Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag (Ændring af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om forældelse af underholdsbidrag m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag (Ændring af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om forældelse af underholdsbidrag m.v.) § 2

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af § 2, stk. 1, i voksenansvarsloven, at loven med de begrænsninger, der følger af de enkelte bestemmelser, finder anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted, der drives af en kommune, en region eller en privat leverandør, jf. § 43, stk. 1, i barnets lov.

Det følger af § 2, stk. 3, i voksenansvarsloven, at §§ 4-5, 7-9, 12-14, 15 a, 16-16 b og 19-24 finder anvendelse for børn og unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt i henhold til en strafferetlig dom eller kendelse. Herudover følger det af § 2, stk. 5, i voksenansvarsloven, at §§ 3-16 b og 21-24 finder anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 14, jf. §§ 15-17, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås, at i § 2, stk. 3 , ændres »16-16 b« til: »16-16 c«.

Endvidere foreslås det, at i § 2, stk. 5, ændres »§§ 3-16 b« til: »§§ 3-16 c«.

Forslagene skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye § 16 c i voksenansvarsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, som vil indføre hjemmel til, at det vil være muligt at undersøge besøgende på sikrede døgninstitutioner. Disse nye regler foreslås også at skulle kunne anvendes i forhold til besøgende til unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt på en sikret døgninstitution i henhold til en strafferetlig dom eller kendelse, jf. § 2, stk. 3, i voksenansvarsloven, og i forhold til besøgende til børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted (i form af en sikret døgninstitution) efter § 14, jf. §§ 15-17, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. § 2, stk. 5, i voksenansvarsloven.

Forslaget vil betyde, at den foreslåede hjemmel om undersøgelse af besøgende til børn og unge på sikrede døgninstitutioner også vil gælde for besøgende til anbragte unge over 18 år, der er anbragt i henhold til en strafferetlig dom eller kendelse og for besøgende til børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 14, jf. §§ 15-17, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.13 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 4, stk. 1 i voksenansvarsloven, at lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan fastsætte en husorden, der nærmere angiver regler og retningslinjer for ophold på institutionen.

Det fremgår af bemærkningerne til voksenansvarsloven, jf. Folketingstidende, 2015-16, tillæg A, L 162 som fremsat, side 32, at bestemmelsen indebærer, at der i en husorden kan fastsættes nærmere regler og retningslinjer for ophold på institutionen, herunder at der kan fastsættes generelle ordensregler, som er nødvendige for at få institutionen til at fungere.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.12.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i voksenansvarsloven i § 4, stk. 1, efter »institutionen« indsættes: », herunder regler og retningslinjer om og forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4, hvor det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 9 i voksenansvarsloven, som vil gøre det muligt for personalet at anvende fysisk magt efter § 9, stk. 1 til at fratage euforiserende stoffer og til at fratage alkohol i de tilfælde, hvor barnet eller den unge overtræder reglerne i en husorden, eller hvor det er vurderet nødvendigt for at sikre barnets eller den unges sundhed, udvikling og eller trivsel.

Forslaget vil betyde, at det tydeliggøres, at lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan fastsætte regler og retningslinjer om og forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol.

Med forslaget vil det blive tydeliggjort, at opholdssteder og døgninstitutioner har mulighed for, via deres husorden, at fastsætte regler og retningslinjer om og forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.12.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 9, stk. 1, i voksenansvarsloven, at personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum. Det følger af § 9, stk. 2, i voksenansvarsloven, at det er en betingelse for fysisk magtanvendelse efter § 9, stk. 1, at barnet eller den unge udviser en adfærd, herunder vedvarende chikane, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet. Af § 9, stk. 3, i voksenansvarsloven, fremgår det, at personalet på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kan anvende fysisk magt efter stk. 1, når barnet eller den unge overtræder regler i en husorden fastsat efter § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.11.1 og 2.12.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i voksenansvarslovens § 9 efter stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter personalet på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kan anvende fysisk magt efter stk. 1 med henblik på at fratage et barn eller en unge følgende:

1. Euforiserende stoffer.

2. Alkohol, som barnet eller den unge er i besiddelse af, hvis barnet eller den unge herved overtræder regler i en husorden fastsat efter § 4.

3. Alkohol, når opholdsstedet eller døgninstitutionen vurderer, at fratagelsen er nødvendig for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling.

Det følger af det foreslåede nr. 1, at personalet på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov vil kunne anvende fysisk magt efter voksenansvarslovens § 9, stk. 1, til at fratage et barn eller en ung euforiserende stoffer. Magtanvendelsen vil altid skulle være nødvendig, og indgrebet kan ikke anvendes, hvis mindre indgribende tiltag er tilstrækkelige, f.eks. hvis barnet eller den unge efter dialog med personalet selv udleverer de euforiserende stoffer til personalet.

Magtanvendelsen vil kun kunne anvendes, når der er konkrete grunde til at antage, at et barn eller en ung er i besiddelse af euforiserende stoffer. Det kan f.eks. være, hvis barnet eller den unge i en konkret situation udviser en adfærd, der giver mistanke om påvirkning af euforiserende stoffer. Det kan også være tilfælde, hvor f.eks. en rusmiddeltest efter § 5 i voksenansvarsloven har påvist, at barnet eller den unge har indtaget euforiserende stoffer.

Med euforiserende stoffer forstås stoffer, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 om euforiserende stoffer.

Det følger af det foreslåede nr. 2, at personalet på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, vil kunne anvende fysisk magt efter § 9, stk. 1, i voksenansvarsloven, til at fratage et barn eller en ung alkohol, som barnet eller den unge er i besiddelse af, hvis barnet eller den unge herved overtræder regler i en husorden fastsat efter § 4.

Med alkohol forstås alkoholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1, 2 eller derover, der ikke må sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailhandel, jf. § 2, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse 583 af 26. marts 2021.

Magtanvendelsen vil skulle være nødvendig for at bringe overtrædelsen af reglerne i husordenen til ophør. Forud for anvendelsen af fysisk magtanvendelse ved overtrædelser af husordenen, vil personalet skulle afsøge alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en mindre indgribende reaktion. Anvendelse af fysisk magt ved overtrædelser af husordenen vil være den mest indgribende reaktion, og derfor vil personalet – ligesom i dag – være forpligtet til at afsøge alle andre muligheder, før der skrides til fysisk magtanvendelse. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal de i stedet anvendes. Al magtanvendelse skal endvidere være afpasset barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsniveau. En bestemt adfærd vil således ikke automatisk medføre en bestemt reaktion. Der vil altid skulle foretages en konkret og individuel vurdering.

Det følger af det foreslåede nr. 3, at fratagelse af alkohol med anvendelse af fysisk magt vil kunne ske efter en konkret og individuel vurdering af, at fratagelsen er nødvendig for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.

Dette vil betyde, at personalet som en del af vurderingen vil skulle forholde sig til de konkrete omstændigheder, herunder til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne. Fratagelsen vil altid skulle være nødvendig for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling, og indgrebet vil ikke kunne anvendes, hvis mindre indgribende tiltag er tilstrækkelige.

Der vil altid skulle søges en dialog med barnet eller den unge forud for fratagelsen, med henblik på at få barnet eller den unges perspektiv på årsagen til adfærden, og med henblik på at få barnet eller den unge til at forstå, hvorfor den pågældende adfærd er til skade for barnet eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling, således at en fratagelsen vil kunne forsøges undgået. I forlængelse heraf vil der i dialog med barnet eller den unge kunne tages en samtale om, hvorvidt der er andre mindre indgribende tiltag, der vil kunne støtte barnet eller den unge og dermed stoppe adfærden. Via dialogen vil barnet eller den unge desuden blive bekendt med, at en fratagelse vil kunne blive en realitet, hvis der ikke ændres adfærd.

I vurderingen af nødvendigheden vil personalet kunne inddrage de gældende regler om aldersgrænse ved køb af alkohol samt sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol.

Det kan f.eks. være nødvendigt at fratage alkohol, når der er tale om et anbragt barn, idet indtagelsen af alkohol kan være til skade for barnets sundhed, udvikling eller trivsel.

Det kan f.eks. også være nødvendigt at fratage en anbragt ung alkohol, hvis den unge drikker i hverdagene, og dette går ud over den unges evne til at passe sin skolegang. I den sammenhæng vil der være mulighed for at inddrage alkoholen i hverdagen, hvor der er skoledage.

Der kan også være tilfælde, hvor personalet vurderer, at alkohol generelt påvirker den unges trivsel, sundhed og udvikling negativt, og der derfor er brug for at inddrage alkoholen under anbringelsen.

Barnets eller den unges ejendel eller ejendele vil altid skulle udleveres igen, såfremt der ikke længere er konkret grund til at antage, at barnet eller den unge vil bruge dette til at fortsætte den adfærd, der har ført til beslutningen om fratagelse. For beskrivelse af regler om opbevaring af effekter i øvrigt henvises til afsnit 2.11.1 i de almindelige bemærkninger. Anvendelse af fysisk magt efter den foreslåede § 9, stk. 3, vil skulle registreres og indberettes efter § 21 i voksenansvarsloven.

Fysisk magtanvendelse efter § 9, stk. 1, i voksenansvarsloven, dækker over to fysiske indgrebsmuligheder, dette værende fastholdelse af barnet eller den unge, og at barnet eller den unge føres til et andet opholdsrum, jf. punkt 2.11.1 om gældende ret. Såfremt barnet eller den unge modsætter sig at udlevere euforiserende stoffer eller alkohol, men det ville kunne fratages f.eks. barnet eller den unges hånd uden at barnet eller den unge bliver fastholdt, er der ikke tale om magtanvendelse. Såfremt der vil være brug for at fastholde et barn eller en ungs hånd eller krop kortvarigt, vil der være tale om en magtanvendelse.

Forslaget vil for det første medføre at opholdssteder og døgninstitutioner vil få adgang til at håndhæve deres husordens regler og retningslinjer om alkohol med fysisk magt. I de tilfælde, hvor der ikke er regler og retningslinjer om alkohol i en husorden, vil opholdssteder og døgninstitutioner kunne fratage barnet eller den unge alkohol i situationer, hvor det er vurderet nødvendigt for at sikre barnets eller den unges sundhed, udvikling eller trivsel.

For det andet vil forslaget give en klar hjemmel til at fratage euforiserende stoffer med fysisk magt.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.12.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås også, at der i voksenansvarslovens § 9 indsættes et nyt stk. 4 , hvorefter personalet på opholdssteder og døgninstitutioner efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov ud over de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde kan anvende fysisk magt efter stk. 1, når det er nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage en mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter den foreslåede § 15 b.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, om en ny § 15 b i voksenansvarsloven, som vil indføre hjemmel til, at lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder kan beslutte at inddrage et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, i en midlertidig og nærmere afgrænset periode, hvis det er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.

Forslaget vil betyde, at anbringelsesstederne vil få mulighed for at anvende fysisk magt efter voksenansvarslovens § 9, stk. 1, ved inddragelse af mobiltelefoner og kommunikations- og spilleudstyr efter den foreslåede nye § 15 b, hvis barnet eller den unge ikke frivilligt vil aflevere mobiltelefonen og andet kommunikations- og spilleudstyr.

Det fremgår af det foreslåede nye stk. 4 i § 9 i voksenansvarsloven, at der alene kan gøres brug af fysisk magtanvendelse, når det er nødvendigt for inddragelsen. Personalet vil således altid skulle forsøge at få barnet eller den unge til at udlevere ejendelen eller ejendelene frivilligt.

I overensstemmelse med bemærkningerne til § 9, stk. 3, i voksenansvarsloven, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 85 som fremsat, side 87, ændres der ikke på de generelle principper for magtanvendelse. Forud for anvendelsen af fysisk magtanvendelse vil personalet skulle afsøge alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en mindre indgribende reaktion. Anvendelse af fysisk magt vil være den mest indgribende reaktion, og derfor vil personalet – ligesom i dag – være forpligtet til at afsøge alle andre muligheder, før der skrides til fysisk magtanvendelse. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal de i stedet anvendes.

Al magtanvendelse skal endvidere være afpasset barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsniveau. En bestemt adfærd vil således ikke automatisk medføre en bestemt reaktion. Der vil altid skulle foretages en konkret og individuel vurdering.

Magtanvendelse efter voksenansvarslovens § 9, stk. 1, vil skulle udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der vil endvidere ved magtanvendelsen skulle tages hensyn til andre tilstedeværende, så der ikke sker unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling vil ikke være tilladt. Anvendelse af fysisk magt efter den foreslåede§ 9, stk. 4, vil skulle registreres og indberettes efter § 21 i voksenansvarsloven.

Fysisk magtanvendelse efter § 9, stk. 1, i voksenansvarsloven, dækker over to fysiske indgrebsmuligheder: fastholdelse af barnet eller den unge, og at barnet eller den unge føres til en andet opholdsrum, jf. punkt 2.11.1 i de almindelige bemærkninger om gældende ret. Såfremt barnet eller den unge modsætter sig at udlevere mobiltelefonen og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, men det ville kunne fratages f.eks. barnets eller den unges hånd uden, at barnet eller den unge bliver fastholdt, vil der ikke være tale om magtanvendelse. Såfremt der vil være brug for at fastholde et barns eller en ungs hånd eller krop kortvarigt, vil der være tale om en magtanvendelse.

Med forslaget gives adgang til at inddragelsen af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, jf. lovforslaget § 2, nr. 5, kan effektueres med fysisk magtanvendelse, idet det vurderes usandsynligt, at personalet altid vil kunne lykkes med, via pædagogisk arbejde, at få barnet eller den unge til frivilligt at udlevere sin mobiltelefon og andet kommunikations- og spilleudstyr.

Til nr. 5

Der er ikke i dag fastsat regler i voksenansvarsloven, der giver alle opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge adgang til midlertidigt at inddrage et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, hvis dette er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.11.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i voksenansvarsloven indsættes en ny § 15 b , hvorefter at lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder vil kunne beslutte at inddrage et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr i en midlertidigt og nærmere afgrænset periode, hvis dette er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.

Det foreslås også, at den nye § 15 b skal have overskriften »Midlertidig inddragelse af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr«.

Bestemmelsen i § 15 b vil omfatte alle børn og unge, der har ophold på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6 i barnets lov. Bestemmelsen vil således også gælde for børn og unge, der er idømt en ungdomssanktion, jf. § 74 a i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse n. 1360 af 28. september 2022, eller afsoner en ubetinget fængselsdom på en institution, jf. § 78, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023 (herefter straffuldbyrdelsesloven), eller når opholdet træder i stedet for en varetægtsfængsling efter § 765 i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024 Hertil kommer de børn og unge, som opholder sig på institutionerne i medfør af §§ 36 og 62 l-62 o i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, samt § 16 i lov om lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 17. august 2023 (herefter hjemrejseloven).

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at det alene vil være lederen eller dennes stedfortræder, der vil kunne beslutte, at barnet eller den unges mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr inddrages midlertidig og i en nærmere afgrænset periode.

Inddragelse af et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, må kun ske undtagelsesvis og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats. Inddragelsen vil skulle bero på en konkret og individuel vurdering. Der vil altid skulle søges en dialog med barnet eller den unge forud for inddragelse, med henblik på at få barnet eller den unges perspektiv på årsagen til adfærden, og med henblik på at få barnet eller den unge til at forstå, hvorfor den pågældende adfærd er til skade for barnet eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling, således at en inddragelse vil kunne forsøges undgået. I forlængelse heraf vil der i dialog med barnet eller den unge kunne tages en samtale om, hvorvidt der er andre mindre indgribende tiltag, der vil kunne støtte barnet eller den unge og dermed stoppe adfærden. Via dialogen vil barnet eller den unge desuden blive bekendt med, at en inddragelse vil kunne blive en realitet, hvis der ikke ændres adfærd.

Forhold, der eksempelvis vil kunne nødvendiggøre brugen af bestemmelsen, vil være, når der efter en konkret og individuel vurdering er bestemte grunde til at antage, at der er risiko for at barnet eller den unge vil begå eller blive udsat for kriminalitet online, at barnet eller den unge er i risiko for alvorlig søvnforstyrrelse, såvel som at barnet eller den unge gør brug af sugardating eller har anden destruktiv adfærd online.

Bestemmelsen vil indebære, at inddragelsen kun vil kunne ske midlertidigt. Inddragelsen vil skulle være så kortvarig som muligt, og må ikke strække sig ud over formålet med inddragelsen. En inddragelse, hvor barnet eller den unge har fået oplyst en nærmere afgrænset periode, vil ikke kunne forlænges. En ny senere inddragelse vil kræve en ny særskilt vurdering og må ikke komme i umiddelbar forlængelse af en tidligere inddragelse. Såfremt der vurderes at være behov for længerevarende inddragelse, bør det overvejes, om der på baggrund af en dialog med kommunen vil skulle træffes afgørelse om kontrol med barnet eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen efter voksenansvarslovens § 15.

Barnet eller den unges ejendel eller ejendele vil altid skulle udleveres igen, såfremt der ikke længere er en konkret grund til at antage, at barnet eller den unge vil bruge dette til at fortsætte den adfærd, der har ført til beslutningen om inddragelse. Dette kan for eksempel være på baggrund af en samtale, hvor det er lykkedes at forklare barnet eller den unge, hvorfor adfærden negativt påvirker barnets eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling.

Perioden for inddragelsen vil skulle fastsættes under iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter § 7 i voksenansvarsloven for anbragte børn og unge, herunder især proportionalitetsprincippet og mindsteindgrebsprincippet. Det vil således være væsentligt, at perioden, som inddragelsen varer, står i et rimeligt forhold til formålet, og at indgrebet ikke anvendes, hvis mindre indgribende tiltag er tilstrækkelige. Varigheden vil således skulle variere afhængig af intensitet og formål.

Et eksempel vil kunne være, at et barn eller en ung i en periode har spillet flere timer om natten på sin spillekonsol, hvorfor barnet eller den unge har svært ved at passe sin skole. Som en del af varetagelsen af den daglige omsorg og personlige støtte, vil barnet eller den unges spillekonsol her kunne inddrages om aftenen inden sengetid, således at barnet eller den unge har et bedre udgangspunkt for at passe sin skole. Da intensiteten af dette indgreb vurderes begrænset, vil varigheden kunne være alle nætterne i en hel skoleuge, så barnet eller den unge vil kunne komme ind i en god døgnrytme.

Et andet eksempel vil kunne være en netop opstået situation, hvor barnet eller den unge via sin mobiltelefon er ved at begå noget strafbart eller foretage en handling, der kan skade barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling, og hvor situationen vil kunne afværges ved, at mobiltelefonen inddrages i nogle timer, således at der bliver tid til at forklare barnet eller den unge, hvorfor dette er til skade for barnet eller den unge selv.

På samme vis vil lederen altid skulle overveje, om det alene er tilstrækkeligt at inddrage for eksempel mobiltelefonen i de timer, hvor barnet eller den unge er alene med den, for eksempel inden sengetid på værelset, således at mobiltelefonen alene inddrages i nogle timer om aftenen og natten frem for eksempelvis hele dagen.

Det bemærkes, at inddragelsen af en mobiltelefon altid vil skulle betragtes som meget indgribende og af væsentlig intensitet, da et barn eller en ung kan have store dele af sit sociale liv på mobiltelefonen, og da det ofte vil være barnet eller den unges primære adgang til kommunikation med familie, netværk, venner, skole m.v.

Som det fremgår af eksemplerne, vil årsagen til inddragelsen af et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr kunne variere og udspringe af forskellige hensyn. Dette vil f.eks. kunne være behovet for at sikre den daglige omsorg, herunder barnets søvn og skolegang. Ligeledes vil det kunne udspringe af behovet for at beskytte barnet eller den unge for at begå kriminalitet eller foretage andre handlinger, som f.eks. sugardating, der kan være til skade for barnets sundhed, udvikling og trivsel. Årsagerne vil således også kunne skabe forskellige behov i dialogen og det videre pædagogiske arbejde med barnet eller den unge.

Bestemmelsen slår fast, at inddragelsen alene vil kunne ske i nærmere afgrænset periode. Det forudsættes således, at det ved inddragelsen gøres klart for barnet eller den unge, hvor længe ejendelen eller ejendelene vil være inddraget. Det vil altid skulle stå klart for barnet eller den unge, hvor længe inddragelsen er påtænkt at vare, såvel som at barnet eller den unge vil skulle have oplyst, at der vil ske udlevering, hvis inddragelsen ikke længere vurderes nødvendig. Hertil kommer, at det vil skulle gøres klart for barnet eller den unge, hvis der er forhold der gør, at barnet eller den unge selv aktivt vil kunne bidrage til, at der sker hurtigst mulig udlevering.

Ved andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr menes alle former for elektronik, der kan spilles på og/eller kommunikeres igennem.

Ved beslutning om inddragelse vil barnet eller den unge fortsat skulle have adgang til at foretage ekstern kommunikation. Det betyder, at institutionen eller afdelingen vil skulle stille kommunikationsudstyr til rådighed for det anbragte barn og den unge. Der vil ikke kunne fastsættes regler, der helt afskærer de anbragte børns og unges adgang til elektronisk kommunikation og medier, ligesom et anbringelsessted heller ikke vil kunne indføre regler om, at breve til eller fra et barn eller en ung skal kontrolleres, eller at en ansat skal lytte eller læse med, når barnet eller den unge har kontakt med omverdenen. Bestemmelsen vil alene give adgang til midlertidigt at inddrage og opbevare mobiltelefonen og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, og vil dermed ikke give adgang til at tilgå indholdet på det udstyr, der inddrages.

Inddragelsen må af hensyn til den anbragtes retssikkerhed ligeledes aldrig stå i vejen for kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger eller bistandsværger. Det vil desuden skulle sikres, at det anbragte barn eller den anbragte unge har mulighed for at henvende sig anonymt til det socialtilsyn, som fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet. Hertil kommer, at barnet eller den unge vi skulle kunne kommunikere med forældremyndighedsindehaver og nærmeste pårørende. Barnet eller den unge vil skulle oplyses om denne ret til kommunikation og adgang til medier forud for inddragelsen.

Af hensyn til dialogen og samarbejdet med forældremyndighedsindehaver og personalet, vil det være hensigtsmæssigt hurtigst muligt at orientere forældremyndighedsindehaver om inddragelsen, således at de er opmærksomme på, at barnet eller den unge har fået inddraget deres mobiltelefon eller andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, samt oplyses om, hvordan de vil kunne komme i kontakt med deres barn.

Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation vil kun kunne ske på baggrund af en afgørelse fra børne- og ungeudvalget, jf. voksenansvarslovens § 15 eller efter §§ 18 og19 for anbragte børn og unge, der er anbragt i henhold til en strafferetlig dom eller kendelse.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at inddragelsen alene vil kunne ske, hvis inddragelsen er nødvendig for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.

Dette vil betyde, at lederen som en del af vurderingen vil skulle forholde sig til de konkrete omstændigheder, herunder til barnet eller den unges alder, modenhed og funktionsevne. Inddragelsen vil altid skulle være nødvendig, og indgrebet kan ikke anvendes, hvis mindre indgribende tiltag er tilstrækkelige. Inddragelse af et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, vil kun kunne ske undtagelsesvis og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.

Barnet eller den unges ejendel eller ejendele vil altid skulle udleveres igen, såfremt der ikke længere er en konkret grund til at antage, at barnet eller den unge vil bruge dette til at fortsætte den adfærd, der har ført til beslutningen om inddragelse. Dette vil for eksempel kunne være på baggrund af samtale med barnet eller den unge, hvor det er lykkedes at forklare barnet eller den unge, hvorfor adfærden negativt påvirker barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling. Dette betyder, at vurderingen vil skulle ske løbende med henblik på eventuel udlevering.

Information om muligheden for inddragelse af mobiltelefoner m.v. efter den foreslåede § 15 b vil med fordel kunne indgå som led i den generelle information om relevante regler for anbringelsen, herunder f.eks. anbringelsesstedets eventuelle husorden, som gives til barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med anbringelsen.

Hertil kommer, at lederen af et anbringelsessted, jf. § 24, stk. 1, i voksenansvarsbekendtgørelsen, i forbindelse med en anbringelse skal oplyse barnet eller den unge samt forældremyndighedsindehaverne eller den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder adgangen til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. § 23, stk. 2 og 3, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Forslaget vil medføre adgang for lederen eller dennes stedfortræder til midlertidigt at kunne inddrage mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr på anbringelsesstederne hvis inddragelsen er nødvendig for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling. Det kan eksempelvis være, når personalet er bekendt med, at barnet eller den unge gentagende gange har brugt sin mobiltelefon og andet kommunikations- eller spilleudstyr til køb og salg af euforiserende stoffer, sugardating eller til at spille på i løbet af natten.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 16, stk. 1, i voksenansvarsloven, at lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. dog stk. 2.

Det foreslås, at bestemmelsen sprogligt ensrettes med andre bestemmelser i voksenansvarsloven, således at i § 16, stk. 1, ændres »den, der bemyndiges dertil,« til: »dennes stedfortræder«.

Forslaget vil betyde, at formuleringen af denne del af § 16, stk. 1, i voksenansvarsloven ensrettes med sprogbrugen i andre tilsvarende bestemmelser i voksenansvarsloven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den sproglig formulering, der anvendes i det foreslåede nye § 16, stk. 2, i voksenansvarsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og i den foreslåede ændring af den tilsvarende formulering i § 16, stk. 6, der med lovforslagets § 2, nr. 7, vil blive stk. 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.

Det foreslås også, at i § 16, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 7, om indsættelse af et nyt § 16, stk. 2, i voksenansvarsloven, hvilket vil medføre, at lovens § 16, stk. 2, vil blive stk. 3. Det vil derfor være nødvendigt i § 16, stk. 1, at ændre henvisningen til stk. 2 sådan, at der i stedet henvises til stk. 3.

Til nr. 7

Efter § 16 i voksenansvarsloven, kan lederen af et anbringelsessted, efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov, eller den der bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at ordens eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke iagttages, jf. dog stk. 2.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.11.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i voksenansvarslovens § 16 indsættes et nyt stk. 2 , hvorefter lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder uden en retskendelse kan beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis betingelserne for midlertidigt at inddrage en mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter § 15 b, eller for at fratage alkohol efter § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3, er opfyldt.

Forslaget vil betyde, at lederen eller dennes stedfortræder i praksis vil kunne håndhæve bestemmelserne, der vil give adgang til at fratage mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter den foreslåede § 15 b, samt fratage alkohol efter de foreslåede § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3, ved at beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, om en ny § 15 b i voksenansvarsloven, som vil indføre hjemmel til, at lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder kan beslutte at inddrage et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr i en midlertidig og nærmere afgrænset periode, hvis dette er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.

Forslaget vil endvidere skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4, som vil indføre hjemmel til, at personalet på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov vil kunne anvende fysisk magt efter § 9, stk. 1 med henblik på at fratage et barn eller en ung alkohol eller euforiserende stoffer.

Forslaget vil betyde, at anbringelsesstederne vil få mulighed for at effektuere inddragelsen af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, efter den foreslåede § 15 b, og inddragelsen af alkohol efter de foreslåede § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3, hvis barnet eller den unge har disse genstande i sin besiddelse og ikke frivilligt vil aflevere det.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår det, at det alene er lederen eller dennes stedfortræder, der vil kunne beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af person og opholdsrum. Hvis lederen ikke er til stede, vil det skulle være klart, hvilken tilstedeværende medarbejder der i stedet er udpeget som stedfortræder og dermed har beslutningskompetencen.

Bestemmelsen slår fast, at der alene vil kunne foretages en undersøgelse, når det er nødvendigt for midlertidig at kunne inddrage en mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter den foreslåede § 15 b, eller for at fratage alkohol efter den foreslåede § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3. Dette vil indebære, personalet forud for undersøgelsen vil skulle afsøge alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en mindre indgribende reaktion. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige skal de i stedet anvendes, jf. § 7, stk. 2 og 3, i voksenansvarsloven.

Det vil altid skulle bero på en konkret og individuel vurdering, om det er nødvendigt at foretage en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, og i givet fald hvilken form for undersøgelse der vil være proportional at gennemføre i det enkelt tilfælde.

Undersøgelsen vil skulle stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, vil disse skulle anvendes. Undersøgelsen vil skulle udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der vil endvidere skulle tages hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling vil ikke være tilladt.

Undersøgelser af anbragte børn og unge og deres opholdssteder vil skulle registreres og indberettes efter § 21, stk. 1, i voksenansvarsloven.

Forslaget vil medføre, at der kommer en entydig hjemmel i § 16, stk. 1, i voksenansvarsloven til at foretage en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, når det er nødvendigt for midlertidig at kunne inddrage en mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter den foreslåede § 15 b eller for at fratage alkohol efter de foreslåede § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3. Den eksisterende bestemmelse forudsætter et ordens- og sikkerhedshensyn. Hvor for eksempel køb og salg af stoffer via mobiltelefonen vil falde under et ordenshensyn, vil spil på mobiltelefonen om natten ikke medføre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages. Adgangen til at kunne undersøge en person eller et opholdsrum vil medføre, at de foreslåede § 15 b og § 9, stk. 3, nr. 2 og 3, vil kunne effektueres og dermed fungere i praksis, idet det vurderes usandsynligt, at personalet altid vil kunne lykkes med, via pædagogisk arbejde, at få barnet eller den unge til frivilligt at udlevere sin mobiltelefon eller andet kommunikations- og spilleudstyr eller alkohol.

Til nr. 8

Det følger af § 16, stk. 1, i voksenansvarsloven, at lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. dog stk. 2.

Det fremgår af § 16, stk. 2, i voksenansvarsloven, at ud over tilfælde nævnt i stk. 1 kan lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte, at der skal foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen, har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.

Det foreslås, at bestemmelsen sprogligt ensartes med andre bestemmelser i voksenansvarsloven, således at i § 16, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »den, der bemyndiges dertil,« til: »dennes stedfortræder«.

Forslaget vil betyde, at formuleringen af denne del af § 16, stk. 2, i voksenansvarsloven, der med lovforslagets § 2, nr. 7, vil blive stk. 3, ensrettes med sprogbrugen i andre tilsvarende bestemmelser i voksenansvarsloven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den sproglig formulering, der anvendes i det foreslåede nye § 16, stk. 2, i voksenansvarsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og i den foreslåede ændring af den tilsvarende formulering i § 16, stk. 6, der med lovforslagets § 2, nr. 7, vil blive stk. 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.

Til nr. 9

Det følger af § 16, stk. 4, at der ved undersøgelse af barnets eller den unges person efter stk. 1 eller 2 må foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Personalet kan kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj, sin hovedbeklædning og sine sko af.

Af § 16, stk. 5, fremgår det, at der ved undersøgelse af barnets eller den unges person efter stk. 1 eller 2 på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan foretages kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens overflader samt gennemsøgning af tøjet. Personalet kan til brug for undersøgelsen af tøjet kræve, at barnet eller den unge tager sit tøj af.

Det foreslås, at i § 16, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1, 2, eller 3«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 7, om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 16 i voksenansvarsloven, og som vil medføre, at § 16, stk. 2, vil blive stk. 3. Det vil derfor være nødvendigt at ændre den nuværende henvisning til stk. 2 i §16, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., som vil blive stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., til en henvisning til stk. 3.

Forslaget vil endvidere medføre, at der i § 16, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., som vil blive § 16, stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., indsættes en henvisning til det foreslåede nye § 16, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 7. Indsættelse af denne henvisning vil medføre, at der ved undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum efter det foreslåede nye § 16, stk. 2, vil kunne foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko, og at personalet vil kunne kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj, sin hovedbeklædning og sine sko af, og at der på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov vil kunne foretages kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens overflader samt gennemsøgning af tøjet, og at personalet til brug for undersøgelsen af tøjet vil kunne kræve, at barnet eller den unge tager sit tøj af.

Til nr. 10

Det følger af § 16, stk. 6, i voksenansvarsloven, at lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Det foreslås, at i § 16, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »den, der bemyndiges dertil,« til: »dennes stedfortræder«, og efter »hensyn« indsættes: », eller hvis betingelserne i § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3, eller § 15 b er opfyldt«.

Forslaget om at ændre »den, der bemyndiges dertil,« til: »dennes stedfortræder« vil betyde, at formuleringen af denne del af § 16, stk. 6, i voksenansvarsloven, der med lovforslagets § 2, nr. 10, vil blive stk. 7, ensrettes med sprogbrugen i andre tilsvarende bestemmelser i voksenansvarsloven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den sproglig formulering, der anvendes i det foreslåede nye § 16, stk. 2, i voksenansvarsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.

Forslaget om efter »hensyn« at indsætte: », eller hvis betingelserne i § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3, eller § 15 b er opfyldt« vil betyde, at lederen eller dennes stedfortræder i praksis vil kunne håndhæve bestemmelserne, der vil give adgang til at fratage mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter den foreslåede § 15 b samt fratage alkohol efter de foreslåede § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3, idet lederen eller dennes stedfortræder med denne ændring af bestemmelsen vil få hjemmel til at tage effekterne i besiddelse.

Det bemærkes, at det alene vil være lederen eller dennes stedfortræder, der vil kunne beslutte, at de pågældende effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, tages i bevaring. Hvis lederen ikke er til stede, vil det skulle være klart, hvilken tilstedeværende medarbejder der i stedet er udpeget som stedfortræder og dermed har beslutningskompetencen.

Med denne del af forslaget vil undersøgelsen af person og opholdsrum efter det foreslåede nye § 16, stk. 2, i voksenansvarsloven alene kunne effektueres, da der gives hjemmel til at tage de effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, i bevaring.

Til nr. 11

Det fremgår af voksenansvarslovens § 16, stk. 2 og 3, at lederen af en sikret døgninstitution eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte, at der skal foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt, har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages. Dette omfatter bl.a. euforiserende stoffer, våben og andre ting, der er til fare for barnet selv, de øvrige anbragte børn og unge samt personalet.

Der er imidlertid ikke fastsat regler om, at besøgende ikke må tage sådanne effekter med ind på sikrede døgninstitutioner, ligesom der ikke er fastsat regler om som betingelse for et besøg at anmode besøgende om at tømme deres lommer og tasker eller til at undersøge de besøgende ved brug af scannere.

Hjemlen til at undersøge en besøgende på en sikret døgninstitution for børn og unge under 18 år, herunder ved brug af scannere, følger af anstaltsforholdet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.13.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i voksenansvarsloven som § 16 c indsættes en bestemmelse om undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner.

Med § 16 c, stk. 1, foreslås det, at besøgende til børn og unge, der er anbragt på sikrede døgninstitutioner efter § 43, stk. 3, i barnets lov, ikke må medbringe effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på institutionen.

Forslaget vil betyde, at det forhindres, at besøgende medbringer effekter ind på institutionen, der kan true ordenen eller sikkerheden på institutionen. Det kan f.eks. være effekter, der kan bruges til at forvolde skade på de anbragte børn og unge, herunder knive, våben, skarpe eller spidse genstande, euforiserende stoffer m.v. Det kan desuden være genstande, der kan anvendes til at begå kriminalitet, som f.eks. mobiltelefoner, som unge, der f.eks. er anbragt i varetægtssurrogat, vil kunne benytte til at kontakte personer uden for institutionen.

Med § 16 c, stk. 2, foreslås det, at personalet som betingelse for et besøg kan kræve, at en besøgende tømmer sine lommer og tasker og undersøges med en scanner med henblik på at sikre, at effekter omfattet af stk. 1 ikke bringes ind på institutionen.

Forslaget vil betyde, at den besøgende kan blive bedt om at tømme sine lommer og tasker for at kunne komme på besøg. Herudover vil den besøgende kunne blive bedt om at skulle undersøges med en scanner. Hvis scanneren giver udslag for metalgenstande, vil den besøgende kunne blive bedt om at tømme sine lommer eller tasker og lade sig scanne igen, indtil der ikke er udslag. Den foreslåede ordning vil ikke give adgang til at kropsvisitere den besøgende.

Personalet vil ikke være forpligtet til at undersøge besøgende ved hvert besøg, men kan vælge at gøre det f.eks. ved mistanke om, at en besøgende medbringer effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på institutionen eller ved stikprøvekontrol.

Formålet med disse tiltag vil være at forhindre, at besøgende tager effekter omfattet af stk. 1 med ind på institutionen. Den sikrede døgninstitution bør ved brugen af scannere tage hensyn til, at de besøgende kan have implantater, som f.eks. skruer og skinner, der kan give udslag i scanneren. Hvis den besøgende fortsat giver udslag ved scanningen efter at den besøgende har tømt lommer og tasker, bør den besøgende gives adgang til institutionen. Herudover bør institutionen udvise hensyn til den besøgende ved at sikre diskretion i forbindelse med undersøgelsen, hvis der er øvrige personer tilstede, herunder andre besøgende.

Den sikrede døgninstitution bør inden et besøg gøre besøgende bekendte med proceduren for besøg, herunder brugen af scannere.

En scanner kan f.eks. både være en håndholdt kropsscanner eller en karmscanner. Ved en karmscanner forstås en dørlignende scanner, som besøgende går igennem uden at blive kropsligt berørt. Kropsscannere og karmscannere kan alene opfange tilstedeværelsen af metalgenstande og dermed kun anvendes til at opfange effekter som våben og mobiltelefoner.

Med § 16 c, stk. 3, foreslås det, at effekter omfattet af stk. 1 anbringes under besøget med den besøgendes accept i et aflåst rum eller skab.

Forslaget vil betyde, at hvis personalet finder effekter hos en besøgende, der kan true ordenen eller sikkerheden på institutionen og af den grund ikke bør medbringes på institutionen, vil de kunne tilbageholdes og opbevares i et aflåst rum eller skab under besøget og udleveres til den besøgende, når den pågældende forlader institutionen. Den besøgende vil skulle give samtykke hertil, og sker dette ikke, vil den foreslåede bestemmelse i § 16 c, stk. 4, finde anvendelse, jf. nedenfor.

Personalet vil skulle kontakte politiet ved fund af ulovlige effekter såsom våben og euforiserende stoffer.

Med § 16 c, stk. 4, foreslås det, at lederen af institutionen eller dennes stedfortræder kan afvise en besøgende, der ikke vil tømme sine lommer og tasker og undersøges med en scanner efter stk. 2 eller lade sine effekter opbevare under besøget efter stk. 3.

Forslaget vil betyde, at lederen af en sikret døgninstitution, eller dennes stedfortræder, vil kunne afvise en besøgende, hvis den pågældende afviser at tømme sine lommer og taske, lade sig scanne eller lade sine effekter opbevare i et aflåst rum eller skab under besøget.

Det vil alene være lederen af institutionen eller dennes stedfortræder, der vil kunne afvise en besøgende. Der vil derfor altid skulle være udpeget en stedfortræder for lederen blandt det tilstedeværende personale, der vil kunne træffe beslutning herom.

En afvisning vil have karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og vil derfor ikke kunne påklages.

Såfremt lederen eller dennes stedfortræder afviser en besøgende, vil barnet eller den unge skulle have besked herom.

Det foreslås endvidere, at den foreslåede bestemmelse i § 16 c i voksenansvarsloven skal have overskriften »Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner«.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 c i voksenansvarsloven vil medføre en klar lovhjemmel til, at sikrede døgninstitutioner kan undersøge besøgende og deres effekter og anvende scanning for at skærme de anbragte børn og unge fra at kunne komme i besiddelse af genstande, der kan bruges til at forvolde skade på dem selv og andre, eller som de ikke må være i besiddelse af, som for eksempel euforiserende stoffer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.