Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 753 af 13/06/2023

Social- og Boligministeriet

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 36

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021, § 1 i lov nr. 2193 af 30. november 2021 og lov nr. 1598 af 28. december 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »lov om social service«: »eller barnets lov«.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 36

Til nr. 1

Det fremgår af § 14, stk. 1, i afskrivningsloven, at erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i kapitel 3 i afskrivningsloven. Efter § 14, stk. 2, kan afskrivning dog ikke foretages på bygninger, der anvendes til en række formål oplistet i bestemmelsen, herunder efter nr. 4 beboelse eller hertil knyttede formål. Undtagelsen om at afskrivning ikke kan foretages, gælder efter § 14, stk. 2, nr. 4, hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af serviceloven, og som udsættes for et tilsvarende slid.

Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til barnets lov i § 14, stk. 2, nr. 4, i afskrivningsloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at undtagelsen i § 14, stk. 2, nr. 4, om at afskrivning ikke kan foretages på bygninger, der anvendes til beboelse eller dertil knyttede formål, ikke vil gælde for døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at anbringelsessteder, herunder døgninstitutioner, for så vidt angår børn og unge, foreslås reguleret i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov fremfor i serviceloven. Der er således behov for ændring af § 14, stk. 2, nr. 4, således at der fortsat kan ske afskrivning for denne type af bygninger. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til kapitel 5 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.