LOV nr 631 af 11/06/2024
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension) § 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2025.
/ Ane Halsboe-Jørgensen
Forarbejder til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension) § 3
RetsinformationTil nr. 1
Efter gældende regler i § 6 i boligstøtteloven sker beregningen af boligstøtte på grundlag af husstandsindkomsten.
I § 8, stk. 1, 1.-3. pkt., i boligstøtteloven opgøres husstandsindkomsten pr. måned, som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Dog indgår børns indkomst ikke. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.
I husstandsindkomsten indgår ikke supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, og mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Ifølge § 8 b i boligstøtteloven opdeles husstandsindkomsten pr. måned efter § 8, stk. 1, i indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.
Det fremgår af § 46 b, i boligstøtteloven, at Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering, jf. § 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af boligstøtten kan ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.
Oplyser boligstøttemodtageren til Udbetaling Danmark, at afgørelsen om årsopgørelse er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.
Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.
Af § 47, stk. 1, i boligstøtteloven fremgår, at afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46, indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.
Det foreslås i § 47 a, stk. 1 , 1. pkt., at der ved den årlige endelige efterregulering, jf. §§ 46 b og 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår fradrages i den personlige indkomst, der indgår i den faktiske månedlige husstandsindkomst for hvert husstandsmedlem et beløb svarende til størrelsen af de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3, uanset at fradraget ikke indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten efter § 8.
Forslaget vil indebære, at det alene er husstande, der har modtaget boligstøtte i det forudgående kalenderår, og hvor der sker efterregulering af husstandsindkomstindkomsten, det vil sige for boligydelse og boligsikring, der vil kunne opnå fradrag for aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i husstandsindkomsten.
Forslaget vil endvidere indebære, at fradraget ikke generelt omfattes begrebet husstandsindkomst i boligstøtteloven, men kun indgår ved efterreguleringen, og således ikke ved ansøgning, genberegning eller omberegning i løbet af året. Fradraget sker i den faktiske indkomst, som det fremgår af § 47.
Det foreslås i § 47 a, stk. 1, 2. pkt., at beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.
Dette indebærer, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct., hvilket svarer til en højt sat gennemsnitsbeskatning for ikke-topskatteydere.
Det foreslås i § 47 a, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., for hvert husstandsmedlem ikke kan overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.
Forslaget vil indebære, at der for hvert husstandsmedlems nettofradrag sættes en grænse for, hvor meget af indbetalingerne til aldersopsparing m.v., der kan fradrages i boligstøtteberegningen. Nettobeløbet vil således ikke kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.
Det foreslås i § 47 a, stk. 3, at bruttobeløbet efter stk. 1, 2. pkt., for hvert husstandsmedlem, kan ikke overstige et beløb svarende til den indkomst for det enkelte husstandsmedlem, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Forslaget vil indebære, at der for hvert husstandsmedlem sættes en grænse for, hvor stort det bruttoficerede fradrag kan udgøre i forhold til indkomsten størrelse for det enkelte husstandsmedlem, og dermed i beregningen af boligstøtte.
Oplysninger om den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag og fradrag efter § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, beregnes ved at gange borgerens arbejdsmarkedsbidrag, som opgjort på årsopgørelsen, op til den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, som så fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget.
Det foreslås i § 47 a, stk. 4, 1. pkt., at fradraget efter stk. 1 for hvert husstandsmedlem fordeles ligeligt på årets 12 måneder.
Forslaget vil indebære, at fradraget fordeles ligeligt på årets 12 måneder.
Det foreslås i § 47 a, stk. 4, 2. pkt., at den faktisk månedlige husstandsindkomst inklusive fratræk for fradraget indgår herefter i efterreguleringen efter § 47, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at fradraget indgår som en del af den faktisk månedlige hustandsindkomst, der anvendes ved den endelige efterregulering, og derfor omfattes af de øvrige bestemmelser i §§ 46 b og 47.
Idet der flere steder i boligstøtteloven er fastsat bestemmelser om anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. bl.a. §§ 8 b og 46, vurderes der behov for at præcisere, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke skal anvendes som oplysning om fradraget.
Det foreslås derfor i § 47 a, stk. 5, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke anvendes som oplysning om fradraget efter stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det alene er oplysninger fra årsopgørelsen, der indgår i opgørelsen af fradraget. Eventuelle felter i indkomstregisteret skal derimod ikke anvendes.
Det foreslås i § 47 a, stk. 6, at § 46 b, stk. 1, 3 pkt., og stk. 3, om genoptagelse finder ikke anvendelse vedrørende fradrag efter stk. 1.
Forslaget vil indebære, at bestemmelsen i § 46 b, stk. 1, 3. pkt., om at afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke kan genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, og undtagelsen herfra i § 46 b, stk. 3, om at afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr., ikke anvendes vedrørende fradraget. Genoptagelse af efterregulering vil således kunne ske efter de almindelige ulovbestemte regler om genoptagelse, og uanset ændringens størrelse. Med forslaget sikres det, at der ikke opstår tvivl om fortolkningen af § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, for ændringer ved afgørelse om genoptagelse af årsopgørelse om fradraget efter stk. 1, særligt for de ændringer, der ikke har skattemæssig betydning. Hvis genoptagelse af årsopgørelsen indebærer en ændring af både fradrag efter stk. 1 og af årsindkomsten, vil den del, der vedrører ændringen af årsindkomsten være omfattet § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, mens den del, der vedrører fradraget ikke vil være omfattet af 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3. Forslaget ændrer ikke ved vurderingen af, om der kan ske genoptagelse af en afgørelse om efterreguleringen efter de almindelige ulovbestemte regler, der ikke skyldes en genoptagelse af årsopgørelsen, men andre nye oplysninger.