Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 1, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 1, at der efter »Personlig indkomst« skal indsættes »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst efter § 29, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståelsen i bestemmelsen og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 2

Efter § 29, stk. 5, 1. pkt., i lov om social pension skal indtægterne fra en ægtefælle eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb, når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensionists pensionstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællens eller samleverens indtægter, jf. § 49, stk. 1, nr. 5, i loven. Efter § 29, stk. 5, 2. pkt., skal fradragsbeløbet dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Det foreslås, at § 29, stk. 5, 2. pkt ., ophæves.

Med den foreslåede ændring vil fradraget på 54 pct., jf. § 29, stk. 5. 1. pkt. ligeledes gælde for pensionistens ægtefælles eller samlevers indkomst under 10.000 kr.

Til nr. 3

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til beregning af pension, bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 11, at ved opgørelse af indtægtsgrundlaget bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillægget.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 12, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året efter en periode med pensionsudbetaling.

Det fremgår af § 29, stk. 9, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde, jf. stk. 1, nr. 10-12.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter både lønindkomst, indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst. Indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, er ligeledes omfattet, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven. Indtægt ved personligt arbejde omfatter både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde er yderligere defineret i §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023 om social pension, samt den dertil knyttede praksis.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 29, stk. 9, 2. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde for DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst. Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension. Indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst, der ikke er AM-bidragspligtige vil indgå i indtægtsgrundlaget.

Til nr. 4

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for førtidspension (ny ordning) og seniorpension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 1, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Det foreslås i § 32 a, stk. 1, nr. 1, at der efter »Personlig indkomst« skal indsættes »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståelsen i bestemmelsen og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 5

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.

Det fremgår endvidere af § 32 a, stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den ligelige fordeling af indkomster og fradragsberettigede udgifter henover kalenderåret, som ikke fremgår af indkomstregistret, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås, at der i § 32 a, stk. 8, indsættes et 2. pkt., hvorefter beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af senior- eller førtidspension (ny ordning), hvilket også vil skulle gælde for DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst. Ændringen påvirker ikke reglerne om genoptagelse efter § 39 b, stk. 6, hvor ændringer i en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde stadigvæk kan medføre en genoptagelse af efterreguleringen.

Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af senior- og førtidspension (ny ordning).

Til nr. 6

Efter § 32 e, stk. 1, i lov om social pension medfører pensionistens indtægt ved personligt arbejde, at tidlig pension bliver nedsat med 64 pct. af indtægten, når indtægten overstiger 26.200 kr. (2024-niveau) i et kalenderår.

Efter § 32 f, 1. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning og nedsættelse af tidlig pension for pensionistens indtægter ved personligt arbejde.

Efter § 32 f, 2. pkt., i loven, fastsætter beskæftigelsesministeren endvidere nærmere regler om, hvilke indtægter ved personligt arbejde, herunder hvilke ydelser, der træder i stedet for indtægter ved personligt arbejde, der skal indgå i beregningen af tidlig pension.

Det foreslås, at § 32 f, 2. pkt. , affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige, vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af tidlig pension, herunder DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst.

Det vil derudover betyde, at indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om den pågældende tidlig pensionist er aktiv eller passiv i driften, fremover vil indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af tidlig pension.

Det vil samtidig betyde, at indtægter, såsom sygedagpenge og barselsdagpenge, der ikke AM-bidragspligtige indkomster, ikke længere vil indgå i beregningen af tidlig pension.

Til nr. 7

Det fremgår af § 39 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a.

Det foreslås i § 39 b, stk. 2, 1. pkt. , at »indtægten« erstattes med »indtægtsgrundlaget«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at det er indtægtsgrundlaget opgjort efter reglerne i lovens §§ 29 og 32 a, som efterreguleres. Ændringen har udelukkende til formål at ensrette sproget i loven og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 32 a, stk. 1, og § 31, stk. 2, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, som anvendes til beregning af varmetillæg, helbredstillæg og ældrecheck, på baggrund af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Dette gælder både ved opgørelsen af pensionistens eget indtægtsgrundlag, og opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag. Dog bortses der fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 10.

Efter § 39 b, stk. 1, i loven foretager Udbetaling Danmark en årlig efterregulering af pensionen, herunder førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, for det forudgående kalenderår.

Det fremgår videre af § 39 b, stk. 2 og 3, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a, dog på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Ved efterreguleringen er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Endvidere fremgår det af § 39 b, stk. 6, at afgørelse om efterregulering af pensionen ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Efter § 39 b, stk. 7, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 14 a, ikke.

Det foreslås efter § 39 b at indsætte en ny § 39 c .

Det foreslås som § 39 c, stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, når pensionerne efterreguleres.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at varmetillæg, mediecheck og ældrecheck til folkepensionister ikke kan risikere at blive sat ned ved efterreguleringen af arbejdsgiverindbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, idet indbetalingerne fremover skal medføre fradrag i den personlige tillægsprocent, som tillæggene nedsættes med. Dette vil ikke gælde for helbredstillægget, da helbredstillægget ikke efterreguleres, jf. § 39 b, stk. 7.

Forslaget vil indebære, at beløbet på de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2. Det vil medføre, at beløbet trækkes fra i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionerne efter lovens § 39 b.

Oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal anvendes i pensionsberegningerne, hvorfor Udbetaling Danmark skal trække de relevante oplysninger fra Skatteforvaltningen, jf. § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Udbetaling Danmark vil kunne trække oplysninger om det samlede beløb indbetalt til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fra Skatteforvaltningens oplysninger i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen. Skatteforvaltningen vil udstille beløbet som et nettobeløb. Beløbet i det foreslåede 1. pkt. vil derfor være et nettobeløb.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 2. pkt., at beløbet skal omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fradragsberettigede beløb, som foreslås i stk. 1, 1. pkt., vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives som et bruttofradrag i et bruttoindtægtsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Det foreslås i § 39 c, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., ikke skal kunne overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 39 c, stk. 1, 1. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Det foreslås i § 39 c, stk. 3, at fradraget efter stk. 1 skal ske i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbet efter stk. 1, det vil sige beløbet svarende til de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som ikke overstiger lofterne i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2, divideret med 0,6, ikke må overstige, hvad der i indtægtsgrundlaget er af indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring vil betyde, at fradraget ikke vil kunne blive større, end hvad indbetaleren i løbet af året har haft af indtægt ved personligt arbejde efter den til enhver tid gældende definition, og som med den foreslåede § 1, nr. 2, forventes at blive ændret til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fra d. 1. januar 2025. Såfremt der ikke er indtægt ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget, eksempelvis fordi der i forvejen ses bort fra indtægt ved personligt arbejde, er der således ikke indtægt ved personligt arbejde at fradrage i, og fradraget vil skulle bortfalde. For den personlige tillægsprocent til folkepension vil den foreslåede ændring betyde, at fradrag vil skulle ske efter, at bundfradrag for indtægt ved personligt arbejde efter § 29, stk. 1, nr. 7, på 122.004 kr. (2023) er trukket fra. Såfremt indtægten ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget er lavere end det bruttoficerede fradrag, vil den overskydende del af fradraget skulle bortfalde, da der ikke kan ske fradrag i andre indkomster.

Det foreslås i § 39 c, stk. 4, at fradraget efter stk. 1 skal fordeles ligeligt over kalenderåret.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fradraget vil skulle fordeles ligeligt over kalenderåret i forbindelse med efterreguleringen. Det vil betyde, at hvis pensionen er omregnet i løbet af året som følge af ændrede personlige forhold, eller at pensionistens ægtefælle eller samlever dør, jf. § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, vil opgørelsesperioden ændres, jf. § 39, stk. 6. Den ligelige fordeling vil betyde, at fradraget skal indgå med en forholdsmæssig andel svarende til længden på opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget.

Såfremt opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end et helt kalenderår, vil fradraget alene skulle indgå med en forholdsmæssigt andel svarende til opgørelsesperioden.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5, at § 39 b, stk. 6, ikke finder anvendelse på fradrag efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at § 39 b, stk. 6, hvorefter en genoptaget årsopgørelse ikke medfører genoptagelse af efterreguleringen, medmindre årsopgørelsen ændrer sig med mere end 25.000 kr., ikke vil finde anvendelse, såfremt der sker ændringer i oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum efter en afsluttet efterregulering.

Ændringen vil betyde, at skulle oplysninger om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum ændre sig efter en afsluttet efterregulering efter § 39 b, stk. 1, vil borgeren kunne anmode om genoptagelse af efterreguleringen på ulovbestemt grundlag. Beløbets størrelse har ikke betydning for retten til genoptagelse.

Med lovforslaget vil der ikke ændres på reglerne om efterregulering i tilfælde af manglende årsopgørelser. Foreligger der ikke en skattemæssig årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør i løbet af året, vil der således ikke ske efterregulering af pensionen. Det vil betyde, at det foreslåede fradrag vil bortfalde. Hvis pensionisten var gift eller samlevende med en anden pensionist, vil det ligeledes betyde, at der ikke vil ske efterregulering af den del af pensionen, som blev beregnet efter reglerne for gifte eller samlevende. I et sådant tilfælde vil en efterlevendes fradrag derfor ikke få betydning.

Til nr. 9

Det fremgår af § 41, stk. 2, at pensionisten ikke skal oplyse om ændringer i indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i § 41, stk. 2, at sætningen », medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed« udgår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at pensionisten ikke længere vil skulle oplyse Udbetaling Danmark om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, 5 og 6, hvori det foreslås at bemyndige beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om indtægt ved personligt arbejde. Den foreslåede ændring til begrebet indtægt ved personligt arbejde, vil overflødiggøre en vurdering af, om pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever er aktiv eller passiv i driften af en selvstændig virksomhed, da al AM-bidragspligtig indkomst fra selvstændig virksomhed forventes at skulle være omfattet af indtægt ved personligt arbejde. Som følge heraf er der ikke længere behov for, at pensionisten oplyser om ændringer i indkomstforhold, når ændringerne vedrører indkomst fra selvstændig virksomhed.

Ændringen vil betyde, at pensionisten ikke længere vil skulle oplyse om indkomstændringer fra selvstændig virksomhed.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at indtægtsgrundlaget til beregning af pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck til førtidspensionister (gammel ordning) opgøres på baggrund af indtægtsgrundlaget opgjort efter § 25, stk. 1-4. Indtægtsgrundlaget i § 25 anvendes endvidere til beregning af førtidspensions grundbeløb (gammel ordning).

Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 1, i loven, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Det foreslås i § 25, stk. 1, nr. 1, at der efter »Personlig indkomst« skal indsættes »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst efter § 25, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståelsen i bestemmelsen og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 2

Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller i indtægtsgruppen øvrige indkomster.

Det fremgår af § 26, stk. 1, 3. pkt., at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår endvidere af § 25, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den ligelige fordeling af indkomster og fradragsberettigede udgifter henover kalenderåret, som ikke fremgår af indkomstregistret, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i § 25, stk. 6, 2. pkt. , at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (gammel ordning), hvilket også vil skulle gælde DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst. Ændringen påvirker ikke reglerne om genoptagelse efter § 38 a, stk. 6, hvor ændringer i en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde stadigvæk kan medføre en genoptagelse af efterreguleringen.

Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (gammel ordning).

Til nr. 3

Efter § 26, stk. 3, 1. pkt. i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., skal indtægterne fra en ægtefælle eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb, når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensionists pensionstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællens eller samleverens indtægter, jf. § 48, stk. 1, nr. 4, i loven. Efter § 26, stk. 3. 2. pkt. skal fradragsbeløbet dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Det foreslås, at § 29, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

Med den foreslåede ændring vil fradraget på 54 pct., jf. § 26, stk. 3. 1. pkt. ligeledes gælde for pensionistens ægtefælles eller samlevers indkomst under 10.000 kr.

Til nr. 4

Det fremgår af § 38 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 25 og 26.

Det foreslås i § 38 a, stk. 2, 1. pkt., at »indtægten« erstattes med »indtægtsgrundlaget«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at det er indtægtsgrundlaget opgjort efter reglerne i lovens §§ 25 og 26, som efterreguleres. Ændringen har udelukkende til formål at ensrette sproget i loven og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 25, stk. 1, og § 29, stk. 3, jf. § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., opgøres indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspensions grundbeløb og pensionstillæg (gammel ordning) og den personlige tillægsprocent, som anvendes til beregning af varmetillæg og helbredstillæg, på baggrund af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Dette gælder både ved opgørelsen af pensionistens eget indtægtsgrundlag, og opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag. Dog bortses der fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, jf. lovens § 26, stk. 1, 3. pkt.

Efter § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., foretager Udbetaling Danmark en årlig efterregulering af pensionen og den personlige tillægsprocent, for det forudgående kalenderår.

Det fremgår videre af § 38 a, stk. 2 og 3, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 25 og 26, dog på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Ved efterreguleringen er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Endvidere fremgår det af § 38 a, stk. 6, at afgørelse om efterregulering af pensionen ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Efter § 38 a, stk. 7, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 18, ikke.

Det foreslås efter § 38 a at indsætte en ny § 38 b .

Det foreslås som § 38 b, stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 38 a, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspensions (gammel ordning) grundbeløb og pensionstillæg, når pensionen efterreguleres.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at varmetillæg og mediecheck til førtidspensionister (gammel ordning) ikke kan risikere at blive sat ned ved efterreguleringen af arbejdsgiverindbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, idet indbetalingerne fremover skal medføre fradrag i den personlige tillægsprocent, som tillæggene nedsættes med. Dette vil ikke gælde for helbredstillægget, da helbredstillægget ikke efterreguleres, jf. § 39 b, stk. 7. Dette vil ikke gælde for helbredstillægget, da helbredstillægget ikke efterreguleres, jf. § 38 a, stk. 7.

Forslaget vil indebære, at beløbet på de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget efter § 38 a, stk. 2. Det vil medføre, at beløbet trækkes fra i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionerne efter lovens § 38 a.

Oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal anvendes i pensionsberegningerne, hvorfor Udbetaling Danmark skal trække de relevante oplysninger fra Skatteforvaltningen, jf. § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Udbetaling Danmark vil kunne trække oplysninger om det samlede beløb indbetalt til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fra Skatteforvaltningens oplysninger i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen. Skatteforvaltningen vil udstille beløbet som et nettobeløb. Beløbet i det foreslåede 1. pkt. vil derfor være et nettobeløb.

Det foreslås i § 38 b, stk. 1, 2. pkt., at beløbet skal omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fradragsberettigede beløb, som foreslås i stk. 1, 1. pkt., vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives som et bruttofradrag i et bruttoindtægtsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Det foreslås i § 38 b, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., ikke skal kunne overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 39 c, stk. 1, 1. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Det foreslås i § 38 b, stk. 3, at fradraget efter stk. 1 skal ske i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 25, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbet efter stk. 1, det vil sige beløbet svarende til de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som ikke overstiger lofterne i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2, divideret med 0,6, ikke må overstige, hvad der i indtægtsgrundlaget er af indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring vil betyde, at fradraget ikke vil kunne blive større, end hvad indbetaleren i løbet af året har haft af indtægt ved personligt arbejde efter den til enhver tid gældende definition, og som med den foreslåede § 2, nr. 2, forventes at blive ændret til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fra d. 1. januar 2025. Såfremt indtægten ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget er lavere end det bruttoficerede fradrag, vil den overskydende del af fradraget skulle bortfalde.

Det foreslås i § 38 b, stk. 4, at fradraget efter stk. 1 skal fordeles ligeligt over kalenderåret.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fradraget vil skulle fordeles ligeligt over kalenderåret i forbindelse med efterreguleringen. Det vil betyde, at hvis pensionen er omregnet i løbet af året som følge af ændrede personlige forhold, eller at pensionistens ægtefælle eller samlever dør, jf. § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, vil opgørelsesperioden ændres, jf. § 38, stk. 6. Den ligelige fordeling vil betyde, at fradraget skal indgå med en forholdsmæssig andel svarende til længden på opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget.

Såfremt opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end et helt kalenderår, vil fradraget alene skulle indgå med en forholdsmæssigt andel svarende til opgørelsesperioden.

Det foreslås i § 38 b, stk. 5, at § 38 a, stk. 6, ikke finder anvendelse på fradrag efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at § 38 a, stk. 6, hvorefter en genoptaget årsopgørelse ikke medfører en ny efterregulering, medmindre årsopgørelsen ændrer sig med mere end 25.000 kr., ikke vil finde anvendelse, såfremt der sker ændringer i oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum efter en afsluttet efterregulering.

Ændringen vil betyde, at skulle oplysninger om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum ændre sig efter en afsluttet efterregulering efter lovens § 38 a, stk. 1, vil borgeren kunne anmode om genoptagelse af efterreguleringen på ulovbestemt grundlag. Beløbets størrelse har ikke betydning for retten til genoptagelse.

Med lovforslaget vil der ikke ændres på reglerne om efterregulering i tilfælde af manglende årsopgørelser. Foreligger der ikke en skattemæssig årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør i løbet af året, vil der således ikke ske efterregulering af pensionen. Det vil betyde, at det foreslåede fradrag vil bortfalde. Hvis pensionisten var gift eller samlevende med en anden pensionist, vil det ligeledes betyde, at der ikke vil ske efterregulering af den del af pensionen, som blev beregnet efter reglerne for gifte eller samlevende. I et sådant tilfælde vil en efterlevendes fradrag derfor ikke få betydning.

Til nr. 6

Det fremgår af § 41, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionisten ikke skal oplyse om ændringer i indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i § 41, stk. 2, at sætningen », medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed« udgår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at pensionisten ikke længere vil skulle oplyse Udbetaling Danmark om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvori det foreslås at bemyndige beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om indtægt ved personligt arbejde. Den foreslåede ændring til begrebet indtægt ved peronligt arbejde, vil overflødiggøre en vurdering af, om pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever er aktiv eller passiv i driften af en selvstændig virksomhed, da al AM-bidragspligtig indkomst fra selvstændig virksomhed forventes at skulle være omfattet af indtægt ved personligt arbejde. Som følge heraf er der ikke længere behov for, at pensionisten oplyser om ændringer i indkomstforhold, når ændringerne vedrører indkomst fra selvstændig virksomhed.

Ændringen vil betyde, at pensionisten ikke længere vil skulle oplyse om indkomstændringer fra selvstændig virksomhed.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 6 i boligstøtteloven sker beregningen af boligstøtte på grundlag af husstandsindkomsten.

I § 8, stk. 1, 1.-3. pkt., i boligstøtteloven opgøres husstandsindkomsten pr. måned, som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Dog indgår børns indkomst ikke. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.

I husstandsindkomsten indgår ikke supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, og mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ifølge § 8 b i boligstøtteloven opdeles husstandsindkomsten pr. måned efter § 8, stk. 1, i indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.

Det fremgår af § 46 b, i boligstøtteloven, at Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering, jf. § 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af boligstøtten kan ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

Oplyser boligstøttemodtageren til Udbetaling Danmark, at afgørelsen om årsopgørelse er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.

Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Af § 47, stk. 1, i boligstøtteloven fremgår, at afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46, indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.

Det foreslås i § 47 a, stk. 1 , 1. pkt., at der ved den årlige endelige efterregulering, jf. §§ 46 b og 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår fradrages i den personlige indkomst, der indgår i den faktiske månedlige husstandsindkomst for hvert husstandsmedlem et beløb svarende til størrelsen af de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3, uanset at fradraget ikke indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten efter § 8.

Forslaget vil indebære, at det alene er husstande, der har modtaget boligstøtte i det forudgående kalenderår, og hvor der sker efterregulering af husstandsindkomstindkomsten, det vil sige for boligydelse og boligsikring, der vil kunne opnå fradrag for aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i husstandsindkomsten.

Forslaget vil endvidere indebære, at fradraget ikke generelt omfattes begrebet husstandsindkomst i boligstøtteloven, men kun indgår ved efterreguleringen, og således ikke ved ansøgning, genberegning eller omberegning i løbet af året. Fradraget sker i den faktiske indkomst, som det fremgår af § 47.

Det foreslås i § 47 a, stk. 1, 2. pkt., at beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Dette indebærer, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct., hvilket svarer til en højt sat gennemsnitsbeskatning for ikke-topskatteydere.

Det foreslås i § 47 a, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., for hvert husstandsmedlem ikke kan overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Forslaget vil indebære, at der for hvert husstandsmedlems nettofradrag sættes en grænse for, hvor meget af indbetalingerne til aldersopsparing m.v., der kan fradrages i boligstøtteberegningen. Nettobeløbet vil således ikke kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Det foreslås i § 47 a, stk. 3, at bruttobeløbet efter stk. 1, 2. pkt., for hvert husstandsmedlem, kan ikke overstige et beløb svarende til den indkomst for det enkelte husstandsmedlem, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget vil indebære, at der for hvert husstandsmedlem sættes en grænse for, hvor stort det bruttoficerede fradrag kan udgøre i forhold til indkomsten størrelse for det enkelte husstandsmedlem, og dermed i beregningen af boligstøtte.

Oplysninger om den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag og fradrag efter § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, beregnes ved at gange borgerens arbejdsmarkedsbidrag, som opgjort på årsopgørelsen, op til den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, som så fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget.

Det foreslås i § 47 a, stk. 4, 1. pkt., at fradraget efter stk. 1 for hvert husstandsmedlem fordeles ligeligt på årets 12 måneder.

Forslaget vil indebære, at fradraget fordeles ligeligt på årets 12 måneder.

Det foreslås i § 47 a, stk. 4, 2. pkt., at den faktisk månedlige husstandsindkomst inklusive fratræk for fradraget indgår herefter i efterreguleringen efter § 47, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at fradraget indgår som en del af den faktisk månedlige hustandsindkomst, der anvendes ved den endelige efterregulering, og derfor omfattes af de øvrige bestemmelser i §§ 46 b og 47.

Idet der flere steder i boligstøtteloven er fastsat bestemmelser om anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. bl.a. §§ 8 b og 46, vurderes der behov for at præcisere, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke skal anvendes som oplysning om fradraget.

Det foreslås derfor i § 47 a, stk. 5, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke anvendes som oplysning om fradraget efter stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det alene er oplysninger fra årsopgørelsen, der indgår i opgørelsen af fradraget. Eventuelle felter i indkomstregisteret skal derimod ikke anvendes.

Det foreslås i § 47 a, stk. 6, at § 46 b, stk. 1, 3 pkt., og stk. 3, om genoptagelse finder ikke anvendelse vedrørende fradrag efter stk. 1.

Forslaget vil indebære, at bestemmelsen i § 46 b, stk. 1, 3. pkt., om at afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke kan genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, og undtagelsen herfra i § 46 b, stk. 3, om at afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr., ikke anvendes vedrørende fradraget. Genoptagelse af efterregulering vil således kunne ske efter de almindelige ulovbestemte regler om genoptagelse, og uanset ændringens størrelse. Med forslaget sikres det, at der ikke opstår tvivl om fortolkningen af § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, for ændringer ved afgørelse om genoptagelse af årsopgørelse om fradraget efter stk. 1, særligt for de ændringer, der ikke har skattemæssig betydning. Hvis genoptagelse af årsopgørelsen indebærer en ændring af både fradrag efter stk. 1 og af årsindkomsten, vil den del, der vedrører ændringen af årsindkomsten være omfattet § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, mens den del, der vedrører fradraget ikke vil være omfattet af 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3. Forslaget ændrer ikke ved vurderingen af, om der kan ske genoptagelse af en afgørelse om efterreguleringen efter de almindelige ulovbestemte regler, der ikke skyldes en genoptagelse af årsopgørelsen, men andre nye oplysninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at der for børn under 15 år udbetales en skattefri børneydelse. I 2024 er satserne 20.496 kr. pr. år for de 0-2-årige, 16.224 kr. pr. år for de 3-6-årige og 12.768 kr. pr. år for de 7-14-årige. Det følger af stk. 2, at der for børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri ungeydelse. Ungeydelsen udgør 12.768 kr. årligt (2024-niveau).

Både børneydelsen og ungeydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat hos modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 882.600 kr. (2024-niveau). Det følger af § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse.

Som § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse er formuleret, nedsættes ydelsen med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat.

Med lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås der indsat et nyt stk. 4 og 5, i § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter der i indtægtsgrundlaget for beregningens af børne- og ungeydelsen vil skulle foretages fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum.

Det foreslås at ændre § 1 a, stk. 1, 1. pkt., således at der efter »svarende til 2 pct. af« indsættes »et indtægtsgrundlag, der svarer til«, og at der efter »et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau)« indsættes », jf. dog stk. 4«.

Dermed tydeliggøres det, at indtægtsgrundlaget for beregningen af børne- og ungeydelsen udgør grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3. Når der efter det foreslåede stk. 4, i § 1 a, stk. 1, skal foretages fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, vil fradraget skulle foretages i indtægtsgrundlaget for beregningen af børne- og ungeydelsen og altså som sådan ikke i topskattegrundlaget, hvilket ellers ville kunne give anledning til tvivl ved beregningen af topskat.

Indsættelsen af henvisningen til stk. 4, gør det tydeligt, at der i indtægtsgrundlaget skal foretages fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, jf. det foreslåede stk. 4, i § 1 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Til nr. 2

Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten (topskattegrundlaget), der overstiger 882.600 kr. (2024-niveau). Det følger af § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse.

I det omfang, at en modtager af børne- og ungeydelse, for hvem ydelsen indkomstaftrappes, foretager indbetalinger til skattefradragsberettigede pensionsordninger, dvs. til ratepension eller livsvarig livrente, vil disse indbetalinger resultere i en reduktion af indtægtsgrundlaget og dermed til en højere børne- og ungeydelse. Det samme er ikke tilfældet for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, da der ikke er skattefradragsret for sådanne indbetalinger.

Det foreslås at indsætte et stk. 4, 1. pkt., i § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter der i indtægtsgrundlaget efter § 1 a, stk. 1, fradrages et beløb svarende til størrelsen på ydelsesmodtagerens samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 5.

Det betyder, at ydelsesmodtagerens indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil skulle fradrages i den pågældendes indtægtsgrundlag for børne- og ungeydelsen. Udbetaling Danmark vil kunne trække oplysninger om det samlede beløb indbetalt til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fra Skatteforvaltningens oplysninger i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen. Skatteforvaltningen vil udstille beløbet som et nettobeløb.

Det foreslås at indsætte et stk. 4, 2. pkt. i § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter det i det foreslåede 1. pkt. nævnte beløb omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Det betyder, at det nettobeløb, som Skatteforvaltningen udstiller, omregnes til et bruttobeløb. Ved at dividere indbetalingerne med 0,6 sker der en bruttoficering af indbetalingerne med 40 pct. Det svarer til den bruttoficering, der foreslås at skulle ske i forbindelse med beregningen af de andre indkomstafhængige offentlige ydelser omfattet af lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 1-3 og 6. Det betyder eksempelvis, at en indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum på 6.000 kr. vil udløse et samlet fradrag i indtægtsgrundlaget på 10.000 kr.

En ydelsesmodtager, hvis topskattegrundlag udgør 900.000 kr., og som foretager en indbetaling til aldersopsparing på 6.000 kr., vil dermed have et indtægtsgrundlag på 900.000 – 10.000 kr., dvs. 890.000 kr. Børne- og ungeydelsen vil dermed blive aftrappet med 2 pct. af 890.000 kr. – 882.600 kr., dvs. med 148 kr.

Med henvisningen til stk. 5, i det foreslåede § 1 a, stk. 4, tydeliggøres det, at nettobeløbet efter den foreslåede stk. 4, 1. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. nærmere herom umiddelbart nedenfor.

Det foreslås endvidere at indsætte et stk. 5 i § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter beløbet efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., ikke kan overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for ydelsesmodtageren.

Det betyder, at nettobeløbet af de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som skal medføre et fradrag i indtægtsgrundlaget, ikke kan overstige de skattemæssige lofter for indbetaling til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Det svarer til, hvad der foreslås at skulle gælde for de andre indkomstafhængige offentlige ydelser omfattet af lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 1-3 og 6.

En ydelsesmodtager, der har mere end 7 år til folkepensionsalderen, vil dermed ikke på baggrund af aldersopsparingsindbetalingen kunne få et fradrag i indtægtsgrundlaget for børne- og ungeydelsen på mere end 9.100 kr. i 2024, bruttoficeret med 0,6, dvs. 15.166 kr.

Tilsvarende vil en ydelsesmodtager, der har 7 år eller mindre til folkepensionsalderen højst kunne få et fradrag i indtægtsgrundlaget for børne- og ungeydelsen på 58.900 kr. i 2024, bruttoficeret med 0,6, dvs. 98.166 kr.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være uden betydning, om den pågældende ydelsesmodtager har modtaget såkaldte diskvalificerende udbetalinger af ratepension eller livrente med den konsekvens, at den pågældende efter pensionsbeskatningslovens regler alene vil kunne indbetale op til 9.100 kr. på aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum uden pensionsafgiftsmæssige konsekvenser. Hvis en pensionsopsparer med mindre end 7 år til folkepensionsalderen har påbegyndt udbetalinger fra en ratepension, livrente eller indeksordning, følger det af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, at der af indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum betales en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger 9.100 kr. (2024-niveau). Den pågældende person vil således godt kunne indbetale eksempelvis 15.000 kr. til en aldersopsparing og dermed blive berettiget til et fradrag i indtægtsgrundlaget for beregningen af børne- og ungeydelsen på 25.000 kr. (15.000 kr. divideret med 0,6). Det vil dog ikke ændre på, at den pågældende vil skulle betale pensionsafgift på 40 pct. af den del af indbetalingen, der overstiger 9.100 kr.

Med de foreslåede ændringer understøttes, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum ved beregningen af børne- og ungeydelsen i videst muligt omfang sidestilles med skattemæssigt fradragsberettigede indbetalinger til ratepension og livrente.

Børne- og ungeydelsen beregnes automatisk, og også vil blive det efter indførelsen af den foreslåede regel om, at indbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fragå i indtægtsgrundlaget. En regel om, at det givne fradrag ikke som bruttobeløb må overstige den AM-bidragspligtige indkomst, vil øge den systemmæssige kompleksitet betragteligt, både hvad angår den bagvedlæggende beregning og kompleksiteten i det afgørelsesbrev, som udsendes automatisk til modtagerne af børne- og ungeydelsen. Dette skal sammenholdes med, at børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af indkomsten, der overstiger 882.700 kr. (2024), hvorfor det er vurderingen, at modtagere af børne- og ungeydelse, for hvem ydelsen indkomstaftrappes, kun i meget få tilfælde har AM-bidragspligtig indkomst, som er lavere end de skattemæssige lofter for indbetaling til aldersopsparing. Derfor foreslås AM-bidragsreglen ikke at skulle gælde for beregningen af børne- og ungeydelsen.

Den foreslåede ordning vil sikre, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i størst muligt omfang vil svare til påvirkningen fra skattefradragsberettigede pensionsordninger ved beregningen af børne- og ungeydelsen.

Kilde

Til nr. 1

Efter dagtilbudslovens § 44 fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, som vedrører tilskud til dagtilbud, herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.

Efter dagtilbudslovens § 64 fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, som vedrører tilskud til fritidshjem, herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.

Efter dagtilbudslovens § 77 fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, som vedrører tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.

Bestemmelserne, herunder reglerne om indkomstregistret, er udmøntet i bekendtgørelse om dagtilbud, bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge samt bekendtgørelse om indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud i dag-, fritids- og klubtilbud.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77 efter »indkomstregister« indsættes »samt regler om, at indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fradrages i indkomstgrundlaget«.

Det vil betyde, at de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser i dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77 udvides, således at børne- og undervisningsministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at indbetalingerne til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal fradrages i indkomstgrundlaget.

Den foreslåede ændring skal muliggøre en efterfølgende udmøntning heraf på bekendtgørelsesniveau.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til pkt. 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen foretager efter udgangen af hvert støtteår en indkomstkontrol, hvor den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret sammenholdes med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Overskrider egenindkomsten den uddannelsessøgendes årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den uddannelsessøgende tilbagebetale en del af eller hele den modtagne støtte.

Efter SU-lovens § 23, stk. 2, består egenindkomsten af enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Det er de skatteretlige regler, der afgør, hvilke indtægter der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten, og i hvilket indkomstår.

Ved opgørelsen af egenindkomsten anvendes oplysninger, som styrelsen indhenter fra skattemyndighederne, jf. SU-lovens § 39, stk.

1. Oplysningerne hentes elektronisk, når skattemyndighederne har behandlet støttemodtagerens årsopgørelse for det senest afsluttede år og indgår på den baggrund automatisk ved styrelsens opgørelse af den enkelt støttemodtagers egenindkomst.

I egenindkomsten fradrages efter SU-lovens § 23, stk. 3, alene SU-stipendium, befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, førtidig udbetaling af feriemidler efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og tilskrevne renter af beløb, der er opsparet senest den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 29. oktober 1986.

SU-lovens bestemmelser om fradrag af skattepligtig indkomst, jf. SU-lovens § 23, stk. 3, er udtømmende.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 4 i SU-lovens § 23, stk. 3, hvorefter bidrag til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A fradrages i egenindkomsten, når bidragene til disse er indbetalt af arbejdsgiveren.

Forslaget vil medføre, at bidrag til arbejdsgiverindbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i henhold til pensionsbeskatningslovens § 10 A, 12 A og 29 A ikke vil indgå i opgørelsen af de uddannelsessøgendes egenindkomst. Disse indbetalinger medtages derfor ikke i de beløb, der indgår i indkomstkontrollen og påvirker derfor ikke SU.

Indbetalinger til private aldersopsparinger påvirker i dag ikke SU, da indbetalinger til private aldersopsparinger sker af allerede beskattede midler.

For SU vil det derfor kun være arbejdsgiverindbetalte bidrag, som kan give fradrag i opgørelsen af egenindkomst og forældreindkomstrundlaget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der findes i dag i SU-loven ikke regler om bruttoficering af beløb, som kan fradrages i egenindkomsten.

Det foreslås med lovforslagets § 6, nr. 2, at der indsættes et nyt stk. 4 i SU-lovens § 23 .

Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. , omregnes beløbet efter § 23, stk. 3, nr. 4, til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det beløb, som med forslaget til § 23, stk. 3, nr. 4, skal fradrages i den uddannelsessøgendes egenindkomst, vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives i et bruttoindtægtsgrundlag.

Dette vil indebære, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede bidrag til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt. , kan beløbet ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 23, stk. 3, nr. 4, ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede bidrag til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Til nr. 3

Efter SU-lovens § 24, stk. 9, forhøjes årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet.

Indgår følgende særlige indtægter i egenindkomsten, forhøjes fribeløbet med disse indtægter efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 23, stk. 3, nr. 4:

1. Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet samt de hertil knyttede missionsforberedelses- og afviklingsperioder.

2. Særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres i henhold til kontrakten.

3. Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Med det fremsatte lovforslags § 6, nr. 1, foreslås indsat et nyt nr. 4 i SU-lovens § 23, stk. 3.

Det er derfor nødvendigt at foretage en konsekvensændring i SU-lovens § 24, stk. 9, 2. pkt., der henviser til SU-lovens § 23, stk. 3, nr. 4, der med lovforslaget bliver § 23, stk. 3, nr. 5.

Konsekvensændringen indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 4

SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående og privat uddannelse, jf. SU-lovens kapitel 4 og 5. Med klippekort henvises til, at SU til en videregående uddannelse gives inden for en fastsat ramme, hvor en måneds SU tæller som et klip. SU til videregående uddannelse gives således efter reglerne om SU inden for klippekortet, og SU til ikke-videregående niveau gives efter reglerne om SU uden for klippekortet.

Det følger af SU-lovens § 25, stk. 1 og 2, at alle uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, samt 18-19-årige uddannelsessøgende, der – uanset om de er hjemme- eller udeboende – modtager SU uden for klippekortet, får SU med et grundstipendium samt et eventuelt et tillægsstipendium.

Størrelsen på tillægsstipendiet beregnes på baggrund af den uddannelsessøgende forældres indkomstgrundlag i det andet kalenderår forud for støtteåret, jf. SU-lovens § 25, stk. 5. Jo lavere indkomstgrundlaget er, jo større er tillægget til grundstipendiet.

Indkomstgrundlaget for den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes dog ved beregning af tillæggets størrelse, hvis den uddannelsessøgende har folkeregisteradresse hos disse, jf. SU-lovens § 25, stk. 6.

Forældreindkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Dette følger af SU-lovens § 26, stk. 1.

Opgørelsen af indkomstgrundlaget foretages af skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår, jf. SU-lovens § 26, stk. 2.

Forældreindkomsten opgøres automatisk på baggrund af indkomstoplysninger, som styrelsen indhenter fra skattemyndighederne, jf. SU-lovens § 39, stk. 1.

SU-lovens § 26 fastsætter udtømmende det forældreindkomstgrundlag, der skal lægges til grund ved beregning af tillæg til grundstipendiet.

Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt . i SU-lovens § 26, stk. 1, hvorefter der i indkomstgrundlaget endvidere fradrages bidrag til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, når bidragene til disse er indbetalt af arbejdsgiveren.

Forslaget vil medføre, at bidrag til arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsgiverindbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens §§ 10 A, 12 A og 29 A, vil blive fradraget ved opgørelsen af forældreindkomstgrundlaget, som vil skulle lægges til grund for uddannelsessøgendes forældreafhængige SU.

Hermed sikres det, at uddannelsessøgende ikke vil komme i en situation, hvor de – alene som følge af forældrenes arbejdsgiverindbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens §§ 10 A, 12 A og 29 A, – enten får tildelt et lavere tillægsstipendium til grundstipendiet eller alene kan få udbetalt grundstipendium.

Indbetalinger til private aldersopsparinger påvirker i dag ikke SU, da indbetalinger til private aldersopsparinger sker af allerede beskattede midler.

For SU vil det derfor kun være arbejdsgiverindbetalte bidrag, som kan give fradrag i opgørelsen af egenindkomst og forældreindkomstrundlaget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der findes i dag i SU-loven ikke regler om bruttoficering af beløb, som kan fradrages i egenindkomsten.

Det foreslås med lovforslagets § 6, nr. 5, at der indsættes et nyt stk. 2 i SU-lovens § 26.

Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt. , omregnes beløbet efter § 26, stk. 1, 3. pkt., til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det beløb, som med forslaget til § 26, stk. 1, 3. pkt., skal fradrages i opgørelsen af forældrenes indkomst, vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives i et bruttoindtægtsgrundlag.

Dette vil indebære, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede arbejdsgiverindbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt. , kan beløbet ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 26, stk. 1, 3. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Kilde

Til nr. 1

Det gældende Kapitel 3 e i lov om Udbetaling Danmark vedrører udveksling af oplysninger med pensionsinstitutter til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum.

Kapitel 3 e indeholder en enkelt paragraf, jf. § 12 j. Efter § 12 j indsender pensionsinstitutterne CPR-numre på pensionskunder til Udbetaling Danmark med henblik på at udsøge eventuelle ydelsesmodtagere, som kan have behov for rådgivning i forbindelse med valg af pensionsordning.

§ 12 j er den eneste bestemmelse i kapitel 3 e.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.8 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at Kapitel 3 e ophæves.

Som følge af det foreslåede fradrag i ydelsesberegningerne af indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil udsøgningsordningen i § 12 j i lov om Udbetaling Danmark derfor blive overflødig, da ydelsesberegningerne ikke længere vil være påvirket af disse indbetalinger.

Som følge af den foreslåede ophævelse, vil pensionsinstitutterne ikke længere skulle oplyse Udbetaling Danmark om deres kunder til brug for udsøgningsordningen. Dette vil også gælde for kommunerne, som ikke længere vil skulle videregive oplysninger om ydelsesmodtagere.

Ligeledes vil den foreslåede ophævelse betyde, at Udbetaling Danmark ikke længere skal udsøge kunder igennem registersamkøring af oplysninger, ligesom at Udbetaling Danmark ikke længere skal dele oplysninger om ydelsesmodtagere med pensionsinstitutterne, til brug for pensionsinstitutternes vejledning af deres kunder ved valg af pensionsordning.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 8, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 1, har virkning fra efterreguleringen for året 2024.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 10 A, 12 A og 29 A, vil gælde for de sociale pensioner og boligstøtte i efterreguleringen af år 2024 og fremefter. Ændringen vil således blive tillagt virkning for en periode forud for lovens ikrafttræden, men ændringen er af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 4 har virkning for børne- og ungeydelse, der ydes fra og med kalenderåret 2024. Ændringen af børne- og ungeydelsesloven vil således blive tillagt virkning tilbage i tid, men ændringen er udelukkende af begunstigende karakter.

Det betyder, at den foreslåede regel om, at der i indtægtsgrundlaget for beregningen af børne- og ungeydelsen vil skulle foretages fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, vil have virkning for børne- og ungeydelse, der ydes fra og med kalenderåret 2024. Fradraget i indtægtsgrundlaget for børne- og ungeydelsen for 2024 vil ske i forbindelse med den efterregulering, der sker på baggrund af årsopgørelsen for 2024.

Det foreslås i stk. 4 , at lovens § 6, nr. 1 og 4, har virkning for den endelige tildeling af uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 30, for støtteåret 2024 og senere. For tidligere støtteår finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at fradrag for arbejdsgiverindbetalte bidrag til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens §§ 10 A, 12 A og 29 A vil gælde for hele støtteåret 2024 og derefter. Fradrag i opgørelsen af den uddannelsessøgendes egenindkomst samt forældreindkomstrundlaget vil første gang indgå i styrelsens indkomstkontrol for støtteåret 2024, der forventes foretaget i 2025. Ved indkomstkontrollen sammenholdes den uddannelsessøgendes samlede egenindkomst med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Tilsvarende opgøres forældreindkomstgrundlaget automatisk på baggrund af indkomstoplysninger fra skattemyndighederne. Ændringen vil således blive tillagt virkning for en periode forud for lovens ikrafttræden, men ændringen er af begunstigende karakter.

For støtteåret 2023 og tidligere vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 5, at lovens § 1, nr. 2, 3, 5, 6 og 9, og § 2, nr. 2, 3 og 6, har virkning fra den 1. januar 2025.

Det vil betyde, at med virkning fra den 1. januar 2025 omfatter begrebet indtægt ved personligt arbejde AM-bidragspligtig indkomst samt DIS-indkomst og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de var beskattet her i landet.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om en børne- og ungeydelse, lagtilbudsloven, SU-loven og lov om Udbetaling Danmark ikke gælder på Færøerne eller i Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.