Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 1, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 1, at der efter »Personlig indkomst« skal indsættes »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst efter § 29, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståelsen i bestemmelsen og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 2

Efter § 29, stk. 5, 1. pkt., i lov om social pension skal indtægterne fra en ægtefælle eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb, når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensionists pensionstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællens eller samleverens indtægter, jf. § 49, stk. 1, nr. 5, i loven. Efter § 29, stk. 5, 2. pkt., skal fradragsbeløbet dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Det foreslås, at § 29, stk. 5, 2. pkt ., ophæves.

Med den foreslåede ændring vil fradraget på 54 pct., jf. § 29, stk. 5. 1. pkt. ligeledes gælde for pensionistens ægtefælles eller samlevers indkomst under 10.000 kr.

Til nr. 3

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til beregning af pension, bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 11, at ved opgørelse af indtægtsgrundlaget bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillægget.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 12, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året efter en periode med pensionsudbetaling.

Det fremgår af § 29, stk. 9, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde, jf. stk. 1, nr. 10-12.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter både lønindkomst, indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst. Indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, er ligeledes omfattet, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven. Indtægt ved personligt arbejde omfatter både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde er yderligere defineret i §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023 om social pension, samt den dertil knyttede praksis.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 29, stk. 9, 2. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde for DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst. Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension. Indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst, der ikke er AM-bidragspligtige vil indgå i indtægtsgrundlaget.

Til nr. 4

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for førtidspension (ny ordning) og seniorpension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 1, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Det foreslås i § 32 a, stk. 1, nr. 1, at der efter »Personlig indkomst« skal indsættes »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståelsen i bestemmelsen og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 5

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.

Det fremgår endvidere af § 32 a, stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den ligelige fordeling af indkomster og fradragsberettigede udgifter henover kalenderåret, som ikke fremgår af indkomstregistret, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås, at der i § 32 a, stk. 8, indsættes et 2. pkt., hvorefter beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af senior- eller førtidspension (ny ordning), hvilket også vil skulle gælde for DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst. Ændringen påvirker ikke reglerne om genoptagelse efter § 39 b, stk. 6, hvor ændringer i en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde stadigvæk kan medføre en genoptagelse af efterreguleringen.

Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af senior- og førtidspension (ny ordning).

Til nr. 6

Efter § 32 e, stk. 1, i lov om social pension medfører pensionistens indtægt ved personligt arbejde, at tidlig pension bliver nedsat med 64 pct. af indtægten, når indtægten overstiger 26.200 kr. (2024-niveau) i et kalenderår.

Efter § 32 f, 1. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning og nedsættelse af tidlig pension for pensionistens indtægter ved personligt arbejde.

Efter § 32 f, 2. pkt., i loven, fastsætter beskæftigelsesministeren endvidere nærmere regler om, hvilke indtægter ved personligt arbejde, herunder hvilke ydelser, der træder i stedet for indtægter ved personligt arbejde, der skal indgå i beregningen af tidlig pension.

Det foreslås, at § 32 f, 2. pkt. , affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige, vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af tidlig pension, herunder DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst.

Det vil derudover betyde, at indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om den pågældende tidlig pensionist er aktiv eller passiv i driften, fremover vil indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af tidlig pension.

Det vil samtidig betyde, at indtægter, såsom sygedagpenge og barselsdagpenge, der ikke AM-bidragspligtige indkomster, ikke længere vil indgå i beregningen af tidlig pension.

Til nr. 7

Det fremgår af § 39 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a.

Det foreslås i § 39 b, stk. 2, 1. pkt. , at »indtægten« erstattes med »indtægtsgrundlaget«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at det er indtægtsgrundlaget opgjort efter reglerne i lovens §§ 29 og 32 a, som efterreguleres. Ændringen har udelukkende til formål at ensrette sproget i loven og medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 32 a, stk. 1, og § 31, stk. 2, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, som anvendes til beregning af varmetillæg, helbredstillæg og ældrecheck, på baggrund af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Dette gælder både ved opgørelsen af pensionistens eget indtægtsgrundlag, og opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag. Dog bortses der fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 10.

Efter § 39 b, stk. 1, i loven foretager Udbetaling Danmark en årlig efterregulering af pensionen, herunder førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, for det forudgående kalenderår.

Det fremgår videre af § 39 b, stk. 2 og 3, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a, dog på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Ved efterreguleringen er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Endvidere fremgår det af § 39 b, stk. 6, at afgørelse om efterregulering af pensionen ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Efter § 39 b, stk. 7, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 14 a, ikke.

Det foreslås efter § 39 b at indsætte en ny § 39 c .

Det foreslås som § 39 c, stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, når pensionerne efterreguleres.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at varmetillæg, mediecheck og ældrecheck til folkepensionister ikke kan risikere at blive sat ned ved efterreguleringen af arbejdsgiverindbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, idet indbetalingerne fremover skal medføre fradrag i den personlige tillægsprocent, som tillæggene nedsættes med. Dette vil ikke gælde for helbredstillægget, da helbredstillægget ikke efterreguleres, jf. § 39 b, stk. 7.

Forslaget vil indebære, at beløbet på de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2. Det vil medføre, at beløbet trækkes fra i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionerne efter lovens § 39 b.

Oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal anvendes i pensionsberegningerne, hvorfor Udbetaling Danmark skal trække de relevante oplysninger fra Skatteforvaltningen, jf. § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Udbetaling Danmark vil kunne trække oplysninger om det samlede beløb indbetalt til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fra Skatteforvaltningens oplysninger i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen. Skatteforvaltningen vil udstille beløbet som et nettobeløb. Beløbet i det foreslåede 1. pkt. vil derfor være et nettobeløb.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 2. pkt., at beløbet skal omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fradragsberettigede beløb, som foreslås i stk. 1, 1. pkt., vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives som et bruttofradrag i et bruttoindtægtsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Det foreslås i § 39 c, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., ikke skal kunne overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 39 c, stk. 1, 1. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Det foreslås i § 39 c, stk. 3, at fradraget efter stk. 1 skal ske i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbet efter stk. 1, det vil sige beløbet svarende til de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som ikke overstiger lofterne i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2, divideret med 0,6, ikke må overstige, hvad der i indtægtsgrundlaget er af indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring vil betyde, at fradraget ikke vil kunne blive større, end hvad indbetaleren i løbet af året har haft af indtægt ved personligt arbejde efter den til enhver tid gældende definition, og som med den foreslåede § 1, nr. 2, forventes at blive ændret til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fra d. 1. januar 2025. Såfremt der ikke er indtægt ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget, eksempelvis fordi der i forvejen ses bort fra indtægt ved personligt arbejde, er der således ikke indtægt ved personligt arbejde at fradrage i, og fradraget vil skulle bortfalde. For den personlige tillægsprocent til folkepension vil den foreslåede ændring betyde, at fradrag vil skulle ske efter, at bundfradrag for indtægt ved personligt arbejde efter § 29, stk. 1, nr. 7, på 122.004 kr. (2023) er trukket fra. Såfremt indtægten ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget er lavere end det bruttoficerede fradrag, vil den overskydende del af fradraget skulle bortfalde, da der ikke kan ske fradrag i andre indkomster.

Det foreslås i § 39 c, stk. 4, at fradraget efter stk. 1 skal fordeles ligeligt over kalenderåret.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fradraget vil skulle fordeles ligeligt over kalenderåret i forbindelse med efterreguleringen. Det vil betyde, at hvis pensionen er omregnet i løbet af året som følge af ændrede personlige forhold, eller at pensionistens ægtefælle eller samlever dør, jf. § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, vil opgørelsesperioden ændres, jf. § 39, stk. 6. Den ligelige fordeling vil betyde, at fradraget skal indgå med en forholdsmæssig andel svarende til længden på opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget.

Såfremt opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end et helt kalenderår, vil fradraget alene skulle indgå med en forholdsmæssigt andel svarende til opgørelsesperioden.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5, at § 39 b, stk. 6, ikke finder anvendelse på fradrag efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at § 39 b, stk. 6, hvorefter en genoptaget årsopgørelse ikke medfører genoptagelse af efterreguleringen, medmindre årsopgørelsen ændrer sig med mere end 25.000 kr., ikke vil finde anvendelse, såfremt der sker ændringer i oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum efter en afsluttet efterregulering.

Ændringen vil betyde, at skulle oplysninger om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum ændre sig efter en afsluttet efterregulering efter § 39 b, stk. 1, vil borgeren kunne anmode om genoptagelse af efterreguleringen på ulovbestemt grundlag. Beløbets størrelse har ikke betydning for retten til genoptagelse.

Med lovforslaget vil der ikke ændres på reglerne om efterregulering i tilfælde af manglende årsopgørelser. Foreligger der ikke en skattemæssig årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør i løbet af året, vil der således ikke ske efterregulering af pensionen. Det vil betyde, at det foreslåede fradrag vil bortfalde. Hvis pensionisten var gift eller samlevende med en anden pensionist, vil det ligeledes betyde, at der ikke vil ske efterregulering af den del af pensionen, som blev beregnet efter reglerne for gifte eller samlevende. I et sådant tilfælde vil en efterlevendes fradrag derfor ikke få betydning.

Til nr. 9

Det fremgår af § 41, stk. 2, at pensionisten ikke skal oplyse om ændringer i indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i § 41, stk. 2, at sætningen », medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed« udgår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at pensionisten ikke længere vil skulle oplyse Udbetaling Danmark om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, 5 og 6, hvori det foreslås at bemyndige beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om indtægt ved personligt arbejde. Den foreslåede ændring til begrebet indtægt ved personligt arbejde, vil overflødiggøre en vurdering af, om pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever er aktiv eller passiv i driften af en selvstændig virksomhed, da al AM-bidragspligtig indkomst fra selvstændig virksomhed forventes at skulle være omfattet af indtægt ved personligt arbejde. Som følge heraf er der ikke længere behov for, at pensionisten oplyser om ændringer i indkomstforhold, når ændringerne vedrører indkomst fra selvstændig virksomhed.

Ændringen vil betyde, at pensionisten ikke længere vil skulle oplyse om indkomstændringer fra selvstændig virksomhed.