LOV nr 380 af 27/04/2016
Social- og Boligministeriet
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud m.v.) § 10
Stk. 1. § 89 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, finder fra den 1. oktober 2016 anvendelse også for personer, for hvem kommunalbestyrelsen i en tidligere opholdskommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, og hvor en anden kommune end den aktuelle opholdskommune ved lovens ikrafttræden har pligten til at yde hjælp efter lov om social service.
Stk. 2. En kommune kan til brug for overtagelsen af pligten til at yde hjælp efter lov om social service for en person omfattet af stk. 1 uden samtykke fra den person, hjælpen vedrører, af opholdskommunen forlange de oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for sagens behandling.
Givet på Christiansborg Slot, den 27. april 2016
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karen Ellemann