Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud m.v.) § 10

I § 10 foreslås en overgangsregel for personer omfattet af den foreslåede § 89 a i retssikkerhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.

Ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås, at en borgers aktuelle opholdskommune, C, bliver handlekommune også for ydelser efter serviceloven i nærmere angivne tilfælde. Det omfatter tilfælde, hvor borgeren oprindeligt af kommune A er visiteret til et botilbud i kommune B, hvor kommune A efter lov nr. 550 af 26. maj 2010 har afvist at overtage handlepligten efter serviceloven for borgeren, men fortsat er betalingskommune, og hvor kommune B efterfølgende har visiteret pågældende borger til et nyt botilbud i kommune C.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at retssikkerhedslovens § 89 a, fra den 1. oktober 2016 finder anvendelse også for personer, der før denne bestemmelses ikrafttræden den 1. juli 2016 er visiteret til et botilbud i en tredje kommune, C, og hvor en anden kommune, B, end den aktuelle opholdskommune inden lovændringens ikrafttræden har pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Den aktuelle opholdskommune, C, der efter § 89 a bliver handlekommune efter serviceloven, har hermed 3 måneder efter bestemmelsens ikrafttræden til at sikre, at den fra overtagelsen af handlepligten opfylder sin pligt til at yde den omfattede person hjælp og omsorg efter loven.

Det foreslås ved § 10, stk. 2, at den aktuelle opholdskommune, der efter stk. 1 overtager handlepligten for hjælp efter serviceloven, skal have adgang til uden samtykke fra den person, hjælpen vedrører, fra den hidtidige handlekommune at forlange oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for, at kommunen på overtagelsestidspunktet kan varetage pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010, hvor reglerne om handlekommune efter serviceloven for bl.a. den berørte personkreds blev indført.

Bestemmelsens formål er at sikre, at en kommune, der den 1. oktober 2016 overtager pligten til at yde hjælp til en borger efter serviceloven, kan opfylde sin pligt til at yde hjælp og omsorg for borgeren også i tilfælde, hvor borgeren evt. ikke måtte ønske at give samtykke til, at kommunen indhenter oplysninger om borgerens behov m.v. fra den kommune, der hidtil har ydet denne hjælp. Mange oplysninger om en person, der er visiteret til botilbud, kan være helt afgørende for en ny handlekommunes mulighed for at yde fortsat korrekt målrettet hjælp til den pågældende efter serviceloven. Det gælder også følsomme eller rent private oplysninger.

Adgangen til at videregive såvel oplysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold, jf. persondatalovens § 7, stk. 1; som oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale problemer, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, er efter persondatalovens § 8, stk. 3, begrænset for forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver på det sociale område, i forhold til de muligheder, der som udgangspunkt gælder for at videregive sådanne oplysninger efter persondatalovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2.

Det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt videregivelse som foreslået kan ske inden for rammerne af persondatalovens § 8, stk. 3.

Persondatalovens § 8, stk. 3, er en dansk særregel, og fravigelse heraf vurderes derfor at kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995).

I det omfang videregivelsen ikke kan ske inden for rammerne af § 8, stk. 3, skal de øvrige bestemmelser i persondataloven være opfyldt.