Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Af den gældende radio- og fjernsynslov § 11, stk. 7-9, fremgår, at DR og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed finansieres gennem institutionernes andel af licensafgifterne samt gennem andre indtægter (stk. 7), at TV 2/DANMARK A/S' public service-virksomhed finansieres af TV 2/DANMARK A/S (stk. 8), og at public service-virksomhed på den fjerde og femte FM-radiokanal finansieres delvist af licensafgifterne (stk. 9). I den gældende radio- og fjernsynslov reguleres finansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder samtidig i hhv. § 15, stk. 2, og § 35. Af hensyn til systematikken i loven foreslås det at ophæve stk. 7-9, idet det er vurderingen, at det alene er nødvendigt at regulere finansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder i de afsnit i radio- og fjernsynsloven, der specifikt vedrører DR og de regionale TV 2-virksomheder, dvs. hhv. § 15 og § 35.

Som følge af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen ophæves de nuværende bestemmelser i den gældende radio- og fjernsynslovs § 11, stk. 7-9, der omhandler finansieringen af public service-virksomhed, idet de vurderes at være overflødige, da finansieringen af public service-virksomhed allerede fremgår andetsteds i radio- og fjernsynsloven eller ikke kræver særskilt regulering i radio- og fjernsynsloven, jf. umiddelbart nedenfor.

For så vidt angår finansieringen af øvrige virksomheders public service-virksomhed, herunder public service-virksomhed på den fjerde FM-radiokanal, fastlægges de økonomiske tilskud til disse i medfør af flerårige medieaftaler og vil herefter som hidtil fremgå af finansloven. Det er dermed ikke nødvendigt med en specifik regulering i radio- og fjernsynsloven heraf, hvorfor bestemmelserne foreslås ophævet.

Til nr. 2

Af den gældende radio- og fjernsynslov § 15, stk. 2-4, fremgår finansieringen af DR ved DR's andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. (stk. 2), DR's muligheder for at optage lån (stk. 3), og en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte en vedtægt for DR (stk. 4.)

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 2 (lovens § 15) er en konsekvens af aftalen af 16. marts 2018 om afskaffelse af medielicensen, hvormed finansieringen af DR ændres.

Det foreslås i stk. 2 , at der indføres en bestemmelse, der fastlægger, at DR's virksomhed finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog nedenfor vedrørende stk. 5 og 6.

Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering ændrer ikke ved DR's grundlæggende uafhængighed, jf. lovens § 15, stk. 1, samt øvrige bestemmelser i den gældende radio- og fjernsynslov om DR. De politiske og økonomiske rammer for DR fastlægges således fortsat via flerårige medieaftaler (medieforlig) for hele medieområdet og via en public service-kontrakt, der beskriver de konkrete opgaver, DR forpligtes til at løfte. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2. samt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3 (lovens § 15, stk. 5).

Det foreslås i stk. 3 , at størrelsen af det statslige tilskud til DR som følge af overgangsordningen i perioden 2019-2023 vil være stigende, samtidig med at DR's andel af licensafgifterne vil være faldende. Tilskuddets størrelse afviger i årene 2019 til 2021 fra de beløb, der indgår i aftalen af 16. marts 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen. Det skyldes bl.a. en ændret fordeling af de samlede midler til DR på henholdsvis andel af licensprovenu og tilskud over finansloven, jf. medieaftalen for 2019-2023 af 29. juni 2018. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Det i bestemmelsen anførte statstilskud vil fremgå af de årlige finanslove.

Af den foreslåede stk. 4 , fremgår, at det statslige tilskud til DR udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med DR fastsætte ændrede udbetalingsterminer. Af hensyn til den likviditetsmæssige styring, rentegevinster m.v. er udbetaling i fx tolvtedelsrater normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis man skal afvige herfra, vil der skulle ligge en velbegrundet anmodning, som finansministeren kan imødekomme. Det vil derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen for, at den pågældende institution har et særligt afløb, der berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater.

Det er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen, at medielicensen gradvist udfases. På den baggrund foreslås det i stk. 5, at DR i perioden 1. januar 2019-31. december 2021, ud over det i stk. 2-3 nævnte statslige tilskud samt den i stk. 6 nævnte mulighed for andre indtægter, medfinansieres af DR's andel af licensafgifterne, som de er fastlagt i medfør af aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018. Efter 31. december 2021 ophører overgangsperioden, og DR vil således som udgangspunkt være finansieret gennem tilskud fra staten, jf. lovens § 15, stk. 2-3 samt af DR's andre indtægter, jf. lovens § 15, stk. 6. DR's tilskud vil efter 2023 blive fastlagt via flerårige medieaftaler.

DR kan også efter 31. december 2021 efter kulturministerens bestemmelse finansieres af licensmidler, i det omfang der er tale om midler, som er indtægtsført, men ikke disponeret i 2021 eller før (”overskydende licensmidler”), eller midler, der stammer fra opkrævning eller inddrivelse af licensrelaterede restancer og indtægter fra perioden før 31. december 2021.

Den foreslåede stk. 6 er en videreførelse af gældende lovs § 15, stk. 2, dog sprogligt præciseret og justeret redaktionelt som følge af at DR's fremtidige finansiering sker via en finanslovbevilling. Det fremgår af bestemmelsen, at DR's virksomhed ud over de statslige tilskud og licensafgifter som hidtil kan finansieres gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudandele m.v. Bestemmelsen indebærer, at DR som hidtil ikke kan oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service aktiviteter på internettet. Med andre tilskud er der dermed som hidtil tale om f.eks. adgang til sponsorering.

Af den foreslåede stk. 7 fremgår, at DR ikke er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, jf. Finansministeriets budgetvejledning, samt de statslige regnskabsregler, jf. bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v. DR er endvidere ikke omfattet af statslige regler fsva. personale- og overenskomstvilkår. DR’s virksomhed vil dermed ikke være omfattet af fx budgetvejledningens regler for selvejende institutioner, og de nugældende regnskabsregler samt personale- og overenskomstvilkår i DR vil heller ikke blive påvirket af lovforslaget. Det forhold, at DR fremover modtager tilskud over finansloven, ændrer således ikke ved DR’s hidtidige selvstændighed på disse områder. I det omfang, DR pålægges regler for sin virksomhed, vil det som hidtil ske i bekendtgørelse om vedtægt for DR. Heri er for nærværende bl.a. fastsat, at årsregnskabet skal udarbejdes efter årsregnskabslovens principper.

Til nr. 3

Af den gældende radio- og fjernsynslov § 35 fremgår finansieringen af de regionale TV 2-virksomheder ved de regionale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 3 (lovens § 35), er en konsekvens af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen.

Af den foreslåede stk. 1 fremgår, at de regionale TV 2-virksomheder finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 3 og 4. Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering ændrer ikke ved de regionale TV 2-virksomheders grundlæggende uafhængighed som selvejende institutioner. De politiske og økonomiske rammer for de regionale TV 2-virksomheder fastlægges således fortsat via flerårige medieaftaler for hele medieområdet og via en public service-kontrakt, der beskriver de konkrete opgaver, de regionale TV 2-virksomheder forpligtes til at løfte. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Det i bestemmelsen anførte statstilskud vil fremgå af de årlige finanslove.

Af den foreslåede stk. 2 fremgår, at det statslige tilskud til de regionale TV 2-virksomheder udbetales forskudsvis i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte ændrede udbetalingsterminer. Af hensyn til den likviditetsmæssige styring, rentegevinster m.v. er udbetaling i fx tolvtedelsrater normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis man skal afvige herfra, vil der skulle ligge en velbegrundet anmodning, som finansministeren kan imødekomme. Det vil derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen for, at den pågældende institution har et særligt afløb, der berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater.

Det er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen, at medielicensen gradvist udfases. På den baggrund er der i stk. 3 lagt op til at etablere en overgangsperiode, hvormed de regionale TV 2-virksomheder i perioden 1. januar 2019-31. december 2021, ud over det i stk. 1 nævnte statslige tilskud samt den i stk. 4 nævnte mulighed for andre indtægter, medfinansieres af de regionale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne. Efter 31. december 2021 ophører overgangsperioden, og de regionale TV 2-virksomheder vil således som udgangspunkt være finansieret gennem tilskud fra staten, jf. lovens § 35, stk. 1, samt af de regionale TV 2-virksomheders andre indtægter, jf. lovens § 35, stk. 4. De regionale TV 2-virksomheders tilskud vil efter 2023 blive fastlagt via flerårige medieaftaler (medieforlig).

Den foreslåede stk. 4 er en videreførelse af gældende lovs § 35, dog justeret redaktionelt som følge af at de regionale TV 2-virksomheders fremtidige finansiering sker via en finanslovbevilling. Det fremgår af bestemmelsen, at de regionale TV 2-virksomheders virksomhed ud over de statslige tilskud og licensafgifter som hidtil kan finansieres gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudandele m.v.

Af den foreslåede stk. 5 fremgår, at de regionale TV 2-virksomheder ikke omfattes af de statslige budget- og bevillingsregler, jf. Finansministeriets budgetvejledning, samt de statslige regnskabsregler, jf. bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. De regionale TV 2-virksomheder omfattes endvidere ikke af statslige regler fsva. personale- og overenskomstvilkår. De regionale TV 2-virksomheders virksomhed vil dermed ikke være omfattet af fx budgetvejledningens regler for selvejende institutioner, og de nugældende regnskabsregler samt personale- og overenskomstvilkår i de regionale TV 2-virksomheder vil heller ikke blive påvirket af lovforslaget. Det forhold, at de regionale TV 2-virksomheder fremover modtager tilskud over finansloven, ændrer således ikke ved de regionale TV 2-virksomheders hidtidige selvstændighed på disse områder. I det omfang, de regionale TV 2-virksomheder pålægges regler for sin virksomhed, vil det som hidtil ske i bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder. Heri er for nærværende bl.a. fastsat, at årsregnskabet skal udarbejdes efter årsregnskabslovens principper.

Til nr. 4

Radio- og fjernsynslovens kapitel 10 indeholder regler om medielicens, herunder regler om fastsættelse af medielicensens størrelse, opkrævning og fordeling af medielicensen, udøvelse af licenskontrol m.v.

Det foreslås, at kapitel 10 (§§ 69-70) vedrørende medielicens ophæves. Forslaget er en konsekvens af aftalen af 16. marts 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen.

I medfør af dette lovforslags § 8, stk. 2, træder ophævelsen af kapitel 10 om medielicens først i kraft fra 1. januar 2022.

Fra 1. januar 2022 vil der herefter ikke være hjemmel for DR til at opkræve medielicens, ligesom DR ikke længere kan udøve licenskontrol i forhold til husstande, herunder gennem husstandsbesøg m.v. Det foreslås, at DR fortsat efter 1. januar 2022 kan opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 8, stk. 2, således at det sikres, at DR fortsat kan foretage sædvanlig rykkerprocedure, inden fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. umiddelbart nedenfor.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder også medielicens. Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder behandlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og 18. I § 2, stk. 3, 1. pkt., er bestemt, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført.

Med lovforslaget ændres ikke på de gældende regler om opkrævning og inddrivelse af medielicens.

Kilde

Til nr. 1

Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 21. december 2010 med senere ændringer, indeholder regler om vedtægter og ledelse, budget, regnskab, revision og tilsyn m.v. for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Det foreslås, at DR og de regionale TV 2-virksomheder undtages fra lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Med forslaget opretholdes gældende ret, idet DR og de regionale TV 2-virksomheder i dag, hvor institutionerne finansieres af deres andel af licensafgifterne, der udbetales af DR, ikke er omfattet af den generelle lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, idet økonomiske og administrative forhold for DR og de regionale TV 2-virksomheder er reguleret i særloven radio- og fjernsynsloven med tilhørende bekendtgørelser (bekendtgørelse om vedtægt for DR og bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder). Der indgås derudover public service-kontrakter mellem kulturministeren og henholdsvis DR og de regionale TV 2-virksomheder.

Idet finansieringen for DR og de regionale TV 2-virksomheder med dette lovforslag ændres fra licensfinansiering til finansiering via tilskud fra staten på finansloven, er der behov for at undtage DR og de regionale TV 2-virksomheder fra de generelle regler for modtagere af driftstilskud.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i personskattelovens §§ 9 og 10 kan der fradrages et personfradrag. Personfradraget er et bundfradrag, der gives ved beregning af sundhedsbidraget, bundskatten samt kommune- og kirkeskatten. Det bemærkes, at sundhedsbidraget er under udfasning og vil være afskaffet fra og med indkomståret 2019. De nævnte skatter beregnes af den del af skatternes respektive beskatningsgrundlag, der overstiger personfradraget, dvs. i 2018 af indkomst ud over 46.000 kr., jf. nærmere nedenfor.

Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af fradraget med skattesatserne for sundhedsbidraget, bundskatten og kommune- og kirkeskatten og herefter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomstskatter.

Personfradraget for personer fra og med 18 år er fastsat til et grundbeløb på 42.000 kr. og reguleres efter personskattelovens § 20, det vil sige i takt med indkomstudviklingen. I 2018 udgør det 46.000 kr.

Det foreslås at mindreregulere personfradraget. Konkret foreslås det at indsætte nye 2.-5. pkt. i ligningslovens § 10, stk. 1, hvorved grundbeløbet nedsættes, så det for indkomståret 2019 foreslås at udgøre 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 foreslås grundbeløbet at udgøre 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 foreslås grundbeløbet at udgøre 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår foreslås grundbeløbet at udgøre 39.350 kr. (2010-niveau). Da personfradraget årligt forhøjes ved regulering efter personskattelovens § 20, betyder den foreslåede nedsættelse af grundbeløbet, at personfradraget ikke nedsættes nominelt, men vil stige mindre end efter gældende regler.

Den foreslåede mindreregulering af personfradraget foretages for at finansiere afskaffelsen af medielicensen, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2 og 3.3.2.

Kilde

Til nr. 1

Danmark har udnyttet muligheden for i medfør af stand still-bestemmelsen i momsdirektivets art. 370, og bilag X, del A, nr. 2, at fortsætte med at lægge moms på licensafgifterne, som også var afgiftspligtige her i landet forud for den 1. januar 1978. Momspligten fremgår indirekte af, at momsdirektivets momsfritagelse for licensbetaling i artikel 132 (1), litra q, ikke er gennemført i gældende momslov.

Når licensbetaling afskaffes pr. 1. januar 2022 som konsekvens af omlægningen af medielicensen til skattefinansiering, anvender Danmark ikke længere stand-still bestemmelsen, og momsdirektivets normale regler skal følges.

Det foreslås derfor, at direktivets momsfritagelse i artikel 132 (1) litra q, gennemføres ved indsættelse af et nyt nr. 22 i momslovens § 13, stk. 1.

Da det i nærværende lovforslag foreslås, at der fra den 1. januar 2022 ikke længere vil blive opkrævet licens eller lignende, er det vurderingen, at den foreslåede indsættelse af momsfritagelsesbestemmelsen ikke i praksis vil blive anvendt her i landet. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at momsfritagelsen vil blive relevant i fremtiden, hvis der indføres en form for licensbetaling, der anses for at være vederlag for en ydelse i momsmæssig henseende og derfor inden for momslovens anvendelsesområde. En sådan licensbetaling vil automatisk være omfattet af momsfritagelsen.

Kilde

Til nr. 1

Når der ikke er optjent ret til en fuld pension, beregnes først en fuld pension, som herefter nedsættes i forhold til den optjente ret til pension. Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke. Det fremgår af de gældende regler i § 7 i lov om social pension og § 6, stk. 1 og 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension m.fl.

Efter de gældende regler i lov om social pension, jf. § 5 og § 6, stk. 1 og 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension m.fl., optjenes ret til folkepension på baggrund af fast bopæl her i riget i optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år (brøkpension) for de personer, der når folkepensionsalderen før den 1. juli 2025 og for personer, der når folkepensionsalderen fra den 1. juli 2025 efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen (procentandel). Der beregnes først en fuld pension, som herefter nedsættes enten til det beregnede antal fyrretyvendedele af fuld pension for personer, der når folkepensionsalderen før 1. juli 2025, eller ved at gange beløbet med den beregnede procent for personer, der når folkepensionsalderen fra den 1. juli 2025. Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke.

Det foreslås i § 7, 3. pkt., at § 14 a ændres til § 14 a og § 14 e. Det indebærer, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men alene har optjent ret til en brøkpension eller fra 1. juli 2025 en procentandel af fuld pension.

Det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men alene har optjent ret til en brøkpension eller fra 1. juli 2025 en procentandel af fuld pension.

Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen, at pensionister, der i dag er berettiget til nedsat licens, oplever en gevinst ved omlægningen. Som følge af afskaffelse af medielicensen og det nedsatte personfradrag for alle, foreslås det at sikre, at alle økonomisk vanskeligt stillede pensionister – som hidtil har kunnet opnå ret til nedsat licens - kompenseres via mediechecken med det fulde beløb, uafhængigt af den optjente ret til brøkpension eller procentandel af fuld pension.

Med forslaget vil alle folkepensionister med en personlig tillægsprocent på 100 få ret til den fulde mediecheck, uafhængigt af størrelsen af den optjente ret til pension.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 14 b, stk. 1 og 3.

Til nr. 3

I dag eksisterer der ikke en mulighed for at få en mediecheck. Efter § 10 i BK nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens, er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås i stk. 1 , at der til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til folkepension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, uden ansøgning i januar måned udbetales en årlig mediecheck. Det fremgår af lovens § 12, at folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der har nået folkepensionsalderen.

Det indebærer, at pensionisten på samme måde som ved ret til den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) skal opfylde betingelserne for mediechecken inden den 1. januar. Mediechecken udbetales ikke, hvis betingelserne for retten til pension først opfyldes den 1. januar eller senere i det pågældende år. Mediechecken udbetales én gang årligt i januar måned, det vil sige på samme tidspunkt som den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), og mediechecken udbetales ligesom ældrechecken automatisk, det vil sige uden ansøgning.

Det foreslås i stk. 2, at retten til mediechecken er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100.

Efter de gældende regler, jf. § 31, stk. 3, nedsættes varmetillæg og helbredstillæg, og efter § 72 d, jf. § 31, stk. 3, nedsættes den supplerende pensionsydelse efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hver 507 kr. for enlige og 1.022 kr. for gifte og samlevende, som indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4 overstiger fradragsbeløbet på 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende.

Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales mediecheck, hvis folkepensionisten har supplerende indkomster opgjort på baggrund af lovens § 29, stk. 1-4, der overstiger henholdsvis 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende. Efter § 29, stk. 1, nr. 7, foretages der også fradrag i indtægtsgrundlaget for en folkepensionists indtægt ved personligt arbejde på op til i alt 60.000 kr. i et kalenderår. Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde for ret til mediechecken og den supplerende pensionsionsydelse.

De nævnte tal ovenfor er angivet i 2018-niveau.

Det foreslås i stk. 3, at den personlige tillægsprocent fastsættes hvert år den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 29.

Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse efter lovens § 29, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, jf. § 39, stk. 1.

Det følger bl.a. af § 29, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 29, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af kapitel 8 i bekendtgørelse om social pension, hvordan udenlandske indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i indtægtsgrundlaget. Udgangspunktet er, at indtægterne opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i lovens § 29. Når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, er opgørelsesperioden et helt kalenderår, jf. § 29, stk. 1, nr. 2. Efter praksis parthøres der ikke over oplysningerne, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar.

Efter forslaget er det samme indtægtsgrundlag, som anvendes i dag, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, der skal lægges til grund for beregningen af størrelsen af den personlige tillægsprocent ved fastlæggelsen af, om der er ret til mediechecken.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtægtsgrundlaget for beregningen af den personlige tillægsprocent opgøres på grundlag af forskudsopgørelsen og de oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget, som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår. Pensionisten har endvidere pligt til at oplyse om indkomster, som ikke beskattes i Danmark. Det vil sige, at retten til mediechecken afgøres på baggrund af de oplysninger, der anvendes til brug for beregningen af pensionen for januar måned.

Det foreslås i stk. 4, at afgørelse om ret til mediecheck kan træffes uden forudgående partshøring.

Indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for afgørelsen om retten til mediechecken, er knyttet til forskudsopgørelsen og indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregistret, og der foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen.

Det fremgår af borger.dk, at det er forskudsopgørelsen, der ligger til grund for fastsættelsen af pensionen hvert år den 1. januar, ligesom pensionisten løbende orienteres om, at forskudsopgørelsen anvendes ved beregning af pensionen.

Forslaget indebærer, at det også ved fastsættelsen af retten til mediechecken er forskudsopgørelsen, der lægges til grund, samt oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget, og som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensionistens oplysninger om udenlandsk indkomst.

Pensionisten har selv mulighed for at korrigere forskudsopgørelsen, således at pensionen kan fastsættes på det korrekte grundlag hvert år den 1. januar. Pensionisten skal vejledes om betydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for, hvornår den skal foreligge, samt om betydningen af korrekte oplysninger om udenlandske indkomster, der ikke beskattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår disse oplysninger skal foreligge, for at der kan fastsættes en korrekt pension hvert år den 1. januar.

Ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af Skatteforvaltningen i november måned, er der indsat en tekst til pensionisterne, hvori der bl.a. er en opfordring til pensionisterne om at opdatere forskudsopgørelsen for at få den mest præcise beregning af pensionen i løbet af året.

Udbetaling Danmark foretager årligt en efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b. Det vil også gælde for mediechecken.

På den baggrund findes det ubetænkeligt, at der af administrative grunde ikke vil skulle ske partshøring i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til mediecheck.

Til nr. 4

Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 29.

Det foreslås, at retten til mediecheck opgøres på baggrund af det samme indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, jf. § 29.

Indtægtsgrundlaget efter § 29 ligger til grund for fastsættelsen af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3.

Til nr. 5

Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 5, 1. pkt., således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 4, henvises til § 49, stk.1, nr. 5.

Til nr. 6

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 7, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 5, henvises til § 49, stk. 1, nr. 6.

Til nr. 7

Efter de gældende regler, jf. lovens § 29, stk. 8, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af varmetillæg og helbredstillæg med et fradrag.

Det foreslås, at den opgjorte indtægt ved beregning af mediechecken tilsvarende nedsættes med et fradrag.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i ændring i lovens § 29, stk. 8, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 6, henvises til § 49, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 33, stk. 1, 3. pkt., således at der i stedet for henvisning til § 49, stk.1, nr. 6, henvises til § 49, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 4, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 9, henvises til § 49, stk.1, nr. 10.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 5, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 11, henvises til § 49, stk.1, nr. 12.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 7, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 10, henvises til § 49, stk.1, nr. 11.

Til nr. 12

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 33 b, stk. 1, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 12, henvises til § 49, stk.1, nr. 13.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, ændres nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1. Der foreslås derfor en konsekvensændring i lovens § 39 a, stk. 3, 1. pkt., således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 7, henvises til § 49, stk. 1, nr. 8.

Til nr. 14

Efter § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at mediechecken efter § 14 e, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem i 2018-niveau.

Med forslaget sker der en gradvis indfasning af mediechecken i takt med udfasning af medielicensen.

Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 får automatisk og uden ansøgning fra 1. januar 2019 en mediecheck under udfasningen og afskaffelsen af den nedsatte medielicens fra DR Licens.

Til nr. 15

Efter de gældende regler er der i lovens § 49, stk. 1, nr. 6, fastsat et fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8 for enlige og for gifte og samlevende.

Det foreslås, at et tilsvarende fradragsbeløb skal gælde i den opgjorte indtægt for mediecheck, hvor retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent er 100, jf. § 49, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7.

Til nr. 16

Efter de gældende regler reguleres pensionsydelserne nævnt i § 49, stk. 1, én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. De beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, reguleres dog 1. gang den 1. januar 2014, jf. § 49, stk. 3. Den supplerende pensionsydelse reguleres tilsvarende én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. § 72 d, stk. 7.

Det foreslås, at reguleringen sker første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar 2019.

Det indebærer, at de beløb, der er nævnt i den hidtil gældende § 49, stk. 1, og som efter forslaget svarer til de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13 fortsat er beløb, som er reguleret første gang den 1. januar 2014, mens det nævnte beløb for størrelsen af den foreslåede mediecheck, jf. det foreslåede nyindsatte § 49, stk. 1, nr. 4, reguleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2019 for de beløb, der er nævnt i nr. 4.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 4, 1. pkt., således at der i stedet for at henvise til § 49, stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12, henvises til § 49, stk.1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13.

Til nr. 18

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 4, 2. pkt., således at der i stedet for at henvise til § 49, stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, henvises til § 49, stk.1, nr. 2, 5-8, 11 og 12.

Til nr. 19

Det foreslås i § 49, stk. 4, 2. pkt., at mediechecken ved opregning med satsreguleringsprocenten afrundes til nærmeste kronebeløb.

Da mediechecken udbetales en gang årligt, er der ikke særlige hensyn, der taler for en anden afrunding.

Til nr. 20

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 5, således, at der henvises til § 49, stk.1, nr. 6, og til § 49, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 21

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 49 a, stk. 1, således at der henvises til § 49, stk. 1, nr. 9.

Til nr. 22

Efter de gældende regler afholder staten udgifterne til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, jf. lovens § 12, og udgifterne vedrørende kapitel 2 a om opsat folkepension. Derudover afholder staten udgiften til den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d, stk. 8.

Det foreslås i § 52, stk. 1, 1. pkt., at staten tilsvarende afholder udgiften til mediechecken.

Til nr. 23

Efter de gældende regler, jf. lovens § 56 a, stk. 1, varetager Udbetaling Danmark bl.a. opgaverne vedrørende folkepension, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark træffer endvidere afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opgaven vedrørende administration af mediechecken.

Til nr. 24

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 72 b, stk. 2, 1. pkt., således at der henvises til § 49, stk.1, nr. 8.

Kilde

Til nr. 1

Når der ikke er optjent ret til en fuld pension, beregnes først en fuld pension, som herefter nedsættes i forhold til den optjente ret til pension. Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke. Det fremgår af de gældende regler, jf. § 7 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter § 5 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning efter regler gældende før 2003) optjenes ret til fuld førtidspension på baggrund af fast bopæl her i riget i mindst 4/5 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, nedsat til nærmeste antal fyrretyvendedel af fuld pension.

Det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men alene har optjent ret til en brøkpension.

Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen, at pensionister, der i dag er berettiget til nedsat licens, oplever en gevinst ved omlægningen. Som følge af afskaffelse af medielicensen og det nedsatte personfradrag for alle foreslås det at sikre, at alle økonomisk vanskeligt stillede pensionister – som hidtil har kunnet opnå ret til nedsat licens - kompenseres via mediechecken med det fulde beløb, uafhængigt af den optjente ret til brøkpension.

Med forslaget vil alle førtidspensionister med en personlig tillægsprocent på 100 få ret til den fulde mediecheck, uafhængigt af størrelsen af den optjente ret til pension.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 19, stk. 1 og 3.

Til nr. 3

I dag eksisterer der ikke en mulighed for at få en mediecheck. Efter § 10 i BK nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension og § 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås i stk. 1 , at der til førtidspensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til førtidspension, jf. § 13, og som opfylder betingelserne i stk. 2, i januar måned udbetales en årlig mediecheck. Det fremgår bl.a. af lovens § 13, at førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen i form af højeste førtidspension, mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension.

Det indebærer, at pensionisten på samme måde som ved ret til det supplerende pensionsydelse (ældrechecken) for folkepensionister skal opfylde betingelserne for mediecheck inden 1. januar. Mediechecken udbetales ikke, hvis betingelserne for retten til pension først opfyldes den 1. januar eller senere i det pågældende år. Det kan være i tilfælde, hvor en modtager af invaliditetsydelse tilkendes førtidspension eller får genoptaget udbetalingen af en tidligere tilkendt førtidspension. Mediechecken udbetales én gang årligt i januar måned, det vil sige på samme tidspunkt som det supplerende pensionstillæg (ældrechecken) for folkepensionister efter lov om social pension, og mediechecken udbetales ligesom ældrechecken automatisk, det vil sige uden ansøgning.

Det foreslås i stk. 2, at retten til mediechecken er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100.

Efter de gældende regler, jf. § 29, stk. 3, nedsættes varmetillæg og helbredstillæg efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 26. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hver 507 kr. for enlige og 1.022 kr. for gifte og samlevende, som indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet på 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende.

Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales mediecheck, hvis førtidspensionisten har supplerende indkomster opgjort på baggrund af lovens § 26, stk. 1, der overstiger henholdsvis 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende. Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde for ret til det ekstra personlige tillæg og varme- og helbredstillæg.

De nævnte tal ovenfor er angivet i 2018-niveau.

Det foreslås i stk. 3 , at den personlige tillægsprocent fastsættes hvert år den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 26.

Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 efter lovens § 26, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, jf. § 38, stk. 1.

Det følger bl.a. af § 26, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 26, stk. 1, jf. § 25, stk. 4. Det fremgår af kapitel 8 i bekendtgørelse om social pension, hvordan udenlandske indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i indtægtsgrundlaget. Udgangspunktet er, at indtægterne opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i lovens § 25. Når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, er opgørelsesperioden et helt kalenderår, jf. § 38.

Efter forslaget er det samme indtægtsgrundlag, der lægges til grund for fastsættelsen af den personlige tillægsprocent til 100, der skal lægges til grund for beregningen af størrelsen af den personlige tillægsprocent ved fastlæggelsen af, om der er ret til mediechecken.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtægtsgrundlaget for beregningen af den personlige tillægsprocent opgøres på grundlag af forskudsopgørelsen og de oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget, som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår. Pensionisten har endvidere pligt til at oplyse om indtægter, som ikke beskattes i Danmark. Det vil sige, at retten til mediechecken afgøres på baggrund af de oplysninger, der anvendes til brug for beregningen af pensionen for januar måned.

Det foreslås i stk. 4, at afgørelse om ret til mediecheck kan træffes uden forudgående partshøring.

Indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for afgørelsen om retten til mediechecken, er knyttet til forskudsopgørelsen og indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregistret, og der foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen.

Det fremgår af borger.dk, at det er forskudsopgørelsen, der ligger til grund for fastsættelsen af pensionen hvert år den 1. januar, ligesom pensionisten løbende orienteres om, at forskudsopgørelsen anvendes ved beregning af pensionen.

Forslaget indebærer, at det også ved fastsættelsen af retten til mediechecken er forskudsopgørelsen, der lægges til grund, samt oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget og som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensionistens oplysninger om udenlandsk indkomst.

Pensionisten har selv mulighed for at korrigere forskudsopgørelsen, således at pensionen kan fastsættes på det korrekte grundlag hver 1. januar. Pensionisten skal vejledes om betydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for, hvornår den skal foreligge, samt om betydningen af korrekte oplysninger om udenlandske indkomster, der ikke beskattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår disse oplysninger skal foreligge, for at der kan fastsættes en korrekt pension hvert år den 1. januar, herunder om der er ret til mediecheck. Pensionisten har således selv mulighed for at sørge for, at det korrekte grundlag for ret til mediecheck foreligger.

Ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af Skatteforvaltningen i november måned, er der indsat en tekst til pensionisterne, hvori der bl.a. er en opfordring til pensionisterne om at opdatere forskudsopgørelsen for at få den mest præcise beregning af pensionen i løbet af året.

Udbetaling Danmark foretager årligt en efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b. Det vil også gælde for mediechecken.

På den baggrund findes det ubetænkeligt, at der af administrative grunde ikke vil skulle ske partshøring i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til mediecheck.

Til nr. 4

Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 26.

Det foreslås, at retten til mediechecken opgøres på baggrund af det samme indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, jf. § 26.

Indtægtsgrundlaget efter § 26 ligger til grund for fastsættelsen af den personlige tillægsprocent, jf. § 29, stk. 3.

Til nr. 5

Efter de gældende regler, jf. lovens § 26, stk. 5, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af varmetillæg og helbredstillæg med et fradrag.

Det foreslås, at den opgjorte indtægt ved beregning af mediechecken tilsvarende nedsættes med et fradrag.

Til nr. 6

Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 29, stk. 4, således at der i stedet for henvisningen til § 48 a, stk. 1, nr. 15, henvises til § 48, stk. 1, nr. 16.

Til nr. 7

Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 39, stk. 1. 1. pkt., således at der i stedet for henvisningen til § 48 a, stk. 1, nr. 14, henvises til § 48, stk. 1, nr. 15.

Til nr. 8

Efter de gældende regler er der i lovens § 48, stk. 1, nr. 6, fastsat et fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, for enlige og for gifte og samlevende.

Det foreslås, at et tilsvarende fradragsbeløb skal gælde i den opgjorte indtægt for mediecheck, hvor retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent er 100.

Til nr. 9

Efter § 10 i bekendtgørelse om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension og § 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at mediechecken efter § 20 a, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem i 2018-niveau.

Med forslaget sker der en gradvis indfasning af mediechecken i takt med udfasning af medielicensen.

Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 får automatisk og uden ansøgning fra 1. januar 2019 en mediecheck under udfasningen og afskaffelsen af den nedsatte medielicens fra DR Licens.

Til nr. 10

Efter de gældende regler reguleres pensionsydelserne nævnt i § 48, stk. 1, én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. De beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 14, reguleres dog første gang den 1. januar 2011.

Det foreslås, at de nævnte beløb for størrelsen af mediechecken, jf. det foreslåede nyindsatte § 48, stk. 1, nr. 14, reguleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2019 for de beløb, der er nævnt i nr. 14.

Det foreslås, at reguleringen sker første gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15, den 1. januar 2011 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019.

Det indebærer, at det beløb, der er nævnt i den hidtil gældende § 48, stk. 1, nr. 14, og som efter forslaget bliver stk. 1, nr. 15, fortsat er et beløb, som er reguleret første gang den 1. januar 2011, mens det nævnte beløb for størrelsen af den foreslåede mediecheck, jf. det foreslåede nyindsatte § 48, stk. 1, nr. 14, reguleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2019.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 48, stk. 4, 1. pkt., således at der i stedet for henvisningen til § 48, stk. 1, nr. 13 og 15, henvises til § 48, stk.1, nr. 13 og 16.

Til nr. 12

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 48, stk. 4, 2. pkt., således at der i stedet for henvisningen til § 48, stk. 1, nr. 14, henvises til § 48, stk. 1, nr. 15.

Til nr. 13

Det foreslås, at mediechecken ved opregning med satsreguleringsprocenten afrundes til nærmeste kronebeløb.

Da mediechecken udbetales én gang årligt, er der ikke særlige hensyn, der taler for en anden afrunding.

Til nr. 14

Efter de gældende regler afholder staten udgifterne til den ekstra tillægsydelse, som er en del af den forhøjede førtidspension og af den almindelige førtidspension, jf. lovens § 13, nr. 3 og 4.

Det foreslås i § 50, stk. 2, at staten tilsvarende afholder udgiften til mediecheck efter § 20 a.

Til nr. 15

Efter de gældende regler varetager Udbetaling Danmark bl.a. opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse, og tillæg efter kapitel 11 og alle opgaver vedrørende varmetillæg og petroleumstillæg. Udbetaling Danmark træffer endvidere afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opgaven vedrørende administration af mediechecken.

Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det foreslås at der i § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes et ”og” efter lsd-behandling.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter mediechecken ikke indgår i hustandsindkomsten ved beregning af boligstøtten.

Til nr. 2

Efter de gældende regler indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det foreslås, at mediechecken, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke indgår i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det fremgår af aftalen om at afskaffe medielicensen, at mediechecken er skattepligtig, men ligesom den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) ikke indgår i grundlaget for indkomstmålretning af boligstøtten. På den baggrund foreslås det, at den skattepligtige mediecheck på samme måde som den supplerende pensionsydelse undtages fra at indgå i hustandsindkomsten ved beregning af boligstøtte.

Efter forslaget vil en udbetalt mediecheck til pensionister på samme måde som en udbetalt supplerende pensionsydelse ikke påvirke størrelsen af boligstøtten.

Kilde

Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og stk. 3, jf. nedenfor.

Det fremgår af stk. 2, at ophævelse af reglerne om medielicens i den gældende radio- og fjernsynslov træder i kraft fra 1. januar 2022, da der i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen indføres en overgangsperiode, således at medielicensen gradvist erstattes af finanslovsfinansiering. På denne baggrund er det nødvendigt at have hjemmel til opkrævning og fordeling af medielicens m.v. i overgangsperioden, hvorfor kapitel 10 foreslås opretholdt i overgangsperioden. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.1. og de specielle bemærkninger til dette lovforslags § 1, nr. 4 . Derudover fremgår det af stk. 2, at det foreslås, at DR fortsat efter 1. januar 2022 kan opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før 1. januar 2022, således at det sikres, at DR fortsat kan foretage sædvanlig rykkerprocedure, inden fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det fremgår derudover af stk. 2, at lovforslagets § 4 om ændring af momsloven ligeledes skal træde i kraft 1. januar 2022. Baggrunden herfor er, at den medielicens, der opkræves til og med den 31. december 2021, vil være omfattet af den gældende danske stand-still bestemmelse. Fra 1. januar 2022 vil der ikke længere blive opkrævet medielicens og stand-still bestemmelsen bortfalder. Det foreslås derfor, at momsloven ændres fra den 1. januar 2022, således at momsdirektivets almindelige regler anvendes fra dette tidspunkt. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.4.

Det fremgår af lovforslagets stk. 3, at reglerne i dette lovforslags § 3 om mindreregulering af personfradraget har virkning fra og med indkomståret 2019.

Det fremgår af lovforslagets stk. 4 , at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af den del af lovforslaget, der vedrører § 3, neutraliseres for indkomståret 2019 for så vidt angår de kommuner, der for 2019 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen for 2019 sker med baggrund i aktstykke 148, 2017/18, tiltrådt af Finansudvalget den 21. juni 2018, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2019 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2019 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Endelig foreslås det i stk. 5 , at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.

Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2019 efter stk. 4, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2021. Efterreguleringen afregnes i 2022.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet de relevante hovedlove (lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov om indkomstskat for personer m.v., momsloven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte) ikke gælder for Færøerne og Grønland.