Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte (Modernisering af public service-puljen, ændring af revisionsbestemmelser for de regionale TV 2-virksomheder, ændring af regler for aktindsigt for DR og de regionale TV 2-virksomheder og ændring af støttelofter for ugeaviser) § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om mediestøtte, at tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Det foreslås, at i lovens § 1, stk. 2, indsættes efter »Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5,«: »redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b,«.

Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er, at den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser og den redaktionelle produktionsstøtte til publicistiske magasiner vil kunne ydes på et lige så platforms- og teknologineutralt grundlag som redaktionel produktionsstøtte, jf. § 3-5.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen vil redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner ikke alene kunne ydes til nyhedsmedier, der primært består af tekstindhold, men vil også kunne ydes til nyhedsmedier, hvor den skrevne nyhedsformidling i højere grad suppleres af fx lyd og levende billeder m.v. Skrevne nyheder vil dog fortsat skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold. Den skrevne nyhedsformidling vil hermed også for ugeaviser og publicistiske magasiner i højere grad kunne suppleres af øvrige formater, fx levende billeder, lyd, radio, podcast, animation m.v.

Det foreslås dog, at skrevne nyheder fortsat vil skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold forstået som minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede indhold.

Det foreslås endvidere, at nyhedsindholdet samtidig skal have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås, at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold.

Skrevet indhold, der understøtter videoindslag, podcast m.v., fx i form af transskribering, billedtekst, shownotes m.v., vil således ikke kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold med selvstændig værdi. Skrevet indhold, der baserer sig på videoindslag, podcast m.v., vil således kun kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold, såfremt det indeholder ekstra elementer, der giver indholdet en anden funktion for brugeren.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. den foreslåede § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. den foreslåede § 5 b, også kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslag til reglerne om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. den foreslåede § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. den foreslåede § 5 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner er vedtaget ved lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) (herefter ændringsloven). Med ændringslovens § 1, nr. 10, blev der i lov om mediestøtte indsat en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, § 5 a, og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, § 5 b. Bestemmelserne er endnu ikke trådt i kraft, idet kulturministeren først fastsætter tidspunktet for denne del af lovens ikrafttræden, når Europa-Kommissionens godkendelse af støtteordningerne foreligger.

Det foreslås, at der i lov om mediestøtte i kapitel 1 efter § 5 indsættes en ny overskrift og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og en ny overskrift og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.

Da ændringslovens § 1, nr. 10, ikke er trådt i kraft og for at kunne foretage ændringer i § 5 a, er det af lovtekniske grunde nødvendigt i dette lovforslag at medtage hele den ændring, som følger af ændringslovens § 1, nr. 10. Samtidig foreslås det med lovforslaget, at ændringslovens § 1, nr. 10, ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

(Til § 5 a)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser.

De foreslåede stk. 1, 4 og 5, er identiske med 5 a, stk. 1, 4 og 5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner). De foreslåede stk. 2 og 3, er ikke identiske med § 5, stk. 2 og 3, i ændringslovens § 1, nr. 10, da støttelofterne foreslås ændret.

Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at støtten ydes til trykte og digitale ugeaviser med en redaktionel produktion, der fremmer lokaljournalistik til borgerne. Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så ugeaviserne øger deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt i det lokale eller regionale område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder. Der henvises med den foreslåede bemyndigelse til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder hvad der anses som ugeaviser mv., jf. stk. 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger for de enkelte ugeaviser og det beløb, der er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab. Hermed anvendes samme fordelingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte.

§ 5 a, stk. 2, 2. pkt., som er indsat i lov om mediestøtte ved § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023, men som endnu ikke er sat i kraft, fastsætter, at der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksimalt udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Støtteloftet for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser i henhold til ovenstående ikke ikrafttrådte regel indebærer, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger, støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra hensynet til, at ugeaviserne skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.

Formålet med loftet er desuden, at flere ugeaviser vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

§ 5 a, stk. 3, som er indsat i lov om mediestøtte ved § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023, men som endnu ikke er sat i kraft, fastsætter, at en ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.

Det foreslås i stk. 3, at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet vil begrænse støtten til de store ugeaviser, så flere ugeaviser kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden, herunder mindre og nye ugeaviser.

Det foreslås i stk. 4, at tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås endvidere, at støtte efter stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte i form af redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner eller etableringsstøtte, da støtte fra flere ordninger medfører risiko for overkompensation i form af parallel støtte til samme formål.

Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, herunder tro- og loveerklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt dansk publikum.

Nærmere regler om betingelser for tilskud vil fx kunne være krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold, lokalt fokus i et geografisk afgrænset lokalt område, om indholdet har interesse for beboerne i et geografisk afgrænset område, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.

Nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Det er herunder hensigten, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgere under strafansvar på tro og love ved ansøgning skal erklære rigtigheden af opgørelsen af ugeavisens redaktionelle omkostninger i tilfælde, hvor de redaktionelle omkostninger udgør mindre end 285.000 kr. Det vil indebære, at man vil være undergivet det skærpede strafansvar efter straffelovens § 161.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 5 b)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om den pulje, der foreslås oprettet til publicistiske magasiner.

De foreslåede § 5 b, stk. 1-5, er identiske med § 5 b, stk. 1-5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner).

Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at fremme magasiner med en redaktionel produktion af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den offentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller kulturel berigelse. Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så de publicistiske magasiner øger deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat. Der henvises til den foreslåede bemyndigelse til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, jf. stk. 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ydes tilskud i forhold til publicistiske magasiners redaktionelle omkostninger.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger for de enkelte publicistiske magasiner og det beløb, der er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab.

Hermed anvendes samme fordelingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra hensynet til, at de publicistiske magasiner skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.

Formålet med loftet er desuden, at flere publicistiske magasiner vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

Det foreslås i stk. 3, at et publicistisk magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et publicistisk magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet begrænser støtten til de store publicistiske magasiner, så flere publicistiske magasiner kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

Det foreslås i stk. 4, at støtten alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås endvidere, at støtte efter stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte i form af redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser eller etableringsstøtte, da støtte fra flere ordninger medfører risiko for overkompensation i form af parallel støtte til samme formål.

Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter.

Nærmere regler om betingelser for tilskud kan fx være krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, krav til at det redaktionelle stof dækker flere forskellige emner, eller at ét emne behandles generelt og belyses fra flere og brede synsvinkler, krav til at en andel af det redaktionelle stof behandler politiske, samfundsrelaterede eller kulturelle temaer, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.