Kilde

Til nr. 1

Af § 2 i radio- og fjernsynsloven fremgår en række definitioner på begreber, som anvendes i loven. Begrebet ”billedprogram” er defineret i radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 6. Der findes ikke i dag en bestemmelse i radio- og fjernsynsloven, som definerer begrebet ”lydprogram”.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 2 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter der ved et lydprogram forstås indhold, der alene virker gennem hørelsen, og som udgør en individuel del uanset dets længde inden for en programflade eller et katalog, herunder radioprogrammer og podcasts.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en definition af begrebet ”lydprogram” i radio- og fjernsynsloven, således at begrebet ligesom ”billedprogram” vil blive defineret i loven.

Den foreslåede bestemmelse med definition af begrebet ”lydprogram” skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, om Public Service-Puljen. Det er ikke hensigten, at indførelsen af en definition af begrebet ”lydprogram” vil skulle have konsekvenser i forhold til eksisterende programtilladelser, herunder public service-programtilladelser, samt Radio- og tv-nævnets praksis over for indehavere af disse tilladelser.

Til nr. 2

Efter § 11 a i radio- og fjernsynsloven, kan Det Danske Filminstitut efter regler fastsat af kulturministeren yde tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge. Der kan alene ydes tilskud til udsendelse på andre fjernsynsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer og på on demand audiovisuelle medietjenester tilhørende andre end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer, jf. lovens § 92 a. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 11 a nyaffattes.

Efter den foreslåede § 11 a, stk. 1, vil kulturministeren kunne fastsætte regler om tilskud til produktion af dansksprogede public service-lyd- og billedprogrammer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Public Service-Puljen på baggrund af ”Medieaftale 2023-2026” vil blive udvidet til at støtte produktion af dansksprogede public service-lyd- og billedprogrammer. Der vil dermed fortsat kunne ydes tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge, ligesom der kan ydes tilskud til animation. Udvidelsen af Public Service-Puljen vil bestå i, at der fremover også vil kunne ydes tilskud til produktion af lydprogrammer, herunder radioprogrammer og podcasts.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke længere vil være en betingelse for tilskud, at der er tale om produktion af en bestemt type af programmer. Det vil dog være en betingelse, at de pågældende lyd- og billedprogrammer betragtes som dansksprogede og som public service i henhold til principperne i radio- og fjernsynslovens § 10.

Efter den foreslåede § 11 a, stk. 2, vil kulturministeren ikke kunne fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til DR, de regionale TV 2-virksomheder, tilskudsmodtagere, jf. §§ 43 og 43 a, eller modtagere af mediestøtte, jf. § 1 i lov om mediestøtte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Public Service-Puljen på baggrund af ”Medieaftale 2023-2026” vil blive afgrænset således, at DR, de regionale TV 2-virksomheder, ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer og modtagere af tilskud til udøvelse af public service-programvirksomhed, jf. §§ 43 og 43 a, samt modtagere af mediestøtte, jf. § 1 i lov om mediestøtte ikke vil kunne opnå tilskud gennem Public Service-Puljen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at tilskudsmodtagere, der er omfattet af de nærmere angivne tilskudsordninger i henholdsvis radio- og fjernsynsloven samt lov om mediestøtte, ikke vil kunne opnå tilskud gennem Public Service-Puljen, ligesom DR og de regionale TV 2-virksomheder fortsat ikke vil kunne få tilskud gennem Public Service-Puljen.

Til nr. 3

Det fremgår af § 37, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven, at bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed årligt fastsætter budgettet for virksomheden. Budgettet skal endvidere sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.

Det fremgår af § 37, stk. 2, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd A/S, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.

Det foreslås, at § 37, stk. 1 og 2, ændres således, at »kulturministeren« ændres til: »Kulturministeriet«.

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, vil medføre, at det årligt fastsatte budget for alle de regionale TV 2-virksomheder vil skulle sendes til Kulturministeriet.

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, vil medføre, at forelæggelse af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber vil skulle ske til Kulturministeriet. Hermed vil det være Kulturministeriet som hovedtilskudsyder og ikke kulturministeren, der godkender regnskabet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6, samt pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 37, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd A/S, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.

Det foreslås, at i § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »og revideres af Rigsrevisionen«.

Den foreslåede ændring af lovens § 37, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber fremover ikke vil skulle revideres af Rigsrevisionen. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at de regionale TV 2-virksomheder er fuldt finanslovfinansieret i form af driftstilskud, hvor Kulturministeriet er hovedtilskudsyder. Med den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, 1. pkt. vil reglerne for revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber i højere grad afspejle reglerne for selvejende institutioner, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet i overensstemmelse med lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet og dertilhørende bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 37, stk. 2, 2. pkt., at for så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet af en statsautoriseret revisor.

Det foreslås, at radio- og fjernsynslovens § 37, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Det følger af den foreslåede ændring, at årsregnskabet for TV Syd A/S fremover vil blive revideret af en godkendt revisor, idet Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå årsrapporten. Hermed vil alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber fremover revideres af en godkendt revisor og forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendelse, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering. Med en godkendt revisor skal forstås en statsautoriseret eller registreret revisor.

Den foreslåede ændring vil medføre mere ensartede regler for revisionen af samtlige regionale TV 2-virksomheders regnskaber, idet alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber efter aftale mellem kulturministeren og rigsrevisor fremover kan revideres af en godkendt revisor.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 37, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor.

De regionale TV 2-virksomheder, bortset fra TV Syd A/S, er herudover omfattet af Rigsrevisionens revisionsansvar, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 om revisionen af statens regnskaber m.m. (herefter rigsrevisorloven).

TV Syd A/S er et aktieselskab, og rigsrevisor har adgang til at gennemgå regnskabet i medfør af rigsrevisorlovens § 4.

De regionale TV 2-virksomheder er finanslovfinansieret i form af driftstilskud fra Kulturministeriet. Kulturministeriet vil med lovforslaget ændre reglerne for revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber således, at den enkelte regionale TV 2-virksomheds årsregnskab fortsat revideres og påtegnes særskilt svarende til selvejende institutioner, der er omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (”driftstilskudsloven”) og dertilhørende bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (”driftstilskudsbekendtgørelsen”).

Kulturministeren og rigsrevisor kan på baggrund heraf indgå aftale i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om, at årsregnskaberne for de enkelte regionale TV 2-virksomheder fremover revideres og påtegnes af en godkendt revisor. Aftalen sikrer forudsætningerne for, at Rigsrevisionen vil kunne løse sin opgave med revision af statsregnskabet, herunder bevillingerne til de regionale TV 2-virksomheder, samtidig med at årsregnskabet for den enkelte regionale TV 2-virksomhed revideres og påtegnes særskilt.

Det følger af den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, at regnskabet for den regionale TV 2-virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen, og at revisionsbestemmelserne for de regionale TV 2-virksomheder, herunder TV Syd, udgår af § 37, stk. 2.

Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 indsættes nye stykker.

Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 indsættes et nyt stk. 3. Efter den foreslåede bestemmelse skal årsregnskaberne for TV Syd A/S revideres af en godkendt revisor.

De foreslåede bestemmelser i § 37, stk. 3, vil medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber efter aftale mellem kulturministeren og rigsrevisor fremover vil kunne revideres af en godkendt revisor og vil kunne forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendelse, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering.

Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 indsættes et nyt stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse kan kulturministeren og rigsrevisor i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at årsregnskaberne for hver af de øvrige regionale TV 2-virksomheder ligeledes skal revideres af en godkendt revisor.

De foreslåede bestemmelser i § 37, stk. 4, vil medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber efter aftale mellem kulturministeren og rigsrevisor fremover vil kunne revideres af en godkendt revisor og vil kunne forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendelse, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering.

Med en godkendt revisor skal forstås en statsautoriseret eller registreret revisor.

Den foreslåede ændring vil derfor medføre mere ensartede regler for revisionen af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber.

Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 indsættes et nyt stk. 5. Efter den foreslåede bestemmelse kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om de godkendte revisorers opgave, som nævnt i stk. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer vedrørende revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber.

Med bestemmelsen fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse således, at kulturministeren i en bekendtgørelse vil kunne fastsætte nærmere regler for de godkendte revisorers opgave.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende radio- og fjernsynslovs § 86, stk. 1, at sager og dokumenter vedrørende DR’s og de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.

Det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, jf. Folketingstidende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, at bestemmelsen bl.a. omfatter programlægningen og den redaktionelle virksomhed samt alle aftaler indgået i tilknytning hertil. Det fremgår desuden, at dokumenter vedrørende programvirksomheden omfatter alle dokumenter, som direkte eller indirekte har relation til programvirksomheden eller den redaktionelle proces.

Som eksempel nævnes rejseregnskaber, der vil kunne afsløre noget om den research, en journalist har foretaget. Som eksempler på materiale, der er omfattet af stk. l, kan nævnes kontrakter om køb af programmer, researchmateriale og medvirkenaftaler, samt kontrakter om varer og tjenesteydelser, der har tilknytning til programvirksomheden.

For så vidt angår sager og dokumenter vedrørende forretningsmæssige forhold, er disse kun undtaget, hvis de har tilknytning til programvirksomheden.

Som eksempler på sager, der ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, ikke er omfattet af radio- og fjernsynslovens § 86, stk. l, og dermed er omfattet af offentlighedsloven, kan nævnes sager vedrørende de af ministeren udmeldte budgetrammer, ministerens godkendelse af institutionernes regnskaber og DR’s varetagelse af licensopkrævningen. Det samme gælder institutionernes sager om klager efter medieansvarsloven vedrørende genmæle eller god presseskik i relation til enkeltprogrammer eller programserier. I disse tilfælde er klagen og de dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med klagesagen, således omfattet af offentlighedsloven.

Det fremgår af den gældende radio- og fjernsynslovs § 86, stk. 2, at sager og dokumenter vedrørende DR’s og de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.

Forvaltningslovens kapitel 4-6 indeholder regler om parts-aktindsigt, partshøring og begrundelse mv.

Det fremgår af bemærkningerne til stk. 2, jf. Folketingstidende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, at bestemmelsen bl.a. omfatter programlægningen og den redaktionelle virksomhed samt alle aftaler indgået i tilknytning hertil. Dokumenter vedrørende programvirksomheden omfatter alle dokumenter, som direkte eller indirekte har relation til programvirksomheden eller den redaktionelle proces. Som eksempler på materiale, der er omfattet af stk. 2, kan nævnes kontrakter om køb af programmer og medvirkenaftaler, samt kontrakter om varer og tjenesteydelser, der har tilknytning til programvirksomheden. Sådanne sager og dokumenter er altså ikke omfattet af forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse mv.

Som eksempler på sager, der ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, ikke er omfattet af § 86, stk. 2 – og hvor forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse derfor finder anvendelse i relevant omfang – kan nævnes sager vedrørende DR’s varetagelse af licensopkrævningen samt institutionernes sager om klager efter medieansvarsloven vedrørende genmæle eller god presseskik i relation til enkeltprogrammer og programserier.

For så vidt angår sager og dokumenter vedrørende forretningsmæssige forhold, er disse kun er undtaget, hvis de har tilknytning til programvirksomheden.

Det foreslås, at radio- og fjernsynslovens § 86, stk. 1 og 2, ændres således, at »programvirksomhed« ændres til: »public servicevirksomhed samt DR’s eventuelle anden programvirksomhed, jf. § 14, stk. l.«

Med den foreslåede ændring af stk. 1 og 2, vil bestemmelsen ikke kun omfatte sager og dokumenter vedrørende programvirksomheden, men også sager og dokumenter vedrørende hele public service-virksomheden, samt DR’s eventuelle programvirksomhed i medfør af § 14, stk. l.

Med "public service-virksomhed" forstås det samlede public service-tilbud. Dette vil ikke kun omfatte indhold og tjenester udbudt via tv og radio, men også indhold og tjenester udbudt via internettet og andre relevante platforme. Også tekstbaserede nyheder, der er en del public service-virksomheden, vil være omfattet. For DR’s vedkommende vil public service-virksomheden også omfatte DR’s ensemblers koncertvirksomhed og transmissioner.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at sager og dokumenter vedrørende hele DR’s og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed er undtaget fra offentlighedsloven og forvaltningslovens kapitel 4-6. Undtagelsen fra offentlighedsloven gælder også researchmateriale, der relaterer sig til skrevne nyhedsartikler m.v., eller andre sager eller dokumenter, der vedrører indhold og tjenester, der ikke udbredes via radio og tv, men i øvrigt er omfattet af public service-virksomheden.

Med "DR’s eventuelle anden programvirksomhed" henvises der til den mulighed, som DR har efter lovens § 14, stk. l, for at udøve anden programvirksomhed efter reglerne i radio- og fjernsynslovens kapitel 8, dvs. efter reglerne om landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering. DR udnytter ikke pt. denne adgang, og denne del af § 86’s tiltænkte anvendelsesområde er derfor ikke aktuel på nuværende tidspunkt.

Selvom en sag eller et dokument vil være undtaget fra offentlighedsloven som følge af den foreslåede ændring af § 86, stk. l, vil DR og de regionale TV 2-virksomheder – som i dag – i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere spørgsmålet om aktindsigt også i lyset af principperne om meroffentlighed.

Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 92 a, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.

Der findes ikke regler om digital kommunikation i den gældende radio- og fjernsynslov.

Det foreslås, at lovens § 92 a, stk. 1, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 1-3.

Det foreslås med ny § 92 a, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter lovens §§ 11 a og 43, herunder om betingelser, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, modtagerkreds, udbetaling, klagefrister, tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol.

Forslaget vil medføre, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter lovens §§ 11 a og 43, herunder om betingelser for at opnå tilskud, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, modtagerkreds, udbetaling af tilskud, klagefrister, tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol.

Med den foreslåede § 92 a, stk. 2, kan kulturministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, at indgivelse af ansøgning om støtte skal foregå digitalt, og at ansøgninger, der ikke indgives ved denne form for digital selvbetjening, afvises.

Med den foreslåede § 92 a, stk. 3, kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der i bekendtgørelse fastsættes bestemmelse om krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur el.lign.

Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om den danske nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruktur.

Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelserne skal fortolkes i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter en meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af radio- og fjernsynslovens § 11 a om Public Service-Puljen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om mediestøtte, at tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Det foreslås, at i lovens § 1, stk. 2, indsættes efter »Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5,«: »redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b,«.

Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er, at den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser og den redaktionelle produktionsstøtte til publicistiske magasiner vil kunne ydes på et lige så platforms- og teknologineutralt grundlag som redaktionel produktionsstøtte, jf. § 3-5.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen vil redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner ikke alene kunne ydes til nyhedsmedier, der primært består af tekstindhold, men vil også kunne ydes til nyhedsmedier, hvor den skrevne nyhedsformidling i højere grad suppleres af fx lyd og levende billeder m.v. Skrevne nyheder vil dog fortsat skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold. Den skrevne nyhedsformidling vil hermed også for ugeaviser og publicistiske magasiner i højere grad kunne suppleres af øvrige formater, fx levende billeder, lyd, radio, podcast, animation m.v.

Det foreslås dog, at skrevne nyheder fortsat vil skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold forstået som minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede indhold.

Det foreslås endvidere, at nyhedsindholdet samtidig skal have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås, at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold.

Skrevet indhold, der understøtter videoindslag, podcast m.v., fx i form af transskribering, billedtekst, shownotes m.v., vil således ikke kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold med selvstændig værdi. Skrevet indhold, der baserer sig på videoindslag, podcast m.v., vil således kun kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold, såfremt det indeholder ekstra elementer, der giver indholdet en anden funktion for brugeren.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. den foreslåede § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. den foreslåede § 5 b, også kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslag til reglerne om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. den foreslåede § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. den foreslåede § 5 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner er vedtaget ved lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) (herefter ændringsloven). Med ændringslovens § 1, nr. 10, blev der i lov om mediestøtte indsat en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, § 5 a, og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, § 5 b. Bestemmelserne er endnu ikke trådt i kraft, idet kulturministeren først fastsætter tidspunktet for denne del af lovens ikrafttræden, når Europa-Kommissionens godkendelse af støtteordningerne foreligger.

Det foreslås, at der i lov om mediestøtte i kapitel 1 efter § 5 indsættes en ny overskrift og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og en ny overskrift og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.

Da ændringslovens § 1, nr. 10, ikke er trådt i kraft og for at kunne foretage ændringer i § 5 a, er det af lovtekniske grunde nødvendigt i dette lovforslag at medtage hele den ændring, som følger af ændringslovens § 1, nr. 10. Samtidig foreslås det med lovforslaget, at ændringslovens § 1, nr. 10, ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

(Til § 5 a)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser.

De foreslåede stk. 1, 4 og 5, er identiske med 5 a, stk. 1, 4 og 5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner). De foreslåede stk. 2 og 3, er ikke identiske med § 5, stk. 2 og 3, i ændringslovens § 1, nr. 10, da støttelofterne foreslås ændret.

Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at støtten ydes til trykte og digitale ugeaviser med en redaktionel produktion, der fremmer lokaljournalistik til borgerne. Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så ugeaviserne øger deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt i det lokale eller regionale område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder. Der henvises med den foreslåede bemyndigelse til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder hvad der anses som ugeaviser mv., jf. stk. 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger for de enkelte ugeaviser og det beløb, der er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab. Hermed anvendes samme fordelingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte.

§ 5 a, stk. 2, 2. pkt., som er indsat i lov om mediestøtte ved § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023, men som endnu ikke er sat i kraft, fastsætter, at der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksimalt udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Støtteloftet for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser i henhold til ovenstående ikke ikrafttrådte regel indebærer, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger, støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra hensynet til, at ugeaviserne skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.

Formålet med loftet er desuden, at flere ugeaviser vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

§ 5 a, stk. 3, som er indsat i lov om mediestøtte ved § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023, men som endnu ikke er sat i kraft, fastsætter, at en ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.

Det foreslås i stk. 3, at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet vil begrænse støtten til de store ugeaviser, så flere ugeaviser kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden, herunder mindre og nye ugeaviser.

Det foreslås i stk. 4, at tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås endvidere, at støtte efter stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte i form af redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner eller etableringsstøtte, da støtte fra flere ordninger medfører risiko for overkompensation i form af parallel støtte til samme formål.

Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, herunder tro- og loveerklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt dansk publikum.

Nærmere regler om betingelser for tilskud vil fx kunne være krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold, lokalt fokus i et geografisk afgrænset lokalt område, om indholdet har interesse for beboerne i et geografisk afgrænset område, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.

Nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Det er herunder hensigten, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgere under strafansvar på tro og love ved ansøgning skal erklære rigtigheden af opgørelsen af ugeavisens redaktionelle omkostninger i tilfælde, hvor de redaktionelle omkostninger udgør mindre end 285.000 kr. Det vil indebære, at man vil være undergivet det skærpede strafansvar efter straffelovens § 161.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 5 b)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om den pulje, der foreslås oprettet til publicistiske magasiner.

De foreslåede § 5 b, stk. 1-5, er identiske med § 5 b, stk. 1-5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner).

Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at fremme magasiner med en redaktionel produktion af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den offentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller kulturel berigelse. Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så de publicistiske magasiner øger deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat. Der henvises til den foreslåede bemyndigelse til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, jf. stk. 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ydes tilskud i forhold til publicistiske magasiners redaktionelle omkostninger.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger for de enkelte publicistiske magasiner og det beløb, der er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab.

Hermed anvendes samme fordelingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.

Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra hensynet til, at de publicistiske magasiner skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.

Formålet med loftet er desuden, at flere publicistiske magasiner vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

Det foreslås i stk. 3, at et publicistisk magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et publicistisk magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet begrænser støtten til de store publicistiske magasiner, så flere publicistiske magasiner kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.

Det foreslås i stk. 4, at støtten alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås endvidere, at støtte efter stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte i form af redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser eller etableringsstøtte, da støtte fra flere ordninger medfører risiko for overkompensation i form af parallel støtte til samme formål.

Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter.

Nærmere regler om betingelser for tilskud kan fx være krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, krav til at det redaktionelle stof dækker flere forskellige emner, eller at ét emne behandles generelt og belyses fra flere og brede synsvinkler, krav til at en andel af det redaktionelle stof behandler politiske, samfundsrelaterede eller kulturelle temaer, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) blev der i lov om mediestøtte indsat en ny § 5 a om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og en ny § 5 b om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.

Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. lovens § 2, stk. 1. Ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 10, er endnu ikke sket, da det er hensigten, at ændringen bliver sat i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse af ordningerne om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner foreligger.

Det foreslås derfor, at § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, om bestemmelser om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne lovs § 1, nr. 2, og §§ 2-3. Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsætte, at de ændringer, der følger af bestemmelserne, træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Ændringen af radio- og fjernsynsloven vedrørende Public Service-Puljen skal iværksættes inden for rammerne af Europa-Kommissionens regler om statsstøtte. Ændringen af mediestøtteloven skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, forinden denne del af loven kan sættes i kraft, hvorfor det foreslås, at kulturministeren, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, fastsætter tidspunktet for denne del af lovens ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.