Lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentlige områder) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentlige områder) § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der før § 6 b i lov om politiets virksomhed indsættes overskriften ”Nattelivszoner”.

Formålet med forslaget er at skabe bedre overblik over de bestemmelser, der knytter sig til nattelivszoner, som politiet kan udpege i medfør af politilovens § 6 b.

Til nr. 2

Til § 6 c

Restaurationsloven indeholder i § 15 a og § 15 b bestemmelser om restaurationsvirksomheders brug af dørmænd. Efter restaurationslovens § 15 b, stk. 1, kan bevillingsmyndigheden således meddele påbud om, at der i en restaurationsvirksomhed skal anvendes dørmænd, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til forsvarlig drift af virksomheden. Der findes ikke herudover gældende regler, der giver mulighed for at pålægge, eller som mere generelt pålægger restaurationsvirksomheder at gøre brug af dørmænd på serveringssteder.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i politilovens § 6 c, stk. 1, hvorefter der på serveringssteder, hvortil der er almindelig adgang, som er placeret i en nattelivszone, og hvorfra der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, skal gøres brug af en autoriseret dørmand eller vagt.

Kravet efter den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 1, vil alene gælde for serveringssteder placeret i en nattelivszone udpeget af politiet i medfør af § 6 b, stk. 1.

Udtrykket »serveringssteder« skal forstås i overensstemmelse med restaurationsloven og omfatter således ethvert sted, hvorfra der sælges drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet.

Det er uden betydning, om der på stedet også serveres drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på under 2,8, ligesom det er betydning, om serveringen sker indendørs eller udendørs og i forbindelse med servering af mad.

Kravet omfatter bl.a. natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, restauranter, caféer og lignende. Kiosker og lignende er ikke omfattet af kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt, medmindre der sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, idet kiosken m.v. i disse tilfælde betragtes som et serveringssted.

Udtrykket »almindelig adgang« skal forstås i overensstemmelse med § 2 i ordensbekendtgørelsen. Det vil almindeligvis betyde, at alle serveringssteder, herunder natklubber, diskoteker, barer, værtshuse m.v., er omfattet, når der er almindelig adgang til stedet. Hvis serveringsstedet afholder et privat arrangement, hvortil der ikke er almindelig adgang for offentligheden, vil kravet efter det foreslåede stk. 1 ikke gælde. Det kan f.eks. være tilfældet ved et privat arrangement i form af en privat fødselsdagsfest, bryllupsfest, jubilæum eller lignende. Hvis serveringsstedet afholder et privat arrangement i en særskilt del af serveringsstedet, men i øvrigt har åbent for almindelig adgang til den øvrige del af serveringsstedet, vil kravet efter det foreslåede stk. 1 gælde for den del af serveringsstedet, der har åben for almindelig adgang.

En bar eller en restaurant i en hotellobby vil ligeledes være omfattet af kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt, hvis der serveres drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Et serveringssted omfattes ikke af kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt efter den foreslåede i bestemmelse i § 6 c, stk. 1, hvis der ikke på serveringsstedet sælges alkohol med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, uanset om der på serveringsstedet må sælges alkohol til senere end kl. 24 i henhold til en meddelt alkohol- og nattilladelse.

Udtrykket »autoriseret dørmand eller vagt« skal forstås i overensstemmelse begrebet autoriserede dørmænd efter restaurationslovens § 15 a, stk. 1, og omfatter desuden personer, der i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive vagtvirksomhed samt en vagtvirksomheds godkendte personale, jf. restaurationslovens § 15 a, stk. 3.

Det forudsættes, at dørmanden hovedsageligt vil opholde sig ude foran serveringsstedet eller i umiddelbar nærhed af entréen i det omfattede tidsrum. Der vil dog kunne forekomme situationer, hvor dørmandens tilstedeværelse midlertidigt er påkrævet inden for på serveringsstedet, f.eks. for at hjemsende gæster, der ikke opfører sig efter ordensreglerne eller for at støtte det øvrige personale ved kontakt med aggressive eller voldelige gæster.

Der tilsigtes ikke med den foreslåede ordning nogen ændring af en dørmands arbejdsfunktioner, som disse er foreskrevet i forarbejderne til loven om restaurationsvirksomhed.

Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget er tilsigtet en ændring i forhold til bevillingsmyndighedens påbud efter restaurationslovens § 15 b. En restaurationsvirksomhed skal til enhver tid efterkomme et påbud fra bevillingsmyndigheden om, at der i restaurationsvirksomheden skal anvendes dørmænd, jf. restaurationslovens § 15 b. Hvis bevillingsmyndigheden f.eks. påbyder en restaurationsvirksomhed at anvende to dørmænd af hensyn til forsvarlig drift af virksomheden, skal virksomheden efterkomme dette, uanset den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 c, stk. 1.

Det foreslås i § 6 c, stk. 2, at det foreslåede stk. 1 finder anvendelse 30 dage efter, at nattelivszonen får virkning.

Fristen løber fra ikrafttrædelsen af nattelivszonen. For serveringssteder, der er beliggende i eksisterende nattelivszoner på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, vil kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt gælde fra tidspunktet for lovens ikrafttræden. Hvis en restaurationsvirksomhed ikke opfylder kravet om at gøre brug af en autoriseret dørmand eller vagt på et serveringssted beliggende i en nattelivszone, vil det kunne medføre bødeansvar, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at restaurationsvirksomheden er blevet gjort opmærksom på forpligtelsen til at etablere en dørmandsordning af politiet, bevillingsmyndigheden eller anden offentlig myndighed, idet den enkelte restaurationsvirksomhed må holde sig opdateret om politiets udpegning af nattelivszoner.

Til § 6 d

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser, der forbyder salg, udlevering eller udbringning af alkohol i bestemte tidsrum eller i bestemte områder. Endvidere er der ikke i gældende lovgivning regler, der pålægger detailbutikker m.v. at afskærme alkoholholdige drikkevarer for publikum i bestemte tidsrum.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i politilovens § 6 d, stk. 1, hvorefter der ikke må sælges eller udleveres alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 fra steder, hvortil der er almindelig adgang, og som er beliggende i en nattelivszone.

Forbuddet gælder alene i nattelivszoner, som politiet udpeger i medfør af politilovens § 6 b, stk. 1.

Udtrykket »sælges« skal forstås som udbud eller overdragelse af en vare til nogen mod betaling.

Udtrykket »udleveres« skal forstås som en vederlagsfri overdragelse. Det er f.eks. omfattet af forbuddet at udlevere gratis smagsprøver af drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover. Endvidere er det omfattet af forbuddet at udlevere forudbetalte alkoholholdige drikkevarer, der overstiger en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover, til en kunde i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, hvis udleveringsstedet er beliggende i en nattelivszone. Hvis en butik, kiosk eller lignende i en nattelivszone således f.eks. har modtaget forudbetaling af alkoholholdige drikkevarer, der overstiger en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover, med aftale om at udlevere drikkevarerne til kunden i tidsrummet, hvor forbuddet er gældende, vil det være omfattet af forbuddet at udlevere drikkevarerne til kunden.

Forbuddet omfatter »steder, hvortil der er almindelig adgang«. Forbuddet er herved tiltænkt et bredt anvendelsesområde og skal forstås i overensstemmelse med ordensbekendtgørelsens § 2. Det er således f.eks. uden betydning, om salget m.v. sker fra et midlertidigt eller fast udsalgssted, eller om det sker fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra sted til sted. Forbuddet omfatter f.eks. butikker eller kiosker, hvortil der er almindelig adgang. Forbuddet omfatter derimod ikke salg eller udlevering, der sker i private hjem, ligesom forbuddet heller ikke omfatter private arrangementer, herunder firmaarrangementer, der foregår i en nattelivszone, hvortil der ikke er almindelig adgang.

Det foreslås i § 6 d, stk. 2, at forbuddet mod salg og udlevering ikke gælder for serveringssteder med alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse efter lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., når salget eller udleveringen sker til nydelse på eller ved salgsstedet.

Det indebærer, at serveringssteder, der har en alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse, som gælder for servering af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover (stærke drikke) i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 fortsat kan foretage servering i overensstemmelse med bevillingen eller tilladelsen. Endvidere vil serveringssteder – hvis det i øvrigt er i overensstemmelse med lovgivningen og den meddelte alkoholbevilling eller tilladelse – kunne udlevere smagsprøver af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover.

Det bemærkes, at de serveringssteder, der omfattes af den foreslåede undtagelsesbestemmelse i stk. 2, alene kan foretage salg eller udlevering af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover, når salget eller udleveringen sker til nydelse på eller ved salgsstedet, og der således er tale om servering efter restaurationslovens § 1, stk. 3. Det indebærer, at de pågældende serveringssteder ikke kan foretage almindeligt detailsalg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Det vil sige, hvor salget ikke sker til nydelse på eller ved salgsstedet.

Det foreslås i § 6 d, stk. 3, 1. pkt., at udbringning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover ikke må ske i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 til steder, hvortil der er almindelig adgang.

Forbuddet mod »udbringning« indebærer, at der ikke må ske erhvervsmæssig udbringning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til en kunde i en nattelivszone mod betaling af vederlag i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Hvis en kunde således f.eks. gennem et bud eller lignende tjenesteydelse bestiller alkoholholdige drikkevarer, der overstiger en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover, til levering inden for en nattelivszone til et sted, hvortil der er almindelig adgang, vil det være omfattet af forbuddet at bringe varen ud til kunden.

Udtrykket »til steder, hvortil der er almindelig adgang« skal forstås i overensstemmelse med ordensbekendtgørelsens § 2 og omfatter f.eks. parker, veje, diskoteker, barer m.v. Forbuddet omfatter derimod f.eks. ikke udbringning, der sker til private hjem, ligesom forbuddet heller ikke omfatter udbringning til private arrangementer, herunder firmaarrangementer, der foregår i en nattelivszone, hvortil der ikke er almindelig adgang.

Det foreslås i § 6 d, stk. 3, 2. pkt., at forbuddet mod udbringning ikke omfatter udbringning til virksomheder.

Forslaget indebærer, at udbringning i form af erhvervsmæssig levering af alkoholholdige drikkevarer, der overstiger en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover kan ske til virksomheder, herunder ved engrossalg eller lignende. Det betyder f.eks., at en detailbutik eller et serveringssted, der er beliggende i en nattelivszone, kan modtage levering af drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Udtrykket »virksomheder« skal forstås som enhver type af virksomhed, der producerer eller sælger varer eller tjenesteydelser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 d, stk. 4, 1. pkt., at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover skal være effektivt afskærmet for publikum i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Afskærmningen vil kunne tilvejebringes ved skabe, døre, låger, gitre, forhæng eller anden effektiv sikring mod, at kunderne ikke har umiddelbar adgang til varerne i det pågældende tidsrum. Det er ikke et krav, at varerne er låst inde, men varerne skal være afskærmet på en sådan måde, at de ikke er umiddelbart synlige for kunderne, og således at der er en klar markering af, at varerne ikke sælges i det angivne tidsrum. Det vil f.eks. kunne ske ved, at der opsættes et sort forhæng eller lignende foran kølemontre, hvor der opbevares alkoholholdige drikkevarer over den fastsatte alkoholgrænse. Hvis varerne er låst inde, er det ikke et krav, at varerne ikke er synlige for kunderne ved anden afskærmning.

Formålet med kravet om afskærmning er, at der skabes sikkerhed for, at drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover ikke sælges, udleveres eller udbringes uden for det tilladte tidsrum.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 d, stk. 4, 2. pkt., at kravet om afskærmning ikke gælder for de serveringssteder, der er undtaget fra forbuddet mod salg og udlevering efter det foreslåede stk. 2.

Dette indebærer, at serveringssteder, der er givet en alkoholbevilling eller en lejlighedstilladelse efter restaurationsloven til salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, ikke omfattes af kravet om afskærmning.

Til § 6 e

Lov om politiets virksomhed og bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed m.v. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger med senere ændringer (ordensbekendtgørelsen) indeholder en række bestemmelser, der giver politiet mulighed for at udstede påbud mod ophold i bestemte områder til personer på baggrund af de pågældendes adfærd.

Foruden reglerne i ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2-5, om meddelelse af zoneforbud findes der ikke i dag bestemmelser, der giver politiet mulighed for at give påbud til personer om ikke at opholde sig i et bestemt område, hvor påbuddet indebærer, at de pågældende personer ikke igen, inden for en vis rum tid, vil kunne indfinde sig i området.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i politilovens § 6 e, stk. 1, 1. pkt., hvorefter politiet med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed kan udstede påbud til en person om at forlade og ikke tage ophold eller færdes i en eller flere nattelivszoner udpeget af politiet i medfør af § 6 b, stk. 1.

Udtrykket »forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed« skal forstås som i politilovens § 5, stk. 2, og omfatter således f.eks. gadeuorden, værtshusuorden, uanstændig adfærd, støjende adfærd og krænkelse af fællesgoder som monumenter og lignende. Endvidere vil det kunne omfatte slagsmål, fysiske blokader, høj musik på offentligt sted, skrigen og råben, tuden med sirener m.v. Omfattet er også fare for borgernes liv, helbred eller ejendom. Det er ikke et krav, at den udviste adfærd skal have karakter af en kriminel handling.

Det er en betingelse for at udstede et påbud, at det sker med henblik på »at afværge fare«. Udtrykket skal forstås i overensstemmelse med den tilsvarende formulering i politilovens § 5, stk. 2. Udstedelsen af et påbud forudsætter således, at der er konstateret en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Om der foreligger den fornødne fare vil bero på en konkret vurdering af situationen.

Det er ikke en betingelse, at der er realiseret en krænkelse af den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, men der skal være en vis sandsynlighed for, at det vil ske. Det kræves ikke, at faren i tidsmæssig sammenhæng er tæt på at blive realiseret, ligesom det ikke er påkrævet, at faren vurderes at ville være til stede i hele det tidsrum, hvor påbuddet gælder, dvs. indtil kl. 5, jf. det foreslåede stk. 2.

Det afgørende er sandsynligheden for, at faren vil blive realiseret, hvis ikke politiet griber ind, og at faren er til stede på tidspunktet for påbuddets udstedelse. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor der er optræk til slagsmål foran et værtshus eller lignende, når der er en vis sandsynlighed for, at der ellers vil blive slagsmål og dermed fare for orden og sikkerhed.

Det forhold, at en person er kendt som uromager, kan ikke i sig selv danne grundlag for et påbud. Tidligere erfaringer med en person eller en gruppe af personer vil – på samme måde som efter den gældende § 5, stk. 2, i politiloven – imidlertid sammen med de konkrete omstændigheder kunne indgå i vurderingen af, om der er en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af orden eller sikkerhed.

Det forudsættes, at politiet i det enkelte tilfælde skal vurdere, førend der udstedes et påbud efter den foreslåede stk. 1, om der kan anvendes mindre indgribende midler til at afværge den foreliggende fare, herunder ved brug af midler efter politilovens § 5, stk. 2.

Det er dog ikke en forudsætning, at politiet forinden beslutningen om at udstede et påbud efter stk. 1 skal have meddelt forudgående advarsel, påbud efter politilovens § 5, stk. 2, eller på lignende måde forsøgt at afværge faren, men det kan indgå som et moment i politiets vurdering af, om der er andre og mindre indgribende midler, der er mere egnede til at afværge faren.

Det afgørende for, om et påbud efter det foreslåede stk. 1 er berettiget, er, om der er grund til at tro, at faren fortsat vil være til stede, hvis der ikke gribes ind med et påbud efter den foreslåede stk. 1, eller hvis der er grund til at tro, at den adfærd, der giver anledning til faren, vil gentage sig i løbet af aftenen eller natten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende fremstår særligt beruset eller påvirket, og at den pågældende af den grund har svært ved at styre sine handlinger eller sit temperament, eller hvis pågældende i øvrigt fremstår konfliktsøgende. Der kan endvidere lægges vægt på, om pågældende udviser en truende eller intimiderende adfærd over for andre i området.

Hvis en eller flere personer udviser almindelig støjende adfærd, vil det i udgangspunktet være relevant at anvende mindre indgribende midler end et påbud efter det foreslåede stk. 1 i forsøg på at afværge faren. Der kan dog undtagelsesvist forekomme tilfælde, hvor det kan være relevant at udstede et påbud efter det foreslåede stk. 1 ved støjende adfærd i de tilfælde, hvor den støjende adfærd, trods flere advarsler, gentager sig, og støjen er til betydelig gene for omgivelserne, herunder beboere i området.

Et påbud efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at modtageren af påbuddet vil skulle forlade den nattelivszone, som den pågældende på tidspunktet for udstedelsen af påbuddet opholder sig i, og at pågældende ikke må tage ophold eller færdes i den pågældende nattelivszone og eventuelt øvrige nattelivszoner, som politiet måtte have besluttet at inkludere i påbuddet, i tidsrummet fra udstedelsen af påbuddet og indtil kl. 5. Påbuddets tidsmæssige udstrækning afhænger således af, hvornår på aftenen eller natten, det er udstedt.

Påbuddet omfatter »ophold eller færden« i den pågældende nattelivszone, hvorved forstås alle steder med almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det forhold, at pågældende ikke må tage ophold eller færdes i nattelivszonen indebærer, at den pågældende som det klare udgangspunkt heller ikke må passere igennem nattelivszonen.

Hvis en person, der bor i den pågældende nattelivszone, har fået udstedt et påbud, kan den pågældende bevæge sig frit til og fra sin bopæl og ud i lokalområdet uden for nattelivszonen. Den pågældende kan således passere igennem nattelivszonen, f.eks. med henblik på at foretage indkøb uden for zonen, men vil ellers ikke kunne færdes frem og tilbage eller tage ophold i zonen.

Hvis helt ekstraordinære forhold gør sig gældende, f.eks. behov for at søge akut sundhedsfaglig hjælp eller lignende inden for zonen, vil den pågældende kunne opholde sig i zonen, når det er påkrævet for at modtage den fornødne hjælp. Dette gælder både for personer med og uden bopæl inden for nattelivszonen.

Det forudsættes, at politiet i forbindelse med påbuddets udstedelse vejleder den pågældende om påbuddets indhold og udstrækning. Det er dog i almindelighed den enkeltes eget ansvar at orientere sig om den præcise afgrænsning af nattelivszonen, som offentliggøres, jf. politilovens § 6 b, stk. 3, 2. pkt. Offentliggørelsen skal bl.a. ske på politiets officielle hjemmeside.

Det forudsættes, at påbuddet i udgangspunktet alene omfatter den nattelivszone, hvor den påbudsbegrundende adfærd er udvist. Politiet kan dog efter en konkret vurdering beslutte, at påbuddet skal gælde flere nattelivszoner i samme by. Det afgørende er i den forbindelse, om der er grund til at tro, at den adfærd, der giver anledning til faren, vil gentage sig i andre nattelivszoner i løbet af aftenen eller natten, således at et påbud i den pågældende nattelivszone ikke er tilstrækkelig. Der skal navnlig lægges vægt på, om den nattelivszone, hvor den påbudsbegrundende adfærd er udvist, geografisk ligger tæt på en eller flere andre nattelivszoner, og om den pågældende således uden større besvær vil kunne indfinde sig i en ny nattelivszone. Endvidere kan der lægges vægt på den pågældendes adfærd, herunder om pågældende fremstår særligt beruset eller påvirket, eller om den pågældende har udvist en aggressiv adfærd, således at der er grund til at tro, at adfærden vil fortsætte i en nærliggende nattelivszone.

En beslutning om udstedelse af et påbud efter den foreslåede bestemmelse udgør efter Justitsministeriets vurdering en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette indebærer, at adressaten for beslutningen tildeles en række partbeføjelser, herunder bl.a. partshøring.

Efter forvaltningsloven kan en række af partsbeføjelserne imidlertid fraviges konkret, f.eks. hvis adressatens interesse i at kunne udnytte de pågældende partsbeføjelser findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige interesser, jf. f.eks. forvaltningslovens § 8, stk. 2 (partsrepræsentation), § 19, stk. 2, nr. 3 (partshøring), og § 21, stk. 2, nr. 2 (udtaleret). Fravigelse af partsbeføjelserne forudsætter, at myndigheden i hvert enkelt tilfælde således foretager en konkret afvejning af på den ene side adressatens interesse i at opnå den pågældende partsbeføjelse og på den anden side de væsentlige hensyn til offentlige interesser.

Hvad angår de konkrete beslutninger om bortvisning og forbud, må det antages i almindelighed at udgøre et tungtvejende hensyn, at beslutningerne vil skulle træffes hurtigt ”på stedet” med henblik på at afværge fare for den offentlige orden eller for enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at betingelserne for at fravige en række af partsbeføjelserne i almindelighed vil være til stede ved en beslutning om udstedelse af et påbud efter den foreslåede bestemmelse.

En adressat for beslutningen vil dog kunne udnytte sine beføjelser som part til efterfølgende at anmode politiet om partsaktindsigt efter forvaltningslovens §§ 9-18 i de dokumenter, der vedrører adressatens sag, ligesom adressaten efterfølgende også vil kunne forlange en skriftlig begrundelse for beslutningen efter forvaltningslovens § 23.

Det foreslås i § 6 e, stk. 1, 2. pkt., at et påbud efter 1. pkt. kan udstedes, når den adfærd, der begrunder påbuddet, er udvist i en nattelivszone og har tilknytning til nattelivet.

Adfærden vil almindeligvis have tilknytning til nattelivet, når adfærden er udvist i aften- og nattetimerne eller på anden måde er udvist i tilknytning til den pågældendes færden i nattelivet.

Som eksempler på adfærd, der har tilknytning til nattelivet, kan bl.a. nævnes, at en person i køen til eller inden for på en natklub, diskotek, bar eller lignende i de sene aften- eller nattetimer udviser en truende og intimiderende adfærd over for de øvrige af restaurationens gæster. Der kan også være tale om, at adfærden er udvist i forlængelse af, at den pågældende har opholdt sig på en natklub, bar eller lignende, og den pågældende f.eks. er på vej ud af nattelivszonen.

Der vil derimod ikke være tale om, at en adfærd har tilknytning til nattelivet, hvis en person f.eks. om formiddagen udviser en i øvrigt påbudsbegrundede adfærd foran en café eller lignende, selvom caféen er beliggende i en nattelivszone.

Det foreslås i § 6 e, stk. 2, at et påbud efter stk. 1 gælder fra tidspunktet for udstedelsen og indtil kl. 5.

Dette indebærer, at den tidsmæssige udstrækning af et påbud afhænger af, hvornår på aftenen eller natten det er udstedt. Når påbuddet udløber, vil den pågældende kunne røre sig frit i nattelivszonen igen.

Det foreslås i § 6 e, stk. 3, at afgørelser truffet efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiets udstedelse af påbuddet ikke vil kunne påklages til Rigspolitiet eller Justitsministeriet. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 6 e, stk. 1, gælder kun for et mindre afgrænset område og i et meget begrænset tidsrum. Når der henses til indgrebets begrænsede intensitet, og til at domstolene vil kunne prøve lovligheden af påbuddet under en eventuel straffesag om overtrædelse af påbuddet, finder Justitsministeriet det ubetænkeligt at afskære adgangen til administrativ rekurs.

Afgørelsen vil kunne indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63.

Til § 6 f

Færdselsloven indeholder i §§ 92 og 92 a bestemmelser om vejmyndighedens og politiets adgang til at træffe afgørelser om færdselsindskrænkninger begrundet i færdselsmæssige forhold.

Efter færdselslovens § 92, stk. 1, kan vejmyndigheden for en offentlig vej med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning, herunder bestemmelser om forbud mod visse færdselsarter. Efter færdselslovens § 92, stk. 1, 2. pkt., og lov om private fællesveje § 57, stk. 2, jf. stk. 1, kan kommunalbestyrelsen som vejmyndighed, med politiets samtykke, træffe tilsvarende bestemmelser for private fællesveje. Vejmyndigheden kan dog ikke forbyde færdselsarter, herunder etablere bilfrie zoner på private fællesveje, medmindre der gives samtykke fra politiet og grundejerne, jf. færdselslovens § 92, stk. 4.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i politilovens § 6 f, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ikke-nødvendig kørsel med motorkøretøjer i nattelivszoner er forbudt i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at det i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 er forbudt at køre med motorkøretøj på alle offentlige veje og private fællesveje, der er beliggende i en nattelivszone, som politiet har udpeget i medfør af politilovens § 6 b.

Udtrykket »ikke-nødvendig kørsel« skal forstås snævert. Det beror på en samlet og konkret vurdering af kørselsmåden og -formålet, om den pågældende kørsel er nødvendig. Hvis en eller flere veje i en nattelivszone alene anvendes af føreren til gennemkørsel eller lignende, er der tale om ikke-nødvendig kørsel.

Det har formodningen for sig, at der er tale om ikke-nødvendig kørsel, hvis kørselsmåden afviger fra det normale, herunder hvis motorkøretøjet føres på en måde, der kan opfattes som generende for andre mennesker. Der kan i den forbindelse navnlig lægges vægt på, om der køres med en betydeligt nedsat eller forhøjet hastighed, om der køres med nedrullede bilruder, og om føreren eller eventuelle passagerer i bilen er kontaktsøgende mod mennesker på vejen eller omkring bilen, f.eks. ved at lave hjulspind, afspille høj musik, gøre brug af horn eller verbale tilråb.

Der er i almindelighed tale om nødvendig kørsel, hvis formålet med kørslen er afhentning af personer i nattelivszonen. Det er f.eks. ikke omfattet af forbuddet, hvis forældre kører ind i en nattelivszone med det formål at hente deres barn efter en bytur. Det er heller ikke omfattet af forbuddet, hvis en person kører ind i en nattelivszone alene med det formål at hente sin kæreste eller ægtefælle efter en bytur.

Hvis en fører angiver, at formålet med kørslen er afhentning, beror det på en konkret vurdering af de samlede omstændigheder, om afhentning kan siges at være det reelle formål med kørslen. Det kræves ikke, at føreren kan dokumentere, hvad formålet med kørslen er. Det har dog f.eks. formodning imod sig, at formålet med kørslen er afhentning, hvis der ikke er plads til yderligere passagerer i bilen, og personen endnu ikke er afhentet.

Hvis formålet med kørslen er afhentning, må der ligeledes være en formodning om, at bilen kører ud af nattelivszonen inden for et kortere tidsrum. Hvis bilen således efter en vis rum tid fortsat færdes i nattelivszonen, har det formodning imod sig, at formålet med kørslen er afhentning.

Kørsel, der foretages af beboere i eller omkring nattelivszoner eller gæster til beboere i eller omkring nattelivszoner, er almindeligvis nødvendig kørsel. Det er således f.eks. ikke omfattet af forbuddet som beboer eller gæst til en beboer i eller omkring en nattelivszone at køre til og fra den pågældende bopæl eller at køre ad nærliggende veje med henblik på at finde en parkeringsplads.

Udtrykket »motorkøretøj« skal forstås i overensstemmelse definitionen i færdselslovens § 2, nr. 15, hvorefter der er tale om et motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Omfattet er således både biler og motorcykler.

Det foreslås i § 6 f, stk. 1, 2. pkt., at forbuddet skal være behørigt afmærket.

Det indebærer, at forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel skal være tilkendegivet ved tydelig afmærkning i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i medfør af færdselslovens § 95, stk. 1, og stk. 3.

Ved alle indfaldsveje til en nattelivszone skal det således markeres med relevant skiltning, at der er tale om en nattelivszone, hvor der gælder et forbud mod ikke-nødvendig kørsel i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Endvidere forudsættes det, at det ved veje, der er undtaget i medfør af det foreslåede stk. 2 tilkendegives ved skiltning, at forbuddet ikke er gældende.

Det foreslås i § 6 f, stk. 2, 1. pkt., at politiet med samtykke fra vejmyndigheden kan træffe bestemmelse om, at hele eller dele af en vej ikke omfattes af forbuddet.

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at undtage hele eller dele af en vej fra forbuddet, skal der navnlig lægges vægt på trafikale hensyn, herunder hensynet til at trafikken kan foregå smidigt og uden væsentlige ulempe samt vejens størrelse og kapacitet. Der kan i den forbindelse lægges vægt på, om vejen er væsentlig for den almindelige trafikafvikling, fordi vejen f.eks. skaber forbindelse mellem forskellige bydele. Det er f.eks. tilfældet med Vesterbrogade i København, der skaber trafikal sammenhæng mellem Frederiksberg, Vesterbro og Indre København. Det samme gælder for Falkoner Alle/Jagtvej, der skaber en central vejforbindelse mellem Frederiksberg og Nørrebro. Sådanne veje forudsættes således undtaget fra forbuddet.

Endvidere kan der lægges vægt på ordensmæssige hensyn, herunder politiets tidligere erfaringer med støjende og generende kørsel i nattetimerne i det givne område. Hvis der således erfaringsmæssigt ikke har været problemer med støjende, generende eller i øvrigt utryghedsskabende kørsel i det område, som nattelivszonen omfatter, kan det besluttes, at en eller flere veje i nattelivszonen skal undtages fra forbuddet. Hvis der senere måtte opstå ordensmæssige problemer på de veje, der er undtaget, kan politiet i samarbejde med vejmyndigheden beslutte, at de pågældende veje skal omfattes af forbuddet.

Det forudsættes, at politiet i forbindelse med udpegning af en ny nattelivszone i medfør af politilovens § 6 b, forinden nattelivszonen får virkning, i samarbejde med den relevante vejmyndighed afklarer, om der er grundlag for at træffe bestemmelser efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt.

Det forudsættes, at politiet i forbindelse med offentliggørelsen af en ny nattelivszone på politiets hjemmeside m.v. samtidig gør opmærksom på, hvis der er truffet bestemmelse efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., om at undtage visse veje. Det skal klart fremgå af offentliggørelsen, hvilke veje der er undtaget fra forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel.

Det foreslås i § 6, stk. 2, 2. pkt., at hvis der opstår uenighed mellem politiet om vejmyndigheden, afgøres sagen af rigspolitichefen.

Den foreslåede bestemmelse svarer tilnærmelsesvis til den gældende ordning efter færdselslovens § 92 c, stk. 1, hvorefter transportministeren afgør sagen, hvis der er uenighed mellem de myndigheder, der er nævnt i færdselslovens §§ 92 og 92 a. Hvis politiet og den relevante vejmyndighed således ikke kan opnå enighed om, hvorvidt en eller flere veje i en nattelivszone skal undtages fra forbuddet i medfør af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., træffer rigspolitichefen afgørelse om det.

Forinden rigspolitichefen træffer afgørelse efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., forudsættes det, at der til brug for sagens afgørelse indhentes en vejledende udtalelse fra Transportministeriet om de trafikale hensyn, der gør sig gældende for den pågældende vej og det omkringliggende område.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at afgørelser efter stk. 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiets beslutning om, at hele eller dele af en vej ikke omfattes af det forbud, der er foreslået i stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Endvidere kan rigspolitichefens afgørelser efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt. ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afgørelserne vil kunne indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63.

Det foreslås i § 6 f, stk. 4, at det i stk. 1 nævnte forbud ikke omfatter erhvervsmæssig kørsel. Dette indebærer f.eks., at taxakørsel eller erhvervsmæssig udbringning ikke er omfattet af forbuddet. Det er f.eks. tilladt at køre ind i en nattelivszone for at foretage udbringning eller levering af varer og lignende, og det gælder uanset, om udbringningen eller leveringen sker til en virksomhed eller en privat forbruger.

Endvidere er den kollektive transport, herunder busser, ikke omfattet, ligesom kørsel der sker i medfør af offentlig tjeneste eller hverv heller ikke er omfattet. Det gælder f.eks. hjemmeplejen, sygetransport, ambulancekørsel, politiets patruljekørsel og lignende.

Det foreslås i § 6 f, stk. 5, at politiet kan beslutte tidspunktet for, hvornår det forbud, der er foreslået i stk. 1, træder i kraft for en nattelivszone.

Den foreslåede bestemmelse foreslås navnlig indført af hensyn til at sikre, at der er tilstrækkelig tid til at etablere den fornødne afmærkning af forbuddet i en nattelivszone, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen indebærer, at politiet kan beslutte at lade forbuddet træde i kraft på et senere tidspunkt end selve nattelivszonen. En sådan beslutning kan således træffes i de tilfælde, hvor den fornødne skiltning af forbuddet ikke kan nå at blive etableret, inden det er tiltænkt, at nattelivszonen i øvrigt skal få virkning. Bestemmelsen varetager således også et hensyn til, at de øvrige retsvirkninger, der knytter sig til en nattelivszone, ikke bør afvente, at der etableres den fornødne skiltning i relation til forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel.

Det forudsættes, at politiet i forbindelse med offentliggørelsen af en ny nattelivszone på politiets hjemmeside m.v. tydeligt gør opmærksom på, hvis der er truffet beslutning om, at forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel først træder i kraft på et senere tidspunkt. Forud for at forbuddet træder i kraft, skal det ca. 14 dage forinden annonceres på politiets hjemmeside, via pressemeddelelse eller lignende.

Bestemmelsen omfatter både de på tidspunktet for lovens ikrafttræden eksisterende nattelivszoner og de nattelivszoner, der måtte blive udpeget efter lovens ikrafttræden. Det forudsættes, at politiet forud for lovens ikrafttræden i samarbejde med den relevante vejmyndighed afklarer, om der skal træffes beslutning om undtagelse af en eller flere veje i medfør af den foreslåede § 6 f, stk. 2, i forhold til veje, der er beliggende i en eksisterende nattelivszone på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Det forudsættes, at en eventuel beslutning herom annonceres via politiets hjemmeside, pressemeddelelse eller lignende i umiddelbar forlængelse af, at loven træder i kraft.

Til nr. 3

Det foreslås, at der efter kapitel 6 a indsættes et nyt kapitel med overskriften ”Straffebestemmelser vedrørende kapitel 3”. Formålet med forslaget er at samle alle de straffebestemmelser, der knytter sig til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 2, under samme kapitel.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i politilovens § 24 f, stk. 1, hvorefter den, der overtræder de foreslåede bestemmelser i § 6 c, stk. 1, § 6 d, stk. 1, 3 eller 4 og § 6 f, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Tilregnelseskravet efter den foreslåede bestemmelse er uagtsomhed.

Om der er forskyldt højere staf efter anden lovgivning beror på en konkret vurdering. Det kan f.eks. være relevant at overveje i sager, hvor en virksomhed har foretaget servering af stærke drikke uden alkoholbevilling i strid med restaurationslovens § 10 a, stk. 3, idet en sådan overtrædelse efter omstændighederne tillige vil kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 d, stk. 1. Hvis det i et sådant tilfælde vurderes, at der er forskyldt en højere bødestraf efter restaurationsloven end efter politiloven, vil bøden skulle fastsættes efter restaurationsloven.

Det forudsættes, at straffen for overtrædelse af den foreslåede § 6 c, stk. 1, som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 2.500 kr. i førstegangstilfælde, 6.500 kr. i andengangstilfælde og 13.000 kr. i tredjegangstilfælde. Der forudsættes fastsat en højere bøde i fjerdegangstilfælde og derover.

Det forudsættes, at det ved vurderingen af strafansvaret lægges til grund, at virksomheden er forpligtet til at opfylde kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt inden for den angivne frist, uanset om virksomheden har modtaget en orientering fra politiet eller ej vedrørende udpegning af en ny nattelivszone.

For erhvervsdrivende forudsættes det, at der ved udmålingen af straffen for overtrædelse af forbuddet mod salg, udlevering og udbringning, jf. den foreslåede § 6 d, stk. 1, og 3, i både førstegangs- og gentagelsestilfælde vil skulle skelnes mellem små virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).

For små virksomheder forudsættes bøden som udgangspunkt fastsat til 3.000 kr. i førstegangstilfælde, 6.000 kr. i andengangstilfælde og 9.000 kr. i tredjegangstilfælde. Der forudsættes fastsat en højere bøde i fjerdegangstilfælde eller derover.

For mellemstore virksomheder vil bødeniveauet som udgangspunkt skulle forhøjes med 100 pct., mens det for store virksomheder vil skulle forhøjes med 300 pct. Dette gælder både i førstegangs- og i gentagelsestilfælde.

Hvis juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, herunder ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger overtræder forbuddet, forudsættes bøden som udgangspunkt fastsat til 3.000 kr. i førstegangstilfælde, 6.000 kr. i andengangstilfælde og 9.000 kr. i tredjegangstilfælde. Der forudsættes fastsat en højere bøde i fjerdegangstilfælde og derover.

Det forudsættes, at der ved udmålingen af straffen for overtrædelse af den foreslåede § 6 d, stk. 4, jf. § 24 f, stk. 1, om effektiv afskærmning, vil skulle skelnes mellem små og mindre virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder (50 ansatte eller derover).

For små virksomheder forudsættes bøden som udgangspunkt fastsat til 1.000 kr. uden gentagelsesvirkning.

For mellemstore virksomheder vil bødeniveauet som udgangspunkt skulle forhøjes med 100 pct., mens det for store virksomheder vil skulle forhøjes med 300 pct. uden gentagelsesvirkning.

Det forudsættes, at det ved vurderingen af strafansvaret indgår, at den enkelte virksomhed må holde sig opdateret om politiets udpegning af nattelivszoner.

Det forudsættes, at straffen for overtrædelse af den foreslåede § 6 f, stk. 1, 1. pkt., som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 3.000 kr. uden gentagelsesvirkning.

Fastsættelsen af bødestraffen i de konkrete sager om overtrædelse af politilovens § 6 c, § 6 d, § 6 f vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedgående retning, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås i § 24 f, stk. 2, at den, som overtræder et påbud meddelt efter § 6 e, stk. 1, straffes med bøde.

Tilregnelseskravet efter den foreslåede bestemmelse er uagtsomhed. Det forudsættes, at det ved vurderingen af strafansvaret indgår, at den, der meddeles et påbud om at forlade en nattelivszone, selv er ansvarlig for at orientere sig om, hvilket geografisk område den pågældende nattelivszone omfatter.

Det forudsættes, at straffen for overtrædelse af et påbud efter § 6 e, stk. 1, som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 3.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås i stk. 3 , at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5 for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 6 c, stk. 1, § 6 d, stk. 1, 3 eller 4, og § 6 f, stk. 1.