Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1656 af 30/12/2024

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) § 10

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1458 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, ændres »arbejdsmarkedsråd« til: »beskæftigelsesråd«.

2. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »De regionale arbejdsmarkedsråd« til: »De regionale beskæftigelsesråd«, efter »Styrelsen for International Rekruttering og Integration« indsættes: »og Udlændingenævnet«, og efter »11-14,« indsættes: »§ 9 k, stk. 1,«.

3. I § 9 h, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 20« til: »stk. 19«.

4. § 44 a, stk. 15, ophæves.

Stk. 16-26 bliver herefter stk. 15-25.

5. I § 44 a, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

6. I § 44 a, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »stk. 16« til: »stk. 15«.

7. I § 44 a, stk. 20 og 21, der bliver stk. 19 og 20, ændres »stk. 19« til: »stk. 18«.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) § 10

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, om positivlisten for personer med en videregående uddannelse, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft.

Med ændringen af § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, foreslås det, at »de regionale arbejdsmarkedsråd« ændres til »de regionale beskæftigelsesråd«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal nedlægges. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at beskæftigelsesministeren i stedet nedsætter et nyt regionalt niveau i form af de regionale beskæftigelsesråd.

Forslaget vil indebære, at de regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende regionale arbejdsmarkedsråd vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil med forslaget således kunne meddele opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse, som de regionale beskæftigelsesråd sætter på positivlisten for personer med en videregående uddannelse. De regionale beskæftigelsesråds supplerende stillingsbetegnelser vil gælde for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14 (erhvervsordningerne), og § 9 m, stk. 2 (medfølgende familie til udlandsdanskere) er opfyldt. Det samme gælder i sager, hvor der efter udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., stilles krav om arbejdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervsordningerne. Der henvises i øvrigt til RAR-cirkulæret, hvoraf det bl.a. fremgår, at de regionale arbejdsmarkedsråd i særlige tilfælde kan anmodes om en udtalelse vedrørende fortolkning eller definition af et arbejdsforhold inden for bl.a. praktikantområdet. Opholdstilladelse som praktikant meddeles efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 8, 1. pkt., foreslås det at ændre »de regionale arbejdsmarkedsråd« til »de regionale beskæftigelsesråd«, efter »Styrelsen for Internationale Rekruttering og Integration« at indsætte »og Udlændingenævnet« og efter »11-14« at indsætte »§ 9 k, stk. 1 «.

Forslaget om at ændre de regionale arbejdsmarkedsråd til de regionale beskæftigelsesråd skal ses i sammenhæng med forslaget om, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal nedlægges. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at beskæftigelsesministeren i stedet nedsætter et nyt regionalt niveau i form af de regionale beskæftigelsesråd.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle sende en anmodning om en udtalelse til de regionale beskæftigelsesråd i stedet for til de regionale arbejdsmarkedsråd.

Med forslaget om at indsætte en henvisning til udlændingelovens § 9 k, stk. 1, kommer det til at fremgå direkte af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale beskæftigelsesråd på samme måde som de eksisterende arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle afgive en udtalelse i sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1 (udenlandske praktikanter).

Der ændres med forslagene ikke på, i hvilke sager Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode om en udtalelse.

Det foreslås også, at Udlændingenævnet til brug for nævnets klagesagsbehandling i samme sagstyper som Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne indhente en udtalelse fra de regionale beskæftigelsesråd, dvs. i klagersager om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, opholdstilladelse til medfølgende familie til udlandsdanskere, opholdstilladelse som udenlandsk praktikant og klagesager om arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der ønsker at arbejde i samme virksomhed eller i en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den udenlandske arbejdstager arbejder for.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil sende anmodningen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal sekretariatsbetjene de regionale beskæftigelsesråd.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer spørgsmålet om, hvornår der skal betales gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., følger, at størrelsen af gebyrerne for at søge opholdstilladelse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved styrelsens behandling og kontrol af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Det følger af § 9 h, stk. 4, 2. pkt., at ved fastsættelse af størrelsen af gebyrerne efter § 9 h, stk. 4, 1. pkt., indgår endvidere omkostningerne ved det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelsers bistand til kontrolbesøg efter udlændingelovens § 44 a, stk. 20.

Med ændringen af § 9 h, stk. 4, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 20« til »stk. 19«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a, stk. 20, bliver § 44 a, stk. 19.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 15, 1. pkt., at Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke underretter de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, om positivlisten for faglærte. Det følger af § 44 a, stk. 15, 2. pkt., at underretningen skal indeholde de oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15 . »Stk. 16-26 bliver herefter stk. 15-25.«

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal nedlægges.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke længere vil kunne underrette de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om positivlisten for faglærte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 16, 1. pkt., at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for administrationen af positivlisten for faglærte uden arbejdsgiverens samtykke kan indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Af § 44 a, stk. 16, 2. pkt., følger, at administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med udlevering af oplysninger i medfør af § 44 a, stk. 16, 1. pkt., og behandling som nævnt i § 44 a, stk. 17, dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med ændringen af § 44 a, stk. 16, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 17« til »stk. 16«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a, stk. 17, bliver § 44 a, stk. 16.

Til nr. 6

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 17, 1. pkt., at til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger efter § 44 a, stk. 16.

Med ændringen af § 44 a, stk. 17, 1. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »stk. 16« til »stk. 15«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a, stk. 16, bliver § 44 a, stk. 15.

Til nr. 7

Udlændingelovens § 44 a, stk. 19, regulerer, hvornår Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden retskendelse har adgang til virksomheder med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlændingens løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelserne for en meddelt opholds- og arbejdstilladelsen overholdes. Af § 44 a, stk. 20, følger, at det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser kan bistå Styrelsen for International Rekruttering og Integration på kontrolbesøg efter § 44 a, stk. 19, hos praktiksteder, der har en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at være praktikant inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet. Det følger af § 44 a, stk. 21, at politiet om fornødent yder Styrelsen for International Rekruttering og Integration bistand til gennemførelse af kontrollen efter § 44 a, stk. 19.

Med ændringerne af § 44 a, stk. 20 og 21, foreslås det at ændre henvisningerne til »stk. 19« til »stk. 18«.

Der er tale om konsekvensændringer. Forslagene skal således ses i sammenhæng med forslaget i § 10, nr. 4, om at ophæve udlændingelovens § 44 a, stk. 15, hvorefter § 44 a, stk. 19, bliver § 44 a, stk. 18.