LOV nr 551 af 07/05/2019
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 26
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 16, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 21 f« til: »§ 106«.
2. I § 16, stk. 10, ændres »kapitel 6« til: »kapitel 6 c«, og »kapitel 13« ændres til: »kapitel 20«.
3. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 1,« til: »§ 8«.
4. I § 19, stk. 9, 3. pkt., udgår »eller aktiveringsydelse« og »§ 31 a i«.
5. I § 20, stk. 1, 2. pkt., ændres »12 kalendermåneder« til: »de første 6 måneder«.
6. I § 20, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Herefter skal kommunalbestyrelsen foretage opfølgning efter behov. For udlændinge omfattet af § 16, stk. 3, skal opfølgning alene ske efter behov.«
7. § 20, stk. 1, 8. pkt., ophæves.
8. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Jobparate udlændinge skal selv booke jobsamtaler digitalt.
Stk. 5. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at booke jobsamtaler digitalt. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som kommunalbestyrelsen vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Stk. 6. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 39, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om selvbooking og om afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 7-10.
9. I § 23, stk. 8, ændres »§ 113« til: »§ 191«.
10. I § 23 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 33, stk. 2« til: »§ 99, stk. 2«.
11. To steder i § 23 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »25 år« til: »30 år«.
12. I § 23 a, stk. 7, ændres »§ 108« til: »§ 183«.
13. § 23 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.«
14. I § 23 b, stk. 7, ændres »§§ 48 og 49« til: »§§ 63 og 64«, og »§ 50« ændres til: »§ 65«.
15. I § 23 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 54, 55 og 59« til: »§§ 70-72«, »§§ 60 og 61« ændres til: »§§ 78 og 79«, og »§§ 63-65« ændres til: »§§ 75, 76 og 80«.
16. I § 23 c, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 68« til: »§ 81«.
17. I § 23 c, stk. 4, ændres »§ 75 a, stk. 5 og 6« til: »§ 72, stk. 3, nr. 3, og stk. 5«.
18. I § 23 d, stk. 3, ændres »§§ 31 d og 31 e« til: »§ 169«, og »§ 31 f« ændres til: »§ 171«.
19. § 24 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.«
20. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, eller undtages en udlænding fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 4, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.«
21. § 26 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
22. § 26 a affattes således:
»§ 26 a. En jobparat udlænding skal være aktivt jobsøgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Plan« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Stk. 2. En jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. De regler, som fastsættes i medfør af § 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som jobsøgende.
Stk. 3. Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt ind på Jobnet, er fyldestgørende.
Stk. 4. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.
Stk. 5. Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Udlændingen skal endvidere søge ledige job, når jobcenteret forlanger det.
Stk. 6. Jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding lægger oplysninger på Jobnet, hvis udlændingen anmoder herom.
Stk. 7. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen har lagt på Jobnet.«
23. Efter § 26 a indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 b. Jobparate og aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 2. Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Stk. 3. Jobparate udlændinge skal angive mindst ét jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.
Stk. 4. For jobparate udlændinge skal cv-oplysningerne være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være lagt på Jobnet.
Stk. 5. Arbejdet med cv-oplysninger for aktivitetsparate udlændinge begynder i forbindelse med kontaktforløbet, og registrering af oplysningerne på Jobnet sker hurtigst muligt.
Stk. 6. For aktivitetsparate udlændinge kan cv-oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret og udlændingen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.
Stk. 7. Udlændingen skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysningerne er fyldestgørende.
Stk. 8. Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks på ny gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate udlændinge på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.
Stk. 9. Jobcenteret skal yde bistand til udlændinge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis udlændingen anmoder herom.
Stk. 10. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændinge har oplyst på Jobnet. Arbejdsløshedskassen har adgang for egne medlemmer.
Stk. 11. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet, fra kravet om, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om, at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet.
Stk. 12. De nærmere regler, som beskæftigelsesministeren i medfør af § 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter, om registrering af cv-oplysninger, herunder om indhold og cv-samtaler, finder tilsvarende anvendelse.«
24. § 27 a ophæves.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
| IntegrationslovenLBK nr 1146 af 22/06/2020 |
Forarbejder til Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 26
Til nr. 1
Det fremgår af § 16, stk. 5, 1. pkt. i integrationsloven, at udlændinge, som får tilbudt et sintegrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, idet § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlændingens pligt til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud.
Med Virkning fra 1. juli 2019 ændrer integrationsprogram navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 16, stk. 5, 1. pkt. ændres til § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 16, stk. 5, 1. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i det foreslåede § 106 om en mindre intensiv indsats i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indholdsmæssigt foreslås gennemført ændringer i den hidtidigt gældende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ændringen indebærer en udvidelse af målgruppen for en mindre intensiv indsats, og at personer omfattet af en mindre intensiv indsats også skal fritages for pligten til at være aktivt jobsøgende. Denne indholdsmæssige ændring i form af fritagelse for pligten til at være aktivt jobsøgende bliver også gældende for personer omfattet af integrationsloven.
Det fremgår videre af det forslag, at dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, ledige fleksjobvisiterede, personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ikke er omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende, at møde til samtaler eller at deltage i tilbud, hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, eller kan dokumentere, at den pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, eller at den pågældende inden for de næste 6 uger skal begynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension.
Til nr. 2
Det fremgår af § 16, stk. 10, i integrationsloven, at udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal have tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf. § 21.
Det foreslås at ændre integrationslovens § 16, stk. 10, således at bestemmelsens henvisning til kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik ændres til kapitel 6 c, og at bestemmelsens henvisning til kapitel 13 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats ændres til kapitel 20.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om aktiv beskæftigelsesindsats og den foreslåede ændring af lov om en aktiv socialpolitik, jf. dette lovforslags § 2.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 16, stk. 10, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og med ændringen af lov om en aktiv socialpolitik.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 3
Det fremgår af § 17, stk. 2, i integrationsloven, at kommunalbestyrelsen 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen skal visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat. Ved visitationen efter 1. pkt. finder de regler om visitation, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre integrationslovens § 17, stk. 2, således at bestemmelsens henvisning til § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 8.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemmelen til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler foreslås placeret i § 8.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 17, stk. 2, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
Det fremgår af § 19, stk. 9, 3. pkt., i integrationsloven, at udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at ordet ”aktiveringsydelse” udgår af bestemmelsen, da ydelsen er ophævet ved lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love.
Det foreslås samtidig at ændre integrationslovens § 19, stk. 9, 3. pkt., således at bestemmelsens henvisning til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgår, og der fremover alene henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori den nugældende bestemmelse i § 31 a, ikke videreføres i sin nuværende form, men i stedet videreføres delvist og til dels i bekendtgørelsesform.
Bestemmelsen i integrationslovens § 19, stk. 9, 3. pkt., blev indsat i loven ved lov nr. 243 af 27. marts 2006. Det fremgår af forarbejderne til denne lov L93, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 2718ff., af 30. november 2005 bl.a., at den integrationskontrakt, der udarbejdes i forbindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen efter dennes ankomst til Danmark, vil gælde i hele perioden, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. både i introduktionsperioden og i perioden herefter.
Det fremgår videre, at den overordnede ramme for kontrakten, herunder kontrakterklæringen, fastlægges i integrationsloven, hvorimod reglerne for det nærmere indhold af kontraktens aktiviteter og opfølgningen på kontrakten findes i integrationsloven for så vidt angår introduktionsperioden og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for så vidt angår perioden efter introduktionsperioden udløb. Det fremgår også af forarbejderne, at bliver udlændingen efter introduktionsperiodens udløb ledig, eller modtager udlændingen i øvrigt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på et tidspunkt, inden den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, overgår udlændingen til at være omfattet af kontraktreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår således af bestemmelsen, at udlændinge, indtil der måtte opnås tidsubegrænset opholdstilladelse, skal have en integrationskontrakt, og at udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Uanset at der efter den foreslåede ændring ikke henvises til en specifik bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil dette fortsat være gældende.
Til nr. 5
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 1. og 2. pkt., at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., og at når visitationen efter § 17 er gennemført, skal opfølgning finde sted mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.
Det foreslås, at integrationslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., ændres, så opfølgning skal finde sted mindst fire gange inden for de første 6 måneder. De 6 måneder beregnes fra tidspunktet for gennemførelse af visitation efter integrationslovens § 17.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring sikres større ensartethed i kontaktforløbet mellem forskellige ydelsesgrupper i beskæftigelsessystemet.
Det indebærer en afkortning af kravet om 4 samtaler fra de nuværende 12 kalendermåneder til 6 måneder. Herefter vil der ikke være proceskrav for kommunens tilrettelæggelse af samtaleforløbet.
Der henvises til punkt 2.18.1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 26, nr. 7.
Til nr. 6
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.
Det fremgår videre af integrationslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., at når visitationen efter integrationslovens § 17 er gennemført, skal opfølgning finde sted mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.
Af integrationslovens § 20, stk. 1, 3.-5. pkt., følger at for udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager integrationsydelse, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af barselsloven, skal opfølgning på kontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov for det.
Endelig fremgår det af integrationslovens § 20, stk. 1, 6.-8. pkt., at opfølgningen skal ske ved en individuel samtale, og at hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af om det er hensigtsmæssigt, at samtalen sker telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, finder § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.
Det foreslås, at der efter 2. pkt., i integrationslovens § 20, stk. 1, indsættes to nye punktummer, hvori det fastslås, at kommunalbestyrelsen, efter gennemførelse af opfølgning mindst fire gange inden for de første 6 måneder, skal foretage opfølgning efter behov, og at for udlændinge omfattet af lovens § 16, stk. 3, skal opfølgning ske efter behov.
Med den foreslåede ændring fastslås det for det første, at det efter udløbet af de første 6 måneder er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvornår og hvordan der skal ske opfølgning på kontrakten.
Selvom der således ikke gælder egentlige proceskrav til kommunen efter udløbet af perioden på 6 måneder, medfører ændringen ikke, at kommunalbestyrelsen kan undlade at foretage opfølgning på kontrakten. Kommunalbestyrelsen vil således fortsat, i det omfang det er nødvendigt, skulle foretage opfølgning på kontrakten, jf. også forpligtelsen i integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten.
Med den foreslåede ændring fastslås det for det andet, at for udlændinge omfattet af lovens § 16, stk. 3, som ikke er berettiget til at modtage integrationsydelse, skal kommunalbestyrelsen alene foretage opfølgning på kontrakten efter behov (også i de første 6 måneder).
Baggrunden for forslaget er, at denne gruppe udlændinge, som ikke er berettiget til at modtage integrationsydelse, fordi de fx forsørges af en ægtefælle, og som heller ikke automatisk er omfattet af beskæftigelsesrettede tilbud, ikke har samme behov for opfølgning, som når der er tale om en udlænding, der modtager integrationsydelse og derfor er omfattet af ret og pligt til deltagelse i en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats.
Bestemmelsens ordlyd om, at der skal ske opfølgning efter behov indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at følge op på disse udlændinges kontrakt, men at det konkrete antal samtaler og intervallerne herimellem tilrettelægges af kommunen efter en konkret vurdering. Opfølgning kan imidlertid ikke undlades, idet selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet også for denne gruppe udlændinge omfatter obligatorisk tilbud om danskuddannelse, som kommunalbestyrelsen skal sikre opfølgning på.
Til nr. 7
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 8. pkt., at § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder anvendelse ved kommunalbestyrelsens vurdering af, om det er hensigtsmæssigt, at samtaler om opfølgning på kontrakten sker telefonisk, digitalt eller på anden måde, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.
Ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres lovens nugældende § 21 f indholdsmæssigt, og det vil ikke længere kunne indgå i kommunalbestyrelsens vurdering, om det er hensigtsmæssigt, at samtaler om opfølgning sker telefonisk, digitalt eller på anden måde.
På den baggrund foreslås det, at integrationslovens § 20, stk. 1, 8. pkt. ophæves.
Efter integrationslovens § 20, stk. 1, 6. og 7. pkt., skal opfølgningen ske ved en individuel samtale, og hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af om opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, kan kommunalbestyrelsen lægge vægt på, om der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis en person gentagne gange dokumenterer at være ansat i et job, som ikke bliver til noget, eller hvis en person har usædvanligt mange jobskift med indlagte ledighedsperioder. Kommunalbestyrelsen kan endvidere lægge vægt på, om der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, og om det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis den pågældende skal begynde et meget kortvarigt job, eller der er usikkerhed om vedkommendes fremtidige jobsituation.
Til nr. 8
Integrationsloven indeholder i § 20 bestemmelser om opfølgning på kontrakter. Efter bestemmelsen har kommunalbestyrelsen en overordnet pligt til løbende at følge op på kontrakten, hvis der er behov derfor, og efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen som hovedregel følge op på kontrakten mindst hver 3. måned, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er aftalt eller fastsat i kontrakten. Integrationsloven indeholder ikke regler om, at personer selv skal booke samtaler til opfølgning.
Som noget nyt foreslås det i et nyt stk. 4, at jobparate udlændinge selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Det foreslås, at det fremgår af bestemmelsen, at selvbooking skal ske digitalt, men ikke at selvbooking skal foregå via Jobnet, således som det gælder for andre målgrupper efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forslaget medfører, at selvbooking fortsat kan foregå via Jobnet, men at det også kan være muligt via andre løsninger. Det vil således være muligt for kommuner at tilbyde mulighed for at selvbooke møder i jobcenteret fx via kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere.
Forslaget svarer til § 34, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette forslag omhandler dog andre målgrupper end forslaget til § 20, stk. 4, i integrationsloven.
Det foreslås videre i et nyt stk. 5, 1. pkt., at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.
I et nyt stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kan fratage en person retten til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at personen booker jobsamtaler på en anden måde end aftalt eller på en måde, som kommunalbestyrelsen vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Den foreslåede ordning om selvbooking giver således kommunalbestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering at fravige udgangspunktet, hvis der fx foreligger misbrug af ordningen eller udlændingen ikke har de fornødne kompetencer til selv at booke jobsamtaler. Det betyder, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fx kan beslutte, at selvbooking ikke skal være gældende i tilfælde, hvor en person booker mange samtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker samtaler. Fravigelse af udgangspunktet kan endvidere ske, hvis kommunen (i praksis jobcenteret) fx vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at jobcenteret har mulighed for på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte udlændings danskkundskaber, it-mæssige kompetencer og andre forudsætninger, kan beslutte at undtage en udlænding fra kravet om selvbooking. Konsekvensen af at jobcenteret undtager en udlænding er, at jobcenteret fastsætter de konkrete tidspunkter for udlændingens jobsamtaler.
Med ændringen af integrationsloven ensrettes reglerne om selvbooking med, hvad der gælder for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsforløb, om at der for persongrupperne gælder et udgangspunkt om en forpligtelse til selvbooking af samtaler i jobcenteret.
Endelig foreslås det i et nyt stk. 6, at de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren i medfør af § 39, nr. 10, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bemyndiges til at fastsætte om selvbooking og om afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler, finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af det nævnte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som den pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver den pågældende automatisk afmeldt som jobsøgende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding som jobsøgende er, at den pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal – før den trækker den pågældende i dagpenge – partshøre personen om den manglende tilmelding. Jobcenteret og arbejdsløshedskassen for egne medlemmer skal inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke bliver afmeldt, fordi de ikke får booket jobsamtalerne på grund af manglende it-kundskaber. Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at hvis de øvrige målgrupper ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som personen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at kommunen skal tage stilling til, om personen fortsat har ret til at modtage den ydelse, som personen modtager eksempelvis efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpengeloven. Jobcenteret skal også for disse grupper yde hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet.
Der henvises endvidere til punkt 2.18.6 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 8, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23, stk. 8, ændres fra § 113 til § 191 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemmelen til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler foreslås placeret i § 191.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23, stk. 8, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 10
Det fremgår af integrationslovens § 23 a, stk. 4, at produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning ikke må være konkurrenceforvridende, og at de retningslinjer, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 a, stk. 4, 2. pkt., ændres fra § 33, stk. 2, til § 99, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemmelen til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte retningslinjer foreslås placeret i § 99, stk. 2.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 a, stk. 4, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 11
Efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Efter bestemmelsens 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen ved afgørelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft. Efter bestemmelsen kan der ikke tilbydes ordinær uddannelse til udlændinge, der allerede har en, i en dansk sammenhæng, erhvervskompetencegivende uddannelse på et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Der kan ikke gives tilbud om en uddannelse af længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.
Det foreslås, at § 23 a, stk. 6, 1. pkt., i integrationsloven ændres således, at kommunalbestyrelsen til udlændinge, der er fyldt 30 år, og udlændinge under 30 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn efter en konkret vurdering kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.
For udlændinge under integrationsloven indebærer forslaget følgende ændringer i adgangen til studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse som led i integrationslovens tilbud om vejledning og opkvalificering:
– For 18-24 årige bibeholdes gældende adgang.
– For de 25-29-årige vil tilbuddet fremover blive forbeholdt personer med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn.
– Personer over 30 år er ikke omfattet af ændringerne. For denne gruppe bibeholdes gældende regler uden yderligere kriterier for adgangen til tilbuddet, ligesom der fortsat gælder forskellige regler for personer under integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For alle aldersgrupperne fastholdes i øvrigt det allerede gældende krav om, at udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse, og at kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger skal vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft ved afgørelsen.
Der henvises til punkt 2.18.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af § 23 a, stk. 7, i integrationsloven, at de regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 a, stk. 7, ændres fra § 108 til § 183 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt foreslås placeret i § 183.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 a, stk. 7, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 13
Efter integrationslovens § 23 b, stk. 2, 1. pkt., gælder, at integrationslovens tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål.
Det foreslås, at bestemmelsens 1. pkt. affattes således, at tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare beskæftigelsesmål og bringe personen tættere på sit beskæftigelsesmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge. Formålet med den foreslåede ændring er en tydeliggørelse af formålet med en virksomhedspraktik så der stilles direkte krav til indhold og sigte med virksomhedspraktikken.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at der skal aftales et klart indhold og mål for virksomhedspraktikken, så personen så vidt muligt deltager og optrænes i konkrete arbejdsopgaver i samarbejde med erfarne kolleger, og på denne måde bedst muligt udvikler sig og får styrket sine muligheder for at få et ordinært job. Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold under praktikken tilrettelægges under hensyntagen til personens muligheder og forudsætninger. Med den foreslåede ændring understøttes tillige regeringens målsætning om en mere jobrettet, virksomhedsnær integrationsindsats.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.18.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 23 b, stk. 7, i integrationsloven, at reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.
Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 b, stk. 7, ændres fra §§ 48, 49 og 50 til §§ 63, 64 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte efter den gældende § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås placeret i §§ 63, 64 og 65.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 b, stk. 7, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 15
Det følger af integrationslovens § 23 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere, og at tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
Det fremgår videre af integrationslovens § 23 c, stk. 3, 1. pkt., at §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 c, stk. 13, 1 pkt., ændres fra §§ 54, 55 og 59 til §§ 70-72, og at henvisningerne til §§ 60 og 61 ændres til §§ 78 og 79, og endelig at henvisningerne til §§ 63-64 ændres til §§ 75, 76 og 80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i §§ 54, 55 og 59 foreslås placeret i §§ 70-72, henvisningerne til §§ 60 og 61 foreslås placeret i §§ 78 og 79, og henvisningerne til §§ 63-64 foreslås placeret i §§ 75, 76 og 80
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 23 c, stk. 3, 1. pkt. i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 16
Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 3, 2. pkt., at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 c, stk. 3, 2. pkt. ændres fra § 68 til § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de regler, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte efter den gældende § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås placeret i § 81.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 c, stk. 3, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 17
Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 4, at § 75 a, stk. 5 og 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om løn under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af integrationslovens § 23, stk. 6.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 c, stk. 4, ændres fra § 75 a, stk. 5 og 6 til § 72, stk. 3, nr. 3, og stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de regler om løn under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, som gælder efter den gældende lovs § 75 a, stk. 5 og 6, foreslås placeret i lovens § 72, stk. 3, nr. 3 og stk. 5.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 c, stk. 4, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 18
Det fremgår af integrationslovens § 23 d, stk. 3, at §§ 31 d og 31 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbud om mentorstøtte og tilskud til køb af uddannelse til mentoren, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 d, stk. 3, ændres fra § 31 d og 31 e til § 169 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at henvisningen i integrationslovens § 23 d, stk. 3, til § 31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 171.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at §§ 31 d og 31 e og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbud om mentorstøtte og tilskud til køb af uddannelse til mentoren, placeres i henholdsvis § 169 og § 171.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 d, stk. 3, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 19
Det fremgår af integrationslovens § 24 a, stk. 3, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse.
Bemyndigelsen i § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er udnyttet til i § 121 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats at fastsætte, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution. Det er endvidere fastsat, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Som følge af reglen i integrationslovens § 24 a, stk. 3, har reglerne om tilskud til hjælpemidler i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats fundet tilsvarende anvendelse for integrationsloven.
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats videreføres bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om tilskud til hjælpemidler ikke. I stedet indeholder forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats et kapitel om hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v., som indeholder en række forskellige bestemmelser.
Det foreslås derfor, at der som noget nyt, direkte i integrationsloven fastsættes regler om tilskud til hjælpemidler. Det foreslås således, at det af integrationslovens § 24 a, stk. 3, kommer til at fremgå, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter, og at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Den nærmere afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde, skal ske i overensstemmelse med anvendelsesområdet for forslaget til § 178, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden for integrationslovens område.
Til nr. 20
Efter integrationslovens § 26, stk. 3, gælder, at hvis en udlænding undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på ”Min Side” på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. § 26 a, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3 og 4, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Det gælder således efter bestemmelsen, at det for jobparate udlændinge, som undtages fra nogle af kravene til anvendelse af Jobnet grundet manglende sproglige eller it-mæssige kompetencer, desuden fastsættes, at jobcenteret skal aftale med udlændingen, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. Dette kan være i form af dokumentation fra arbejdsgivere om, at udlændingen har søgt job hos arbejdsgiveren eller ved kopi af ansøgningen. Det kan også være ved, at det dokumenteres i journalen, at den pågældende sammen med en jobkonsulent søger job aktivt.
Det foreslås, at integrationslovens § 26, stk. 3, affattes således, at det kommer til at fremgå, at undtages en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, eller undtages en udlænding fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 11, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. Om beregning af 3-ugers fristen til at registrere cv-oplysninger henvises til bemærkningerne til forslaget til § 26, nr. 23.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ændret affattelse af integrationslovens § 26 a, herunder at de nugældende § 26 a, stk. 3 og 4, der henvises til i den gældende § 26, stk. 3, udgår, og en konsekvens af forslaget til § 26 b, stk. 11.
Der henvises endvidere til indholdet af bemærkningerne til forslagets nr. 23 nedenfor samt til punkt 2.18.5. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det fremgår af gældende § 26 a, stk. 2, at en jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp, skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og at kommunen har pligt til at sikre dette. Det fremgår videre, at udlændingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende er arbejdssøgende. Endelig fremgår, at de regler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som jobsøgende.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lovens § 26 a, stk. 2, 2. pkt., om, at en jobparat udlænding løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt jobsøgende.
Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles unødige krav til ledige, og at ledige derfor ikke skal tjekke jobforslag hver syvende dag. Derfor foreslås det, at kravet om, at ledige mindst hver syvende dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, afskaffes.
Der henvises til punkt 2.18.5. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 1, at en jobparat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende, og at udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Side« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
I integrationslovens § 26 a, stk. 2, er det fastsat, at en jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og at kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. De regler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 3, at udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind på Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være lagt ind på Jobnet.
Det følger endvidere af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at udlændingen løbende skal opdatere sine oplysninger som nævnt i stk. 3 på Jobnet, samt at foreligger der oplysninger som nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som jobsøgende.
Af integrationslovens § 26 a, stk. 5 og 6 følger, at jobcenteret i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4, skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt på Jobnet, er fyldestgørende, og at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 7 og 8, at udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område, at udlændingen endvidere skal søge ledige job, når jobcenteret forlanger det samt at jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding lægger oplysninger på Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom, og at staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt på Jobnet.
Endelig følger det af integrationslovens § 26 a, stk. 9, at staten og kommunerne har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt på Jobnet.
Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes.
I den foreslåede § 26 a, stk. 1 , foreslås det, at en jobparat udlænding skal være aktivt jobsøgende, og at udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Plan« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den hidtil gældende.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de konkrete pligter for en jobparat udlænding, og det følger heraf, at jobparate udlændinge skal sørge for at søge job inden for et bredt ansættelsesområde. Den jobparate udlænding skal således aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende følge op på udlændingens jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på ”Min Side” på Jobnet, herunder om den enkelte jobparate udlænding søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk. Hvis jobcenteret vurderer, at den jobparate udlænding ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den jobparate og jobcenteret skal fremgå af »Min Plan« på Jobnet. Kommunen kan altid iværksætte et tilbud om virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om personens rådighed.
I den foreslåede § 26 a, stk. 2, foreslås det, at en jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, at kommunen har pligt til at sikre dette, og at de regler som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering og tilmelding som jobsøgende, jobsøgning og joblog m.v. og om afmelding som jobsøgende, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at den nugældende regel om, at jobparate udlændinge mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende er jobsøgende ikke længere vil være gældende. Baggrunden herfor er, at det hermed sikres, at bestemmelsen bliver enslydende med reglerne herom i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med forslaget sikres det således, at integrationslovens regler bliver ensartet med, hvad der gælder for andre ydelsesgrupper. Baggrunden for forslaget er endvidere, at kravet om at tjekke jobforslag på Jobnet hver syvende dag skaber unødvendige byrder for borgere og kommuner, idet det overlapper med andre forpligtelser om fx dokumentation af aktiv jobsøgning.
I den foreslåede § 26 a, stk. 3, foreslås det, at jobcenteret i forbindelse med afholdelse af samtaler efter integrationslovens § 20, stk. 4, skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt på Jobnet, er fyldestgørende. Den foreslåede bestemmelse, er en videreførelse af den hidtidigt gældende § 26 a, stk. 5, i integrationsloven, og der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
I den foreslåede § 26 a, stk. 4, foreslås det, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene, samt at jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til det. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre kommunernes mulighed for en fleksibel anvendelse af Jobnet ud fra en konkret vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger, således at manglende danskkundskaber og it-mæssige kompetencer, som kan gøre det vanskeligt for udlændingen at anvende de digitale løsninger på Jobnet, ikke kommer til at stå i vejen for, at udlændingen vurderes jobparat og får en jobrettet indsats. Beslutning om at undtage udlændingen fra kravene skal træffes efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte udlændings kompetencer. Kommunen skal således understøtte, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende de digitale løsninger, og målet er, at udlændingen på sigt bliver i stand til at gøre brug af de digitale løsninger på lige fod med andre ledige. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den hidtidigt gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven, for så vidt angår registrering af jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, og der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Det foreslås i § 26 a, stk. 5, at udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område, og at udlændingen endvidere skal søge ledige job, når jobcenteret forlanger det.
I § 26 a, stk. 6, foreslås det, at jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding indlægger oplysninger på Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom, og endelig foreslås det i § 26 a, stk. 7, at staten og kommunerne har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt på Jobnet. De foreslåede bestemmelser, er en videreførelse af de hidtidigt gældende § 26 a, stk. 7-9, i integrationsloven, og der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Der henvises til punkt 2.18.5. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Integrationslovens gældende § 26 a omfatter de konkrete pligter for en udlænding, som er jobparat, herunder de regler om udarbejdelse af cv m.v. som en jobparat udlænding skal iagttage.
Det følger således af den nugældende § 26 a, stk. 3, at den jobparate udlænding hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde på Jobnet. Den jobparate udlænding skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt på Jobnet.
Det fremgår videre af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at udlændingen løbende skal opdatere sine oplysninger som nævnt i stk. 3 på Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
Endvidere fremgår det af integrationslovens § 26 a, stk. 6, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen bl.a. kan undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Den foreslåede bestemmelse i § 26 b viderefører de nugældende bestemmelser fra integrationslovens § 26 a om cv for jobparate udlændinge. Herudover foreslås det, som noget nyt, at der medtages bestemmelser om cv vedrørende aktivitetsparate udlændinge i den foreslåede § 26 b.
At også aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet skal ses i sammenhæng med, at det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås, at alle ledige fremover skal udarbejde et cv, som skal lægges på Jobnet. Baggrunden herfor er, at udsatte borgere kan have gavn af et cv på Jobnet, hvis de fx søger småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv at rekruttere disse borgere.
Med det formål at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets forløb samt sikre ensartethed mellem udlændinge omfattet af integrationslovens anvendelsesområde og personer omfattet af anvendelsesområdet for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det i en ny § 26 b, at gennemføre et krav i integrationsloven om, at alle integrationsydelsesmodtagere i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet fremover skal udarbejde et cv på Jobnet.
Det foreslås i § 26 b, stk. 1, at jobparate og aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 22, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde arbejde og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling og for øvrige målgrupper længere væk fra arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj, der fungerer som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at cv-oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære timer, også selv om det er få timer, men det skal være på en måde, så det giver mening for personen.
Det foreslås i § 26 b, stk. 2, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Bestemmelsen, der svarer indholdsmæssigt til § 22, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter, hvilke cv-oplysninger, der skal registreres.
Vedrørende jobparate udlændinge foreslås det i § 26 b, stk. 3, at disse skal angive mindst ét jobmål. Det eller de angivne jobmål skal være realistiske og kunne bestrides af udlændingen. På Jobnet registrerer personerne i målgruppen et eller flere jobmål. Her angives stillingsbetegnelser, som den enkelte kan bestride, og som kan bruges til udsøgning til job.
Det foreslås videre i det foreslåede § 26 b, stk. 4, at for jobparate udlændinge skal cv-oplysningerne være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende samt at jobcenteret inden for 3 ugers fristen kan fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt på Jobnet. Forslaget betyder, at der er klare frister for, hvor hurtigt personer, der er jobparate, skal registrere cv-oplysninger med henblik på, at de opnår job hurtigst muligt, fx ved at arbejdsgivere vil kunne udsøge dem til ledige job.
Vedrørende aktivitetsparate udlændinge foreslås det i § 26 b, stk. 5, at arbejdet med cv-oplysninger begynder i forbindelse med kontaktforløbet, og at registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt. Baggrunden for forslaget er, at udsatte borgere kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet fx til brug for at søge småjobs eller virksomhedspraktik, men det kan også være som dialogværktøj i forbindelse med kontaktforløbet.
Det foreslås videre om aktivitetsparate udlændinge i § 26 b, stk. 6, at cv-oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret og udlændingen kan gøres tilgængelige for arbejdsgivere. Forslaget betyder, at jobcenteret i forbindelse med kontaktforløbet kan aftale med udlændingen, at cv-oplysningerne skal registreres i en form, der er søgbar for arbejdsgivere. Baggrunden herfor er, at det i mange situationer giver mening, at en udlænding registrerer cv-oplysninger til brug for den dialog, der er mellem jobcenter og udlændingen, selv om udlændingen endnu ikke er nået til et punkt, hvor det giver mening, at cv-oplysningerne skal være søgbare for arbejdsgivere, fordi personen på det tidspunkt, hvor cv-oplysningerne skal registreres, er et stykke fra arbejdsmarkedet. På den anden side giver det mening, at cv-oplysningerne er søgbare selv, hvor det alene er småjobs en udlænding søger. Jobcenteret kan aftale et konkret tidspunkt med udlændingen for, hvornår cv-oplysningerne gøres søgbare.
Det foreslås videre i § 26 b, stk. 7, at udlændingen løbende skal opdatere cv-oplysningerne, og at jobcenteret løbende skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende, hvorved forstås, at jobcenteret påser, at udlændingen har oplyst alle relevante kompetencer m.v. og i øvrigt løbende opdaterer oplysningerne om ny uddannelse, kurser eller erhvervserfaring.
Det foreslås i § 26 b, stk. 8 , at cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, straks på ny skal gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate udlændinge på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.
Forslaget i § 26 b, stk. 9, hvorefter jobcenteret skal yde bistand til udlændinge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis vedkommende anmoder herom, betyder, at jobcenteret ikke kan afvise at betjene borgere, som mangler hjælp til at registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Forslaget i § 26 b, stk. 10, hvorefter staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændinge har oplyst på Jobnet betyder, at staten og kommunen har adgang til samtlige registrerede cv-oplysninger, herunder også oplysninger, som udlændingen har valgt ikke skal være synlige ved en søgning.
I § 26 b, stk. 11, foreslås det, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet og om at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Forslaget har til formål at sikre kommunerne/jobcentrene mulighed for en fleksibel anvendelse af Jobnet ud fra en konkret vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger, således at manglende danskkundskaber og it-mæssige kompetencer, som kan gøre det vanskeligt for udlændingen at anvende de digitale løsninger på Jobnet, ikke kommer til at stå i vejen for, at udlændingen vurderes jobparat og får en jobrettet indsats. Den foreslåede bestemmelse, er en delvis videreførelse af den hidtidigt gældende undtagelsesbestemmelse i § 26 a, stk. 6, idet en undtagelse fortsat er relevant i forhold til bestemmelser om cv, der nu alene omfattes af § 26 b.
Endelig foreslås det i § 26 b, stk. 12, at de nærmere regler som beskæftigelsesministeren, i medfør af § 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter om registrering af cv-oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler, finder tilsvarende anvendelse.
Af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om indhold i cv-oplysninger for personer, der inden for en frist har pligt til at registrere cv-oplysninger og for målgrupper, der skal registrere cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet. Det fremgår videre, at der derudover kan fastsættes regler svarende til nugældende om, at registrering af cv-oplysninger skal følge anvisningen på Jobnet.
Der henvises til punkt 2.18.5.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Efter integrationslovens § 27 a, stk. 1, gælder, at når kommunalbestyrelsen henviser en jobparat udlænding, der modtager integrationsydelse, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk henvisningsforløb efter stk. 2.
Bestemmelsens stk. 2, fastslår, at kommunalbestyrelsen hurtigst muligt skal henvise udlændingen til endnu et job og løbende skal fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et antal nærmere angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.
Endelig fremgår af bestemmelsens stk. 3, at en udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, ikke kan henvises til en anden aktør, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Baggrunden for ændringen er, at der ønskes en konsekvensjustering i forhold til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring om ophævelse af integrationslovens § 27 a, sikres det, at integrationslovens regler bliver ensartet med, hvad der gælder for de andre ydelsesgrupper. Det betyder, at kravet om systematiske henvisningsforløb vil blive afskaffet.
I tilknytning hertil bemærkes, at jobparate udlændinge, jf. § 17 a, stk. 1, i integrationsloven, er omfattet af reglerne om intensiv og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Der er tale om minimumskrav, som giver jobcentrene mulighed for yderligere intensivering. Derfor vurderes en afskaffelse af kravet om systematiske henvisningsforløb ikke at svække på kommunernes mulighed for at iværksætte en intensiv beskæftigelsesindsats for denne målgruppe.
Der henvises til punkt 2.18.7.2. i de almindelige bemærkninger.