LOV nr 86 af 28/01/2014
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.) § 9
I lov nr. 466 af 17. juni 2008, miljøskadeloven, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 580 af 18. juni 2012 og senest ved § 11 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 52, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til miljøministeren ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for miljøministeren.«
2. I § 52 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Natur- og Miljøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal miljøministeren snarest videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1, 4. og 5. pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.«
Krydsreferencer
2 love refererer til denne paragraf