LBK nr 2166 af 29/11/2021
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ecodesignloven § 26
Loven træder i kraft den 20. juni 2011.
Stk. 2. Loven får virkning fra den 20. juli 2011. Indtil den 20. juli 2011 finder de hidtil gældende regler i lov om fremme af besparelser i energiforbruget anvendelse.
Stk. 3. Loven finder alene anvendelse på energirelaterede produkter, der er bragt i omsætning eller ibrugtaget den 20. juli 2011 eller senere.
Stk. 4. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, forbliver i kraft, indtil de erstattes af regler fastsat efter denne lov.
Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur og miljøområdet m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. (Udelades)
Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 26
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse.
Lov nr. 1876 af 29. december 2015 (Skærpet håndhævelse af dokumentationskrav til ecodesign og energimærkning af energirelaterede produkter, justering af forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning for bygninger med ejerlejligheder, lettelse af vilkårene for godkendelse som bedre bolig-rådgiver og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 1176 af 8. juni 2021 (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning 765/2008/EF og 305/2011/EU m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 13, 15, 20, 21, 26-29, 31, 32, 34 og 43, § 2, nr. 6, 7, 9-11, 13-15, 18 og 20, og § 3, nr. 2-6, 9-14, 16, 19-21, 24, 25, 29, 31-35, 37, 40-42, 45, 48-50, 52, 54, 55 og 58-66, træder i kraft den 16. juli 2021.
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 3, § 7, stk. 3-5, § 13, stk. 4 og 6, og § 15, stk. 2, i lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 1. november 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 3, § 7, stk. 4-6, § 13, stk. 3 og 5, og § 15, stk. 2, i lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, 17, 39 og 43.
_Stk. 5-6. _ (Udelades)