LOV nr 427 af 18/05/2016
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om planlægning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) § 7
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 261 af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om planlægning« til: »lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)«, og »VVM-redegørelse« til: »miljøkonsekvensrapport«.
2. § 26 ophæves.
3. I § 29, stk. 2, ændres »§§ 22-28« til: »§§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)«.
4. I § 29, stk. 3, ændres »§§ 22-28« til: »§§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)«.
5. I § 67, stk. 1, ændres »§§ 26-28« til: »§§ 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om planlægning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) § 7
Til nr. 1
VE-lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., indeholder en henvisning til VVM reglerne i lov om planlægning. Det foreslås, at “lov om planlægning” ændres til “lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)”, og at “VVM-redegørelse” ændres til “miljøkonsekvensrapport”. De foreslåede ændringer, er en konsekvens af, at planlovens regler om miljøkonsekvensvurderinger med lovforslaget omfattes af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 26 gennemfører VVM-direktivet om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet for så vidt angår anlæg til udnyttelse af energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Bestemmelsen indeholder en række bemyndigelser for energi-, forsynings- og klimaministeren til, at fastsætte nærmere regler om bl.a. afgrænsning af anlæg, hvilke oplysninger og undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages, samt regler om underretning og høring af offentligheden. Hjemlerne er udmøntede i bekendtgørelse nr. 68 af 26, januar 2012 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) af projekter på havet, som i dag er reguleret i en række sektorlovgivninger, herunder VE-loven, samles i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Til nr. 3
VE-lovens § 29, stk. 2, indeholder en henvisning til VE-lovens § 26. Det foreslås, at henvisningen til VE-lovens § 26 ændres til en henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Som konsekvens heraf foreslås således “§§ 22-28” ændret til “§§ 22-25 og §§ 27-28 samt lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)”. Baggrunden for ændringen er, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) efter VE-loven flyttes til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. bemærkningerne til § 7, nr. 2.
Til nr. 4
VE-lovens § 29, stk. 3, indeholder en henvisning til VE-lovens § 26. Det foreslås, at henvisningen til VE-lovens § 26 ændres til en henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Som konsekvens heraf foreslås således “§§ 22-28” ændret til “§§ 22-25 og §§ 27-28 samt lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)”. Baggrunden for ændringen er, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) efter VE-loven flyttes til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. bemærkningerne til § 7, nr. 2.
Til nr. 5
VE-lovens § 67, stk. 1, indeholder en henvisning til VE-lovens § 26, som foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 7, nr. 2, om miljøkonsekvensvurdering.
Det foreslås, at bestemmelsens henvisning til VE-lovens § 26 ændres til en henvisning til lovens bestemmelser i §§ 27 og 28 og at der yderligere henvises til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) efter VE-loven med lovforslaget bliver omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. bemærkningerne til § 7, nr. 2.