Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandssænkende foranstaltninger og takstfinansiering heraf og ændrede regler om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand)

Kilde

Til nr. 1

Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 (herefter benævnt miljøbeskyttelsesloven), regulerer adskillige steder i lovens kapitel 4 om beskyttelse af overfladevand, i kapitel 8 om ekspropriation og i kapitel 9 om tilsyn forhold vedr. spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold blev med lov nr. 1567 af 27. december 2019 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og selskabsskatteloven forsynet med populærtitlen »vandsektorloven«, jf. lovens § 1, nr. 1.

Det foreslås overalt i miljøbeskyttelsesloven at ændre »lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold« til: »vandsektorloven«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der ved henvisninger i lov om miljøbeskyttelse til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold vil blive anvendt populærtitlen »vandsektorloven«.

Til nr. 2

Det følger af overskriften til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, at kapitlet vedrører beskyttelse af overfladevand.

Det foreslås, at overskriften til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 affattes, således: »Beskyttelse af overfladevandområder m.v.«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvormed der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 32. Efter den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen skulle fastlægge områder, hvor terrænært grundvand medfører fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, som tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvormed der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 32 b. Efter den foreslåede bestemmelse i § 32 b, stk. 2, vil spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, få en pligt til at forsyne områder, som kommunalbestyrelsen fastlægger i spildevandsplanen med grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Endvidere indeholder kapitlet allerede regler, som har til formål at beskytte overfladevandområder, men som efter fast praksis også kan anvendes til at regulere støj og lugtgener fra spildevandsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30.

Den foreslåede ændring vil indebære, at overskriften vil være dækkende for indholdet i kapitlet, og at overskriften herudover bringes i overensstemmelse med det gældende indhold i kapitlet.

Til nr. 3

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., at hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og § 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget.

Det følger af bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 4, 1. pkt., at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for planlægningen for bortskaffelse af spildevand i kommunen efter stk. 1, og efter bestemmelsen i stk. 4, 3. pkt., at ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Bemyndigelsen i § 32, stk. 4, 3. pkt., er ikke udnyttet i dag.

Det foreslås med ændringen af § 30, stk. 1, 1. pkt., at »§ 32, stk. 4« ændres til »§ 32, stk. 5«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32, således at stk. 2-5, herefter bliver stk. 3-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Med den foreslåede henvisning til § 32, stk. 5, er der ikke tilsigtet en ændring af påbudsbestemmelsen i § 30.

Til nr. 4

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, fastlægges.

Kommunens spildevandsplan udgør det planmæssige grundlag for spildevandshåndteringen i den enkelte kommune. Spildevandsplanerne kan endvidere udarbejdes på tværs af kommunegrænserne, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

De nærmere regler om spildevandsplanen er fastsat i § 32, stk. 2 og 3, og regler fastsat i medfør af § 32, stk. 4 og 5. For nærmere om gældende ret se lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag ikke regler for planlægning i kommunerne for håndtering af terrænnært grundvand.

Det foreslås at indsætte et nyt § 32, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen fastlægger områder, inden for eksisterende eller planlagte kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand, jf. stk. 1, 1. pkt., hvor terrænnært grundvand medfører en fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven.

Ved terrænnært grundvand i denne sammenhæng forstås det vand, som står under terræn og som medfører en fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg. Terrænnært grundvand omfatter ikke eventuelle oversvømmelser fra kyst, vandløb og søer, og oversvømmelser fra tag- og overfladevand (regnvand). I det omfang, at det er muligt at identificere, at faren for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket vand i spildevandsanlæg er forårsaget af indsivende havvand, vil der heller ikke være tale om terrænnært grundvand. Se yderligere herom i lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.2.

Ved kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand forstås, at tag- og overfladevand (regnvand) håndteres af spildevandsforsyningsselskabet i enten fælles kloakledninger (dvs. spildevand og regnvand afledes i samme ledningsnet) eller separate kloakledninger (dvs. spildevand og regnvand afledes i hver deres ledningsnet).

Et eksisterende kloakeret område til håndtering af tag- og overfladevand er et område, som i spildevandsplanen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, er planlagt kloakeret, og hvor spildevandsforsyningsselskabet, omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, har gennemført kloakering.

Et område, som er planlagt kloakeret til håndtering af tag- og overfladevand, er et område, hvor kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har planlagt området kloakeret, men hvor spildevandsforsyningsselskabet, jf. ovenfor, ikke har gennemført kloakeringen til håndtering af tag- og overfladevand.

Ved fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger forstås, at terrænnært grundvand står i et niveau, som vil kunne forårsage skader både over og under terræn på f.eks. vejkasser, broer, kældre og bygningsfundamenter.

Ved fare for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber, forstås, at selskabet har konstateret eller vil kunne konstatere uønsket vand i deres ledninger og renseanlæg.

De områder, som efter den foreslåede bestemmelse vil skulle fastlægges, vil være områder, hvor relevante kortlægninger, data m.v. viser, at der er en sandsynlighed for, at terrænnært grundvand vil kunne medføre en fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber, omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven. Se nærmere om den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. kortlægning i lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 2, vil indebære en løbende forpligtigelse for kommunalbestyrelsen til at fastlægge områder i spildevandsplanen til håndtering af terrænnært grundvand inden for de til en hver tid eksisterende eller planlagte kloakerede områder i spildevandsplanen til håndtering af tag- og overfladevand.

De gældende regler i § 32, stk. 2, der bliver stk. 3, hvorefter spildevandsplanen ikke må stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter § 32, stk. 4, der bliver stk. 5, vil tilsvarende finde anvendelse på fastlæggelse af områder efter den foreslåede § 32, stk. 2.

Tilsvarende vil bestemmelsen i § 32, stk. 3, der bliver stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan ikke kan påklages til anden administrativ myndighed finde anvendelse for kommunalbestyrelsens planlægning for håndtering af terrænært grundvand i spildevandsplanen. Dette vil indebære, at kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan, hvori områder fastlægges i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, således heller ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om planlægningen efter den foreslåede § 32, stk. 2, herunder om områder, som kommunalbestyrelsen ikke må fastlægge i medfør af § 32, stk. 4, der bliver stk. 5. For nærmere om § 32, stk. 4, der bliver stk. 5, vedrørende planlægningen efter den foreslåede stk. 2, henvises der til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6-8.

Det bemærkes, at bestemmelsen i § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, vedrørende håndteringen af tag- og overfladevand ikke vil være relevant for fastlæggelsen af områder i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig skulle ses i sammenhæng med den foreslåede § 32 b, stk. 2, hvorefter spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, pålægges en forsyningspligt med grundvandssænkende foranstaltninger for de områder, som kommunalbestyrelsen fastlægger i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8. For nærmere herom henvises til den foreslåede § 32 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2, at spildevandsplanen ikke må stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4.

Det foreslås i § 32, stk. 2, der bliver stk. 3, at »stk. 4« ændres til »stk. 5«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i § 32, hvorefter § 32, stk. 2-5, bliver stk. 3-6.

Bestemmelsen i § 32, stk. 2, der bliver stk. 3, vil også finde anvendelse for planlægningen efter den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 4, indeholder en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om planlægningen for bortskaffelse af spildevand efter § 32, stk. 1, herunder om planens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven.

Bemyndigelsen i stk. 4, 1. og 2. pkt., er udnyttet i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (herefter benævnt spildevandsbekendtgørelsen) som fastsætter nærmere regler om de kommunale spildevandsplaner, herunder de indholdsmæssige krav til planen. Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om, at spildevandsplanen skal ajourføres af kommunalbestyrelsen, når der sker ændringer i forudsætningerne herfor. Forud for planens vedtagelse skal forslaget til planen forhandles med spildevandsforsyningsselskabet og skal derefter i 8 ugers offentlig høring på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen offentliggør spildevandsplanen, når den er vedtaget, jf. spildevandsbekendtgørelsens §§ 6-8.

Det foreslås, at der i § 32, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., efter »stk. 1« indsættes: »og 2«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bemyndigelsen for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om planlægningen efter § 32, stk. 1, herunder om planens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor, udvides til også at omfatte planlægningen efter den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten, at der med hjemmel i stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., vil blive fastsat regler i spildevandsbekendtgørelsen om planlægningen efter den foreslåede § 32, stk. 2.

I den forbindelse forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om de planlagte grundvandssænkende foranstaltninger, herunder den forventede tidsmæssige gennemførelse heraf, oplysninger om de gennemførte foranstaltninger, samt oplysninger om ledningsnet til afledning af terrænnært grundvand. Se nærmere om ledningsnettet i lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Der forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal udtage fastlagte områder eller dele af fastlagte områder til håndtering af terrænnært grundvand af spildevandsplanen igen i de tilfælde, hvor spildevandsforsyningsselskaberne ikke må foretage grundvandssænkende foranstaltninger som følge af manglende samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. For nærmere om spildevandsforsyningsselskabernes foreslåede forsyningspligt med grundvandssænkende foranstaltninger og beregning af foranstaltningernes samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed henvises til den foreslåede § 32 b, stk. 2 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 19, og bemærkningerne hertil.

Det forventes desuden, at der vil blive fastsat regler om, at spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om relevante kortlægning, data m.v., der er lagt til grund ved planlægningen.

Herudover er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om tidsfrister for kommunalbestyrelsens planlægning i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2. Det er hensigten at fastsætte en frist, indenfor hvilken de første planlægninger på baggrund af eksisterende viden, som f.eks. kendte kortlægninger, data og viden, skal være gennemført, og en frist (eller evetuelt flere) til en opdatering af planlægningen på baggrund af eventuel yderligere viden til brug for fastlæggelsen af områderne. Der vil kunne fastsættes andre frister for planlægningen i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Herefter er det hensigten, at opdatering af spildevandsplanen vil skulle følge den almindelige revision, når der sker ændringer i forudsætningerne for planlægningen.

Det forventes endvidere, at reglerne i spildevandsbekendtgørelsens §§ 6-8 om inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure tilsvarende vil finde anvendelse for planlægningen i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., hvorefter inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering ligeledes vil kunne finde anvendelse for planlægning efter den foreslåede § 32, stk. 2.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsen i stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., vil endvidere kunne udnyttes til at fastsætte andre regler om planlægningen efter den foreslåede § 32, stk. 2, end de ovenfor nævnte.

Den foreslåede udvidede bemyndigelse i stk. 4, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede udvidelse af den gældende bemyndigelse i § 32, stk. 4, 3. pkt., om hjemmel til også at fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen m.v. og den foreslåede indsættelse af 4. pkt. i § 32, stk. 4, vedrørende hjemmel til at fastsætte regler om, at visse områder ikke skal kunne fastlægges efter den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 4, 3. pkt., indeholder bemyndigelse for miljøministeren til at bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen efter stk. 1 og administrationen af loven.

Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag.

Det foreslås i § 32, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., at der efter »nærmere angivne forudsætninger« indsættes: », herunder kortlægning, data m.v.,«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 32, stk. 4, 1. pkt., hvorved bemyndigelsen for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler for planlægningen efter § 32, stk. 1, udvides til også at omfatte planlægningen efter den foreslåede § 32, stk. 2. Se nærmere herom lovforslagets § 1, nr. 4 og 6, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring af § 32, stk. 4, 3. pkt., vil indebære, at der også kan fastsættes regler om, at særlig viden, antagelser eller anden nødvendig baggrundsforståelse eller specifikt materiale, skal lægges til grund ved planlægningen efter § 32, stk. 1, og den foreslåede § 32, stk. 2.

Dette vil f.eks. kunne omfatte statslige kortlægninger eller data om grundvandsdannelse og terrænnært grundvand inden for en kommunes område eller at kommunalbestyrelsen i øvrigt skal lægge konkret lokal viden om forholdene i kommunen til grund for planlægningen i medfør af § 32, stk. 1, og den foreslåede § 32, stk. 2.

De nærmere regler herom forventes udmøntet i spildevandsbekendtgørelsen.

Til nr. 8

Efter § 32, stk. 4, i miljøbeskyttelsesloven kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om planlægningen efter § 32, stk. 1, herunder om planens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven.

Der kan ikke i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse fastsættes regler om, at visse områder ikke må fastlægges i spildevandsplanen.

Det foreslås i § 32, stk. 4, der bliver stk. 5, at indsætte som 4. pkt.; Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at visse områder ikke må fastlægges efter stk. 2.

Det foreslåede vil indebære, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen ved fastlæggelsen af områder til håndtering af terrænært grundvand i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ikke må fastlægge visse områder inden for de kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand, som ellers ville kunne opfylde kravene i den foreslåede § 32, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 32, stk. 4, 1-3. pkt., som bliver stk. 5, 1.-3. pkt., til at blive fastlagt i spildevandsplanen.

Dette vil f.eks. kunne være nye byområder, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af lov om planlægning skal fastsætte retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger for de områder, der er i fare for oversvømmelse eller erosion. Det vil herudover også kunne være områder, hvor det er åbenlyst for kommunalbestyrelsen, at spildevandsforsyningsselskaberne ikke vil kunne eller må gennemføre grundvandssænkende foranstaltninger. Dette vil f.eks. kunne være hvis det er fysisk umuligt for spildevandsforsyningsselskaberne at gennemføre grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det er åbenlyst, at det ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, eller hvis det er åbenlyst, at spildevandsforsyningsselskaberne ikke vil kunne opnå de nødvendige tilladelser, dispensationer eller godkendelser

Det forventes, at der vil blive fastsat regler herom i spildevandsbekendtgørelsen. Spildevandsbekendtgørelsen forventes revideret efter en periode med erfaringsopsamling, hvis erfaringsopsamlingen viser, at der er behov herfor, herunder at der viser sig andre områder end nævnt ovenfor, hvor der ikke bør eller kan gennemføres grundvandssænkende foranstaltninger, eller at det i øvrigt er åbenlyst, at området ikke bør fastlægges i spildevandsplanen.

Til nr. 9

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 5, nr. 3, at miljøministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i planlægningen efter stk. 1, kan pålægge spildevandsforsyningsselskaberne at fastsætte et serviceniveau for håndteringen af tag- og overfladevand i medfør af reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 6, og at lægge specifikke forudsætninger til grund for den samfundsøkonomiske analyse.

Det foreslås i § 32, stk. 5, nr. 3, der bliver stk. 6, nr. 3, at »stk. 6« ændres til »stk. 7«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 32 b, stk. 2, hvorefter § 32 b, stk. 2-6, herefter bliver § 32 b, stk. 3-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Der er herved ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden.

Til nr. 10

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32 a, stk. 1, at den der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter § 32, stk. 1.

Overtrædelse af § 32 a, stk. 1, kan straffes med bøde, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 7.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 460 af 12. juni 2009, og det fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for, at indhente oplysninger fra spildevandsforsyningsselskabet, som kommunen ikke selv er i besiddelse af, men som, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, og spildevandsbekendtgørelsen, skal indgå i kommunens spildevandsplan, jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, side 4694.

Det foreslås i § 32 a, stk. 1, at indsætte efter »§ 32, stk. 1«: »og 2«.

Den foreslåede ændring af § 32 a, stk. 1, vil indebære, at kommunalbestyrelsens adgang til at anmode spildevandsforsyningsselskaberne om oplysninger til brug for planlægningen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, udvides til også at vedrøre kommunalbestyrelsens planlægning i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Kommunalbestyrelsen vil således også kunne anmode spildevandsforsyningsselskaberne om oplysninger, som kommunalbestyrelsen ikke selv er i besiddelse af vedrørende terrænnært grundvand. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om uønsket indsivning af terrænnært grundvand i spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg eller oplysninger om, hvor problemerne med oversvømmelse fra terrænnært grundvand kan lokaliseres til. Der vil være tale om oplysninger som spildevandsforsyningsselskabet er i besiddelse af, men som kommunalbestyrelsen ikke selv er i besiddelse af.

Reglerne i § 32 a, stk. 2-4, vil ligeledes finde anvendelse for planlægningen i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Undladelse af at meddele oplysninger i medfør af § 32 a, stk. 1, er strafbelagt i medfør af § 110, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 11

Det følger af den gældende § 32 b, stk. 1, at spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven har en pligt til at forsyne ejendomme, der ligger inden for spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområder, som fastlægges af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1. Forsyningspligten forstås således, at spildevandsforsyningsselskabet forpligtes til at føre stikledning frem til grundgrænsen, modtage spildevandet fra ejendommen og transportere dette videre til behandling, jf. bemærkningerne til § 32 b, stk. 1, Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L91 som fremsat, side 68.

For nærmere om gældende ret se lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Forsyningspligten efter § 32 b, stk. 1, omfatter ikke grundvandssænkende foranstaltninger til håndtering af terrænnært grundvand. I dag er hver grundejer selv ansvarlig for at håndtere og finansiere forebyggelse og udbedring af skader fra terrænnært grundvand gennem individuelle løsninger. For nærmere om håndteringen af det terrænnære grundvand henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Det foreslås at indsætte et nyt § 32 b, stk. 2, hvorefter spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, er forpligtet til at forsyne områder, som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32, stk. 2, med grundvandssænkende foranstaltninger i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, jf. stk. 1, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt efter regler fastsat i medfør af stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en pligt for spildevandsforsyningsselskabet til at forsyne områder med grundvandssænkende foranstaltninger i spildevandsforsyningsselskabernes kloakeringsområder, som fastlagt af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen, hvis det efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8, vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at forsyne området.

Den foreslåede forsyningspligt vil omfatte områder, som ligger inden for eksisterende eller planlagte kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand (regnvand), og hvor terrænnært grundvand medfører en fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører nævnte spildevandsforsyningsselskaber, jf. den foreslåede § 32, stk. 2. For nærmere herom henvises til den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Kloakerede områder skal forstås i overensstemmelse med § 32, stk. 1.

Ved grundvandssænkende foranstaltninger forstås foranstaltninger som har en generel grundvandssænkende effekt på det terrænnære grundvand. Det kan f.eks. være anlæg af grøfter, dræn eller en 3. ledning til afledning af det terrænnære grundvand eller lignende med det formål at lede vandet væk fra området. Grundvandssænkning kan f.eks. også ske via grundvandsboringer, hvor grundvand pumpes op og ledes væk.

Det afledte terrænnære grundvand vil blive håndteret som spildevand, og anlæg, der afleder det terrænnære grundvand, vil blive en del af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg og ledningsnet. For nærmere herom se lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2 og 3.2.2.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at spildevandsforsyningsselskabet efter den foreslåede bestemmelse kun vil være forpligtet til at gennemføre grundvandssænkende foranstaltninger for et område, hvis beregninger efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8, viser at det vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at forsyne området med disse foranstaltninger.

Det nærmere omfang af forsyningspligten og tidsfrist for opfyldelse heraf vil blive aftalt af kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskabet i forbindelse med de årlige drøftelser om forsyningsforholdene i kommunen. Kan der ikke opnås en aftale på rimelige vilkår eller overtrædes aftalen af spildevandsforsyningsselskaberne kan kommunalbestyrelsen påbyde at forsyne et område inden for det kloakeringsområde som er fastsat i spildevandsplanen inden for en nærmere frist. Se nærmere om den forslåede ændring af § 32 b, stk. 3-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 15-17 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede forsyningspligt forudsætter, at spildevandsforsyningsselskabet vil kunne opnå de nødvendige tilladelser, dispensationer og godkendelser i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant lovgivning for at kunne gennemføre forsyningspligten. F.eks. vil selskabet efter omstændighederne skulle indhente en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af terrænnært grundvand til vandløb, søer eller havet eller en tilladelse efter den foreslåede bestemmelse i vandforsyningslovens § 26, stk. 1, til at foretage grundvandssænkende foranstaltninger. For nærmere om tilladelseskravet til grundvandssænkninger se lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.

I de tilfælde, hvor forsyningspligten opfyldes med anlæg af f.eks. en tredje ledning til en ejendoms skelgrænse vil de gældende regler om pligt om tilslutning til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaberne, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3 og 4, og § 30, stk. 1, kunne finde anvendelse. Reglerne om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 58, vil ligeledes kunne finde anvendelse for spildevandsanlæg, der anlægges som led i den foreslåede forsyningspligt. For nærmere om ekspropriation se lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Bestemmelsen i § 32 b, stk. 2, 1. pkt., om forbud mod at anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen vil ligeledes finde anvendelse på den foreslåede bestemmelse i § 32 b, stk. 2. Se nærmere herom i lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Kommunalbestyrelsen vil føre tilsyn med den foreslåede forsyningspligt efter miljøbeskyttelseslovens § 65.

Til nr. 12

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 2, 2. pkt., at spildevandsforsyningsselskaber alene er forpligtet til at opfylde et i spildevandsplanen fastsat serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand, hvis det er fastsat i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5. Det fremgår af § 32, stk. 2, 3. pkt., at hvis kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har bestemt, at serviceniveauet skal fastsættes af spildevandsforsyningsselskabet, eller hvis kommunalbestyrelsen i øvrigt ikke har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5, skal spildevandsforsyningsselskabet fastsætte et serviceniveau i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 6 og § 32, stk. 5.

Det foreslås i § 32 b, stk. 2, 2. pkt., og to steder i 3. pkt., der bliver stk. 3, 2. og 3. pkt., at ændre »§ 32, stk. 5« til: »§ 32, stk. 6«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i § 32, hvorefter § 32, stk. 2-5, bliver stk. 3-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Der er med ændringen ikke tilsigtet nogen ændringer i retstilstanden.

Til nr. 13

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 2, 1. pkt., at spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, ikke må anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1.

Efter bemærkningerne til bestemmelsen indebærer dette, at spildevandsforsyningsselskaberne skal anlægge ledningsnet i overensstemmelse med den politisk vedtagne spildevandsplan, og at ledningerne skal dimensioneres således, at ledningerne sikrer en god og effektiv afledning af alt spildevand, herunder tag- og overfladevand, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L91 som fremsat, side 68.

Begrebet ledningsnet skal bl.a. forstås i overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsens § 3, nr. 7, hvorefter der ved spildevandsanlæg forstås åbne såvel som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse. Begrebet omfatter således alle spildevandsforsyningsselskabets ledninger, pumper m.v. Det vil sige det, der transporterer spildevand for at sikre en god afledning.

Det foreslås i § 32 b, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., at indsætte efter »stk. 1«: »og 2«.

Det foreslåede vil indebære, at pligten i den gældende § 32 b, stk. 2, 1. pkt., hvorefter spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, ikke må anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, udvides til også at omfatte de områder i spildevandsplanen, som kommunalbestyrelsen skal fastlægge i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2. Det vil være områder, hvor terrænnært grundvand medfører en fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører ovennævnte spildevandsforsyningsselskaber, jf. lovforslagets § 32, stk. 2, og lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede forsyningspligt i § 32 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil, og det ledningsnet som selskabet anlægger til opfyldelse af forsyningspligten.

Det foreslåede vil indebære, at ledningsnettet for terrænnært grundvand, vil skulle anlægges i overensstemmelse med spildevandsplanen og vil skulle dimensioneres således, at det sikrer en god og effektiv afledning af terrænnært grundvand.

Ved ledningsnet forstås de ledninger, som selskabet anlægger til opfyldelse af selskabets forsyningspligt, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 14

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 2, 3. pkt. at hvis kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har bestemt, at serviceniveau skal fastsættes af spildevandsforsyningsselskabet, eller hvis kommunalbestyrelsen i øvrigt ikke har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5, skal spildevandsforsyningsselskabet fastsætte et serviceniveau i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 6 og § 32, stk. 5.

Det foreslås i § 32 b, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., at ændre »stk. 6« til: »stk. 7«.

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32 b, således at stk. 2-6, bliver stk. 3-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Der er med ændringen ikke tilsigtet nogen ændringer i retstilstanden.

Til nr. 15

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 c, aftaler omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten, jf. stk. 1, med spildevandsforsyningsselskabet.

Det foreslås i § 32 b, stk. 3, der bliver stk. 4, at indsætte efter »stk. 1«: »og 2, og pligt til beregninger efter regler fastsat i medfør af stk. 8«.

Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige drøftelse af forsyningsforholdene i kommunen, jf. § 32 c, også vil skulle aftale omfang og tidsfrist med spildevandsforsyningsselskaberne for opfyldelse af forsyningspligten i stk. 2, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil. Kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskabet vil endvidere også skulle aftale omfang og tidsfrist for opfyldelse af pligt til beregning af om forsyningen af et område vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 8, i lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede vil indebære, at forsyningspligten efter den foreslåede § 32 b, stk. 2, og pligt til at beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8, konkret udmøntes gennem aftaler mellem kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskabet.

Aftalerne forventes ikke fornyet årligt, men i de tilfælde, hvor der er behov for at aftale yderligere til opfyldelse af forsyningspligten eller pligt til at beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8, eller hvor tidligere indgåede aftaler viser sig at blive overflødige eller er uhensigtsmæssigt formulerede i forhold til ændrede behov, kan aftalerne fornys.

Aftalerne vil ikke kunne indeholde omfang og tidsfrist for forsyning af områder, hvor spildevandsforsyningsselskabet ikke har en forsyningspligt. Se nærmere herom i lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

Hvis der ikke vil kunne opnås en aftale på rimelige vilkår, eller overtrædes aftalen af spildevandsforsyningsselskabet, vil kommunalbestyrelsen kunne meddele spildevandsforsyningsselskaberne påbud til opfyldelse af forsyningspligten eller pligt til beregninger efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8. Se nærmere herom i lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

Miljøbeskyttelseslovens § 32 c, hvorefter kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet § 2, stk. 1, i vandsektorloven, årligt drøfter forsyningsforholdene i kommunen finder tilsvarende anvendelse for den foreslåede forsyningspligt i § 32 b, stk. 2.

Til nr. 16

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, at forsyne et givent område inden for en nærmere fastsat frist, hvis der ikke kan opnås en aftale på rimelige vilkår, jf. stk. 3, eller hvis spildevandsforsyningsselskabet overtræder aftalen.

Med rimelige vilkår forstås at påbuddet ikke pålægger spildevandsforsyningsselskabet uforholdsmæssigt store byrder som selskabet ikke vil kunne opfylde enten økonomisk eller praktisk, jf. bemærkningerne til § 32 b, stk. 4, Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L91 som fremsat, side 68.

Det foreslås i § 32 b, stk. 4, der bliver stk. 5, at ændre »stk. 3« til: »stk. 4« og efter »spildevandsplanen,« at indsætte: »eller at foretage beregninger efter regler fastsat i medfør af stk. 8,«.

Den foreslåede ændring, hvorved stk. 3 ændres til stk. 4, er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32 b, således at stk. 2-6, herefter bliver stk. 3-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Påbudsbestemmelsen i § 32 b, stk. 4, der bliver stk. 5, vil som følge af lovforslagets § 1, nr. 15, også omfatte påbud om forsyning af et givent område med grundvandssænkende foranstaltninger til opfyldelse af den foreslåede forsyningspligt i § 32 b, stk. 2, inden for en nærmere fastsat frist, hvis der ikke kan opnås en aftale på rimelige vilkår, jf. stk. 4, eller hvis spildevandsforsyningsselskabet overtræder aftalen.

De områder, som kommunalbestyrelsen vil kunne påbyde spildevandsforsyningsselskaber, omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, at forsyne med grundvandssænkende foranstaltninger, vil være de områder inden for spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, som er fastlagt af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Kommunalbestyrelsen kan ikke påbyde spildevandsforsyningsselskaber at forsyne andre områder end dem, der er fastlagt i spildevandsplanen i medfør af den foreslående § 32, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen vil kun kunne påbyde spildevandsforsyningsselskabet at forsyne et givent område med grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8.

Ved vurderingen heraf skal kommunalbestyrelsen lægge spildevandsforsyningsselskabets beregninger af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8, til grund for påbuddet.

Kommunalbestyrelsen vil ligeledes hvor relevant skulle lægge regler om forsyningspligtens omfang og tidsfrist fastsat i medfør af § 32 b, stk. 5, der bliver stk. 6, til grund for påbuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Den foreslåede indsættelse i § 32 b, stk. 4, der bliver stk. 5, af »eller at foretage beregninger efter reglerne fastsat i medfør af stk. 8,«, vil indebære at hvis der ikke kan opnås en aftale på rimelige vilkår efter stk. 3, der bliver stk. 4, eller hvis aftalen overtrædes af spildevandsforsyningsselskabet, vil kommunalbestyrelsen kunne påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, at beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8.

Kommunalbestyrelsen vil alene kunne påbyde selskabet at foretage beregninger efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8, og at beregningerne skal foretages inden for en given frist.

Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne påbyde spildevandsforsyningsselskaberne at genberegne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for områder, som spildevandsforsyningsselskabet allerede har regnet på i den gældende spildevandsplan.

Et påbud efter stk. 4, der bliver stk. 5, vil ikke kunne meddeles, før kommunalbestyrelsen har vurderet, hvorvidt de anser det pågældende aftaleudkast som værende på rimelige vilkår, jf. § 32 b, stk. 3, der bliver stk. 4, og lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Påbud vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91. Som en del af klagen vil nævnet kunne tage stilling til, om der har været foretaget de fornødne bestræbelser på at indgå en aftale på rimelige vilkår. Hvis spildevandsforsyningsselskabet ikke opfylder påbuddet kan selskabet pålægges straf efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 17

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 5, at miljøministeren fastsætter regler om forsyningspligten, herunder omfang og tidsfrist, jf. stk. 1. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Efter bemærkningerne til bestemmelsen i lov nr. 132 af 16. februar 2016, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L91 som fremsat, side 68, var bemyndigelsen først tiltænkt udmøntet efter en erfaringsopsamling.

Det foreslås i § 32 b, stk. 5, der bliver stk. 6, at indsætte efter »stk. 1«: »og 2«.

Den foreslåede ændring i § 32 b, stk. 5, der bliver stk. 6, vil medføre en udvidelse af miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om forsyningspligten, herunder om omfang og tidsfrist, således at ministeren både fastsætter regler om forsyningspligten efter § 32 b, stk. 1 og den foreslåede forsyningspligt i § 32 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Der er endnu ikke fastsat regler om forsyningspligten i § 32 b, stk. 1, da der ikke er tilvejebragt tilstrækkeligt grundlag herfor.

For så vidt angår den foreslåede forsyningspligt i § 32 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om, hvordan spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle afgøre, hvilken grundvandssænkende foranstaltning selskabet vil skulle forsyne et område med i det tilfælde, hvor beregninger efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8, viser, at der er positiv samfundsøkonomi ved flere forskellige grundvandssænkende foranstaltninger til forsyning af området. For nærmere om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed henvises til § 32 b, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Derudover forventes bemyndigelsen vedrørende forsyningspligten i den foreslåede § 32 b, stk. 2, løbende udmøntet efter en periode med erfaringsopsamling.

Til nr. 18

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 6, at miljøministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand efter stk. 2, 3. pkt., skal fastsættes af spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau, at spildevandsforsyningsselskaberne skal lægge specifikke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger til grund ved fastsættelse af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau, og at spildevandsforsyningsselskaber skal offentliggøre de serviceniveauer, de har fastsat i medfør af stk. 2, 3. pkt., og de kortlægninger, beregninger og vurderinger, der ligger til grund for serviceniveauerne, på deres hjemmeside.

Det foreslås i § 32 b, stk. 6, nr. 1 og 3, der bliver stk. 7, nr. 1 og 3, at ændre »stk. 2, 3. pkt.« til: »stk. 3, 3. pkt.«.

Det foreslåede er en konsekvens af indsættelse af et nyt stk. 2 i § 32 b, således at stk. 2-6, herefter bliver stk. 3-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Der er med ændringen ikke tilsigtet nogen ændringer i retstilstanden.

Til nr. 19

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand og om beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed herved. Der henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere om gældende ret og pkt. 3.2.2.2 for nærmere om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Det foreslås at indsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse som stk. 8 i § 32 b.

Det foreslås med § 32 b, stk. 8, nr. 1, 1. pkt., at miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for spildevandsforsyningsselskaber til at beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved forsyning af områder med grundvandssænkende foranstaltninger i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, jf. stk. 2, og om tidsfrister herfor.

Den foreslåede bemyndigelse i nr. 1, 1. pkt., vil indebære, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven vil skulle beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved forsyning af områder, som fastlagt af kommunalbestyrelsen i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, med grundvandssænkende foranstaltninger i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 2. For nærmere om § 32, stk. 2, henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bemyndigelse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede forsyningspligt i § 32 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt med grundvandssænkende foranstaltninger først vil indtræde i de fastlagte områder, hvis det vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 32 b, stk. 8. Bemyndigelsen vil endvidere skulle ses i sammenhæng med § 32 b, stk. 5, der bliver stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om forsyningspligtens omfang.

Ved samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed skal forstås, at de forventede skadesomkostninger er større end de beregnede omkostninger til forebyggelse af oversvømmelse af infrastruktur og bygninger og uønsket indsivning af terrænnært grundvand i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber, ved grundvandssænkende foranstaltninger.

Områder omfattet af den foreslåede bemyndigelse i 1. pkt. vil være de områder, som kommunalbestyrelsen fastlægger i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, inden for spildevandsforsyningsselskabernes kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand, hvor terrænnært grundvand medfører fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning af terrænnært grundvand i spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg.

Ved grundvandssænkende foranstaltninger skal forstås foranstaltninger, som har en generel grundvandssænkende effekt på det terrænnære grundvand i det område, som spildevandsforsyningsselskabet skal forsyne i medfør af den foreslåede § 32, b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil. De grundvandssænkende foranstaltninger vil f.eks. kunne være anlæggelse af grøfter, dræn eller en 3. ledning til afledning af det terrænnære grundvand eller lignende med det formål at lede vandet væk fra området. Grundvandssænkning vil f.eks. også kunne ske via grundvandsboringer, hvor grundvand pumpes op og ledes væk.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne skal foretage samfundsøkonomiske beregninger ved forsyning af områder, som fastlagt af kommunalbestyrelsen efter den foreslåede § 32, stk. 2, med grundvandssænkende foranstaltninger inden for forsyningsselskabets fastlagte kloakeringsområde.

Bemyndigelsen i den foreslåede stk. 8, nr. 1, 1. pkt., vil endvidere indebære, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om tidsfrister for, hvornår spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle have gennemført beregningerne. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om tidsfrister for spildevandsforsyningsselskabernes beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, forventes først udmøntet efter en periode med erfaringsopsamling.

Det foreslås med § 32 b, stk. 8, nr. 1, 2. pkt ., at miljøministeren i den forbindelse kan fastsætte regler om beregningen af den samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, herunder hvilke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, som spildevandsforsyningsselskaberne skal udarbejde, foretage og lægge til grund for beregningen.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at ministeren i forbindelse med regler om spildevandsforsyningsselskabernes pligt til at beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved forsyning af områder med grundvandssænkende foranstaltninger inden for forsyningsselskabets kloakeringsområde også vil kunne fastsætte regler om, hvorledes spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed. Bemyndigelsen vil således indebære, at der vil kunne fastsættes regler om en metode, som spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle benytte ved beregning af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der således kunne fastsættes regler om en metode, hvorefter spildevandsforsyningsselskaberne indledningsvis vil skulle foretage en kortlægning af faren for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger og uønsket indsivning af grundvand i spildevandsanlæg som følge af terrænnært grundvand i det fastlagte område. Efterfulgt af en kortlægning af de berørte værdier i området i form af f.eks. infrastruktur, bygninger og spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg. Dernæst af en beregning af de forventede skadesomkostninger ved oversvømmelse og uønsket indsivning af grundvand i spildevandsanlægget, samt opstilling og vurdering af forskellige scenarier for forsyning af området med grundvandssænkende foranstaltninger og beregning af omkostningerne forbundet hermed. Endelig en opgørelse af omkostningerne forbundet med skader på f.eks. infrastruktur, bygninger og uønsket vand i spildevandsanlægget uden investering i grundvandssænkende foranstaltninger sammenholdt med udgifterne ved at gennemføre de forskellige vurderede scenarier for forsyning af området med grundvandssænkende foranstaltninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at der f.eks. som led i kortlægningen af faren og værdierne for området vil kunne fastsættes regler om, hvilke kortlægninger som spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle udarbejde, f.eks. med henblik på at vurdere oversvømmelsesfaren for et område sammenholdt med områdets værdier.

Til brug for spildevandsforsyningsselskabernes kortlægning vil der i den forbindelse f.eks. kunne fastsættes regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle tilvejebringe data om områdets grundvandsstand og grundvandsbevægelser eller anvende bestemte typer af data, f.eks. nationalt tilgængelige grundvandsdata, der stilles til rådighed af statslige myndigheder eller relevante lokale data for området, som spildevandsforsyningsselskaberne allerede er i besiddelse af, f.eks. fra indberetning fra driften eller borgerhenvendelser eller data som spildevandsforsyningsselskabet i øvrigt selv fremskaffer. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne til brug for deres kortlægning vil skulle anvende andre relevante kortlægninger, der f.eks. stilles til rådighed af statslige myndigheder.

Til brug for beregningen af de forventede skadesomkostninger ved oversvømmelse af infrastruktur og bygninger og evtentuelle besparelser ved reduktion af uønsket indsivning af grundvand i spildevandsanlægget vil der endvidere kunne fastsættes regler om, hvorledes disse vil skulle indgå i beregningen, og hvorledes omkostningerne forbundet med disse skader vil skulle opgøres. Der vil i den forbindelse f.eks. kunne fastsættes regler om, at det alene vil være markedsomsatte værdier, der vil skulle medtages. Der vil endvidere i den forbindelse kunne fastsættes regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne ved beregningerne vil skulle anvende og udarbejde bestemte typer af data vedrørende skaderne forårsaget af det terrænnære grundvand i det nuværende og et forventet fremtidigt klima inden for samme årrække.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at der f.eks. vil kunne fastsættes regler om, at spildevandsforsyningsselskabet ved vurdering af forskellige scenarier for forsyning af et område med grundvandssænkende foranstaltninger og beregningen af omkostninger forbundet hermed vil skulle vurdere og beregne på forskellige typer grundvandssænkende foranstaltninger og på investeringstidspunktet herfor og på afgrænsningen af de grundvandssænkende foranstaltninger. Bemyndigelsen vil endvidere give mulighed for at fastsætte regler om omfanget af nødvendige scenarieberegninger.

I den forbindelse vil der kunne fastsættes regler om, at vurderingen af forskellige scenarier for forsyning af et område med grundvandssænkende foranstaltninger og beregningen af omkostninger forbundet hermed vil kunne ske på forskellige måder alt efter om de grundvandssænkende foranstaltninger vil skulle udføres alene, eller sammen med spildevandsforsyningsselskabets øvrige opgaver, at den grundvandssænkende foranstaltning er af begrænset omfang, eller at det i øvrigt ikke giver mening at vurdere og beregne et givent scenarie.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes indebære, at der vil kunne fastsættes regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle opgøre skadesomkostningerne forbundet med oversvømmelse af f.eks. infrastruktur, bygninger og ved uønsket indsivning i spildevandsanlæg sammenholdt med udgifterne ved at gennemføre de forskellige vurderede scenarier for forsyning af området med grundvandssænkende foranstaltninger. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om, hvorledes spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle udregne besparelsen ved at gennemføre de grundvandssænkende foranstaltninger, herunder f.eks. opgjort som forskellen i skader før og efter en grundvandssænkende foranstaltning til forsyning af et område.

Det er hensigten at fastsætte regler om en metode for beregningen af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, som beskrevet ovenfor. Det forventes, at reglerne løbende vil blive justeret, som følge af erfaringsopsamling. Der forventes endvidere, at der vil blive udformet en vejledning til brug for spildevandsforsyningsselskabernes beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Den foreslåede bemyndigelse vil endeligt indebære, at der vil kunne fastsættes regler om andre metoder end beskrevet ovenfor ved beregning af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved at forsyne et område med grundvandssænkende foranstaltninger, som vil være egnet til at påvise om de forventede skadesomkostninger er større end de beregnede omkostninger til forebyggelse ved grundvandssænkende foranstaltninger i hele den grundvandssænkende foranstaltnings levetid.

Det foreslås med § 32 b, stk. 8, nr. 2 , at miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for spildevandsforsyningsselskaber til at inddrage kommunalbestyrelsen ved beregning af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed, jf. nr. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministeren kan fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabernes pligt til at inddrage kommunalbestyrelsen ved beregning af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed, herunder hvornår i beregningsprocessen inddragelse vil skulle ske, og at spildevandsforsyningsselskabet vil skulle tage kommunalbestyrelsens bemærkninger i betragtning ved færdiggørelsen af deres beregninger. Det er hensigten at fastsætte regler herom.

Det foreslås med § 32 b, stk. 8, nr. 3 , at miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for spildevandsforsyningsselskaber til at offentliggøre resultatet af selskabernes beregninger, herunder de kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, som indgår i beregningerne på spildevandsforsyningsselskabernes hjemmeside.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne på deres hjemmeside vil skulle offentliggøre resultatet af beregningerne, herunder de kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, som indgår i spildevandsforsyningsselskabernes beregninger af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved forsyning med grundvandssænkende foranstaltninger. Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at spildevandsforsyningsselskabet skal offentliggøre hele eller dele af den dokumentation, herunder de kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, som indgår i beregningerne.

Ved resultatet af beregningerne skal forstås både den situation, hvor spildevandsforsyningsselskabets beregninger viser, at det vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at forsyne et område med grundvandssænkende foranstaltninger, men også den situation, hvor beregningerne viser, at det ikke vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at forsyne et område med grundvandssænkende foranstaltninger.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne skal offentliggøre resultatet af beregningerne, herunder offentliggøre hele eller dele af den dokumentation, herunder de kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, som indgår i beregningerne.

Bestemmelsen forventes løbende justeret på baggrund af erfaringsopsamling.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 26, stk. 1, i vandforsyningsloven, at ved bygge- og anlægsarbejder, gravning af ler, grus, brunkul, kridt m.v. må bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke ske uden tilladelse. Tilladelsen meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 27 om statslige bygge- og anlægsarbejder.

Sager om tilladelse til bortledning m.v. behandles efter kapitel 4 i bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 21. juni 2024.

Efter vandforsyningsloven er der ikke krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden, fraset de tilfælde, der følger af § 26.

Det foreslås, at nyaffatte § 26, stk. 1, 1. pkt.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, 1. pkt., må bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke ske uden tilladelse.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at det gældende krav om tilladelse udvides, således at bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden generelt vil være omfattet af et krav om tilladelse, medmindre bortledningen m.v. er omfattet af en af undtagelserne i lovens § 26, stk. 2, som ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, eller af § 26, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 7, om sænkning af grundvandsstanden i dyrkningsøjemed efter vandløbslovens regler.

Formålet med den foreslåede tilladelsesordning er at bevare grundvandsforekomster i almindelighed og hensynet til miljø og naturbeskyttelse, jf. lovens §§ 1 og 2.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 2, hvorefter bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der vil kræve tilladelse efter loven, og som efter de hidtil gældende regler i vandforsyningslovens § 26 ikke har været omfattet af krav om tilladelse, er lovlig uden sådan tilladelse frem til den 1. juli 2035, hvis bortledning m.v. er påbegyndt inden lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, stk. 3, hvorefter bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bestående vej- og jernbaneanlæg, der vil kræve tilladelse efter loven, og som efter de hidtil gældende regler i vandforsyningslovens § 26 ikke har været omfattet af krav om tilladelse, er lovlig uden sådan tilladelse, hvis bortledning m.v. er påbegyndt inden lovens ikrafttræden.

Der henvises til de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2 og 3.

Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden kan ske under forhold af meget varierende karakter.

Ved husbyggeri kan der være tale om midlertidig bortpumpning af grundvand for at holde jorden tør under støbning af fundamenter, og de bortpumpede mængder kan være af størrelsesordenen 10 m3 i timen – svarende til ca. 90.000 m3 om året – eller mere. Ved vej- og jernbaneanlæg kan der være tale om lignende bortpumpning ved støbning af fundamenter til viadukter og til permanent tørholdelse af viadukter og om sænkning af grundvandsstanden ved gennemgravning af bakker. Ved en grusgrav og et kridtbrud kan der være tale om årelang bortpumpning af betydelige vandmængder for at holde graven eller bruddet tør under arbejdet. Hermed videreføres den gældende forståelse af bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder, gravning efter ler, grus, brunkul, kridt m.v.

Ved bortledning af grundvand fra et område kan der være tale om årelang bortledning til grøfter eller ved anvendelse af dræn eller via grundvandsboringer, hvor grundvandet pumpes op og ledes væk, f.eks. til grøft. Der vil også være tale om bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden, uanset om grundvandet bortledes i åbne grøfter eller i lukkede ledninger.

Beskrivelsen af måden, hvorpå grundvand kan bortledes eller på anden måde sænkes er ikke udtømmende.

Grundvand, omfattet af en tilladelse efter § 26, stk. 1, 1. pkt., som også vil skulle nyttiggøres til eksempelvis drikkevand eller produktion, vil kræve en tilladelse efter lovens § 20.

Ved bortledning af grundvand efter den foreslåede § 26, stk. 1, vil grundvandet ikke kunne nyttiggøres som det er tilfældet i medfør af en tilladelse til indvinding efter lovens § 20. I tilfælde af at grundvandet vil skulle nyttiggøres til eksempelvis drikkevand eller produktion, vil der dermed også skulle søges tilladelse til indvinding efter § 20.

Tilladelse til bortledning m.v. meddeles af kommunalbestyrelsen efter § 26, stk. 1, 2. pkt.

Ved vurderingen af om der kan meddeles tilladelse efter § 26, stk. 1, 1. pkt., vil kommunalbestyrelsen skulle tage afsæt i §§ 1 og 2 i vandforsyningsloven.

Herunder vil § 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (herefter benævnt indsatsbekendtgørelsen) også skulle inddrages.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår for udnyttelse af tilladelsen af hensyn til bevarelse af grundvandsforekomsten i almindelighed og hensynet til natur og miljøbeskyttelse, jf. lovens §§ 1 og 2.

Der vil bl.a. kunne fastsættes vilkår vedrørende den vandmængde, der tillades bortledt, den tilladelige sænkning af grundvandsstanden eller den højest tilladelige bortledning samt eventuelle foranstaltninger i forhold til anden ejendom eller eventuelle foranstaltninger i forhold til natur og miljø.

Det er hensigten, at de nærmere regler for kommunalbestyrelsens behandling af sagerne om bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden, herunder om krav til ansøgningen, vilkår for tilladelsen og digital kommunikation fastsættes i bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning med hjemmel i bl.a. vandforsyningslovens § 8 og § 82.

Om kommunalbestyrelsens tidsbegrænsning af tilladelser henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

For så vidt angår bortledning af grundvand m.v., der foretages i forbindelse med statslige bygge- og anlægsarbejder, må dette stadig kun ske efter forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen i medfør af den gældende § 27, stk. 1, jf. dog § 26, stk. 2. Anden statslig bortledning af grundvand m.v., der ikke er omfattet af § 27, vil være omfattet af en tilladelse i medfør af den foreslåede § 26, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med tilladelser efter § 26, stk. 1, jf. lovens § 65.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 26, stk. 1, vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lovens § 75.

Overtrædelse af § 26, stk. 1, eller tilsidesættelse af vilkår for en tilladelse efter loven vil kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovens § 84, stk. 1, nr. 1 og 3.

Til nr. 2

Af vandforsyningslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., følger, at tilladelse til bortledning ikke er nødvendig, når bortledningen må antages at blive af højst to års varighed, når bortledningen hvert af disse år må antages højst at omfatte 100.000 m3 grundvand, og når der endvidere ikke inden for 300 m fra bortledningsanlægget findes anlæg til indvinding af grundvand, der efter deres art er omfattet af § 20, bortset fra indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2. Efter § 26, stk. 2, 2. pkt., kan bortledning endvidere foretages uden tilladelse, når der opstår mulighed for skade på bestående vej- og jernbaneanlæg.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 26, stk. 2, 3. pkt. , hvorefter tilladelse efter stk. 1 ikke er nødvendig, når bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden hvert år må antages højst at omfatte 10.000 m3 grundvand.

Med det foreslåede indføres en minimumsgrænse for, hvornår der skal indhentes tilladelse til bortledning efter den foreslåede § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede vil indebære, at tilladelsen til bortledning af grundvand ikke er nødvendig, når det må antages, at bortledningen hvert år højst omfatter 10.000 m3 grundvand. Det anslås, at den mængde nedbør, der i gennemsnit falder i løbet af et vinterhalvår på en almindelig parcelhusgrund ikke medfører behov for bortledning af mere end 10.000 m3 grundvand.

Ejere af almindelige parcelhusgrunde, som vil have behov for at bortlede grundvand eller på anden måde sænke grundvandsstanden i løbet af vinterhalvåret ved eksempelvis mindre pumper eller drænrør, antages hermed ikke i almindelighed at blive omfattet af kravet om tilladelse.

Til nr. 3

(Til stk. 3)

Der er efter vandforsyningsloven ikke krav om, at tilladelse til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden skal meddeles for et bestemt tidsrum, og uden en tidsbegrænsning er tilladelsen gældende, så længe bygge- eller anlægsarbejdet eller gravningen af ler, grus, brunkul, kridt m.v. pågår.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 26 stk. 3 , hvorefter tilladelse efter stk. 1, bortset fra tilladelse til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder eller indvinding af råstoffer, meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilladelser til bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden, bortset fra tilladelser til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder eller ved indvinding af råstoffer, vil skulle meddeles for et nærmere bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år.

Det er forventningen, at de omfattede tilladelser som udgangspunkt vil blive meddelt for 30 år. Der vil kunne meddeles tilladelser af kortere varighed, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder forhold i §§ 1 og 2 i vandforsyningsloven.

Virkningen af tidsbegrænsningen vil være, at tilladelsen vil bortfalde ved udløbet af det tidsrum, der er fastsat i afgørelsen om tilladelse.

Ved vurderingen af varigheden af tilladelsen til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere dette på grundlag af formålsbestemmelserne i vandforsyningslovens §§ 1 og 2.

Der henvises til bemærkningerne nedenfor til det foreslåede § 26, stk. 4, om kommunalbestyrelsens vurdering af, om der kan meddeles en fornyet tilladelse ved udløb af en tidsbegrænset tilladelse.

Med det foreslåede anvendes begrebet råstoffer i stedet for begrebet gravning af ler, grus, brunkul, kridt, m.v., jf. den gældende § 26, stk. 1, 1. pkt.

Med råstoffer forstås råstoffer i den til enhver tid gældende råstoflov. For indeværende omfatter råstofloven sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster, jf. § 2 i bekendtgørelse af lov om råstoffer nr. 1230 af 20. november 2024.

(Til stk. 4)

Efter vandforsyningsloven § 26, stk. 1, er der ikke krav om, at tilladelse til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden skal meddeles for et bestemt tidsrum.

Det foreslås, at der i vandforsyningsloven indsættes et nyt § 26, stk. 4 , som fastsætter, at når en tilladelse efter stk. 1 bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, medmindre samfundsmæssige hensyn er til hinder herfor, jf. lovens §§ 1 og 2.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det foreslåede nye stk. 3 i § 26, hvorefter tilladelse efter stk. 1, bortset fra tilladelse til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder eller indvinding af råstoffer, meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan vare 30 år.

Det foreslåede vil indebære, at tilladelser efter stk. 1, som er givet for en tidsbegrænset periode, vil skulle meddeles på ny, hvis der fortsat er behov for bortledning eller anden sænkning. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis bortledning eller anden sænkning stadig vurderes at være relevant af hensyn til spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand eller i øvrigt tørholdning af et område.

Ansøgning om fornyet tilladelse vil kunne afslås, eller der vil kunne meddeles ny tilladelse på ændrede vilkår, hvis modsatrettede hensyn i vandforsyningslovens §§ 1 eller 2 foreligger.

Herunder skal § 8 i indsatsbekendtgørelsen inddrages.

Det vil være tilladelsesindehaveren, der vil skulle søge om en fornyelse inden tilladelsens udløb, hvis der fortsat er behov for at foretage grundvandssænkende foranstaltninger og dermed kunne opretholde en tilladelse.

Til nr. 4

Efter vandforsyningsloven er der ikke bestemmelser om, at en tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden efter § 26, stk. 1, kan tilbagekaldes, når tilladelsen ikke udnyttes.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 26, stk. 6 , hvorefter en tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes uden erstatning, hvis bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke er sket inden for et sammenhængende tidsrum af fem år.

Det foreslåede vil indebære, at en tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden, jf. § 26, stk. 1, vil kunne tilbagekaldes uden erstatning, hvis bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke er sket inden for et sammenhængende tidsrum af fem år.

Tilbagekaldelsen vil skulle ske efter beslutning fra kommunalbestyrelsen som tilladelsesmyndighed. Der kan tænkes tilfælde, hvor tilbagekaldelse ikke bør ske, eksempelvis hvor tilladelsen m.v. ikke har været benyttet i fem sammenhængende tørre år.

Til nr. 5

Det følger af vandforsyningslovens § 26, stk. 4, at sænkning af grundvandsstanden, der foretages i dyrkningsøjemed efter reglerne i lov om vandløb, ikke omfattes af stk. 1-3.

Det foreslås i § 26, stk. 4 , som bliver stk. 7, at ændre stk. 1-3 til stk. 1-6.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets foreslåede indsættelse af nye stk. 3, 4 og 6 i § 26, hvorved stk. 1-3 bliver stk. 1-6. Den foreslåede ændring vil indebære, at grundvandssænkning, der foretages i dyrkningsøjemed efter reglerne i lov om vandløb, ikke er omfattet af det udvidede krav om tilladelse efter den foreslåede § 26, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 1.

Den foreslåede ændring vil samtidig indebære, at grundvandssænkning, der foretages i dyrkningsøjemed efter reglerne i lov om vandløb, endvidere ikke er omfattet af bestemmelserne om undtagelser til kravet om tilladelse i § 26, stk. 2, som ændret ved dette lovforslags § 2, nr. 2, de foreslåede bestemmelser om tidsbegrænsning og meddelelse af ny tilladelse i stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, den gældende bestemmelse om tilbagekaldelse i stk. 3, som bliver stk. 5, og den foreslåede bestemmelse om tilbagekaldelse af tilladelse i stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 6

Det følger af vandforsyningsloven § 26, stk. 5, at bestemmelserne i stk. 1-3 ikke medfører ændringer i de beføjelser, der i byggelovgivningen er tillagt bygningsmyndighederne.

Det foreslås i § 26, stk. 5 , der bliver stk. 8, at ændre stk. 1-3 til stk. 1-6.

Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets foreslåede indsættelse af nye stk. 3, 4 og 6 i § 26, hvorved stk. 1-3 bliver stk. 1-6. Den foreslåede ændring vil indebære, at det udvidede krav om tilladelse efter den foreslåede § 26, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 1, ikke medfører ændringer i de beføjelser, der i byggelovgivningen er tillagt bygningsmyndighederne.

Den foreslåede ændring vil samtidig indebære, at bestemmelserne om undtagelser til kravet om tilladelse i § 26, stk. 2, som ændret ved dette lovforslags § 2, nr. 2, de foreslåede bestemmelser om tidsbegrænsning og meddelelse af ny tilladelse i stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, den gældende bestemmelse om tilbagekaldelse i stk. 3, som bliver stk. 5, og den foreslåede bestemmelse om tilbagekaldelse af tilladelse i stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, ikke medfører ændringer i de beføjelser, der i byggelovgivningen er tillagt bygningsmyndighederne.

Til nr. 7

Det følger af vandforsyningsloven § 28, stk. 3, at for anlæg, der omfattes af § 26, stk. 4, afgøres erstatningsspørgsmålet efter reglerne i lov om vandløb.

Det følger af vandforsyningsloven § 26, stk. 4, at sænkning af grundvandsstanden, der foretages i dyrkningsøjemed efter reglerne i lov om vandløb, ikke omfattes af § 26, stk. 1-3.

Det foreslås i § 28, stk. 3 , at ændre stk. 4 til stk. 7.

Den foreslåede ændring af § 28, stk. 3, er en konsekvensændring af den foreslåede indsættelse af nye stk. 3 og 4 i § 26, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, hvorefter § 26, stk. 4, bliver § 26, stk. 7, og medfører ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Kilde

Til nr. 1

Spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, regulerer, hvilke udgifter et spildevandsforsyningsselskab kan indregne i de bidrag, som opkræves fra de berørte ejere af fast ejendom (grundejere), der tilleder til spildevandsforsyningsselskabers anlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet, jf. § 7 a. Bestemmelsen lovfæster hvile i sig selv-princippet, som indebærer, at selskaberne kun kan opkræve takstmidler i form af bidrag til brug for udgifter, der er nødvendige for det pågældende selskabs almindelige forsyningsaktiviteter.

Spildevandsforsyningsselskaberne må således kun opkræve betaling til dækning af nødvendige udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg og andre anlæg til brug for selskabets håndtering af spildevand samt visse yderligere anlæg, som selskabet skal drive.

Spildevandsforsyningsselskaberne kan i dag udelukkende håndtere spildevand, herunder tag- og overfladevand, som afledes til selskabets anlæg, og indregne udgifter hertil i bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.

Spildevandsforsyningsselskaberne kan ikke efter gældende ret indregne udgifter i form af håndtering af terrænnært grundvand til grundvandssænkende foranstaltninger i bidrag, bortset fra udgifter til håndtering, der sker som en del af deres spildevandsforsyningsaktivitet, når uvedkommende vand, herunder grundvand utilsigtet trænger ind i spildevandsanlæggene. Endvidere kan der være udgifter for selskabet, når private grundejeres omfangsdræn er tilkoblet spildevandssystemet. Spildevandsforsyningsselskaberne kan således ikke aktivt foretage grundvandssænkning – ud over eventuel grundvandssænkning, som de som grundejere foretager på egne arealer – eller indregne udgifter hertil i bidrag efter § 1, stk. 4, i spildevandsbetalingsloven.

Der henvises til pkt. 3.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., at der efter »spildevand« indsættes: »eller terrænnært grundvand«.

Ændringen har sammenhæng med, at spildevandsforsyningsselskaberne med lovforslaget får en udvidet forsyningspligt i forhold til grundvandssænkende foranstaltninger og dermed skal håndtere terrænnært grundvand i de af kommunen fastlagte områder, jf. det foreslåede nye stk. 2 i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne indregne nødvendige udgifter vedrørende håndtering af terrænnært grundvand i bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, og dermed opkræve udgifterne til håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandssænkende foranstaltninger som en del af de almindelige spildevandstakster. Spildevandsforsyningsselskabets opgaver vedrørende terrænnært grundvand vil som udgangspunkt indebære, at selskabet skal håndtere vandet ved transport, behandling eller afledning.

Som en forudsætning for spildevandsforsyningsselskabernes iværksættelse af grundvandssænkende foranstaltninger efter den ovennævnte udvidede forsyningspligt i den foreslåede stk. 2, i § 32 b, i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkninger hertil, vil selskaberne blive forpligtede til at skulle gennemføre beregninger af samfundsøkonomien for potentielle grundvandssænkende foranstaltninger i medfør af de regler, der forventes udstedt med hjemmel i det foreslåede stk. 8, nr. 1, i miljøbeskyttelseslovens § 32 b. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Spildevandsforsyningsselskabet vil efter den foreslåede ændring af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, kunne indregne udgifter forbundet med den krævede samfundsøkonomiske beregning både i de tilfælde, hvor et projekt vedrørende en grundvandssænkende foranstaltning viser sig at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, og i de tilfælde, hvor et projekt vedrørende en grundvandssænkende foranstaltning ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Dette begrundes med, at det først er efter beregningen er foretaget, at det kan konstateres, om projektet vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt eller ikke. Selskabet vil kun kunne indregne udgifter til gennemførelse af grundvandssænkende foranstaltninger, hvis den samfundsøkonomiske beregning viser, at projektet er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, jf. pkt. 3.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er hensigten, at de nærmere betingelser for, at udgifter til håndtering af terrænnært grundvand kan indregnes i bidragene efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Udgifterne til håndtering af terrænnært grundvand vil skulle indregnes i bidragene på samme måde som de øvrige udgifter, som dækkes af bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4. De vil skulle indregnes i bidragene i overensstemmelse med reglerne om fastsættelse af bidrag, særlig kubikmetertaksten for det variable vandafledningsbidrag, jf. spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 7. Det foreslås, at den mængde terrænnært grundvand, som afledes fra den enkelte ejendom, ikke skal indgå i beregningen af størrelsen af det variable vandafledningsbidrag, som den enkelte grundejer skal betale, jf. den foreslåede ændring af spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 2, i lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Udgifterne vil således ikke udelukkende skulle betales af de grundejere, hvis ejendomme er beliggende i områder, hvor selskabet iværksætter løsninger i forhold til terrænnært grundvand. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Spildevandsforsyningsselskabers mulighed for i særlige tilfælde at kunne differentiere kubikmetertaksterne og faste bidrag for forskellige områder i medfør af spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1, 3. pkt., vil ikke finde anvendelse i forbindelse med spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand.

Til nr. 2

Efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab aftale med andre parter, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering af spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og driver anlæg til brug for selskabets håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver. Efter stk. 5, 2. pkt. kan et spildevandsforsyningsselskab kun indgå en aftale som nævnt i

1. pkt. mod betaling fra den eller de andre parter til fuld dækning af selskabets meromkostninger til etablering og drift.

Bestemmelsen omfatter både aftaler vedrørende spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af tag- og overfladevand, og andet spildevand end tag- og overfladevand, som selskabet er forpligtet til at håndtere.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 4, i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed, at et vandselskabs opfyldelse af aftaler efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, anses som hovedvirksomhed.

Bestemmelsen omfatter ikke aftaler om håndtering af terrænnært grundvand, da dette efter gældende ret ikke er en del af spildevandsforsyningsselskabets forsyningsopgaver.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås to steder i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, 1. pkt., efter »spildevand« at indsætte: »eller terrænnært grundvand«.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at spildevandsforsyningsselskaberne også vil kunne aftale med andre parter, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering af terrænnært grundvand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og driver anlæg til brug for selskabets håndtering af terrænnært grundvand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver.

Ved et højere serviceniveau i selskabets håndtering af terrænnært grundvand skal forstås håndtering af terrænnært grundvand ud over den udvidede forsyningspligt i form af en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig grundvandssænkende foranstaltning, som spildevandsforsyningsselskabet foreslås pålagt med den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 2, og de regler, der vil blive udstedt i medfør af den med lovforslaget foreslåede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 19, og bemærkningerne hertil.

Tilsvarende vil etablering og drift af anlæg til brug for selskabets håndtering af terrænnært grundvand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til opfyldelse af selskabets forsyningspligt vedrørende terrænnært grundvand, skulle forstås som etablering og drift af anlæg, der samlet set er dyrere end nødvendigt til opfyldelse af den foreslåede udvidede forsyningspligt med samfundsøkonomisk hensigtsmæssige grundvandssænkende foranstaltninger, som nævnt ovenfor.

Forslaget vil endvidere indebære, at spildevandsforsyningsselskabets aftaler med andre parter, om et højere serviceniveau eller dyrere løsning vedrørende håndtering af terrænnært grundvand vil blive omfattet af den gældende bestemmelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, 2. pkt., og at spildevandsforsyningsselskabet dermed kun vil kunne indgå en sådan aftale mod betaling fra den eller de andre parter til fuld dækning af selskabets meromkostninger til etablering og drift.

Et eksempel på dette kan være en aftale om, at et spildevandsforsyningsselskab udvider et projektområde ud over det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige for at tilgodese en række grundejere, som dog selv skal afholde alle ekstra omkostninger til dette.

Et andet eksempel kan være en aftale om etablering af en dyrere løsning, hvor der ny, eller reetableres rekreativ natur, forudsat at andre parter betaler meromkostningerne hertil.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler herom, og om betingelserne for indgåelse af sådanne aftaler i øvrigt, med hjemmel i den foreslåede § 1, stk. 10, i spildevandsbetalingsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indregning af udgifter i bidrag efter stk. 4 og 6-8, herunder om opgørelse af udgifter, om indregning af lån og afdrag herpå, om hvilke udgifter der kan betales af spildevandsforsyningsselskabet, om omkostningsfordeling med andre parter, om betingelser for indregning, herunder samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og sikring af selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, om krav til aftaler med andre parter, om dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed og om offentliggørelse af aftaler og dokumentation og lign. på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside. Endvidere følger det af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte nærmere regler om aftaler efter stk. 5, herunder om krav til aftalerne og andre parters betaling, om dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed og om offentliggørelse af aftaler og dokumentation og lign. på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Bemyndigelsen blev indsat i spildevandsbetalingsloven ved lov nr. 2210 af 29. december 2020, som bl.a. omhandlede spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand, og den blev ændret ved lov nr. 668 af 11. juni 2024. Bemyndigelsen er udmøntet i omkostningsbekendtgørelsen.

Omkostningsbekendtgørelsen indeholder regler om spildevandsforsyningsselskabernes omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt.

Bekendtgørelsen fastsætter betingelser for, at udgifter hertil kan indregnes i bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.

For så vidt angår spildevandsforsyningsselskabets klimatilpasning vedrørende tag- og overfladevand er reglerne om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed fastsat i serviceniveaubekendtgørelsen, som har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. I medfør af reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen er det kommunerne, der foretager en samfundsøkonomisk beregning, og dermed fastlægger et serviceniveau, medmindre kommunen har pålagt spildevandsforsyningsselskabet at foretage den samfundsøkonomiske beregning og dermed fastsætte serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand.

Reglerne i omkostningsbekendtgørelsen fastsætter regler om, at der ikke må indregnes omkostninger til klimatilpasningsprojekter vedrørende tag- og overfladevand, hvad enten de foregår på selskabets spildevandsanlæg eller ej, ud over et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau for selskabets håndtering af tag- og overfladevand.

Selskabet skal endvidere i medfør af reglerne i omkostningsbekendtgørelsen dokumentere, at det enkelte projekt er selskabsøkonomisk omkostningseffektivt, efter reglerne i § 3, stk. 3 og stk. 4, nr. 5, § 5 og bilag 1 i omkostningsbekendtgørelsen.

Omkostningsbekendtgørelsen indeholder endvidere regler om krav til aftaler med andre parter, herunder krav til aftalernes indhold og f.eks. omkostningsfordeling med andre parter.

Vandsektortilsynet fører tilsyn med, at reglerne i omkostningsbekendtgørelsen overholdes, og herunder med at serviceniveauet for klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand er fastsat i overensstemmelse med reglerne.

Vandsektortilsynets tilsyn foregår hovedsagelig i forbindelse med spildevandsforsyningsselskabernes ansøgning til Vandsektortilsynet om tillæg og eventuel forhåndsgodkendelse af tillæg efter reglerne i ØR-bekendtgørelsen.

For projekter, hvor selskabet ikke agter at søge om tillæg til deres økonomiske ramme, fører Vandsektortilsynet udelukkende tilsyn med reglerne om projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt.

I øvrigt henvises til pkt. 3.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10 , hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i bestemmelsens nr. 1-3 oplistede emner.

Det er hensigten med nyaffattelsen, at den gældende bemyndigelse som er udmøntet i omkostningsbekendtgørelsens regler, videreføres med den udvidelse, at der fremover i medfør af bemyndigelsen også vil kunne fastsættes nærmere regler i omkostningsbekendtgørelsen om spildevandsforsyningsselskabernes indregning af udgifter vedrørende terrænnært grundvand, herunder krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, og nærmere krav til aftaler med andre parter om højere serviceniveau eller dyrere løsninger i forhold til terrænnært grundvand, jf. også de foreslåede ændringer af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4 og 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Ved et højere serviceniveau i selskabets håndtering af terrænnært grundvand skal forstås håndtering af terrænnært grundvand ud over den udvidede forsyningspligt i form af en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig grundvandssænkende foranstaltning, som spildevandsforsyningsselskabet foreslås pålagt med den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 2, og de regler, der vil blive udstedt i medfør af den med lovforslaget foreslåede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 19, og bemærkningerne hertil.

Tilsvarende vil bemyndigelsen vedrørende krav til dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed samt krav om offentliggørelse efter forslaget fremover også omfatte lignende krav i forhold til spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand.

Endvidere er formålet med nyaffattelsen af ordensmæssig karakter, så bemyndigelsen bliver mere overskuelig.

Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, kan der fastsættes nærmere regler om indregning af udgifter i bidrag efter stk. 4 og 6-8, herunder om de i litra a-d oplistede emner.

Det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra a, omhandler, hvilke udgifter der kan indregnes i bidrag og betingelserne herfor.

Der vil som efter den gældende bemyndigelse med hjemmel heri kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke udgifter der kan anses for nødvendige i henhold til hvile i sig selv-princippet, som det er udmøntet i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4 og 6-8, og dermed hvilke udgifter der kan indregnes i bidragene efter de nævnte bestemmelser og betingelserne herfor.

Der vil efter den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om alle de typer af udgifter, som spildevandsforsyningsselskaberne efter de nævnte regler kan indregne, og udgifter til alle spildevandsforsyningsselskabernes opgaver. Dette vil efter lovforslagets foreslåede udvidelse af spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt også omfatte udgifter til håndtering af terrænnært grundvand.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at der vil blive fastsat regler for spildevandsforsyningsselskabernes udgifter til håndtering af terrænnært grundvand, der, så vidt det er hensigtsmæssigt, vil svare til reglerne om tag- og overfladevand.

Det forventes på nuværende tidspunkt således, at der vil blive fastsat regler om, at der alene vil kunne indregnes udgifter til håndtering af terrænnært grundvand, som er nødvendige for at opfylde de regler, der foreslås fastsat i miljøbeskyttelseslovens stk. 2, i § 32 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil, og de regler, der vil blive fastsat i medfør af de foreslåede bemyndigelser i miljøbeskyttelseslovens stk. 8, i § 32 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkninger hertil.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at de gældende betingelser for indregning af bidrag, som er fastsat i omkostningsbekendtgørelsen, vil blive videreført. Dvs. betingelser vedrørende krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, jf. det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra b, og krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, jf. det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra c. Endvidere vil betingelserne for indregning af bidrag kunne være krav til aftaler, herunder om omkostningsfordeling med andre aftaleparter og krav om offentliggørelse af aftalerne på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside, jf. det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 2.

Betingelser for indregning kan herudover også omfatte krav til dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed samt offentliggørelse af dokumentation og anden relevant information på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside, jf. det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 3. For nærmere beskrivelse af de nævnte betingelser henvises til de efterfølgende afsnit herunder vedrørende de pågældende bestemmelser.

Det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra b, omhandler krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra b, vil der kunne fastsættes nærmere regler om betingelser for indregning af udgifter i bidrag vedrørende samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed af spildevandsforsyningsselskabernes aktiviteter.

Regler om, at spildevandsforsyningsselskabers forsyningspligt afgrænses af krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, vil skulle fastsættes i miljølovgivningen.

Det er hensigten, at der ligesom i de gældende regler i omkostningsbekendtgørelsen, vil blive fastsat krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed vedrørende udgifter til alle de typer af aktiviteter, som ligger inden for spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt.

Den foreslåede bemyndigelse i spildevandsbetalingsloven vil sikre, at sådanne krav kan overføres til betalingsreglerne i loven, således at de samme krav stilles som betingelse for, at udgifter til den pågældende type aktivitet kan indregnes i bidrag i medfør af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.

Der vil ikke efter den foreslåede bemyndigelse i spildevandsbetalingsloven § 1, stk. 10, nr. 1, litra b, kunne fastsættes betingelser om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, som medfører, at selskaberne ikke vil kunne opkræve de nødvendige udgifter til at opfylde selskabernes forsyningspligt som fastlagt i miljølovgivningen.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at de gældende regler vedrørende samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for tag- og overfladevand, som findes i omkostningsbekendtgørelsen, vil blive videreført.

For så vidt angår terrænnært grundvand, vil spildevandsforsyningsselskaberne kun skulle gennemføre grundvandssænkende foranstaltninger til forsyning af områder, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, jf. pkt. 3.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets § 1, nr. 11 og 19, og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten på nuværende tidspunkt, at der vil blive fastsat regler i medfør af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, nr. 1, litra b, om, at det vil være en forudsætning for, at selskaberne kan indregne udgifter til projekter til håndtering af terrænnært grundvand i bidragene, at projektet opfylder reglerne om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, som fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærkningerne hertil. Dette vil også gælde, såfremt spildevandsforsyningsselskaberne gennemfører projekter med flere formål, hvor håndtering af terrænnært grundvand udgør en del af et større projekt.

Den foreslåede udvidede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsættes andre krav i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10, nr. 1, litra b, hvis et krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed på et senere tidspunkt indføres i reglerne i miljølovgivningen vedrørende spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt. F.eks. krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed i forhold til andre typer af udgifter end udgifter til håndtering af tag- og overfladevand, terrænnært grundvand og projekter med andre parter.

Det vil ikke være lovligt for spildevandsforsyningsselskabet at takstfinansiere de pågældende udgifter, hvis et eller flere af de fastsatte krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, som fastsat i miljøbeskyttelsesloven, ikke er opfyldt.

Den foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra c, omhandler krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet.

Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes betingelser om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet vedrørende udgifter til alle de typer af aktiviteter, som ligger inden for spildevandsforsyningsselskabernes opgaver.

Det er hensigten, at der ligesom i de gældende regler i omkostningsbekendtgørelsen vil blive fastsat krav vedrørende selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet for tag- og overfladevand og for aftaler med andre parter. Dette indebærer bl.a., at selskabet vil skulle dokumentere, at et klimatilpasningsprojekt vedrørende tag- og overfladevand eller et projekt med andre parter er selskabsøkonomisk omkostningseffektivt efter de nærmere regler i omkostningsbekendtgørelsen.

Spildevandsforsyningsselskabets beregning af, om et projekt er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil, forventes for terrænnært grundvand også at ville omfatte en afklaring af, om en grundvandssænkende foranstaltning til forsyning af et område er selskabsøkonomisk omkostningseffektivt, jf. den foreslåede litra b, som nævnt ovenfor. Det vil således være overflødigt at stille et særskilt krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet. Derfor er det ikke hensigten, at der vil blive fastsat et særskilt generelt krav i omkostningsbekendtgørelsen om, at et projekt vedrørende terrænnært grundvand skal være selskabsøkonomisk omkostningseffektivt.

Reglerne om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet vil dog skulle tage højde for tilfælde vedrørende projekter med flere formål, hvor projekter vil kunne opfylde formål både vedrørende terrænnært grundvand og tag- og overfladevand eller spildevandsforsyningsselskabets indsats f.eks. i forhold til overløb. Det samme gælder tilfælde, hvor et spildevandsforsyningsselskabs indsats over for terrænnært grundvand f.eks. kombineres med almindelig vedligeholdelse af spildevandsanlæg. Det forventes derfor, at der for sådanne projekter vil blive fastsat regler i omkostningsbekendtgørelsen, der skal sikre, at kravet om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet bliver opfyldt for de dele af et projekt, hvor der ville være et tilsvarende krav for den pågældende projekt type, f.eks. i forhold til tag- og overfladevand. Desuden forventes det foreløbig, at det fastsættes, at det skal dokumenteres, at det er selskabsøkonomisk omkostningseffektivt, at de pågældende formål opfyldes ved et samlet projekt i stedet for ved særskilte projekter.

Den foreslåede udvidede bemyndigelse kan endvidere anvendes til at fastsættes andre krav i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10, nr. 1, litra c, hvis et krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet på et senere tidspunkt indføres i reglerne i miljølovgivningen vedrørende spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt. F.eks. krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet i forhold til andre typer af udgifter end udgifter til håndtering af tag- og overfladevand, terrænnært grundvand og projekter med andre parter.

Det vil ikke være lovligt for spildevandsforsyningsselskabet at takstfinansiere de pågældende udgifter, hvis en eller flere af de fastsatte krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet ikke er opfyldt.

Den foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra d, omhandler opgørelse af udgifter og indregning af lån og afdrag på lån.

Bemyndigelsen i litra d viderefører en udvidelse af stk. 10, der blev indsat ved ændring af spildevandsbetalingsloven i lov nr. 668 af 11. juni 2024, i forbindelse med at hvile i sig selv-princippet blev præciseret som et kontantprincip, bl.a. ved at der blev indsat et nyt stk. 8, i spildevandsbetalingslovens § 1, hvorefter lån indregnes i bidrag efter stk. 4, 6 og 7, som afdrag på lån fratrukket optagne lån.

Med bemyndigelsen vil der kunne fastsættes nærmere regler om hvile i sig selv-princippets krav om balance mellem udgifter og indtægter, herunder om hvordan nødvendige udgifter efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, vil skulle opgøres efter kontantprincippet, om hvordan lån og afdrag på lån vil skulle indregnes samt om underskud og henlæggelser.

Den foreslåede § 1, stk. 10, nr. 2, omhandler krav til aftaler, herunder om omkostningsfordeling med andre aftaleparter og krav om offentliggørelse af aftalerne på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler i omkostningsbekendtgørelsen både vedrørende krav til aftaler efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, og aftaler om projekter med andre parter i øvrigt, herunder om omkostningsfordeling med andre aftaleparter og offentliggørelse af aftaler på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Med bemyndigelsen videreføres den gældende retstilstand, og bemyndigelsen vil, med de foreslåede ændringer, fremadrettet også skulle omfatte spildevandsforsyningsselskabernes aftaler efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, vedrørende håndtering af terrænnært grundvand.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at der vil blive fastsat tilsvarende regler, som i dag er fastsat i omkostningsbekendtgørelsen, herunder om, at det vil være et krav, at spildevandsforsyningsselskabet indgår en skriftlig aftale med andre parter som betingelse for, at spildevandsforsyningsselskabet kan takstfinansiere projekter med andre parter. Det forventes også fortsat at skulle gælde tilfælde, hvor den anden part ikke har nytte af projektet, men f.eks. blot stiller et anlæg eller areal til rådighed for spildevandsforsyningsselskabet.

Der vil endvidere kunne fastsættes lignende krav, som omtalt nedenfor vedrørende indgåelse af skriftlig aftale i de tilfælde, hvor to eller flere spildevandsforsyningsselskaber samarbejder om et projekt.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at projekter vil kunne blive undtaget fra kravet om indgåelse af aftale efter omkostningsbekendtgørelsens regler, hvis det pågældende projekt f.eks. udelukkende går ud på, at spildevandsrør og lignende nedgraves på fremmed grund, herunder i veje, uden at andre parter har nytte af projektet, og det er hensigten, at dette vil skulle gælde tilsvarende for spildevandsforsyningsselskabets drænrør, der nedgraves som led i selskabets håndtering af terrænnært grundvand. Den præcise afgrænsning af kravet vil kunne blive fastsat i udmøntningen.

I de tilfælde, der vil blive undtaget kravet om aftale efter omkostningsbekendtgørelsens regler, er det hensigtsmæssigt, at forholdet mellem grund- eller vejejer og selskab afklares i en skriftlig aftale, men da der er tale om helt sædvanlige aftaleforhold mellem selskab og grundejer, vurderes det ikke, at det vil være nødvendigt at fastsætte særlige regler herom i omkostningsbekendtgørelsen. Disse aftaler skal dog følge kravet, der følger af vandsektorlovens § 19, hvoraf det bl.a. af stk. 4 og 5 fremgår, at aftaler, der indgås af vandselskaber, herunder spildevandsforsyningsselskaber, skal indgås på markedsvilkår og foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.

Det forventes endvidere, at der, ligesom i de gældende regler i omkostningsbekendtgørelsen, vil blive fastsat krav til indholdet af aftaler. Det er hensigten, at de gældende regler herom i hovedtræk vil blive videreført. Kravene til aftalerne vil variere, alt efter om der er tale om et projekt, som andre end spildevandsforsyningsselskabet har nytte af.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at der vil blive fastsat krav om, at aftaler som minimum indeholder

– projektets formål, beskrivelse af de tiltag, det indebærer, forventede levetid og serviceniveau,

– for aftaler, der omfatter håndtering af terrænnært grundvand, endvidere projektområdets afgrænsning og resultatet af den samfundsøkonomiske beregning,

– i hvilken udstrækning udførelse og drift, herunder vedligeholdelse, varetages af de enkelte parter,

– ansvar for sikring og bevarelse af den hydrauliske funktion og eventuelle øvrige forudsætninger for effektiv drift af anlægget, f.eks. sikring af adgangsmuligheder, eksterne til- eller afløbsfunktioner m.v. inden for anlæggets forventede levetid,

– hvilke omkostningsposter der betales af det eller de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som deltager i aftalen, og hvilke omkostningsposter der betales af andre parter,

– specifikation af meromkostningerne, som den eller de andre parter skal betale til spildevandsforsyningsselskabet,

– størrelse af en eventuel betaling fra spildevandsforsyningsselskabet til andre parter,

– fordeling af risikoen for eventuelle uforudsete fordyrelser af projektet,

– spildevandsforsyningsselskabets og andre parters adgang til opsigelse af aftalen, herunder, at spildevandsforsyningsselskabet skal kunne opsige aftalen, hvis Vandsektortilsynet meddeler, at betingelserne for, at spildevandsforsyningsselskabet kan afholde omkostninger til opfyldelse af aftalen, ikke er opfyldt, og

– hvad der skal ske ved ophør af projektet.

Det er derudover hensigten at der, ligesom i de gældende regler i omkostningsbekendtgørelsen, vil blive fastsat regler om den omkostningsfordeling, der skal ske mellem parterne, hvis et spildevandsforsyningsselskab indgår aftale om et projekt med andre parter, som får nytte af projektet. Med de foreslåede ændringer vil bemyndigelsen fremadrettet også skulle omfatte spildevandsforsyningsselskabernes aftaler efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, vedrørende håndtering af terrænnært grundvand.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at der vil blive fastsat krav om

– at omkostningsfordelingen i aftaler mellem flere spildevandsforsyningsselskaber skal være forholdsmæssig, og der vil skulle udarbejdes en redegørelse og begrundelse for omkostningsfordelingen,

– omkostningsfordelingen for projekter skal baseres på, hvilken nytte de enkelte parter har af projektet,

– at spildevandsforsyningsselskaberne ikke vil kunne afholde omkostninger ud over det, der er nødvendigt af hensyn til selskabets håndtering af spildevand (herunder tag- og overfladevand samt terrænnært grundvand),

– at der skal udarbejdes en redegørelse for omkostningsfordelingen, som specificerer, hvilke dele af projektet der kun har nytte for en enkelt part og hvilke dele der har fælles nytte, og en begrundelse for de dele, der har fælles nytte,

– ved projekter med et højere serviceniveau eller dyrere løsning: Meromkostningerne vil skulle beregnes i forhold til de omkostninger, som i øvrigt ville have været nødvendige for at løse spildevandsforsyningsselskabets opgaver, og der skal udarbejdes en redegørelse for beregning af meromkostningerne, og

– at spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle tilvejebringe den nødvendige dokumentation og redegørelser, og disse vil skulle offentliggøres på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Det er endvidere fortsat hensigten, at disse regler vil skulle gælde uanset formålet med projektet, herunder om der er tale om klimatilpasning i forbindelse med håndtering af tag- og overfladevand, projekter vedrørende håndtering af terrænnært grundvand eller et projekt med andre formål eller flere formål i kombination.

Der vil også kunne fastsættes andre krav i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10, nr. 2, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.

Spildevandsforsyningsselskabet vil ikke lovligt kunne takstfinansiere et projekt, hvis en eller flere af de fastsatte betingelser vedrørende krav til aftaler, omkostningsfordeling og offentliggørelse ikke er opfyldt.

Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 2, vil der endvidere kunne fastsættes regler om offentliggørelse af aftaler på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

På nuværende tidspunkt er det hensigten, at de gældende regler om offentliggørelse af aftaler, der er fastsat i omkostningsbekendtgørelsen vil blive videreført.

Det er således hensigten, at der vil blive fastsat regler i omkostningsbekendtgørelsen, om at aftaler skal være offentligt tilgængelige på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Endvidere er det hensigten at fastsætte, at spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne undlade at offentliggøre de dele af deres aftaler, der ikke er obligatoriske efter reglerne i omkostningsbekendtgørelsen.

Den foreslåede § 1, stk. 10, nr. 3, omhandler krav til dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed samt offentliggørelse af dokumentation og anden relevant information på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Bemyndigelsen er en videreførelse af den gældende bemyndigelse, som er udmøntet i regler i omkostningsbekendtgørelsen, for så vidt angår Vandsektortilsynets tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning vedrørende tag- og overfladevand. Den foreslåede bemyndigelse vil fremadrettet også skulle omfatte Vandsektortilsynets tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand. Vandsektortilsynet vil i den forbindelse også skulle føre tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes projekter med flere formål, hvor spildevandsforsyningsselskabet f.eks. både håndterer tag- og overfladevand og terrænnært grundvand eller en af delene i kombination med selskabets almindelige vedligeholdelse af ledningsnettet.

Udmøntningen af bemyndigelsen vil ikke ændre de gældende regler om opgørelse af udgifter og indregning af lån og afdrag på lån, som er fastsat i bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v., og kommunalbestyrelsen vil således fortsat skulle føre tilsyn med overholdelsen i forbindelse med godkendelse af spildevandsforsyningsselskabernes bidrag i henhold til spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1.

For så vidt angår de gældende regler om tag- og overfladevand og om spildevandsforsyningsselskabernes aftaler med andre parter, som forventes videreført, er det hensigten, at de gældende regler om dokumentation og tilsyn vil blive videreført, så de fremadrettet herudover også vil gælde for selskabernes håndtering af terrænnært grundvand. Det er således bl.a. hensigten, at der vil blive fastsat regler, hvorefter Vandsektortilsynet vil blive tilsynsmyndighed, som i hidtidigt omfang.

For så vidt angår de påtænkte regler om spildevandsforsyningsselskabernes udgifter til håndtering af terrænnært grundvand forventes det på nuværende tidspunkt, at der vil blive fastsat regler, der, så vidt det er hensigtsmæssigt, vil svare til reglerne om dokumentation og tilsyn i forhold til reglerne om tag- og overfladevand. Der forventes således, at der vil blive fastsat regler om, at Vandsektortilsynet vil skulle føre tilsyn med reglerne i forbindelse med behandling af spildevandsforsyningsselskabets ansøgning om tillæg og eventuel forhåndsgodkendelse af tillæg efter reglerne i ØR-bekendtgørelsen.

For at Vandsektortilsynet vil kunne håndhæve kravene er det hensigten, at der ligesom i den gældende omkostningsbekendtgørelse vil blive fastsat krav om, at spildevandsforsyningsselskabet inden en vis frist vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsynet om, hvilke foranstaltninger selskabet har truffet på baggrund af Vandsektortilsynets meddelelse om, at et spildevandsforsyningsselskab vil være forpligtet til at stoppe et projekt, og at udgifter ikke lovligt vil kunne indregnes i bidragene.

Det er endvidere hensigten at videreføre den gældende regel i omkostningsbekendtgørelsen om, at Vandsektortilsynet orienterer spildevandsforsyningsselskabet og kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, der godkender spildevandsforsyningsselskabets bidrag og takster, hvis Vandsektortilsynet på baggrund af spildevandsforsyningsselskabets oplysninger vurderer, at selskabet har afholdt eller planlægger at afholde en udgift, som ikke lovligt kan indregnes i bidragene.

Vandsektortilsynets tilsyn med regler i omkostningsbekendtgørelsen vil blive suppleret af den kontrol, som Vandsektortilsynet gennemfører i forbindelse med kontrol af spildevandsforsyningsselskabernes økonomiske ramme og markedsmæssighed af aftaler i medfør af reglerne i vandsektorloven og ØR-bekendtgørelsen.

Efter vandsektorlovens § 19, stk. 4, skal aftaler, der indgås af vandselskaber, indgås på markedsvilkår. I forhold til aftaler, som er omfattet af regler i omkostningsbekendtgørelsen, vil en aftale med vilkår om omkostningsfordeling med andre parter og de øvrige vilkår i den pågældende aftale ikke kunne anses for at være i strid med kravet i vandsektorlovens § 19, stk. 4, hvis kravene i omkostningsbekendtgørelsen er overholdt. Hvis kravene i omkostningsbekendtgørelsen derimod ikke er overholdt, vil Vandsektortilsynet kunne foretage en særskilt vurdering af, om vandsektorlovens § 19, stk. 4, om markedsmæssighed er overholdt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Vandsektortilsynet have mulighed for at anvende de håndhævelsesmidler, som er fastsat i vandsektorlovens § 19, herunder at Vandsektortilsynet efter § 19, stk. 7, kan fastsætte den markedsmæssige pris, og at Vandsektortilsynet efter § 19, stk. 8, vil kunne påbyde koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at tilbageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæssige pris, jf. § 19, stk. 7, eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet, herunder spildevandsforsyningsselskabet.

Det er endvidere formålet med den foreslåede bemyndigelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, nr. 3, at sikre gennemsigtighed om spildevandsforsyningsselskabets dokumentation og anden relevant information, som selskabet vil skulle tilvejebringe som følge af regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse, eller andre bestemmelser i spildevandsbetalingsloven.

Det er hensigten, at de gældende regler om offentliggørelse, der er fastsat i omkostningsbekendtgørelsen vil blive videreført. Det betyder, at der kan fastsættes regler om spildevandsforsyningsselskabernes offentliggørelse af aftaler med andre parter. Endvidere vil der kunne fastsættes regler i omkostningsbekendtgørelsen om offentliggørelse, der både vil gælde for spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning vedrørende tag- og overfladevand samt for selskabernes håndtering af terrænnært grundvand.

Det er endvidere hensigten, at de gældende krav om offentliggørelse af dokumentation og redegørelser vedrørende omkostningsfordeling i aftaler omfattet af omkostningsbekendtgørelsens regler vil blive videreført.

Til nr. 4

Spildevandsbetalingslovens § 2 a omhandler bl.a. det løbende vandafledningsbidrag, som betales af de til spildevandsforsyningsselskabets tilsluttede ejere af fast ejendom (grundejere) for afledning af spildevand og vand, der kan sidestilles med spildevand, til spildevandsforsyningsselskabet.

Det fremgår af hovedreglen i spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 1, at der skal betales et årligt vandafledningsbidrag for afledning af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, og vand, der kan sidestilles med spildevand, til spildevandsforsyningsselskabet.

Spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 2, er en undtagelse til stk. 1, og har betydning for beregningen af vandafledningsbidraget, som den enkelte grundejer skal betale, jf. spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 4-7. Det fremgår af § 2 a, stk. 2, at for afledning af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes, og vand fra omfangsdræn betales ikke vandafledningsbidrag. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, spalte 5213, at baggrunden for reglen er hensyn til reguleringens enkelhed samt de betydelige praktiske komplikationer, der ville være ved at skulle medtage afledningen af disse typer vand i beregningen af vandafledningsbidraget.

Efter spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 4, fastsættes vandafledningsbidraget med udgangspunkt i vandforbruget.

For erhvervsejendomme fastsættes vandafledningsbidraget ifølge spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 5, efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab.

Efter spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 6, beregnes vandafledningsbidraget i tilfælde, hvor der afledes vand, uden at der har været et vandforbrug, ud fra den afledte vandmængde.

Efter spildevandsbetalingsloven § 2 a, stk. 7, kan vandafledningsbidraget opdeles i en fast og en variabel del, og det variable vandafledningsbidrag beregnes som vandforbruget multipliceret med de af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte og af kommunalbestyrelsen godkendte kubikmetertakster, jf. spildevandsbetalingsloven § 3, stk. 1 og 2.

Reglen i spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 2, vedrører ikke, hvilke udgifter der kan indregnes i bidragene, og dermed ikke hvilken variabel takst pr. m3 der fastsættes af spildevandsforsyningsselskabet efter reglen i spildevandsbetalingslovens § 3, stk.

1. Hvilke udgifter der kan indregnes, reguleres af spildevandsbetalingslovens § 1, særlig stk. 4, og regler udstedt i omkostningsbekendtgørelsen i medfør af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10.

§ 2 a, stk. 2, vedrører beregningen af den andel af selskabets samlede udgifter, der kan indregnes i det variable vandafledningsbidrag, som den enkelte grundejer skal betale. Dvs. reglen vedrører udgiftsfordelingen imellem de tilsluttede grundejere, og den fastsætter, hvilken vandmængde der skal lægges til grund for beregningen. Reglen betyder, at vand af de nævnte typer ikke skal medregnes ved beregningen af den enkelte grundejerens vandafledningsbidrag, selv om de afledes til spildevandsforsyningsselskabet og dermed påvirker størrelsen af de samlede udgifter, der fordeles forbrugerne imellem.

Det foreslås i § 2 a, stk. 2, at der efter »genanvendes,« indsættes: »terrænnært grundvand «.

Den foreslåede ændring vil betyde, at intet af det terrænnære grundvand, som afledes til spildevandsforsyningsselskabet, vil skulle indgå i beregningsgrundlaget for den enkelte grundejers vandafledningsbidrag, uanset om der er tale om vand fra omfangsdræn eller terrænnært grundvand, som afledes via spildevandsforsyningsselskabernes grundvandssænkende foranstaltninger efter de regler, der foreslås i dette lovforslag.

Den foreslåede ændring vil ikke vedrøre, hvilke udgifter der vil kunne indregnes i bidragene, og dermed ikke, hvilken variabel takst pr. m3 der vil blive fastsat af spildevandsforsyningsselskabet, jf. spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 7. Dette vil fortsat blive reguleret af spildevandsbetalingslovens § 1, særlig stk. 4, og regler udstedt i medfør af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, i omkostningsbekendtgørelsen.

Spildevandsforsyningsselskaberne vil med de foreslåede ændringer af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, kunne indregne udgifterne forbundet med håndtering af terrænnært grundvand, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil, forudsat at kravene i de regler, der forventes udstedt i omkostningsbekendtgørelsen i medfør af den foreslåede § 1, stk. 10, i spildevandsbetalingsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil, er opfyldt.

Udgifterne til spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand vil dermed i praksis indgå i spildevandsforsyningsselskabernes fastsættelse af den variable takst pr. m3 efter spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1.

Kilde

Til nr. 1

I vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, er »spildevandsforsyningsaktivitet« defineret som: Transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling.

I § 3, nr. 1, i spildevandsbekendtgørelsen er »spildevand« defineret som: Spildevand: Alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer.

For nærmere om definitionen af spildevand henvises der til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Spildevandsforsyningsselskaberne har ikke efter den gældende definition af »spildevandsforsyningsaktivitet« i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, kunne foretage grundvandssænkende foranstaltninger og dermed håndtere terrænnært grundvand mod betaling.

Det foreslås i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, at der efter »betaling« indsættes: », og håndtering af terrænnært grundvand mod betaling«.

Den foreslåede ændring i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, er en forudsætning for, at spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne opfylde den udvidede forsyningspligt med grundvandssænkende foranstaltninger vedrørende terrænnært grundvand efter den foreslåede § 32 b, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, hvis forsyningen af området er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 19, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil medføre, at spildevandsforsyningsselskaberne mod betaling vil kunne håndtere terrænnært grundvand, herunder etablere og drive kollektive grundvandssænkende foranstaltninger, og selskaberne vil endvidere kunne foretage transport, behandling og afledning af terrænnært grundvand samt foretage beregninger af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, som vil være en forudsætning for iværksættelse af projekter vedrørende terrænnært grundvand.

Den foreslåede ændring af vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkninger hertil. Spildevandsforsyningsselskabet vil dermed kunne indregne udgifter forbundet med grundvandssænkende foranstaltninger vedrørende terrænnært grundvand i bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, fordi selskabet vil kunne håndtere terrænnært grundvand som en del af dets spildevandsforsyningsaktivitet, som defineres i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4.

Til nr. 2

Ifølge § 15, stk. 1, i vandsektorloven kan kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform.

Efter § 15, stk. 2, i vandsektorloven kan en kommune indgå aftale med et spildevandsforsyningsselskab om, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering af spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og driver anlæg til håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver, jf. § 1, stk. 5, i spildevandsbetalingsloven. En kommune kan endvidere indgå aftale med et spildevandsforsyningsselskab om, at kommunen forestår etablering eller drift af projekter i kommunale anlæg, selv om projektet helt eller delvis har til formål at bidrage til spildevandsforsyningsselskabets håndtering af spildevand.

Vandsektorlovens § 15, stk. 2, medfører, at vandsektorlovens § 15, stk. 1, ikke afskærer kommunerne fra at indgå aftaler som omhandlet i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, eller aftaler om, at kommunen forestår etablering eller drift af projekter i kommunale anlæg, selv om projektet helt eller delvis har til formål at bidrage til selskabets opgaveløsning.

Det foreslås to steder i vandsektorlovens § 15, stk. 2, 1. pkt., og i 2. pkt. , efter »spildevand« at indsætte: »eller terrænnært grundvand«.

Formålet med de foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at terrænnært grundvand foreslås indsat i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Ændringen vil bl.a. medføre, at kommuner kan indgå aftaler med spildevandsforsyningsselskabet om dyrere løsninger, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, vedrørende terrænnært grundvand. Kommunen vil også kunne indgå aftale med et spildevandsforsyningsselskab om, at kommunen forestår etablering og drift af projekter i kommunale anlæg, selv om projektet helt eller delvist har til formål at bidrage til selskabets håndtering af spildevand eller terrænnært grundvand.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 2, at § 2 ikke finder anvendelse for bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der finder sted før den 1. juli 2035, når bortledning m.v. er påbegyndt inden lovens ikrafttræden og efter de hidtil gældende regler i § 26 i vandforsyningsloven ikke har været omfattet af krav om tilladelse, jf. dog stk. 3.

Bestemmelsen medfører, at bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, som er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, og som efter de hidtil gældende regler i § 26 i vandforsyningsloven ikke har været omfattet af kravet om tilladelse, vil blive omfattet af et krav om tilladelse efter den foreslåede § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, fra den 1. juli 2035.

Alle, som før denne lovs ikrafttræden, jf. stk. 1, foretager bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden uden krav om tilladelse, og som fortsat ønsker at bortlede m.v. efter den 1. juli 2035, vil skulle søge om en tilladelse efter den foreslåede § 26, stk. 1, 1. pkt., inden den 1. juli 2035 med henblik på at få den nødvendige tilladelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.3.2.

Det foreslås i stk. 3, at § 2 finder ikke anvendelse for bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bestående vej- og jernbaneanlæg, som er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, og som efter de hidtil gældende regler i § 26 i vandforsyningsloven ikke har været omfattet af krav om tilladelse.

Den foreslåede ændring indebærer, at § 2 i lovforslaget som vedrører ændring af vandforsyningslovens §§ 26 og 28, jf. § 2, nr. 1-7, ikke vil skulle finde anvendelse på bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bestående vej- og jernbaneanlæg, som er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, og som efter de hidtil gældende regler i § 26 i vandforsyningsloven ikke har været omfattet af krav om tilladelse. Sådanne bortledninger m.v. vil således ikke være omfattet af krav om tilladelse efter den foreslåede § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås i stk. 4, at regler udstedt i medfør af § 32, stk. 4 og 5, og § 32 b, stk. 5 og 6, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5 og 6, og § 32 b, stk. 6 og 7, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 1, nr. 4 og 11.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at gældende regler, som er udstedt i medfør af regler i miljøbeskyttelsesloven, og som rykker som følge af at nye stykker indsættes ved denne lov, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der er indsat eller ændret ved denne lov.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov om miljøbeskyttelse gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 118 i lov om miljøbeskyttelse.

Lov om vandforsyning m.v. gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 90 i lov om vandforsyning m.v.

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. vandsektorlovens § 38.

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 13 i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.