Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 640 af 11/06/2024

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.) § 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2. §§ 1 og 2 finder ikke anvendelse på afgørelser, der træffes af en 1. instans inden lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet og lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet med senere ændringer anvendelse.

/ Morten Bødskov
Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.) § 7

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. herved § 95 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, § 19 i lov om Planklagenævnet, § 77 i lov om fremme af vedvarende energi, § 107 i lov om elforsyning, § 72 i lov om erhvervsuddannelser og den foreslåede § 6, nr. 3. Dog kan §§ 41, 44, 60, 61, 62, 71, 73, 81, 82 og 87 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 95. Anordningshjemlen omfatter ikke de bestemmelser, der foreslås ændret med lovforslaget.

Det foreslås i stk. 2 , at lovens §§ 1 og 2 ikke finder anvendelse på afgørelser, der træffes af en 1. instans inden lovens ikrafttræden.

For afgørelser truffet af en 1. instans inden 1. juli 2024 finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet og lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet med senere ændringer anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle klager vedrørende den samme afgørelse fra en 1. instans vil blive behandlet efter de samme regler.