Kilde

Til nr. 1 (§ 11, stk. 1)

Kapitel 4 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet regulerer Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse af afgørelser, der indbringes for nævnet.

Det følger af lovens § 11, stk. 1, at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 11, stk. 1 , i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter nævnet skal begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over, hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt.

Forslaget indebærer, at hvis en klage vedrører en afgørelse, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal Miljø- og Fødevareklagenævnet i alle tilfælde alene foretage en prøvelse af de forhold, der er klaget over, jf. dog nedenfor.

Bestemmelsen omfatter klager over alle afgørelser, der har direkte betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, herunder bl.a. konkrete projekter i forbindelse med opstillingen af vindmøller eller solceller omfattet af § 2 i lov om fremme af vedvarende energi, projekter, der forudsætter fysisk planlægning efter planlovgivningen, miljøvurderinger ol. Den foreslåede bestemmelse omfatter således både klager, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt i forbindelse med konkrete, igangværende projekter og generel planlægning, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt. Bestemmelsen omfatter endvidere repowering af sådanne anlæg.

Efter det foreslåede forstås ved betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt såvel betydning for planlægning, projektlægning og opstilling af projektet som etablering af ledningsnet og tilslutning af vindmøller og solceller til elnettet ol. i direkte forbindelse med det konkrete projekt.

Ved vindmølle- eller solcelleprojekt forstås efter det foreslåede projekter af en kommerciel karakter, der vil bidrage til at nå de politiske målsætninger om en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Bestemmelsen omfatter således ikke mindre enkeltstående anlæg i form af husstandsvindmøller eller små solcelleanlæg, der ikke kræver fysisk planlægning, samt anlæg der ikke opføres med et kommercielt formål. Bestemmelsen omfatter ligeledes ikke tilknyttede anlæg eller bygninger, tilknyttet virksomhed samt øvrig infrastruktur.

Efter det foreslåede vil nævnet dog som i dag fortsat efter omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret eller tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Uanset det foreslåede 2. pkt. kan nævnet således ikke i deres prøvelse se bort fra forvaltningsretlige garantiforskrifter eller brud på EU-retten, som nævnene i medfør af Danmarks EU-retlige forpligtelser har pligt til at prøve. Nævnet skal dog ikke i forhold til nævnets prøvelse af mulige brud på EU-retten prøve forhold, som det ligger uden for de EU-retlige forpligtelser at prøve ex officio.

Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet i sin prøvelse som efter gældende ret kan begrænse sig til at forholde sig til de af parternes argumenter og synspunkter, som nævnet vurderer, er relevante.

Med forslaget sikres det, at hvis det ikke inden for grænsen for, hvad nævnet ifølge EU-retten skal prøve ex officio, kan konstateres, at afgørelsen fra 1. instansen indeholder fejl, som ikke er omfattet af det, der er klaget over, uden, at nævnet foretager en nærmere afdækning heraf i forbindelse med nævnets helt indledende behandling af sagen – skal nævnet ikke bruge tid og ressourcer på at afdække dette nærmere med henblik på at tage stilling til, om 1. instansens afgørelse skal ophæves og eventuelt hjemvises med henvisning hertil.

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan efter de almindelige forvaltningsretlige regler som rekursinstans foretage efterprøvelse af alle dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvelse), medmindre andet fremgår af den lovgivning, der regulerer klageadgangen til nævnet. Det vil sige, at såvel retlige spørgsmål som hensigtsmæssighed og skøn (herunder rimelighed) og sagens faktum kan indgå i prøvelsen. Nævnet kan i den forbindelse efterprøve alle afgørelsens elementer til bunds og kan ved klagesagens behandling tage stilling lige så frit, som hvis nævnet selv havde været førsteinstans i sagen.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt 3. pkt. i § 11, stk. 1 , i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter nævnet ved prøvelse af sager efter det foreslåede 2. pkt. skal lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.

Forslaget indebærer, at nævnet skal lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt, hvis nævnene i medfør af den lovgivning, der hjemler klageadgang til nævnet, skal foretage en fuld prøvelse af klagen, dvs. en prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske forhold samt afgørelsens hensigtsmæssighed, jf. dog det foreslåede

1. pkt.

2. instansen har typisk et særligt lokalkendskab og – når der er tale om kommuner – et folkevalgt mandat, idet sagen efter gældende ret behandles af eller på vegne af en kommunalbestyrelse. I det omfang en afgørelse fra 1. instansen angår forhold, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt og bl.a. beror på et skøn, skal nævnet i sin prøvelse af skønnet lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.

Den foreslåede bestemmelse supplerer således for disse klager de generelle bestemmelser om nævnets prøvelse, som fremgår af den lovgivning, der regulerer klageadgangen til nævnene, idet hensynet til etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt fremgår som et udtrykkeligt hensyn, der skal inddrages med en betydelig vægt. Den foreslåede bestemmelse understøtter således det politiske ønske om inden for gældende ret at fremme udbygningen af vedvarende energi.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 11, stk. 3)

Erhvervsministeren kan efter gældende ret ikke fastsætte regler om, at nævnet i sager vedrørende vedvarende energi skal begrænse sin prøvelse af en klage til de forhold der er klaget over, samt om at nævnet ved prøvelsen af klager skal lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11, stk. 3, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter erhvervsministeren efter forhandling med den vedkommende minister kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil.

Det følger af forslagets § 1, nr. 1, at hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af disse sager inddrage hensynet til etablering af vedvarende energi, hvis nævnet skal foretage en fuld prøvelse, dvs. en prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske forhold samt afgørelsens hensigtsmæssighed.

Efter den foreslåede bestemmelse kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at bestemmelserne i det foreslåede § 11 stk. 1, 2. og 3 pkt. tilsvarende skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi, samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil. Andre former for vedvarende energi vil eksempelvis kunne være Power-to-X, biogas, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved blandt andet at være CO2-neutrale.

Til nr. 3 (§ 11 a)

Miljø- og Fødevareklagenævnet er en del af den offentlige forvaltning, og nævnet behandler således klager efter officialprincippet. Det indebærer, at nævnet er ansvarligt for, at der foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 a i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet om nævnets sagsoplysning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 a, stk. 1, hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan påbegynde behandlingen af klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke overholder fristen. Nævnet kan undlade at afvise en klage efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse fraviger ikke officialprincippet, men den vil medføre, at der indføres udtrykkelig hjemmel til, at nævnet kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan påbegynde behandlingen af klagen.

Det sker, at Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager en klage, hvor det ikke fremgår klart, hvad der klages over, og nævnet vil således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen på. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en klager ikke kan forhale behandlingen af en klage ved ikke at angive, hvad der klages over. Med bestemmelsens understreges det, at nævnene vil kunne fastsætte en rimelig frist for klager til at uddybe sin klage med nødvendige oplysninger, så nævnene enten kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen uden unødige forsinkelser eller afvise klagen. Det forudsættes således ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen har tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og oplysninger til, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at nævnet vil skulle afvise klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at nævnene vil skulle afvise at realitetsbehandle klagen, hvis klageren alene har indsendt en foreløbig eller i øvrigt ikke fyldestgørende klage og ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist fastsat af nævnet at uddybe klagen således, at den kan danne grundlag for, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde vil klagen altså efter fristens udløb skulle afvises. Hermed sikres, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren ikke har indsendt en fyldestgørende klage og ikke efterfølgende samarbejder om at sikre dette.

Nævnet vil dog kunne undlade at afvise en klage, hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand, om det beror på nævnenes forhold, at fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens betydning for borgeren.

Nævnet forudsættes i klager over ansøgninger om tilladelser, som vil have betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg, hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende, at fastsætte korte frister for klagens uddybning i de tilfælde, hvor der er indgivet en foreløbig eller ikke fyldestgørende klage. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Frister skal dog altid være rimelige og fastsættes under hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag.

Beslutningen om, hvorvidt en klage skal afvises fra realitetsbehandling er en afgørelse, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 a, stk. 2, hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet kan fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har afgivet en udtalelse eller fremlagt oplysninger, som nævnet har anmodet om. Nævnet kan undlade at afvise klagen, hvis der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at der indføres en udtrykkelig bestemmelse om nævnets adgang til at fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling.

Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren, sagens øvrige parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. ikke samarbejder om sagens oplysning og uden unødigt ophold indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er nødvendige for klagens behandling.

I klager over afgørelser, som har betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende, forudsættes nævnet i vid udstrækning efter den foreslåede bestemmelse at fastsætte korte frister for klagerens og øvrige parters adgang til at afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning enten med oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller oplysninger, som nævnet ikke umiddelbart har vurderet at have behov for, men som den pågældende mener bør indgå i behandlingen af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Frister skal dog altid fastsættes under hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag.

Den foreslåede bestemmelse, der ikke fraviger officialprincippet, vil endvidere medføre, at nævnet vil kunne afvise en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har besvaret nævnets anmodning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at en klage afvises, hvis klager ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som nævnet har anmodet om til brug for sagens oplysning, og som kun klager er i besiddelse af. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren ikke på nævnets anmodning samarbejder om sagens oplysning.

Nævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens betydning for borgeren.

Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som nævnene har anmodet om, og som kun den pågældende part er i besiddelse af, kan nævnene, hvis det vurderes forsvarligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes tilstrækkeligt, i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper beslutte at fortolke de manglende oplysninger på den for de øvrige parter mest gunstige måde og afgøre sagen på det forelæggende grundlag. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi en part ikke samarbejder om sagens oplysning.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag, aktindsigtsreglerne samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 a, stk. 3, hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnene vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at nævnet inden for rammerne af officialprincippet vil kunne beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. anvendt i tilfælde, hvor tungtvejende hensyn til private eller offentlige interesser taler for en særlig hurtig afklaring, og i tilfælde, hvor der er parter, der i forbindelse med sagens behandling agerer på en måde, som unødigt forsinker dens afgørelse på en måde, som ikke står mål med de øvrige parters eller offentlighedens interesse i en afklaring af klagen. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes, når det på baggrund af de oplysninger, der allerede indgår i sagen, vurderes, at sagsbehandlingen vil kunne koncentreres om et enkelt klagepunkt, der allerede er tilstrækkeligt oplyst, hvis det f.eks. efter en foreløbig gennemgang viser sig, at det pågældende klagepunkt indebærer, at den indklagede afgørelse skal ophæves.

Nævnet vil med den foreslåede bestemmelse fortsat i medfør af officialprincippet være forpligtet til at sikre, at der foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag samt aktindsigtsreglerne finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 a, stk. 4, hvorefter en klage uanset stk. 1 og 2, ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 22)

Der findes i dag ikke regler om mål for sagsbehandlingstiden for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 22, stk. 2 , i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren kan fastsætte sådanne mål for sagsbehandlingstiden, som nævnet – der, jf. lovens § 14 sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus – i sin disponering af ressourcer samt behandling, herunder tilskæring af sager, skal styre efter.

På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 forudsættes det for nuværende, at der i bekendtgørelse fastsættes mål for sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter vedrørende sol og vind.

På sigt vil der kunne fastsættes mål for andre sager med særlig prioritering for behandling af sager vedrørende f.eks. CO2, Power-to-X, biogas, fjernvarme, lagring af energi og infrastruktur til transport af grøn strøm, der ligeledes forventes at være væsentlige for VE-udbygningen frem mod 2030 samt andre politisk prioriterede sagsområder. Det er en forudsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at nævnene har de fornødne ressourcer til en sådan prioritering.

Der vil ligeledes med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat regler om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes. I praksis vil det være Nævnenes Hus, der som sekretariat for nævnet gør erhvervsministeren opmærksom herpå, hvis målene ikke overholdes, med henblik på at ministeren kan orientere Folketinget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1 (§ 4 a)

Kapitel 3 i lov nr. 1658 af 10. december 2016 om Planklagenævnet regulerer Planklagenævnets sagsbehandling.

Det følger af lovens § 4 a, stk. 1 , at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 4 a, stk. 1 , i lov om Planklagenævnet, hvorefter nævnet skal begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over, hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt.

Forslaget indebærer, at hvis en klage vedrører en afgørelse, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal Planklagenævnet i alle tilfælde alene foretage en prøvelse af de forhold, der er klaget over, jf. dog nedenfor.

Bestemmelsen omfatter klager over alle afgørelser, der har direkte betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, herunder bl.a. konkrete projekter i forbindelse med opstillingen af vindmøller eller solceller omfattet af § 2 i lov om fremme af vedvarende energi, projekter, der forudsætter fysisk planlægning efter planlovgivningen, miljøvurderinger ol. Den foreslåede bestemmelse omfatter således både klager, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt i forbindelse med konkrete, igangværende projekter og generel planlægning, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt. Bestemmelsen omfatter endvidere repowering af sådanne anlæg.

Efter det foreslåede forstås ved betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt såvel betydning for planlægning, projektlægning og opstilling af projektet som etablering af ledningsnet og tilslutning af vindmøller og solceller til elnettet ol. i direkte forbindelse med det konkrete projekt.

Ved vindmølle- eller solcelleprojekt forstås efter det foreslåede projekter af en kommerciel karakter, der vil bidrage til at nå de politiske målsætninger om en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Bestemmelsen omfatter således ikke mindre enkeltstående anlæg i form af husstandsvindmøller eller små solcelleanlæg, der ikke kræver fysisk planlægning, samt anlæg der ikke opføres med et kommercielt formål. Bestemmelsen omfatter ligeledes ikke tilknyttede anlæg eller bygninger, tilknyttet virksomhed samt øvrig infrastruktur.

Efter det foreslåede vil nævnet dog som i dag fortsat efter omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret eller tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Uanset det foreslåede 2. pkt. kan nævnet således ikke i deres prøvelse se bort fra forvaltningsretlige garantiforskrifter eller brud på EU-retten, som nævnene i medfør af Danmarks EU-retlige forpligtelser har pligt til at prøve. Nævnet skal dog ikke i forhold til nævnets prøvelse af mulige brud på EU-retten prøve forhold, som det ligger uden for de EU-retlige forpligtelser at prøve ex officio.

Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet i sin prøvelse som efter gældende ret kan begrænse sig til at forholde sig til de af parternes argumenter og synspunkter, som nævnet vurderer er relevante.

Med forslaget sikres det, at hvis det ikke inden for grænsen for, hvad nævnet ifølge EU-retten skal prøve ex officio, kan konstateres, at afgørelsen fra 1. instansen indeholder fejl, som ikke er omfattet af det, der er klaget over, uden at nævnet foretager en nærmere afdækning heraf i forbindelse med nævnets helt indledende behandling af sagen – skal nævnet ikke bruge tid og ressourcer på at afdække dette nærmere med henblik på at tage stilling til, om 1. instansens afgørelse skal ophæves og eventuelt hjemvises med henvisning hertil.

Planklagenævnet kan efter de almindelige forvaltningsretlige regler som rekursinstans foretage efterprøvelse af alle dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvelse), medmindre andet fremgår af den lovgivning, der regulerer klageadgangen til nævnet. I sager om etablering af vedvarende energi i form af vindmølle- og solcelleprojekter fremgår det af de bestemmelser, der hjemler klageadgang til Planklagenævnet i forhold til planvedtagelser og miljøvurderinger, at nævnet alene foretager en retlig prøvelse, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, i planloven.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 3. pkt. i § 4 a, stk. 1 , i lov om Planklagenævnet, hvorefter nævnet ved prøvelse af sager efter det foreslåede 2. pkt. skal lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.

Forslaget indebærer, at nævnet skal lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt, hvis nævnet i medfør af den lovgivning, der hjemler klageadgang til nævnet, skal foretage en fuld prøvelse af klagen, dvs. en prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske forhold samt afgørelsens hensigtsmæssighed, jf. dog det foreslåede

1. pkt.

2. instansen har typisk et særligt lokalkendskab og – når der er tale om kommuner – et folkevalgt mandat, idet sagen efter gældende ret behandles af eller på vegne af en kommunalbestyrelse. I det omfang en afgørelse fra 1. instansen angår forhold, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt og bl.a. beror på et skøn, skal nævnet i sin prøvelse af skønnet lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.

Den foreslåede bestemmelse supplerer således for disse klager de generelle bestemmelser om nævnets prøvelse, som fremgår af den lovgivning, der regulerer klageadgangen til nævnet, idet hensynet til etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt fremgår som et udtrykkeligt hensyn, der skal inddrages med en betydelig vægt. Den foreslåede bestemmelse understøtter således det politiske ønske om inden for gældende ret at fremme udbygningen af vedvarende energi.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 4 a, stk. 3)

Erhvervsministeren kan efter gældende ret ikke fastsætte regler om, at nævnet i sager vedrørende vedvarende energi skal begrænse sin prøvelse af en klage til de forhold der er klaget over, samt om at nævnet ved prøvelsen af klager skal lade 1. instansen vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 a, stk. 3, i lov om Planklagenævnet, hvorefter erhvervsministeren efter forhandling med den vedkommende minister kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil.

Det følger af forslagets § 1, nr. 1, at hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af disse sager inddrage hensynet til etablering af vedvarende energi, hvis nævnet skal foretage en fuld prøvelse.

Efter den foreslåede bestemmelse kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at bestemmelserne i det foreslåede § 11 stk. 1, 2. og 3 pkt. tilsvarende skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi, samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil. Andre former for vedvarende energi vil eksempelvis kunne være Power-to-X, biogas, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved blandt andet at være CO2-neutrale.

Til nr. 3 (§ 4 b)

Planklagenævnet er en del af den offentlige forvaltning, og nævnet behandler således klager efter officialprincippet. Det indebærer, at nævnet er ansvarligt for, at der foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 b i lov om Planklagenævnet om nævnets sagsoplysning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 b, stk. 1, hvorefter Planklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan påbegynde behandlingen af klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke overholder fristen. Nævnet kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse fraviger ikke officialprincippet, men den vil medføre, at der indføres udtrykkelig hjemmel til, at nævnet kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan påbegynde og fortsætte behandlingen af klagen.

Det sker, at Planklagenævnet modtager en klage, hvor det ikke fremgår klart, hvad der klages over, og nævnet vil således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen på. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en klager ikke kan forhale behandlingen af en klage ved ikke at angive, hvad der klages over. Med bestemmelsen understreges det, at nævnene vil kunne fastsætte en frist for klager til at uddybe sin klage med nødvendige oplysninger, så nævnene enten kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen uden unødige forsinkelser eller afvise klagen. Det forudsættes således ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen har tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og oplysninger til, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at nævnet vil skulle afvise klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at nævnene vil skulle afvise at realitetsbehandle en klage, hvis klageren alene har indsendt en foreløbig eller i øvrigt ikke fyldestgørende klage og ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist fastsat af nævnet at uddybe klagen således, at den kan danne grundlag for, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde vil klagen altså efter fristens udløb skulle afvises. Hermed sikres, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren ikke har indsendt en fyldestgørende klage og ikke efterfølgende samarbejder om at sikre dette.

Nævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand, om det beror på nævnenes forhold, at fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens betydning for borgeren.

Nævnet forudsættes i klager over ansøgninger om tilladelser, som vil have betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg, hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende, at fastsætte korte frister for klagens uddybning i de tilfælde, hvor der er indgivet en foreløbig eller ikke fyldestgørende klage. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Frister skal dog altid være rimelige og fastsættes under hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag.

Beslutningen om, hvorvidt en klage skal afvises fra realitetsbehandling er en afgørelse, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 b, stk. 2, hvorefter Planklagenævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke overholder fristen, medmindre der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at der indføres en udtrykkelig bestemmelse om nævnets adgang til at fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling.

Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren, sagens øvrige parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. ikke samarbejder om sagens oplysning og uden unødigt ophold indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er nødvendige for klagens behandling.

I klager over afgørelser, som har betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende, forudsættes nævnet i vid udstrækning efter den foreslåede bestemmelse at fastsætte korte frister for klagerens og øvrige parters adgang til at afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning enten med oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller oplysninger, som nævnet ikke umiddelbart har vurderet at have behov for, men som den pågældende mener bør indgå i behandlingen af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Frister skal dog altid være rimelige og fastsættes under hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag.

Den foreslåede bestemmelse, der ikke fraviger officialprincippet, vil endvidere medføre, at nævnet vil kunne afvise en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har afgivet en udtalelse eller fremlagt oplysninger, som nævnet har anmodet om.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at en klage afvises, hvis klager ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som nævnet har anmodet om til brug for sagens oplysning, og som kun klager er i besiddelse af. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren ikke på nævnets anmodning samarbejder om sagens oplysning.

Nævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens betydning for borgeren.

Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som nævnet har anmodet om, og som kun den pågældende part er i besiddelse af, kan nævnene, hvis det vurderes forsvarligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes tilstrækkeligt, i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper beslutte at fortolke de manglende oplysninger på den for de øvrige parter mest gunstige måde og afgøre sagen på det forelæggende grundlag. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi en part ikke samarbejder om sagens oplysning.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag, aktindsigtsreglerne samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 b, stk. 3, hvorefter Planklagenævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnene vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at nævnet inden for rammerne af officialprincippet vil kunne beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. anvendt i tilfælde, hvor tungtvejende hensyn til private eller offentlige interesser taler for en særlig hurtig afklaring, og i tilfælde, hvor der er parter, der i forbindelse med sagens behandling agerer på en måde, som unødigt forsinker dens afgørelse på en måde, som ikke står mål med de øvrige parters eller offentlighedens interesse i en afklaring af klagen. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes, når det på baggrund af de oplysninger, der allerede indgår i sagen, vurderes, at sagsbehandlingen vil kunne koncentreres om et enkelt klagepunkt, der allerede er tilstrækkeligt oplyst, hvis det f.eks. efter en foreløbig gennemgang viser sig, at det pågældende klagepunkt indebærer, at den indklagede afgørelse skal ophæves.

Nævnet vil med den foreslåede bestemmelse fortsat i medfør af officialprincippet være forpligtet til at sikre, at der foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag samt aktindsigtsreglerne finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 b, stk. 4, hvorefter en klage uanset stk. 1 og 2 ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.

Til nr. 4 (§ 9)

Der findes i dag ikke regler om mål for sagsbehandlingstiden for Planklagenævnet.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 9, stk. 2 , i lov om Planklagenævnet, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren kan fastsætte sådanne mål for sagsbehandlingstiden, som nævnet, der, jf. lovens § 10 sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus, i sin disponering af ressourcer samt behandling, herunder tilskæring af sager, skal styre efter.

På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 forudsættes det for nuværende, at der i bekendtgørelse fastsættes mål for sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter vedrørende sol og vind.

På sigt vil der kunne fastsættes mål af andre sager med særlig prioritering for behandling af sager vedrørende f.eks. CO2, Power-to-X, biogas, fjernvarme, lagring af energi og infrastruktur til transport af grøn strøm, der ligeledes forventes at være væsentlige for VE-udbygningen frem mod 2030 samt andre politisk prioriterede sagsområder. Det er en forudsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at nævnene har de fornødne ressourcer til en sådan prioritering.

Der vil ligeledes med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat regler om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes. I praksis vil det være Nævnenes Hus, der som sekretariat for nævnet gør erhvervsministeren opmærksom herpå, hvis målene ikke overholdes, med henblik på at ministeren kan orientere Folketinget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 11 c)

Indgivelse af klage til Planklagenævnet er efter gældende ret reguleret i § 11 a i lov om Planklagenævnet.

Bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love indeholdte tidligere bestemmelser om, at klager skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet en afgørelse, samt bestemmelser om myndighedens behandling af en modtagen klage - en lovbestemt remonstrationsordning. Bekendtgørelsen blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2024 om forretningsorden for Planklagenævnet i forbindelse med ændringen af planloven med vedtagelsen af lov nr. 1790 af 28. december 2023 om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.), da bestemmelserne i bekendtgørelsen blev flyttet til de love, de vedrørte.

Ved en fejl blev bestemmelsen med den lovbestemte remonstration ved indgivelse af klager til Planklagenævnet ikke medtaget, da de resterende dele af den nu ophævede bekendtgørelse blev flyttet. De foreslås derfor, at den fejlagtigt ophævede bestemmelse indsættes som et nyt § 11 c i lov om Planklagenævnet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 c, stk. 1, hvorefter klager til Planklagenævnet skal indgives skriftligt i overensstemmelse med lovens § 11 a, til den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Planklagenævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Myndigheden vil i de fleste tilfælde kunne videresende klagen til nævnet umiddelbart efter klagefristens udløb eller, når dette ikke er muligt, ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis klagepunkterne vedrører komplicerede forhold.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 c, stk. 2, hvorefter myndigheden, hvis den videresender klagen til Planklagenævnet, samtidig sender en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 c, stk. 3, hvorefter myndigheden straks skal underrette Planklagenævnet, såfremt myndigheden efter videresendelsen af klagen indgår i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Planklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at nævnet kan sætte behandlingen af klagesagen i bero, mens der forhandles om tilpasninger af projektet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 c, stk. 4, hvorefter myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Planklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Planklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11 c, stk. 5, hvorefter myndigheden, hvis en klage ikke indgives ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. § 11 a, snarest skal videresende klagen til Planklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.

Kilde

Til nr. 1 (§ 68, stk. 2)

Det fremgår af § 68 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, at klima-, energi- og forsyningsministeren (nu erhvervsministeren i forhold til de dele, der vedrører regulering af nævnet og nævnets sammensætning) kan fastsætte nærmere regler om 1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler fastsat i medfør af loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og at afgørelser truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 57, stk. 1, eller en institution under Klima-, energi- og forsyningsministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 70 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, og 2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 68 i lov om fremme af vedvarende energi, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling, herunder om fastsættelse af frister og afvisning af sager, om omfanget af nævnets prøvelse samt fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.

Erhvervsministeren vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsætte regler for Energiklagenævnet svarende til de foreslåede bestemmelser for Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 11 a og § 22, stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og Planklagenævnet, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 4 b og § 9, stk. 2 i lov om Planklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 69)

Når Energiklagenævnet skal træffe afgørelser efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, eller regler fastsat i medfør af denne lov, sammensættes nævnet på samme måde, som når nævnet afgør klager efter lov om elforsyning, jf. lovens § 69.

Det følger af § 91 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, at ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren (nu erhvervsministeren).

Det foreslås at nyaffatte § 69 i lov om fremme af vedvarende energi, således at repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, ved afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven erstattes af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning eller vedvarende energi, som udpeges af erhvervsministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at nævnets to sagkyndige medlemmer ved behandling af sager efter lov om fremme af vedvarende energi i stedet for at være 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, vil være medlemmer, der enten har særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning eller vedvarende energi.

Med forslaget kan det i forbindelse med udpegning af de sagkyndige medlemmer sikres, at nævnet til enhver tid har sagkyndige medlemmer med både den særlige økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for såvel elforsyning som vedvarende energi, som er påkrævet for, at nævnet kan behandle sager – herunder VE-sager – efter loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1 (§ 90, stk. 2)

Det følger af § 90 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, at klima-, energi- og forsyningsministeren (nu erhvervsministeren i forhold til de dele, der vedrører regulering af nævnet og nævnets sammensætning) kan fastsætte regler om 1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 68 a, stk. 2, eller en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, og 2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 90 i lov om elforsyning, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling, herunder om fastsættelse af frister og afvisning af sager, om omfanget af nævnets prøvelse samt fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.

Erhvervsministeren vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsætte regler for Energiklagenævnet svarende til de foreslåede bestemmelser for Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 11 a og § 22, stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og Planklagenævnet, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 4 b og § 9, stk. 2 i lov om Planklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1 (§ 64, stk. 3)

§ 64 i lov om erhvervsuddannelser regulerer bl.a. Tvistighedsnævnets nedsættelse, indstilling og beskikkelse af medlemmer og stedfortrædere samt nævnets sammensætning ved behandlingen af sager.

Det fremgår af § 64, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at Tvistighedsnævnet nedsættes af erhvervsministeren og består af 1 formand, der skal være landsdommer, og 2 faste medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det fremgår af lovens § 64, stk. 3, at der beskikkes to stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer. Bestemmelsens stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for beskikkelse af stedfortrædere. Den indstillende organisation træffer bestemmelse om, hvilken af de beskikkede stedfortrædere der giver møde ved et medlems forfald.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 4. pkt . i § 64, stk. 3 , hvorefter direktøren i Nævnenes Hus efter anmodning fra nævnets formand og efter indstilling fra en indstillende organisation beskikker en ad hoc stedfortræder til et bestemt møde, hvis såvel det faste medlem som dennes stedfortrædere er forhindret i at deltage i mødet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at der kan beskikkes en ad hoc stedfortræder i de få situationer, hvor hverken det faste medlem fra en af de to indstillende organisationer eller en af dennes stedfortrædere kan give møde på et af nævnenes planlagte møder. Forslaget sikrer dermed, at nævnets møder og dermed de sager, der er indbragt for nævnet, kan afvikles som planlagt af nævnet.

Kilde

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk ændring, da erhvervsministeren i 2017 overførte det samlede forbrugerklagesystem fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Nævnenes Hus.

Til nr. 2 (§ 7)

Der er med § 7, stk. 1 og stk. 2, tale om dels en lovteknisk ændring, da erhvervsministeren i 2017 overførte det samlede forbrugerklagesystem fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Nævnenes Hus, dels en fortsættelse af en ordning, som har fungeret i praksis siden 2017, og som desuden har været reflekteret i skiftende finansloves bestemmelser om indtægtsdækket virksomhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at adgangen til at sekretariatsbetjene private tvistløsningsorganer i henhold til § 7 fremover – udover det i stk. 2 anførte – herefter alene tilkommer den myndighed, der sekretariatsbetjener det offentlige forbrugerklagesystem (Forbrugerklagenævnet).

Med stk. 3 videreføres det hidtil gældende stk. 2 uændret.

Til nr. 3

Ved en fejl blev der ved vedtagelsen af lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven) ikke indsat en territorialbestemmelse i loven.

Det foreslås derfor, at der indsættes en territorialbestemmelse som en ny § 48 i et nyt kapitel 14, hvorefter forbrugerklageloven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. herved § 95 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, § 19 i lov om Planklagenævnet, § 77 i lov om fremme af vedvarende energi, § 107 i lov om elforsyning, § 72 i lov om erhvervsuddannelser og den foreslåede § 6, nr. 3. Dog kan §§ 41, 44, 60, 61, 62, 71, 73, 81, 82 og 87 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 95. Anordningshjemlen omfatter ikke de bestemmelser, der foreslås ændret med lovforslaget.

Det foreslås i stk. 2 , at lovens §§ 1 og 2 ikke finder anvendelse på afgørelser, der træffes af en 1. instans inden lovens ikrafttræden.

For afgørelser truffet af en 1. instans inden 1. juli 2024 finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet og lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet med senere ændringer anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle klager vedrørende den samme afgørelse fra en 1. instans vil blive behandlet efter de samme regler.