Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.) § 3

Til nr. 1

I henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 kan virksomheder, der efter momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne afgiftstilsvar for fjerde kvartal 2019, der havde angivelsesfrist den 2. marts 2020.

Virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men højst udgør 50 mio. kr. årligt, anvender kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 3. Virksomheder, der anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, fordi virksomhedens samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt efter § 57, stk. 4, kan anmode Skatteforvaltningen om at anvende kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 7. Nyregistrerede virksomheder registreres ligeledes med kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 47, stk. 5.

Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 3.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er afgiftsperioderne for tredje og fjerde kvartal 2020 blevet lagt sammen for mellemstore virksomheder.

Det er således i § 7 bestemt, at for virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i tredje og fjerde kvartal i kalenderåret 2020, sammenlægges tredje kvartal med fjerde kvartal, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for tredje kvartal 2020 senest den 1. december 2020.

Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angivelsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Det foreslås, at der i § 1 efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter virksomheder endvidere efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for tredje og fjerde kvartal 2020, der havde angivelsesfrist den 1. marts 2021.

Det er således en forudsætning for bevilling af lånet, at virksomheden rettidigt har indgivet en momsangivelse for tredje og fjerde kvartal 2020.

Såfremt virksomheden rettidigt har angivet, men ikke indbetalt momsen for de omfattede afgiftsperioder, vil virksomheden ikke få udbetalt et beløb. Det skyldes, at den angivne moms helt eller delvist vil fremgå af skattekontoen som en debetsaldo, som efter § 7 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 vil blive modregnet, inden lånet udbetales. Herved vil debetsaldoen blive reduceret med lånebeløbet, hvilket svarer til, at virksomheden de facto får en rentefri henstand på det angivne beløb.

Det beløb, der foreslås at skulle kunne udbetales, vil svare til angivelsen for tredje og fjerde kvartal 2020, som virksomheden har indgivet rettidigt med frist den 1. marts 2021. Eventuelle positive efterangivelser eller korrektioner efter den 1. marts 2021 skal ikke tages i betragtning ved opgørelsen af det udbetalte beløb. Det vil heller ikke være muligt at anmode om at få udbetalt et beløb, der er mindre end det angivne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 2

I henhold til § 2 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 kan virksomheder, der efter momslovens § 57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne afgiftstilsvar for andet halvår 2019, der havde angivelsesfrist den 2. marts 2020.

Virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer er højst 5 mio. kr. årligt, anvender halvåret som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 4.

Angivelsesfristen for virksomheder med halvåret som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 4.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er afgiftsperioderne for første og andet halvår 2020 blevet lagt sammen for små virksomheder.

Det er således i § 8 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode i første og andet halvår i kalenderåret 2020, sammenlægges første halvdel af kalenderåret 2020 med anden halvdel af kalenderåret 2020, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for første halvår 2020 senest den 1. september 2020.

Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angivelsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Det foreslås, at der i § 2 efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for første og andet halvår 2020, der havde angivelsesfrist den 1. marts 2021.

Det er således en forudsætning for bevilling af lånet, at virksomheden rettidigt har indgivet en momsangivelse for første og andet halvår 2020.

Såfremt virksomheden rettidigt har angivet, men ikke indbetalt momsen for de omfattede afgiftsperioder, vil virksomheden ikke få udbetalt et beløb. Det skyldes, at den angivne moms helt eller delvist vil fremgå af skattekontoen som en debetsaldo, som efter § 7 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 vil blive modregnet, inden lånet udbetales. Herved vil debetsaldoen blive reduceret med lånebeløbet, hvilket svarer til, at virksomheden de facto får en rentefri henstand på det angivne beløb.

Det beløb, der foreslås at skulle kunne udbetales, vil svare til angivelsen for første og andet halvår 2020, som virksomheden rettidigt har indgivet med frist den 1. marts 2021. Eventuelle positive efterangivelser eller korrektioner efter den 1. marts 2021 skal ikke tages i betragtning ved opgørelsen af det udbetalte beløb. Det vil heller ikke være muligt at anmode om at få udbetalt et beløb, der er mindre end det angivne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 3

I § 5 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 er der oplistet en række udelukkelsesgrunde til låneordningen. I henhold til samme lovs § 5, stk. 1, nr. 8, er virksomheder, der ansøger om lån i perioden fra og med den 5. maj 2020 til og med den 15. juni 2020, og som i perioden fra og med den 9. april 2020 til og med den 15. juni 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, eller som ansøger om lån i perioden fra og med den 17. november 2020 til og med den 18. december 2020, og som i perioden fra og med den 27. oktober 2020 til og med den 18. december 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, udelukket fra låneordningen.

Baggrunden for denne udelukkelsesgrund er, at der kan være risiko for, at der sker ejerskifter af virksomheder til stråmænd med henblik på at opnå lån i låneordningen uden at have til hensigt at tilbagebetale lånet. Virksomheder, der har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen i perioden, kan dog blive omfattet af låneordningen, hvis der kan fremlægges en revisorerklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet.

I bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19 fremgår de nærmere regler om indholdet af erklæringen fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet, herunder at revisoren i forbindelse med revisorerklæringen skal påse, at der efter ejerskiftet fortsat i virksomheden foreligger de nødvendige aktiver, som kan anvendes til den fortsatte drift af virksomheden.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 efter »18. december 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen,« indsættes »eller som ansøger om lån i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021, og som i perioden fra og med den 29. januar 2021 til og med tidspunktet for anmodningen om lån i henhold til § 1, 2. pkt., eller § 2, 2. pkt., har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen,«.

Det betyder, at virksomheder, der ansøger om lån i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021, og som i perioden fra og med den 29. januar 2021 (hvor regeringen offentliggjorde muligheden for en genåbning af låneordningen) til og med tidspunktet for anmodningen om det nye momslån har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, udelukkes fra låneordningen, medmindre anmodningen om lån for disse virksomheder ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet.

Den foreslåede ændring betyder, at udelukkelsesgrunden ved ejerskifter på 50 pct. eller mere videreføres ved den nye momslåneordning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 4

I henhold til § 6, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 skal udbetalte lån efter §§ 1-4 tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen.

I henhold til lovens § 7, stk. 1, skal anmodning om lån i henhold til §§ 1-4 være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 5. maj 2020 til og med den 15. juni 2020 eller i perioden fra og med den 17. november til og med den 18. december 2020.

Det foreslås, at i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 ændres »§§ 1-4« til »§ 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., §§ 3 og 4«.

Der er tale om en lovteknisk ændring, idet der ved § 3, nr. 1 og 2, foreslås tilføjet to nye lånemuligheder, som ikke skal være omfattet af den gældende tilbagebetalingsfrist og anmodningsperiode, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 5

I henhold til § 6, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 skal udbetalte lån efter §§ 1-4 tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen.

Såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt til skattekontoen, vil det manglende indbetalte beløb fremgå af debetsaldoen på skattekontoen. Opkrævningslovens gældende regler om blandt andet forrentning og oversendelse til inddrivelse finder anvendelse for ikke rettidigt tilbagebetalte beløb. Manglende indbetalte beløb forrentes efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

Ved lov nr. 445 af 13. april 2019 blev iværksætterselskaber afskaffet som selskabsform. Ifølge lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skulle generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, senest 2 år efter lovens ikrafttræden den 15. april 2019 med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2199 af 29. december 2020 blev omregistreringfristen forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021. Det følger af selskabslovens § 9, stk. 1, at registreringspligtige oplysninger skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet. Et iværksætterselskab, hvis generalforsamling den 15. oktober 2021 beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, skal således anmelde beslutningen til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. De iværksætterselskaber, som ikke overholder omregistreringsfristen, og som ikke er opløst forinden, vil kunne blive tvangsopløst. I praksis indebærer dette, at alle iværksætterselskaber, som ikke er omregistreret eller opløst efter fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på f.eks. 4 uger til at omregistrere eller opløse sig. De iværksætterselskaber, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Hvis et iværksætterselskab, som er oversendt til tvangsopløsning, efterfølgende ønsker at selskabet genoptages, er det en betingelse for genoptagelsen, at selskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab.

Det foreslås, at der i § 6 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 efter stk. 1 indsættes et nyt stykke stk. 2, hvor det i 1. pkt. bestemmes, at udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022 via indbetaling til skattekontoen, mens det i 2. pkt. bestemmes, at hvis lånet er bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, vil fristen for tilbagebetaling dog være den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab.

Det foreslås i 3. pkt., at Skatteforvaltningen efter anmodning fra et selskab dog skal kunne bestemme, at 2. pkt. – dvs. den fremrykkede tilbagebetalingsfrist – ikke skal gælde, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021.

Denne foreslåede mulighed for fravigelse af den fremrykkede tilbagebetalingsfrist er tiltænkt anvendelse i tilfælde, hvor en manuel sagsbehandling finder sted, således at registreringen i Det Centrale Virksomhedsregister først sker efter den 29. oktober 2021.

Udgangspunktet er, at omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab, hvilken som nævnt ovenfor skal besluttes af dets generalforsamling senest den 15. oktober 2021 og anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen, sker via selvbetjeningsløsningen på www.virk.dk og derfor straks registreres i Det Centrale Virksomhedsregister. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være sager, der udtages til manuel sagsbehandling, hvorfor omregistreringen ikke straks kan registreres.

Det foreslås i 4. pkt., at Skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 3. pkt. ikke skal kunne påklages.

Den foreslåede afskæring af administrativ rekurs skyldes, at en anmodning om fastholdelse af den ordinære tilbagebetalingsfrist den 1. februar 2022 alene skal kunne imødekommes, hvis den forsinkede registrering i Det Centrale Virksomhedsregister skyldes en manuel sagsbehandling. Det vurderes således ikke at være nødvendigt med en mulighed for administrativ rekurs, da det hurtigt og uden betænkelighed vil kunne afklares, om Erhvervsstyrelsen har gennemført en manuel sagsbehandling. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på adgangen til genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper. En borger eller virksomhed vil således bl.a. kunne få genoptaget en sag, hvis der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige stillingtagen til sagen.

Ovenstående betyder, at tilbagebetalingsfristen for lånene omfattet af § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., (de nye momslån) vil blive den 1. februar 2022, idet fristen dog vil være den 1. november 2021, hvis der er tale om et iværksætterselskab, som ikke efter lånets udbetaling er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab, i hvilket tilfælde den foreslåede ordinære tilbagebetalingsfrist – 1. februar 2022 – fastholdes. Skatteforvaltningen vil dog efter anmodning fra et selskab kunne bestemme, at den fremrykkede tilbagebetalingsfrist ikke skal gælde, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021, fordi en manuel sagsbehandling af omregistreringen har været nødvendig.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 6

Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i opkrævningsloven, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret, jf. 2. pkt.

Såfremt angivelsen er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode, jf. stk. 2, 1. pkt. Såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller Skatteforvaltningen har konstateret fejlen, jf. stk. 2, 2. pkt.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter opkrævningslovens § 12.

Fordringer, der udspringer af samme retsforhold, f.eks. samme kontrakt eller andet retsstiftende grundlag, betegnes som konnekse, og modregningsadgangen udvides i så fald i forhold til den almindelige modregning. Ved en almindelig modregning, der hviler på retssædvane og retspraksis, kræves ud over gensidighed (dvs. at A har et krav mod B, der tilsvarende har et krav mod A), at kravene er afviklingsmodne, dvs. at modfordringen (modregnerens krav mod hovedmanden) skal være forfalden til betaling, og at frigørelsestiden for hovedfordringen (hovedmandens krav mod modregneren) skal være indtrådt. Derudover kræves, at modfordringen er retskraftig, dvs. ikke er bortfaldet ved f.eks. forældelse eller præklusion. Desuden kræves udjævnelighed, dvs. at fordringerne er af samme art, hvilket f.eks. er tilfældet, hvis fordringerne består af pengekrav. Medmindre modregningen er aftalt, kræves desuden en modregningserklæring fra modregneren. Den – og dermed modregningen – får retsvirkning fra hovedmandens modtagelse af erklæringen, jf. dennes virkning som påbud. Hvis modfordringen og hovedfordringen er konnekse, gælder de almindelige modregningsbetingelsers krav om afviklingsmodenhed og retskraft for modfordringen ikke. Konneksiteten mellem fordringerne betyder nemlig, at erklæringen af modregning har tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige, hvorfor konneks modregning kan ske, selv om modfordringen er forældet eller prækluderet.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 6 a efter § 6 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, der fastsætter, at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., som sker som følge af angivelser af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til §§ 1-4 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, vil 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, løbe fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 6 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Den foreslåede § 6 a har til formål at sikre en korrekt administration af låneordningerne hos Skatteforvaltningen, der med forslaget om en udvidet momslåneordning – og forslaget om yderligere låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, jf. afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger – vil skulle håndtere flere låneordninger samtidigt. Det udgør således en betydelig og kompliceret opgave i Skatteforvaltningens systemer, når virksomheder, der har fået udbetalt et lån i henhold til §§ 1-4 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, efterfølgende for samme periode foretager en negativ efterangivelse, der fører til, at virksomheden skal have udbetalt et beløb i medfør af opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Sådanne udbetalinger skal efter gældende regler ske senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen for den pågældende periode, jf. stk. 2, 1. pkt. Med den foreslåede bestemmelse foreslås det derfor, at denne 3-ugersfrist i stedet løber fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 6 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (dvs. den 1. februar 2022, ved virksomhedens ophør eller efter 14 dage ved virksomhedens manglende opfyldelse af betingelserne i § 5). Samme udskydelse foreslås ligeledes for tidspunktet i opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, hvorefter tilgodehavender til virksomheder påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12. Af de specielle bemærkninger til § 16 a, stk. 6, jf. lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6581, fremgår, at saldoen påvirkes (krediteres) den dag, hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndighederne, eller for så vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller lignende fra den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at der foreligger en fejlindbetaling. Dette modtagelsestidspunkt er således også afgørende for, hvornår 3-ugersfristen for udbetaling løber, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Forslaget ændrer ikke ved, at Skatteforvaltningen fra modtagelsen af virksomhedernes angivelse af et tilgodehavende kan iværksætte kontrol af oplysningerne m.v.

En negativ efterangivelse, som Skatteforvaltningen kan godkende, bevirker, at virksomheden skal have tilbagebetalt det for meget betalte tilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1. Tilsvarende vil lånet være ydet med for stort et beløb, idet lånet ikke kan overstige det rettidigt angivet tilsvar efter negative reguleringer. Den del af lånet, der herefter er udbetalt (eventuelt via modregning) med urette, vil derfor straks være forfaldent til tilbagebetaling. Begge tilbagebetalingskrav – virksomhedens mod Skatteforvaltningen og Skatteforvaltningens mod virksomheden – vil udspringe af samme retsforhold, nemlig den fejlbehæftede angivelse, der gav anledning til dels virksomhedens tilbagebetalingskrav, dels Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende det for meget ydede lån. Begge tilbagebetalingskrav skal betales via skattekontoen. Det fremgår af lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6602, at konneks modregning forudsættes at kunne ske på skattekontoen. En konneks modregning adskiller sig fra den almindelige modregning ved at have tilbagevirkende kraft, dvs. fra det tidspunkt, hvor de konnekse fordringer stod over for hinanden som komputable (udjævnelige), og FIFO-princippet for dækninger af krav på skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, vil ved en konneks modregning derfor blive sat ud af kraft.

Skatteforvaltningen har i praksis ikke mulighed for at understøtte en konneks modregning med krav, for hvilke ind- og udbetaling sker via skattekontoen. For at give Skatteforvaltningen mulighed for i praksis at gennemføre konneks modregning med de nævnte tilbagebetalingskrav foreslås det at suspendere den normale udbetalingsfrist i opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 7

I henhold til § 7, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 skal anmodning om lån i henhold til §§ 1-4 være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 5. maj 2020 til og med den 15. juni 2020 eller i perioden fra og med den 17. november til og med den 18. december 2020.

Skatteministeren kan efter lovens § 7, stk. 6, fastsætte nærmere regler om undtagelser fra bl.a. anmodningsfristen. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet ved § 3 i bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19. I henhold til denne bestemmelse kan Skatteforvaltningen behandle anmodninger om lån, der modtages efter den 15. juni 2020, hvis overskridelsen af anmodningsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver en anmodning.

Det foreslås, at der i § 7 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 efter stk. 1 indsættes et nyt stykke »Stk. 2. Anmodning om lån i henhold til § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021.«

Det betyder, at anmodninger om lån i henhold til § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 8

I henhold til § 7, stk. 2, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 sker udbetaling af beløb omfattet af §§ 1-4 så vidt muligt 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen til virksomhedens Nemkonto. Af samme lovs § 7, stk. 2, 3. pkt., fremgår det, at der ikke ydes rentegodtgørelse ved udbetalinger efter 5 bankdage.

Det foreslås, at § 7, stk. 2, der bliver stk. 3 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 ændres i 1. pkt., således at »5 bankdage« ændres til »senest 12 bankdage«, og i 3. pkt. foreslås det, at »5 bankdage« ændres til »12 bankdage«.

Det betyder, at fristen på 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, hvor Skatteforvaltningen så vidt muligt skal udbetale beløb omfattet af låneordningen, forlænges til 12 bankdage. Skatteforvaltningen vil således få længere tid til at behandle anmodningerne om udbetaling af beløb som rentefrie lån. Den foreslåede forlængelse af udbetalingsperioden skyldes, at Skatteforvaltningen efter dette forslag vil skulle administrere tre forskellige låneordninger samtidig, hvorfor der er behov for længere tid til at behandle anmodningerne. Efter den foreslåede ændring vil det fortsat ikke være muligt at få rentegodtgørelse ved udbetalinger efter 12 bankdage.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 9

I henhold til § 7, stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om undtagelser fra anmodningsfristen, anmodningens indhold og administration af anmodninger efter stk. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at der efter »stk. 1« indsættes »og 2«.

Det betyder, at skatteministeren vil få de samme beføjelser til at fastsatte nærmere regler om undtagelser fra anmodningsfristen, anmodningens indhold og administration af anmodninger for de foreslåede nye momslån, som skatteministeren har i dag for den eksisterende moms- og lønsumsafgiftslåneordning.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil forventeligt blive udmøntet ved en ændring af bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19. Det forventes, at de krav, der stilles i den gældende bekendtgørelse til virksomheder, der anmoder om lån, vil blive videreført i den nye momslåneordning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 10

I henhold til § 10, stk. 2, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 ophæves loven den 1. december 2021.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at »1. december 2021« ændres til »1. marts 2022«.

Det betyder, at loven automatisk vil blive ophævet den 1. marts 2022 frem for den 1. december 2021. Den foreslåede ændring af ophævelsesdatoen skyldes, at tilbagebetalingstidspunktet for de foreslåede lån og den midlertidige forhøjelse af loftet på skattekontoen ved dette lovforslags § 1, nr. 3, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 5, foreslås at være den 1. februar 2022.

Retsvirkningen af ophævelsen efter § 10, stk. 2, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 vil være, at lovens bestemmelser ikke længere finder anvendelse fra og med den 1. marts 2022.

Straffebestemmelserne i § 9 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 forudsættes dog at gælde for sager om overtrædelse, der efter lovens ikrafttræden og forud for dens ophævelse er begået i forhold til den foreslåede lovs bestemmelser, uanset om sagen pådømmes fra og med den 1. marts 2022.

Det bemærkes i den forbindelse, at baggrunden for, at loven ophæves den 1. marts 2022, som nævnt er, at loven vedrører bestemte indberetningsfrister, hvorfor loven ikke vil have nogen virkning efter den 1. marts 2022. Forslaget er dermed ikke udtryk for, at der fra tidspunktet for lovens ophævelse er en ændret vurdering af strafværdigheden af de strafbare forhold.