Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.)

Kilde

Til nr. 1

I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter ifølge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter §§ 43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter §§ 49 A-49 D.

Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives til Skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke omfattes af undtagelsen i stk. 6 om store virksomheder.

For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt., finder ifølge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 5. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

I kildeskattelovens § 56, stk. 1, er det bestemt, at skatteministeren for følgende indeholdelsespligtige kan bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:

1. Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

2. Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3. Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4. Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

5. Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune.

Bemyndigelsen i kildeskattelovens § 56, stk. 1, er udmøntet i § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 21. juni 2016. Det er i § 26, stk. 3, bestemt, at § 26, stk. 2, gælder for de indeholdelsespligtige, der er nævnt i kildeskattelovens § 56, stk. 1, nr. 1-5.

I kildeskattelovens § 56, stk. 2, er det bestemt, at for indeholdelsespligtige, der er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder kildeskattelovens § 56, stk. 1, alene forudlønnede, mens kildeskattelovens § 56, stk. 3, bestemmer, at kommuner og regioner skal afregne indeholdt kildeskat senest den første hverdag i måneden.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er der for afregningsperioderne/månederne april, maj, juni, august, september og oktober 2020 gennemført en midlertidig udskydelse af betalingsfristen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Formålet er at give erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien med covid-19.

Det er således i § 1 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 10. september 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 12. oktober 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 10. november 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 29. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. marts 2021, og for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. maj 2021.

Desuden er det i § 3 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for indeholdelsespligtige, for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56 har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder §§ 1 og 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 ikke anvendelse.

Af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 134 som fremsat, side 3 f., fremgår, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. På side 4 fremgår desuden, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås, at § 1 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 ændres, så det i bestemmelsen fastsættes, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, vil den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2021 være den 27. september 2021.

Som nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I nærværende lovforslag foreslås der ikke en ændring af disse indberetningsfrister.

Som endvidere nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette foreslås tilsvarende i nærværende lovforslag.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 2

I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter ifølge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter §§ 43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter §§ 49 A-49 D.

Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives til Skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke omfattes af undtagelsen i stk. 6 om store virksomheder.

For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt., finder ifølge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 5. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

I kildeskattelovens § 56, stk. 1, er det bestemt, at skatteministeren for følgende indeholdelsespligtige kan bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:

1. Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

2. Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3. Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4. Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

5. Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune.

Bemyndigelsen i kildeskattelovens § 56, stk. 1, er udmøntet i § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 21. juni 2016. Det er i § 26, stk. 3, bestemt, at § 26, stk. 2, gælder for de indeholdelsespligtige, der er nævnt i kildeskattelovens § 56, stk. 1, nr. 1-5.

I kildeskattelovens § 56, stk. 2, er det bestemt, at for indeholdelsespligtige, der er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder kildeskattelovens § 56, stk. 1, alene forudlønnede, mens kildeskattelovens § 56, stk. 3, bestemmer, at kommuner og regioner skal afregne indeholdt kildeskat senest den første hverdag i måneden.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er der for afregningsperioderne/månederne april, maj, juni, august, september og oktober 2020 gennemført en midlertidig udskydelse af betalingsfristen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Formålet er at give erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien med covid-19.

Det er således i § 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 31. august 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. september 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. oktober 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 16. marts 2021, og for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 17. maj 2021.

Desuden er det i § 3 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for indeholdelsespligtige, for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56 har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder §§ 1 og 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 ikke anvendelse.

Af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 134 som fremsat, side 3 f., fremgår, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. På side 4 fremgår desuden, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås, at § 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 ændres, så det i bestemmelsen fastsættes, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, vil den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for maj 2021 være den 15. oktober 2021.

Som nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I nærværende lovforslag foreslås der ikke en ændring af disse indberetningsfrister.

Som endvidere nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette foreslås tilsvarende i nærværende lovforslag.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 3

Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. modregnes automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. stk. 5.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk. 7.

For indbetalinger til skattekontoen gælder et FIFO-princip (first-in-first-out), jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen først til dækning af det ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en øremærket indbetaling til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. For toldskyld gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan uanset stk. 1 forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.

Hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev, jf. 6. pkt.

En kreditsaldo udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 6. pkt. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes, jf. 7. pkt.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling af et negativt tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode.

I § 9 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er det bestemt, at beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020 og udgør 100 mia. kr. i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. november 2021.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at afbøde de eventuelle negative konsekvenser, som de med lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 gennemførte udskydelser af en række betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift måtte påføre visse virksomheder uden det likviditetsbehov, som er hovedsigtet med loven. Herudover skal bestemmelsen imødegå de negative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lån efter lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, vil kunne blive påført i form af negative bankrenter.

Det foreslås, at § 9, 2. pkt., i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, ændres, så »1. november 2021« ændres til den »1. februar 2022«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede udvidelser af låneordningerne vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, hvor lånene foreslås at skulle tilbagebetales senest den 1. februar 2022.

Formålet med ændringen er at imødegå de negative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lånet tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, vil kunne blive påført i form af negative bankrenter, foreslås det at forlænge perioden med den forhøjede beløbsgrænse på 100 mia. kr., så beløbsgrænsen i stedet for at gælde til og med den 1. november 2021 skal gælde til og med den 1. februar 2022.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Kilde

Til nr. 1

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke omfattes af den nævnte undtagelse i stk. 6 om store virksomheder.

For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder ifølge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 5. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

Ved lov nr. 871 af 14. juni 2020 blev betalingsfristen for afregningsperioden september 2020 for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, udskudt til den 31. marts 2021, og for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, udskudt til den 16. marts 2021. Indberetningsfristen blev dog ikke udskudt, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.2 i lovforslag nr. L 199, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 199 som fremsat, side 7. Den er således fortsat den 10. september 2020.

For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er indberetnings- og betalingsfristen for afregningsperioderne januar 2021 og februar 2021 henholdsvis den 10. februar 2021 og 10. marts 2021, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4. For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, er indberetnings- og betalingsfristen for afregningsperioderne februar 2021 og marts 2021 henholdsvis den 26. februar 2021 og 31. marts 2021.

Det fremgår af § 1, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, at virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån kan få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne august og december 2020, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5.

Det foreslås, at der i § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 efter 1. pkt. indsættes to nye punktummer.

Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse som 2. pkt., hvorefter virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden januar 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden februar 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, jf. dog § 2.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse som 3. pkt., hvorefter virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne september 2020 og februar 2021, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne september 2020 og marts 2021, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, jf. dog § 2.

Efter de foreslåede bestemmelser vil virksomhederne som et rentefrit lån kunne få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal betales i februar 2021 og marts 2021. Det indebærer, at låneordningen, der foreslås indført med indsættelsen af § 1, 2. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, for virksomheder omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, vil være baseret på indberetningen vedrørende afregningsperioden januar 2021, der har betalingsfrist den 10. februar 2021, og for virksomheder omfattet af § 2, stk. 6, vil være baseret på indberetningen vedrørende afregningsperioden februar 2021, der har betalingsfrist den 26. februar 2021. Det indebærer endvidere, at låneordningen, der foreslås indført med indsættelsen af § 1, 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, for virksomheder omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, vil være baseret på indberetningen vedrørende afregningsperioderne september 2020 og februar 2021, der har betalingsfrist henholdsvis den 31. marts 2021 og den 10. marts 2021, og for virksomheder omfattet af § 2, stk. 6, vil være baseret på indberetningen vedrørende afregningsperioderne september 2020 og marts 2021, der har betalingsfrist henholdsvis den 16. marts 2021 og den 31. marts 2021.

I modsætning til den eksisterende låneordning for afregningsperioderne august og december 2020, jf. § 1, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, der var begrænset til kun at omfatte virksomheder, der i afregningsperioderne var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, vil lånene i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 også kunne udbetales til virksomheder, der i afregningsperioderne er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6. En ændret klassificering af en virksomhed, i forhold til om virksomheden omfattes af stk. 5 eller 6, sker med virkning fra hvert årsskifte. Det vil være virksomhedens klassificering i den pågældende afregningsperiode, der er afgørende for, hvilke afregningsperioder virksomheden kan få udbetalt et lån på baggrund af. Virksomheder, der i 2020 var klassificeret som værende omfattet af stk. 5, og som ved årsskiftet til 2021 skiftede status til at være omfattet af stk. 6, vil derfor i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 kunne få udbetalt et lån baseret på indberetningerne vedrørende afregningsperioderne september 2020, februar 2021 og marts 2021. Tilsvarende vil virksomheder, der i 2020 var klassificeret som værende omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, og som ved årsskiftet til 2021 skiftede status til at være omfattet af stk. 5, i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 kunne få udbetalt et lån baseret på indberetningerne vedrørende afregningsperioderne september 2020, januar 2021 og februar 2021.

En virksomhed, der alene måtte være registreret for indeholdelsespligt vedrørende enten A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, vil med de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 kunne få et lån baseret på det tilsvar af enten A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, som virksomheden har indberettet for september 2020, januar 2021 og februar 2021, hvis virksomheden i perioderne var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller for september 2020, februar 2021 og marts 2021, hvis virksomheden i perioderne var omfattet af § 2, stk. 6.

Et lån i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 1, 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 vil alene kunne omfatte det samlede beløb, der rettidigt er indberettet for september 2020 og februar 2021, hvis virksomheden i afregningsperioderne var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller for september 2020 og marts 2021, hvis virksomheden i afregningsperioderne var omfattet af § 2, stk. 6. Det indebærer, at det f.eks. ikke vil være muligt alene at opnå et lån bestående af det beløb, der rettidigt er indberettet for september 2020, uden at der også opnås et lån bestående af det beløb, der rettidigt er indberettet for februar 2021, hvis virksomheden i afregningsperioden var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller for marts 2021, hvis virksomheden i afregningsperioden var omfattet af § 2, stk. 6. Herudover indebærer det, at hvis virksomheden f.eks. kun har indberettet rettidigt for september 2020, mens virksomheden ikke har indberettet rettidigt for februar 2021, hvis virksomheden i afregningsperioden var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller for marts 2021, hvis virksomheden i afregningsperioden var omfattet af § 2, stk. 6, vil virksomheden alene kunne opnå et lån bestående af det beløb, der rettidigt er indberettet for september 2020.

Lånene, der vil kunne blive udbetalt efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, vil – ligesom lånene efter den eksisterende låneordning efter 1. pkt. – ikke kunne overstige det rettidigt indberettede tilsvar, som ligger til grund for lånet, efter eventuelle negative reguleringer, jf. 2. pkt., der med forslaget vil blive 4. pkt. En negativ regulering kan f.eks. skyldes, at virksomheden har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for en lønudbetaling, der er sket ved en fejl. En tilsvarende begrænsning gælder for lån, der er bevilget efter momslåneordningen, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19, hvor det bestemmes, at lån efter §§ 1-4 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 ikke kan overstige afgiftstilsvaret, som ligger til grund for lånet, efter eventuelle negative reguleringer.

Låneordningerne, der foreslås indført med de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, vil udgøre to nye låneordninger, som virksomhederne skal søge om separat inden for de perioder, der foreslås fastsat med lovforslagets § 2, nr. 6.

Lånene, der vil kunne blive udbetalt efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, vil være underlagt samme regler som lånene, der udbetales efter 1. pkt., jf. dog lovforslagets § 2, nr. 5-7, om tilbagebetaling, periode for indgivelse af låneanmodning og udbetaling af lån vedrørende de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 2

Det følger af § 1, 2. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, at lån efter 1. pkt. udbetales via det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen, og kan ikke overstige det rettidigt indberettede tilsvar, som ligger til grund for lånet, efter eventuelle negative reguleringer.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det i § 1 efter 1. pkt. at indsætte nye punktummer, der skal indføre to nye låneordninger.

Det foreslås, at § 1, 2. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, der bliver 4. pkt., ændres, så bestemmelsen også vil komme til at omfatte lån i henhold til de foreslåede bestemmelser i 2. og 3. pkt.

Med den foreslåede ændring vil også lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 skulle udbetales via det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen, og vil ikke kunne overstige det rettidigt indberettede tilsvar, som ligger til grund for lånet, efter eventuelle negative reguleringer.

Virksomheden kan have opnået en delregistrering i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 1, hvorefter de enkelte virksomheder har fået deres eget SE-nummer og således hver især udgør en »afregnende enhed«. Det foreslås, at det ved en sådan delregistrering vil være det beløb, der for det anvendte SE-nummer rettidigt er blevet indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der vil kunne udbetales som et rentefrit lån. Det foreslås således, at lånet ved delregistrering skal udbetales via det SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen. Dette er begrundet i, at det ellers vil være vanskeligt for Skatteforvaltningen at håndtere den foreslåede låneordning.

I tilfælde af fællesregistrering, dvs. hvor der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige typisk består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, og hvor der i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 2, af Skatteforvaltningen er meddelt tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sker under ét, vil det ifølge forslaget tilsvarende alene være det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen, som vil kunne anvendes ved udbetalingen af lånet på et beløb svarende til det beløb, der rettidigt er blevet indberettet af de virksomheder, der omfattes af fællesregistreringen. Ved fællesregistrering skal hver enkelt virksomhed indberette indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men afregningen af den samlede A-skat og det samlede arbejdsmarkedsbidrag for alle virksomheder, der omfattes af fællesregistreringen, skal forestås af »fællesafregneren«. Det vil derfor alene være »fællesafregneren«, der vil kunne opnå et lån.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 3

Der findes i forskellig lovgivning værktøjer til at håndtere en insolvent skyldner. En skyldner kan tages under konkursbehandling i henhold til konkurslovens § 17, stk. 1, ligesom en skyldner kan tages under rekonstruktionsbehandling, jf. § 11, stk. 1.

Derudover kan et selskab beslutte frivilligt at blive opløst ved likvidation, jf. selskabslovens § 217. Samtidig kan Erhvervsstyrelsens oversende et kapitalselskab til tvangsopløsning i skifteretten, jf. § 225.

Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.

Hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I skatte-, told- og afgiftslovgivningen straffes skatte-, told- eller afgiftssvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Det drejer sig navnlig om afgivelse af oplysninger, herunder også fortielse af oplysninger, til Skatteforvaltningen. Både fysiske og juridiske personer er omfattet af bestemmelserne.

Skattesvig af særlig grov karakter straffes med fængsel i op til 8 år, jf. straffelovens § 289. Det afgørende for, om straffelovens § 289 eller en straffebestemmelse i skatte-, told- eller afgiftslovgivningen finder anvendelse, er, om overtrædelsen kan betegnes som særligt grov.

Der kan ikke udbetales lån efter § 1, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 til virksomheder, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-10. Det drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, tvangsopløsning eller likvidation. Derudover drejer det sig om virksomheder, der er blevet pålagt et krav om at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller som inden for de seneste 3 år i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. Virksomheder, der har en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, og som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte-, told- eller afgiftssvig efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289, er ligeledes udelukket fra låneordningen. Virksomheder, der i perioden fra og med den 17. december 2020 til tidspunktet for anmodning om lån i henhold til § 1 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud, er også udelukket, medmindre anmodningen om lån ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet. Herudover er indeholdelsespligtige, der ikke opfylder betingelserne for at modtage statsstøtte, udelukket. Endelig er indeholdelsespligtige, der er offentlige institutioner, ikke omfattet af låneordningen. Ved offentlige institutioner forstås statslige, regionale og kommunale institutioner.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 ændres, så bestemmelsen også vil komme til at omfatte lån i henhold til de foreslåede bestemmelser i 2. og 3. pkt.

Med den foreslåede ændring vil virksomheder, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, heller ikke kunne modtage lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt. Dette foreslås for bl.a. at mindske risikoen for, at virksomheder med svigshensigter kan indtræde i ordningen. Den foreslåede afgrænsning vil således medvirke til at mindske statens risiko for tab på låneordningen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 4

Udbetalte lån efter § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 skal tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen, jf. § 3, stk. 1.

Anmodning om lån i henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 31. marts 2021, jf. § 4, stk. 1. Er anmodningen om lån modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af § 1 til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. Der ydes ikke rentegodtgørelse ved udbetaling efter 5 bankdage, jf. 2. pkt.

Det foreslås, at § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 ændres, så bestemmelserne, der henviser til lån efter § 1, alene henviser til lån efter § 1, 1. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at indføre to nye låneordninger via indsættelse af nye bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, og at det med lovforslagets § 2, nr. 5-7, foreslås – via indsættelse af nye punktummer i § 3, stk. 1, 2. pkt., § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 – at der indsættes nye regler om tilbagebetaling, periode for indgivelse af låneanmodning og udbetaling af lån vedrørende de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt. Som konsekvens heraf er det nødvendigt med en ændring i § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 4, stk. 2, 1. pkt., så bestemmelserne, der henviser til lån efter § 1, alene henviser til lån efter § 1, 1. pkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 5

Udbetalte lån efter § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 skal tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen, jf. § 3, stk. 1. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, foreslås med lovforslagets § 2, nr. 4, indskrænket til alene at henvise til lån, der udbetales i henhold til § 1, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19.

Ved lov nr. 445 af 13. april 2019 blev iværksætterselskaber afskaffet som selskabsform. Ifølge lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skulle generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, senest 2 år efter lovens ikrafttræden den 15. april 2019 med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2199 af 29. december 2020 blev omregistreringfristen forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021. Det følger af selskabslovens § 9, stk. 1, at registreringspligtige oplysninger skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet. Et iværksætterselskab, hvis generalforsamling den 15. oktober 2021 beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, skal således anmelde beslutningen til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. De iværksætterselskaber, som ikke overholder omregistreringsfristen, og som ikke er opløst forinden, vil kunne blive tvangsopløst. I praksis indebærer dette, at alle iværksætterselskaber, som ikke er omregistreret eller opløst efter fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på f.eks. 4 uger til at omregistrere eller opløse sig. De iværksætterselskaber, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Hvis et iværksætterselskab, som er oversendt til tvangsopløsning, efterfølgende ønsker at selskabet genoptages, er det en betingelse for genoptagelsen, at selskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 indsættes en ny bestemmelse som 2. pkt., hvorefter udbetalte lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022 via indbetaling til skattekontoen.

Det foreslås, at det i 3. pkt. bestemmes, at hvis lånet er bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, vil fristen for tilbagebetaling efter 2. pkt. dog skulle være den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab.

Det foreslås i 4. pkt., at Skatteforvaltningen efter anmodning fra et selskab dog skal kunne bestemme, at 3. pkt. ikke finder anvendelse, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021.

Bestemmelsen i 4. pkt. er tiltænkt en anvendelse i tilfælde, hvor en manuel sagsbehandling finder sted, således at registreringen i Det Centrale Virksomhedsregister først sker efter den 29. oktober 2021.

Udgangspunktet er således, at omregistrering af et iværksætterselskab sker via selvbetjeningsløsningen på www.virk.dk og derfor straks registreres i Det Centrale Virksomhedsregister. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være sager, der udtages til manuel sagsbehandling, hvorfor omregistreringen ikke straks kan registreres.

Det foreslås i 5. pkt., at Skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 4. pkt. ikke skal kunne påklages.

Den foreslåede afskæring af administrativ rekurs skyldes, at en anmodning om fastholdelse af den ordinære tilbagebetalingsfrist den 1. februar 2022 alene skal kunne imødekommes, hvis den forsinkede registrering i Det Centrale Virksomhedsregister skyldes en manuel sagsbehandling. Det vurderes således ikke at være nødvendigt med en mulighed for administrativ rekurs, da det hurtigt og uden betænkelighed vil kunne afklares, om Erhvervsstyrelsen har gennemført en manuel sagsbehandling. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på adgangen til genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper. En borger eller virksomhed vil således bl.a. kunne få genoptaget en sag, hvis der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige stillingtagen til sagen.

Såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt til skattekontoen, vil det manglende indbetalte beløb fremgå af debetsaldoen på skattekontoen. Opkrævningslovens gældende regler om bl.a. forrentning og oversendelse til inddrivelse vil således finde anvendelse for ikkerettidigt tilbagebetalte beløb. Ved manglende betaling af beløb vil beløbet blive forrentet efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renterne påløber dagligt og tilskrives månedligt, hvorfor der som følge af det saldoprincip, der gælder for skattekontoen, også beregnes renters rente.

Henset til at lånet udgør en civilretlig fordring, som efter lovforslaget vil tilkomme Skatteforvaltningen som fordringshaver, vil samtlige inddrivelsesmidler efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kunne anvendes, såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt og overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. Herunder kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg efter § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. bilag 1, afsnit II, nr. 1, litra a, afsnit iv.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 6

Anmodning om lån i henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 31. marts 2021, jf. § 4, stk. 1. Bestemmelsen i § 4, stk. 1, foreslås med lovforslagets § 2, nr. 4, indskrænket til alene at henvise til lån i henhold til § 1, 1. pkt.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 indsættes to nye punktummer.

Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse i 2. pkt., hvorefter anmodning om lån i henhold til § 1, 2. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 8. marts 2021 til og med den 8. april 2021.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i 3. pkt., hvorefter anmodning om lån i henhold til § 1, 3. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 9. april 2021 til og med den 7. maj 2021.

Det betyder, at der foreslås en begrænset periode, hvor virksomhederne vil kunne anmode om lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, da forslaget har til formål at hjælpe virksomheder, der har likviditetsproblemer på grund af de restriktioner, der er indført for at inddæmme forekomsten af covid-19.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 7

Anmodning om lån i henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 31. marts 2021, jf. § 4, stk. 1. Er anmodningen om lån modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af § 1 til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. Der ydes ikke rentegodtgørelse ved udbetaling efter 5 bankdage, jf. 2. pkt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum efter 1. pkt. i § 4, stk. 2, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, hvorefter der, hvis anmodningen om lån er modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt senest 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen.

Den foreslåede udbetalingsfrist på 12 bankdage for beløb omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 er længere end udbetalingsfristen på 5 bankdage i den tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 2, 1. pkt., der i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås konsekvensændret til alene at henvise til beløb omfattet af § 1, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19. Forskellen skyldes, at der med forslaget om at indføre to yderligere låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 – og forslaget om at indføre en yderligere momslåneordning, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 – vil skulle håndteres flere låneordninger hos Skatteforvaltningen, hvilket gør, at der kan gå op til 12 dage, inden lånet udbetales.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 8

Anmodning om lån i henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 31. marts 2021, jf. § 4, stk. 1. Er anmodningen om lån modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af § 1 til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. Der ydes ikke rentegodtgørelse ved udbetaling efter 5 bankdage, jf. 2. pkt.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, der bliver 3. pkt., ændres, så det fremgår, at der ikke ydes rentegodtgørelse ved udbetaling efter 12 bankdage, jf. 2. pkt.

Henvisningen til 2. pkt. vil som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 7, indebære, at der henvises til lån i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt. Det betyder, at der ved udbetaling af beløb i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., senere end 12 bankdage efter indsendelsen af anmodningen om lån således ikke vil skulle ydes rentegodtgørelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 9

Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i opkrævningsloven, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret, jf. 2. pkt.

Såfremt angivelsen henholdsvis indberetningen af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., dvs. indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, og indeholdt udbytteskat, som skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 29, er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode, jf. stk. 2, 1. pkt. Såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller Skatteforvaltningen har konstateret fejlen, jf. stk. 2, 2. pkt.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter opkrævningslovens § 12.

Fordringer, der udspringer af samme retsforhold, f.eks. samme kontrakt eller andet retsstiftende grundlag, betegnes som konnekse, og modregningsadgangen udvides i så fald i forhold til den almindelige modregning. Ved en almindelig modregning, der hviler på retssædvane og retspraksis, kræves ud over gensidighed (dvs. at A har et krav mod B, der tilsvarende har et krav mod A), at kravene er afviklingsmodne, dvs. at modfordringen (modregnerens krav mod hovedmanden) skal være forfalden til betaling, og at frigørelsestiden for hovedfordringen (hovedmandens krav mod modregneren) skal være indtrådt. Derudover kræves, at modfordringen er retskraftig, dvs. ikke er bortfaldet ved f.eks. forældelse eller præklusion. Desuden kræves udjævnelighed, dvs. at fordringerne er af samme art, hvilket f.eks. er tilfældet, hvis fordringerne består af pengekrav. Medmindre modregningen er aftalt, kræves desuden en modregningserklæring fra modregneren. Den – og dermed modregningen – får retsvirkning fra hovedmandens modtagelse af erklæringen, jf. dennes virkning som påbud. Hvis modfordringen og hovedfordringen er konnekse, gælder de almindelige modregningsbetingelsers krav om afviklingsmodenhed og retskraft for modfordringen ikke. Konneksiteten mellem fordringerne betyder nemlig, at erklæringen af modregning har tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige, hvorfor konneks modregning kan ske, selv om modfordringen er forældet eller prækluderet.

Det foreslås, at der efter stk. 5 indsættes et nyt stykke i § 4 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, der fastsætter, at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., som sker som følge af indberetninger af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, vil 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, løbe fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 3 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre en korrekt administration af låneordningerne hos Skatteforvaltningen, der med forslaget om yderligere låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag – og forslaget om at indføre en ny momslåneordning, jf. afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger – vil skulle håndtere flere låneordninger samtidigt. Det udgør således en betydelig og kompliceret opgave i Skatteforvaltningens systemer, når virksomheder, der har fået udbetalt et lån i henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, efterfølgende for samme periode indberetter en negativ efterangivelse, der fører til, at virksomheden skal have udbetalt et beløb i medfør af opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Sådanne udbetalinger skal efter gældende regler ske senest 3 uger efter modtagelsen af indberetningen for den pågældende periode, jf. stk. 2, 1. pkt. Med den foreslåede bestemmelse foreslås det derfor, at denne 3-ugersfrist i stedet løber fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 3 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 (dvs. den 1. februar 2022, ved virksomhedens ophør eller efter 14 dage ved virksomhedens manglende opfyldelse af betingelserne i § 2). Samme udskydelse foreslås ligeledes for tidspunktet i opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, hvorefter tilgodehavender til virksomheder påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12. Af de specielle bemærkninger til § 16 a, stk. 6, jf. lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6581, fremgår, at saldoen påvirkes (krediteres) den dag, hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndighederne, eller for så vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller lignende fra den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at der foreligger en fejlindbetaling. Dette modtagelsestidspunkt er således også afgørende for, hvornår 3-ugersfristen for udbetaling løber, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Forslaget ændrer ikke ved, at Skatteforvaltningen fra modtagelsen af virksomhedernes indberetning af et tilgodehavende kan iværksætte kontrol af oplysningerne m.v.

En negativ efterangivelse, som Skatteforvaltningen kan godkende, bevirker, at virksomheden skal have tilbagebetalt det for meget betalte tilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1. Tilsvarende vil lånet være ydet med for stort et beløb, idet lånet ikke kan overstige det rettidigt indberettede tilsvar efter negative reguleringer. Den del af lånet, der herefter er udbetalt (eventuelt via modregning) med urette, vil derfor straks være forfaldent til tilbagebetaling. Begge tilbagebetalingskrav – virksomhedens mod Skatteforvaltningen og Skatteforvaltningens mod virksomheden – vil udspringe af samme retsforhold, nemlig den fejlbehæftede angivelse/indberetning, der gav anledning til dels virksomhedens tilbagebetalingskrav, dels Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende det for meget ydede lån. Begge tilbagebetalingskrav skal betales via skattekontoen. Det fremgår af lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6602, at konneks modregning forudsættes at kunne ske på skattekontoen. En konneks modregning adskiller sig fra den almindelige modregning ved at have tilbagevirkende kraft, dvs. fra det tidspunkt, hvor de konnekse fordringer stod over for hinanden som komputable (udjævnelige), og FIFO-princippet for dækninger af krav på skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, vil ved en konneks modregning derfor blive sat ud af kraft.

Skatteforvaltningen har i praksis ikke mulighed for at understøtte en konneks modregning med krav, for hvilke ind- og udbetaling sker via skattekontoen. For at give Skatteforvaltningen mulighed for i praksis at gennemføre konneks modregning med de nævnte tilbagebetalingskrav foreslås det at suspendere den normale udbetalingsfrist i opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 10

Lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 ophæves den 1. december 2021, jf. § 7. Baggrunden for ophævelsesdatoen er, at da alle dele af lovforslaget vedrører bestemte indberetningsfrister, vil loven ikke have nogen virkning fra og med den 1. december 2021.

Det foreslås, at § 7 ændres, så loven i stedet ophæves den 1. marts 2022.

Med forslaget vil lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 – i stedet for den 1. december 2021 – automatisk blive ophævet den 1. marts 2022. Den foreslåede udskydelse af ophævelsesdatoen til den 1. marts 2022 skal ses i sammenhæng med, at tilbagebetalingsfristen for lån i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 foreslås at skulle fastsættes til den 1. februar 2022, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Retsvirkningen af ophævelsen efter § 7 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 vil være, at lovens bestemmelser ikke længere finder anvendelse fra og med den 1. marts 2022.

Straffebestemmelserne i § 5 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 forudsættes dog at gælde for sager om overtrædelse, der efter lovens ikrafttræden og forud for dens ophævelse er begået i forhold til den foreslåede lovs bestemmelser, uanset om sagen pådømmes fra og med den 1. marts 2022.

Det bemærkes i den forbindelse, at baggrunden for, at loven ophæves den 1. marts 2022, som nævnt er, at loven vedrører bestemte indberetningsfrister, hvorfor loven ikke vil have nogen virkning efter den 1. marts 2022. Forslaget er dermed ikke udtryk for, at der fra tidspunktet for lovens ophævelse er en ændret vurdering af strafværdigheden af de strafbare forhold.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Kilde

Til nr. 1

I henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 kan virksomheder, der efter momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne afgiftstilsvar for fjerde kvartal 2019, der havde angivelsesfrist den 2. marts 2020.

Virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men højst udgør 50 mio. kr. årligt, anvender kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 3. Virksomheder, der anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, fordi virksomhedens samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt efter § 57, stk. 4, kan anmode Skatteforvaltningen om at anvende kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 7. Nyregistrerede virksomheder registreres ligeledes med kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 47, stk. 5.

Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 3.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er afgiftsperioderne for tredje og fjerde kvartal 2020 blevet lagt sammen for mellemstore virksomheder.

Det er således i § 7 bestemt, at for virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i tredje og fjerde kvartal i kalenderåret 2020, sammenlægges tredje kvartal med fjerde kvartal, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for tredje kvartal 2020 senest den 1. december 2020.

Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angivelsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Det foreslås, at der i § 1 efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter virksomheder endvidere efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for tredje og fjerde kvartal 2020, der havde angivelsesfrist den 1. marts 2021.

Det er således en forudsætning for bevilling af lånet, at virksomheden rettidigt har indgivet en momsangivelse for tredje og fjerde kvartal 2020.

Såfremt virksomheden rettidigt har angivet, men ikke indbetalt momsen for de omfattede afgiftsperioder, vil virksomheden ikke få udbetalt et beløb. Det skyldes, at den angivne moms helt eller delvist vil fremgå af skattekontoen som en debetsaldo, som efter § 7 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 vil blive modregnet, inden lånet udbetales. Herved vil debetsaldoen blive reduceret med lånebeløbet, hvilket svarer til, at virksomheden de facto får en rentefri henstand på det angivne beløb.

Det beløb, der foreslås at skulle kunne udbetales, vil svare til angivelsen for tredje og fjerde kvartal 2020, som virksomheden har indgivet rettidigt med frist den 1. marts 2021. Eventuelle positive efterangivelser eller korrektioner efter den 1. marts 2021 skal ikke tages i betragtning ved opgørelsen af det udbetalte beløb. Det vil heller ikke være muligt at anmode om at få udbetalt et beløb, der er mindre end det angivne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 2

I henhold til § 2 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 kan virksomheder, der efter momslovens § 57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne afgiftstilsvar for andet halvår 2019, der havde angivelsesfrist den 2. marts 2020.

Virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer er højst 5 mio. kr. årligt, anvender halvåret som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 4.

Angivelsesfristen for virksomheder med halvåret som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 4.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er afgiftsperioderne for første og andet halvår 2020 blevet lagt sammen for små virksomheder.

Det er således i § 8 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode i første og andet halvår i kalenderåret 2020, sammenlægges første halvdel af kalenderåret 2020 med anden halvdel af kalenderåret 2020, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for første halvår 2020 senest den 1. september 2020.

Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angivelsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Det foreslås, at der i § 2 efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for første og andet halvår 2020, der havde angivelsesfrist den 1. marts 2021.

Det er således en forudsætning for bevilling af lånet, at virksomheden rettidigt har indgivet en momsangivelse for første og andet halvår 2020.

Såfremt virksomheden rettidigt har angivet, men ikke indbetalt momsen for de omfattede afgiftsperioder, vil virksomheden ikke få udbetalt et beløb. Det skyldes, at den angivne moms helt eller delvist vil fremgå af skattekontoen som en debetsaldo, som efter § 7 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 vil blive modregnet, inden lånet udbetales. Herved vil debetsaldoen blive reduceret med lånebeløbet, hvilket svarer til, at virksomheden de facto får en rentefri henstand på det angivne beløb.

Det beløb, der foreslås at skulle kunne udbetales, vil svare til angivelsen for første og andet halvår 2020, som virksomheden rettidigt har indgivet med frist den 1. marts 2021. Eventuelle positive efterangivelser eller korrektioner efter den 1. marts 2021 skal ikke tages i betragtning ved opgørelsen af det udbetalte beløb. Det vil heller ikke være muligt at anmode om at få udbetalt et beløb, der er mindre end det angivne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 3

I § 5 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 er der oplistet en række udelukkelsesgrunde til låneordningen. I henhold til samme lovs § 5, stk. 1, nr. 8, er virksomheder, der ansøger om lån i perioden fra og med den 5. maj 2020 til og med den 15. juni 2020, og som i perioden fra og med den 9. april 2020 til og med den 15. juni 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, eller som ansøger om lån i perioden fra og med den 17. november 2020 til og med den 18. december 2020, og som i perioden fra og med den 27. oktober 2020 til og med den 18. december 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, udelukket fra låneordningen.

Baggrunden for denne udelukkelsesgrund er, at der kan være risiko for, at der sker ejerskifter af virksomheder til stråmænd med henblik på at opnå lån i låneordningen uden at have til hensigt at tilbagebetale lånet. Virksomheder, der har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen i perioden, kan dog blive omfattet af låneordningen, hvis der kan fremlægges en revisorerklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet.

I bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19 fremgår de nærmere regler om indholdet af erklæringen fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet, herunder at revisoren i forbindelse med revisorerklæringen skal påse, at der efter ejerskiftet fortsat i virksomheden foreligger de nødvendige aktiver, som kan anvendes til den fortsatte drift af virksomheden.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 efter »18. december 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen,« indsættes »eller som ansøger om lån i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021, og som i perioden fra og med den 29. januar 2021 til og med tidspunktet for anmodningen om lån i henhold til § 1, 2. pkt., eller § 2, 2. pkt., har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen,«.

Det betyder, at virksomheder, der ansøger om lån i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021, og som i perioden fra og med den 29. januar 2021 (hvor regeringen offentliggjorde muligheden for en genåbning af låneordningen) til og med tidspunktet for anmodningen om det nye momslån har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, udelukkes fra låneordningen, medmindre anmodningen om lån for disse virksomheder ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet.

Den foreslåede ændring betyder, at udelukkelsesgrunden ved ejerskifter på 50 pct. eller mere videreføres ved den nye momslåneordning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 4

I henhold til § 6, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 skal udbetalte lån efter §§ 1-4 tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen.

I henhold til lovens § 7, stk. 1, skal anmodning om lån i henhold til §§ 1-4 være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 5. maj 2020 til og med den 15. juni 2020 eller i perioden fra og med den 17. november til og med den 18. december 2020.

Det foreslås, at i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 ændres »§§ 1-4« til »§ 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., §§ 3 og 4«.

Der er tale om en lovteknisk ændring, idet der ved § 3, nr. 1 og 2, foreslås tilføjet to nye lånemuligheder, som ikke skal være omfattet af den gældende tilbagebetalingsfrist og anmodningsperiode, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 5

I henhold til § 6, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 skal udbetalte lån efter §§ 1-4 tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen.

Såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt til skattekontoen, vil det manglende indbetalte beløb fremgå af debetsaldoen på skattekontoen. Opkrævningslovens gældende regler om blandt andet forrentning og oversendelse til inddrivelse finder anvendelse for ikke rettidigt tilbagebetalte beløb. Manglende indbetalte beløb forrentes efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

Ved lov nr. 445 af 13. april 2019 blev iværksætterselskaber afskaffet som selskabsform. Ifølge lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skulle generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, senest 2 år efter lovens ikrafttræden den 15. april 2019 med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2199 af 29. december 2020 blev omregistreringfristen forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021. Det følger af selskabslovens § 9, stk. 1, at registreringspligtige oplysninger skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet. Et iværksætterselskab, hvis generalforsamling den 15. oktober 2021 beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, skal således anmelde beslutningen til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. De iværksætterselskaber, som ikke overholder omregistreringsfristen, og som ikke er opløst forinden, vil kunne blive tvangsopløst. I praksis indebærer dette, at alle iværksætterselskaber, som ikke er omregistreret eller opløst efter fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på f.eks. 4 uger til at omregistrere eller opløse sig. De iværksætterselskaber, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Hvis et iværksætterselskab, som er oversendt til tvangsopløsning, efterfølgende ønsker at selskabet genoptages, er det en betingelse for genoptagelsen, at selskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab.

Det foreslås, at der i § 6 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 efter stk. 1 indsættes et nyt stykke stk. 2, hvor det i 1. pkt. bestemmes, at udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022 via indbetaling til skattekontoen, mens det i 2. pkt. bestemmes, at hvis lånet er bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, vil fristen for tilbagebetaling dog være den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab.

Det foreslås i 3. pkt., at Skatteforvaltningen efter anmodning fra et selskab dog skal kunne bestemme, at 2. pkt. – dvs. den fremrykkede tilbagebetalingsfrist – ikke skal gælde, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021.

Denne foreslåede mulighed for fravigelse af den fremrykkede tilbagebetalingsfrist er tiltænkt anvendelse i tilfælde, hvor en manuel sagsbehandling finder sted, således at registreringen i Det Centrale Virksomhedsregister først sker efter den 29. oktober 2021.

Udgangspunktet er, at omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab, hvilken som nævnt ovenfor skal besluttes af dets generalforsamling senest den 15. oktober 2021 og anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen, sker via selvbetjeningsløsningen på www.virk.dk og derfor straks registreres i Det Centrale Virksomhedsregister. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være sager, der udtages til manuel sagsbehandling, hvorfor omregistreringen ikke straks kan registreres.

Det foreslås i 4. pkt., at Skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 3. pkt. ikke skal kunne påklages.

Den foreslåede afskæring af administrativ rekurs skyldes, at en anmodning om fastholdelse af den ordinære tilbagebetalingsfrist den 1. februar 2022 alene skal kunne imødekommes, hvis den forsinkede registrering i Det Centrale Virksomhedsregister skyldes en manuel sagsbehandling. Det vurderes således ikke at være nødvendigt med en mulighed for administrativ rekurs, da det hurtigt og uden betænkelighed vil kunne afklares, om Erhvervsstyrelsen har gennemført en manuel sagsbehandling. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på adgangen til genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper. En borger eller virksomhed vil således bl.a. kunne få genoptaget en sag, hvis der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige stillingtagen til sagen.

Ovenstående betyder, at tilbagebetalingsfristen for lånene omfattet af § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., (de nye momslån) vil blive den 1. februar 2022, idet fristen dog vil være den 1. november 2021, hvis der er tale om et iværksætterselskab, som ikke efter lånets udbetaling er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab, i hvilket tilfælde den foreslåede ordinære tilbagebetalingsfrist – 1. februar 2022 – fastholdes. Skatteforvaltningen vil dog efter anmodning fra et selskab kunne bestemme, at den fremrykkede tilbagebetalingsfrist ikke skal gælde, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021, fordi en manuel sagsbehandling af omregistreringen har været nødvendig.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 6

Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i opkrævningsloven, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret, jf. 2. pkt.

Såfremt angivelsen er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode, jf. stk. 2, 1. pkt. Såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller Skatteforvaltningen har konstateret fejlen, jf. stk. 2, 2. pkt.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter opkrævningslovens § 12.

Fordringer, der udspringer af samme retsforhold, f.eks. samme kontrakt eller andet retsstiftende grundlag, betegnes som konnekse, og modregningsadgangen udvides i så fald i forhold til den almindelige modregning. Ved en almindelig modregning, der hviler på retssædvane og retspraksis, kræves ud over gensidighed (dvs. at A har et krav mod B, der tilsvarende har et krav mod A), at kravene er afviklingsmodne, dvs. at modfordringen (modregnerens krav mod hovedmanden) skal være forfalden til betaling, og at frigørelsestiden for hovedfordringen (hovedmandens krav mod modregneren) skal være indtrådt. Derudover kræves, at modfordringen er retskraftig, dvs. ikke er bortfaldet ved f.eks. forældelse eller præklusion. Desuden kræves udjævnelighed, dvs. at fordringerne er af samme art, hvilket f.eks. er tilfældet, hvis fordringerne består af pengekrav. Medmindre modregningen er aftalt, kræves desuden en modregningserklæring fra modregneren. Den – og dermed modregningen – får retsvirkning fra hovedmandens modtagelse af erklæringen, jf. dennes virkning som påbud. Hvis modfordringen og hovedfordringen er konnekse, gælder de almindelige modregningsbetingelsers krav om afviklingsmodenhed og retskraft for modfordringen ikke. Konneksiteten mellem fordringerne betyder nemlig, at erklæringen af modregning har tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige, hvorfor konneks modregning kan ske, selv om modfordringen er forældet eller prækluderet.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 6 a efter § 6 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, der fastsætter, at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., som sker som følge af angivelser af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til §§ 1-4 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, vil 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, løbe fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 6 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Den foreslåede § 6 a har til formål at sikre en korrekt administration af låneordningerne hos Skatteforvaltningen, der med forslaget om en udvidet momslåneordning – og forslaget om yderligere låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, jf. afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger – vil skulle håndtere flere låneordninger samtidigt. Det udgør således en betydelig og kompliceret opgave i Skatteforvaltningens systemer, når virksomheder, der har fået udbetalt et lån i henhold til §§ 1-4 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, efterfølgende for samme periode foretager en negativ efterangivelse, der fører til, at virksomheden skal have udbetalt et beløb i medfør af opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Sådanne udbetalinger skal efter gældende regler ske senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen for den pågældende periode, jf. stk. 2, 1. pkt. Med den foreslåede bestemmelse foreslås det derfor, at denne 3-ugersfrist i stedet løber fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 6 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (dvs. den 1. februar 2022, ved virksomhedens ophør eller efter 14 dage ved virksomhedens manglende opfyldelse af betingelserne i § 5). Samme udskydelse foreslås ligeledes for tidspunktet i opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, hvorefter tilgodehavender til virksomheder påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12. Af de specielle bemærkninger til § 16 a, stk. 6, jf. lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6581, fremgår, at saldoen påvirkes (krediteres) den dag, hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndighederne, eller for så vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller lignende fra den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at der foreligger en fejlindbetaling. Dette modtagelsestidspunkt er således også afgørende for, hvornår 3-ugersfristen for udbetaling løber, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Forslaget ændrer ikke ved, at Skatteforvaltningen fra modtagelsen af virksomhedernes angivelse af et tilgodehavende kan iværksætte kontrol af oplysningerne m.v.

En negativ efterangivelse, som Skatteforvaltningen kan godkende, bevirker, at virksomheden skal have tilbagebetalt det for meget betalte tilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1. Tilsvarende vil lånet være ydet med for stort et beløb, idet lånet ikke kan overstige det rettidigt angivet tilsvar efter negative reguleringer. Den del af lånet, der herefter er udbetalt (eventuelt via modregning) med urette, vil derfor straks være forfaldent til tilbagebetaling. Begge tilbagebetalingskrav – virksomhedens mod Skatteforvaltningen og Skatteforvaltningens mod virksomheden – vil udspringe af samme retsforhold, nemlig den fejlbehæftede angivelse, der gav anledning til dels virksomhedens tilbagebetalingskrav, dels Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende det for meget ydede lån. Begge tilbagebetalingskrav skal betales via skattekontoen. Det fremgår af lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6602, at konneks modregning forudsættes at kunne ske på skattekontoen. En konneks modregning adskiller sig fra den almindelige modregning ved at have tilbagevirkende kraft, dvs. fra det tidspunkt, hvor de konnekse fordringer stod over for hinanden som komputable (udjævnelige), og FIFO-princippet for dækninger af krav på skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, vil ved en konneks modregning derfor blive sat ud af kraft.

Skatteforvaltningen har i praksis ikke mulighed for at understøtte en konneks modregning med krav, for hvilke ind- og udbetaling sker via skattekontoen. For at give Skatteforvaltningen mulighed for i praksis at gennemføre konneks modregning med de nævnte tilbagebetalingskrav foreslås det at suspendere den normale udbetalingsfrist i opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 7

I henhold til § 7, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 skal anmodning om lån i henhold til §§ 1-4 være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 5. maj 2020 til og med den 15. juni 2020 eller i perioden fra og med den 17. november til og med den 18. december 2020.

Skatteministeren kan efter lovens § 7, stk. 6, fastsætte nærmere regler om undtagelser fra bl.a. anmodningsfristen. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet ved § 3 i bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19. I henhold til denne bestemmelse kan Skatteforvaltningen behandle anmodninger om lån, der modtages efter den 15. juni 2020, hvis overskridelsen af anmodningsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver en anmodning.

Det foreslås, at der i § 7 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 efter stk. 1 indsættes et nyt stykke »Stk. 2. Anmodning om lån i henhold til § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021.«

Det betyder, at anmodninger om lån i henhold til § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 8

I henhold til § 7, stk. 2, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 sker udbetaling af beløb omfattet af §§ 1-4 så vidt muligt 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen til virksomhedens Nemkonto. Af samme lovs § 7, stk. 2, 3. pkt., fremgår det, at der ikke ydes rentegodtgørelse ved udbetalinger efter 5 bankdage.

Det foreslås, at § 7, stk. 2, der bliver stk. 3 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 ændres i 1. pkt., således at »5 bankdage« ændres til »senest 12 bankdage«, og i 3. pkt. foreslås det, at »5 bankdage« ændres til »12 bankdage«.

Det betyder, at fristen på 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, hvor Skatteforvaltningen så vidt muligt skal udbetale beløb omfattet af låneordningen, forlænges til 12 bankdage. Skatteforvaltningen vil således få længere tid til at behandle anmodningerne om udbetaling af beløb som rentefrie lån. Den foreslåede forlængelse af udbetalingsperioden skyldes, at Skatteforvaltningen efter dette forslag vil skulle administrere tre forskellige låneordninger samtidig, hvorfor der er behov for længere tid til at behandle anmodningerne. Efter den foreslåede ændring vil det fortsat ikke være muligt at få rentegodtgørelse ved udbetalinger efter 12 bankdage.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 9

I henhold til § 7, stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om undtagelser fra anmodningsfristen, anmodningens indhold og administration af anmodninger efter stk. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at der efter »stk. 1« indsættes »og 2«.

Det betyder, at skatteministeren vil få de samme beføjelser til at fastsatte nærmere regler om undtagelser fra anmodningsfristen, anmodningens indhold og administration af anmodninger for de foreslåede nye momslån, som skatteministeren har i dag for den eksisterende moms- og lønsumsafgiftslåneordning.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil forventeligt blive udmøntet ved en ændring af bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19. Det forventes, at de krav, der stilles i den gældende bekendtgørelse til virksomheder, der anmoder om lån, vil blive videreført i den nye momslåneordning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 10

I henhold til § 10, stk. 2, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 ophæves loven den 1. december 2021.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at »1. december 2021« ændres til »1. marts 2022«.

Det betyder, at loven automatisk vil blive ophævet den 1. marts 2022 frem for den 1. december 2021. Den foreslåede ændring af ophævelsesdatoen skyldes, at tilbagebetalingstidspunktet for de foreslåede lån og den midlertidige forhøjelse af loftet på skattekontoen ved dette lovforslags § 1, nr. 3, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 5, foreslås at være den 1. februar 2022.

Retsvirkningen af ophævelsen efter § 10, stk. 2, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 vil være, at lovens bestemmelser ikke længere finder anvendelse fra og med den 1. marts 2022.

Straffebestemmelserne i § 9 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 forudsættes dog at gælde for sager om overtrædelse, der efter lovens ikrafttræden og forud for dens ophævelse er begået i forhold til den foreslåede lovs bestemmelser, uanset om sagen pådømmes fra og med den 1. marts 2022.

Det bemærkes i den forbindelse, at baggrunden for, at loven ophæves den 1. marts 2022, som nævnt er, at loven vedrører bestemte indberetningsfrister, hvorfor loven ikke vil have nogen virkning efter den 1. marts 2022. Forslaget er dermed ikke udtryk for, at der fra tidspunktet for lovens ophævelse er en ændret vurdering af strafværdigheden af de strafbare forhold.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Virksomheders likviditet er fortsat under pres, henset til at en række restriktioner er videreført for at dæmme op for smitten med covid-19. Det er vigtigt, at loven træder i kraft hurtigst muligt og senest den 27. februar 2021, hvis Skatteforvaltningen skal kunne nå at foretage de nødvendige systemtilretninger til at understøtte udskydelsen af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2. Da lovforslaget forventes 3. behandlet den 23. februar 2021, er det derfor nødvendigt, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, og at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse, jf. nedenfor om den foreslåede bestemmelse i stk. 3.

Det foreslås i stk. 2 , at Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 3.

Baggrunden for dette er, at forslaget om momslåneordningen vurderes at indebære statsstøtte, og at ordningen derfor først kan sættes i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt den efter statsstøttereglerne.

Det foreslås i stk. 3 , at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Det følger af grundlovens § 42, stk. 7, 1. pkt., at et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, er det vigtigt, at loven træder i kraft hurtigst muligt og senest den 27. februar 2021, hvis Skatteforvaltningen skal kunne nå at foretage de nødvendige systemtilretninger til at understøtte udskydelsen af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2. Dette er vigtigt i en tid, hvor mange virksomheders likviditet er under pres, henset til at en række restriktioner er videreført for at dæmme op for smitten med covid-19, og virksomhederne derfor har brug for en hurtig likviditetsmæssig håndsrækning. Det vurderes derfor, at der er tale om et særdeles påtrængende tilfælde som anført i grundlovens § 42, stk. 7.

Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 9, og § 3, nr. 6, har virkning for udbetalinger, der sker som følge af indberetninger og angivelser foretaget fra og med tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

De foreslåede bestemmelser i § 2, nr. 9, og § 3, nr. 6, vil således ikke få virkning for udbetalinger, der sker som følge af negative efterangivelser foretaget før lovens ikrafttrædelse.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 5, 1. pkt., at regler fastsat i medfør af § 4, stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 4, stk. 7, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19. I stk. 5, 2. pkt., foreslås det ligeledes af ordensmæssige grunde, at regler fastsat i medfør af § 7, stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 6, stk. 7, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.