Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 248 af 23/02/2021

Skatteministeriet

Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.) § 1

I lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, som ændret ved § 11 i lov nr. 572 af 5. maj 2020, § 1 i lov nr. 871 af 14. juni 2020 og § 1 i lov nr. 1620 af 17. november 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »og for oktober 2020« til: »for oktober 2020«, og efter »den 31. maj 2021« indsættes: », og for april 2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 27. september 2021«.

2. I § 2 ændres »og for oktober 2020« til: »for oktober 2020«, og efter »den 17. maj 2021« indsættes: », og for maj 2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. oktober 2021«.

3. I § 9, 2. pkt., ændres »1. november 2021« til: »1. juni 2022«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.) § 1

Til nr. 1

I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter ifølge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter §§ 43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter §§ 49 A-49 D.

Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives til Skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke omfattes af undtagelsen i stk. 6 om store virksomheder.

For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt., finder ifølge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 5. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

I kildeskattelovens § 56, stk. 1, er det bestemt, at skatteministeren for følgende indeholdelsespligtige kan bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:

  1. Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

  2. Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

  3. Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

  4. Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

  5. Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune.

Bemyndigelsen i kildeskattelovens § 56, stk. 1, er udmøntet i § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 21. juni 2016. Det er i § 26, stk. 3, bestemt, at § 26, stk. 2, gælder for de indeholdelsespligtige, der er nævnt i kildeskattelovens § 56, stk. 1, nr. 1-5.

I kildeskattelovens § 56, stk. 2, er det bestemt, at for indeholdelsespligtige, der er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder kildeskattelovens § 56, stk. 1, alene forudlønnede, mens kildeskattelovens § 56, stk. 3, bestemmer, at kommuner og regioner skal afregne indeholdt kildeskat senest den første hverdag i måneden.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er der for afregningsperioderne/månederne april, maj, juni, august, september og oktober 2020 gennemført en midlertidig udskydelse af betalingsfristen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Formålet er at give erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien med covid-19.

Det er således i § 1 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 10. september 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 12. oktober 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 10. november 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 29. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. marts 2021, og for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. maj 2021.

Desuden er det i § 3 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for indeholdelsespligtige, for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56 har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder §§ 1 og 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 ikke anvendelse.

Af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 134 som fremsat, side 3 f., fremgår, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. På side 4 fremgår desuden, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås, at § 1 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 ændres, så det i bestemmelsen fastsættes, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, vil den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2021 være den 27. september 2021.

Som nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I nærværende lovforslag foreslås der ikke en ændring af disse indberetningsfrister.

Som endvidere nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette foreslås tilsvarende i nærværende lovforslag.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 2

I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter ifølge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter §§ 43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter §§ 49 A-49 D.

Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives til Skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke omfattes af undtagelsen i stk. 6 om store virksomheder.

For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt., finder ifølge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 5. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

I kildeskattelovens § 56, stk. 1, er det bestemt, at skatteministeren for følgende indeholdelsespligtige kan bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:

  1. Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

  2. Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

  3. Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

  4. Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

  5. Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune.

Bemyndigelsen i kildeskattelovens § 56, stk. 1, er udmøntet i § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 21. juni 2016. Det er i § 26, stk. 3, bestemt, at § 26, stk. 2, gælder for de indeholdelsespligtige, der er nævnt i kildeskattelovens § 56, stk. 1, nr. 1-5.

I kildeskattelovens § 56, stk. 2, er det bestemt, at for indeholdelsespligtige, der er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder kildeskattelovens § 56, stk. 1, alene forudlønnede, mens kildeskattelovens § 56, stk. 3, bestemmer, at kommuner og regioner skal afregne indeholdt kildeskat senest den første hverdag i måneden.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er der for afregningsperioderne/månederne april, maj, juni, august, september og oktober 2020 gennemført en midlertidig udskydelse af betalingsfristen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Formålet er at give erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien med covid-19.

Det er således i § 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 31. august 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. september 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. oktober 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 16. marts 2021, og for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 17. maj 2021.

Desuden er det i § 3 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for indeholdelsespligtige, for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56 har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder §§ 1 og 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 ikke anvendelse.

Af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 134 som fremsat, side 3 f., fremgår, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. På side 4 fremgår desuden, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås, at § 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 ændres, så det i bestemmelsen fastsættes, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, vil den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for maj 2021 være den 15. oktober 2021.

Som nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I nærværende lovforslag foreslås der ikke en ændring af disse indberetningsfrister.

Som endvidere nævnt ovenfor fremgår det af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette foreslås tilsvarende i nærværende lovforslag.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 3

Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. modregnes automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. stk. 5.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk. 7.

For indbetalinger til skattekontoen gælder et FIFO-princip (first-in-first-out), jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen først til dækning af det ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en øremærket indbetaling til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. For toldskyld gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan uanset stk. 1 forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.

Hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev, jf. 6. pkt.

En kreditsaldo udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 6. pkt. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes, jf. 7. pkt.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling af et negativt tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode.

I § 9 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er det bestemt, at beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020 og udgør 100 mia. kr. i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. november 2021.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at afbøde de eventuelle negative konsekvenser, som de med lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 gennemførte udskydelser af en række betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift måtte påføre visse virksomheder uden det likviditetsbehov, som er hovedsigtet med loven. Herudover skal bestemmelsen imødegå de negative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lån efter lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, vil kunne blive påført i form af negative bankrenter.

Det foreslås, at § 9, 2. pkt., i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, ændres, så »1. november 2021« ændres til den »1. februar 2022«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede udvidelser af låneordningerne vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, hvor lånene foreslås at skulle tilbagebetales senest den 1. februar 2022.

Formålet med ændringen er at imødegå de negative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lånet tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, vil kunne blive påført i form af negative bankrenter, foreslås det at forlænge perioden med den forhøjede beløbsgrænse på 100 mia. kr., så beløbsgrænsen i stedet for at gælde til og med den 1. november 2021 skal gælde til og med den 1. februar 2022.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.