Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1681 af 30/12/2024

Kulturministeriet

Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik og forskellige andre love (Opgavebortfald på Kulturministeriets område) § 4

I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013, som ændret ved lov nr. 501 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »ind- og udland,« til: »ind- og udland og«.

2. § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik og forskellige andre love (Opgavebortfald på Kulturministeriets område) § 4

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, i lov om biblioteksvirksomhed omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i forhold til folkebibliotekerne.

Det følger af lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at formidle lån fra ind- og udland.

Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.

Det foreslås, at i § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »ind- og udland,« til »ind- og udland samt«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovens § 14, stk. 1 nr. 3, om, at Det Kgl. Bibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 1-4, i lov om biblioteksvirksomhed omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i forhold til folkebibliotekerne.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, nr. 3, at Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner.

Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.

Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil den del af funktionen som overcentral for folkebibliotekerne, der handler om at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov, blive nedlagt.

Den foreslåede ophævelse vil betyde, at forpligtelsen for Det Kgl. Bibliotek til at levere materialepakker, såkaldte depoter, med fremmedsproget materiale med særlig henblik på, betjening af flygtninge og indvandrere til folkebiblioteker og andre relevante institutioner vil ophøre.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat stille fremmedsproget materiale, som ikke kan lånes i folkebibliotekernes egne samlinger, til rådighed til udlån til brugerne. Fremover vil dette dog kun ske som direkte udlån til brugerne. Brugerne vil endvidere fortsat kunne foreslå indkøb af særlige titler, som vil kunne indgå i Det Kgl. Biblioteks flersproglige samling, og formidles til udlån efter bestilling via bibliotek.dk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.