Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik og forskellige andre love (Opgavebortfald på Kulturministeriets område)

Kilde

Til nr. 1

Efter lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet kan kulturministeren indgå kulturaftaler med kommuner m.v.

Det foreslås, at titlen ændres til »Lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, hvorefter det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i loven om, at kommunerne kan samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Med de foreslåede ændringer af loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 4, vil loven fremover alene indeholde bestemmelser om regionernes opgaver på kulturområdet, og om kommunernes mulighed for at indgå samarbejder på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Formålet med lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet fremgår af lovens § 1.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at lovens formål er gennem kulturaftaler med kommuner m.v. at understøtte regioners og kommuners engagement på kulturområdet.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at kulturaftalerne har til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., at hvor aftalen omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.

Endelig følger det af lovens § 1, stk. 1, 4. pkt., at loven samtidig fastlægger regionernes opgaver på det kulturelle område.

Det fremgår endvidere af lovens § 1, stk. 2, at kulturaftalerne har til formål at medvirke til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat på tværs af kommunegrænser og med Kulturministeriet og ministeriets råd og nævn.

Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner, der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbegrænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i forening indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. lovens § 3 a.

Det fremgår af lovens § 3, hvilke bestemmelser en kulturaftale skal indeholde, herunder om de opgaver, som aftalen dækker over, mål, der skal opfyldes i aftaleperioden, de økonomiske vilkår, som aftalen er knyttet op på, hvordan kulturaftalen kan sikre balance mellem det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske frihed og endelig bestemmelser om erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med kulturaftalerne.

Det foreslås, at §§ 1, 2 og 3 ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 1 er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Den foreslåede ophævelse af § 2 vil indebære, at retsgrundlaget for indgåelse af kulturaftaler mellem kulturministeren og kommunerne ophæves. Dermed vil der ikke længere være mulighed for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med kommuner m.v.

Den foreslåede ophævelse af § 3 er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, hvoraf det fremgår, at loven fastlægger regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at ophæve lovens § 2, hvorefter det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Den foreslåede bestemmelse skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i loven om, at kommunerne kan samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Loven vil dermed alene fremover fastsætte, hvilke opgaver regionerne vil have på kulturområdet efter lovens § 3 a, og at kommunerne har mulighed for at indgå samarbejder på tværs af kommunegrænser på kulturområdet efter den foreslåede § 3 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Lovforslaget vil dermed videreføre den gældende retstilstand for så vidt angår regionernes opgaver på det kulturelle område samt videreføre kommunernes mulighed for at indgå samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Regionerne vil således fortsat have mulighed for at medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som vil kunne videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Regionerne vil fortsat selv kunne arbejde selvstændigt med enkeltstående kulturbegivenheder og –tilbud, som f.eks. enkeltstående kunstneriske arrangementer, udstillinger, festivaler, stævner, messer osv.

Kommunerne vil ligeledes fortsat have mulighed for at indgå i tværkommunale samarbejder på kulturområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., at hvor aftalen omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.

Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner, der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbegrænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i forening indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. lovens § 3 a.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, § 3 b, hvorefter kommunerne kan samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås at ophæve lovens §§ 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunerne fortsat vil få mulighed for selv at fastlægge og eventuelt fortsætte samarbejder på tværs af kommunegrænser om kulturaktiviteter, som kommunerne finder relevante, uden indgåelse af kulturaftaler.

Til nr. 4

Lovens § 4 fastlægger regler for bevilling og tilskud samt kommunernes regnskabsaflæggelse i forbindelse med kulturaftalerne. Det følger af lovens § 4, stk. 1, at den eller de kommuner, der er omfattet af kulturaftalen, modtager i aftaleperioden efter aftale med kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er omfattet af kulturaftalen. Kommunerne kan inden for rammerne af kulturaftalen råde over den kulturelle rammebevilling til kulturelle formål.

Det følger af lovens § 4, stk. 2, at bevillingen kan forudbetales.

Det følger af lovens § 4, stk. 3, at kulturministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter stk. 1 helt eller delvis falder bort, eller at udbetalte tilskud efter stk. 1 helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis væsentlige vilkår i aftalen ikke opfyldes.

Det følger af lovens § 4, stk. 4, at kulturministeren kan fastsætte de nærmere regler for regnskabsaflæggelse.

Der er ikke fastsat regler i medfør af denne bestemmelse.

Det foreslås, at § 4 ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 4 er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover blive udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og ikke via kulturregionerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 25, stk. 1, i museumsloven at bygherre eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, forud for igangsætning af arbejdet kan anmode vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse.

Det fremgår af museumslovens § 26, stk. 1, at det kulturhistoriske museum afholder udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel mindre forundersøgelse, der er nødvendig som grundlag for museets udtalelse efter, jf. § 25.

Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, 1. og 2. pkt., at ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende.

Det følger således af bestemmelsen, at den anlægsansvarlige skal acceptere budgettet for forundersøgelsen, før arbejdet kan påbegyndes. Det er således forudsat, at den anlægsansvarlige på grundlag af et budget og en tidsangivelse for forundersøgelsen skal give sit samtykke til, at undersøgelsen iværksættes. Det er dermed frivilligt for den anlægsansvarlige, om der skal foretages en større forundersøgelse.

Det følger af lovens § 26, stk. 2, 3. pkt., at kulturministeren i særlige tilfælde kan yde tilskud til en sådan forundersøgelse.

Kompetencen til at yde tilskud er delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. §§ 22 og 23 i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv. (museumsbekendtgørelsen), og § 10, nr. 22, i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010.

Det følger af lovens § 26, stk. 2, 4. pkt., at såfremt årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen forstås ved dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder i denne sammenhæng den jordbearbejdning, som landbruget foretager jævnligt eller lejlighedsvis med henblik på at skabe gode betingelser for dyrkningen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3731. Større ændringer i benyttelsen af jordarealer som f.eks. en jordbearbejdning af arealer med henblik på at plante juletræer eller andre træsorter afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres.

Ved almindelig skovdrift forstås i denne sammenhæng den jordbearbejdning i eksisterende skove, f.eks. harvning for at fremme selvforyngelse i bøg, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3731. Større ændringer i benyttelsen af jordarealer, f.eks. en jordbearbejdning i forbindelse med skovrejsning, afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres.

Det følger af museumslovens § 26, 5. pkt., at en statslig eller kommunal myndighed afholder udgiften for så vidt angår tilfælde, hvor vedkommende myndighed forestår driften.

Det fremgår af § 26, stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1 og 2. Der er i medfør af denne bestemmelse fastsat nærmere regler for forundersøgelser og administration af tilskudsordningen herunder revision af regnskaberne for større forundersøgelser i museumsbekendtgørelsen.

Det følger således af § 20, stk. 1, i museumsbekendtgørelsen, at Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om gennemførelse af en større forundersøgelse og fastsætter samtidig den økonomiske ramme for forundersøgelsen efter en faglig arkæologisk vurdering.

Det foreslås, at § 26, stk. 2 og 3, ophæves og i stedet indsættes nye stk. 2-7.

Det foreslås i § 26, stk. 2, at ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende. Det kulturhistoriske museum, der har det pågældende arkæologiske ansvar, udarbejder budget for forundersøgelsen, herunder den maksimale udgift, som den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, vil kunne komme til at afholde for den større forundersøgelse.

For så vidt angår bestemmelsens 1. pkt. er der tale om en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i museumslovens § 26, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kulturhistoriske museum fremover udarbejder budgettet for en større forundersøgelse, herunder den maksimale udgift, som den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, kan blive pålagt at afholde for forundersøgelsen. Den, for hvis regning et jordarbejde udføres, kan herefter vælge at acceptere det foreslåede budget, hvorefter parterne kan indgå aftale om iværksættelse af den større forundersøgelse, jf. den foreslåede § 26, stk. 2, 2. pkt. Jordarbejdet kan først igangsættes, når den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har accepteret budgettet. Hvis der sker ændringer i forudsætningerne for det udarbejdede budget, for eksempel at den, for hvis regning et jordarbejde udføres, ændrer sit projekt efter igangsætning af forundersøgelsen, eller der er væsentlige andre geologiske forhold end oplyst af bygherre, skal der udarbejdes et nyt budget, der tager højde for de ændrede forudsætninger, og fastsætter en ændret maksimal udgift, som træder i stedet for det oprindeligt udarbejdede budget.

Hvis den maksimale budgetramme for et budget overskrides, er det som udgangspunkt museet, der afholder udgifterne ud over budgetrammen, medmindre der er aftalt andet mellem museet og den, for hvis regning et jordarbejde udføres.

Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med de foreslåede ændringer af museumslovens § 26 medføre, at spørgsmålet om gennemførelsen af en større forundersøgelse og museets fastsættelse af budget for undersøgelsen ikke længere vil skulle forelægges Slots- og Kulturstyrelsen til afgørelse. Det vil på den baggrund fremover være museet, der vil skulle vurdere, om det er nødvendigt at gennemføre en større forundersøgelse som grundlag for museets udtalelse efter lovens § 25. Det vil dog være op til den, for hvis regning et jordarbejde udføres, at beslutte, hvorvidt forundersøgelsen skal iværksættes.

Budgettet for den større forundersøgelse vil endvidere ikke længere skulle afgøres af Slots- og Kulturstyrelsen. Budgettet vil blive udarbejdet af det kulturhistoriske museum, hvorefter den, for hvis regning et jordarbejde udføres, kan acceptere budgettet, herunder den maksimale udgift, som den, for hvis regning et jordarbejde udføres, vil skulle afholde for den større forundersøgelse. Kan den, for hvis regning et jordarbejde udføres, ikke acceptere budgettet, vil der være mulighed for, at vedkommende kan indbringe budgettet for Kulturministeriet, jf. det foreslåede stk. 5.

Den foreslåede ophævelse af lovens § 26, stk. 2, vil desuden medføre, at den nuværende mulighed for, at Slots- og Kulturstyrelsen i særlige tilfælde kan yde tilskud til en større forundersøgelse, bortfalder. Idet Slots- og Kulturstyrelsen efter den foreslåede ordning ikke længere vil skulle træffe afgørelse i alle sager om større forundersøgelser, vil styrelsen ikke have grundlag for at tage stilling til, om der skal ydes tilskud i særlige tilfælde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås med § 26, stk. 3, at såfremt årsagen til den større forundersøgelse er jordarbejde i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren. Forestår en statslig eller kommunal myndighed driften, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den hidtidige retsstilling, som følger af lovens § 26, stk. 2, 4. og 5. pkt., som foreslås ophævet.

Det foreslås i § 26, stk. 4, at Kulturministeriet træffer afgørelse om gennemførelse af større forundersøgelser, som nævnt i stk. 3, hvor udgiften afholdes af enten kulturministeren eller vedkommende myndighed.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret for så vidt angår de sager, hvor udgiften afholdes af staten. Den forslåede bestemmelse vil betyde, at Kulturministeriet vil skulle træffe afgørelse om gennemførelse af større forundersøgelser, som nævnt i stk. 3. Det vil være de tilfælde, hvor årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeriet som hidtil træffer afgørelse om gennemførelse af større forundersøgelser i de nævnte tilfælde. Kulturministeriet tager samtidig stilling til det fastsatte budget for forundersøgelsen.

Det forventes, at afgørelseskompetencen vil blive delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen.

Det foreslås i § 26, stk. 5, at kan den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, ikke acceptere budgettet efter stk. 2, eller opstår der i øvrigt uenighed om budgettets størrelse, kan budgettet indbringes for Kulturministeriet, der herefter træffer afgørelse om budgettet, jf. dog stk. 6 og 7.

Ved indbringelse vil Kulturministeriet skulle træffe afgørelse om budgettets størrelse, herunder foretage justering heraf. Kulturministeriets afgørelse vil herefter være bindende for den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, og museet, i det omfang den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, fortsat ønsker museets udtalelse efter museumslovens § 25. Det vil være en forudsætning for at indbringe et budget, at museet ikke har igangsat den større forundersøgelse, idet det vil forudsætte, at den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har accepteret det budget, museet har udarbejdet.

Det foreslås i § 26, stk. 6, at budgettet for større forundersøgelser ikke kan indbringes for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til afholdelse af forundersøgelsen ikke overskrider et minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. stk. 7, 3. pkt.

Begrænsningen i adgangen til at indbringe sager om budgetter er begrundet i ressourcemæssige hensyn. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at spørgsmålet om gennemførelse af større undersøgelser samt museernes fastlæggelse af budget til større undersøgelser ikke længere skal forelægges kulturministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en begrænsning i adgangen til at indbringe et budget for Kulturministeriet efter den foreslåede § 26, stk. 5.

Der vil således ikke være adgang til at indbringe budgettet for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til afholdelse af forundersøgelsen er på eller under et minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. den foreslåede § 26, stk. 7, 3. pkt. Ved den maksimale udgift forstås de samlede direkte og indirekte udgifter, som forventes at være forbundet med den større forundersøgelse.

Det foreslås i § 26, stk. 7,

1. pkt., at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1 og 2, herunder om museernes udarbejdelse og indberetning af budget og regnskab m.v., samt fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig kontrol.

Det er hensigten, at kulturministeren med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler om, at de kulturhistoriske museer fortsat vil skulle indsende budget med faglig argumentation og regnskab med arkæologisk beretning, og at ministeren fortsat vil kunne fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig kontrol.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at ophæve museumslovens § 26, stk. 3. Kulturministeren har i medfør af § 26, stk. 3, fastsat regler om forundersøgelser, herunder revision af regnskaberne for større forundersøgelser i museumsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at kulturministeren kan fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig kontrol.

Det foreslås i § 26, stk. 7, 2. pkt., at kulturministeren kan fastsætte regler om frister for at indbringe et budget for Kulturministeriet efter stk. 5 samt om Kulturministeriets sagsbehandlingsfrister.

Det er hensigten, at kulturministeren med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler om bl.a., at budgettet skal være indbragt inden den større forundersøgelse er sat i gang. Det er også hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om frister for ministeriets behandling af sagerne.

Det foreslås i § 26, stk. 7, 3. pkt., at kulturministeren kan fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler herom.

Det er hensigten, at der vil kunne fastsættes minimumsbeløb og regler herom. Minimumsbeløb vil blive differentieret i forhold til, om den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, er en privatperson eller en virksomhed, herunder om der er tale om f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller en mikrovirksomhed.

Til nr. 2

Ifølge museumslovens § 34, stk. 2, fastsætter kulturministeren regler om regnskabsaflæggelse og grundlaget for tilskud for museer, der er omfattet af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet.

Der er ikke fastsat regler i medfør af bestemmelsen.

Det foreslås, at § 34, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter museumslovens § 34, stk. 3, finder § 34, stk. 1 og 2, ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det foreslås, at i § 34, stk. 3, udgår henvisningen til stk. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve museumslovens § 34, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Kilde

Til nr. 1

I lov om musik fremgår det af § 3 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud.

Ifølge § 3 b, stk. 4, i lov om musik, kan kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v., fravige bestemmelsen i lovens § 3 b, stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole.

Det foreslås, at § 3 b, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 3 c i lov om musik indeholder bestemmelser om statslig refusionsordning i forbindelse med drift af musikskoler.

Det fremgår af musiklovens § 3 c, stk. 8, at kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v., kan fravige bestemmelserne i lovens § 3 c, stk. 1-7.

Det foreslås, at § 3 c, stk. 8, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af musiklovens § 3 f, at der ansættes en musikskolekonsulent til at følge udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om musikskoler. Stillingen som musikskolekonsulent er placeret i Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer den statslige bevilling til drift af musikskoler, og som er sekretariat for Statens Kunstfond.

Det foreslås, at § 3 f ophæves.

Med den foreslåede ophævelse vil stillingen som musikskolekonsulent blive nedlagt.

Opgaver på musikskoleområdet vil fortsat blive varetaget af Slots- og Kulturstyrelsen i det omfang som på andre områder, hvor styrelsen administrerer de statslige tilskud. I det omfang Statens Kunstfond af fondens bevilling til musikformål vil yde tilskud til aktiviteter på musikskoleområdet, vil fondens sekretariat i Slots- og Kulturstyrelsen bistå i samme omfang som ved andre tilskud ydet af fonden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, i lov om biblioteksvirksomhed omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i forhold til folkebibliotekerne.

Det følger af lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at formidle lån fra ind- og udland.

Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.

Det foreslås, at i § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »ind- og udland,« til »ind- og udland samt«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovens § 14, stk. 1 nr. 3, om, at Det Kgl. Bibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 1-4, i lov om biblioteksvirksomhed omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i forhold til folkebibliotekerne.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, nr. 3, at Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner.

Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.

Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil den del af funktionen som overcentral for folkebibliotekerne, der handler om at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov, blive nedlagt.

Den foreslåede ophævelse vil betyde, at forpligtelsen for Det Kgl. Bibliotek til at levere materialepakker, såkaldte depoter, med fremmedsproget materiale med særlig henblik på, betjening af flygtninge og indvandrere til folkebiblioteker og andre relevante institutioner vil ophøre.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat stille fremmedsproget materiale, som ikke kan lånes i folkebibliotekernes egne samlinger, til rådighed til udlån til brugerne. Fremover vil dette dog kun ske som direkte udlån til brugerne. Brugerne vil endvidere fortsat kunne foreslå indkøb af særlige titler, som vil kunne indgå i Det Kgl. Biblioteks flersproglige samling, og formidles til udlån efter bestilling via bibliotek.dk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Lov om scenekunst § 16 a og § 16 b indeholder bestemmelser om driftstilskud til små storbyteatre i Københavns, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner. Det følger af lovens § 16 b, stk. 5, at kulturministeren i forbindelse med kulturaftaler med kommuner kan fravige bestemmelserne i lovens § 16 b, stk. 1-4, og i § 16 a.

Bestemmelsen i § 24 i lov om scenekunst indeholder bestemmelser om statsligt tilskud til formidling af teaterforestillinger til teatre og til arrangører af teaterforestillinger. Ifølge § 24, stk. 5, i lov om scenekunst, kan kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i lovens § 24, stk. 1-3.

Bestemmelsen i § 25 i lov om scenekunst indeholder bestemmelser om statslig refusionsordning ved kommunernes køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Det fremgår af lovens § 25, stk. 3, at kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. kan fravige bestemmelserne i lovens § 25, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at § 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3, ophæves.

De foreslåede ophævelser er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 1, ikke finder anvendelse på større forundersøgelser, hvor der er indsendt budget til Slots- og Kulturstyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne større forundersøgelser finder de hidtil gældende regler i museumslovens § 26 anvendelse. De hidtil gældende regler vil dermed finde anvendelse for de større forundersøgelser, hvor museet allerede har indsendt et budget for en større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen.

Loven vil finde anvendelse for de sager, hvor den, for hvis regning jordarbejde udføres, før lovens ikrafttræden har anmodet museet om en udtalelse efter § 25, stk. 1, i museumsloven, og hvor museet endnu ikke har sendt et budget for en eventuel større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.

Det vil betyde, at regler i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv., der er udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i museumsloven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. herved § 6 i lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, § 45 i museumsloven, § 14 i lov om musik, § 38 i lov om biblioteksvirksomhed og § 33 i lov om scenekunst. Men det følger af § 14 i lov om musik, at loven ved kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Dog er kulturområdet et sagsområde, som er overtaget af Grønlands selvstyre.