LOV nr 1562 af 27/12/2019
Børne- og Undervisningsministeriet
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler) § 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 3. § 1, nr. 1 og 6, ophæves den 1. januar 2021.
Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 2019
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Pernille Rosenkrantz-Theil
Forarbejder til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler) § 3
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Det foreslås med stk. 2, at § 1, nr. 3 og nr. 5 og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021. Der er tale om bestemmelser, som ruller visse dele af lovforslaget, som kun skal gælde i perioden frem til 1. januar 2021, tilbage til retstilstanden før den 1. januar 2020.
Det foreslås med stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 6, ophæves den 1. januar 2021. Baggrunden for det foreslåede stk. 3 er, at det følger af aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser, at loven alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der er tale om en midlertidig løsning.
Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.