Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler)

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., nedsætter regionsrådet et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af lederne af de private institutioner for gymnasial uddannelse i det pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, efter 2. pkt. som nyt punktum, indsættes, at elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene efter 2. pkt., i forening udpeger én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget.

Det udpegede medlem skal være elev på en af institutionerne og elev på uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen. Det vil være op til elevrådene at tilrettelægge processen for udpegningen, herunder også i forhold til genudpegning, såfremt pladsen bliver vakant. Det er regionsrådene, der nedsætter fordelingsudvalgene, jf. § 12, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og det vil også være regionsrådene, der forestår indkaldelse af den af elevrådene i forening udpegede elevrepræsentant til møder m.v. i fordelingsudvalget.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at kvalificere fordelingsudvalgets arbejde med elevfordeling og overvejelser om lokale elevfordelingsregler i forbindelse med, at fordelingsudvalgene får mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, hvis der opleves faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Eleverne vil ofte have stor viden om miljø på de enkelte institutioner og eventuelle udfordringer med elevsammensætningen på de enkelte institutioner. Det er således vurderingen, at det vil være en fordel at inddrage elevernes kendskab til de enkelte institutioner, herunder deres kendskab til institutionernes miljø og mulige udfordringer i forbindelse med elevsammensætningen, i elevfordelingen.

Med det foreslåede nye punktum vil elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene i forening således skulle udpege én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget. Eleverne vil således som noget nyt få en plads i fordelingsudvalgene.

Elevrepræsentanten vil ikke få stemmeret, og der stilles derfor ikke krav om, at eleven er myndig. Elevrepræsentanter uden stemmeret vil ikke have ansvar for de afgørelser, som fordelingsudvalget træffer, men alene for de udtalelser, som elevrepræsentanten selv måtte komme med samt for overtrædelser af tavshedspligten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., foretager fordelingsudvalget fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter "pågældende uddannelse" indsættes "jf. dog § 12 a".

Med den foreslåede tilføjelse af "jf. dog § 12 a" i § 12, stk. 3, er der tale om en konsekvensændring som følge af fordelingsudvalgenes mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, jf. forslagets § 1, nr. 6, som vil indebære, at kravet i § 12, stk. 3, om, at fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse, kan sættes ud af kraft, når et fordelingsudvalg ved enstemmig afgørelse, jf. lov forslagets § 1, nr. 6, har fastsat lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som kan være en følge af elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område.

Formålet er således at give fordelingsudvalget et redskab til at håndtere de udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller social karakter, der er, og som kan sandsynligøres i fordelingsudvalgets område.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., foretager fordelingsudvalget fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Med lovforslagets § 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, vil der i bestemmelsen efter ”den pågældende uddannelse” blive indsat et ”jf. dog § 12 a” med virkning fra den 1. januar 2020.

Det foreslås af lovtekniske årsager at nyaffatte § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., således at ordlyden af bestemmelsen med virkning fra 1. januar 2021 igen bliver, at fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Baggrunden for det foreslåede er, at det af aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser følger, at loven alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der er tale om en midlertidig løsning.

Den konsekvensændring, der følger af lovforslagets § 1, nr. 2, skal således alene gælde i perioden frem til 1. januar 2021. Den foreslåede nyaffattelse vil rulle den konsekvensændring, som foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, tilbage til gældende ret før vedtagelsen af nærværende lovforslag, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Den foreslåede henvisning til § 12 a, der følger af lovforslagets § 1, nr. 2, vil herefter således udgå af bestemmelsen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 12, stk. 3, vil erstatte den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, i dette lovforslags § 1, nr. 2, når den i § 1, nr. 3, foreslåede § 12, stk. 3, træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dette lovforslags § 3, stk. 2.

Den foreslåede nyaffattelse af § 12, stk. 3, vil indebære, at fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter "gymnasiale uddannelser" indsættes "jf. dog § 12 a".

Med den foreslåede tilføjelse af "jf. dog § 12 a" i § 12, stk. 5, er der tale om en konsekvensændring som følge af fordelingsudvalgenes mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, jf. forslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil samt pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Med lovforslagets § 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, vil der i bestemmelsen efter ”gymnasiale uddannelser” blive indsat et ”jf. dog § 12 a” med virkning fra den 1. januar 2020.

Det foreslås af lovtekniske årsager at nyaffatte § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., således at ordlyden af bestemmelsen med virkning fra 1. januar 2021 igen bliver, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Baggrunden for det foreslåede er, at det af aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser følger, at loven alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der er tale om en midlertidig løsning.

Den konsekvensændring, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4, skal således alene gælde i perioden frem til 1. januar 2021. Den foreslåede nyaffattelse vil rulle den konsekvensændring, som foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, tilbage til gældende ret før vedtagelsen af nærværende lovforslag, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Den foreslåede henvisning til § 12 a, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4, vil herefter således udgå af bestemmelsen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 12, stk. 5, vil erstatte den foreslåede ændring af § 12, stk. 5, i dette lovforslags § 1, nr. 4, når den i § 1, nr. 5, foreslåede § 12, stk. 5, træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dette lovforslags § 3, stk. 2.

Den foreslåede nyaffattelse af § 12, stk. 5, vil indebære, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om de private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., foretager fordelingsudvalget fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at der efter § 12 indsættes en ny § 12 a. Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 1. pkt. at fordelingsudvalget ved enstemmig afgørelse kan fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område. I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at fordelingsudvalget skal kunne sandsynliggøre, at elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område giver anledning til faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer. Efter stk. 2 foreslås det, at fordelingsudvalget efter anmodning fra bestyrelsen for en institution, hvis leder er medlem af udvalget, behandler bestyrelsens anmodning om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler efter stk. 1. I stk. 3 foreslås det, at en institution, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter stk. 2, jf. stk. 1, kan klage til regionsrådet i den region, hvor institutionen er hjemmehørende, over fordelingsudvalgets afgørelse. Endelig foreslås det i stk. 4, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om frister for fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler, om frister for klage og om offentliggørelse og information om lokale regler.

Der er med forslaget tale om en ny bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at give adgang til lokalt at fastsætte lokale elevfordelingsregler for at imødegå eller løse de særlige udfordringer, som nogle enkelte institutioner har i forhold til elevsammensætningen. Med forslaget bliver det lettere at løse sådanne udfordringer på visse institutioner allerede i forbindelse med fordelingen af eleverne mellem institutionerne, i stedet for at de er overladt til den enkelte institution at håndtere selv.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., etableres der mulighed for, at fordelingsudvalg vil kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler for at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller social karakter på grund af elevsammensætningen. Fordelingsudvalget vil således af egen drift kunne tage initiativ til fastsættelse af lokale elevfordelingsregler.

Faglige udfordringer forbundet med elevsammensætningen kan f.eks. være i form af ringe fagligt udbytte, hvilket bl.a. kan komme til udtryk i elevernes karakterer. Pædagogiske og sociale udfordringer kan f.eks. være i form af ringe deltagelse i gymnasiets sociale liv, demokratiske og frivillige aktiviteter, negativ social kontrol m.v.

Afgørelse om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler vil skulle ske ved enstemmighed i fordelingsudvalget.

Fordelingsudvalgets mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler vil også omfatte institutioner, hvis antal ansøgere til en bestemt uddannelse ikke overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, således at fordelingsudvalget om nødvendigt kan fordele alle ansøgere.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at det vil være en forudsætning for at kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler, at fordelingsudvalget kan sandsynliggøre, f.eks. i form af udtalelser fra skolens ledelse om oplevede udfordringer baseret på bl.a. observationer, tilgængelig forskning eller ved data fra/oplysninger om forhold omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets kvalitetsindikatorer, at elevsammensætningen på et eller flere gymnasier i fordelingsudvalgets område giver anledning til konstaterede faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer, f.eks. i form af ringe deltagelse i gymnasiets sociale liv, demokratiske og frivillige aktiviteter m.v.

Når fordelingsudvalget har vurderet, at der foreligger sådanne udfordringer, og at udfordringerne har sammenhæng med elevsammensætningen, skal udvalget tage stilling til, hvilke kriterier for fordeling af eleverne, der skal fastsættes for at kunne imødegå de konstaterede udfordringer. Disse kriterier skal for at være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser kunne begrundes sagligt og være egnede til at modvirke de konstaterede udfordringer, jf. ovenfor.

De data/oplysninger, der stilles til rådighed fra Børne- og Undervisningsministeriets kvalitetsindikatorer er statistiske data, hvorimod de oplysninger, som tilvejebringes gennem ledelsens observationer til brug for sandsynlighedskravet vil kunne omfatte personoplysninger. Der vil i så fald være tale om en behandling af personoplysninger, som skal behandles i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det er en forudsætning, at kriterierne for fordeling af eleverne fastsættes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Kriterierne skal således kunne begrundes sagligt og være egnede til at modvirke de konstaterede udfordringer. Det er vurderingen, at der ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan fastsættes kriterier, som fordeler eleverne på baggrund af herkomst.

Fordelingskriterierne kan afhængigt af de konstaterede udfordringers karakter f.eks. være baseret på karakterer fra folkeskolen, bopæl i et udsat boligområde, modersmål eller talesprog i hjemmet eller socioøkonomisk baggrund.

Kan det eksempelvis sandsynliggøres, at der på en institution er en sammenhæng mellem en elevsammensætning med en forholdsmæssig stor andel af elever fra uddannelsesfremmede hjem forstået som elever med forældre, der alene har en grunduddannelse, og et dårligere fagligt udbytte generelt, vil ansøgere til gymnasierne i fordelingsudvalgets område med fordel kunne fordeles med henvisning til bopæl i et udsat boligområde (forudsat, at der er en sammenhæng mellem det at have bopæl i et sådant område og det at komme fra et uddannelsesfremmed hjem, jf. nedenfor). For at et boligområde anses for at være et udsat boligområde, skal mindst to af fire kriterier være opfyldt. Et af disse kriterier er, at andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, skal overstige 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Dette følger af almenboliglovens § 61, stk. 1, nr. 4.

Oplever en eller flere institutioner i et fordelingsudvalgs område faglige udfordringer, f.eks. i form af et dårligere fagligt udbytte i forhold til det generelle faglige niveau for de almengymnasiale uddannelser, vil ansøgere til gymnasierne i fordelingsudvalgets område også kunne fordeles med henvisning til karakterer fra grundskolen. Karaktererne i grundskolen må således anses for at være udtryk for den enkelte elevs faglige niveau på tidspunktet for optagelse på det almene gymnasium.

Børne- og Undervisningsministeriet vil være fordelingsudvalg og regioner behjælpelig med juridisk afklaring af, om de af fordelingsudvalgene påtænkte kriterier vil kunne fastsættes.

Opgaven for fordelingsudvalget med at sandsynliggøre, at der foreligger faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer grundet elevsammensætningen og derefter fastsættelse af lokale elevfordelingsregler og den konkrete administration heraf vil skulle foregå i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Det vil uændret være fordelingsudvalget, der er dataansvarlig. Regionsrådet vil være dataansvarlig i forbindelse med eventuel klagesagsbehandling.

Det bemærkes i den forbindelse, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har adgang til data om elevernes talte sprog i hjemmet eller modersmål – hverken i form af statistisk data, som kan benyttes i forbindelse med sandsynliggørelsen af, at elevfordelingen vil medføre faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer, eller i form af administrative data, som kan benyttes til at træffe afgørelser for individer, dvs. i forbindelse med den konkrete elevfordeling. Det vil være op til lokal beslutning, hvordan sådanne data tilvejebringes. Det vil være uddannelsesinstitutionernes og fordelingsudvalgets opgave at sikre, at yderligere oplysninger om eleverne, ud over navn, adresse og standpunktskarakter, deles og behandles på tryg og sikker vis.

Børne- og Undervisningsministeriet kan, inden optagelsesprocessen for 2020 går i gang, stille tilgængelige aggregerede statistiske data til rådighed for fordelingsudvalgene vedrørende ansøgere, som pr. medio marts 2017, 2018 og 2019 har søgt en gymnasial uddannelse via optagelse.dk.

Fordelingsudvalg, som inden elevernes ansøgningsfrist for optagelse i de gymnasiale uddannelser, har sandsynliggjort, at elevsammensætningen medfører faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer, og som følge heraf har fastsat lokale elevfordelingsregler for det kommende optag til skoleåret 2020/2021, vil fra ca. medio marts 2020 have adgang til oplysninger om elevers navn, adresse samt standpunktskarakterer i dansk og matematik i 9. klasse. Oplysningerne kan benyttes administrativt i forbindelse med fordeling af eleverne mellem institutionerne. Oplysningerne vil skulle udleveres fra institutionerne til fordelingsudvalgene.

Øvrige oplysninger som måtte være nødvendige som følge af de fastsatte lokale elevfordelingsregler, vil fordelingsudvalget selv skulle indsamle, herunder ved opslag i cpr-registret.

Det bemærkes, at ved fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler, bør fordelingsudvalg og regioner gå i dialog med tilgrænsende fordelingsudvalg og evt. regioner, hvis institutionerne tilhørende disse fordelingsudvalg og beliggende i pågældende region påvirkes af de lokale regler. Det forudsættes, at man ikke flytter problemet. Fordelingsudvalg og regioner skal derfor ved fastsættelsen af lokale regler tage højde for, dels at der ikke sker en uhensigtsmæssig ændring af elevsammensætningen på andre gymnasier, så situationen forværres på andre institutioner, dels at der tages højde for elevsammensætningen på erhvervsgymnasiale uddannelser, som er samlokaliseret med de almengymnasiale uddannelser f.eks. i campus.

Hvis der i et fordelingsudvalg er en institution, som på grund af faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på grund af elevsammensætningen har krævet, at fordelingsudvalget tager stilling til en anmodning om lokale elevfordelingsregler, vil det således efter omstændigheder være nødvendigt at indhente oplysninger om, i hvilket omfang elevsammensætningen på andre institutioner medfører faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer. De fornødne oplysninger vil kunne videregives fra de institutioner, der vil kunne blive påvirket af de lokale elevfordelingsregler til vedkommende fordelingsudvalg. Er de pågældende institutioner selv blevet opmærksomme på, at det omhandlede fordelingsudvalg overvejer at fastsætte lokale elevfordelingsregler, vil institutionerne kunne videregive de fornødne oplysninger af egen drift, men i øvrigt vil det være vedkommende fordelingsudvalgs opgave at indsamle de fornødne oplysninger fra institutionerne. Da der ikke vil være tale om personoplysninger eller fortrolige oplysninger i øvrigt, vil det ikke kræve særskilt hjemmel at udveksle oplysningerne.

Efter det foreslåede stk. 2 kan en institution, som oplever faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på grund af elevsammensætningen, kræve, at fordelingsudvalget behandler en anmodning om lokale elevfordelingsregler. Det foreslåede vil indebære, at institutioner, som oplever faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på baggrund af elevsammensætningen, får en initiativret, der vil indebære, at fordelingsudvalget vil skulle forholde sig til udfordringen på den pågældende institution. Anmodningen vil således skulle realitetsbehandles af fordelingsudvalget. Fastsættelse af lokale elevfordelingsregler forudsætter også i disse tilfælde, at fordelingsudvalget er enigt herom. Kan de ikke blive enige i fordelingsudvalget, vil religionsrådet efter klage kunne fastsætte de fornødne lokale elevfordelingsregler, jf. nedenfor.

Det bemærkes, at institutionens leder er underlagt institutionens bestyrelses instruktion, når vedkommende deltager i møder og aktivitet i fordelingsudvalget. Det indebærer, at institutionens leder ved behandling af sager i fordelingsudvalget skal følge bestyrelsens udstukne mål og rammer

Efter det foreslåede stk. 3 gives der mulighed for, at en institution, som har anmodet om, at der iværksættes foranstaltninger efter forslagets stk. 2 , kan klage til regionsrådet i den region, hvor institutionen er hjemmehørende, over fordelingsudvalgets afgørelse, herunder også hvis fordelingsudvalget ikke kan blive enige. Det vil også være en afgørelse, som kan påklages, hvis fordelingsudvalget ikke kan blive enigt. Regionsrådet kan som rekursmyndighed vælge mellem at annullere den påklagede afgørelse, at sætte en anden afgørelse i stedet for, hvis der er grundlag for det, eller at sende sagen tilbage til fordelingsudvalget til fornyet behandling. Regionsrådet kan således selv fastsætte lokale elevfordelingsregler.

Efter det foreslåede stk. 4 bemyndiges børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler om frister for fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler, om frister for klage og om offentliggørelse og informationsindsatser om de lokale regler. Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, hvornår de lokale regler vil skulle være fastsat af fordelingsudvalg eller regionsråd, herunder i forbindelse med klage til regionsrådet, og hvornår de skal være offentliggjort på institutionens hjemmeside, så de vil kunne ses der, inden ansøgningsprocessen går i gang. Det forventes, at fordelingsudvalget får en uge til at blive enige, og ved uenighed i fordelingsudvalget og på baggrund af en klage til regionsrådet, at regionsrådet har 14 dage til at træffe afgørelse. Der vil også blive fastsat regler om gennemførsel af en målrettet informationsindsats over for de berørte unge om de lokale elevfordelingsregler, som fastsættes af fordelingsudvalget. Dette for at sikre en hensigtsmæssig proces og oplysningsindsats, så ansøgerne, når de afgiver deres prioriterede ansøgning om, hvilke(n) institution(er) de ønsker at blive optaget på, er bekendt med fordelingsgrundlaget. Fornøden bekendtgørelse forventes udstedt i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Af § 34 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fremgår, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen m.v. og at samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser, og regionsrådet foregår gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i bestemmelsen, hvoraf fremgår, at § 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af uddannelsen til almen studentereksamen eller hf-eksamen.

Den foreslåede henvisning vil indebære, at § 8, stk. 2, vedrørende børne- og undervisningsministerens muligheder for fastsættelse af kapacitetslofter tilsvarende finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Den foreslåede henvisning vil endvidere indebære, at § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om elevfordeling tilsvarende finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Herved lovfæstes det, at fordelingsreglerne også gælder for stx- og hf-udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Endelig foreslås det også ved en henvisning til § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse lovfæstet, at regionsrådenes kompetence til at afgive indstilling om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen, jf. § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., også omfatter placering af uddannelsen til almen studentereksamen og hf-eksamen på en institution for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Af § 34 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fremgår, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen m.v. og at samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser, og regionsrådet foregår gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, vil der med virkning fra den 1. januar 2020 blive indsat et nyt stk. 6 i bestemmelsen, hvoraf fremgår, at § 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af uddannelsen til almen studentereksamen eller hf-eksamen.

Det foreslås af lovtekniske årsager, at nyaffatte stk. 6 således, at ordlyden af bestemmelsen med virkning fra den 1. januar 2021 bliver, at § 8, stk. 2, § 11 og § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af uddannelsen til almen studentereksamen eller hf-eksamen.

Baggrunden for det foreslåede er, at det af aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser følger, at loven alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der er tale om en midlertidig løsning.

Det foreslås på den baggrund, at nyaffatte § 34 a, stk. 6, således, at henvisningen i stykket til § 12 a, hvorefter der kan fastsættes lokale elevfordelingsregler, skrives ud.

Den foreslåede henvisning til § 8, stk. 2, vil indebære, at § 8, stk. 2, vedrørende børne- og undervisningsministerens muligheder for fastsættelse af kapacitetslofter tilsvarende finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Den foreslåede henvisning til § 12 vil endvidere indebære, at § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om elevfordeling tilsvarende finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Herved lovfæstes det, at fordelingsreglerne også gælder for stx- og hf-udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Endelig foreslås det også ved en henvisning til § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse lovfæstet, at regionsrådenes kompetence til at afgive indstilling om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen, jf. § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., også omfatter placering af uddannelsen til almen studentereksamen og hf-eksamen på en institution for erhvervsrettet uddannelse.

Den foreslåede nyaffattelse af § 34 a, stk. 6, vil erstatte den foreslåede affattelse af § 34 a, stk. 6, i dette lovforslags § 2, nr. 1, når den i § 2, nr. 2, foreslåede § 34 a, stk. 6, træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dette lovforslags § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til § 2, nr. 1, og § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil samt pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med stk. 2, at § 1, nr. 3 og nr. 5 og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021. Der er tale om bestemmelser, som ruller visse dele af lovforslaget, som kun skal gælde i perioden frem til 1. januar 2021, tilbage til retstilstanden før den 1. januar 2020.

Det foreslås med stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 6, ophæves den 1. januar 2021. Baggrunden for det foreslåede stk. 3 er, at det følger af aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser, at loven alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der er tale om en midlertidig løsning.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.