Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)›§ 2

Gældende

LOV nr 1746 af 27/12/2016

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 2

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., udgår »erhvervsrettet grunduddannelse og«.

2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Institutioner godkendt efter denne lov eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser, kan godkendes af undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at etablere uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen eller at optage et bestemt antal elever.

Stk. 3. Institutionen skal i sit samlede virke under et og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

4. I § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 34 a, stk. 5, nr. 1, ændres »til studentereksamen« til: »til almen studentereksamen«.

5. I § 4, stk. 1, 1. og 4. pkt., ændres »højere forberedelseseksamen« til: »hf-eksamen og hf-enkeltfag«.

6. I § 4, stk. 1, 4. pkt., ændres »stx, hf eller avu« til: »almen studentereksamen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse«.

7. Efter § 15 b indsættes:

»§ 15 c. Undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.«

8. I § 18 a, stk. 1, ændres », lov om uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og efter lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen« til: »eller lov om de gymnasiale uddannelser«.

9. Efter § 18 b indsættes:

»§ 18 c. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove. Der kan på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning.

Stk. 2. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 4. Staten kan yde særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning samt for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler efter stk. 1-4, herunder om betingelser for og beregning af det særlige tilskud efter stk. 2, om betingelser for og beregning af andelen af frafaldstruede elever efter stk. 3 og om særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg og skoler med lille elevtilgang efter stk. 4.«

10. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 15, stk. 10«: », eller § 18 c«.

11. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »institutionerne«: », herunder ved institutionsbesøg,«.

12. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen« til: »institutioner for gymnasiale uddannelser«.

13. I § 34 a, stk. 4, ændres »§ 7 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og § 18 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen« til: »§ 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v«.

14. I § 34 a, stk. 5, nr. 2, ændres »højere forberedelseseksamen« til: »hf-eksamen«.

15. I § 34 a, stk. 5, nr. 3, ændres »højere handelseksamen« til: »merkantil studentereksamen«.

16. I § 34 a, stk. 5, nr. 4, ændres »højere teknisk eksamen« til: »teknisk studentereksamen«.

17. I § 34 b indsættes efter »nævnte uddannelser«: »og for uddannelsen til international baccalaureate«.

18. I § 37 a, stk. 1, ændres »uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »gymnasiale uddannelser«.

19. I § 37 c, stk. 1, ændres »højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx)« til: »uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen«.

20. Efter § 38 a indsættes i kapitel 7:

»§ 38 b. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

Forarbejder til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) § 2

Retsinformation

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er institutionerne selvejende og godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter erhvervsrettet grunduddannelse udgår, er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har ændret titel til lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 38 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), kan institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser, godkendes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at udbyde uddannelserne efter lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Det foreslåede nye stk. 2 i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er en videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i § 38 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), som fastsætter at uddannelserne udbydes af institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Uddannelserne til merkantil studentereksamen og teknisk studentereksamen er tilrettelagt på baggrund af de særlige ressourcer og erfaringer, der findes på disse institutioner. Herunder bygger undervisningens erhvervsrelaterede indhold på, at skolen løbende har samarbejde med lokale virksomheder og med organisationer på arbejdsmarkedet. En del af lærerne på de anførte uddannelser underviser også i erhvervsuddannelser, hvilket bidrager til sammenhæng mellem institutionens uddannelser samt til fælles skolekultur.

Forudsætningen for, at en institution kan gennemføre en merkantil studentereksamen og teknisk studentereksamen, er, at en institution har en vis volumen og en vis faglig bredde. Samtidig skal institutionen kunne gennemføre uddannelsen med den nødvendige kvalitet. Som en videreførelse af den hidtidige ordning er det derfor forudsat, at ministeren godkender skolens udbud af uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Når regionale forhold taler for det, kan ministeren pålægge en institution at oprette og gennemføre uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede nye stk. 3 i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er en ny bestemmelse.

Der er i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke et eksplicit lovgrundlag, der forpligter institutionerne til at bidrage til opfyldelse af de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

Med forslaget vil institutionerne tydeligt blive forpligtet til i deres samlede virke (dvs. under ét) at medvirke til et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Det samlede virke indebærer, at en vurdering af en institutions forhold skal ske på grundlag af den samlede balance i institutionens aktiviteter. Det er således kun, hvor den samlede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver kontraproduktivt i forhold til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at være i modstrid med bestemmelsen. Det kan for eksempel være, hvis en institution, der udbyder to uddannelser, ensidigt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere elever på den ene uddannelse fremfor den anden, selvom de nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte. Eller hvis en institution ensidigt prioriterer at højne visse elevers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers faglige niveau og trivsel.

Den foreslåede bestemmelse tydeliggør, at institutionerne har et ansvar og en forpligtelse til at samarbejde om og i fællesskab løfte de uddannelses- og institutionspolitiske opgaver og udfordringer i et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Dette ansvar er normeret i lovgivningen om de institutionelle forhold og om de enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, men bestemmelsen fremhæver, at institutionen også forventes at gå ind og bidrage til løsningen af den samlede uddannelsesopgave med udgangspunkt i sit udbud, herunder i samarbejde med andre institutioner.

Bestyrelsen på den enkelte institution vil herefter, udover at være forpligtet på de konkrete uddannelsesformål for de enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, også skulle inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende områder. Bestyrelsen vil således f.eks. ikke særligt kunne fremme en enkelt uddannelse blandt flere, institutionen udbyder, hvis de nationale uddannelsespolitiske målsætninger er anderledes, selvom det isoleret set for den enkelte institution kan være det mest hensigtsmæssige. Med forslaget fremgår det tydeligt af lovgivningen, at bestyrelserne kan og skal inddrage de målsætninger, som opstilles for de enkelte uddannelser i lovgivningen.

Som eksempel på mål, der falder inden for nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, henvises for så vidt angår det gymnasiale område til aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser, herunder særligt afsnittet om retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, der bliver nr. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, nr. 1, kan bestemme, at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring af en henvisning som følge af indsættelsen af de nye stk. 2 og 3 i § 1 i lov om institutioner erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-6

I de gældende bestemmelser i § 4, stk. 1, 1. og 4. pkt. og § 34 a, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det blandt andet, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én instituion, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.

Med de foreslåede ændringer af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelserne, er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Bestemmelsen er ny.

Det foreslås med den ny bestemmelse, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter konkret ansøgning fra en institution kan yde tilskud til særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og og uddannelsen til teknisk studentereksamen for unge med nedsat psykisk funktionsevne.

Bestemmelsen om godkendelse til tilskud tænkes i første omgang anvendt til et tilbud om særligt tilrettelagte forløb for elever og kursister med Aspergers syndrom. Begrebet »nedsat psykisk funktionsevne« omfatter flere diagnoser. Bestemmelsen vil derfor kunne omfatte særligt tilrettelagte forløb for en anden målgruppe end elever og kursister med Aspergers syndrom.

For at en institution skal kunne komme i betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb for en anden målgruppen end elever og kursister med Asperger syndrom, vil der skulle foreligge gennemførte forsøg og evalueringer til at underbygge og dokumentere behov og efterspørgsel herfor.

Institutioner, der ønsker at komme i betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt med Aspergers syndrom, skal søge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om godkendelse til tilskud.

Ministeren gives med stk. 2 bemyndigelse til at fastsætte regler for tilskud. Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om krav til aktivitetsindberetning, opgørelse af årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol med udbetalte tilskud.

Tilskuddet påtænkes ydet som et såkaldt skyggetaxameter i lighed med de tilsvarende tilskud efter § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. Da elevtaksten for skyggetaxameter op til 16 skyggeelever ikke påtænkes at udløse fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud, forventes bemyndigelsen udmøntet sådan, at de godkendte institutioner skal indberette denne elevgruppe på samme måde, som de indberetter deres øvrige aktivitet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Den godkendte institution vil således få tilskud ud fra denne indberetning, og disse elever vil også medgå i beregningen af det årselevgrundlag, der udløser fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud. Efterfølgende skal den godkendte institution indsende en opgørelse over antallet af skyggeelever, som så udbetales som en enkeltpostering, således at disse skyggeelever ikke medtages i det årselevgrundlag, der udløser fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud.

Med hensyn til det fleksible klasseloft på 28 elever på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. § 15 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er det hensigten at fastsætte regler om de særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen skal opgøres for sig selv, så en lavere kvotient i disse klasser ikke kan muliggøre en højere kvotient i de ordinære klassedannelser. Regler herom fastsættes i medfør af § 15 b, stk. 3, i i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende ,der efter lov om erhvervsuddannelser, lov om uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og efter lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Med den foreslåede ændring af lovhenvisninger i bestemmelsen til lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter de gældende bestemmelser i § 39, stk. 1, 5-8 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) kan staten bl.a. yde tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne, uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning, færdiggørelse af uddannelse, på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og fastsætte en særlig takst for fjernundervisning på de årlige finanslove.

Bestemmelsen er en justeret videreførelse af den hidtidige bestemmelse om tilskud i § 39, stk. 1, 5-8, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), der ophæves ved det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Bestemmelser vedrørende momskompensation videreføres ikke, da sådanne bestemmelser allerede findes i § 21 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det bemærkes, at bestemmelse i § 39 a, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) vedrørende 28-klasseloftet ligeledes allerede fremgår af tilsvarende bestemmelse i § 15 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Efter det foreslåede stk. 1, der omfatter uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, yder staten tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev (takst) fastlagt i de årlige finanslove. Tilskuddet til de direkte undervisningsudgifter anvendes som et hele sammen med de øvrige tilskud, institutionen modtager efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionernes taxameterbevillingssystem sikrer, at bevillingerne følger elevstrømmen, og systemet giver hensigtsmæssig fleksibilitet for institutioner. Efter det foreslåede kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling endvidere fastsætte særskilte takster for fjernundervisning på de årlige finanslove. Bestemmelsen indebærer, at der på de årlige finanslove kan fastsættes takster for tilskud for fjernundervisning, der vil skabe balance mellem indtægter for og udgifterne til fjernundervisning, jf. også den foreslåede bestemmelses stk. 5.

Efter det foreslåede stk. 2 yder kan staten særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelse. Færdiggørelsestaxametrene udløses af elevers færdiggørelse af uddannelsen. Tilskuddenes størrelse kan variere fra uddannelse til uddannelse efter takster, der fastsættes på de årlige finanslove, og tilskuddene udbetales efter de gældende regler for tilskudsudbetaling. Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling fastsætter regler om betingelser for udbetaling af færdiggørelsestaxametre, herunder om institutionernes indberetning af elevers færdiggørelse af uddannelserne, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5 .

Efter det foreslåede stk. 3 yder staten et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan med den foreslåede bestemmelses stk. 5 fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.

Efter det foreslåede stk. 4 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning og for institutioner med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted. Der er også mulighed for særlige tilskud ud fra regionale hensyn til institutioner med lille elevtilgang. Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling kan, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5 , fastsætte regler herom. De særlige tilskudsregler for enkeltfag forudsættes at sikre, at der for den enkelte institution bliver foretaget en omregning til årselever, således at der etableres et forholdsmæssigt beregningsgrundlag, også når elever fordeler uddannelsen på flere institutioner og institutionstyper.

Efter det foreslåede stk. 5 bemyndiges ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at fastsætte regler efter stk. 1-4, herunder om betingelser for beregning af det særlige tilskud efter stk. 2, om betingelser for og beregning af andelen af frafaldstruede elever efter stk. 3, og om særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg og for skoler med lille elevtilgang, jf. også ovenfor. Som nævnt ovenfor er der tale om en justeret videreførelse af den hidtidige bestemmelse om tilskud i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Der bliver ikke som følge heraf tale om ændring af det administrative regelsæt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om tilskud til de direkte undervisningsudgifter til uddannelse ved institutionerne i tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelserne, jf. dog § 15, stk. 10.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen, hvorved »eller § 18 c« tilføjes, er der tale om en lovteknisk konsekvensændring så det fremgår, at uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvortil der ydes tilskud efter den foreslåede § 18 c (lovforslagets § 2, nr. 9), ikke er omfattet af bestemmelsen i § 19 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse om tilskud til de direkte undervisningsudgifter til uddannelserne i tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling indhente alle oplysninger fra institutioner om uddannelserne, deltagere i uddannelse, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 5, stk. 7 og 9, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter »herunder ved institutionsbesøg« indsættes, præciseres det, at ministeren kan foranstalte besøg på institutionerne i forbindelse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse af tilsyn. Der indarbejdes tilsvarende ændring i tilsvarende bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Ønsket om præcisering i institutionslovgivningen er en konsekvens af ophævelsen af de tre uddannelseslove, hvori institutionsbesøg fremgik af tilsynsbestemmelserne.

Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Institutionsbesøg kan aflægges på institutionens adresser, og hvor institutionen i øvrigt måtte have aktivitet. Institutionsbesøg kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller for at følge udviklingen på et område som led i det generelle tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved institutionsbesøg vil især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i § 33 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, eller en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

I den gældende bestemmelse i § 34 a, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse henvises der til § 7 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og § 18 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Med den foreslåede ændring af henvisningen i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk konsekvensændring, som følge af, at lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen i forbindelse med vedtagelsen af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. er ophævet tilbage i 2006. Henvisningen blev ved en fejl ikke konsekvensrettet i forbindelse med den nævnte lov. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte henvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14-16

Af de gældende bestemmelser i § 34 a, stk. 5, nr. 2-4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at koordineringen af uddannelserne omfatter uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere handelseksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne på uddannelsernes navn til hhv. uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at regionerne har en indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud af uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Med forslaget foreslås regionernes indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud udvidet til at omfatte International Baccalaureate (IB). Der er tale om en ændring baseret på et ordenshensyn, således at regionsrådenes indstillingsret fremadrettet omfatter hele viften af ungdomsuddannelser på det gymnasiale område.

Det bemærkes, at aftale af 20. november 2014 om ny udbudsmodel for International Baccalaureate (IB) som led i reform af international rekruttering ikke for indeværende åbner for godkendelse af nye offentlige udbud af International Baccalaureate (IB).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18 og 19

I de gældende bestemmelser i § 37 a, stk. 1, og 37 c, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der henvisning til uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af hhv. lovhenvisninger og uddannelsesbetegnelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, samt at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.