Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser) § 4

Forarbejder til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser) § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 14 b, stk. 1 i lov om de gymnasiale uddannelser, at bortset fra skift af institution i forbindelse med skift af uddannelse, kan skift af institution, når ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads eller er blevet endelig optaget på en institution på en gymnasial uddannelse, kun ske i forbindelse med en flytning, hvor ansøgeren eller eleven får mere end 60 minutters transporttid fra den nye bopæl til den institution, hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget, eller hvis der er problemer med ansøgerens eller elevens trivsel på den institution, hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at skift af institution på grund af problemer med trivsel sker efter aftale med lederen af den institution, som ansøgeren eller eleven vil skifte fra. Det fremgår endvidere af stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke omfatter skift til institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 68 som fremsat, side 18, at det ved skift af bopæl er lederen på den modtagende afdeling/institution, der vurderer, om transporttidskriteriet er opfyldt. Det fremgår endvidere, at opgørelsen af transporttid forventes at blive nærmere defineret i et kommende lovforslag til implementering af en samlet elevfordelingsmodel.

Bestemmelsen i § 14 b er endnu ikke trådt i kraft, og det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse ophæves, jf. dette lovforslags § 6, og nyaffattes. Bemærkningerne til bestemmelsen, som fremgår nedenfor, tager udgangspunkt i bemærkningerne til den gældende § 14 b, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 68 som fremsat, side 18-19, bortset fra bemærkningerne til stk. 4, som er nyt i forhold til den gældende bestemmelse.

Det foreslås i § 14 b, stk. 1 , at bortset fra skift af institution i forbindelse med skift af uddannelse, kan skift af institution, efter ansøgeren har fået reserveret plads på institutionen eller er endeligt optaget på denne kun ske, hvis det 1) sker i forbindelse med en flytning, der indebærer, at den pågældende får mere end 60 minutters transporttid fra den nye bopæl til den afdeling/institution, hvor ansøgeren har fået reserveret plads eller er endeligt optaget på, eller 2) hvis der er problemer med elevens eller den kommende elevs trivsel på institution, hvor eleven har fået tildelt plads eller er endelig optaget.

Ved skift af bopæl er det lederen på den modtagende afdeling/institution, der vurderer, om transporttidskriteriet er opfyldt.

I forhold til forslaget om, at elever og kommende elever fortsat skal kunne skifte institution pga. mistrivsel, vil der skulle ske en konkret vurdering af, om mistrivslen har sammenhæng med den institution, den pågældende har fået reserveret en plads på eller er optaget på, og om den pågældendes mistrivsel vurderes at kunne afhjælpes ved at skifte til en anden institution. Vurderingen vil skulle foretages af rektor på den institution, eleven ønsker at skifte til af trivselsmæssige grunde, men skift kan kun ske efter aftale med rektor på den institution, eleven ønsker at skifte fra, jf. det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede begrænsning i muligheden for at skifte institution, efter ansøgeren har fået reserveret plads eller er endeligt optaget på en gymnasial institution, til kun at omfatte flytning eller mistrivsel, omfatter ikke de tilfælde, hvor en elev i forbindelse med skift af uddannelse samtidig skifter institution.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2 , at skift af institution på grund af problemer med trivsel sker efter aftale med lederen af den institution, som ansøgeren eller eleven vil skifte fra. Vurderingen vil skulle foretages af rektor på den institution, eleven ønsker at skifte til af trivselsmæssige grunde, men skift kan kun ske efter aftale med rektor på den institution, eleven ønsker at skifte fra.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 , at stk. 1 og 2 ikke omfatter skift til institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Baggrunden er, at de private institutioner ikke er omfattet af den nye elevfordelingsmodel for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Derudover bestemmer de private gymnasiale institutioner som udgangspunkt selv, hvilke ansøgere, herunder eventuelt elever fra andre institutioner, de ønsker at optage, forudsat at ansøgerne og eleverne opfylder adgangsforudsætningerne for at kunne blive optaget på uddannelsen. Skift fra en privat gymnasial institution til en institution omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil derimod være omfattet af de foreslåede begrænsninger i muligheden for at skifte institution.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af transporttid. Det foreslåede stk. 4 er nyt i forhold til den gældende § 14 b, som foreslås ophævet i dette lovforslags § 6. Bestemmelsen vil indebære, at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvordan transporttiden skal opgøres. Det vil stadig være lederen på den modtagende afdeling/institution, der vurderer, om transporttidskriteriet er opfyldt, men det vil skulle ske inden for de rammer, som fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det som led i implementering af den ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser, foreslås, at transporttid i den nye elevfordelingsmodel vil blive opgjort som den estimerede rejsetid fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse (vejpunkt til vejpunkt) med enten offentlig transport eller cykel, jf. § 11 g, stk. 4 i lovforslagets § 1, nr. 7. Det er den af de nævnte transportformer, der har den korteste estimerede transporttid, der vil skulle lægges til grund ved vurdering af transporttiden.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat regler om, hvordan lederen skal opgøre transporttiden.

Til nr. 2

Efter gældende regler skal institutioner med 3-årige gymnasiale uddannelser udbyde et antal studieretninger fra oversigten i bilag 1 til lov om de gymnasiale uddannelser, som står i rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen på institutionen, og institutionens leder skal oprette studieretninger fra oversigten, jf. samme lovs § 26, stk. 1 og 2. Ingen elever har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning, og institutionen behøver ikke nødvendigvis at oprette alle de udbudte studieretninger. Eleverne vælger studieretning i afslutningen af grundforløbet, som varer 3 måneder, jf. lovens § 20, stk. 1. Efter § 9, stk. 3 i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser, kan en ansøger til 3-årig stx opnå forrang til at blive optaget på en institution, som udbyder en studieretning, der udbydes sjældent i institutionens geografiske område, forudsat det sker for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger for eleverne i det pågældende geografiske område og af hensyn til en hensigtsmæssig klassedannelse i studieretningsforløbene, jf. § 20 og § 26 i lov om de gymnasiale uddannelser.

Det er hensigten, at ansøgere også i den nye elevfordelingsmodel skal kunne opnå forrang til at blive optaget på en afdeling, som udbyder en sjælden studieretning, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgning om optagelse tilkendegiver ønske om forrang til en sjældent udbudt studieretning, jf. bemærkningerne til § 11 g, stk. 5 i dette lovforslags § 1, nr. 7. Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at ansøgere skal kunne opnå forrang til at blive optaget på afdelinger med sjældent udbudte studieretninger, og at ansøgerne i udgangspunktet vil blive bundet til sjældent udbudte studieretninger, hvis de bliver oprettet. Baggrunden for at binde eleverne til de sjældent udbudte studieretninger er, at ansøgerne ikke skal kunne omgå den nye elevfordelingsmodel ved at opnå forrang til en populær institution/afdeling ved at ønske en sjælden udbudt studieretning, for så alligevel at vælge en anden studieretning ved udløbet af grundforløbet.

Det foreslås på den baggrund, at det som et nyt § 20, stk. 2, fastsættes, at elever, som i forbindelse med ansøgning om optagelse på de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen (htx, hhx eller stx), har tilkendegivet, at de ønsker at vælge en sjælden studieretning ved udløbet af grundforløbet, er bundet til denne studieretning, hvis eleverne har fået forrang til at blive optaget på institutionen på grund af studieretningsønsket, og institutionen opretter studieretningen.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at elever, som i forbindelse med ansøgning om optagelse på de 3-årige gymnasiale uddannelser har søgt og opnået forrang til at blive optaget på en institution eller afdeling, som har udbudt en sjælden studieretning, vil blive bundet til den sjældne studieretning, hvis institutionen beslutter at oprette studieretningen. Disse elever vil således ikke, som andre elever, først vælge studieretning ved afslutningen af grundforløbet.

Til nr. 3

Det fremgår af § 20, stk. 3 i lov om de gymnasiale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om valget af studieretning ved afslutningen af grundforløbet, jf. stk. 1, og om kravene til almen studentereksamen i den 2-årige uddannelse, jf. stk. 2, herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække, jf. § 25.

Det foreslås, at der i § 20, stk. 3, der bliver stk. 4, efter »ved afslutningen af grundforløbet, jf. stk. 1,« indsættes: »om hvilke studieretninger eleverne kan blive bundet til, jf. stk. 2,«.

Den foreslåede ændring af stk. 3, der bliver stykke 4, vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke studieretninger på de 3-årige gymnasiale uddannelser, der skal betragtes som sjældne, og dermed være studieretninger, som eleverne bliver bundet til, hvis de i optagelsesprocessen har opnået forrang til at blive optaget på institutionen på grund af den sjældne studieretning.

Det er hensigten, at det fortsat vil indgå som et centralt element i vurderingen af, om der er tale om en sjælden studieretning, at studieretningen kun udbydes og oprettes på et nærmere defineret begrænset antal afdelinger i landet eller et nærmere defineret geografisk område, fx ét sted i et gymnasiesamarbejdes område.

Det foreslås endvidere i § 20, stk. 3, der bliver stk. 4, at »jf. stk. 2« ændres til »jf. stk. 3«. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger