Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser)

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte institution kan fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet og en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet såvel i det førstkommende som de efterfølgende skoleår. I særlige tilfælde kan ministeren med virkning for ét skoleår fastlægge et kapacitetsloft, selv om der ikke er en indstilling fra et eller flere regionsråd eller er sket høring af den enkelte institution.

Det foreslås, at § 8, stk. 2, ophæves, og at det i et nyt § 8, stk. 2, 1. pkt. , fastsættes, at børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner opdelt på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser samt pre-ib og efter indstilling fra institutionerne og i samarbejde med regionerne de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet for hver enkelt gymnasial uddannelse samt pre-ib på den pågældende institution eller afdeling, jf. dog stk. 4.

Det foreslåede § 8, stk. 2, 1. pkt., vil indebære, at kapaciteten vil blive opgjort i antal elevpladser. Det vil være børne- og undervisningsministeren, som sikrer kapacitet til de gymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse, kan fuldføre denne.

Kapaciteten vil årligt blive fastsat for hver af de omfattede ungdomsuddannelser (3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og 2-årig hf) samt pre-ib, så kapaciteten svarer til det forventede antal 1.-prioritetsansøgere på landsplan for de fire gymnasiale ungdomsuddannelser samt pre-ib. Der vil dog i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen bl.a. skulle tages hensyn til muligheden for at danne hele klasser, og derfor vil den fastsatte kapacitet ikke komme til at svare præcist til det forventede antal ansøgere. Det forventede antal ansøgere til hver uddannelse vil blive vurderet på baggrund af de seneste års søgetal kombineret med viden om den demografiske udvikling m.v.

På de almengymnasiale uddannelser, hvor institutionerne som udgangspunkt selv har kunnet fastsætte deres kapacitet, har der været praksis for, at kapaciteten nogle steder i landet er sat højere end antallet af ansøgere, hvilket har resulteret i en vis overkapacitet. For de almengymnasiale uddannelser vil forslaget derfor betyde, at der på landsplan forventes at blive fastsat en kapacitet, som samlet set er mindre end den kapacitet, som institutionerne hidtil selv har fastsat. Det er blandt andet en af årsagerne til, at en afdeling vil kunne opleve at få enten flere eller færre elever end hidtil.

I kapacitetsfastsættelsen vil børne- og undervisningsministeren tage højde for, at det fremgår af elevfordelingsaftalen, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) vil få en vis forrang i form af en mindre overkapacitet. I den samlede kapacitet vil der således blive indarbejdet en mindre overkapacitet til de erhvervsgymnasiale uddannelser i form af, at kapaciteten fastsættes en smule højere end det forventede antal 1.-prioritetsansøgere til disse uddannelser.

Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen tage højde for, at det fremgår af elevfordelingsaftalen, at ansøgere skal være sikret en plads på 2-årig hf på et VUC, hvis ansøgeren har ønsket det som 1.-prioritet og eventuelt 2.-prioritet, hvis der inden for 60 minutters transporttid fra ansøgerens bopæl er flere VUC´er med 2-årig hf. Det er en forudsætning, at ansøgeren har angivet det som 1.-prioritetsønske. Hvis det, efter søgetallene er kendt, viser sig, at det er nødvendigt at øge kapaciteten i mellemindkomstkategorien på et VUC i en fordelingszone, for at kunne optage alle ansøgere over 20 år på 2-årig hf på VUC inden for 60 minutters transporttid, vil børne- og undervisningsministeren skulle tildele den nødvendige overkapacitet i mellemindkomstkategorien på de konkrete VUC´er, inden ansøgerne fordeles i den centrale fordelingsrunde.

Ud over at fastsætte kapaciteten på landsplan vil børne- og undervisningsministeren fordele kapaciteten for hver af de omfattede uddannelser mellem de fem regioner. Kapaciteten i de enkelte regioner vil ligeledes blive vurderet på baggrund af de senere års søgetal i kombination med viden om den demografiske udvikling samt ud fra viden om de konkrete afdelinger i regionen. Demografien vil i særdeleshed kunne spille en rolle i forhold til fordeling af kapaciteten mellem regionerne, fordi prognoser forudser, at det vil være meget forskelligt, hvordan antallet af forventede ansøgere udvikler sig forskellige steder i landet.

Børne- og undervisningsministeren vil de tre første år med modellen skulle fastsætte kapaciteterne på de enkelte institutioner og afdelinger efter indstilling fra institutionerne og i samarbejde med regionerne. De enkelte institutioner vil således skulle indstille, hvilken kapacitet de ønsker på de enkelte afdelinger. Det er hensigten, at institutionerne derudover vil skulle afgive forskellige oplysninger til brug for ministerens kapacitetsfastsættelse, fx om bygningsmæssig kapacitet (dvs. hvor mange elever har afdelingen fysisk plads til), antal kostpladser på kostafdeling m.v., og om der i øvrigt er særlige forhold på den enkelte afdeling, som har relevans for kapacitetsfastsættelsen, herunder fx lokale eller sjældne udbudte studieretninger m.v. Indstillingen og de ønskede oplysninger vil være institutionens mulighed for at kvalificere ministeriets fastsættelse af kapaciteten, men det er ikke en forudsætning herfor. Ministeren er ikke bundet af de indstillinger, som institutionerne afgiver, dog vil ministeren ikke som led i den generelle kapacitetsfastsættelse kunne sætte kapaciteten højere end institutionens bygningsmæssige kapacitet, hvis institutionen har indmeldt en sådan.

Børne- og undervisningsministeren vil inddrage og samarbejde med de respektive regioner i kapacitetsfastsættelsen. Det vil være børne- og undervisningsministeren, som fastsætter de enkelte afdelingers kapacitet.

Den konkrete kapacitetsfastsættelse på de enkelte institutioner og afdelinger kan have stor betydning for, hvordan elevsammensætningen bliver på de enkelte institutioner og afdelinger både målt på forældreindkomst og herkomst. Dette skyldes først og fremmest, at forskellige ansøgergrupper kan have forskellige søgemønstre og prioriteter, og en ændring af kapaciteterne kan derfor understøtte en ændring i elevsammensætning målt på disse parametre. Der vil i forbindelse med ministerens fastsættelse af kapacitet bl.a. blive taget hensyn til at kunne understøtte en balanceret elevsammensætning på disse parametre på institutionerne og afdelingerne eller på omkringliggende institutioner eller afdelinger.

Det er hensigten, at ministeren på baggrund af forventede søgetal m.v. først vil fastsætte og udmelde de enkelte afdelingers foreløbige kapaciteter til institutionerne inden ansøgningsfristen til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Den nye elevfordelingsmodel er baseret på, at der i det store hele bliver fastsat en kapacitet, som samlet set svarer til det faktiske antal ansøgere. Børne- og undervisningsministeren vil derfor skulle tilpasse de enkelte afdelingers foreløbige kapacitet, hvis der er behov herfor, når antallet af ansøgere, der skal fordeles i den centrale fordelingsmekanisme, er kendt i marts måned. Der vil bl.a. være behov for at tilpasse de foreløbige kapaciteter på en eller flere afdelinger, hvis det efter ansøgningsfristen viser sig, at antallet af estimerede 1.-prioritetsansøgere afviger fra det faktiske antal 1.-prioritetsansøgere. Tilpasningen kan bl.a. også ske af hensyn til at understøtte en balanceret elevsammensætning eller af hensyn til at understøtte små afdelinger i tyndtbefolkede områder. Der vil kunne ske tilpasninger af den foreløbige kapacitet i op- eller nedadgående retning.

Når de nødvendige tilpasninger er foretaget, vil ministeren udmelde de endelige kapaciteter for hver afdeling, inden fordelingsmekanismen fordeler ansøgerne forventeligt i maj måned.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler omkring processen med inddragelse af institutionerne og regionerne med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås i § 8, stk. 2, 2. pkt ., at større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner og afdelinger skal ske gradvist. Hvis børne- og undervisningsministeren vurderer, at der skal ske en større kapacitetstilpasning på en institution eller afdeling, så institutionen eller afdelingen forholdsmæssig vil få et stort fald i antallet af elever, vil dette skulle ske gradvist over to eller eventuelt flere år, så institutionen ikke oplever en stor kapacitetsnedgang fra det ene år til det andet.

Det foreslås i § 8, stk. 3, 1. pkt ., at hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling mindst skal have en kapacitet på 84 elever. Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren vil skulle tildele hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling en kapacitet på mindst 84 elever svarende til tre 1.g/1.hf-klasser med 28 elever i hver klasse. Minimumskapaciteten vil indebære, at de pågældende afdelinger - i modsætning til i dag - i al væsentlighed vil blive tildelt et antal ansøgere svarende til minimuskapaciteten. Det forventes især at ville have betydning for en række afdelinger i tyndtbefolkede områder. Den endelige tilgang vil dog fortsat kunne være mindre end minimumskapaciteten, hvis der fx ikke er tilstrækkeligt mange ansøgere inden for 60 minutters transporttid, eller som følge af ansøgere der ombestemmer sig m.v.

Der er tale om en minimumskapacitet, og langt de fleste afdelinger forventes således at få tildelt en kapacitet, som er større end minimumskapaciteten, forudsat der er tilstrækkeligt elevgrundlag herfor i det pågældende geografiske område.

Det foreslås i § 8, stk. 3, 2. pkt. , at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte minimumskapaciteten til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områder. Det foreslåede vil indebære, at ministeren kan fastsætte kapaciteten på en institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller på afdeling til under minimumskapaciteten, dvs. til færre end 84 elever. Ministeren vil kunne træffe beslutning herom for en eller flere konkrete institutioner eller afdelinger, hvis der vurderes ikke at være tilstrækkeligt elevgrundlag i området til så mange elever, og hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i det pågældende geografiske område, herunder i andre geografiske områder.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår kapaciteten kan fastsættes til under minimumskapaciteten for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis eleverne i lokalområdet ellers ville kunne få uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, eller for at sikre, at der ikke i unødvendigt omfang bliver udfaset kapacitet, som der forventes at blive behov for de efterfølgende år fx på grund af den forventede demografi.

Det er i overensstemmelse med elevfordelingsaftalen hensigten, at de nuværende udbud i tyndtbefolkede områder i alt overvejende grad vil blive opretholdt.

Det foreslås i § 8, stk. 3, 3. pkt., at på institutioner eller afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser. Det foreslåede vil indebære, at minimumskapaciteten vil blive opgjort samlet for de omfattede gymnasiale uddannelser, hvis en institution eller afdeling har flere af disse uddannelser. Nogle institutioner eller afdelinger har flere af de gymnasiale uddannelser, som er omfattet af den nye elevfordelingsmodel, fx både stx og 2-årig hf eller hhx og htx. Hvis det er tilfældet, vil minimumskapaciteten bliver opgjort for disse uddannelser samlet. Det kunne fx være en afdeling, som får kapacitet svarende til to hhx-klasser og en htx-klasse. Hvis afdelingen derudover har andre uddannelser, fx voksenuddannelser eller erhvervsuddannelser, vil disse ikke indgå i opgørelsen af minimumskapaciteten.

Det foreslås i § 8, stk. 4 , at regionsrådet om nødvendigt kan hæve en institutions eller afdelings kapacitet med en eller flere elevpladser. Det foreslåede vil indebære, at regionsrådet også vil have en rolle i kapacitetsfastsættelsen de tre første år, hvor børne- og undervisningsministeren fastsætter kapaciteterne.

Regionerne vil bl.a. kunne hæve kapaciteterne på de enkelte institutioner eller afdelinger efter de foreslåede regler i §§ 11 j og 11 k. Regionernes fordeling af ansøgere og elever efter disse bestemmelser forudsætter, at institutionerne og afdelingerne løbende til og med første uge af november måned orienterer den region, hvori afdelingen er beliggende, om ledige pladser på afdelingen inden for afdelingens kapacitet. Ledige pladser kan fx opstå, hvis den centrale fordelingsmekanisme ikke har kunnet fordele ansøgere til afdelingen inden for 60 minutters transporttid, hvis ansøgere, som har fået tildelt en foreløbig plads, ikke opfylder adgangsforudsætningerne til uddannelsen, eller hvis ansøgere eller elever i øvrigt før eller efter uddannelsesstart falder fra uddannelsen, fordi de ombestemmer sig eller lignende. Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom, jf. det foreslåede § 1, nr. 2.

Regionerne vil endvidere kunne hæve kapaciteten på en afdeling med en eller flere ansøgere, hvis en klage over fordelingen efter den foreslåede § 1, nr. 8, munder ud i, at en ansøger skal have plads på en konkret afdeling, og afdelingen ikke har ledige pladser inden for den fastsatte kapacitet.

Yderligere vil regionerne kunne hæve kapaciteten for at skabe plads til en omgænger på en konkret afdeling, der ikke har ledige pladser til den pågældende inden for den fastsatte kapacitet.

Regionerne vil efter første uge af november derudover efter en konkret vurdering kunne hæve en institutions eller afdelings kapacitet med en eller flere elever, hvis institutionen eller afdelingen anmoder regionen herom for at kunne optage en ansøger, som søger om optagelse efter dette tidspunkt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 11 k. Regionerne vil hertil kunne hæve kapaciteten i perioden frem til og med første uge i november for at få plads til en elev eller ansøger omfattet af § 14 og 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. bemærkningerne til § 11 k i lovforslagets § 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Af § 14, stk. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser, hvori den processuelle ramme for kapacitetsfastsættelse fremgår af kapitel 6.

Det foreslås, at det i et nyt § 8, stk. 6, fastsættes, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om procedure og regionsrådets tildeling af kapacitet efter stk. 4.

Det foreslåede § 8, stk. 6 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure. Det er forventningen, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, hvornår børne- og undervisningsministeren udmelder kapacitet på landplan, regions- og afdelingsniveau, hvornår og hvordan institutionerne skal afgive indstilling om kapaciteten for institutionens afdelinger til Børne- og Undervisningsministeriet. Det forventes endvidere, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger institutionerne skal afgive i forbindelse med indstillingen, og at ministeren, hvis institutionen ikke afgiver indstilling, eller denne ikke er fyldestgørende, kan fastsætte kapaciteten uden indstilling.

Der vil endvidere også kunne blive fastsat regler om regionernes efterfølgende mulighed for i særlige tilfælde at kunne hæve kapaciteten med en eller flere elevpladser på enkelte afdelinger, hvis det er nødvendigt for at skabe plads til fx omgængere, ansøgere, som får medhold i en klage eller som søger efter første uge af november, eller ansøgere, som er omfattet af § 14 og 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser, og som søger til og med første uge i november.

Der vil i den forbindelse også kunne blive fastsat regler om, at institutionerne og afdelingerne løbende skal indberette ledig kapacitet til regionerne med henblik på, at regionerne kan fordele disse ansøgere og elever.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I § 8, hvori stk. 2-4 samt stk. 6, er foreslået affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1 og 2, fremgår det af stk. 1, at børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne. Det fremgår af stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner opdelt på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser samt pre-ib og efter indstilling fra institutionerne og i samarbejde med regionerne de enkelte institutioners og afdelingers kapacitet for hver enkelt gymnasial uddannelse samt pre-ib på den pågældende institution og afdeling, jf. dog stk. 4. Større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner skal ske gradvist. Det fremgår af stk. 3, at hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling skal mindst have en kapacitet på 84 elever. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte minimumskapaciteten til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områder. På afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser. Det fremgår af stk. 4, at regionsrådet om nødvendigt kan hæve en institutions eller afdelings kapacitet med en eller flere elevpladser. Det fremgår af stk. 5, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag. Endeligt fremgår det af stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure og regionernes tildeling af kapacitet efter stk. 4.

Lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022, jf. lovforslagets § 7, stk. 1.

Det foreslås, at § 8 nyaffattes. Det er hensigten, at bestemmelsen skal træde i kraft den 1. juli 2026, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, dvs. tre år efter, at den nye elevfordelingsmodel er trådt i kraft fra og med optag til skoleåret 2026/27. For skoleårene 2023/24, 2024/25 og 2025/26 er det foreslået i bestemmelser i lovforslaget §1, nr. 1, at kapaciteten fastsættes af børne- og undervisningsministeren i dialog med regionerne og efter indstilling fra institutionerne.

Det foreslås i § 8, stk. 1 , at børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne. Det foreslåede er en videreførelse af den bestemmelse, som blev fastsat i loven i 2007 som led i de amtskommunale gymnasieskolers overgang til statsligt regi.

Det foreslås i § 8, stk. 2 , at børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner for hver af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser samt pre-ib.

Kapaciteten vil blive fastsat for hver af de omfattede uddannelser (3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og 2-årig hf) samt pre-ib, så kapaciteten svarer til det forventede antal 1.-prioritetsansøgere på landsplan for hver af de gymnasiale ungdomsuddannelser samt pre-ib. Der vil dog i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen bl.a. skulle tages hensyn til muligheden for at danne hele klasser, og derfor vil den fastsatte kapacitet ikke komme til at svare præcist til det forventede antal ansøgere. Det forventede antal ansøgere til hver uddannelse vil blive vurderet på baggrund af de seneste års søgetal kombineret med viden om den demografiske udvikling m.v.

I kapacitetsfastsættelsen vil børne- og undervisningsministeren tage højde for, at det fremgår af elevfordelingsaftalen, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) vil få en vis forrang i form af en mindre overkapacitet. I den samlede kapacitet vil der på den baggrund blive indarbejdet en mindre overkapacitet til de erhvervsgymnasiale uddannelser i form af, at kapaciteten fastsættes en smule højere end det forventede antal 1.-prioritetsansøgere til disse uddannelser.

Ud over at fastsætte kapaciteten på landsplan vil børne- og undervisningsministeren fordele kapaciteten for hver af de omfattede uddannelser mellem de fem regioner. Antallet af elevpladser (kapaciteten) i de enkelte regioner vil ligeledes blive vurderet på baggrund af de senere års søgetal i kombination med viden om den demografiske udvikling samt ud fra viden om de konkrete afdelinger i regionen, herunder forventet frafald m.v. Demografien vil i særdeleshed kunne spille en rolle i forhold til fordeling af kapaciteten mellem regionerne, fordi prognoser forudser, at det vil være meget forskelligt, hvordan antallet af forventede ansøgere udvikler sig forskellige steder i landet.

Når det konkrete ansøgertal er kendt efter ansøgningsfristens udløb den 1. marts, kan der være behov for at tilpasse kapaciteten i op- eller nedadgående retning, fx hvis de faktiske søgetal afviger markant fra de regionale kapacitetsrammer, børne- og undervisningsministeren har fastsat for den samlede kapacitet for hver region. Ministeriet kan i disse tilfælde efter ansøgningsfristen foretage justeringer af de udmeldte regionale kapacitetsrammer. Regionerne vil derefter skulle lave opfølgende op- eller nedjusteringer i forhold til de enkelte afdelinger, jf. det foreslåede stk. 5.

Det foreslås som stk. 3, 1. pkt. , at regionsrådet inden for rammerne af børne- og undervisningsministerens beslutning efter stk. 2 efter indstilling fra institutionerne og, hvor det er relevant, i dialog med naboregionerne, tildeler hver institution eller afdeling en kapacitet for hver enkelt gymnasial uddannelse på den pågældende institution eller afdeling.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at regionsrådet inden for den regionale kapacitet, som børne- og undervisningsministeren har besluttet at fordele til regionen efter stk. 2, efter indstilling fra institutionerne i regionen tildeler hver institution eller afdeling i regionen en kapacitet for hver af de omfattede gymnasiale uddannelser på institutionen eller afdelingen. Kapaciteten fastsættes for institutionen, hvis institutionen ikke har afdelinger, og ellers for hver afdeling.

Der vil være en lang række forhold, som regionerne i relevant omfang skal tage hensyn til, når de fastsætter de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet. Regionerne vil bl.a. skulle tage hensyn til det samlede antal ansøgere i et geografisk område sammenholdt med antallet af afdelinger i området. Det vil også skulle indgå i regionernes vurdering, om der er afdelinger, som gennem de seneste år har haft et markant fald eller stigning i antallet af 1.-prioritetsansøgninger, om der er afdelinger, som er meget overansøgte eller underansøgte i forhold til deres kapacitet, og hensynet til at kunne opnå en balanceret elevsammensætning.

Regionerne vil endvidere skulle tage hensyn til institutionernes og afdelingernes bygningsmasse, herunder også for at sikre den bedst mulige udnyttelse af de gymnasiale institutioners fysiske rammer. Regionerne vil i den forbindelse også skulle tage hensyn til, hvor mange ansøgere og elever, der forventes at falde fra uddannelsen før eller efter uddannelsesstart.

Regionerne vil bl.a. skulle fastsætte kapaciteten med udgangspunkt i afdelingernes typiske klassestørrelse og under hensyntagen til det fleksible klasseloft. Regionerne vil samtidig skulle tage højde for, at der kan være afdelinger, som har klasser med færre elever, fx klasser for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF-klasser).

Et af de elementer, som er nævnt i elevfordelingsaftalen, som regionerne også i relevant omfang vil skulle tages hensyn til, er, at der på afdelinger med kostafdeling vil skulle være kapacitet til både kostelever og dagselever, hvis dagseleverne ellers vil få langt til nærmeste alternative afdeling.

Regionerne vil endvidere ved kapacitetsfastsættelsen skulle sikre, at der er plads på 2-årig hf på et VUC, hvis ansøgeren har ønsket det som 1.-prioritet og eventuelt 2.-prioritet, hvis der inden for 60 minutters transporttid fra ansøgerens bopæl er flere VUC´er med 2-årig hf. Hvis det, efter søgetallene er kendt, viser sig, at det er nødvendigt at øge kapaciteten i mellemindkomstkategorien, hvor ansøgere på 20 år eller derover er placeret i, på et VUC i en fordelingszone, for at kunne optage alle ansøgere over 20 år på 2-årig hf på et VUC inden for 60 minutters transporttid, vil regionerne skulle tildele den nødvendige overkapacitet i mellemindkomstkategorien på de konkrete VUC´er.

Derudover vil regionerne skulle tage hensyn til en vis stabilitet i kapaciteterne, så de som udgangspunkt fastsættes for 2-3 år af gangen, jf. nærmere nedenfor.

Der vil endvidere kunne være andre forhold, herunder lokale forhold, som regionerne forventes at skulle tage hensyn til ved kapacitetsfastsættelsen på de enkelte afdelinger.

De mange elementer, som regionerne forventes at ville skulle tage hensyn til, kan i visse tilfælde være modsatrettede, når regionerne skal forholde sig til den samlede kapacitet på regionsniveau, og det er ikke alle hensyn, som er relevante for alle afdelinger. Regionerne vil således skulle anlægge en samlet helhedsvurdering i forbindelse med fastsættelse af kapaciteten på de enkelte afdelinger inden for de rammer og prioriteringer, som forventes at blive fastsat af børne- og undervisningsministeren i medfør af det foreslåede stk. 8.

Regionernes kapacitetsfastsættelse for den enkelte afdeling vil skulle ske efter indstilling fra de berørte institutioner. Institutionerne vil bl.a. i forbindelse med indstillingen skulle angive, hvor mange elever de fysisk har plads til på de enkelte afdelinger, og om der er særlige forhold på afdelingen, som har betydning i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen. Det er regionerne, som fastsætter kapaciteten på den enkelte afdeling, og regionerne vil således ikke være bundet af institutionernes indstillinger ud over, at de ikke kan tildele en afdeling flere elever, end institutionen har angivet fysisk at have plads til, dog skal regionerne tage højde for forventet frafald m.v., jf. afsnittet ovenfor om de hensyn, som regionerne skal lægge vægt på. Det foreslås i stk. 8, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om institutionernes indstillinger.

I de tilfælde, hvor kapacitetsfastsættelsen på en eller flere afdelinger kan have betydning for kapacitetsfastsættelsen på en eller flere afdelinger i en anden region, fx fordi afdelingerne grænser op til en anden region, eller hvis ansøgernes søgemønstre i ikke ubetydeligt omfang går på tværs af regionsgrænser, skal de implicerede regioner gå i dialog med hinanden omkring kapacitetsfastsættelsen på relevante afdelinger.

Kapaciteten, som regionerne vil skulle fastsætte, vil som udgangspunkt fastlægges for to-tre år af gangen for at styrke institutionernes planlægningshorisont. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor det vil kunne være nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at regionerne kan justere kapaciteterne oftere end hver tredje år. Det foreslås i stk. 8, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt ., at større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner eller afdelinger skal ske gradvist. Hvis regionerne vurderer, at der skal ske en større kapacitetstilpasning på en institution eller afdeling, så institutionen eller afdelingen forholdsmæssig vil få et stort fald i antallet af elever, vil dette skulle ske gradvist over to eller eventuelt flere år, så institutionen ikke oplever en stor kapacitetsnedgang fra det ene år til det andet. Det foreslås i stk. 8, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvornår regionerne vil skulle foretage en gradvis tilpasning af kapaciteten.

Regionerne opfordres i overensstemmelse med elevfordelingsaftalen til det første år, de skal fastsætte kapaciteterne, at der tages udgangspunkt i de kapaciteter, som børne- og undervisningsministeren har fastsat de forudgående år. Det udelukker ikke, at regionerne kan justere kapaciteterne, hvis de forskellige hensyn tilsiger det, jf. foran.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt. , at hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling mindst skal have en kapacitet på 84 elever.

Det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil indebære, at regionerne vil skulle tildele hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling en kapacitet på mindst 84 elever svarende til tre 1.g. /1.hf-klasser med 28 elever i hver klasse. Minimumskapaciteten vil indebære, at de pågældende afdelinger - i modsætning til i dag - i al væsentlighed vil blive sikret et antal elever svarende til minimuskapaciteten. Det forventes især at ville have betydning for en række afdelinger i tyndtbefolkede områder. Det endelige elevtal vil dog fortsat kunne være mindre end minimumskapaciteten, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange ansøgere inden for 60 minutters transporttid eller som følge af frafald m.v.

Der er tale om en minimumskapacitet, og langt de fleste afdelinger forventes således at få tildelt en kapacitet, som er større end minimumskapaciteten, forudsat der er tilstrækkeligt elevgrundlag herfor i det pågældende geografiske område.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt ., at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra et regionsråd kan tillade, at regionsrådet fastsætter minimumskapaciteten, jf. 1. pkt., til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områder.

Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil indebære, at regionsrådet efter dialog med en institution vil kunne indstille til børne- og undervisningsministeren, at ministeren tillader, at kapaciteten på en institution eller afdeling i regionen bliver fastsat til under minimumskapaciteten, dvs. til færre end 84 elever. Ministeren vil efter indstilling fra regionsrådet kunne tillade dette for en eller flere konkrete afdelinger, hvis der vurderes ikke at være tilstrækkeligt elevgrundlag i området til så mange elever, og hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i det pågældende geografiske område, herunder i andre geografiske områder.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår kapaciteten kan fastsættes til under minimumskapaciteten for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis eleverne i lokalområdet ellers ville kunne få uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, eller hvis det for at sikre, at der ikke i unødvendigt omfang bliver udfaset kapacitet, som der forventes at blive behov for de efterfølgende år fx på grund af den forventede demografi.

Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at forligskredsen bag aftalen har en forventning om, at de nuværende udbud i tyndtbefolkede områder i alt overvejende grad opretholdes.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt. , at på institutioner eller afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.

Det foreslåede stk. 4, 3. pkt., vil indebære, at minimumskapaciteten vil blive opgjort samlet for de omfattede gymnasiale uddannelser, hvis en institution eller afdeling har flere af disse uddannelser. Nogle afdelinger har flere af de gymnasiale uddannelser, som er omfattet af den nye elevfordelingsmodel, fx både stx og 2-årig hf eller hhx og htx. Hvis det er tilfældet, vil minimumskapaciteten bliver opgjort for disse uddannelser samlet. Det kunne fx være en afdeling, som får kapacitet svarende til to hhx-klasser og en htx-klasse. Hvis afdelingen derudover har andre uddannelser, fx voksenuddannelser eller erhvervsuddannelser, vil disse ikke indgå i opgørelsen af minimumskapaciteten.

Det foreslås som stk. 5, at regionsrådet, efter søgetallet er kendt, skal tilpasse institutionernes eller afdelingernes kapacitet, hvis det er nødvendigt.

Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at regionerne vil skulle tilpasse de enkelte afdelingers kapacitet, hvis der er behov herfor, når de konkrete søgetal til et skoleår er kendt omkring marts måned. Den nye elevfordelingsmodel er baseret på, at der i det store hele bliver fastsat en kapacitet, som samlet set svarer til det faktiske antal ansøgere. Inden ansøgerne søger om optagelse senest den 1. marts, vil afdelingerne have fået tildelt en kapacitet af regionerne på baggrund af det forventede antal 1.-prioritetsansøgere på de enkelte uddannelser i regionen. Hvis det efter ansøgningsfristen viser sig, at antallet af estimerede 1.-prioritetsansøgere afviger fra det faktiske antal 1.-prioritetsansøgere i regionen, er der behov for, at regionerne tilpasser kapaciteten, inden fordelingsmekanismen fordeler eleverne forventeligt i maj måned. Der vil kunne være behov for at tilpasse kapaciteten i op- eller nedadgående retning, fx hvis de faktiske søgetal afviger markant fra de regionale kapacitetsrammer, børne- og undervisningsministeren har fastsat for den samlede kapacitet for hver region. Ministeriet kan i disse tilfælde (efter ansøgningsfristen) foretage korrektioner af de udmeldte regionale kapacitetsrammer, jf. det foreslåede stk. 2, hvorefter regionerne skal lave op- eller nedjusteringer i forhold til de enkelte afdelinger.

Regionerne vil endvidere kunne hæve kapaciteten på en afdeling med en eller flere ansøgere, hvis en genoptagelse eller klage i forlængelse heraf efter lovforslagets § 1, nr. 8, munder ud i, at en ansøger skal have plads på en konkret afdeling, og afdelingen ikke har ledige pladser inden for den fastsatte kapacitet.

Yderligere vil regionerne kunne hæve kapaciteten for at skabe plads til en omgænger på en konkret afdeling, der ikke har ledige pladser til den pågældende inden for den fastsatte kapacitet.

Det foreslåede stk. 5 vil tillige indebære, at regionerne efter første uge af november efter en konkret vurdering vil kunne hæve en institutions eller afdelings kapacitet med en eller flere elever, hvis institutionen eller afdelingen anmoder regionen herom for at kunne optage en ansøger, som søger om optagelse efter dette tidspunkt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 11 k. Regionerne vil endvidere kunne hæve kapaciteten i perioden frem til og med første uge i november for at få plads til en elev eller ansøger omfattet af § 14 og 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser.

Regionerne vil også kunne hæve kapaciteterne på de enkelte institutioner eller afdelinger efter de foreslåede regler i §§ 11 j og 11 k. Regionernes fordeling af ansøgere og elever efter disse bestemmelser forudsætter, at institutionerne og afdelingerne løbende ind til og med første uge af november måned orienterer den region, hvori afdelingen er beliggende, om ledige pladser på afdelingen inden for afdelingens kapacitet. Ledige pladser kan fx opstå, hvis den centrale fordelingsmekanisme ikke har kunnet fordele ansøgere til afdelingen inden for 60 minutters transporttid, hvis ansøgere, som har fået reserveret en foreløbig plads, ikke opfylder adgangsforudsætningerne til uddannelsen, eller hvis ansøgere eller elever i øvrigt før eller efter uddannelsesstart falder fra uddannelsen, fordi de ombestemmer sig eller lignende. Det foreslås i stk. 8, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås i stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan tilpasse den kapacitet, som regionsrådet har tildelt de enkelte institutioner og afdelinger, efter ansøgningsfristens udløb, med det formål at understøtte en balanceret elevsammensætning.

Det foreslåede stk. 6 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren efter søgetallene er kendt får mulighed for at tilpasse den kapacitet, regionerne har fastsat for de enkelte institutioner, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller afdelinger. Justering af kapaciteten vil kunne ske, hvis ministeren vurderer, at regionernes kapacitetsfastsættelse ikke i tilstrækkelig grad understøtter en balanceret elevsammensætning på afdelingen eller på omkringliggende afdelinger. Den konkrete kapacitetsfastsættelse på de enkelte afdelinger kan have stor betydning for, hvordan elevsammensætningen bliver på de enkelte afdelinger både målt på forældreindkomst og herkomst. Dette skyldes først og fremmest, at forskellige ansøgergrupper kan have forskellige søgemønstre og prioriteter, og en ændring af kapaciteterne kan derfor understøtte en ændring i elevsammensætning målt på disse parametre. Hvis det viser sig, at regionernes konkrete kapacitetsfastsættelse ikke understøtter en balanceret elevfordeling på disse parametre, vil ministeren kunne ændre den konkrete kapacitetsfastsættelse på en eller flere afdelinger i regionerne. Det er forventningen, at det kun i særlige tilfælde vil blive vurderet nødvendigt at ændre regionernes konkrete kapacitetsfastsættelse.

Det foreslås i stk. 7 , at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag. Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås endeligt i stk. 8, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedurer, tildeling af overkapacitet, gradvis indfasning af større kapacitetstilpasninger og institutionernes indstilling om kapacitet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke hensyn regionsrådene skal tage i forbindelse med fastsættelse af de enkelte institutioners og afdelingers kapacitet, hvilken periode institutionernes og afdelingernes kapacitet fastsættes for og for regionsrådets efterfølgende tilpasning af institutionernes og afdelingernes kapacitet, herunder institutionernes og afdelingernes indberetninger til regionen om ledig kapacitet.

Det foreslåede stk. 8 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om procedure. Det er forventningen, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, hvornår børne- og undervisningsministeren udmelder kapacitet på landplan og på regionsniveau, hvornår og hvordan institutionerne skal afgive indstilling om kapaciteten for institutionens afdelinger til regionerne, hvornår og hvordan regionsrådet skal afgive indstilling om, at kapaciteten fastsættes til under minimumskapaciteten på 84 elever, samt hvornår afdelingernes kapacitet kan blive tilpasset, efter søgetallet er kendt. Der vil i den forbindelse også kunne blive fastsat regler om, at institutionerne og afdelingerne løbende skal indberette ledig kapacitet til regionerne med henblik på, at regionerne kan fordele ansøgere og elever efter de foreslåede bestemmelser i §§ 11 j og 11 k.

Ministeren vil også kunne fastsætte nærmere regler om tildeling af overkapacitet til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Det forventes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, hvor stor overkapaciteten samlet set skal være på landsplan og på regionsniveau, og hvordan regionerne skal fordele overkapaciteten mellem de erhvervsgymnasiale afdelinger i regionen. Der vil også kunne fastsættes regler om den overkapacitet, som regionerne om nødvendigt vil skulle tildele VUC´er i fordelingszoner med henblik på at skabe tilstrækkelig kapacitet i mellemindkomstkategorien på konkrete VUC´er til at kunne optage alle ansøgere over 20 år til 2-årig hf, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Den foreslåede hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om gradvis indfasning af større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning, forventes bl.a. at blive udmøntet i regler om, hvor stor kapacitetsnedgangen kan være om året.

Ministeren vil derudover kunne fastsætte regler om institutionernes indstilling om kapacitet. Det forventes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger institutioner skal afgive i forbindelse med indstillingen, og at regionerne, hvis institutionen ikke afgiver indstilling, eller denne ikke er fyldestgørende, kan fastsætte kapaciteten uden indstilling.

Med den foreslåede hjemmel til at kunne fastsætte regler om, hvilke hensyn regionerne skal tage i forbindelse med fastsættelse af de enkelte afdelingers kapacitet, er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at regionerne bl.a. skal inddrage de hensyn, som er nævnt i bemærkningerne til det foreslåede stk. 3. Der forventes bl.a. fastsat regler om, at regionerne ved fastsættelse af den enkelte afdelings kapacitet i relevant omfang skal tage hensyn til : a) det samlede antal ansøgere i et område sammenholdt med antallet af afdelinger/institutioner i området, b) institutionernes bygningsmasse m.v., c) at der på afdelinger med kostafdeling er kapacitet til både kostelever og dagselever, hvis dagseleverne ellers vil få langt til nærmeste alternative afdeling, d) om der er institutioner, som gennem de seneste år har haft et markant fald eller stigning i antallet af 1.-prioritetsansøgninger, e) om der er afdelinger, som er meget overansøgte eller underansøgte i forhold til deres kapacitet og f) at kunne understøtte en balanceret elevsammensætning i forhold til bl.a. forældreindkomst og herkomst. Der vil også kunne fastsættes regler om andre hensyn, som regionerne skal inddrage. Det er endvidere forventningen, at der vil blive fastsat regler om, hvordan regionerne skal vægte disse hensyn i forhold til hinanden og eventuelt i forhold til andre hensyn.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fastsætte regler om, hvilken periode regionerne skal fastsætte afdelingernes kapacitet for.

Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler for regionernes efterfølgende tilpasning af afdelingernes kapacitet. Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler om, hvornår og hvordan regionerne, efter søgetallet er kendt, vil kunne tilpasse de enkelte afdelingers kapaciteter. Der henvises endvidere til bemærkningerne til det foreslåede stk. 6.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Gældende ret indeholder ikke udtrykkelige regler om flytning af kapacitet mellem de forskellige uddannelsesudbud. Det foreslåede § 8 b er således ny.

Det foreslås, at i § 8 b, at børne- og undervisningsministeren inden fristen for at søge om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse kan beslutte at flytte dele af kapaciteten til et eksisterende uddannelsesudbud fra en institution eller afdeling til en anden institution eller afdeling for at understøtte en balanceret elevsammensætning, herunder til en institution eller afdeling, der ikke udbyder uddannelsen i forvejen.

Det foreslåede § 8 b vil indebære, at børne- og undervisningsministeren, efter den nye model er blevet implementeret, vil kunne flytte kapacitet på de enkelte uddannelser mellem institutioner og afdelinger. Der vil eksempelvis kunne flyttes hf-kapacitet fra en hf-afdeling med en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst til en stx-afdeling, som har en lavere andel af denne elevgruppe, og eventuelt – men ikke nødvendigvis – kan stx-kapacitet flyttes den anden vej. Bestemmelsen vil fx kunne anvendes i en situation, hvor den foreslåede model ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte, at der sker et fald i antallet af afdelinger, som har en høj andel af elever i 1.g. eller 1. hf. med ikke-vestlig herkomst. Ved en høj andel af elever med ikke vestlig herkomst forstås en andel af disse elever på omkring 30 procent på den enkelte afdeling. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at skabe en balanceret elevsammensætning på andre parametre end herkomst.

En balanceret elevsammensætning vil også blive tilstræbt i forbindelse med fastsættelse af zoner og fastsættelse af kapacitet på afdelingsniveau. Det er på den baggrund forventningen, at bestemmelsen kun vil blive anvendt i særlige tilfælde og i begrænset omfang.

Anvendelse af bestemmelsen vil ikke forudsætte, at den modtagende institution eller afdeling allerede har udbud af den uddannelsestype, som vil blive flyttet til institutionen. Det vil derfor kunne forudsætte, at de berørte institutioner og afdelinger bliver godkendt til at udbyde den pågældende uddannelse.

Der er forskel på de forskellige gymnasiale uddannelser, og derfor vil flytning af kapacitet i nogle tilfælde kunne medføre behov for, at den modtagende institution eller afdeling kan stille andre faciliteter til rådighed, og at lærerkompetencer er tilpasset til den potentielt nye uddannelsestype. De berørte institutioner vil derfor også blive tæt inddraget i processen, og der vil blive taget hensyn til, hvor hurtigt det er muligt at gennemføre en sådan flytning, om den modtagende institution eller afdeling har de nødvendige faciliteter, fx et gymnastiklokale m.v.

Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med en flytning af kapacitet også tage stilling til spørgsmål om eventuel virksomhedsoverdragelse.

Flytning af kapacitet vil skulle ske inden fristen for at søge om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse, og der er således ikke tale om, at der konkret vil kunne blive flyttet rundt på individuelle elever.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Af § 12, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at regionsrådet efter bestemmelserne i stk. 2-4 har til opgave i samarbejde med de i § 13 nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen henholdsvis hf-eksamen.

Af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge og voksne i regionen. Af 2. pkt. fremgår det, at regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse.

Det foreslås, at der efter 1. pkt. i § 10, stk. 1, som nyt pkt. indsættes, at regionsrådet endvidere koordinerer fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Det foreslåede vil indebære, at regionsrådenes opgave med at koordinere elevfordelingen videreføres. Regionerne har hidtil haft til opgave i samarbejde med institutionerne at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen henholdsvis hf-eksamen, herunder ved at nedsætte såkaldte fordelingsudvalg. Med nærværende lovforslag afskaffes disse udvalg. Det har ikke med elevfordelingsaftalen været hensigten at ændre på, at regionerne har opgaven med at koordinere elevfordelingen. Regionsrådets koordineringsopgave justeres derfor som følge af elevfordelingsaftalen, og som følge heraf sker der en omorganisering af bestemmelserne i lovens kapitel 3 om kapacitetsstyring m.v. Den koordinerende funktion, som regionsrådene er tillagt i relation til elevfordelingen flyttes således fra § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. til § 10 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det, at koordineringsopgaven med elevfordeling foreslås indarbejdet i § 10, er udtryk for, at kapacitetsfastsættelse og elevfordeling er to tætforbundne opgaver. Der er tale om en justeret videreførelse af regionernes opgave med at koordinere elevfordelingen, idet opgaven for regionsrådene fremover primært vil bestå af fastsættelse af de enkelte afdelingers kapacitet efter de tre første år, tilpasning af afdelingernes kapacitet undervejs i optagelsesprocessen, når der er behov herfor, fordeling af ansøgere, som ikke bliver fordelt af den centrale fordelingsmekanisme og i et begrænset omfang de ansøgere og elever, som ikke har indgået i den centrale fordelingsmekanisme, samt vurdering af forrang for visse elevgrupper. Hertil kommer opgave med at kommunikere til elever og forældre om, hvordan fordelingsmekanismen fungerer.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4, hvorved tilsvarende bestemmelse foreslås indarbejdet i § 34 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Af § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til international baccalaureate.

Det foreslås, at det i § 11 , som stk. 2 indsættes, at regionsrådet efter høring af den berørte institution afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution eller en afdeling indstilles nedlagt, hvis den efter iværksættelse af en genopretningsplan, jf. § 53 a, de efterfølgende to år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den eller de pågældende uddannelser.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære en ændring i regionsrådets kompetenceområde inden for den opgave, de allerede har i dag, i forhold til koordineringen af ungdomsuddannelserne, idet de nu skal forholde sig til, hvorvidt en institution eller en afdeling, hvortil børne- og undervisningsministeren har godkendt et udbud, indstilles nedlagt. Overvejelser i forhold til demografi og uddannelsesdækning bør bl.a. indgå i indstillingen. Hvor iværksættelse af genopretningsplanen har vedrørt et bestemt udbud eller en afdeling under en institution, vil en indstilling alene kunne knytte sig til det pågældende udbud eller til den pågældende afdeling.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvori det foreslås, at børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvori der fastsættes mål for genopretning, at børne- og undervisningsministeren kan nedlægge en institution og øvrige institutioner kan pålægges at optage alle eller dele af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, § 2, nr. 2 og 9, og afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

(Til § 11 a)

Af § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. dog § 12 a.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om optagelse på de almengymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser. Bekendtgørelsens § 31 fastsætter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan godkende, at en institution har en særlig profil med den virkning, at individuelle faglige forudsætninger hos ansøgere, der er relevante for den særlige profil, kan indgå som fordelingskriterium. Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det, at institutionen sender sin ansøgning herom til fordelingsudvalget. Udvalget videresender med en udtalelse fra udvalget ansøgningen til styrelsen senest den 1. november i året før det skoleår, hvorfra den særlige profil ønskes at gælde. Af stk. 3 fremgår det, at styrelsen kan godkende ansøgningen når 1) institutionen har et helt særligt uddannelsestilbud, 2) dette tilbud omfatter tilbud både inden og uden for rammerne af den almindelige undervisning og 3) tilbuddet bygger på særlige faglige forudsætninger hos eleverne.

Det foreslås, at det i en ny § 11 a, stk. 1, fastsættes, at regionsrådet kan godkende en institution efter denne lov til, at den eller en afdeling under institutionen er et profilgymnasium. Til et profilgymnasium kan ansøgere, der er relevante for profilen, opnå forrang til at få reserveret en foreløbig plads på institutionen eller afdelingen som profilelev. En institution eller en afdeling skal have en særligt stærk faglig profil for at blive godkendt som profilgymnasium. Regionsrådet kan ved godkendelsen og som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2, fastsætte og ændre et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Regionsrådet kan tilbagekalde en godkendelse efter 1. pkt.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., vil indebære, at beføjelsen til at godkende profilgymnasier fremover ligger hos regionsrådet. Godkendelsen vil knytte sig til et specifikt uddannelsesudbud. At være profilgymnasium vil indebære, at ansøgere, der er relevante for den særlige profil, kan få reserveret en foreløbig plads forud for andre ansøgere. Der kan i første omgang kun tildeles en foreløbig plads, idet man først efter afslutningen af folkeskolens afgangseksamen ved, om adgangsforudsætningerne er opfyldt. Hvor udbuddet foregår på en afdeling af en institution, vil godkendelsen knytte sig til den pågældende afdeling.

Det foreslåede stk. 1, 3. pkt., vil indebære, at en institution eller en afdeling skal have en særligt stærk profil for at kunne blive godkendt til profilgymnasium. Med en særlig stærk profil forstås en særlig stærk faglig profil inden for et fagligt område fx musik, naturvidenskab eller sprog. Det kan fx være et gymnasium, som udbyder og prioriterer at oprette stærke naturvidenskabelige studieretninger med flere naturvidenskabelige fag på A-niveau for at opnå en særlig stærk faglig profil inden for netop dette felt. Det er institutionen selv, der skal ansøge om godkendelse og godtgøre, at de har en særlig stærk faglig profil.

Regionerne vil i forbindelse med godkendelse af profilgymnasier skulle sikre, at godkendelserne ikke medfører en skæv elevsammensætning på de pågældende eller omkringliggende afdelinger. Regionsrådet vil endvidere bl.a. skulle tage hensyn til, at andelen af profilelever ikke bliver så høj, at der ikke længere er plads til elever bosat i området, da disse elever potentielt kan få langt til en anden gymnasial afdeling. Regionerne kan undlade at godkende en ansøgning fra en institution om at få profilstatus.

Det er op til de enkelte regioner, hvor mange profilgymnasier, der godkendes.

Det foreslåede stk. 1, 4. pkt., vil indebære, at regionsrådet ved godkendelsen og som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2, kan fastsætte et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Et fastsat loft i forbindelse med en godkendelse vil bl.a. kunne medvirke til at undgå en skævvridning af elevsammensætningen i et område.

Det foreslåede stk. 1, 5. pkt., vil indebære, at regionsrådet kan tilbagekalde en institutions godkendelse til at være profilgymnasium. En tilbagekaldelse af en tidligere godkendt profilstatus vil bl.a. kunne ske, hvis regionsrådet vurderer, at institutionens profilstatus er uhensigtsmæssig i forhold til den overordnede målsætning om at sikre en mere balanceret elevsammensætning.

Det foreslås som stk. 2, at regionsrådet i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elev-søgningen og løbende monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at regionsrådet forpligtes til i forbindelse med behandling af en ansøgning om at få profilstatus at overveje risikoen for, at en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen og løbende monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner får en skæv elevsammensætning.

Det foreslås endvidere som stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte et loft over andelen af profilelever på en institution eller afdeling, ændre loftet over andelen af profilelever, som regionsrådet har fastsat, suspendere optaget af profilelever på institutionen eller afdelingen i et eller flere år eller tilbagekalde institutionens godkendelse som profilgymnasium.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren får et redskab til at kunne gribe ind, hvis ministeren vurderer, at et profiludbud ikke fungerer efter hensigten. Fastsættelse af et loft forventes hovedsageligt at ville finde anvendelse i afstandszoner, idet fordelingsmekanismen som udgangspunkt vil sikre en balanceret elevsammensætning i fordelingszonerne.

Endelig foreslås som stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for institutionernes ansøgning og regionsrådets godkendelse til profilgymnasium, herunder om kriterier og vilkår for godkendelse, loft for antal profilelever, tilbagekaldelse af godkendelse, krav til faglige rammer og frister.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for ordningen. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til blandt andet fastsættelse af vilkår for en godkendelse, herunder bl.a. regler om krav til og vilkår for den faglige profil, en institution vil skulle have, for at kunne blive godkendt som profilgymnasium. Mulighed for tidsbegrænsede profilgymnasier vil kunne indgå i overvejelserne. Der forventes endvidere bl.a. fastsat regler om loft for antal profilelever, håndtering af nuværende profilgymnasier, og procedure, herunder fx tidspunkt for, hvornår institutionerne vil skulle ansøge om godkendelse hos regionen, og hvornår regionsrådet senest vil skulle have indmeldt et profilgymnasium til Børne- og Undervisningsministeriet og tidspunkt for regionens fastsættelse af eventuelt loft for institutionens andel af profilelever og eventuel tilbagekaldelse af en godkendelse.

Tilsvarende forslag til bestemmelse foreslås indarbejdet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.

Det henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.

(Til § 11 b)

Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indeholder i § 12 regler om fordeling af ansøgere til de almengymnasiale uddannelser, herunder om nedsættelse af fordelingsudvalg. Fordelingsudvalgene foretager fordelingen af ansøgerne, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Efter lovens § 12 a har fordelingsudvalgene mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, hvis bestemte forudsætninger er opfyldt. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at det i en ny § 11 b, stk. 1, fastsættes, at Styrelsen for It og Læring til brug for elevfordeling, indhenter oplysninger på individniveau om personnummer, institutionsnummer, uddannelse, klassetrin, klassebetegnelse, tilrettelæggelsen af elevens undervisningsforløb, start- og slutdato hos institutionerne og oplysninger om CPR ID, navn, beskyttelse af navn og adresse, registrerede forældre og adresse hos Det Centrale Personregister og Danmarks Adresseregister.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at Styrelsen for It og Læring til brug for elevfordeling, indhenter oplysninger på individniveau om personnummer, institutionsnummer, uddannelse, klassetrin, klassebetegnelse, tilrettelæggelsen af elevens undervisningsforløb, start- og slutdato hos institutionerne og oplysninger om CPR ID, navn, beskyttelse af navn og adresse, registrerede forældre og adresse hos Det Centrale Personregister og Danmarks Adresseregister.

Formålet med indsamlingen er først og fremmest, at data kan videregives til regionerne til brug for elevfordeling. Oplysningerne vil også bidrage til at sikre korrekte stamoplysninger for elever på Børne og Undervisningsministeriets ressort, således at Styrelsen for It og Læring bedre kan understøtte de opgaver, som Børne- og Undervisningsministeriet har som ressortmyndighed. De indsamlede oplysninger vil komme ind i et nyt grunddatasystem (administrativt benævnt Elevdatabasen).

Elevdatabasen indeholder en afgrænset mængde af data. Data for elever indberettes fra institutionernes studieadministrative systemer og er pt. som følgende: Personnummer, institutionsnummer, uddannelse, klassetrin og klassebetegnelse, tilrettelæggelsen af elevens undervisningsforløb, herunder særligt tilrettelagte undervisningsforløb, start- og slutdato. Hvis ansøger ikke har et personnummer, vil ansøger med stor sandsynlighed ikke komme til at indgå i fordelingsmekanismen, jf. § 11 c, men vil blive fordelt på anden vis.

Endvidere er nogle persondata også klassificeret som grunddata. Disse data hentes gennem CPR-registeret: CPR ID (en unik identifikation af en person, der ikke ændres, selvom personnummeret måtte blive ændret som følge af misbrug af personnummer eller kønsskifte), navn, eventuelle oplysning om beskyttelse af navn og adresse, registrerede forældre, og adresse. Der tilføjes registrerede forældremyndighedsindehavere, hvis eleven ikke er myndig, og oplysningen slettes, når eleven bliver myndig. Oplysning om forældre tilføjes, hvis ansøgeren søger en eller flere gymnasiale uddannelser, og slettes årligt, når ansøgningsperioden afsluttes. Før data slettes, overføres det til statistikberedskabet til brug for evaluering af elevfordelingen.

Styrelsen for It og Læring er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i henhold til det foreslåede § 11 b, stk. 1.

Det foreslås som § 11 b, stk. 2 , at Styrelsen for It og Læring indhenter til brug for beregninger, herunder af indkomstkategorier, zonetyper og ansøgers placering i indkomstgrupper, hos told- og skatteforvaltningen oplysninger om ansøgernes forældres indkomst, jf. § 11 f.

Det foreslåede § 11 b, stk. 2, vil indebære, at Styrelsen for It og Læring til brug for beregninger, herunder af indkomstkategorier, zonetyper (herunder om der er tale om en fordelingszone eller en afstandszone) og ansøgers placering i indkomstgrupper, hos told- og skatteforvaltningen, indhenter oplysninger om ansøgernes forældres indkomst, jf. § 11 f, i elektronisk form.

Den nye elevfordelingsmodel forudsætter oplysninger om forældreindkomst for de ansøgere, som i ansøgningsprocessen til ungdomsuddannelserne angiver et uddannelsesønske om en eller flere af de gymnasiale uddannelser, som er omfattet af den nye fordelingsmodel (3-årig uddannelse til almen, merkantil og teknisk studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen samt pre-ib). Ligeledes forudsætter elevfordelingsmodellen oplysninger om forældreindkomst for de elever, som er startet på en af de gymnasiale uddannelser omfattet af fordelingsmodellen.

Oplysninger om forældreindkomst for elever, der er startet på en gymnasial uddannelse, vil blive brugt i vurderingen af, hvornår en zone kategoriseres som fordelingszone, jf. § 11 e. Her sammenholdes elevsammensætningen blandt elever, som er startet på en gymnasial uddannelse på en afdeling, med elevsammensætningen blandt elever på gymnasiale uddannelser med bopæl i zonen. Det vil indebære, at oplysninger om forældrenes indkomst skal samkøres med bl.a. oplysningerne på elevernes ansøgning. Oplysninger om forældreindkomst vil derudover blive brugt til at estimere ansøgernes forældrebaggrund, så ansøgerne kan inddeles i lav-, mellem- eller højindkomstkategorien, jf. § 11 f. Oplysninger om forældreindkomst vil endvidere blive brugt til at estimere, hvordan elevsammensætningen er målt på forældreindkomst blandt alle relevante ansøgere bosat i zonen inden for hver gymnasial uddannelse, jf. § 11 f. Endelig vil oplysninger om forældreindkomst blive anvendt til at inddele kapaciteten på hver gymnasial uddannelse på afdelinger i fordelingszoner, jf. § 11 j.

Til brug for fordeling af ansøgere det første år med den nye elevfordelingsmodel (skoleåret 2023/24), vil der endvidere kunne indhentes oplysninger om forældreindkomst for de ansøgere, som har søgt optagelse til skoleåret 2022/23. Dette gør sig gældende, selvom disse ansøgere ikke bliver fordelt efter den foreslåede elevfordelingsmodel og dermed heller ikke efter forældreindkomst.

Det er ansøgernes forældre, der vil blive beregnet forældreindkomst på baggrund af. Oplysninger om ansøgernes forældre vil blive hentet fra Elevdatabasen, jf. det foreslåede § 11 b, stk. 1. Derudover vil oplysninger om ansøgernes bopælsadresse blive indhentet i dette register og alternativt selvoplyst, hvis adresseoplysninger ikke er tilgængelige i registeret. Ansøgere, som oplyser, at de ved studiestart vil bo på en anden adresse end den på ansøgningstidspunktet gældende i CPR-registeret, vil enten blive fordelt på baggrund af adressen i CPR-registeret på ansøgningstidspunktet eller skulle anføre den fremtidige adresse

Ansøgernes forældreindkomst opgøres som et gennemsnit af forældrenes indkomst på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen for det indkomstår, som ligger to år forud for det skoleår, ansøgningen vedrører, jf. den foreslåede § 11 g, stk. 2. Begge forældres indkomst indgår i opgørelsen uanset, om ansøger deler adresse med ingen, en eller begge forældre, og uanset forældrenes civilstand. Hvis der ikke hos told- og skatteforvaltningen findes oplysninger om nogen af forældrenes indkomst, placeres ansøgeren i mellemindkomstgruppen. Dette kan fx været tilfældet, hvis ansøgerens forældre er gået bort, eller ansøgerens forældre ikke er skattepligtige til Danmark. Såfremt der kun er oplysninger hos told- og skatteforvaltningen om den ene forælders indkomst, opgøres ansøgerens forældreindkomst på baggrund af denne ene forælders indkomst.

Det foreslås, at ministeriet som led i indhentelse af oplysninger om forældreindkomst kan indhente oplysninger om indkomst i elektronisk form fra told og skatteforvaltningen.

Styrelsen for It og Læring er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i henhold til det foreslåede § 11 b, stk. 2.

Det foreslås som § 11 b, stk. 3 , at de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger, som er nødvendige for regionernes opgaver i henhold til §§ 11 a, 11 c, 11 j, 11 k og 12, videregives til regionerne.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at de i stk. 1 nævnte oplysninger, som er nødvendige for regionernes opgaver i henhold til §§ 11 a, 11 c, 11 j, 11 k og 12, videregives til regionerne. Regionerne vil bl.a. kunne anvende data til brug for elevfordeling i en central it-understøttet fordelingsmekanisme, Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, klagesagsbehandling eller vurdering af mulig skævvridning af elevsammensætningen i forbindelse med godkendelse og monitorering af profilgymnasier. Data vedr. den enkelte ansøgers forældres indkomst videregives kun i særlige tilfælde til regionerne, fx i forbindelse med klagebehandling.

Inden Styrelsen for It og Læring videregiver oplysningerne til elevfordeling i en central it-understøttet fordelingsmekanisme, Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, udarbejder styrelsen et datagrundlag til brug for elevfordeling. Datagrundlaget indeholder stamoplysninger om ansøgerne, deres ansøgningsdata, deres transporttid til de gymnasiale uddannelser og ansøgerens indkomstkategori baseret på deres forældres indkomst.

Styrelsen for It og Læring behandler i datagrundlaget stamoplysninger om ansøgere, ansøgningsdata (herunder eksempelvis prioriteter, søgte afdelinger, søgte uddannelser, vurdering af forrang), deres transporttid, og deres forældreindkomst. Styrelsen for It og Læring er dataansvarlig for den behandling, der foregår i datagrundlaget.

Formålet med behandlingen af oplysningerne i datagrundlaget er, at data klargøres til at komme ind i den centrale it-understøttede fordelingsmekanisme, Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser.

Se nærmere om den centrale it-understøttede fordelingsmekanisme, Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, under bemærkningerne til den foreslåede § 11 c.

Når oplysninger, som er nødvendige for regionernes opgaver i henhold til §§ 11 a, 11 c, 11 j, 11 k og 12, videregives til regionerne, vil regionerne blive dataansvarlige for de videregivne oplysninger.

Fordelingsmekanismen vil sørge for den endelige fordeling af eleverne. Regionerne er som nævnt dataansvarlige for denne fordeling, jf. det foreslåede § 11 c.

(Til § 11 c)

Det foreslås med § 11 c, stk. 1 , at Styrelsen for It og Læring som databehandler stiller en central it-understøttet fordelingsmekanisme, Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, til rådighed for regionerne til brug for fordeling af ansøgere til de 3-årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen samt pre-ib. Styrelsen for It og Læring udvikler og driver fordelingsmekanismen på regionernes vegne. Regionerne er dataansvarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i fordelingsmekanismen og kan i opgaveløsningen bl.a. behandle ansøgeres personnumre med henblik på en entydig identifikation.

Det foreslåede § 11 c, stk. 1, vil indebære, at Styrelsen for It og Læring som databehandler stiller en central it-understøttet fordelingsmekanisme, Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, til rådighed for regionerne til brug for fordeling af ansøgere til de 3-årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen samt pre-ib. Styrelsen for It og Læring udvikler og driver fordelingsmekanismen på regionernes vegne. Regionerne er dataansvarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i fordelingsmekanismen og kan i opgaveløsningen behandle elevers personnumre med henblik på en entydig identifikation.

Det vil fortsat være sådan, at ansøgerne samtidig med ansøgning til de gymnasiale uddannelser søger om eventuel optagelse på andre ungdomsuddannelser via det fælles optagesystem for ungdomsuddannelser (Optagelse.dk.)

Udvikling af en central it-understøttet fordelingsmekanisme er en forudsætning for den nye elevfordelingsmodel, som partierne bag elevfordelingsaftalen er enige om at indføre. Det er Styrelsen for It og Læring, som på vegne af regionerne skal udvikle og efterfølgende drive og vedligeholde fordelingsmekanismen.

Regionerne vil således være dataansvarlige for den behandling af personoplysninger, der foregår i den centrale it-understøttede fordelingsmekanisme, Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, som består af den eksisterende it-system Optagelse.dk samt det nye it-system Fordelingsmekanismen, med det formål at fordele eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Den nye model forudsætter data, som behandles i datagrundlaget og Elevdatabasen, jf. § 11 b. Styrelsen for It og Læring vil være dataansvarlige for denne behandling.

For så vidt angår Optagelse.dk er der tale om et it-system, der bruges til mange forskellige formål, herunder også ansøgning til eud og 10. klasse. Regionerne vil kun være dataansvarlige for den behandling af personoplysninger i Optagelse.dk, der foretages med det formål at fordele elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Regionerne vil herved skulle sikre, at behandlingen af oplysningerne om de unge sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder også i forhold til korrekt håndtering af de registrerede rettigheder.

Regionerne har hidtil haft til opgave i samarbejde med institutionerne at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen henholdsvis hf-eksamen, herunder ved at nedsætte såkaldte fordelingsudvalg. Fordelingsudvalgene foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af 1.-prioritets ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Med nærværende forslag afskaffes disse udvalg, men det er ikke hensigten med den politiske aftale at ændre på, at regionerne har opgaven med at koordinere elevfordelingen. Derfor vil regionerne også være dataansvarlige for den behandling af personoplysninger, fordelingen afstedkommer. På baggrund af Styrelsen for It og Lærings store erfaring med udformning af databehandlingssystemer på undervisningsområdet vil det være styrelsen, der på regionernes vegne udvikler, drifter og vedligeholder den centrale it-understøttede fordelingsmekanisme, der ved hjælp af en algoritme skal fordele eleverne som forudsat i elevfordelingsaftalen.

Den faktiske fordeling af eleverne ud fra bl.a. deres uddannelsesønsker, som består af en kombination af en uddannelse og en afdeling, vil i langt de fleste tilfælde ske ved hjælp af fordelingsmekanismen. Regionerne vil efter det forslåede § 11 c, stk. 1, som nævnt have dataansvaret for den behandling af personoplysninger, der foregår i den centrale it-understøttede fordelingsmekanisme. Ufordelte ansøgere og eftertilmeldere vil af regionerne blive fordelt ved hjælp af Optagelse.dk.

Fordeling af elever til gymnasiale ungdomsuddannelser på bestemte afdelinger gymnasier vil i lighed med i dag udgøre forvaltningsretlige afgørelser og skal derfor ledsages af en begrundelse, hvis ansøger ikke får fuldt ud medhold, dvs. hvis ansøger ikke har fået nogen af sine prioriteter opfyldt. Dette svarer til gældende ret. Regionerne vil kunne aftale med Styrelsen for It og Læring i henhold til det foreslåede § 11 c, stk. 4, at styrelsen skal bistå regionenerne med udtræk af data til brug for regionernes udarbejdelse af begrundelser til ansøgere.

Fordelingsmekanismen vil blive opbygget som en algoritme som skal fordele de ansøgere til de 3-årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen samt pre-ib, som har søgt om optagelse i optagelse.dk inden det tidspunkt, hvor fordelingsprocessen starter. ´Ufordelte´ ansøgere vil blive fordelt af regionerne via Optagelse.dk. Det er forventningen, at fordelingen af ansøgerne i fordelingsmekanismen vil finde sted i perioden fra slutningen af marts til slutningen af maj måned med henblik på uddannelsesstart efter sommerferien det pågældende år. Ansøgerne vil ved afslutningen af fordelingen få reserveret en foreløbig plads på afdelingen, da endelig optagelse først kan ske, når det i perioden fra ultimo juni til primo august bliver afklaret, om ansøgeren opfylder adgangsforudsætningerne for at blive optaget på uddannelsen.

Den algoritme, der vil blive anvendt, er regelbaseret og dermed ikke baseret på, hvad der normalt betragtes om kunstig intelligens. Der er ikke tale om prediktive metoder, profilering eller lignende. Ansøgerne vil blive fordelt til de prioriterede institutioner ud fra på forhånd fastlagte og objektive kriterier gennem stepvise sorteringer af ansøgningerne– og den enkelte ansøgers vej i algoritmen mod dennes endelige fordeling kan dokumenteres fuldt ud og er fuldt reproducerbar på de samme ansøgerdata.

Fordelingen af ansøgerne i fordelingsmekanismen vil ske samtidig for alle ansøgere til de omfattede gymnasiale uddannelser. Fordelingsmekanismen vil sikre, at der kan tages mest mulig hensyn til ansøgernes ønsker og prioriteter, uanset hvor i landet ansøgerne bor, og hvor i landet de har prioriteret uddannelsesønsker. Fordelingen vil ske på baggrund af de regler for fordeling af ansøgere, som fremgår af de foreslåede bestemmelser i §§ 11 h – 11 j i lovforslaget § 1, nr. 8.

Fordelingen vil ikke omfatte omgængere, som går 1.g eller 1.hf om. Disse elever er allerede optaget på den pågældende afdeling, og de vil derfor ikke skulle indgive en ansøgning, som vil indgå i fordelingen i fordelingsmekanismen.

Fordelingen af eleverne vil som nævnt foregå i dele af Optagelse.dk og Fordelingsmekanismen.

Optagelse.dk er et eksisterende it-system, som vil blive tilrettet på forskellige områder i forhold til den nye ansøgnings- og fordelingsproces.

Optagelse.dk foreslås fremadrettet at skulle modtage nye og/eller ændrede oplysninger om ansøgere i 8.-10. klasse og ansøgere uden institutionel tilknytning fra Elevdatabasen.

Fordelingsmekanismen er et nyt it-system, der primært vil modtage oplysninger fra Optagelse.dk og datagrundlaget, herunder de hos told- og skatteforvaltningen indsamlede oplysninger, og derved vil muliggøre fordeling af elever efter forældrenes indkomst og transporttid.

Det vil blive fastsat ved forhandling imellem Styrelsen for It og Læring og Danske Regioner, hvilke oplysninger der vil blive behandlet til brug for elevfordeling, og hvordan oplysningerne vil blive behandlet. Se hertil det foreslåede § 11 c, stk. 4, om bemyndigelse til efter forhandling mellem Styrelsen for It og Læring og Danske Regioner at fastsætte instruks.

Det foreslås med § 11 c, stk. 2, at Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra regionerne. Styrelsen skal sikre, at it-løsningen for systemet til elevfordeling opfylder forordningens krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger.

Det fastslås med stk. 2, at Styrelsen for It og Læring i opgaveløsningen alene vil kunne handle efter dokumenteret instruks fra regionerne. Oplysningerne i fordelingsmekanismen anvendes således til regionernes formål i forhold til elevfordeling, mens styrelsens opgave i den sammenhæng alene er at behandle oplysningerne i den centrale fordelingsmekanisme på regionernes vegne, så regionerne herfra kan trække de fornødne oplysninger til brug for indsatsen. Styrelsen skal i den sammenhæng træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i den centrale fordelingsmekanisme hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Styrelsen skal i den forbindelse også sikre, at it-løsningen for elevfordelingsmekanismen indrettes i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav til databeskyttelse gennem design og standardindstillinger.

Det foreslås med § 11 c, stk. 3 , at Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra regionerne give tilstrækkelige oplysninger til, at regionerne kan påse, at der er truffet de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at Styrelsen for It og Læring som databehandler efter anmodning fra regionerne vil skulle give tilstrækkelige oplysninger til, at regionerne kan kontrollere, at de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er iværksat korrekt.

Det foreslås med § 11 c, stk. 4 , at Styrelsen for It og Læring efter forhandling med Danske Regioner fastsætter nærmere regler om regionernes opgaver og ansvar som dataansvarlige, jf. stk. 1, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.

Som anført stiller databeskyttelsesforordningen artikel 28, stk. 3, krav om, at en databehandlers behandling af personoplysninger skal være reguleret af en kontrakt eller andet retligt bindende dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Det foreslås derfor med stk. 4, at Styrelsen for It og Læring bemyndiges til efter forhandling med Danske Regioner at fastsætte nærmere regler om regionernes opgaver og ansvar som dataansvarlige efter stk. 1 og 2, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.

Bemyndigelsen i § 11 c, stk. 4, forventes at blive udmøntet til at fastsætte nærmere regler, der - i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3 - regulerer regionernes og styrelsens opgaver og ansvar som henholdsvis dataansvarlige og databehandler, herunder også hvilke oplysninger der skal behandles og hvordan, så regionerne ikke alle vil skulle indgå individuelle enslydende databehandleraftaler med Styrelsen for It og Læring. Konkret forventes det at være Styrelsen for It og Læring, der står for den daglige drift af fordelingsmekanismen som forudsat i den politiske aftale. Formålet med fastsættelsen af instruksen ved forhandling er, at Danske Regioner vil kunne have en dialog med Styrelsen for It og Læring om, hvor meget af opgaveløsningen styrelsen skal stå for på regionernes vegne. Det vil ved forhandling af instruksen eksempelvis kunne aftales, hvorvidt Styrelsen for It og Læring skal bistå regionerne med iagttagelse af registreredes rettigheder, og i hvilket omfang regionerne skal have adgang til oplysningerne i fordelingsmekanismen. Det forventes også fastsat, at Styrelsen for It og Læring er ansvarlig for at iagttage kravet i databeskyttelsesforordningens artikel 32 om behandlingssikkerhed, hvorefter Styrelsen for It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og med databeskyttelsesloven. Det forventes i det store og hele, at man ved instruksfastsættelsen vil lade sig inspirere af bekendtgørelse om den digitale identifikationsløsning Unilogin og opgaver og ansvar for de dataansvarlige og for Styrelsen for It og Læring som databehandler. Den foreslåede bestemmelse og den udstedte bekendtgørelse vil herved udgøre det af databeskyttelsesforordningen krævede retlige dokument, som regulerer databehandlerens behandling af personoplysninger. Udmøntningen vil således ske i overensstemmelse med de konkrete krav, som følger af databeskyttelsesforordningen. At reguleringen sker i bekendtgørelsesform giver bl.a. mulighed for at ajourføre det retlige dokument i tilfælde af ændret praksis eller ændret fortolkning af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, uden dette medføre et krav om nye databehandleraftaler for regionerne hver især.

Det foreslåede § 11 c, stk. 2, 3 og 4, vil samlet set indebære, at kravet om et retligt bindende dokument om relationen mellem regionerne som dataansvarlige og Styrelsen for It og Læring som databehandler løftes i loven, så der skabes tydelighed om databehandlerrelationen. Herved sikres, at der ikke opstår tvivl om parternes roller som henholdsvis dataansvarlig og databehandler i forhold til behandlingen af de unges personoplysninger, ligesom de enkelte regioner vil undgå den administrative belastning, at de hver især skal indgå en særskilt (enslydende) databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring.

(Til § 11 d)

Der er ikke bestemmelser om opdeling af landet i zoner i de gældende regler om elevfordeling.

Det foreslås, at det i en ny § 11 d, stk. 1, fastsættes, at børne- og undervisningsministeren opdeler landet i geografisk sammenhængende zoner. Zonerne skal afgrænses, således at ingen kommune geografisk henhører under mere end en zone.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at zonerne skal være geografisk sammenhængende og skal bestå af en eller flere kommuner. Institutioner, hvis institutionerne ikke har afdelinger, eller afdelinger beliggende i én kommune vil således altid være i samme zone. Hvis en zone består af flere kommuner, skal disse være geografisk sammenhængende med tilstødende kommunegrænser.

Den i lovforslaget foreslåede elevfordelingsmodel anvender forskellige fordelingskriterier i forskellige dele af landet, jf. §§ 11 h og i. I de dele af landet, hvor elevsammensætningen på de gymnasiale uddannelser er i ubalance målt på de nuværende elevers forældreindkomst, indgår forældreindkomst som fordelingskriterium. I resten af landet indgår transporttid som fordelingskriterium, hvis der er flere ansøgere til en afdeling, end afdelingen har kapacitet til at optage.

Formålet med at opdele landet i zoner er at kunne identificere, hvor i landet der er en ubalanceret elevsammensætning på de gymnasiale afdelinger og at sikre en bedre fordeling af ansøgerne. I de geografiske områder, hvor elevsammensætningen er ubalanceret (fordelingszoner), udgør elevsammensætningen målt på ansøgernes forældreindkomst i zonen det grundlag, som elevsammensætningen på de gymnasiale uddannelser på afdelinger i zonen skal afspejle, jf. bemærkningerne neden for til det foreslåede stk. 2.

Ved sammensætning af zonerne vil der skulle tages hensyn til, at der i tilstrækkelig grad kan understøttes en balanceret elevsammensætning på alle afdelinger, både målt på forældreindkomst og herkomst. Et andet hensyn er at friholde så store dele af landet som muligt fra fordeling efter forældreindkomst. Der vil i forbindelse med fastsættelse af zonerne skulle ske en afvejning af de to hensyn.

Som led i de politiske forhandlinger om den nye elevfordelingsmodel blev der foretaget beregninger af konsekvenserne af modellen. I disse konsekvensberegninger var landet inddelt i 28 zoner. Frem mod implementering af modellen vil zonesammensætningen bliver vurderet under inddragelse af de seneste tilgængelige data for søgning og optag til skoleåret 2021/22 med henblik på fastsættelse af den endelige zonesammensætning, som skal være gældende, når den nye elevfordelingsmodel bliver implementeret til skoleåret 2023/24.

Hvis det, efter den nye fordelingsmodel er implementeret, viser sig, at zonerne ikke i tilstrækkelig grad danner grundlag for, at der kan opnås en blandet elevsammensætning, eller analyser i øvrigt viser, at det er hensigtsmæssigt at ændre zonernes sammensætning, kan børne- og undervisningsministeren ændre zoneinddelingen.

Zonerne, og hvorvidt de er fordelingszone eller afstandszone, vil skulle ligge fast inden ansøgningstidspunktet, så ansøgerne ved, om de søger afdelinger, hvor forældreindkomst eller transporttid indgår som fordelingskriterium.

Ansøgere til de gymnasiale uddannelser kan prioritere afdelinger i hele landet uafhængigt af, hvordan zonerne bliver sammensat, og uanset om ansøgeren har bopæl i en fordelings- eller afstandszone. Zonesammensætningen har således ikke i sig selv betydning for, hvor ansøgerne kan søge og få tildelt plads.

Børne- og undervisningsministeren vil forud for, at ministeren fastsætter regler om zonesammensætningen, jf. det foreslåede stk. 3, inddrage forligskredsen bag elevfordelingsaftalen i, hvordan zonerne skal fastsættes.

Det foreslås som § 11 d, stk. 2 , at en zone er en fordelingszone, når forskellen mellem forældreindkomsten for tilgåede elever på mindst en af de gymnasiale uddannelser på institutioner, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller afdelinger i zonen og forældreindkomsten for elever med bopæl i zonen, som er tilgået en gymnasial uddannelse, overstiger en grænse, som fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Øvrige zoner er afstandszoner.

Det forventes, at forskellen vil blive opgjort på baggrund af forældreindkomsten blandt tilgående elever det forudgående år. Ved tilgåede elever forstås elever tilgået 1.g/1.hf, som er i gang med uddannelsen på et nærmere bestemt tidspunkt efter skolestart. For skoleåret 2023/24, som er det første år med den nye elevfordelingsmodel, vil forskellen dog blive opgjort på baggrund af forældreindkomsten blandt tilgåede elever i skoleåret 2021/22.

Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at vurderingen af, om en zone er fordelingszone det første år, hvor elevfordelingsmodellen er implementeret, dvs. for optag til skoleåret 2023/24, vil følge den opgørelsesmetode, som blev lagt til grund for konsekvensberegningerne under de politiske forhandlinger. Som det fremgår nedenfor, vil dette i så fald betyde, at medianindkomsten på afdelingerne (for hver uddannelse) sammenholdes med medianindkomsten for alle elever med bopæl i zonen, som er tilgået en gymnasial uddannelse. Hvis medianindkomsten afviger med mere end 35 procent i både opad- og nedadgående retning, kategoriseres zonen som en fordelingszone.

Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at elevsammensætningen på de gymnasiale uddannelser på de enkelte afdelinger i højere grad skal afspejle befolkningssammensætningen i zonen.

For at kunne vurdere, om og hvor meget en afdelings elevsammensætning afviger fra elevsammensætningen i zonen, er der behov for at kunne sammenligne elevsammensætningen på hver uddannelse på en konkret afdeling med sammensætningen blandt alle elever på 1. årgang på en gymnasial uddannelse bosat i zonen.

I de konsekvensberegninger, som ligger til grund for elevfordelingsaftalen, er der ved vurdering af, om en zone er fordelingszone, taget udgangspunkt i, om mindst én gymnasial uddannelse på en afdeling i zonen afviger markant fra elevgrundlaget i zonen, dog undtaget afdelinger med få elever. I konsekvensberegningerne blev medianindkomsten på afdelingerne for hver uddannelse sammenholdt med medianindkomsten for alle elever med bopæl i zonen, som var tilgået en af de omfattede gymnasiale uddannelser. Hvis medianindkomsten afveg med mere end 35 procent i enten opad- eller nedadgående retning, blev zonen kategoriseret som en fordelingszone. Børne- og Undervisningsministeriet vil frem mod implementering af modellen til optag til skoleåret 2023/24 foretage analyser af stabiliteten af den zoneinddeling, som ligger til grund for elevfordelingsaftalen.

Det vurderes endvidere at være hensigtsmæssigt, at kriterierne for, hvornår en zone er fordelingszone, inden for rammerne af bestemmelsen løbende kan justeres efter modellen er implementeret. Mulighed for løbende at justere kriterierne sikrer, at der kan ske en afvejning af hensynet til at opnå en mere balanceret elevsammensætning i hele landet og hensynet til at friholde så store dele af landet som muligt fra fordeling efter forældreindkomst. På den baggrund foreslås børne- og undervisningsministeren, jf. stk. 3 i den foreslåede bestemmelse, bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilken afvigelse i forældreindkomst, der skal være, for at en zone bliver fordelingszone, samt hvordan forældreindkomst skal opgøres. Der vil i den forbindelse også kunne fastsættes regler om, at afdelinger med få elever ikke i sig selv vil medføre, at en zone bliver fordelingszone, herunder bl.a. hvor få elever, der er tale om.

Når en zone bliver fordelingszone, vil alle institutioner, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller afdelinger og uddannelser, der er omfattet af den foreslåede model, i zonen blive omfattet af fordelingsreglerne gældende for fordelingszoner de efterfølgende år.

Det er hensigten, at en fordelingszone vil være fordelingszone i mindst tre år, fordi modellen skal have tid til at virke, inden fordeling efter forældreindkomst deaktiveres. Efter tre år vil børne- og undervisningsministeren foretage en vurdering af, om fordelingszonen inden for rammerne af bestemmelsen skal forblive en fordelingszone, eller om zonen kan overgå til at blive afstandszone baseret på, om søgningsmønstrene uden fordeling efter forældreindkomst ville føre til en skæv elevsammensætning. Det er hensigten, at afstandszoner vil blive vurderet hvert år i forhold til, om zonen skal overgå til at blive fordelingszone, så der reageres hurtigt på ubalancer i elevsammensætningen. På den baggrund foreslås børne- og undervisningsministeren, jf. stk. 3 i den foreslåede bestemmelse, bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvornår en zone skifter status.

Det foreslås endvidere som § 11 d, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om zoneopdelingen, herunder hvornår en zone bliver afstands- eller fordelingszone, hvornår en zone skifter status, og hvordan forældreindkomst opgøres.

Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1 og 2 i den foreslåede bestemmelse, er der i de konsekvensberegninger, som lå til grund for den politiske aftale, taget udgangspunkt i bl.a. en bestemt måde at inddele zonerne på, en bestemt procentsats for hvornår en afvigelse i forældreindkomsten vil indebære, at en zone bliver fordelingszone og en bestemt måde at opgøre forældreindkomsten på (medianindkomst). Børne- og Undervisningsministeriet vil frem mod implementering af modellen foretage analyser af stabiliteten af den zoneinddeling, som ligger til grund for elevfordelingsaftalen. Derudover vil der, efter modellen er implementeret, kunne være behov for at justere zoneinddeling samt kriterier for, hvornår en zone er fordelingszone, fx hvis søgemønstrene ændrer sig. Dette vil skulle ske inden for rammerne af bestemmelsen.

Det foreslås på den baggrund, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneopdelingen, herunder om hvornår en zone bliver afstands- eller fordelingszone, og hvornår en zone skifter status samt hvordan forældreindkomst opgøres. De konkrete zoner vil fremgå af de regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse.

(Til § 11 e)

Der er ikke bestemmelser om inddeling af ansøgere til de gymnasiale uddannelser i indkomstkategorier i de gældende regler om elevfordeling.

Det foreslås, at det i en ny § 11 e, stk. 1, 1. pkt. , fastsættes, at Styrelsen for It og Læring på regionernes vegne inddeler ansøgerne i lav-, mellem- og højindkomstkategori på baggrund af forældreindkomst.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil indebære, at kategorisering i indkomstkategorier sker for samtlige ansøgere til de 3-årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen samt pre-ib, uanset om de har søgt i fordelings- eller afstandszoner eller i begge typer af zoner. Uden kategorisering af alle ansøgere ville det ikke være muligt efterfølgende at vurdere, om en afstandszone efter den foreslåede § 11 d skal overgå til at være fordelingszone.

Forældreindkomsten opgøres som et gennemsnit af forældrenes indkomst. Indkomsten vil skulle opgøres som foreslået i § 11 f.

Indkomstkategorierne fastsættes på baggrund af den samlede indkomstfordeling for alle 1.-prioritetsansøgere på tværs af de omfattede uddannelser i hele landet. Indkomstkategorierne er således defineret på samme måde i hele landet, og en ansøger tilhører samme indkomstkategori uanset hvilken afdeling og uddannelse, ansøgeren søger.

Det foreslås i stk. 1, 2.-4. pkt., at lavindkomstkategorien består af ansøgere, der er blandt de 25 procent med laveste forældreindkomster. Mellemindkomstkategorien består af ansøgere, der er blandt de 50 procent med midterste forældreindkomster. Højindkomstkategorien består af ansøgere, der er blandt de 25 procent med højeste forældreindkomster.

Der vil dog blive korrigeret for, at ansøgere, der fylder 20 år eller er ældre, teknisk er tildelt en forældreindkomst svarende til medianindkomsten.

Beløbsgrænsen for, hvornår en ansøger er i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien vil blive opgjort hvert år på baggrund af forældreindkomsterne hos de 1.-prioritetsansøgere, som havde søgt optagelse på de omfattede uddannelser det forudgående år. Beløbsgrænsen, der vil kunne ændre sig fra år til år, vil blive offentliggjort hvert år inden ansøgningsrunden påbegyndes.

Fastlæggelse af grænserne mellem indkomstgrupperne sker ved hjælp af behandling af oplysninger om sidste års population i den centrale it-understøttede fordelingsmekanisme, hvorfor regionerne er dataansvarlige for behandlingen.

Det foreslås i stk. 1, 5. pkt. , at ansøgere, som er fyldt 20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse, samt ansøgere, for hvem der ikke kan indhentes oplysninger om forældreindkomst hos Skatteforvaltningen, bliver placeret i mellemindkomstkategorien uanset den faktiske forældreindkomst.

For ansøgere, som er fyldt 20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse, indgår deres forældreindkomst dog stadig i beregningen af elevgrundlaget i zonen og på den enkelte uddannelse på de enkelte afdelinger i zonen, jf. bemærkningerne til § 11 d, stk. 2.

Der kan være ansøgere, hvor der ikke findes oplysninger om forældreindkomst hos Skatteforvaltningen, fx hvis forældrene ikke er skattepligtige til Danmark, eller hvis forældrene er gået bort. Det foreslåede vil indebære, at sådanne ansøgere automatisk skal placeres i mellemindkomstkategorien, fordi mellemindkomstkategorien er den største indkomstgruppe, bestående af ansøgere med forældreindkomst mellem 1. og 3. indkomstkvartil, dvs. blandt de 50 procent af ansøgerne med de midterste forældreindkomster. Placering i den største indkomstgruppe (mellemindkomstkategorien) vil medføre færre forskydninger i elevsammensætningen, end hvis disse ansøgere blev placeret i enten lav- eller højindkomstkategorien.

Det foreslås i stk. 2 , at i fordelingszoner, jf. § 11 d, stk. 2, opgøres for hver uddannelse, hvor stor en andel af 1.-prioritetsansøgere til den pågældende uddannelse med bopæl i zonen der er i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at hver zones elevsammensætning baseret på forældreindkomst vil skulle opgøres for hver uddannelse ved, hvor stor en andel af 1.-prioritetsansøgerne til den pågældende uddannelse med bopæl i zonen, der ligger i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien. Eksempelvis kunne en zones elevsammensætning til stx være fordelt med 17 procent i lavindkomstgruppen, 48 procent i mellemindkomstgruppen og 35 procent i højindkomstgruppen, mens fordelingen i samme zone til 2-årig hf kunne være fordelt med 31 procent i lavindkomstkategorien, 55 procent i mellemindkomstkategorien og 14 procent i højindkomstkategorien.

Det vil være fordelingen mellem indkomstkategorierne i zonen, som de enkelte afdelinger i zonen skal afspejle, hvis der er tale om en fordelingszone. I eksemplet med zonesammensætningen, som er nævnt oven for, vil elevfordelingen skulle ske, så alle stx-afdelinger får 17 procent i lavindkomstgruppen, 48 procent i mellemindkomstgruppen og 35 procent i højindkomstgruppen, mens alle hf-afdelinger i zonen får 31 procent i lavindkomstkategorien, 55 procent i mellemindkomstkategorien og 14 procent i højindkomstkategorien.

Bopæl defineres i denne bestemmelse som den adresse, ansøgeren er registreret på i Folkeregisteret.

(Til § 11 f)

Der er ikke bestemmelser om opgørelse af forældreindkomst i de gældende regler om elevfordeling.

Det foreslås, at det i en ny § 11 f, stk. 1, 1. pkt. , fastsættes, at forældreindkomst består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil indebære, at opgørelsen af forældrenes indkomstgrundlag svarer til den måde, forældreindkomstgrundlaget opgøres på ved beregning af tillæg til SU-grundstipendiet til hjemmeboende uddannelsessøgende og til 18-19-årige udeboende uddannelsessøgende, der modtager støtte uden for klippekortet i SU-lovens § 26, stk. 1.

Forældreindkomsten opgøres på baggrund af indkomstoplysninger, som ministeriet indhenter elektronisk fra Skatteforvaltningen, jf. den foreslåede § 11 b.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter udtømmende det forældreindkomstgrundlag, der skal lægges til grund ved beregning af forældreindkomsten som grundlag for elevfordeling.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. , at i indkomstgrundlaget fradrages, i det omfang det fremgår af årsopgørelsen, jf. stk. 2, førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at førtidig udbetalte feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, som forældrene har kunnet vælge til eller fra, ikke vil skulle indgå i opgørelsen af forældrenes indkomst, forudsat dette fremgår af årsopgørelsen. For enkelte stillingskategorier, herunder sømænd, forskere og dagplejemødre, vil førtidig udbetaling af feriemidler ikke fremgå af årsopgørelsen.

Det foreslås som stk. 2 , at forældreindkomsten opgøres på grundlag af oplysninger i årsopgørelsen for det indkomstår, som ligger to år forud for det skoleår, ansøgningen vedrører.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at der for optag til skoleåret 2023/24 eksempelvis vil blive anvendt oplysninger fra årsopgørelsen for 2021 og for optag til skoleåret 2024/25 vil der blive anvendt oplysninger fra årsopgørelsen fra 2022.

De indhentede oplysninger fra Skatteforvaltningen vil blive lagt til grund for elevfordelingen, også selv om oplysningerne eventuelt er påklaget til Skatteforvaltningen, og uanset om en eventuel klage efterfølgende måtte munde ud i en ændret vurdering hos Skatteforvaltningen. Dette hænger sammen med, at fordelingen af ansøgerne sker samtidig, og en fordeling i fordelingsmekanismen vil således ikke kunne gøres om.

(Til § 11 g)

Der er ikke bestemmelser om angivelse af et minimum antal uddannelsesønsker i de gældende regler om elevfordeling. Ansøgere har mulighed for at angive op til fem prioriteter. Der er i den gældende bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser mulighed for, at visse elevgrupper kan få forrang til at få reserveret midlertidig plads eller blive endeligt optaget på en bestemt afdeling, jf. afsnit 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår endvidere af samme bekendtgørelses § 9, stk. 4, at fordelingsudvalget uanset fordelingsreglerne baseret på transportafstand kan reservere en foreløbig plads til en ansøger på institutionen, hvis vedkommende ikke på anden måde kan få en foreløbig plads på en institution inden for en rimelig transporttid fra sin bopæl. Ved en rimelig transporttid forstås normalt 60 minutter med offentlig transport.

Det foreslås, at det i en ny § 11 g, stk. 1, fastsættes, at ansøgere, der som 1.-prioritet har en gymnasial ungdomsuddannelse i en fordelingszone, skal angive et minimum antal uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, jf. regler udstedt i medfør af stk. 5. Et uddannelsesønske er en kombination af en uddannelse og en afdeling.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser, som er omfattet af den nye elevfordelingsmodel (3-årig uddannelse til almen, merkantil og teknisk studentereksamen (stx, hhx og htx) og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen) samt pre-ib vil skulle angive et minimum af uddannelsesønsker, hvis de har angivet én af disse ungdomsuddannelser på en institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller en afdeling i en fordelingszone som deres 1.-prioritet. Det vil være muligt for disse ansøgere, som har prioriteret en gymnasial uddannelse på 1.-prioriteten, at angive andre uddannelser, fx erhvervsuddannelser eller 10. klasse eller at prioritere en almengymnasial uddannelse på et privat gymnasium, på de efterfølgende prioriteter. Et minimum antal uddannelsesønsker vil ikke omfatte de tilfælde, hvor ansøgere kun prioriterer gymnasiale uddannelser på private gymnasier.

Der vil ikke være et krav om et minimum antal uddannelsesønsker for ansøgere, som søger en af de omfattede gymnasiale uddannelser i afstandszoner eller en ikke-gymnasial uddannelse som 1.-prioritet. Dette gælder også, selvom ansøgerne måtte have et gymnasialt uddannelsesønske i en fordelingszone på en af de efterfølgende prioriteter.

Et uddannelsesønske er en kombination af uddannelse og institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller afdeling. En ansøger kan fx ønske stx på tre forskellige afdelinger, hvilket vil udgøre tre forskellige uddannelsesønsker, eller en ansøger kan ønske både stx og hhx på samme afdeling, hvilket vil udgøre to forskellige uddannelsesønsker.

Med henblik på at implementere elevfordelingsaftalen forventes det, at børne- og undervisningsministeren med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 5 vil fastsætte regler om, at ansøgere, som har angivet en gymnasial uddannelse på en afdeling i en fordelingszone som 1.-prioritet, skal angive mindst fire uddannelsesønsker. Mindst fire uddannelsesønsker vil være et udgangspunkt, og dermed vil der også kunne være tilfælde, hvor en ansøger kan angive færre end fire uddannelsesønsker.

Det foreslås som stk. 2 , at ansøgerne fordeles i fordelingsmekanismen, jf. stk. 3-5 og § 11 h og i. 1.-prioritetsønsker søges imødekommet før 2.-prioritetsønsker, som søges imødekommet før 3.-prioritetsønsker, som søges imødekommet før 4.-prioritetsønsker, mens 4. og efterfølgende prioriteter er sidestillede.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at der lægges stor vægt på ansøgernes prioriteringer. På de første tre prioriteter anvender modellen en fordelingsmekanisme baseret på "priority matching", hvor en højere prioritet har forrang for en lavere prioritet. Det betyder, at alle 1.-prioriteter har forrang og derfor først fordeles på alle afdelinger, og derefter fordeles 2. henholdsvis 3.-prioriteter på de resterende ledige pladser. De pladser, som fyldes op med 1.-prioriteter, udgår af den samlede pulje, og de ansøgere, som ikke fik opfyldt deres 1.-prioritetsønske, har dermed reduceret mulighed for at blive optaget på en af ansøgerens efterfølgende prioriteter. Fordelingsmekanismen vil således forsøge at placere en ansøger på det 1.-prioriterede ønske, hvis dette er muligt, jf. de foreslåede regler om forrang for visse elevgrupper i bestemmelsens stk. 3 og om placering af ansøgere i afstandszoner i § 11 h og i fordelingszoner i § 11 i. For afdelingerne betyder det, at pladserne først vil blive forsøgt fyldt op med ansøgere, som har prioriteret afdelingen som 1.-prioritet.

En ansøger, som ikke får plads på sin 1.-prioritet, vil fordelingsmekanismen forsøge at placere på ansøgerens 2.-prioritet, hvis dette er muligt, jf. de foreslåede regler om forrang for visse elevgrupper i bestemmelsens stk. 3 og om placering af ansøgere i afstandszoner i § 11 h og i fordelingszoner i § 11 i. For afdelingerne betyder det, at de, forudsat de har flere ledige pladser, når 1.-prioritetsansøgerne har fået plads, vil blive forsøgt fyldt op med ansøgere, som har prioriteret afdelingen som 2.-prioritet. Tilsvarende gør sig gældende for 3.-prioriteterne.

Anvendelse af fordelingsmekanismen "priority matching" på de tre første prioriteter sikrer, at ansøgernes prioriteter, herunder 1.-prioritetsønsker, vægtes meget højt i fordelingen.

For de efterfølgende prioriteter, dvs. for 4.-prioriteten og eventuelt efterfølgende prioriteter, anvender fordelingsmodellen en fordelingsmekanisme baseret på "deferred acceptance", hvor ansøgerne, i modsætning til priority matching, ikke udvælges direkte på baggrund af den angivne prioritet. I stedet vil ansøgerne blive ligestillet på deres 4. og eventuelt efterfølgende prioriteter, når det skal vurderes, hvilke ansøgere eventuelt ledige pladser på den enkelte afdeling skal tildeles. Ansøgernes ønsker vil imidlertid stadig blive forsøgt opfyldt i prioriteret rækkefølge.

Det foreslås som stk. 3, 1. pkt. , at ansøgere kan opnå forrang til at blive optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse på en bestemt institution eller afdeling, hvis ansøgerne har angivet institutionen eller afdelingen som deres 1.-prioritet, og i visse tilfælde, hvis ansøgerne har angivet institutionen eller afdelingen som deres 2.-prioritet.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at muligheden for, at visse elevgrupper kan få forrang til at blive optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse på en bestemt afdeling, videreføres i den nye elevfordelingsmodel. Det kan fx være forrang til at blive optaget på en afdeling, som er godkendt som profilgymnasium, jf. den foreslåede § 11 a i lovforslagets § 1, nr. 7, for ansøgere, som opfylder profilforudsætningerne på den pågældende afdeling.

Det foreslås i bestemmelsen, at en ansøger i visse tilfælde også skal kunne få forrang til sin 2.-prioritet. Det er ikke hensigten, at alle de elevgrupper, som vil kunne opnå forrang til deres 1.-prioritet, også skal kunne opnå forrang på deres 2.-prioritet. Dette kan imidlertid være relevant for ansøgere, som fx er afhængige af at få plads på en bestemt afdeling, for at kunne gennemføre uddannelsesforløbet eller som i væsentlig grad vil få forbedret deres muligheder for at gennemføre uddannelsen, hvis de får forrang. Det kunne eksempelvis være en ansøger, som ønsker forrang til en afdeling med kostplads, fordi ansøgerens personlige forhold gør, at pågældende kun kan gennemføre uddannelsen eller i væsentlig grad vil få forbedret muligheden for at gennemføre uddannelsen, hvis pågældende kan bo på afdelingen. Det kunne fx også være en elev, der ønsker optagelse på et særligt tilrettelagt forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, og som opfylder kriterierne herfor. Det vil være en forudsætning for, at sådanne elever kan opnå forrang på deres 2.-prioritet, at de også har ønsket 1.-prioriteten med samme forrang, men uden at have fået plads på den pågældende afdeling.

Ansøgere, som opfylder kriterierne for at få forrang til at få reserveret en plads på en gymnasial ungdomsuddannelse på en afdeling i en fordelingszone, vil i elevfordelingsmekanismen uagtet forrangen komme til at indgå i beregningen af elevsammensætningen på afdelingen, jf. den foreslåede § 11 i. Det vil betyde, at en ansøger, som opfylder kriterierne for at få forrang til en bestemt afdeling, til trods herfor vil kunne blive fordelt til en anden afdeling, hvis der ikke er flere ledige pladser i den indkomstkategori, ansøgeren tilhører. Det vil hovedsageligt være tilfældet, hvis der er tale om afdelinger med plads til få elever (lille kapacitet), eller hvis der er tale om en forrangselevgruppe, som der er mange af på samme afdeling, fx kostelever. For udvalgte elevgrupper med forrang, herunder kostelever, kan der være behov for, at fordelingsmekanismen kan afvige fra elevsammensætningen i zonen på den konkrete afdeling. Børne- og undervisningsministeren vil forud for, at ministeren fastsætter regler herom, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5, inddrage forligskredsen bag elevfordelingsaftalen i, hvilke elevgrupper der skal kunne medføre, at fordelingsmekanismen kan afvige fra elevsammensætningen i zonen på konkrete afdelinger.

Ovenstående gælder imidlertid ikke i forhold til omgængere, der allerede er optaget på en bestemt afdeling og derfor ikke vil skulle indgive en ansøgning, der vil kunne indgå i fordelingsmekanismen.

Det foreslås som stk. 3, 2. pkt. , at ansøgere, som får forrang, kan få reserveret plads på en institution eller afdeling forud for øvrige ansøgere med samme prioritet, jf. regler fastsat i medfør af stk. 5.

Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vil indebære, at en ansøger, som får forrang til at få reserveret en foreløbig plads på en gymnasial ungdomsuddannelse på en bestemt afdeling, vil i fordelingsmekanismen få reserveret en plads på afdelingen forud for andre ansøgere med samme prioritet, som har prioriteret afdelingen, og som ikke har forrang til at få plads. Det foreslås på den baggrund, at det er en forudsætning for at kunne opnå forrang, at ansøgeren har angivet en afdeling, som der ønskes opnået forrang til, som sin 1.-prioritet. Hvis fx en ansøger, som opfylder kriterierne for at få en kostplads, har angivet en stx-afdeling uden kostafdeling som 1.-prioritet, og en stx-afdeling med kostafdeling som 2.-prioritet, vil ansøgeren ikke kunne opnå forrang til at få plads på sin 2.-prioritet.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om forrang for visse elevgrupper, herunder hvilke elevgrupper, som kan opnå forrang, hvem der kan få forrang til både 1. - og 2.-prioritet, hvilke grupper der kan medføre afvigelser fra elevsammensætningen i zonen, og hvem der afgør, om en ansøger skal have forrang, jf. neden for i stk. 5.

Det foreslås som stk. 4, at for ansøgere, som ikke får opfyldt et prioriteret ønske, må der højst være en transporttid på 60 minutter hver vej.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at fordelingsmekanismen ikke kan fordele ansøgere til en institution eller en afdeling, hvor ansøgeren får mere end 60 minutters transporttid hver vej, med mindre ansøgeren selv har ønsket afdelingen, jf. lovforslagets § 11 h, stk. 2, og § 11 i, stk. 3. Bestemmelsen vil endvidere indebære, at regionen heller ikke kan fordele ansøgere til en afdeling, hvor ansøgeren får mere end 60 minutters transporttid hver vej, med mindre ansøgeren selv har ønsket afdelingen, jf. lovforslagets §§ 11 j og k.

Hvis ansøgeren selv har prioriteret en afdeling, som ligger mere end 60 minutters transporttid fra ansøgerens bopæl, kan fordelingsmekanismen, jf. lovforslagets §§ 11 h og i, eller regionen, jf. §§ 11 j og k, godt placere ansøgeren på afdelingen, selvom det medfører mere end 60 minutters transporttid.

Transporttid opgøres som den estimerede rejsetid fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse (vejpunkt til vejpunkt) med enten offentlig transport eller cykel. Rejsetiden vil blive opgjort i hele minutter. Det er den af de to transportformer, der har den korteste estimerede transporttid, der lægges til grund for den maksimale transporttid i både fordelings- og afstandszoner, ved fordelingen i afstandszoner, jf. lovforslagets § 11 h, og ved regionens fordeling af ansøgere efter § 11 j og k.

Transporttiden vil blive beregnet fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse om morgenen og fra afdelingens adresse til ansøgerens bopæl om eftermiddagen. Ved beregning af transporttid med offentlig transport beregnes rejsetiden som en samlet rejsetid fra ansøgeren forlader sin adresse til ansøgeren er nået frem til afdelingens adresse, inklusiv ventetid undervejs.

Til brug for beregning af transporttid med cykel eller offentlig transport vil Børne- og Undervisningsministeriet anvende it-værktøjer, der beregner de mest optimale ruter og estimerer rejsetiden via disse ruter.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan transporttiden nærmere skal opgøres, jf. bestemmelsens stk. 5.

Endelig foreslås som stk. 5 , at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure, antal uddannelsesønsker i fordelingszoner, forrang for visse elevgrupper og opgørelse af transporttid.

Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bl.a. vil kunne fastsætte regler om procedure, herunder bl.a. hvornår ansøgerne får besked om fordelingen samt om antal uddannelsesønsker, som ansøgerne til de gymnasiale uddannelser i fordelingszoner skal angive. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgere, som har en gymnasial uddannelse på en afdeling i en fordelingszone som sin 1.-prioritet, som hovedregel skal angive mindst fire prioriteter (uddannelsesønsker). Det er samtidig hensigten at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde disse ansøgere kan angive færre end fire prioriteter. Det kunne fx være tilfældet for en ansøger, som ønsker at få plads i en af de aktuelt 14 klasser på landsplan, som er forbeholdt elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF-klasser), fordi en ansøger, som opfylder kriterierne for at blive optaget i en ASF-klasse, som udgangspunkt ikke har mulighed for eller kun vanskeligt kan blive optaget i en ordinær klasse. Der vil også kunne være andre tilfælde, fx hvis en ansøger, som kun ønsker én af de gymnasiale uddannelser, kun har mulighed for at prioritere en, to eller tre afdelinger med den pågældende uddannelse inden for en transporttid på maksimal 60 minutter fra bopælen. Det er hensigten at fastsætte regler om, at ansøgere i disse tilfælde vil skulle angive flest mulige prioriteter med den pågældende uddannelse inden for 60 minutters transporttid fra bopælen.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at børne- og undervisningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om, hvilke elevgrupper der skal kunne opnå forrang, hvem der i givet fald kan få forrang til både 1. - og 2.-prioritet, hvilke studieretninger der skal kunne gives forrang til, fordi de betragtes som sjældne, hvem der afgør, om en ansøger skal have forrang, hierarkiet mellem forrangseleverne, dokumentationskrav i forbindelse med forrang, konsekvenser af ikke at angive ønske om forrang i forbindelse med ansøgningen, procedure ved vurdering af ansøgernes forrang, herunder hvis der er flere ansøgere med forrang, end der er pladser, samt hvornår elevsammensætningen i zonen kan fraviges på en afdeling i forhold til særlige elevgrupper.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at følgende elevgrupper skal kunne opnå forrang: Profilelever, ansøgere til pre-ib, ansøgere til ASF-klasser, ansøgere til forlængede forløb (dvs. Team Danmark ansøgere, ansøgere til hf i kombination med landbrug/søfart, ansøgere, der samtidig er optaget på musikalsk grundkursus (MGK) eller på et uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske udtryksformer end musik som fx billedkunst), ansøgere med handicap (hovedsageligt fysiske handicap), ansøgere til sjældne studieretninger og kostelever. Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgere, som af en kommunal eliteidrætsorganisation eller en af KL udpeget kommunal instans er vurderet at have status som eliteidrætsudøver, skal kunne opnå forrang. For så vidt angår sjældne studieretninger vil der kunne fastættes regler om, hvilke studieretninger, der i relation til forrang vurderes at være sjældne, jf. lovforslagets § 4, nr. 2 og 3 og bemærkningerne hertil.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser, som er på forlængede forløb, fordi de på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis, jf. § 61, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, fremover kan få forrang til at blive optaget på en afdeling, som etablerer særlige klasser for elever på sådanne forløb. Derudover forventes der fastsat regler om, at ansøgere over 20 år skal kunne opnå forrang til at blive optaget på 2-årig hf på et voksenuddannelsescenter (VUC).

Børne- og undervisningsministeren vil med den foreslåede bestemmelse have mulighed for at tilføje yderligere elevgrupper, som kan opnå forrang, eller fjerne elevgrupper, så disse ikke længere kan opnå forrang, hvis dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at Børne- og Undervisningsministeriet vil kunne beslutte, at særlige elevgrupper i en begrænset periode kan opnå forrang, hvis det sker som led i et forsøg godkendt af ministeriet.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsens stk. 3, er det hensigten, at det kun er nogle forrangsgrupper, som i givet fald skal kunne opnå forrang til både deres 1. - og 2.-prioritet. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler herom. Det forventes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at ansøgere, som ønsker forrang til en afdeling med kostplads, ansøgere til en plads i en ASF-klasse og ansøgere over 20 år til 2-årig hf på et VUC, vil kunne opnå forrang til både deres 1. - og 2.-prioritet, forudsat begge prioriteter er henholdsvis kostafdelinger, ASF-klasser og VUC´er. Reglerne vil også kunne omfatte andre forrangsgrupper.

Børne- og undervisningsministeren vil også kunne fastsætte regler om, hvem der skal afgøre, om en ansøger kan få forrang. Det er hensigten at fastsætte regler om, at forrang for nogle elevgrupper afgøres af regionerne og for nogle elevgrupper af lederen på de afdelinger, som ansøgeren ønsker at få forrang til. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at andre instanser eller myndigheder skal kunne vurdere forrang for visse elevgrupper. Tillige vil der kunne fastsættes regler om, hvornår ansøgernes ansøgning senest skal være modtaget og underskrevet, for at have mulighed for kunne opnå forrang.

For så vidt angår muligheden for efter denne bestemmelse at fastsætte regler om forrang til sjældne studieretninger bemærkes, at der derudover også foreslås hjemmel til at kunne fastsætte regler om, hvilke studieretninger elever kan blive bundet til, hvis de har opnået forrang til en bestemt afdeling på grund af et ønske om en sjælden studieretning, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Sidstnævnte bestemmelser, som foreslås indsat i lov om de gymnasiale uddannelser, har således til formål at regulere binding til studieretninger, mens generelle regler om forrang til sjældne studieretninger vil blive fastsat efter denne bestemmelse, som foreslås indsat i den institutionelle lovgivning.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om opgørelse af transporttid. Det er bl.a. hensigten at fastætte regler om, hvordan offentlig transport skal afgrænses, herunder om der skal anvendes transporttid på cykel og/eller gang fra bopælen til det offentlige transportmiddel, og at der alene indgår transport, som kører i rutefart. Det er endvidere bl.a. hensigten at fastsætte regler om, på hvilken dag og hvilke tidspunkter, transporttiden skal beregnes, og hvad der lægges til grund, hvis der ikke kan beregnes en korrekt transporttid for en ansøger, fx fordi ansøgeren ikke har en kendt adresse, eller hvis ansøgeren oplyser at skulle skifte bopælsadresse efter ansøgningstidspunktet. Børne- og undervisningsministeren vil inden for rammerne af bestemmelsen løbende kunne justere reglerne, hvis det viser sig, at transporttiden kan beregnes på en mere hensigtsmæssig måde.

Fordeling af ansøgere vil ske med udgangspunkt i deres adresse i Folkeregisteret. Bestemmelsen vil tillige indebære, at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om håndtering af ansøgere, der forventer at flytte mellem fordelingen og uddannelsesstart m.v.

(Til § 11 h)

Efter gældende regler i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser skal institutioner med almengymnasiale uddannelser, der ikke har flere optagelsesberettigede ansøgere, end de har kapacitet til at optage på disse uddannelser, optage alle ansøgere. Er der flere ansøgere, der har angivet institutionen som 1.-prioritet, end institutionen har kapacitet til at optage, skal samtlige af institutionens modtagne ansøgninger, på nær de ansøgere, som kan optages forlods, sendes til områdets regionale fordelingsudvalg med henblik på fordeling af eleverne. Fordelingen i fordelingsudvalget sker først og fremmest under hensyntagen til, at ansøgernes ønsker imødekommes bedst muligt inden for en række fordelingskriterier. Det primære elevfordelingskriterium er afstanden mellem elevens bopæl og uddannelsessted. Det vil sige, at en ansøger går forud for andre ansøgere, der har længere afstand mellem bopælen og uddannelsesstedet end ansøgeren. Der kan gives forrang til forskellige elevgrupper, jf. afsnit 3.2.1. i de almindelige bemærkninger. Fordelingsudvalget kan derudover i helt særlige tilfælde, begrundet i lokale forhold, beslutte, at en institution optager et mindre antal ansøgere i stedet for andre ansøgere, der ellers ville skulle optages på institutionen efter hovedkriteriet om transportafstand. Erhvervsgymnasiale institutioner, der ikke har flere optagelsesberettigede ansøgere, end de har kapacitet til, skal optage alle. Erhvervsgymnasiale institutioner træffer indbyrdes aftale om fordeling af overskydende ansøgere.

Der er ikke i de gældende regler en sondring mellem elevfordeling i afstands- og fordelingszoner.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt. , at på institutioner og afdelinger i afstandszoner får alle ansøgere, som har prioriteret en institution eller afdeling som 1.-prioritet, reserveret en plads på institutionen eller afdelingen, hvis institutionen eller afdelingen ikke har flere 1.-prioritetsansøgere, end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil indebære, at der ved placering af ansøgere efter 1. pkt. kun tages udgangspunkt i de ansøgere, som har prioriteret afdelingen som 1.-prioritet. Hvis afdelingen samlet set har flere ansøgere, end den har kapacitet til at optage, så vil alle 1.-prioritetsansøgere fortsat få reserveret plads på afdelingen, hvis antallet af 1.-prioritetsansøgere ikke overstiger afdelingens kapacitet.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. , at hvis en institution eller afdeling i en afstandszone har flere 1. prioritetsansøgere, end den har kapacitet til, så får en ansøger, der har kortere transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, reserveret en foreløbig plads forud for en ansøger med længere transporttid.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., som regulerer, hvilke ansøgere der skal reserveres plads til, hvis afdelinger i afstandszoner er overansøgte, vil indebære, at det vil være de ansøgere, som har kortest transporttid, som først får reserveret plads inden for afdelingens fastsatte kapacitet. Transporttiden opgøres på baggrund af regler fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. den foreslåede § 11 g, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at hvis to eller flere ansøgere har samme transporttid, og der ikke er kapacitet til at reservere plads til dem alle på institutionen eller afdelingen, bliver der trukket lod om, hvilke ansøgere der får reserveret plads på institutionen eller afdelingen. Der vil blive knyttet et lodtrækningsnummer til hver prioritet (hvert uddannelsesønske), som vil finde anvendelse, hvis lodtrækning bliver aktuelt.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at ansøgere, som ikke får reserveret en foreløbig plads på deres 1.-prioritet, så vidt muligt fordeles til en plads på et efterfølgende prioriteret uddannelsesønske, jf. § 11 g, stk. 2. De ansøgere, som har længst transporttid, og som derfor ikke får reserveret plads på afdelingen, eller som taber lodtrækningen, vil således blive forsøgt placeret på deres 2.-prioritet efter samme principper, som gælder for 1.-prioritet og så fremdeles, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11 g, stk. 2. Ansøgernes ønsker vil således blive forsøgt opfyldt i prioriteret rækkefølge.

Det foreslås i stk. 1, 5. pkt., at 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fordeling af ansøgere til de efterfølgende prioriteter.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt. , at ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 1, får reserveret plads på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som 1.-prioritet, på en institution eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, dog indenfor maksimalt 60 minutter, jf. § 11 g, stk. 4.

Det kan forekomme, at en ansøger til afdelinger i afstandszoner ikke vil kunne få reserveret plads på en af sine prioriteter, fordi alle de prioriterede afdelinger er overansøgte, og andre ansøgere har kortere afstand til de pågældende afdelinger end ansøgeren selv.

I disse tilfælde vil det foreslåede indebære, at den centrale fordelingsmekanisme vil forsøge at placere ansøgeren på en ikke-prioriteret afdeling på den uddannelse, som ansøgeren har prioriteret som sin 1.-prioritet. Fordelingsmekanismen vil således ikke kunne placere ansøgeren på en ikke-prioriteret afdeling på en anden uddannelse end den, ansøgere har angivet som sin 1. prioritet – heller ikke selvom ansøgeren måtte have prioriteret den anden uddannelse som sin 2. eller en efterfølgende prioritet.

Den centrale fordelingsmekanisme vil kun kunne placere ansøgeren på en ikke-prioriteret afdeling, hvis den pågældende afdeling har ledig kapacitet, og hvis det er inden for maksimalt 60 minutters transporttid.

Hvis der er flere ikke-prioriterede afdelinger med ledig kapacitet inden for 60 minutters transporttid, vil fordelingsmekanismen som overvejende hovedregel reservere plads til ansøgeren på den afdeling, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til afdelingen.

Hvis der til en afdeling er en eller flere ansøgere med samme transporttid, og ingen af dem har prioriteret afdelingen, vil fordelingen blive afgjort ved lodtrækning.

Hvis der ikke er ledig kapacitet på en ikke-prioriteret afdeling på den uddannelse, ansøgeren har angivet på sin 1.-prioritet, inden for 60 minutters transporttid, vil det være ansøgerens bopælsregion, som skal finde en plads til ansøgeren, jf. den foreslåede § 11 j og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt. , at hvis institutionen eller afdelingen ligger i en fordelingszone, kan en ansøger kun få reserveret plads i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i.

Fordelingsmekanismen vil kunne placere ansøgeren på afdelinger i både afstands- og fordelingszoner. Det foreslåede vil indebære, at hvis der er tale om en afdeling i en fordelingszone, vil det være en forudsætning for at tildele ansøgeren plads der, at afdelingen har ledig kapacitet inden for den indkomstkategori, som ansøgeren tilhører, jf. den foreslåede § 11 i samt bemærkningerne dertil.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt. , at børne- og undervisningsministeren kan beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til en institution eller afdeling efter 1. pkt.

Hvis der er flere ikke-prioriterede afdelinger med ledig kapacitet inden for 60 minutters transporttid, vil fordelingsmekanismen som overvejende hovedregel reservere plads til ansøgeren på den afdeling, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til afdelingen. Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde vil kunne beslutte at afvige herfra, fordi der er enkelte institutioner eller afdelinger, hvor særlige forhold gør sig gældende, og hvor det på den baggrund ikke vil være meningsfuldt at fordele ansøgere til, hvis ansøgerne ikke selv har ønsket dette. Det kunne fx være en institution, som kun udbyder hf som et forlænget forløb, dvs. over tre år i stedet for to år, i kombination med landbrug/søfart eller lignende tilfælde. Det er forventningen, at der på uvm.dk vil blive offentliggjort en liste med de institutioner og afdelinger, som børne- og undervisningsministeren beslutter, at der ikke skal fordeles ansøgere til.

(Til § 11 i)

Efter gældende regler i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser skal institutioner med almengymnasiale uddannelser, der ikke har flere optagelsesberettigede ansøgere, end de har kapacitet til at optage på disse uddannelser, optage alle ansøgere. Er der flere ansøgere, der har angivet institutionen som 1.-prioritet, end institutionen har kapacitet til at optage, skal samtlige af institutionens modtagne ansøgninger, på nær de ansøgere, som kan optages forlods, sendes til områdets regionale fordelingsudvalg med henblik på fordeling af eleverne. Fordelingen i fordelingsudvalget sker først og fremmest under hensyntagen til, at ansøgernes ønsker imødekommes bedst muligt inden for en række fordelingskriterier. Det primære elevfordelingskriterium er afstanden mellem elevens bopæl og uddannelsessted. Det vil sige, at en ansøger går forud for andre ansøgere, der har længere afstand mellem bopælen og uddannelsesstedet end ansøgeren. Der kan gives forrang til forskellige elevgrupper, jf. afsnit 3.2.1. i de almindelige bemærkninger. Fordelingsudvalget kan derudover i helt særlige tilfælde, begrundet i lokale forhold, beslutte, at en institution optager et mindre antal ansøgere i stedet for andre ansøgere, der ellers ville skulle optages på institutionen efter hovedkriteriet om transportafstand. Erhvervsgymnasiale institutioner, der ikke har flere optagelsesberettigede ansøgere, end de har kapacitet til, skal optage alle. Erhvervsgymnasiale institutioner træffer indbyrdes aftale om fordeling af overskydende ansøgere.

Der er ikke i de gældende regler en sondring mellem elevfordeling i afstands- og fordelingszoner.

Det foreslås i § 11 i, stk. 1, 1. pkt. , at på institutioner eller afdelinger i fordelingszoner bliver kapaciteten på den enkelte uddannelse opdelt i tre dele.

Alle institutioner og afdelinger får tildelt en kapacitet, som er bestemmende for, hvor mange elever afdelingen kan optage på hver af de gymnasiale uddannelser, som er omfattet af den nye elevfordelingsmodel, jf. det foreslåede § 1, nr. 1 og 3, og bemærkningerne hertil. På afdelinger i fordelingszoner, som har flere gymnasiale uddannelser omfattet af den foreslåede elevfordelingsmodel, vil der for hver af disse uddannelsers fastsatte kapacitet blive fortaget en opdeling af kapaciteten i tre dele. Opdelingen sker administrativt i den centrale fordelingsmekanisme.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at en del af kapaciteten er forbeholdt ansøgere i lavindkomstkategorien, en del er forbeholdt ansøgere i mellemindkomstkategorien og en del er forbeholdt ansøgere i højindkomstkategorien.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 11 e, stk. 1, vil indkomstkategorierne være defineret på samme måde i hele landet, og en ansøger tilhører samme indkomstkategori uanset hvilken afdeling og uddannelse, ansøgeren søger.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at fordelingen af kapaciteten svarer til indkomstfordelingen i de tre indkomstkategorier for den pågældende uddannelse i den zone, institutionen eller afdelingen er beliggende i.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 11 d, stk. 2, vil hver zones elevsammensætning baseret på forældreindkomst skulle opgøres for hver uddannelse ved, hvor stor en andel af 1.-prioritetsansøgerne med bopæl i zonen, der ligger i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien. Eksempelvis kunne en zones elevsammensætning til stx være fordelt med 17 procent i lavindkomstgruppen, 48 procent i mellemindkomstgruppen og 35 procent i højindkomstgruppen, mens fordelingen i samme zone til 2-årig hf kunne være fordelt med 31 procent i lavindkomstkategorien, 55 procent i mellemindkomstkategorien og 14 procent i højindkomstkategorien.

I eksemplet ville kapaciteten på en afdeling i en fordelingszone med en fastsat kapacitet på 196 elever på stx-uddannelsen (svarende til 7 1.g. -klasser) og 84 elever på hf-uddannelsen (svarende til 3 1.hf-klasser) skulle inddeles i 33 elever i lavindkomstgruppen, 94 elever i mellemindkomstgruppen og 69 elever i højindkomstgruppen på stx-uddannelsen, og på hf-uddannelsen ville kapaciteten skulle inddeles i 26 elever i lavindkomstkategorien, 46 elever i mellemindkomstkategorien og 12 elever i højindkomstkategorien.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at en ansøger kun kan få reserveret plads i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i.

Det foreslåede stk. 1, 4. pkt., vil indebære, at en ansøger, som er placeret i lavindkomstgruppen, kun vil kunne få reserveret plads på en af lavindkomstpladserne på en afdeling i en fordelingszone. Hvis der ikke er flere ledige pladser i lavindkomstkategorien på den afdeling, lavindkomstansøgeren har søgt, vil fordelingsmekanismen forsøge at placere ansøgeren på en lavere prioriteret afdeling, også selv om ansøgerens højere prioriterede afdelinger måtte have ledige pladser i mellem- eller højindkomstkategorien.

Det foreslås i stk. 1, 5. pkt., at dette ikke gælder for Sankt Annæ Gymnasium. Det foreslåede stk. 1, 5. pkt., vil indebære, at der ved fordeling af ansøgere til Sankt Annæ Gymnasium ikke skal tages hensyn til, at elevsammensætningen på institutionen skal afspejle fordelingen mellem henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstgrupperne, som øvrige afdelinger i den zone, som Sankt Annæ Gymnasium pt. tilhører. Sankt Annæ Gymnasium vil således kunne få tildelt elever uafhængig af antallet af elevpladser i de tre indkomstkategorier.

Baggrunden for bestemmelsen er, at Sankt Annæ Gymnasium i dag er det eneste af de tre eksisterende profilgymnasier, som optager samtlige elever som profilelever, dvs. at alle optagne ansøgere har fået forrang til at blive optaget på institutionen, fordi de opfylder institutionens kriterier for at være profilelev.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at på institutioner eller afdelinger i fordelingszoner får alle ansøgere, som har prioriteret institutionen eller afdelingen som 1.-prioritet, reserveret en plads på institutionen eller afdelingen, hvis der ikke er flere ansøgere i den indkomstkategori, som ansøgeren tilhører, end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage i denne indkomstkategori.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis en institution eller afdeling har flere 1.-prioritetsansøgere, end den har plads til at optage inden for ansøgernes indkomstkategori, fordeles ansøgerne til institutionen eller afdelingen efter lodtrækning.

Bestemmelsen regulerer, hvilke ansøgere der skal reserveres plads til, hvis afdelinger i fordelingszoner er overansøgte i en eller flere af de tre indkomstkategorier, som kapaciteten vil blive inddelt i. Det foreslåede vil indebære, at den centrale fordelingsmekanisme vil trække lod mellem ansøgerne, hvis der er flere 1.-prioritetsansøgere i en indkomstkategori, end afdelingen har pladser til i denne kategori. Der vil blive knyttet et lodtrækningsnummer til hver prioritet (hvert uddannelsesønske), som vil finde anvendelse, hvis lodtrækning bliver aktuelt.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at ansøgere, som ikke får reserveret en foreløbig plads på deres 1.-prioritet, så vidt muligt fordeles til en plads på et efterfølgende prioriteret uddannelsesønske, jf. § 11 g, stk. 2. Det vil indebære, at de ansøgere, som taber lodtrækningen, vil blive forsøgt placeret på deres 2.-prioritet og så fremdeles.

Det foreslås i stk. 2, 4. pkt ., at 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fordeling af ansøgere til de efterfølgende prioriteter.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. , at ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 2, får reserveret plads på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som 1.-prioritet, på en institution eller afdeling med ledig kapacitet hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, dog indenfor maksimalt 60 minutter, jf. § 11 g, stk. 4.

Det vil kunne forekomme, at en ansøger til afdelinger i fordelingszoner ikke vil kunne få reserveret plads på nogen af sine prioriteter, fordi alle de prioriterede afdelinger er overansøgte i den indkomstkategori, ansøgeren tilhører, og fordi ansøgeren har tabt lodtrækningen om at få tildelt plads på alle de prioriterede afdelinger.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at den centrale fordelingsmekanisme i disse tilfælde vil forsøge at placere ansøgeren på en ikke-prioriteret afdeling på den uddannelse, som ansøgeren har prioriteret som sin 1.-prioritet. Fordelingsmekanismen vil således ikke kunne placere ansøgeren på en ikke-prioriteret afdeling på en anden uddannelse end den, ansøgere har angivet som sin 1.-prioritet, heller ikke selvom ansøgeren måtte have prioriteret den anden uddannelse som sin 2. eller en efterfølgende prioritet.

Hvis der er flere ikke-prioriterede afdelinger med ledig kapacitet inden for 60 minutters transporttid, vil fordelingsmekanismen reservere plads til ansøgeren på den afdeling, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til afdelingen, jf. dog 2. pkt.

Hvis der til en afdeling er to eller flere ansøgere med samme transporttid, og ingen af dem har prioriteret afdelingen, vil fordelingen blive afgjort ved lodtrækning.

Hvis der ikke er ledig kapacitet på en ikke-prioriteret afdeling på den uddannelse, ansøgeren har angivet på sin 1.-prioritet, inden for 60 minutters transporttid, vil det være ansøgerens bopælsregion, som skal finde en plads til ansøgeren, jf. den foreslåede § 11 j og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 3, 2 pkt., at hvis institutionen eller afdelingen er i en fordelingszone, kan en ansøger kun få reserveret plads i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i.

Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vil indebære, at den centrale fordelingsmekanisme kun vil kunne placere en ansøger på en ikke-prioriteret afdeling i en fordelingszone, hvis den pågældende afdeling har ledig kapacitet inden for den indkomstkategori, ansøgeren tilhører. Fordelingsmekanismen vil kunne placere ansøgeren på afdelinger i både afstands- og fordelingszoner. Hvis der er tale om en afdeling i en afstandszone, skal der ikke tages hensyn til ansøgerens indkomstkategori, jf. § 11 h samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan for enkelte institutioner eller afdelinger beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til disse institutioner eller afdelinger efter 1. pkt.

Hvis der er flere ikke-prioriterede afdelinger med ledig kapacitet inden for ansøgerens indkomstkategori inden for 60 minutters transporttid, vil fordelingsmekanismen reservere plads til ansøgeren på den afdeling, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til afdelingen. Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde vil kunne beslutte at afvige herfra, fordi der er enkelte institutioner eller afdelinger, hvor særlige forhold gør sig gældende, og hvor det på den baggrund ikke vil være meningsfuldt at fordele ansøgere til, hvis ansøgerne ikke selv har ønsket dette. Det kunne fx være en institution, som kun udbyder hf som et forlænget forløb, dvs. over tre år i stedet for to år, i kombination med landbrug/søfart eller lignende tilfælde. Det er forventningen, at der på uvm.dk vil blive offentliggjort en liste med de institutioner og afdelinger, som børne- og undervisningsministeren beslutter, at der ikke skal fordeles ansøgere til.

(Til § 11 j)

Der er ikke gældende bestemmelser om, at regionsrådet skal fordele ansøgere, som ikke bliver fordelt i den ordinære fordelingsproces.

Det foreslås, at det i en ny § 11 j, stk. 1, fastsættes, at regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler de ansøgere, som ikke er blevet fordelt i den centrale fordelingsmekanisme efter §§ 11 h og i.

Der forventes at være et antal ansøgere, som den centrale fordelingsmekanisme ikke kan fordele på en af ansøgernes prioriterede afdelinger eller på en ikke-prioriteret afdeling med den uddannelse, ansøgeren har prioriteret som sin 1.-prioritet inden for den maksimale transporttid på 60 minutter (’ufordelte ansøgere’). Det foreslåede vil indebære, at et er regionsrådene, som skal fordele disse ansøgere.

Det foreslås, at det i stk. 2, 1. pkt ., fastsættes, at fordelingen som nævnt i stk. 1, skal ske inden for rammerne af institutionernes eller afdelingernes kapacitet til en af ansøgerens prioriterede uddannelsesønsker eller til den uddannelse, ansøgeren har ønsket som 1.-prioritet, på en institution eller afdeling inden for 60 minutters transporttid.

Regionerne vil kun have mulighed for at fordele ansøgeren på en af dennes prioriterede uddannelsesønsker inden for rammerne af afdelingernes kapacitet, hvis der, efter den centrale elevfordelingsmekanisme har fordelt ansøgere, er opstået ledige pladser på en af ansøgerens prioriterede afdelinger. Det kan fx være tilfældet, hvis en ansøger, som i den centrale fordeling har fået tildelt en plads, efterfølgende er frafaldet pladsen.

Hvis der ikke er ledig kapacitet på en af ansøgerens prioriterede afdelinger, kan regionerne kun fordele ansøgeren på en ikke-prioriteret afdeling på den uddannelse, ansøgeren har angivet som sin 1.-prioritet. Regionerne vil således ikke kunne placere ansøgeren på en ikke-prioriteret afdeling på en anden uddannelse end den, ansøgeren har angivet som sin 1.-prioritet.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at regionsrådet kan hæve kapaciteten på en institution eller afdeling, hvis det er nødvendigt for at tildele disse ansøgere plads.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at regionerne kan hæve kapaciteten, hvis det er nødvendigt for at kunne tildele ansøgere plads på en af ansøgerne prioriteret afdeling eller på en afdeling på den højest prioriterede uddannelse inden for maksimal transporttid. Regionerne vil også kunne hæve kapaciteten i forbindelse med fordeling af disse ansøgere i de tre første år med modellen, selvom kapaciteten de tre første år vil blive fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. det foreslåede § 1, nr. 1.

Regionerne vil, i det omfang det er muligt, i forbindelse med overvejelse om at hæve en institutions eller en afdelings kapacitet ud over den fastsatte kapacitet, og i dialog med institutionen eller afdelingen, skulle tage hensyn til institutionens og afdelingens mulighed for at overholde reglerne om det fleksible klasseloft. Det er hensigten, at børne- og undervisningsministeren med hjemmel i den nuværende § 30 b, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 15 b, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, vil fastsætte regler, som giver mulighed for, at institutionen kan fravige det fleksible klasseloft på gennemsnitligt 28 elever, hvis regionerne ved fordeling af ansøgere og elever til institutionen eller afdelingen efter §§ 11 j og k, afviger fra den for institutionen fastlagte kapacitet på en måde, der gør det uforholdsmæssigt vanskeligt for institutionen at fastlægge en klassedannelse i overensstemmelse med § 30 b, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 15 b, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Samtidig vil de allerede bekendtgørelsesfastsatte fravigelsesmuligheder ligeledes kunne justeres inden for rammerne af de relevante lovbestemmelser, hvis det vurderes nødvendigt som følge af den nye elevfordelingsmodel.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at regionsrådet samarbejder med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne, hvis de nærmeste institutioner eller afdelinger fra ansøgerens bopæl ligger i en tilstødende region.

Regionsrådet skal ved placering af ansøgere, som ikke er blevet placeret i den centrale fordelingsmekanisme, tage hensyn til, at ansøgeren ikke får mere end 60 minutters transporttid, hvis ansøgeren placeres på en ikke-prioriteret afdeling. Hvis ansøgeren er bosat, så mulige afdelinger inden for 60 minutters transporttid ligger i andre regioner, er ansøgerens bopælsregion forpligtet til at samarbejde med den eller de tilstødende regioner om at finde plads til ansøgeren.

Det foreslås endvidere som stk. 3 , at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionregionsrådets fordeling af ansøgere, som ikke er blevet fordelt i den centrale fordelingsmekanisme.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om, hvilke kriterier, regionerne skal lægge vægt på, når de fordeler de ansøgere, som ikke er blevet fordelt i den centrale fordelingsmekanisme. Det er forventningen at fastsætte regler om, at regionerne skal tilstræbe at finde plads på den afdeling, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til afdelingen. Det er imidlertid også forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at regionerne kan lade andre hensyn veje tungere, herunder fx hensynet til afdelingernes klassedannelse og det fleksible klasseloft. Det er derimod ikke hensigten at fastsætte regler om, at regionerne skal tage hensyn til forældreindkomst, hvis regionerne fordeler ansøgere til afdelinger i fordelingszoner.

(Til § 11 k)

Der er ikke gældende bestemmelser om, at regionsrådet skal fordele ansøgere, som ikke er indgået i den ordinære fordelingsproces.

Det foreslås, at det i en ny § 11 k, stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at regionsrådet til og med første hele uge af november fordeler de ansøgere, hvis ansøgning ikke er indgået i fordelingsrunden efter §§ 11 h – 11 j, og de ansøgere og elever, som bliver optaget på eller skifter til en gymnasial uddannelse frem til og med første uge af november.

Fordeling af ansøgere efter de foreslåede bestemmelser i §§ 11 h – 11 j forudsætter, at ansøgernes ansøgninger er indgået i den centrale fordelingsrunde. Det forventes imidlertid, at der vil være en gruppe af ansøgere og elever, som ikke er blevet fordelt i den centrale fordelingsrunde, fx fordi de først har ansøgt om optagelse efter fordelingen, eller fordi de undervejs i optagelsesprocessen eller efterfølgende ombestemmer sig eller lignende.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil indebære, at regionsrådet vil skulle fordele disse ansøgere og elever til og med første hele uge af november måned. Første uge af november er foreslået som skæringstidspunkt, fordi det svarer til det tidspunkt, hvor grundforløbet afsluttes på de 3-årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen, jf. § 20, stk. 1 i lov om de gymnasiale uddannelser.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. , at 1. pkt. ikke gælder for ansøgere og elever, som bliver optaget på en afdeling efter § 14 eller § 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at regionerne ikke vil skulle fordele ansøgere, som bliver optaget efter § 14 i lov om de gymnasiale uddannelser. Denne bestemmelse regulerer elevers ret til at skifte uddannelse uden tab af tid inden afslutning af grundforløbet i en 3-årig gymnasial uddannelse, jf. den nærmere beskrivelse under gældende ret i de almindelige bemærkninger. Baggrunden for, at det foreslås, at disse elever ikke skal fordeles af regionerne, er, at § 14 i lov om de gymnasiale uddannelser giver eleverne en ret til, når visse forudsætninger er opfyldt, at skifte uddannelse, også selvom det samtidig indebærer skift af institution og afdeling. Ledelsen på den enkelte institution eller afdeling kan optage en sådan elev, hvis afdelingen har ledig plads inden for afdelingens fastsatte kapacitet.

Regionerne vil heller ikke skulle fordele de ansøgere og elever, som bliver optaget på eller skifter til en afdeling efter § 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser. Denne bestemmelse regulerer, hvornår ansøgere eller elever, som har fået reserveret en foreløbig plads eller er blevet endeligt optaget på en institution på en gymnasial uddannelse, kan skifte til en anden institution eller afdeling inden for samme uddannelse, jf. den nærmere beskrivelse under gældende ret. Baggrunden for, at disse elever foreslås ikke at skulle fordeles af regionen, er, at deres mulighed for at skifte er snævert afgrænset i bestemmelsen.

Det følger af regler uden for dette lovforslag, at det efter første uge i november vil være ledelsen på den enkelte institution eller afdeling, som kan optage en ansøger, hvis afdelingen har ledig plads inden for afdelingens fastsatte kapacitet. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, og § 1, nr. 3 (§ 8, stk. 8), at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes efterfølgende tilpasning af institutionernes og afdelingernes kapacitet, samt om procedure herfor. Det er hensigten at fastsætte regler om, at hvis afdelingen ikke har ledig plads inden for den fastsatte kapacitet, skal afdelingen rette henvendelse til regionerne, som vil skulle vurdere, om kapaciteten på afdelingen skal hæves, så den pågældende ansøger kan få plads, eller om ansøgeren skal henvises til en anden afdeling inden for maksimal transporttid på 60 minutter. Optagelse på afdelingen eller institutionen forudsætter herefter, at ledelsen på institutionen eller afdelingen vurderer, at ansøgeren opfylder forudsætningerne for at blive optaget efter reglerne i lov om de gymnasiale uddannelser. Tilsvarende gælder frem til og med første uge af november tillige for optagelse af en elev omfattet af § 14 eller 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis institutionerne ikke har plads inden for den fastsatte kapacitet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at fordelingen som nævnt i stk. 1 skal ske inden for institutionernes eller afdelingernes kapacitet til en af ansøgernes eller elevernes prioriterede uddannelsesønsker eller til den uddannelse, ansøgeren eller eleven har ønsket som 1.-prioritet, på en institution eller afdeling inden for 60 minutters transporttid.

Regionerne vil så vidt muligt skulle fordele ansøgerne og eleverne til ledige pladser inden for de enkelte afdelingers fastsatte kapacitet. Det vil være regionerne, der vurderer, hvilken afdeling disse ansøgere og elever skal fordeles til. Regionerne vil herunder kunne tage hensyn til ansøgerens eller elevens eventuelt ønskede prioriteter. Ansøgeren er imidlertid ikke sikret en plads på en ønsket prioritet, heller ikke selvom der måtte være plads på en prioriteret afdeling.

Regionerne vil ved fordelingen af eftertilmeldere, som er 20 år eller over, og som har søgt 2-årig hf på et VUC, skulle tilstræbe at fordele dem til et VUC inden for 60 minutters transporttid, i det omfang det er muligt. Disse ansøgere vil ikke være sikret en plads på et VUC, hvis det ikke er muligt for regionerne at tildele dem en sådan plads.

Regionerne vil ikke skulle tage hensyn til forældreindkomst, hvis de fordeler ansøgere til afdelinger i fordelingszoner. Hvis ansøgeren eller eleven ikke får plads på en prioriteret afdeling, vil regionerne inden for den maksimale transporttid på 60 minutter skulle fordele ansøgeren eller eleven til en afdeling med den uddannelse, som ansøgeren eller eleven har prioriteret som 1.-prioritet. Regionerne vil således ikke kunne placere ansøgeren på en ikke-prioriteret afdeling på en anden uddannelse end den, ansøgere har angivet som sin 1.-prioritet.

Regionerne vil løbende fordele disse ansøgere og elever indtil første hele uge af november, dog tidligst fra primo juni, hvor fordelingen efter §§ 11 h-j er afsluttet, og regionerne har overblik over, hvilke afdelinger der har ledig kapacitet.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at regionsrådet kan hæve kapaciteten på en institution eller afdeling, hvis det er nødvendigt for at tildele disse ansøgere og elever plads.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at regionsrådet, efter det har fyldt eventuelle ledige pladser op inden for de kapaciteter, som afdelingerne har fået fastsat, kan hæve kapaciteten med det nødvendige antal elever på en eller flere afdelinger, hvis det er nødvendigt for at tildele disse ansøgere og elever plads inden for maksimal transporttid. Regionerne vil, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt i forhold til den samlede kapacitetsfastsættelse på afdelingerne i regionen, bl.a. kunne tage hensyn til at samle flere af disse ansøgere og elever på en eller flere bestemte afdelinger, så de pågældende afdelinger får så mange elever, at afdelingen kan få grundlag for at oprette en ekstra klasse på afdelingen. Børne- og Undervisningsministeriet vil kunne stille de nødvendige oplysninger til rådighed for regionerne, så regionerne allerede i forbindelse med fastsættelse af kapacitet på de enkelte afdelinger vil kunne gå i dialog med udvalgte institutioner med henblik på at sikre, at der efterfølgende kan sikres tilstrækkelig kapacitet på de institutioner, som erfaringsmæssigt har en stor andel af disse ansøgere og elever. Regionerne vil også kunne hæve kapaciteten i forbindelse med fordeling af disse elever i de tre første år med modellen, selvom kapaciteten de tre første år vil blive fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. det foreslåede § 1, nr. 1.

Regionerne vil endvidere, i det omfang det er muligt, i forbindelse med overvejelse om at hæve en afdelings kapacitet ud over den fastsatte kapacitet, skulle tage hensyn til institutionens og afdelingens mulighed for at overholde reglerne om det fleksible klasseloft. Som det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 11 j, er det hensigten, at børne- og undervisningsministeren vil fastsætte regler, som giver mulighed for, at institutionen kan fravige det fleksible klasseloft på gennemsnitligt 28 elever, hvis regionen ved fordeling af ansøgere og elever til institutionen eller afdelingen efter §§ 11 j og 11 k, afviger fra den for institutionen fastlagte kapacitet på en måde, der gør det uforholdsmæssigt vanskeligt for institutionen at fastlægge en klassedannelse i overensstemmelse med reglerne om det fleksible klasseloft. Samtidig vil de allerede bekendtgørelses fastsatte fravigelsesmuligheder ligeledes inden for rammerne af de relevante lovbestemmelser kunne justeres, hvis det vurderes nødvendigt som følge af den nye elevfordelingsmodel.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at regionsrådet samarbejder med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne og eleverne, hvis de nærmeste institutioner eller afdelinger fra ansøgerens og elevens bopæl ligger i en tilstødende region. Regionsrådet skal ved placering af ansøgere og elever, som ikke er indgået i den centrale fordelingsmekanisme, tage hensyn til, at ansøgeren ikke får mere end 60 minutters transporttid, hvis ansøgeren placeres på en ikke-prioriteret afdeling. Hvis ansøgeren er bosat, så mulige afdelinger inden for 60 minutters transporttid ligger i andre regioner, er ansøgerens bopælsregion forpligtet til at samarbejde med den eller de tilstødende regioner om at finde plads til ansøgeren.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Af § 12, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at regionsrådet efter bestemmelserne i stk. 2-4 har til opgave i samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen henholdsvis hf-eksamen.

Af stk. 2, fremgår det, at regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af lederne af de private institutioner for gymnasial uddannelse i det pågældende geografiske område. Elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene efter 2. pkt., udpeger i forening en repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget kan bestemme, at lederne af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget.

Af stk. 3 fremgår det, at fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse, jf. dog § 12 a.

Af stk. 4 fremgår det, at regionsrådet stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.

Af § 12, stk. 5, fremgår det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. dog § 12 a.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, A, L 183 som fremsat, side 6078, fremgår det, at undervisningsministeren – som i den gældende lovgivning – får bemyndigelse til at fastsætte regler om fordelingen af elever mellem institutionerne og om elevfordelingsudvalg. Bemyndigelsen tænkes som udgangspunkt anvendt til at opretholdelse af de nugældende regler om fordelingen af elever og kursister.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 314 af 30. marts 2020 om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser. Af § 33 i bekendtgørelsen fremgår mulighederne for at anmode fordelingsudvalget om genoptagelse af ansøgningen, og af § 34 fremgår mulighederne for klage over retlige spørgsmål i forbindelse med fordelingsudvalgets afgørelse i genoptagelsessagen til regionsrådet.

Det foreslås, at § 12 affattes således, at det af § 12, stk. 1, fremgår, at regionsrådet efter anmodning fra en ansøger eller forældremyndighedens indehaver genoptager sin behandling af ansøgningen med henblik på vurdering af, om der er grundlag for at give ansøgeren helt eller delvist medhold. Anmodning om genoptagelse skal indgives seneste 10 kalenderdage efter afgørelsen om den foreløbige plads er modtaget.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil indebære en mulighed for ansøger eller forældremyndighedens indehaver til at få behandlingen af en ansøgning genoptaget. Regionsrådet forestår genbehandlingen. Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil indebære en frist på ti kalenderdage for at anmode om genoptagelse af behandlingen af ansøgningen. Efter de to uger vil muligheden for at anmode om genoptagelse bortfalde.

Med stk. 2 foreslås det, at Regionsrådets afgørelse om den foreløbige plads af ansøgeren eller ansøgerens forældremyndighedsindehaver kan påklages til børne- og undervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet). Påklage kan ikke finde sted, før genvurdering som nævnt i stk. 1 har fundet sted. Klagen skal indgives senest 10 kalenderdage efter afgørelsens modtagelse til det regionråd, der har truffet afgørelsen med henblik på regionsrådets vurdering af, om der er grundlag for at meddele helt eller delvist medhold.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil indebære en mulighed for, at ansøgeren eller ansøgerens forældremyndighedsindehaver kan klage over regionsrådets afgørelse om den foreløbige plads. Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at det er en forudsætning for at klage, at genvurdering som nævnt i stk. 1 har fundet sted. Det foreslåede stk. 1, 3. pkt., vil indebære en frist på ti kalenderdage efter, at ansøgeren har modtaget afgørelsen, for at klage. Efter de ti kalenderdage vil muligheden for at klage bortfalde. Klagen skal sendes til regionsrådet, men stiles til børne- og undervisningsministeren.

Med stk. 3 foreslås det, at regionsrådet, hvis regionsrådet ikke imødekommer klagen fuldt ud, senest 6 kalenderdage efter klagens indgivelse skal videresende klagen til børne- og undervisningsministeren. Klagen skal ved videresendelsen til børne- og undervisningsministeren være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens afgørelse, og en udtalelse fra regionsrådet med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil indebære en forpligtelse til for regionsrådet at videresende klagen til børne- og undervisningsministeren, hvis ikke regionsrådet imødekommer klagen fuldt ud. Hvis regionsrådet giver klageren medhold, meddeler regionsrådet klager det.

Det foreslåede stk. 3., 2. pkt., vil indebære en forpligtelse for regionsråde til at udarbejde en udtalelse med bemærkninger til sagen og klagepunkterne, hvis klagen ikke imødekommes ud, og klagen på den baggrund skal videresendes til børne- og undervisningsministeren. Med udtalelsen sigtes der til afgørelsen i genoptagelsessagen med evt. supplerende oplysninger.

Ved videresendelsen til børne- og undervisningsministeren skal klagen foruden regionsrådets udtalelse med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens afgørelse.

Med stk. 4 foreslås det, at når regionsrådet videresender klagen til børne- og undervisningsministeren, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til ansøgeren eller ansøgerens forældremyndighedsindehaver med en frist for at afgive bemærkninger til børne- og undervisningsministeren på 5 dage fra modtagelsen.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære en forpligtelse for regionsrådet til at give ansøgeren eller ansøgerens forældremyndighedsindehaver lejlighed til at kommentere på regionsrådets udtalelse inden for en frist på fem kalenderdage. Ansøgeren eller ansøgerens forældremyndighedsindehaver sender deres bemærkninger til børne- og undervisningsministeren.

Med stk. 5 foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan træffe afgørelse om fastholdelse af regionsrådets afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for ansøgeren eller om hjemvisning af sagen til regionsrådets fornyede behandling.

Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan træffe afgørelse om fastholdelse af regionsrådets afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for ansøgeren eller om hjemvisning af sagen til regionsrådets fornyede behandling. Børne- og undervisningsministeren vil ikke kunne ændre afgørelsen til ulempe for ansøgeren.

Med stk. 6 foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan efterprøve retlige spørgsmål.

Det forslåede stk. 6 vil indebære en afgrænsning af de spørgsmål, som børne- og undervisningsministeren vil kunne forholde sig til. Med retlige spørgsmål menes, hvis der med afgørelsen er tilsidesat regler for elevfordelingen og uddannelsen, regler i forvaltningsloven ikke er overholdt, eller de almindelige forvaltningsretlige principper m.v. ikke er fulgt. Børne- og undervisningsministeren vil således ikke forholde sig til skønsmæssige forhold, herunder udfaldet af en lodtrækning.

Uanset udfaldet af genoptagelsessag eller klage, så vil den samlede elevfordelingsproces, dvs. fordelingsmekanismen, jf. de foreslåede §§ 11 g-i i lovforslagets § 1, nr. 7, ikke blive kørt igen. Regionsrådet vil dog, jf. det foreslåede § 8, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 1, og § 8, stk. 8 i lovforslagets § 1, nr. 3, kunne hæve kapaciteten på en afdeling, hvis udfaldet af genoptagelsen er, at ansøgeren skal have plads på en konkret afdeling, der ikke har ledige pladser inden for den fastsatte kapacitet. Tilsvarende gælder, hvis ansøgeren får medhold i sin klage og afgørelsen munder ud i, at ansøgeren skal have plads på en konkret afdeling, der ikke har ledige pladser inden for den fastsatte kapacitet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Af § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen voksen m.v. fremgår det, at en institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, forpligtende skal samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om de gymnasiale uddannelser. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elevfordeling, jf. § 12, og i øvrigt omfatter samarbejde med regionsrådet og med andre institutioner om koordinering efter § 10, stk. 1.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at regionsrådet efter indstilling fra institutionerne godkender de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter stk. 1 og 2, kan rådet påbyde bestemte institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med hinanden.

Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.

Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.

Det foreslås, at § 14 affattes således, at det af stk. 1 , fremgår, at en institution, der udbyder den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen, uddannelse til merkantil studentereksamen, uddannelse til teknisk studentereksamen eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen skal indgå i et eller flere gymnasiesamarbejder med andre institutioner, der udbyder en af disse uddannelser. En institution omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser med udbud af den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelse til hf-eksamen kan deltage i samarbejdet i det omfang regionsrådet vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære en pligt for institutioner, der er godkendt til at udbyde den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen, uddannelsen til teknisk studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen til at indgå i gymnasiesamarbejdet med institutioner, der er godkendt til at udbyde en af disse uddannelser. Dette gælder således også VUC'er, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen. Institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser med udbud af den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelse til hf-eksamen gives mulighed for at deltage i samarbejdet i det omfang, de ønsker dette, og i det omfang regionsrådet vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Med stk. 2 foreslås det, at gymnasiesamarbejdet nedsættes af regionsrådet, og at institutionerne inddrages i at fastsætte samarbejdets geografiske afgrænsning i den enkelte region.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at det er regionsrådet, der nedsætter gymnasiesamarbejdet, og som med inddragelse af de omfattede institutioner fastsætter, hvordan samarbejdet geografisk skal afgrænses i den enkelte region. Samarbejdet skal omfatte alle institutioner og afdelinger inden for et geografisk område, hvor uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand, herunder også i forhold til de unge uddannelsessøgendes bopæl. En institution skal indgå i flere samarbejder, hvis den har afdelinger beliggende i flere geografiske områder.

Med stk. 3 foreslås det, at gymnasiesamarbejdet består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet samt 1 repræsentant for hver institution eller afdeling i det geografiske område. Regionsrådet har formandskabet for gymnasiesamarbejdet og stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at gymnasiesamarbejdet består af en-to repræsentanter for regionsrådet samt en repræsentant for hver institution i det geografiske område. Hvis institutionen har flere afdelinger, deltager én repræsentant for institutionen pr. afdeling i det geografiske område. Regionsrådet har formandskabet og stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed. Herved rammesættes kredsen af deltagere i gymnasiesamarbejdet og den formelle organisering af gymnasiesamarbejdet.

Med stk. 4 foreslås det, at regionsrådets koordinering skal omfatte koordinering af et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag, og i øvrigt understøtte regionrådets koordinering af den samlede indsats, jf. § 10, stk. 1. Herudover fastsætter regionsrådet det nærmere indhold af gymnasiesamarbejdet.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at regionrådet fastsætter det nærmere indhold af samarbejdet. Samarbejdet skal dog omfatte koordinering af et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag. Samtidig skal samarbejdet understøtte regionsrådets koordinering af den samlede indsats, jf. loven § 10, stk. 1. Regionsrådet fastsætter som anført rammerne for samarbejdet, og der vil således kunne samarbejdes om andre spørgsmål end de ovenfor anførte. Samarbejdet vil fx tillige kunne omfatte drøftelser af ansøgninger om særlige profiler, transportforbindelser, information om uddannelser, vejledning og kvalitetsudvikling mv. Samarbejdet har en koordinerende funktion og er rådgivende i forhold til regionsrådet og regionsrådets beslutninger.

Og endelig med stk. 5 foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om gymnasiesamarbejder og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelse efter stk. 2-4

Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om gymnasiesamarbejdet og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter det foreslåede stk. 2-4. Børne- og undervisningsministeren vil således kunne fastsætte vilkår for samarbejdet. Bemyndigelsen tænkes først og fremmest anvendt til fastsættelse af proceduremæssige bestemmelser for samarbejdet. Bemyndigelsen tænkes således ikke anvendt til at fastsætte regler om de geografiske områders størrelse eller afgrænsning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Af § 30, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at der på de årlige finanslove kan fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser og på baggrund af andelen af frafaldstruede elever samt for antal elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens første år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse.

Det foreslås, at "samt for antal elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens første år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse" udgår.

Det foreslåede vil indebære, at den materielle hjemmel til udbetaling af henvisningstaxameter til gymnasiale institutioner udgår af lovteksten. Forslaget er af ordensmæssig karakter, idet henvisningstaxametret på finansloven for 2022 er fastsat til 0 kr. Det foreslåede er således i overensstemmelse med beløbsfastsættelsen på Finansloven. Institutionerne vil således ikke fremover kunne blive kompenseret for det taxametertilskud, institutionen ikke vil få, når en elev falder fra en gymnasial uddannelse (stx, htx, hh og hf) før tælledag for i stedet at påbegynde en erhvervsuddannelse, og således reelt henvises videre i uddannelsessystemet.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvori det foreslås, at henvisningstaxametret ophæves i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det henvises i øvrigt til afsnit 3.8. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Af § 53, stk. 1 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at blandt andet mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet, skal fastsættes i indsatsaftalen. Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan nedlægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgående indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af § 6. Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institution i medfør af stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte, sammenlagte eller spaltede institution.

Det foreslås, at der efter § 53 indsættes en § 53 a, stk. 1, hvoraf fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvis institutionen eller en afdeling under institutionen i tre på hinanden følgende år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den pågældende gymnasiale ungdomsuddannelse.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan give en institution et pålæg om at udarbejde en genopretningsplan, hvis det konstateres, at institutionen eller en af dens afdelinger i en periode på tre år ikke formår at tiltrække en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den pågældende uddannelse. Der vil blive taget udgangspunkt i den enkelte uddannelse, opgjort år for år og for den enkelte afdeling. I beslutningen om at iværksætte en genopretningsplan og evt. efterfølgende beslutning om nedlæggelse, jf. det foreslåede stk. 3, vil der kunne indgå overvejelser om andelen af eftertilmeldere på institutionen, hvorved der kan være en større søgning til afdelingen end andelen af 1.-prioritetsansøgere umiddelbart vil indikere.

Det foreslås som stk. 2, at genopretningsplanen skal indeholde konkrete mål og indsatser for genopretningen.

Med det foreslåede stk. 2 fastsættes målene for den indholdsmæssige ramme for genopretningen via konkrete mål og indsatser. Heri kan indgå vurdering af campusdannelse, fagudbud, ansøgning om nye udbud på samme adresse, tættere samarbejde med folkeskolerne i området, samarbejde om lærerkræfter eller andet. En institution, der skal udarbejde en genopretningsplan vil – med afsæt i institutionens egne databaserede analyser og strategiske refleksioner – skulle fastsætte en række mål, der skal være styrende for de indsatser og initiativer, som institutionen planlægger at iværksætte for at imødegå det aktuelle udfordringsbillede, som tegnes. Det skal fremgå af planen, hvordan indsatserne forventes implementeret (tidsplan) samt hvordan planens enkelte elementer forventes organisatorisk forankret, og hvordan medarbejdere samt elever og kursister inddrages. Derudover skal det angives, hvordan der i løbet af perioden bliver evalueret og fulgt op på indsatserne og initiativerne. De mål og indsatser, der arbejdes med, skal bidrage til at styrke den faglige udvikling samt lærings- og studiemiljøet som helhed. Endvidere kan det indgå som en del af genopretningen, at der iværksættes indsatser med fokus på faglig udvikling og pædagogiske tiltag samt indsatser til forbedring af læringsmiljø og elevtrivsel.

Det foreslås endvidere som stk. 3, at børne- og undervisningsministeren efter høring af regionsrådet, jf. § 11, stk. 2, kan nedlægge en institution eller en afdeling, hvis institutionen eller afdelingen senest to år efter genoprettelsesplanens iværksættelse ikke opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere til den pågældende gymnasiale uddannelse på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren efter høring af regionsrådet kan nedlægge en institution. Hvor der er tale om en institution med flere afdelinger eller uddannelsesudbud, vil et udbud såvel som en afdeling kunne nedlægges. Det er en forudsætning for nedlæggelsen, at regionsrådet er blevet hørt, og at institutionen i en periode på tre år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet, og at institutionen de efterfølgende to år ved at iværksætte tiltag ikke har formået at tiltrække 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet. En evt. nedlæggelse af en institution, afdeling eller et udbud efter denne bestemmelse vil således første gang kunne komme på tale fra skoleåret 2028/2029. Institutionen vil blive hørt som led i børne- og undervisningsministeriets sagsoplysning. Ministeren vil på baggrund af regionens indstilling kunne træffe beslutning om at nedlægge institutionen, afdelingen eller udbuddet, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset om regionen har indstillet, at institutionen, afdelingen eller udbuddet nedlægges eller ikke nedlægges. I praksis vil nedlæggelse af et uddannelsesudbud ske i form af tilbagekaldelse af udbudsgodkendelsen.

Det foreslås endelig som stk. 4, at nedlægges en institution eller en afdeling i medfør af stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution eller afdeling.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at hvis børne- og undervisningsministeren nedlægger en institution efter stk. 3, så vil børne- og undervisningsministeren kunne pålægge en eller flere andre institutioner, at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution. Af hensyn til eleverne, vil der i relevant omfang være tale om institutioner i den nedlagte institutions nærområde.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvori det foreslås at regionsrådet skal have en indstillingspligt til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution indstilles nedlagt som følge af for få 1.-prioritetsansøgere.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets §1, nr. 6, § 2, nr. 2 og 9, og afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Af § 19, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at staten kan yde tilskud på baggrund af antal elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens første år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse. Taksten fastsætte på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelse for og beregning af tilskud på baggrund af henviste elever.

Det foreslås, at § 19, stk. 6, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at den materielle hjemmel til udbetaling af henvisningstaxameter til gymnasiale institutioner udgår af lovteksten. Forslaget er af ordensmæssig karakter, idet henvisningstaxametret på Finansloven for 2022 er fastsat til 0 kr. Det foreslåede er således i overensstemmelse med beløbsfastsættelsen på Finansloven. Institutionerne vil således ikke fremover kunne blive kompenseret for det taxametertilskud, institutionen ikke vil få, når en elev falder fra en gymnasial uddannelse (stx, htx, hhx og hf) før tælledag for i stedet at påbegynde en erhvervsuddannelse, og således reelt henvises videre i uddannelsessystemet.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvori det foreslås, at henvisningstaxametret udgår af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det henvises i øvrigt til afsnit 3.8. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Af § 30 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at blandt andet mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet skal fastsættes i indsatsaftalen. Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan nedlægge en institution, jf. § 2, stk. 2, hvis den ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgående indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af § 4. Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institution i medfør af stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte, sammenlagte eller spaltede institution.

Det foreslås, at der efter § 30 b indsættes en § 30 c, hvoraf det af stk. 1 fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvis institutionen eller en afdeling under institutionen i tre på hinanden følgende år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den pågældende gymnasiale ungdomsuddannelse.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan give en institution et pålæg om at udarbejde en genopretningsplan, hvis det konstateres, at institutionen eller en af dens afdelinger i en periode på tre år ikke formår at tiltrække en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den pågældende uddannelse. Der vil blive taget udgangspunkt i den enkelte uddannelse, opgjort år for år og på den enkelte afdeling. I beslutningen om at iværksætte en genopretningsplan og evt. efterfølgende beslutning om nedlæggelse, jf. det foreslåede stk. 3, vil der kunne indgå overvejelser om andelen af eftertilmeldere på institutionen, hvorved der kan være en større søgning til afdelingen end andelen af 1.-prioritetsansøgere umiddelbart vil indikere.

Det foreslås som stk. 2, at genopretningsplanen skal indeholde konkrete mål og indsatser for genopretningen.

Med det foreslåede stk. 2 fastsættes målene for den indholdsmæssige ramme for genopretningen via konkrete mål og indsatser. Heri kan indgå vurdering af campusdannelse, fagudbud, ansøgning om nye udbud på samme adresse, tættere samarbejde med folkeskolerne i området, samarbejde om lærerkræfter eller andet. En institution, der skal udarbejde en genopretningsplan vil – med afsæt i institutionens egne databaserede analyser og strategiske refleksioner – skulle fastsætte en række mål, der skal være styrende for de indsatser og initiativer, som institutionen planlægger at iværksætte for at imødegå det aktuelle udfordringsbillede, som tegnes. Det skal fremgå af planen, hvordan indsatserne forventes implementeret (tidsplan) samt hvordan planens enkelte elementer forventes organisatorisk forankret, og hvordan medarbejdere samt elever og kursister inddrages. Derudover skal det angives, hvordan der i løbet af perioden bliver evalueret og fulgt op på indsatserne og initiativerne. De mål og indsatser, der arbejdes med, skal bidrage til at styrke den faglige udvikling samt lærings- og studiemiljøet som helhed. Endvidere kan det indgå som en del af genopretningen, at der iværksættes indsatser med fokus på faglig udvikling og pædagogiske tiltag samt indsatser til forbedring af læringsmiljø og elevtrivsel.

Det foreslås endvidere som stk. 3, at børne- og undervisningsministeren efter høring af regionsrådet, jf. § 34 b, stk. 2, kan nedlægge en institution eller en afdeling, hvis institutionen eller afdelingen senest to år efter genoprettelsesplanens iværksættelse ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere til den pågældende gymnasiale uddannelse på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren efter høring af regionsrådet kan nedlægge en institution. Hvor der er tale om en institution med flere afdelinger eller uddannelsesudbud, vil et udbud såvel som en afdeling kunne nedlægges. Det er en forudsætning for nedlæggelsen, at regionsrådet er blevet hørt, og at institutionen i en periode på tre år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet, og at institutionen de efterfølgende to år ved at iværksætte tiltag ikke har formået at tiltrække 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet. En evt. nedlæggelse af en institution, afdeling eller udbud efter denne bestemmelse vil således første gang kunne komme på tale fra skoleåret 2028/2029. Institutionen vil blive hørt som led i børne- og undervisningsministeriets sagsoplysning. Ministeren vil på baggrund af regionens indstilling kunne træffe beslutning om at nedlægge en institution, afdeling eller udbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset om regionen har indstillet, at institutionen, afdelingen eller udbuddet nedlægges eller ikke nedlægges. I praksis vil nedlæggelse af et uddannelsesudbud ske i form af tilbagekaldelse af udbudsgodkendelsen.

Det foreslås endelig som stk. 4, at nedlægges en institution eller en afdeling i medfør af stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution eller afdeling.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at hvis børne- og undervisningsministeren nedlægger en institution efter stk. 3, så vil børne- og undervisningsministeren kunne pålægge en eller flere andre institutioner, at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution. Af hensyn til eleverne, vil der i relevant omfang være tale om institutioner i den nedlagte institutions nærområde.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 9, hvori det foreslås at regionsrådet skal have en indstillingspligt til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution indstilles nedlagt som følge af for få 1.-prioritetsansøgere.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets §1, nr. 6 og nr. 11, og afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Kapiteloverskriften til kapitel 6 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse lyder samarbejde og rådgivning.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 ændres, således at "og rådgivning" ændres til "rådgivning og elevfordeling m.m."

Der er med "rådgivning og elevfordeling m.m." tale om en ordensmæssig tilføjelse til overskriften af "elevfordeling m.m.", idet kapitlet også indeholder henvisning til bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Af § 34 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge og voksne i regionen. Af 2. pkt. fremgår det, at regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse.

Det foreslås, at der efter 1. pkt. i § 34 a, stk. 1 , som nyt pkt. indsættes, at regionsrådet endvidere koordinerer fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Det foreslåede vil indebære, at regionsrådenes opgave med at koordinere elevfordelingen på gymnasieområdet, nu også omfatter institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Regionerne har hidtil haft til opgave i samarbejde med institutionerne at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen henholdsvis hf-eksamen, herunder ved at nedsætte såkaldte fordelingsudvalg. Med nærværende lovforslag afskaffes disse udvalg. Det har ikke med elevfordelingsaftalen været hensigten at ændre på, at regionerne har opgaven med at koordinere elevfordelingen. Regionsrådets koordineringsopgave justeres derfor som følge af elevfordelingsaftalen.

Det, at koordineringsopgaven med elevfordeling foreslås indarbejdet i § 34 a er udtryk for, at kapacitetsfastsættelse og elevfordeling er to tætforbundne opgaver. Der er tale om en justeret videreførelse af regionernes opgave med at koordinere elevfordelingen, som den hidtil har været efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, idet opgaven for regionsrådene fremover primært vil bestå af fastsættelse af de enkelte afdelingers kapacitet efter de tre første år, tilpasning af afdelingernes kapacitet undervejs i optagelsesprocessen, når der er behov herfor, fordeling af ansøgere, som ikke bliver fordelt af den centrale fordelingsmekanisme og i et begrænset omfang de ansøgere og elever, som ikke har indgået i den centrale fordelingsmekanisme, samt vurdering af forrang for visse elevgrupper. Hertil kommer opgave med at kommunikere til elever og forældre om, hvordan fordelingsmekanismen fungerer.

Det foreslåede har sammenhæng med det foreslåede § 1, nr. 5, hvor tilsvarende punktum foreslås indarbejdet i § 10 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Af § 34 a, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at de institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte ungdomsuddannelser i regionen, samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering.

Det foreslås, at "de i stk. 5, nr. 3-5 nævnte ungdomsuddannelser" ændres til: "den i stk. 5, nr. 5, nævnte ungdomsuddannelse" i bestemmelsen.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen fremover alene omfatter samarbejdet omkring grundforløbene i erhvervsuddannelserne. Samarbejdet mellem regionsråd og institutioner omkring de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser rykkes med det foreslåede § 2, nr. 6, til at skulle foregå i de i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede gymnasiesamarbejder.

Det foreslåede har sammenhæng med og er en konsekvens af det foreslåede § 1, nr. 9, hvorved de forpligtende samarbejder erstattes af gymnasiesamarbejdet. Samtidig bliver de erhvervsgymnasiale uddannelser som noget nyt omfattet af de kommende regler for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil og afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Af § 34 a, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser og regionsrådet dog foregår gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at henvisningen i bestemmelsen til stk. 5, nr. 1-2, ændres til nr. 1-4, og at forpligtende samarbejder ændres til gymnasiesamarbejdet.

Det foreslåede vil indebære, at samarbejdet for regionsråd og institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse omkring de gymnasiale ungdomsuddannelser, herunder nu også de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser, vil skulle foregå gennem de i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede gymnasiesamarbejder.

Det foreslåede har sammenhæng med og er en konsekvens af det foreslåede § 1, nr. 9, hvorved de forpligtende samarbejder erstattes af gymnasiesamarbejdet. Samtidig bliver de erhvervsgymnasiale uddannelser som noget nyt omfattet af de kommende regler for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil og afsnit 3.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at § 8, stk. 2, § 11, § 12, § 12 a og § 12 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås, at § 34 a, stk. 6, justeres, således at »§ 8, stk. 2, § 11, § 12, § 12 a og 12 b« ændres til: »§ 8, stk. 2-4 og 6, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og § 12 b om elevfordeling«, og at der i bestemmelsen efter »hf-eksamen« indsættes »samt uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen«.

Det foreslåede vil via en henvisning fra lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til bestemmelser om kapacitetsfastsættelse, kapacitetsflytning og elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse indebære, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) omfattes af samme regelgrundlag som de almengymnasiale uddannelser (stx og 2-årig hf) i forhold til kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. Elever, der søger de erhvervsgymnasiale uddannelser, vil således fremadrettet indgå i den centrale elevfordeling, og institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af de erhvervsgymnasiale uddannelser vil fremadrettet ikke frit kunne optage elever til de erhvervsgymnasiale uddannelser, men vil være underlagt kapacitetsstyring og den centrale elevfordelingsmodel, jf. afsnit 3.1. og 3.2. i de almindelige bemærkninger. Det vil tillige indebære, at institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke vil kunne anvende ventelister for ansøgere til erhvervsgymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at § 8, stk. 2, § 11, § 12, § 12 a og § 12 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Af § 34 a, stk. 6, som foreslået affattet ved nærværende lovforslags § 2, nr. 7, vil det fremgå, at § 8, stk. 2-4 og 6, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og § 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen samt uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

Det foreslås, at § 34 a, stk. 6, nyaffattes således, at § 8, stk. 2-6 og 8 om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og § 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen udbud af uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026, jf. lovforslagets § 5, stk. 2. Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen har sammenhæng med nærværende lovforslag § 1, nr. 3, som vedrører regionernes opgave med at tildele kapacitet m.v., som træder i kraft den 1. juli 2026.

Den foreslåede nyaffattelse af § 34 a, stk. 6, sikrer via henvisningen fra lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til bestemmelser om kapacitetsfastsættelse, kapacitetsflytning og elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, der træder i kraft den 1. juli 2026, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) omfattes af samme regelgrundlag som de almengymnasiale uddannelser i forhold til kapacitetsfastsættelse m.m. fra den 1. juli 2026. Institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af de erhvervsgymnasiale uddannelser vil således fra den 1. juli 2026 via nyaffattelsen være underlagt den fra dette tidspunkt gældende kapacitetsstyring m.m., jf. afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Af § 34 b i lov institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til international baccalaureate.

Det foreslås, at der i § 34 b , som stk. 2 indsættes, at regionsrådet efter høring af den berørte institution afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution eller en afdeling bør nedlægges, hvis den efter iværksættelse af en genopretningsplan, jf. § 30 c, de efterfølgende to år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den eller de pågældende uddannelser.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære en ændring i regionsrådets kompetenceområde inden for den opgave, de allerede har i dag i forhold til koordineringen af ungdomsuddannelserne, idet de nu skal forholde sig til, hvorvidt en institution eller en afdeling, hvortil børne- og undervisningsministeren har godkendt et udbud, indstilles nedlagt. Overvejelser i forhold til demografi og uddannelsesdækning bør bl.a. indgå i indstillingen. Hvor iværksættelse af genopretningsplanen alene har vedrørt en afdeling eller et udbud under en institution, vil en indstilling alene kunne knytte sig til det pågældende udbud eller til den pågældende afdeling

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvori det foreslås, at børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvori der fastsættes mål for genopretning, børne- og undervisningsministeren kan nedlægge en institution og øvrige institutioner kan pålægges at optage alle eller dele af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 og nr. 11, og § 2, nr. 2, og afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Af § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. dog § 12 a.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om optagelse på de almengymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser. Bekendtgørelsens § 31 fastsætter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan godkende, at en institution har en særlig profil med den virkning, at individuelle faglige forudsætninger hos ansøgere, der er relevante for den særlige profil, kan indgå som fordelingskriterium. Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det, at institutionen sender sin ansøgning herom til fordelingsudvalget. Udvalget videresender med en udtalelse fra udvalget ansøgningen til styrelsen senest den 1. november i året før det skoleår, hvorfra den særlige profil ønskes at gælde. Af stk. 3 fremgår det, at styrelsen kan godkende ansøgningen når 1) institutionen har et helt særligt uddannelsestilbud, 2) dette tilbud omfatter tilbud både inden og uden for rammerne af den almindelige undervisning og 3) tilbuddet bygger på særlige faglige forudsætninger hos eleverne.

Tilsvarende har ikke været muligt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsgymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at det i en ny § 34 c, fastsættes, at regionsrådet kan godkende en institution efter denne lov til, at den eller en afdeling under institutionen er et profilgymnasium. Til et profilgymnasium kan ansøgere, der er relevante for profilen opnå forrang til at få reserveret en foreløbig plads på institutionen eller afdelingen som profilelev. En institution eller en afdeling skal have en særligt stærk faglig profil for at blive godkendt som profilgymnasium. Regionsrådet kan ved godkendelsen og som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2, fastsætte og ændre et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Regionsrådet kan tilbagekalde en godkendelse efter 1. pkt.

Det foreslåede stk. 1, 1. og 2. pkt., vil indebære, at beføjelsen til at godkende profilgymnasier ligger hos regionsrådet. At være profilgymnasium vil indebære, at ansøgere, der er relevante for den særlige profil kan få reserveret en plads forud for andre ansøgere. Der kan i første omgang kun tildeles en foreløbig plads, idet man først efter afslutningen af folkeskolens afgangseksamen ved, om adgangsforudsætningerne er opfyldt. Hvor udbuddet foregår på en afdeling af en institution, vil godkendelsen knytte sig til den pågældende afdeling.

Det foreslåede stk. 1, 3. pkt., vil indebære, at en institution eller en afdeling skal have en særligt stærk profil for at kunne blive godkendt til profilgymnasium. Med en særlig stærk profil forstås en særlig stærk faglig profil inden for et fagligt område fx musik, naturvidenskab eller sprog. Det kan fx være et gymnasium, som udbyder og prioriterer at oprette stærke naturvidenskabelige studieretninger med flere naturvidenskabelige fag på A-niveau for at opnå en særlig stærk faglig profil inden for netop dette felt. Det er institutionen selv, der skal ansøge om godkendelse og godtgøre, at de har en særlig stærk faglig profil.

Regionerne vil i forbindelse med godkendelse af profilgymnasier skulle sikre, at godkendelserne ikke medfører en skæv elevsammensætning på de pågældende eller omkringliggende institutioner. Regionsrådet vil endvidere bl.a. skulle tage hensyn til, at andelen af profilelever ikke bliver så høj, at der ikke længere er plads til elever bosat i området, da disse elever potentielt kan få langt til en anden gymnasial afdeling. Regionerne kan undlade at godkende en ansøgning fra en institution om at få profilstatus.

Det er op til de enkelte regioner, hvor mange profilgymnasier, der godkendes.

Det foreslåede stk. 1, 4. pkt., vil indebære, at regionsrådet ved godkendelsen og som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2, kan fastsætte eller justere et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Et fastsat loft i forbindelse med en godkendelse vil bl.a. kunne medvirke til, at undgå en skævvridning af elevsammensætningen i et område.

Det foreslåede stk. 1, 5. pkt., vil indebære, at regionsrådet kan tilbagekalde en institutions godkendelse til at være profilgymnasium. En tilbagekaldelse af en tidligere godkendt profilstatus vil bl.a. kunne ske, hvis regionsrådet vurderer, at institutionens profilstatus er uhensigtsmæssig i forhold til den overordnede målsætning om at sikre en mere balanceret elevsammensætning.

Det foreslås som stk. 2, at regionsrådet i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen og løbende monitorerer, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at regionsrådet forpligtes til i forbindelse med behandling af en ansøgning om at få profilstatus at overveje risikoen for, at en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen og løbende monitorerer om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner får en skæv elevsammensætning.

Det foreslås endvidere som stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte et loft over andelen af profilelever på en institution eller afdeling, ændre loftet over andelen af profilelever, som regionsrådet har fastsat, suspendere optaget af profilelever på institutionen eller afdelingen i et eller flere år eller tilbagekalde institutionens godkendelse som profilgymnasium.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren får et redskab til at kunne gribe ind, hvis ministeren vurderer, at et profiludbud ikke fungerer efter hensigten. Fastsættelse af et loft vil hovedsageligt finde anvendelse i afstandszoner, idet fordelingsmekanismen som udgangspunkt vil sikre en balanceret elevsammensætning i fordelingszonerne.

Endelig foreslås som stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for institutionernes ansøgning og regionsrådets godkendelse til profilgymnasium, herunder om kriterier og vilkår for godkendelse, loft for antal profilelever, tilbagekaldelse af godkendelse, krav til faglige rammer og frister.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for ordningen. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til blandt andet fastsættelse af vilkår for en godkendelse, herunder bl.a. regler om krav til og vilkår for den faglige profil, en institution vil skulle have, for at kunne blive godkendt som profilgymnasium. Mulighed for tidsbegrænsede profilgodkendelser vil kunne indgå i overvejelserne. Der forventes endvidere bl.a. fastsat regler om loft for antal profilelever, håndtering af nuværende profilgymnasier og procedure, herunder fx tidspunkt for, hvornår institutionerne vil skulle ansøge om godkendelse hos regionen, og hvornår regionsrådet senest vil skulle have indmeldt et profilgymnasium til Børne- og Undervisningsministeriet og tidspunkt for regionens fastsættelse af eventuelt loft for institutionens andel af profilelever og eventuel tilbagekaldelse af en godkendelse, hvis regionsrådet vurderer, at institutionens profilstatus er uhensigtsmæssig i forhold til den overordnede målsætning om at sikre en mere balanceret elevsammensætning.

Tilsvarende forslag til bestemmelse foreslås indarbejdet i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil, og afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en institution beliggende i Aarhus, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Københavns, Lyngby-Taarbæk, Odense, Rudersdal, Rødovre, Tårnby eller Vallensbæk kommune modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet for det antal elever, der overstiger antallet af elever de modtog tilskud for i december i det år, hvor de havde det højeste antal elever i skoleårene 2018/19, 2019/20, 2020/21 og 2021/22, bortset fra institutioner, som er Team Danmark-uddannelsespartner.

Det foreslås, at det efter stk. 1, som nyt stk. 2 indsættes, at tilskudsloftet efter stk. 1 ikke gælder for institutioner, der overgår fra at være beliggende i en fordelingszone til at være beliggende i en afstandszone, jf. § 11 d, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslåede nye stykke vil indebære, at private gymnasier, der overgår fra at være beliggende i en fordelingszone til at være beliggende i en afstandszone, ikke omfattes af tilskudsloftet fra det tidspunkt, hvor zonen overgår til at blive afstandszone. Ordningen anordnes som følge af lovbemærkningerne til § 8 b i lov nr. 2532 af 22. december 2022, jf. jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 68 som fremsat, side 9, hvorved tilskudsloftet blev implementeret. Heraf fremgår det, at en sådan ordning, hvorefter loftet vil skulle ophøre med at gælde for gymnasier, som er beliggende i en zone, som i løbet af perioden overgår fra fordelingszone til afstandszone, forventes at blive anordnet i forbindelse med lovforslag om den endelige model for elevfordeling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.9. i de almindelige bemærkninger

Til nr. 2

Det følger af § 15 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren betaler undervisningsafgiften for elever og kursister, som er henvist til private gymnasieskoler og hf-kurser af fordelingsudvalget, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og for kursister på private studenterkurser, hvis der ikke er et studenterkursus inden for den offentlige forvaltning mindre end 20 km fra det private kursus. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om betalingen, herunder om et maksimalt beløb.

Det foreslås, at "for elever og kursister, som er henvist til private gymnasieskoler og hf-kurser af fordelingsudvalget, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og" udgår af bestemmelsen.

Det foreslåede vil som en konsekvens af nedlæggelsen af fordelingsudvalgene og etablering af en ny elevfordelingsmodel indebære, at muligheden for henvisning af elever og kursister til private gymnasieskoler og hf-kurser af fordelingsudvalg, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., ophører. Det bemærkes i den forbindelse, at der de senere år ikke har været tilfælde, hvor et fordelingsudvalg har henvist elever til institutioner med udbud af den treårige uddannelse til almen studentereksamen eller toårig uddannelse til hf-eksamen. Muligheden for, at børne- og undervisningsministeren betaler undervisningsafgiften for kursister på private studenterkurser, hvis der ikke er et studenterkursus inden for den offentlige forvaltning mindre end 20 km fra det private kursus, bevares.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 14 b, stk. 1 i lov om de gymnasiale uddannelser, at bortset fra skift af institution i forbindelse med skift af uddannelse, kan skift af institution, når ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads eller er blevet endelig optaget på en institution på en gymnasial uddannelse, kun ske i forbindelse med en flytning, hvor ansøgeren eller eleven får mere end 60 minutters transporttid fra den nye bopæl til den institution, hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget, eller hvis der er problemer med ansøgerens eller elevens trivsel på den institution, hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at skift af institution på grund af problemer med trivsel sker efter aftale med lederen af den institution, som ansøgeren eller eleven vil skifte fra. Det fremgår endvidere af stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke omfatter skift til institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 68 som fremsat, side 18, at det ved skift af bopæl er lederen på den modtagende afdeling/institution, der vurderer, om transporttidskriteriet er opfyldt. Det fremgår endvidere, at opgørelsen af transporttid forventes at blive nærmere defineret i et kommende lovforslag til implementering af en samlet elevfordelingsmodel.

Bestemmelsen i § 14 b er endnu ikke trådt i kraft, og det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse ophæves, jf. dette lovforslags § 6, og nyaffattes. Bemærkningerne til bestemmelsen, som fremgår nedenfor, tager udgangspunkt i bemærkningerne til den gældende § 14 b, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 68 som fremsat, side 18-19, bortset fra bemærkningerne til stk. 4, som er nyt i forhold til den gældende bestemmelse.

Det foreslås i § 14 b, stk. 1 , at bortset fra skift af institution i forbindelse med skift af uddannelse, kan skift af institution, efter ansøgeren har fået reserveret plads på institutionen eller er endeligt optaget på denne kun ske, hvis det 1) sker i forbindelse med en flytning, der indebærer, at den pågældende får mere end 60 minutters transporttid fra den nye bopæl til den afdeling/institution, hvor ansøgeren har fået reserveret plads eller er endeligt optaget på, eller 2) hvis der er problemer med elevens eller den kommende elevs trivsel på institution, hvor eleven har fået tildelt plads eller er endelig optaget.

Ved skift af bopæl er det lederen på den modtagende afdeling/institution, der vurderer, om transporttidskriteriet er opfyldt.

I forhold til forslaget om, at elever og kommende elever fortsat skal kunne skifte institution pga. mistrivsel, vil der skulle ske en konkret vurdering af, om mistrivslen har sammenhæng med den institution, den pågældende har fået reserveret en plads på eller er optaget på, og om den pågældendes mistrivsel vurderes at kunne afhjælpes ved at skifte til en anden institution. Vurderingen vil skulle foretages af rektor på den institution, eleven ønsker at skifte til af trivselsmæssige grunde, men skift kan kun ske efter aftale med rektor på den institution, eleven ønsker at skifte fra, jf. det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede begrænsning i muligheden for at skifte institution, efter ansøgeren har fået reserveret plads eller er endeligt optaget på en gymnasial institution, til kun at omfatte flytning eller mistrivsel, omfatter ikke de tilfælde, hvor en elev i forbindelse med skift af uddannelse samtidig skifter institution.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2 , at skift af institution på grund af problemer med trivsel sker efter aftale med lederen af den institution, som ansøgeren eller eleven vil skifte fra. Vurderingen vil skulle foretages af rektor på den institution, eleven ønsker at skifte til af trivselsmæssige grunde, men skift kan kun ske efter aftale med rektor på den institution, eleven ønsker at skifte fra.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 , at stk. 1 og 2 ikke omfatter skift til institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Baggrunden er, at de private institutioner ikke er omfattet af den nye elevfordelingsmodel for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Derudover bestemmer de private gymnasiale institutioner som udgangspunkt selv, hvilke ansøgere, herunder eventuelt elever fra andre institutioner, de ønsker at optage, forudsat at ansøgerne og eleverne opfylder adgangsforudsætningerne for at kunne blive optaget på uddannelsen. Skift fra en privat gymnasial institution til en institution omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil derimod være omfattet af de foreslåede begrænsninger i muligheden for at skifte institution.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af transporttid. Det foreslåede stk. 4 er nyt i forhold til den gældende § 14 b, som foreslås ophævet i dette lovforslags § 6. Bestemmelsen vil indebære, at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvordan transporttiden skal opgøres. Det vil stadig være lederen på den modtagende afdeling/institution, der vurderer, om transporttidskriteriet er opfyldt, men det vil skulle ske inden for de rammer, som fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det som led i implementering af den ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser, foreslås, at transporttid i den nye elevfordelingsmodel vil blive opgjort som den estimerede rejsetid fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse (vejpunkt til vejpunkt) med enten offentlig transport eller cykel, jf. § 11 g, stk. 4 i lovforslagets § 1, nr. 7. Det er den af de nævnte transportformer, der har den korteste estimerede transporttid, der vil skulle lægges til grund ved vurdering af transporttiden.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat regler om, hvordan lederen skal opgøre transporttiden.

Til nr. 2

Efter gældende regler skal institutioner med 3-årige gymnasiale uddannelser udbyde et antal studieretninger fra oversigten i bilag 1 til lov om de gymnasiale uddannelser, som står i rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen på institutionen, og institutionens leder skal oprette studieretninger fra oversigten, jf. samme lovs § 26, stk. 1 og 2. Ingen elever har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning, og institutionen behøver ikke nødvendigvis at oprette alle de udbudte studieretninger. Eleverne vælger studieretning i afslutningen af grundforløbet, som varer 3 måneder, jf. lovens § 20, stk. 1. Efter § 9, stk. 3 i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser, kan en ansøger til 3-årig stx opnå forrang til at blive optaget på en institution, som udbyder en studieretning, der udbydes sjældent i institutionens geografiske område, forudsat det sker for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger for eleverne i det pågældende geografiske område og af hensyn til en hensigtsmæssig klassedannelse i studieretningsforløbene, jf. § 20 og § 26 i lov om de gymnasiale uddannelser.

Det er hensigten, at ansøgere også i den nye elevfordelingsmodel skal kunne opnå forrang til at blive optaget på en afdeling, som udbyder en sjælden studieretning, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgning om optagelse tilkendegiver ønske om forrang til en sjældent udbudt studieretning, jf. bemærkningerne til § 11 g, stk. 5 i dette lovforslags § 1, nr. 7. Det fremgår af elevfordelingsaftalen, at ansøgere skal kunne opnå forrang til at blive optaget på afdelinger med sjældent udbudte studieretninger, og at ansøgerne i udgangspunktet vil blive bundet til sjældent udbudte studieretninger, hvis de bliver oprettet. Baggrunden for at binde eleverne til de sjældent udbudte studieretninger er, at ansøgerne ikke skal kunne omgå den nye elevfordelingsmodel ved at opnå forrang til en populær institution/afdeling ved at ønske en sjælden udbudt studieretning, for så alligevel at vælge en anden studieretning ved udløbet af grundforløbet.

Det foreslås på den baggrund, at det som et nyt § 20, stk. 2, fastsættes, at elever, som i forbindelse med ansøgning om optagelse på de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen (htx, hhx eller stx), har tilkendegivet, at de ønsker at vælge en sjælden studieretning ved udløbet af grundforløbet, er bundet til denne studieretning, hvis eleverne har fået forrang til at blive optaget på institutionen på grund af studieretningsønsket, og institutionen opretter studieretningen.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at elever, som i forbindelse med ansøgning om optagelse på de 3-årige gymnasiale uddannelser har søgt og opnået forrang til at blive optaget på en institution eller afdeling, som har udbudt en sjælden studieretning, vil blive bundet til den sjældne studieretning, hvis institutionen beslutter at oprette studieretningen. Disse elever vil således ikke, som andre elever, først vælge studieretning ved afslutningen af grundforløbet.

Til nr. 3

Det fremgår af § 20, stk. 3 i lov om de gymnasiale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om valget af studieretning ved afslutningen af grundforløbet, jf. stk. 1, og om kravene til almen studentereksamen i den 2-årige uddannelse, jf. stk. 2, herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække, jf. § 25.

Det foreslås, at der i § 20, stk. 3, der bliver stk. 4, efter »ved afslutningen af grundforløbet, jf. stk. 1,« indsættes: »om hvilke studieretninger eleverne kan blive bundet til, jf. stk. 2,«.

Den foreslåede ændring af stk. 3, der bliver stykke 4, vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke studieretninger på de 3-årige gymnasiale uddannelser, der skal betragtes som sjældne, og dermed være studieretninger, som eleverne bliver bundet til, hvis de i optagelsesprocessen har opnået forrang til at blive optaget på institutionen på grund af den sjældne studieretning.

Det er hensigten, at det fortsat vil indgå som et centralt element i vurderingen af, om der er tale om en sjælden studieretning, at studieretningen kun udbydes og oprettes på et nærmere defineret begrænset antal afdelinger i landet eller et nærmere defineret geografisk område, fx ét sted i et gymnasiesamarbejdes område.

Det foreslås endvidere i § 20, stk. 3, der bliver stk. 4, at »jf. stk. 2« ændres til »jf. stk. 3«. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, nr. 3, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020 og lov nr. 2532 af 22. december 2021, at § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., affattes således: ”Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. ”

Det fremgår af samme lov § 3, nr. 2, at § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås, at § 1, nr. 3, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at § 12, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 ikke træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved en ny elevfordelingsmodel foreslås etableret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, nr. 5, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020 og lov nr. 2532 af 22. december 2021, at § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., affattes således: ”Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. ”

Det fremgår af samme lovs § 3, nr. 2, at § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås, at § 1, nr. 5, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at § 12, stk. 5, som affattet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 ikke træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved en ny elevfordelingsmodel foreslås etableret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2, nr. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020 og lov nr. 2532 af 22. december 2021, at § 34 b, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal affattes således: ”Stk. 6. § 8, stk. 2, § 11 og § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud til uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. ”

Det fremgår af samme lovs § 3, nr. 2, at § 2, nr. 2, skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås, at § 2, nr. 2, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at § 34 b, stk. 6, som affattet ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 ikke træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 7 og 8, hvorved § 34 b, stk. 6, foreslås justeret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det foreslås, at § 3, nr. 4, i lov nr. 2532 af 22. december 2021om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymnasiale uddannelser, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ophæves. Det foreslåede vil indebære, at den gældende bestemmelse i § 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser ophæves. I stedet foreslået en ny affattelse af § 14 b, jf. dette lovforslags § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

Bestemmelsen vil indebære, at bl.a. fastsættelse af institutioners og afdelingers kapacitet, elevfordeling, etablering af profilgymnasier, etablering af gymnasiesamarbejder m.v. fra den 1. juli 2022 skal håndteres i overensstemmelse med de nye regler, dog således at de nye regler for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling først finder anvendelse for skoleåret 2023/24, jf. stk. 4.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 3, og § 2, nr. 8, træder i kraft den 1. juli 2026.

Der er tale om de bestemmelser, der regulerer kapacitetsfastsættelsen, og hvorved fastsættelsen heraf overgår til regionsrådet. Det foreslåede vil indebære, at regionerne fra den 1. juli 2026 vil skulle fastsætte institutionernes kapacitet fsva. de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Det foreslås i stk. 3 , at b ørne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4.

Forslaget vil indebære, at det er børne- undervisningsministeren, der ved bekendtgørelse vil skulle fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de foreslåede bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser om bl.a. binding til studieretning. Det er hensigten, at de foreslåede ændringer først vil blive sat i kraft efter næste folketingsvalg af respekt for de dele af gymnasieforligskredsen, som ikke har ønsket at tiltræde aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, og som følge heraf ikke er en del af elevfordelingsforligskredsen. Forventet ikrafttræden vil således være den

1. august 2023 med virkning fra og med skoleåret 2023-24. Hvis ikrafttrædelsesbekendtgørelse ikke vil kunne udstedes i god tid inden skoleåret 2023-24, vil ikrafttræden først kunne ske den 1. august 2024 med virkning fra og med skoleåret 2024-25.

Det foreslås i stk. 4, at loven ikke finder anvendelse for kapacitetsfastsættelse og for ansøgninger til skoleåret 2022/23. Kapacitetsfastsættelsen og ansøgningerne skal behandles efter de hidtil gældende regler.

Det foreslåede vil indebære, at ansøgninger til gymnasiale uddannelser til skoleåret 2022/23 ikke underlægges den i nærværende lovforslag foreslåede nye kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. Tilsvarende skal evt. klage over en elevfordeling behandles efter den gældende klageordning. Sådanne ansøgninger skal behandles efter de hidtil gældende regler.

Det foreslås i stk. 5, at børne- og undervisningsministeren for skoleåret 2023/24 kan beslutte, at elevfordelingen efter loven ikke finder anvendelse helt eller delvist, hvis særlige forhold gør dette nødvendigt.

Forventningen er, at it-understøttelsen af elevfordelingen vil være rettidigt og stabilt oppe at køre til optaget 2023/24, men bestemmelsen vil fx kunne finde anvendelse, hvis der skulle opstå problemer i forhold til it-understøttelsen af elevfordelingen. De hidtil gældende regler vil i så fald finde anvendelse. Det vil indebære, at reglerne fsva. elevfordeling, som har været anvendt frem til nærværende lovforslags ikrafttræden, anvendes. Reglerne fsva. kapacitetsfastsættelse vil ikke kunne suspenderes efter bestemmelsen.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.