Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser) § 2

Til nr. 1

Af § 19, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at staten kan yde tilskud på baggrund af antal elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens første år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse. Taksten fastsætte på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelse for og beregning af tilskud på baggrund af henviste elever.

Det foreslås, at § 19, stk. 6, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at den materielle hjemmel til udbetaling af henvisningstaxameter til gymnasiale institutioner udgår af lovteksten. Forslaget er af ordensmæssig karakter, idet henvisningstaxametret på Finansloven for 2022 er fastsat til 0 kr. Det foreslåede er således i overensstemmelse med beløbsfastsættelsen på Finansloven. Institutionerne vil således ikke fremover kunne blive kompenseret for det taxametertilskud, institutionen ikke vil få, når en elev falder fra en gymnasial uddannelse (stx, htx, hhx og hf) før tælledag for i stedet at påbegynde en erhvervsuddannelse, og således reelt henvises videre i uddannelsessystemet.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvori det foreslås, at henvisningstaxametret udgår af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det henvises i øvrigt til afsnit 3.8. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Af § 30 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at blandt andet mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet skal fastsættes i indsatsaftalen. Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan nedlægge en institution, jf. § 2, stk. 2, hvis den ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgående indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af § 4. Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institution i medfør af stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte, sammenlagte eller spaltede institution.

Det foreslås, at der efter § 30 b indsættes en § 30 c, hvoraf det af stk. 1 fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvis institutionen eller en afdeling under institutionen i tre på hinanden følgende år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den pågældende gymnasiale ungdomsuddannelse.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan give en institution et pålæg om at udarbejde en genopretningsplan, hvis det konstateres, at institutionen eller en af dens afdelinger i en periode på tre år ikke formår at tiltrække en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den pågældende uddannelse. Der vil blive taget udgangspunkt i den enkelte uddannelse, opgjort år for år og på den enkelte afdeling. I beslutningen om at iværksætte en genopretningsplan og evt. efterfølgende beslutning om nedlæggelse, jf. det foreslåede stk. 3, vil der kunne indgå overvejelser om andelen af eftertilmeldere på institutionen, hvorved der kan være en større søgning til afdelingen end andelen af 1.-prioritetsansøgere umiddelbart vil indikere.

Det foreslås som stk. 2, at genopretningsplanen skal indeholde konkrete mål og indsatser for genopretningen.

Med det foreslåede stk. 2 fastsættes målene for den indholdsmæssige ramme for genopretningen via konkrete mål og indsatser. Heri kan indgå vurdering af campusdannelse, fagudbud, ansøgning om nye udbud på samme adresse, tættere samarbejde med folkeskolerne i området, samarbejde om lærerkræfter eller andet. En institution, der skal udarbejde en genopretningsplan vil – med afsæt i institutionens egne databaserede analyser og strategiske refleksioner – skulle fastsætte en række mål, der skal være styrende for de indsatser og initiativer, som institutionen planlægger at iværksætte for at imødegå det aktuelle udfordringsbillede, som tegnes. Det skal fremgå af planen, hvordan indsatserne forventes implementeret (tidsplan) samt hvordan planens enkelte elementer forventes organisatorisk forankret, og hvordan medarbejdere samt elever og kursister inddrages. Derudover skal det angives, hvordan der i løbet af perioden bliver evalueret og fulgt op på indsatserne og initiativerne. De mål og indsatser, der arbejdes med, skal bidrage til at styrke den faglige udvikling samt lærings- og studiemiljøet som helhed. Endvidere kan det indgå som en del af genopretningen, at der iværksættes indsatser med fokus på faglig udvikling og pædagogiske tiltag samt indsatser til forbedring af læringsmiljø og elevtrivsel.

Det foreslås endvidere som stk. 3, at børne- og undervisningsministeren efter høring af regionsrådet, jf. § 34 b, stk. 2, kan nedlægge en institution eller en afdeling, hvis institutionen eller afdelingen senest to år efter genoprettelsesplanens iværksættelse ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere til den pågældende gymnasiale uddannelse på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren efter høring af regionsrådet kan nedlægge en institution. Hvor der er tale om en institution med flere afdelinger eller uddannelsesudbud, vil et udbud såvel som en afdeling kunne nedlægges. Det er en forudsætning for nedlæggelsen, at regionsrådet er blevet hørt, og at institutionen i en periode på tre år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet, og at institutionen de efterfølgende to år ved at iværksætte tiltag ikke har formået at tiltrække 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet. En evt. nedlæggelse af en institution, afdeling eller udbud efter denne bestemmelse vil således første gang kunne komme på tale fra skoleåret 2028/2029. Institutionen vil blive hørt som led i børne- og undervisningsministeriets sagsoplysning. Ministeren vil på baggrund af regionens indstilling kunne træffe beslutning om at nedlægge en institution, afdeling eller udbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset om regionen har indstillet, at institutionen, afdelingen eller udbuddet nedlægges eller ikke nedlægges. I praksis vil nedlæggelse af et uddannelsesudbud ske i form af tilbagekaldelse af udbudsgodkendelsen.

Det foreslås endelig som stk. 4, at nedlægges en institution eller en afdeling i medfør af stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution eller afdeling.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at hvis børne- og undervisningsministeren nedlægger en institution efter stk. 3, så vil børne- og undervisningsministeren kunne pålægge en eller flere andre institutioner, at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution. Af hensyn til eleverne, vil der i relevant omfang være tale om institutioner i den nedlagte institutions nærområde.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 9, hvori det foreslås at regionsrådet skal have en indstillingspligt til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution indstilles nedlagt som følge af for få 1.-prioritetsansøgere.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets §1, nr. 6 og nr. 11, og afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Kapiteloverskriften til kapitel 6 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse lyder samarbejde og rådgivning.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 ændres, således at "og rådgivning" ændres til "rådgivning og elevfordeling m.m."

Der er med "rådgivning og elevfordeling m.m." tale om en ordensmæssig tilføjelse til overskriften af "elevfordeling m.m.", idet kapitlet også indeholder henvisning til bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Af § 34 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge og voksne i regionen. Af 2. pkt. fremgår det, at regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse.

Det foreslås, at der efter 1. pkt. i § 34 a, stk. 1 , som nyt pkt. indsættes, at regionsrådet endvidere koordinerer fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Det foreslåede vil indebære, at regionsrådenes opgave med at koordinere elevfordelingen på gymnasieområdet, nu også omfatter institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Regionerne har hidtil haft til opgave i samarbejde med institutionerne at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen henholdsvis hf-eksamen, herunder ved at nedsætte såkaldte fordelingsudvalg. Med nærværende lovforslag afskaffes disse udvalg. Det har ikke med elevfordelingsaftalen været hensigten at ændre på, at regionerne har opgaven med at koordinere elevfordelingen. Regionsrådets koordineringsopgave justeres derfor som følge af elevfordelingsaftalen.

Det, at koordineringsopgaven med elevfordeling foreslås indarbejdet i § 34 a er udtryk for, at kapacitetsfastsættelse og elevfordeling er to tætforbundne opgaver. Der er tale om en justeret videreførelse af regionernes opgave med at koordinere elevfordelingen, som den hidtil har været efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, idet opgaven for regionsrådene fremover primært vil bestå af fastsættelse af de enkelte afdelingers kapacitet efter de tre første år, tilpasning af afdelingernes kapacitet undervejs i optagelsesprocessen, når der er behov herfor, fordeling af ansøgere, som ikke bliver fordelt af den centrale fordelingsmekanisme og i et begrænset omfang de ansøgere og elever, som ikke har indgået i den centrale fordelingsmekanisme, samt vurdering af forrang for visse elevgrupper. Hertil kommer opgave med at kommunikere til elever og forældre om, hvordan fordelingsmekanismen fungerer.

Det foreslåede har sammenhæng med det foreslåede § 1, nr. 5, hvor tilsvarende punktum foreslås indarbejdet i § 10 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Af § 34 a, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at de institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte ungdomsuddannelser i regionen, samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering.

Det foreslås, at "de i stk. 5, nr. 3-5 nævnte ungdomsuddannelser" ændres til: "den i stk. 5, nr. 5, nævnte ungdomsuddannelse" i bestemmelsen.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen fremover alene omfatter samarbejdet omkring grundforløbene i erhvervsuddannelserne. Samarbejdet mellem regionsråd og institutioner omkring de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser rykkes med det foreslåede § 2, nr. 6, til at skulle foregå i de i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede gymnasiesamarbejder.

Det foreslåede har sammenhæng med og er en konsekvens af det foreslåede § 1, nr. 9, hvorved de forpligtende samarbejder erstattes af gymnasiesamarbejdet. Samtidig bliver de erhvervsgymnasiale uddannelser som noget nyt omfattet af de kommende regler for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil og afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Af § 34 a, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser og regionsrådet dog foregår gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at henvisningen i bestemmelsen til stk. 5, nr. 1-2, ændres til nr. 1-4, og at forpligtende samarbejder ændres til gymnasiesamarbejdet.

Det foreslåede vil indebære, at samarbejdet for regionsråd og institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse omkring de gymnasiale ungdomsuddannelser, herunder nu også de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser, vil skulle foregå gennem de i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede gymnasiesamarbejder.

Det foreslåede har sammenhæng med og er en konsekvens af det foreslåede § 1, nr. 9, hvorved de forpligtende samarbejder erstattes af gymnasiesamarbejdet. Samtidig bliver de erhvervsgymnasiale uddannelser som noget nyt omfattet af de kommende regler for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil og afsnit 3.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at § 8, stk. 2, § 11, § 12, § 12 a og § 12 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås, at § 34 a, stk. 6, justeres, således at »§ 8, stk. 2, § 11, § 12, § 12 a og 12 b« ændres til: »§ 8, stk. 2-4 og 6, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og § 12 b om elevfordeling«, og at der i bestemmelsen efter »hf-eksamen« indsættes »samt uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen«.

Det foreslåede vil via en henvisning fra lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til bestemmelser om kapacitetsfastsættelse, kapacitetsflytning og elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse indebære, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) omfattes af samme regelgrundlag som de almengymnasiale uddannelser (stx og 2-årig hf) i forhold til kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. Elever, der søger de erhvervsgymnasiale uddannelser, vil således fremadrettet indgå i den centrale elevfordeling, og institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af de erhvervsgymnasiale uddannelser vil fremadrettet ikke frit kunne optage elever til de erhvervsgymnasiale uddannelser, men vil være underlagt kapacitetsstyring og den centrale elevfordelingsmodel, jf. afsnit 3.1. og 3.2. i de almindelige bemærkninger. Det vil tillige indebære, at institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke vil kunne anvende ventelister for ansøgere til erhvervsgymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at § 8, stk. 2, § 11, § 12, § 12 a og § 12 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Af § 34 a, stk. 6, som foreslået affattet ved nærværende lovforslags § 2, nr. 7, vil det fremgå, at § 8, stk. 2-4 og 6, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og § 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen samt uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

Det foreslås, at § 34 a, stk. 6, nyaffattes således, at § 8, stk. 2-6 og 8 om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og § 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen udbud af uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026, jf. lovforslagets § 5, stk. 2. Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen har sammenhæng med nærværende lovforslag § 1, nr. 3, som vedrører regionernes opgave med at tildele kapacitet m.v., som træder i kraft den 1. juli 2026.

Den foreslåede nyaffattelse af § 34 a, stk. 6, sikrer via henvisningen fra lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til bestemmelser om kapacitetsfastsættelse, kapacitetsflytning og elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, der træder i kraft den 1. juli 2026, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) omfattes af samme regelgrundlag som de almengymnasiale uddannelser i forhold til kapacitetsfastsættelse m.m. fra den 1. juli 2026. Institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af de erhvervsgymnasiale uddannelser vil således fra den 1. juli 2026 via nyaffattelsen være underlagt den fra dette tidspunkt gældende kapacitetsstyring m.m., jf. afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Af § 34 b i lov institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til international baccalaureate.

Det foreslås, at der i § 34 b , som stk. 2 indsættes, at regionsrådet efter høring af den berørte institution afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution eller en afdeling bør nedlægges, hvis den efter iværksættelse af en genopretningsplan, jf. § 30 c, de efterfølgende to år ikke har opnået en andel af 1.-prioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den eller de pågældende uddannelser.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære en ændring i regionsrådets kompetenceområde inden for den opgave, de allerede har i dag i forhold til koordineringen af ungdomsuddannelserne, idet de nu skal forholde sig til, hvorvidt en institution eller en afdeling, hvortil børne- og undervisningsministeren har godkendt et udbud, indstilles nedlagt. Overvejelser i forhold til demografi og uddannelsesdækning bør bl.a. indgå i indstillingen. Hvor iværksættelse af genopretningsplanen alene har vedrørt en afdeling eller et udbud under en institution, vil en indstilling alene kunne knytte sig til det pågældende udbud eller til den pågældende afdeling

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvori det foreslås, at børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvori der fastsættes mål for genopretning, børne- og undervisningsministeren kan nedlægge en institution og øvrige institutioner kan pålægges at optage alle eller dele af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 og nr. 11, og § 2, nr. 2, og afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Af § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. dog § 12 a.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om optagelse på de almengymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser. Bekendtgørelsens § 31 fastsætter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan godkende, at en institution har en særlig profil med den virkning, at individuelle faglige forudsætninger hos ansøgere, der er relevante for den særlige profil, kan indgå som fordelingskriterium. Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det, at institutionen sender sin ansøgning herom til fordelingsudvalget. Udvalget videresender med en udtalelse fra udvalget ansøgningen til styrelsen senest den 1. november i året før det skoleår, hvorfra den særlige profil ønskes at gælde. Af stk. 3 fremgår det, at styrelsen kan godkende ansøgningen når 1) institutionen har et helt særligt uddannelsestilbud, 2) dette tilbud omfatter tilbud både inden og uden for rammerne af den almindelige undervisning og 3) tilbuddet bygger på særlige faglige forudsætninger hos eleverne.

Tilsvarende har ikke været muligt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsgymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at det i en ny § 34 c, fastsættes, at regionsrådet kan godkende en institution efter denne lov til, at den eller en afdeling under institutionen er et profilgymnasium. Til et profilgymnasium kan ansøgere, der er relevante for profilen opnå forrang til at få reserveret en foreløbig plads på institutionen eller afdelingen som profilelev. En institution eller en afdeling skal have en særligt stærk faglig profil for at blive godkendt som profilgymnasium. Regionsrådet kan ved godkendelsen og som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2, fastsætte og ændre et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Regionsrådet kan tilbagekalde en godkendelse efter 1. pkt.

Det foreslåede stk. 1, 1. og 2. pkt., vil indebære, at beføjelsen til at godkende profilgymnasier ligger hos regionsrådet. At være profilgymnasium vil indebære, at ansøgere, der er relevante for den særlige profil kan få reserveret en plads forud for andre ansøgere. Der kan i første omgang kun tildeles en foreløbig plads, idet man først efter afslutningen af folkeskolens afgangseksamen ved, om adgangsforudsætningerne er opfyldt. Hvor udbuddet foregår på en afdeling af en institution, vil godkendelsen knytte sig til den pågældende afdeling.

Det foreslåede stk. 1, 3. pkt., vil indebære, at en institution eller en afdeling skal have en særligt stærk profil for at kunne blive godkendt til profilgymnasium. Med en særlig stærk profil forstås en særlig stærk faglig profil inden for et fagligt område fx musik, naturvidenskab eller sprog. Det kan fx være et gymnasium, som udbyder og prioriterer at oprette stærke naturvidenskabelige studieretninger med flere naturvidenskabelige fag på A-niveau for at opnå en særlig stærk faglig profil inden for netop dette felt. Det er institutionen selv, der skal ansøge om godkendelse og godtgøre, at de har en særlig stærk faglig profil.

Regionerne vil i forbindelse med godkendelse af profilgymnasier skulle sikre, at godkendelserne ikke medfører en skæv elevsammensætning på de pågældende eller omkringliggende institutioner. Regionsrådet vil endvidere bl.a. skulle tage hensyn til, at andelen af profilelever ikke bliver så høj, at der ikke længere er plads til elever bosat i området, da disse elever potentielt kan få langt til en anden gymnasial afdeling. Regionerne kan undlade at godkende en ansøgning fra en institution om at få profilstatus.

Det er op til de enkelte regioner, hvor mange profilgymnasier, der godkendes.

Det foreslåede stk. 1, 4. pkt., vil indebære, at regionsrådet ved godkendelsen og som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2, kan fastsætte eller justere et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Et fastsat loft i forbindelse med en godkendelse vil bl.a. kunne medvirke til, at undgå en skævvridning af elevsammensætningen i et område.

Det foreslåede stk. 1, 5. pkt., vil indebære, at regionsrådet kan tilbagekalde en institutions godkendelse til at være profilgymnasium. En tilbagekaldelse af en tidligere godkendt profilstatus vil bl.a. kunne ske, hvis regionsrådet vurderer, at institutionens profilstatus er uhensigtsmæssig i forhold til den overordnede målsætning om at sikre en mere balanceret elevsammensætning.

Det foreslås som stk. 2, at regionsrådet i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen og løbende monitorerer, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at regionsrådet forpligtes til i forbindelse med behandling af en ansøgning om at få profilstatus at overveje risikoen for, at en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen og løbende monitorerer om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner får en skæv elevsammensætning.

Det foreslås endvidere som stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte et loft over andelen af profilelever på en institution eller afdeling, ændre loftet over andelen af profilelever, som regionsrådet har fastsat, suspendere optaget af profilelever på institutionen eller afdelingen i et eller flere år eller tilbagekalde institutionens godkendelse som profilgymnasium.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren får et redskab til at kunne gribe ind, hvis ministeren vurderer, at et profiludbud ikke fungerer efter hensigten. Fastsættelse af et loft vil hovedsageligt finde anvendelse i afstandszoner, idet fordelingsmekanismen som udgangspunkt vil sikre en balanceret elevsammensætning i fordelingszonerne.

Endelig foreslås som stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for institutionernes ansøgning og regionsrådets godkendelse til profilgymnasium, herunder om kriterier og vilkår for godkendelse, loft for antal profilelever, tilbagekaldelse af godkendelse, krav til faglige rammer og frister.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for ordningen. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til blandt andet fastsættelse af vilkår for en godkendelse, herunder bl.a. regler om krav til og vilkår for den faglige profil, en institution vil skulle have, for at kunne blive godkendt som profilgymnasium. Mulighed for tidsbegrænsede profilgodkendelser vil kunne indgå i overvejelserne. Der forventes endvidere bl.a. fastsat regler om loft for antal profilelever, håndtering af nuværende profilgymnasier og procedure, herunder fx tidspunkt for, hvornår institutionerne vil skulle ansøge om godkendelse hos regionen, og hvornår regionsrådet senest vil skulle have indmeldt et profilgymnasium til Børne- og Undervisningsministeriet og tidspunkt for regionens fastsættelse af eventuelt loft for institutionens andel af profilelever og eventuel tilbagekaldelse af en godkendelse, hvis regionsrådet vurderer, at institutionens profilstatus er uhensigtsmæssig i forhold til den overordnede målsætning om at sikre en mere balanceret elevsammensætning.

Tilsvarende forslag til bestemmelse foreslås indarbejdet i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil, og afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.