Kilde

Til nr. 1

Med lovforslaget ændres lovens titel fra »lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden« til »lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner (gebyrloven)«.

Titlen foreslås ændret med henblik på en sproglig forenkling. Den foreslåede ændring har ingen materiel betydning for lovens anvendelsesområde eller indhold.

Forslaget om, at lovens titel suppleres med »(gebyrloven)«, indebærer, at benævnelsen »gebyrloven«, der er blevet lovens populærtitel, vil kunne anvendes som lovens officielle titel.

Til nr. 2

Kommunerne har efter gældende ret ikke mulighed for at opkræve gebyrer for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunerne. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Som retstilstanden er i dag, kan kommunerne alene inddrive fortrinsberettigede kommunale fordringer i medfør af lov nr. 114 af 31. januar 2017. Fortrinsberettigede kommunale fordringer er fordringer, som tilhører kommunerne og hviler på fast ejendom med lovbestemt panteret og med prioritet forud for alle tinglyste hæftelser. Fortrinsberettigede kommunale fordringer dækker bl.a. over ejendomsskatter, rottebekæmpelsesgebyr, krav på dækning af udgifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens bekostning og krav på bidrag til kystbeskyttelse.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.

Det er valgfrit, om kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug af denne mulighed.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både de tilfælde, hvor kommunen underretter skyldneren om udlægsforretningen som beskrevet i retsplejelovens § 493, stk. 1, og de tilfælde, hvor kommunens underretning af skyldneren sker ved en tilsigelse til udlægsforretningen som beskrevet i retsplejelovens § 494, stk. 1, og § 10 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001 med senere ændringer. I de helt særlige tilfælde, hvor underretning kan undlades, kan der ikke opkræves noget gebyr, hvis der ikke er sket underretning.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ethvert tilfælde, hvor kommunen underretter skyldneren om udlægsforretningen, uanset om der i forbindelse med underretningen er krav om forkyndelse for skyldneren, og uanset på hvilken måde forkyndelsen sker.

Både en underretning om og en tilsigelse til en udlægsforretning skal således som udgangspunkt forkyndes for skyldneren første gang, der foretages udlæg for kravet, jf. retsplejelovens § 493, stk. 3. I medfør af § 9 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001 med senere ændringer, kan forkyndelse for den enkelte skyldner dog erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade og i visse tilfælde helt undlades.

Den foreslåede mulighed for kommunalbestyrelsen til at bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger omfatter alle fordringer, der kan inddrives ved udlæg, og som inddrives af kommunen. Det gælder således også sådanne fordringer, som kommunerne fremadrettet gives hjemmel til at inddrive, og dermed ikke alene de fortrinsberettigede kommunale fordringer, som i dag inddrives af kommunerne, jf. ovenfor.

Det foreslås i stk. 2 , at kommunerne som led i inddrivelsesopgaven kan opkræve gebyrer på højst 450 kr. Dette beløb svarer til de gebyrer, som restanceinddrivelsesmyndigheden efter gældende ret kan opkræve for tilsigelser til udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Kommunalbestyrelsen kan inden for det fastlagte maksimum frit bestemme gebyrets størrelse. Gebyrstørrelsen skal fastsættes generelt og ensartet inden for den enkelte kommune.

Gebyret knytter sig til underretningen om udlægsforretningen. Der kan derfor opkræves ét gebyr pr. underretning. Udlægsforretningen og dermed underretningen kan inkludere flere fordringer.

Der henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af skattekontrollovens § 8 P, stk. 1, at den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, til brug for skatteligningen skal foretage årlige indberetninger til told- og skatteforvaltningen herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter § 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restancemyndigheden.

Det foreslås at ændre ordene i bestemmelsen »§ 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restancemyndigheden« til »§ 3 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner (gebyrloven)«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder lovens titel.

Den foreslåede ændring af lovens titel er udtryk for en sproglig forenkling og har ingen materiel betydning for lovens anvendelsesområde eller indhold. De øvrige foreslåede ændringer af loven er også uden betydning for henvisningen hertil i skattekontrollovens § 8 P, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås at lade henvisningen til lovens nummer og dato udgå med henblik på at mindske behovet for fremtidige konsekvensrettelser.

Opkrævning af renter ved for sen betaling er reguleret i lovens § 3. Det foreslås derfor, at paragrafhenvisningen tilpasses dette, således at der henvises til lovens § 3.

Der henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Loven gælder i lighed med lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden og skattekontrolloven ikke for Færøerne og Grønland.

I stk. 2 foreslås det, at loven finder anvendelse på underretninger om udlægsforretninger, der er modtaget af skyldneren den 1. januar 2018 eller senere, selvom underretningen måtte være afgivet inden lovens ikrafttræden. Det er uden betydning, hvornår fordringen er forfalden. Hvorvidt en underretning må anses for modtaget den 1. januar 2018 eller senere, skal vurderes ud fra de almindeligt gældende regler om forkyndelse af underretninger. I tilfælde, hvor underretningen ikke forkyndes, skal spørgsmålet afgøres efter de almindeligt gældende regler om modtagelse af digital eller fysisk post.