LOV nr 1569 af 19/12/2017
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og skattekontrolloven (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger) § 1
I lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 5. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner (gebyrloven)«.
2. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte gebyrer kan højst udgøre 450 kr.«
Forarbejder til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og skattekontrolloven (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger) § 1
Til nr. 1
Med lovforslaget ændres lovens titel fra »lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden« til »lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner (gebyrloven)«.
Titlen foreslås ændret med henblik på en sproglig forenkling. Den foreslåede ændring har ingen materiel betydning for lovens anvendelsesområde eller indhold.
Forslaget om, at lovens titel suppleres med »(gebyrloven)«, indebærer, at benævnelsen »gebyrloven«, der er blevet lovens populærtitel, vil kunne anvendes som lovens officielle titel.
Til nr. 2
Kommunerne har efter gældende ret ikke mulighed for at opkræve gebyrer for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunerne. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Som retstilstanden er i dag, kan kommunerne alene inddrive fortrinsberettigede kommunale fordringer i medfør af lov nr. 114 af 31. januar 2017. Fortrinsberettigede kommunale fordringer er fordringer, som tilhører kommunerne og hviler på fast ejendom med lovbestemt panteret og med prioritet forud for alle tinglyste hæftelser. Fortrinsberettigede kommunale fordringer dækker bl.a. over ejendomsskatter, rottebekæmpelsesgebyr, krav på dækning af udgifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens bekostning og krav på bidrag til kystbeskyttelse.
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.
Det er valgfrit, om kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug af denne mulighed.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både de tilfælde, hvor kommunen underretter skyldneren om udlægsforretningen som beskrevet i retsplejelovens § 493, stk. 1, og de tilfælde, hvor kommunens underretning af skyldneren sker ved en tilsigelse til udlægsforretningen som beskrevet i retsplejelovens § 494, stk. 1, og § 10 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001 med senere ændringer. I de helt særlige tilfælde, hvor underretning kan undlades, kan der ikke opkræves noget gebyr, hvis der ikke er sket underretning.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ethvert tilfælde, hvor kommunen underretter skyldneren om udlægsforretningen, uanset om der i forbindelse med underretningen er krav om forkyndelse for skyldneren, og uanset på hvilken måde forkyndelsen sker.
Både en underretning om og en tilsigelse til en udlægsforretning skal således som udgangspunkt forkyndes for skyldneren første gang, der foretages udlæg for kravet, jf. retsplejelovens § 493, stk. 3. I medfør af § 9 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001 med senere ændringer, kan forkyndelse for den enkelte skyldner dog erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade og i visse tilfælde helt undlades.
Den foreslåede mulighed for kommunalbestyrelsen til at bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger omfatter alle fordringer, der kan inddrives ved udlæg, og som inddrives af kommunen. Det gælder således også sådanne fordringer, som kommunerne fremadrettet gives hjemmel til at inddrive, og dermed ikke alene de fortrinsberettigede kommunale fordringer, som i dag inddrives af kommunerne, jf. ovenfor.
Det foreslås i stk. 2 , at kommunerne som led i inddrivelsesopgaven kan opkræve gebyrer på højst 450 kr. Dette beløb svarer til de gebyrer, som restanceinddrivelsesmyndigheden efter gældende ret kan opkræve for tilsigelser til udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Kommunalbestyrelsen kan inden for det fastlagte maksimum frit bestemme gebyrets størrelse. Gebyrstørrelsen skal fastsættes generelt og ensartet inden for den enkelte kommune.
Gebyret knytter sig til underretningen om udlægsforretningen. Der kan derfor opkræves ét gebyr pr. underretning. Udlægsforretningen og dermed underretningen kan inkludere flere fordringer.
Der henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.