LOV nr 688 af 27/05/2015
Børne- og Undervisningsministeriet
Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.) § 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 13. august 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Vejledning af elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende kan gives efter § 4, stk. 1, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«
2. § 8 a, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
3. I § 8 a, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.
4. § 11, stk. 1, nr. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»1) Et særligt tilskud
a) til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1, nr. 1,
b) til personlig assistance, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og
c) til hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.
-
Et særligt tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap.
-
Et særligt tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.
5. § 11, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
6. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 3« til: »nr. 2, 3 og 5«.
7. I § 11, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 7«.
8. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr. 6«.
9. I § 11 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 1, nr. 2,« til: »§ 11, stk. 1, nr. 4,«, og i 3. pkt. indsættes efter »skoleåret 2014-15«: »og i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016«.
10. I § 11 a, stk. 2, ændres »årsregnskabet« til: »ledelsesberetningen i årsrapporten«.
11. Efter § 11 a indsættes før overskriften før § 12:
»§ 11 b. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, ydes med en takst for den første elev, der opfylder betingelserne i stk. 2, og en eller to lavere takster for efterfølgende elever, der opfylder betingelserne i stk. 2. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet beregnes på grundlag af antallet af skolens elever pr. 5. september i året før finansåret, der opfylder betingelserne i stk. 2. For skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fastsætter undervisningsministeren beregningsgrundlaget individuelt.
Stk. 2. En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt:
-
Eleven modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.
-
Der foreligger på skolen en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i skolekommunen, jf. § 3, stk. 4, om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For de tyske mindretalsskoler kan udtalelsen erstattes af en tilsvarende udtalelse fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig.
-
Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.
Stk. 3. Til skoler, der har en særlig specialundervisningsprofil, ydes der herudover et særskilt tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, når skolen opfylder følgende betingelser:
-
Det er offentliggjort på skolens hjemmeside, at skolen har en særlig specialundervisningsprofil.
-
Skolen har i gennemsnit pr. 5. september de 3 forudgående år før finansåret haft mindst 13 elever, der opfylder betingelserne i stk. 2.
-
Skolen opfylder særlige krav fastsat af undervisningsministeren til kvalitetssikring af skolens specialundervisning, jf. stk. 8.
Stk. 4. Skolen skal for elever, der opfylder betingelserne i stk. 2, systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven.
Stk. 5. Det er en betingelse for, at en skole kan modtage tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter stk. 1 og 3, at skolen i finansåret har en eller flere elever, der opfylder betingelserne i stk. 2, i samlet set mindst 50 skoledage. Skolen redegør særskilt for tilskuddets anvendelse i ledelsesberetningen i årsrapporten.
Stk. 6. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i medfør af stk. 3 ydes som en tillægstakst pr. elev, der opfylder betingelserne i stk. 2, fra og med skolens 13. elev, der opfylder betingelserne i stk. 2.
Stk. 7. Beslutningen om, at skolen skal have en særlig specialundervisningsprofil, jf. stk. 3, skal være truffet i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring. Senest den 1. oktober i året før finansåret skal skolen have opfyldt særlige krav til kvalitetssikring, jf. stk. 3, nr. 3, og offentliggjort dette på sin hjemmeside.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder om ansøgning, frister, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der er omfattet af stk. 1, 4. pkt., samt regler om særlige krav til kvalitetssikring af skolens specialundervisning, jf. stk. 3, nr. 3.«
12. I § 17, stk. 2, udgår »eller invaliderede«.
13. I § 20 b, 1. pkt., ændres »årsregnskaber« til: »årsrapporter«.
14. I § 24, stk. 2, ændres »årsregnskabet« til: »årsrapporten«.
15. § 40 a ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 40 a. Afgørelser truffet af undervisningsministeren i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, litra b og c, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, senest 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.
§ 40 b. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.«
Forarbejder til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.) § 1
Til nr. 1
Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev vejledningslovens titel ændret til: »Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.«. Henvisningen til vejledningsloven i friskolelovens § 3, stk. 5, 2. pkt., foreslås konsekvensrettet i overensstemmelse hermed, således, at der i friskolelovens § 3, stk. 5, 2. pkt., henvises til vejledningslovens korrekte titel.
Til nr. 2
Friskolelovens § 8 a, stk. 6, vedrører en fri grundskole, for hvilken afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag. Med virkning fra skoleåret 2006-07 afholdes der imidlertid ikke længere skriftlig prøve i historie, jf. aftale af 18. januar 2007 mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation om ændring af arbejdstidsaftalen med henblik på at indføre mulighed for en mundtlig udtræksprøve i de humanistiske fag ved folkeskolens afsluttende prøver [nu: 9. -klasseprøver], jf. også bilag 1, pkt. 11.1 i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver. Derfor udgår det af friskoleloven, at eleverne på en fri grundskole, der har meddelt Undervisningsministeren, at afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag ikke skal aflægge skriftlig prøve i historie, men kan aflægge mundtlig prøve i stedet.
Til nr. 3
Som følge af forslaget om at ophæve § 8 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås stykkehenvisningerne i § 8 a, stk. 7 og 8 konsekvensrettet fra ”stk. 1-6” til: ”stk. 1-5”.
Til nr. 4
Bestemmelsen i § 11, stk. 1, nr. 1, nyaffattes.
Friskolelovens § 11, stk. 1, omhandler tilskud, som afsættes af driftstilskudsbevillingen efter friskolelovens § 10. Hidtil er der blevet afsat en samlet pulje til de tilskud, der er oplistet i den nugældende stk. 1. Puljen er hidtil blevet administreret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet].
Med lovforslaget foreslås det, at Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler overtager administrationen af tilskud til befordring af elever med svære handicap samt tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Forslaget om at flytte administrationen af tilskud til disse to formål til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler nødvendiggør, at tilskuddene hertil udskilles i to særskilte puljer. Det er helt tilsvarende, at der efter den gældende friskolelovs § 11, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, afsættes særskilte puljer til de formål, som i forvejen administreres af Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig.
Tilskud til befordring af elever med svære handicap foreslås flyttet til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler for at samle alle tilskud om befordring et sted, hvilket må ses som en forenkling for skolerne. Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler har allerede en veludbygget administration hvad angår befordringstilskud.
Tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever har hidtil været administreret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr.
- april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]. Med forslaget, hvorefter administrationen flyttes til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, bliver der mulighed for, at de frie grundskoler sammen kan tilrettelægge en mindre administrativ tung ordning, der er målrettet behovene.
Efter de gældende regler skelnes der mellem henholdsvis tilskud til specialundervisning, tilskud til lærertimer til elever med svære handicap samt tilskud til pædagogisk medhjælp til elever med svære handicap, idet der har været forskellige takster for henholdsvis specialundervisning, lærertimer og pædagogisk medhjælp. Tilsvarende er der tidligere blevet ydet et større tilskud til elever med svære handicap sammenlignet med tilskud til specialundervisning. Med den foreslåede model indføres der en taxametermodel for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte, hvorved det ikke længere er relevant at skelne mellem de forskellige former for støtte. Derfor samles de tre støtteformer i begrebet specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der svarer til den gældende terminologi på folkeskoleområdet.
Skolerne bestemmer fortsat selv, hvorvidt en elevs behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand bedst mødes ved specialundervisning forstået som lærerarbejde eller via pædagogisk medhjælp m.v. eller kombinationer heraf.
Personlig assistance og hjælpemidler er indeholdt i specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. De nævnes imidlertid specifikt, idet der fortsat skal ydes tilskud til personlig assistance og hjælpemidler til elever, der ikke er omfattet af reglerne om specialundervisning, dvs. elever med behov under 9 undervisningstimer ugentligt.
Ved nyaffattelsen foretages desuden en række sproglige justeringer. Nogle enkelte steder i friskoleloven anvendes betegnelsen specialundervisning. Det foreslås at konsekvensrette bestemmelsen i overensstemmelse med sædvanlig terminologi, efter hvilken det er den samlede betegnelse specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der anvendes.
Begrebet praktisk medhjælp erstattes med begrebet personlig assistance, der anvendes i folkeskoleloven.
Derudover erstattes hjælpemidler til elever med svære handicap af formuleringen hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor. Begrebet svære handicap udgår, idet det ikke er en passende betegnelse for hovedparten af de elever, der har behov for hjælpemidler, eksempelvis gruppen af ordblinde elever. Svære handicap anvendes således i dag typisk om handicapgrupper med omfattende fysiske og psykiske handicap. Det bemærkes, at gruppen er elever, der kan bevilges hjælpemidler er elever, der pga. en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har et særligt behov for hjælpemidler i forbindelse med undervisningen for at kunne gennemføre undervisning på lige fod med de øvrige elever. Hjælpemidler, der typisk bevilges er it-rygsæk/programpakker til ordblinde elever, it-udstyr til svagsynede elever, kommunikationshjælpemidler til hørehæmmede elever og ergonomiske hjælpemidler til bevægehandicaps. Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et særligt behov, der kan ydes tilskud til fra puljen.
Med den nye formulering understreges det, at der ikke er tale om refusion af ekstraudgifter, jf. også nuværende praksis. Derfor er formuleringen til dækning af ekstraudgifter, jf. den nugældende § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, ikke medtaget i den nye formulering.
Til nr. 5
Friskolelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., omhandler delegation af undervisningsministerens beføjelser til en styrelse under ministerens instruktion. En sådan bestemmelse er retlig overflødig og foreslås derfor ophævet. Ændringen berører ikke undervisningsministerens adgang til at uddelegere administrationen af friskoleloven til en styrelse under Undervisningsministeriet. Det er i dag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet], der varetager alle ministerens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning). Se også lovforslagets § 1, nr. 16, med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 4.
I medfør af friskolelovens § 11, stk. 3, er administrationen og fordelingen af en række tilskud henlagt til den selvejende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte administration og fordeling af tilskud til tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap (jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4) og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever (jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4). Bekendtgørelse herom forventes udstedt med virkning for fordeling af tilskud fra den 1. januar 2016.
Det betyder, at tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap fremover fremgår af § 11, stk. 1, nr. 2, og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever af § 11, stk. 1, nr. 3. Nummerhenvisningerne i § 11, stk. 3, 1. pkt., skal derfor ændres.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 7 og 8
Friskolelovens § 11, stk. 3, omhandler Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskolers bemyndigelse til at fordele tilskud i henhold til gældende § 11, stk. 1, nr. 3 og 5. Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskolers kompetence udvides til også at omfatte administration og fordeling af tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Som konsekvens heraf skal nummerhenvisningerne rettes, så denne ændring fremgår af bestemmelsen.
Friskolelovens § 11, stk. 4, omhandler Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswigs bemyndigelse til at fordele et særligt tilskud til tyske mindretalsskoler efter den gældende § 11, stk. 1, nr. 4. Da nummereringen i § 11, stk. 1, rykkes, vil det særlige tilskud til tyske mindretalsskoler fremover fremgå af § 11, stk. 1, som nr. 6. Som konsekvens heraf skal nummerhenvisningerne rettes, så denne ændring fremgår af bestemmelsen.
Forslagene er således konsekvenser af ændringerne i § 1, nr. 4, da tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap fremover fremgår af § 11, stk. 1, nr. 2, og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever fremover fremgår af § 11, stk. 1, nr. 3. De øvrige numre i § 11, stk. 1, rykkes derfor. Nummerhenvisningerne i § 11, stk. 3, 2. pkt. og § 11, stk. 4, 1. pkt., skal derfor ændres.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 9
Friskolelovens § 11 a regulerer den midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler, som ifølge bestemmelsen udløber med skoleåret 2014-15. Da det ønskes, at den evaluering af den gældende tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler, som skal foretages, bygger på et bredere erfaringsgrundlag med inklusion på frie grundskoler, så evalueringen kan omfatte erfaringer fra flere skoleår, har Undervisningsministeriet i efteråret 2014 i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i gangsat en evaluering af den gældende tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler og forventer, at der i 2015 foreligger en evaluering af erfaringerne med inklusion på frie grundskoler.
Derfor foreslås at videreføre og justere den midlertidige tilskudsordning for perioden fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016. Med forslaget forlænges og justeres tilskudsordningen således med 17 måneder til den 31. december 2016 (nyt), ligesom der i hele den nævnte periode ydes et tilskud på 70.000 kr. årligt til hver enkelt fri grundskole (uændret) samt et tilskud til skolen på 300 kr. pr. årselev til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.2.
Som konsekvens af de ændringer, som er nævnt i § 1, nr. 4, vil det særlige tilskud til supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, fremover fremgå af § 11, stk. 1, som nr. 4. Derfor forslås nummerhenvisningen i § 11, stk. 1, 1. pkt., rettet i overensstemmelse hermed. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 10
Friskolelovens § 11 a, stk. 2, omhandler skolernes pligt til, at der i årsregnskabet særskilt redegøres for anvendelsen af de tilskud, som er nævnt i stk. 1. Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskab til ledelsesberetningen i årsrapporten, idet det er i ledelsesberetningen, at den særskilte redegørelse for tilskuddenes anvendelse indgår. Endvidere er ordet årsrapport den fælles betegnelse for blandt andet årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (jf. årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer).
Til nr. 11
Bestemmelsen er ny.
Med forslaget indsættes en ny bestemmelse om tildeling af tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det foreslås, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ydes til frie grundskoler med en eller flere takster pr. specialundervisningselev, dvs. en taxametermodel. Dette indebærer en administrativ forenkling såvel for skolerne som for ministeriet i forhold til den nuværende tilskudsmodel. Skolerne skal således fremover ikke indsende ansøgninger til ministeriet, og ministeriet skal ikke behandle enkeltansøgninger.
Takstmodellen er en nedtrapningsmodel, hvor der er en takst for skolens første specialundervisningselev og 1-2 lavere takster for de efterfølgende specialundervisningselever. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove inden for den afsatte pulje til specialundervisning, som fastsættes efter indstilling fra de frie grundskolers foreninger, jf. nuværende praksis på området.
Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er tilskud til skolens aktivitet i det konkrete finansår. Det foreslås derfor som en betingelse for tilskud til en skole til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at skolen har specialundervisningsaktivitet i finansåret.
Beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning er med forslaget en kendt, historisk aktivitet. Dette giver skolerne og ministeriet budgetsikkerhed. Beregningsgrundlaget for en fri grundskoles tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret. Tilskudsgrundlaget gælder for hele finansåret.
Skolen får efter forslaget tilskud til specialundervisning på grundlag af skolens revisorattesterede indberetning af antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret.
For skoler, for hvilke der ikke er beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning (fx nye skoler eller skoler, der ikke har haft specialundervisningselever pr. 5. september året før finansåret), fastsætter ministeriet beregningsgrundlaget individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.
Det er med forslaget en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at eleven modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. friskolelovens § 3, stk.1, nr. 1, og at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Det er ikke en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
Det foreslås præciseret i lovteksten, at den aktuelle skriftlige udtalelse, som pædagogisk-psykologisk rådgivning skal udfærdige i henhold til friskolelovens § 11 b, stk. 2, nr. 2, for så vidt angår de tyske mindretalsskoler kan erstattes af en tilsvarende udtalelse fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig. Der er tale om videreførelse af gældende ordning, hvorefter Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig kan udarbejde udtalelse vedrørende de tyske mindretalsskolers elever med specialundervisningsbehov. Udtalelsen fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig skal i lighed med udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning være aktuel og angive, om elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
Endelig er det en tilskudsbetingelse, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.
Skolen skal systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven, og skolen skal i forbindelse med årsrapportens aflæggelse særskilt i ledelsesberetningen redegøre for tilskuddets anvendelse.
Det foreslås, at skolen i finansåret har en eller flere elever, der opfylder betingelserne i § 11 b, stk. 2, i samlet set mindst 50 skoledage. Det er ikke et krav, at det er den samme elev i alle 50 skoledage, eller at der er tale om 50 sammenhængende skoledage.
Det bemærkes, at midler ydet til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand som udgangspunkt ikke er øremærket til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, idet skolerne som for andre tilskud disponerer frit, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt. Skolernes pligt til at give specialundervisning gælder uændret.
Da midler til specialundervisning på frie grundskoler skal tages af den samlede driftstilskudsbevilling til de frie grundskoler på finansloven, er der tale om en omfordeling af midler mellem skolerne.
Tilskud til specialundervisning foreslås med den foreslåede nye tilskudsordning administreret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet].
Før gennemførelsen af den nugældende friskolelov i 1991 indeholdt friskoleloven en særskilt bestemmelse, hvorefter specialklasser kun kunne oprettes i særlige tilfælde og med undervisningsministerens godkendelse. Bestemmelsen blev ikke videreført i den nugældende friskolelov, og der ydes ikke længere særlige tilskud til specialklasser som sådan.
Med nærværende lovforslag foreslås oprettet en særskilt ordning for frie grundskoler, som har en særlig specialundervisningsprofil og har en så høj andel af specialundervisningselever, at skolen har karakter af specialskoler eller specialklasserækker i folkeskolens forstand. Skoler med en særlig specialundervisningsprofil skal i øvrigt give en undervisning, der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. § 1, stk. 2. Det skal i den forbindelse bemærkes, at undervisningen i specialskoler og specialklasser i folkeskolen er underlagt samme krav til undervisning som i de almindelige folkeskoler. Skoler med en særlig specialundervisningsprofil betragtes tilsvarende som frie grundskoler i henhold til friskoleloven, og skolerne skal som følge heraf opfylde friskolelovens regler, herunder kravet om, at skolens undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. friskolelovens § 1, stk. 2. Kravet om et bestemt antal elever på klassetrin, jf. friskolelovens § 2, stk. 1, gælder også for skoler med en særlig specialundervisningsprofil, da dette krav er en eksistensbetingelse for skolerne. Det betyder, at frie grundskoler, uanset om skolerne evt. har en særlig specialundervisningsprofil, skal have et bestemt antal elever på klassetrin for at være en fri grundskole efter friskoleloven. Skoler med en særlig specialundervisningsprofil skal tillige opfylde friskolelovens øvrige tilskudsbetingelser, herunder elevtalskravet, jf. friskolelovens § 19, stk. 1.
Skoler, der ønsker at blive omfattet af denne ordning, skal opfylde tre betingelser:
- Særlig specialundervisningsprofil
Skolen skal have en særlig specialundervisningsprofil, og skolen skal profilere sig som sådan på sin hjemmeside. Beslutningen om skolens særlige specialundervisningsprofil skal træffes i overensstemmelse med proceduren for vedtægtsændringer som beskrevet i skolens gældende vedtægter. Beslutningen skal være vedtaget og offentliggjort på skolens hjemmeside senest den 1. oktober i det skoleår, hvor skolen benytter sig af ordningen, jf. stk. 6. Skolens beslutning om at være en skole med en særlig specialundervisningsprofil kan indarbejdes som vedtægtsændring i skolens vedtægter, men ministeriet stiller ikke krav herom.
- En vis volumen
Skolen skal pr. 5. september i året før finansåret og de to forudgående år have haft i gennemsnit mindst 13 specialundervisningselever.
En skole med en særlig specialundervisningsprofil vil kunne modtage tilskud til specialundervisning med følgende elementer:
– Takster pr. specialundervisningselever.
– Tillægstakst pr. specialundervisningselev fra og med elev nr. 13.
Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.
- Kvalitetssikring
Der bliver stillet særlige krav til kvalitetssikring af skolens specialundervisning. Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om certificeringssystemet. De fastsatte regler vil omfatte krav til erhvervelse af certifikat, gyldighedsperiode heraf samt krav til fornyelse og generhvervelse af certifikat. Ministeren vil sørge for at de frie grundskolers foreninger inddrages i arbejdet med at udvikle certificeringssystemet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.
Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i finansåret foreslås betinget af, at skolen, uanset om skolen har en særlig specialundervisningsprofil, i finansåret har en eller flere specialundervisningselever i samlet mindst 50 skoledage. Det er ikke et krav, at det er den samme elev i alle de 50 skoledage, eller at der er tale om 50 sammenhængende skoledage.
Undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling forskud og tilbagebetaling. Derudover bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, jf. stk. 1, 4. pkt., samt regler om særlige krav til kvalitetssikring af de ovennævnte skolers specialundervisning, jf. stk. 3, nr. 3.
Til nr. 12
I henhold til nugældende friskolelovens § 17, stk. 2, yder staten tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af syge eller invaliderede elever inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove.
Med forslaget udgår betegnelsen invaliderede, da det kun er et meget begrænset antal elever, der modtager tilskud efter denne bestemmelse, idet hovedparten af elever, der har behov for befordring pga. handicap modtager tilskud efter den nugældende § 11, stk. 1, nr. 1, litra c (befordring af elever med svære handicap).
Der er således ikke hensigten at ændre på bestemmelsens målgruppe. De elever, der hidtil har fået tilskud til befordring efter nugældende § 17, stk. 2, vil i fremtiden få tilskud til befordring efter den nye § 11, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, som omhandler tilskud til befordring af elever med svære handicap.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 13 og 14
Friskolelovens § 20 b omhandler undervisningsministerens adgang til at indhente diverse oplysninger fra skolerne, herunder årsregnskaber. Friskolelovens § 24, stk. 2, omhandler indsendelsen af skolernes årsregnskaber til Undervisningsministeriet.
Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskaber til årsrapporter, idet ordet årsrapport er den fælles betegnelse blandt andet for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer). Den i bestemmelsen omhandlede adgang til at indhente oplysninger finder anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens gennemgang af den samlede årsrapport (uddelegeret til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]). Det er i forbindelse med indsendelsen af den samlede årsrapport, at den omhandlede tro og love-erklæring om opfyldelse af betingelserne for medlemskab af bestyrelsen skal afgives.
Til nr. 15
Med forslaget kan fremover kun klages over afgørelser truffet af undervisningsministeren i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, litra b og c (tilskud til personlig assistance og hjælpemidler). Klageadgang for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (litra a) etableres ikke, idet der med den foreslåede model indføres en taxametermodel, hvorved der ikke længere træffes enkeltafgørelser i styrelsen for så vidt angår tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Tilsvarende udgår klageadgangen for tilskud til befordring af elever med svære handicap samt tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever, idet administrationen flyttes til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, hvorved styrelsen ikke længere træffer enkeltafgørelser herom. Det bemærkes, jf. § 40 i friskoleloven, at afgørelser, som efter bemyndigelse i friskoleloven er truffet af Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, ikke kan indbringes for undervisningsministeren.
Det bemærkes endvidere, at spørgsmål om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er et anliggende mellem skole og elev, der har krav på at få den specialundervisning m.v., denne har behov for. Skolen har mulighed for at søge om tilskud, jf. § friskolelovens 11. Spørgsmål om tilskud er et anliggende mellem skole og staten og er eleven uvedkommende, idet denne desuagtet har krav på at få den fornødne specialundervisning mv. Skolen skal således yde elever den fornødne specialundervisning, uagtet om staten yder tilskud hertil.
Se også nedenfor bemærkningerne til § 2, nr. 17.
Til nr. 16
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i friskoleloven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor undervisningsministeren har henlagt opgaver efter friskoleloven til en styrelse under ministerens instruktion.
Alle ministerens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning) er i dag henlagt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]. Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager vedr. forhold, som kan klages over i henhold til friskoleloven, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.
Det bemærkes, at frie grundskoler er selvejende institutioner, der skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] opgave i forhold til de frie grundskoler er alene at påse, at friskolelovens rammebetingelser overholdes. Ministeriet/styrelsen har ikke hjemmel til at gribe ind over for forhold, hvor lovgivningen ikke ses at være tilsidesat.
Den overordnede ledelse af skolen varetages af skolens bestyrelse, jf. friskolelovens § 5, stk. 7, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisningsministeren. Frie skoler træffer selv afgørelser om skolens virksomhed og drift, herunder alle afgørelser i forhold til skolens elever. Disse afgørelser kan ikke påklages til undervisningsministeren. Derimod kan ministeren derimod via sit tilsyn med skolen benytte de sanktionsmuligheder, loven giver, i tilfælde af at skolen overtræder lovgivningen, jf. lovens kapitel 3 og §§ 21 og 21 a.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen. Bestemmelsen foreslås indført for at bringe friskoleloven (og lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovforslagets § 2, nr. 16) i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets område, jf. § 21 a i lov om produktionsskoler (lov nr. 1379 af 16. december 2014) og § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse (lov nr. 631 af 16. juni 2014).
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.