Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev vejledningslovens titel ændret til: »Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.«. Henvisningen til vejledningsloven i friskolelovens § 3, stk. 5, 2. pkt., foreslås konsekvensrettet i overensstemmelse hermed, således, at der i friskolelovens § 3, stk. 5, 2. pkt., henvises til vejledningslovens korrekte titel.

Til nr. 2

Friskolelovens § 8 a, stk. 6, vedrører en fri grundskole, for hvilken afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag. Med virkning fra skoleåret 2006-07 afholdes der imidlertid ikke længere skriftlig prøve i historie, jf. aftale af 18. januar 2007 mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation om ændring af arbejdstidsaftalen med henblik på at indføre mulighed for en mundtlig udtræksprøve i de humanistiske fag ved folkeskolens afsluttende prøver [nu: 9. -klasseprøver], jf. også bilag 1, pkt. 11.1 i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver. Derfor udgår det af friskoleloven, at eleverne på en fri grundskole, der har meddelt Undervisningsministeren, at afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag ikke skal aflægge skriftlig prøve i historie, men kan aflægge mundtlig prøve i stedet.

Til nr. 3

Som følge af forslaget om at ophæve § 8 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås stykkehenvisningerne i § 8 a, stk. 7 og 8 konsekvensrettet fra ”stk. 1-6” til: ”stk. 1-5”.

Til nr. 4

Bestemmelsen i § 11, stk. 1, nr. 1, nyaffattes.

Friskolelovens § 11, stk. 1, omhandler tilskud, som afsættes af driftstilskudsbevillingen efter friskolelovens § 10. Hidtil er der blevet afsat en samlet pulje til de tilskud, der er oplistet i den nugældende stk. 1. Puljen er hidtil blevet administreret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet].

Med lovforslaget foreslås det, at Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler overtager administrationen af tilskud til befordring af elever med svære handicap samt tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Forslaget om at flytte administrationen af tilskud til disse to formål til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler nødvendiggør, at tilskuddene hertil udskilles i to særskilte puljer. Det er helt tilsvarende, at der efter den gældende friskolelovs § 11, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, afsættes særskilte puljer til de formål, som i forvejen administreres af Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig.

Tilskud til befordring af elever med svære handicap foreslås flyttet til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler for at samle alle tilskud om befordring et sted, hvilket må ses som en forenkling for skolerne. Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler har allerede en veludbygget administration hvad angår befordringstilskud.

Tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever har hidtil været administreret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr.

1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]. Med forslaget, hvorefter administrationen flyttes til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, bliver der mulighed for, at de frie grundskoler sammen kan tilrettelægge en mindre administrativ tung ordning, der er målrettet behovene.

Efter de gældende regler skelnes der mellem henholdsvis tilskud til specialundervisning, tilskud til lærertimer til elever med svære handicap samt tilskud til pædagogisk medhjælp til elever med svære handicap, idet der har været forskellige takster for henholdsvis specialundervisning, lærertimer og pædagogisk medhjælp. Tilsvarende er der tidligere blevet ydet et større tilskud til elever med svære handicap sammenlignet med tilskud til specialundervisning. Med den foreslåede model indføres der en taxametermodel for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte, hvorved det ikke længere er relevant at skelne mellem de forskellige former for støtte. Derfor samles de tre støtteformer i begrebet specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der svarer til den gældende terminologi på folkeskoleområdet.

Skolerne bestemmer fortsat selv, hvorvidt en elevs behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand bedst mødes ved specialundervisning forstået som lærerarbejde eller via pædagogisk medhjælp m.v. eller kombinationer heraf.

Personlig assistance og hjælpemidler er indeholdt i specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. De nævnes imidlertid specifikt, idet der fortsat skal ydes tilskud til personlig assistance og hjælpemidler til elever, der ikke er omfattet af reglerne om specialundervisning, dvs. elever med behov under 9 undervisningstimer ugentligt.

Ved nyaffattelsen foretages desuden en række sproglige justeringer. Nogle enkelte steder i friskoleloven anvendes betegnelsen specialundervisning. Det foreslås at konsekvensrette bestemmelsen i overensstemmelse med sædvanlig terminologi, efter hvilken det er den samlede betegnelse specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der anvendes.

Begrebet praktisk medhjælp erstattes med begrebet personlig assistance, der anvendes i folkeskoleloven.

Derudover erstattes hjælpemidler til elever med svære handicap af formuleringen hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor. Begrebet svære handicap udgår, idet det ikke er en passende betegnelse for hovedparten af de elever, der har behov for hjælpemidler, eksempelvis gruppen af ordblinde elever. Svære handicap anvendes således i dag typisk om handicapgrupper med omfattende fysiske og psykiske handicap. Det bemærkes, at gruppen er elever, der kan bevilges hjælpemidler er elever, der pga. en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har et særligt behov for hjælpemidler i forbindelse med undervisningen for at kunne gennemføre undervisning på lige fod med de øvrige elever. Hjælpemidler, der typisk bevilges er it-rygsæk/programpakker til ordblinde elever, it-udstyr til svagsynede elever, kommunikationshjælpemidler til hørehæmmede elever og ergonomiske hjælpemidler til bevægehandicaps. Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et særligt behov, der kan ydes tilskud til fra puljen.

Med den nye formulering understreges det, at der ikke er tale om refusion af ekstraudgifter, jf. også nuværende praksis. Derfor er formuleringen til dækning af ekstraudgifter, jf. den nugældende § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, ikke medtaget i den nye formulering.

Til nr. 5

Friskolelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., omhandler delegation af undervisningsministerens beføjelser til en styrelse under ministerens instruktion. En sådan bestemmelse er retlig overflødig og foreslås derfor ophævet. Ændringen berører ikke undervisningsministerens adgang til at uddelegere administrationen af friskoleloven til en styrelse under Undervisningsministeriet. Det er i dag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet], der varetager alle ministerens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning). Se også lovforslagets § 1, nr. 16, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 4.

I medfør af friskolelovens § 11, stk. 3, er administrationen og fordelingen af en række tilskud henlagt til den selvejende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte administration og fordeling af tilskud til tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap (jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4) og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever (jf. friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4). Bekendtgørelse herom forventes udstedt med virkning for fordeling af tilskud fra den 1. januar 2016.

Det betyder, at tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap fremover fremgår af § 11, stk. 1, nr. 2, og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever af § 11, stk. 1, nr. 3. Nummerhenvisningerne i § 11, stk. 3, 1. pkt., skal derfor ændres.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 7 og 8

Friskolelovens § 11, stk. 3, omhandler Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskolers bemyndigelse til at fordele tilskud i henhold til gældende § 11, stk. 1, nr. 3 og 5. Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskolers kompetence udvides til også at omfatte administration og fordeling af tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Som konsekvens heraf skal nummerhenvisningerne rettes, så denne ændring fremgår af bestemmelsen.

Friskolelovens § 11, stk. 4, omhandler Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswigs bemyndigelse til at fordele et særligt tilskud til tyske mindretalsskoler efter den gældende § 11, stk. 1, nr. 4. Da nummereringen i § 11, stk. 1, rykkes, vil det særlige tilskud til tyske mindretalsskoler fremover fremgå af § 11, stk. 1, som nr. 6. Som konsekvens heraf skal nummerhenvisningerne rettes, så denne ændring fremgår af bestemmelsen.

Forslagene er således konsekvenser af ændringerne i § 1, nr. 4, da tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap fremover fremgår af § 11, stk. 1, nr. 2, og tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever fremover fremgår af § 11, stk. 1, nr. 3. De øvrige numre i § 11, stk. 1, rykkes derfor. Nummerhenvisningerne i § 11, stk. 3, 2. pkt. og § 11, stk. 4, 1. pkt., skal derfor ændres.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 9

Friskolelovens § 11 a regulerer den midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler, som ifølge bestemmelsen udløber med skoleåret 2014-15. Da det ønskes, at den evaluering af den gældende tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler, som skal foretages, bygger på et bredere erfaringsgrundlag med inklusion på frie grundskoler, så evalueringen kan omfatte erfaringer fra flere skoleår, har Undervisningsministeriet i efteråret 2014 i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i gangsat en evaluering af den gældende tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler og forventer, at der i 2015 foreligger en evaluering af erfaringerne med inklusion på frie grundskoler.

Derfor foreslås at videreføre og justere den midlertidige tilskudsordning for perioden fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016. Med forslaget forlænges og justeres tilskudsordningen således med 17 måneder til den 31. december 2016 (nyt), ligesom der i hele den nævnte periode ydes et tilskud på 70.000 kr. årligt til hver enkelt fri grundskole (uændret) samt et tilskud til skolen på 300 kr. pr. årselev til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.2.

Som konsekvens af de ændringer, som er nævnt i § 1, nr. 4, vil det særlige tilskud til supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, fremover fremgå af § 11, stk. 1, som nr. 4. Derfor forslås nummerhenvisningen i § 11, stk. 1, 1. pkt., rettet i overensstemmelse hermed. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 10

Friskolelovens § 11 a, stk. 2, omhandler skolernes pligt til, at der i årsregnskabet særskilt redegøres for anvendelsen af de tilskud, som er nævnt i stk. 1. Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskab til ledelsesberetningen i årsrapporten, idet det er i ledelsesberetningen, at den særskilte redegørelse for tilskuddenes anvendelse indgår. Endvidere er ordet årsrapport den fælles betegnelse for blandt andet årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (jf. årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer).

Til nr. 11

Bestemmelsen er ny.

Med forslaget indsættes en ny bestemmelse om tildeling af tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det foreslås, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ydes til frie grundskoler med en eller flere takster pr. specialundervisningselev, dvs. en taxametermodel. Dette indebærer en administrativ forenkling såvel for skolerne som for ministeriet i forhold til den nuværende tilskudsmodel. Skolerne skal således fremover ikke indsende ansøgninger til ministeriet, og ministeriet skal ikke behandle enkeltansøgninger.

Takstmodellen er en nedtrapningsmodel, hvor der er en takst for skolens første specialundervisningselev og 1-2 lavere takster for de efterfølgende specialundervisningselever. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove inden for den afsatte pulje til specialundervisning, som fastsættes efter indstilling fra de frie grundskolers foreninger, jf. nuværende praksis på området.

Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er tilskud til skolens aktivitet i det konkrete finansår. Det foreslås derfor som en betingelse for tilskud til en skole til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at skolen har specialundervisningsaktivitet i finansåret.

Beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning er med forslaget en kendt, historisk aktivitet. Dette giver skolerne og ministeriet budgetsikkerhed. Beregningsgrundlaget for en fri grundskoles tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret. Tilskudsgrundlaget gælder for hele finansåret.

Skolen får efter forslaget tilskud til specialundervisning på grundlag af skolens revisorattesterede indberetning af antallet af skolens specialundervisningselever pr. 5. september i året før finansåret.

For skoler, for hvilke der ikke er beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning (fx nye skoler eller skoler, der ikke har haft specialundervisningselever pr. 5. september året før finansåret), fastsætter ministeriet beregningsgrundlaget individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.

Det er med forslaget en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at eleven modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. friskolelovens § 3, stk.1, nr. 1, og at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Det er ikke en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.

Det foreslås præciseret i lovteksten, at den aktuelle skriftlige udtalelse, som pædagogisk-psykologisk rådgivning skal udfærdige i henhold til friskolelovens § 11 b, stk. 2, nr. 2, for så vidt angår de tyske mindretalsskoler kan erstattes af en tilsvarende udtalelse fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig. Der er tale om videreførelse af gældende ordning, hvorefter Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig kan udarbejde udtalelse vedrørende de tyske mindretalsskolers elever med specialundervisningsbehov. Udtalelsen fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig skal i lighed med udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning være aktuel og angive, om elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.

Endelig er det en tilskudsbetingelse, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.

Skolen skal systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven, og skolen skal i forbindelse med årsrapportens aflæggelse særskilt i ledelsesberetningen redegøre for tilskuddets anvendelse.

Det foreslås, at skolen i finansåret har en eller flere elever, der opfylder betingelserne i § 11 b, stk. 2, i samlet set mindst 50 skoledage. Det er ikke et krav, at det er den samme elev i alle 50 skoledage, eller at der er tale om 50 sammenhængende skoledage.

Det bemærkes, at midler ydet til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand som udgangspunkt ikke er øremærket til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, idet skolerne som for andre tilskud disponerer frit, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt. Skolernes pligt til at give specialundervisning gælder uændret.

Da midler til specialundervisning på frie grundskoler skal tages af den samlede driftstilskudsbevilling til de frie grundskoler på finansloven, er der tale om en omfordeling af midler mellem skolerne.

Tilskud til specialundervisning foreslås med den foreslåede nye tilskudsordning administreret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet].

Før gennemførelsen af den nugældende friskolelov i 1991 indeholdt friskoleloven en særskilt bestemmelse, hvorefter specialklasser kun kunne oprettes i særlige tilfælde og med undervisningsministerens godkendelse. Bestemmelsen blev ikke videreført i den nugældende friskolelov, og der ydes ikke længere særlige tilskud til specialklasser som sådan.

Med nærværende lovforslag foreslås oprettet en særskilt ordning for frie grundskoler, som har en særlig specialundervisningsprofil og har en så høj andel af specialundervisningselever, at skolen har karakter af specialskoler eller specialklasserækker i folkeskolens forstand. Skoler med en særlig specialundervisningsprofil skal i øvrigt give en undervisning, der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. § 1, stk. 2. Det skal i den forbindelse bemærkes, at undervisningen i specialskoler og specialklasser i folkeskolen er underlagt samme krav til undervisning som i de almindelige folkeskoler. Skoler med en særlig specialundervisningsprofil betragtes tilsvarende som frie grundskoler i henhold til friskoleloven, og skolerne skal som følge heraf opfylde friskolelovens regler, herunder kravet om, at skolens undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. friskolelovens § 1, stk. 2. Kravet om et bestemt antal elever på klassetrin, jf. friskolelovens § 2, stk. 1, gælder også for skoler med en særlig specialundervisningsprofil, da dette krav er en eksistensbetingelse for skolerne. Det betyder, at frie grundskoler, uanset om skolerne evt. har en særlig specialundervisningsprofil, skal have et bestemt antal elever på klassetrin for at være en fri grundskole efter friskoleloven. Skoler med en særlig specialundervisningsprofil skal tillige opfylde friskolelovens øvrige tilskudsbetingelser, herunder elevtalskravet, jf. friskolelovens § 19, stk. 1.

Skoler, der ønsker at blive omfattet af denne ordning, skal opfylde tre betingelser:

1. Særlig specialundervisningsprofil

Skolen skal have en særlig specialundervisningsprofil, og skolen skal profilere sig som sådan på sin hjemmeside. Beslutningen om skolens særlige specialundervisningsprofil skal træffes i overensstemmelse med proceduren for vedtægtsændringer som beskrevet i skolens gældende vedtægter. Beslutningen skal være vedtaget og offentliggjort på skolens hjemmeside senest den 1. oktober i det skoleår, hvor skolen benytter sig af ordningen, jf. stk. 6. Skolens beslutning om at være en skole med en særlig specialundervisningsprofil kan indarbejdes som vedtægtsændring i skolens vedtægter, men ministeriet stiller ikke krav herom.

1. En vis volumen

Skolen skal pr. 5. september i året før finansåret og de to forudgående år have haft i gennemsnit mindst 13 specialundervisningselever.

En skole med en særlig specialundervisningsprofil vil kunne modtage tilskud til specialundervisning med følgende elementer:

– Takster pr. specialundervisningselever.

– Tillægstakst pr. specialundervisningselev fra og med elev nr. 13.

Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.

1. Kvalitetssikring

Der bliver stillet særlige krav til kvalitetssikring af skolens specialundervisning. Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om certificeringssystemet. De fastsatte regler vil omfatte krav til erhvervelse af certifikat, gyldighedsperiode heraf samt krav til fornyelse og generhvervelse af certifikat. Ministeren vil sørge for at de frie grundskolers foreninger inddrages i arbejdet med at udvikle certificeringssystemet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.

Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i finansåret foreslås betinget af, at skolen, uanset om skolen har en særlig specialundervisningsprofil, i finansåret har en eller flere specialundervisningselever i samlet mindst 50 skoledage. Det er ikke et krav, at det er den samme elev i alle de 50 skoledage, eller at der er tale om 50 sammenhængende skoledage.

Undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling forskud og tilbagebetaling. Derudover bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, jf. stk. 1, 4. pkt., samt regler om særlige krav til kvalitetssikring af de ovennævnte skolers specialundervisning, jf. stk. 3, nr. 3.

Til nr. 12

I henhold til nugældende friskolelovens § 17, stk. 2, yder staten tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af syge eller invaliderede elever inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove.

Med forslaget udgår betegnelsen invaliderede, da det kun er et meget begrænset antal elever, der modtager tilskud efter denne bestemmelse, idet hovedparten af elever, der har behov for befordring pga. handicap modtager tilskud efter den nugældende § 11, stk. 1, nr. 1, litra c (befordring af elever med svære handicap).

Der er således ikke hensigten at ændre på bestemmelsens målgruppe. De elever, der hidtil har fået tilskud til befordring efter nugældende § 17, stk. 2, vil i fremtiden få tilskud til befordring efter den nye § 11, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, som omhandler tilskud til befordring af elever med svære handicap.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 13 og 14

Friskolelovens § 20 b omhandler undervisningsministerens adgang til at indhente diverse oplysninger fra skolerne, herunder årsregnskaber. Friskolelovens § 24, stk. 2, omhandler indsendelsen af skolernes årsregnskaber til Undervisningsministeriet.

Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskaber til årsrapporter, idet ordet årsrapport er den fælles betegnelse blandt andet for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer). Den i bestemmelsen omhandlede adgang til at indhente oplysninger finder anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens gennemgang af den samlede årsrapport (uddelegeret til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]). Det er i forbindelse med indsendelsen af den samlede årsrapport, at den omhandlede tro og love-erklæring om opfyldelse af betingelserne for medlemskab af bestyrelsen skal afgives.

Til nr. 15

Med forslaget kan fremover kun klages over afgørelser truffet af undervisningsministeren i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, litra b og c (tilskud til personlig assistance og hjælpemidler). Klageadgang for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (litra a) etableres ikke, idet der med den foreslåede model indføres en taxametermodel, hvorved der ikke længere træffes enkeltafgørelser i styrelsen for så vidt angår tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Tilsvarende udgår klageadgangen for tilskud til befordring af elever med svære handicap samt tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever, idet administrationen flyttes til Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, hvorved styrelsen ikke længere træffer enkeltafgørelser herom. Det bemærkes, jf. § 40 i friskoleloven, at afgørelser, som efter bemyndigelse i friskoleloven er truffet af Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, ikke kan indbringes for undervisningsministeren.

Det bemærkes endvidere, at spørgsmål om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er et anliggende mellem skole og elev, der har krav på at få den specialundervisning m.v., denne har behov for. Skolen har mulighed for at søge om tilskud, jf. § friskolelovens 11. Spørgsmål om tilskud er et anliggende mellem skole og staten og er eleven uvedkommende, idet denne desuagtet har krav på at få den fornødne specialundervisning mv. Skolen skal således yde elever den fornødne specialundervisning, uagtet om staten yder tilskud hertil.

Se også nedenfor bemærkningerne til § 2, nr. 17.

Til nr. 16

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i friskoleloven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor undervisningsministeren har henlagt opgaver efter friskoleloven til en styrelse under ministerens instruktion.

Alle ministerens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning) er i dag henlagt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]. Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager vedr. forhold, som kan klages over i henhold til friskoleloven, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Det bemærkes, at frie grundskoler er selvejende institutioner, der skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] opgave i forhold til de frie grundskoler er alene at påse, at friskolelovens rammebetingelser overholdes. Ministeriet/styrelsen har ikke hjemmel til at gribe ind over for forhold, hvor lovgivningen ikke ses at være tilsidesat.

Den overordnede ledelse af skolen varetages af skolens bestyrelse, jf. friskolelovens § 5, stk. 7, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisningsministeren. Frie skoler træffer selv afgørelser om skolens virksomhed og drift, herunder alle afgørelser i forhold til skolens elever. Disse afgørelser kan ikke påklages til undervisningsministeren. Derimod kan ministeren derimod via sit tilsyn med skolen benytte de sanktionsmuligheder, loven giver, i tilfælde af at skolen overtræder lovgivningen, jf. lovens kapitel 3 og §§ 21 og 21 a.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen. Bestemmelsen foreslås indført for at bringe friskoleloven (og lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovforslagets § 2, nr. 16) i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets område, jf. § 21 a i lov om produktionsskoler (lov nr. 1379 af 16. december 2014) og § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse (lov nr. 631 af 16. juni 2014).

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Kilde

Til nr. 1 (§ 1, stk. 4)

Bestemmelsen er ny, men svarer til nuværende praksis på området, hvorefter undervisningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud.

Det foreslås i § 1, stk. 4, præciseret i selve loven, at undervisningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendelse foretages på grundlag af skolens indholdsplan, hvilket svarer til nuværende praksis på området, og skal fremgå af skolens vedtægt og skolens hjemmeside.

Efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er godkendt af undervisningsministeren på grundlag af skolens indholdsplan, herunder skolens beskrivelse af fagfordeling, holddannelse m.v. Det fremgår således af § 39, stk. 4, i den for efterskoler og frie fagskoler gældende tilskudsbekendtgørelse, at skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud skal beskrive dette i skolens indholdsplan.

Skoler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er godkendt af undervisningsministeren som skoler med et samlet særligt undervisningstilbud, skal ikke efter lovens ikrafttræden søge om ny godkendelse hertil. Det vil i forhold til allerede godkendte skoler med et samlet særligt undervisningstilbud være tilstrækkeligt, at skolerne ved førstkommende vedtægtsændring får indarbejdet i skolens vedtægter, at skolen er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, og at dette sker i overensstemmelse med proceduren for vedtægtsændringer som beskrevet i skolens gældende vedtægter.

Efterskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er ved lovforslagets fremsættelse følgende skoler: Bork Havn Efterskole, Dybbøl Efterskole, Efterskolen Helle, Efterskolen Solbakken, Efterskolen Waldemarsbo, Efterskolen Østergård, Emmerske Efterskole, Farsø Efterskole, Fenskær Efterskole, Finderup Efterskole, Gylling Efterskole, Gødvad Efterskole, Hjembæk Efterskole, Hobro Efterskole, Holte-Hus Efterskole, Idrætsefterskolen Ulbølle, Karise Efterskole, Klintebjerg Efterskole, Kragelund Efterskole, Lystruphave Efterskole, Magleby Fri- og Efterskole, Mejlby Efterskole, Nislevgård Efterskole, Nørbæk Efterskole, Ryå Efterskole, Rågelund Efterskole, Sdr. Bork Efterskole, Sdr. Feldings Efterskole, Sjørringvold Efterskole, Sofie Rifbjerg Efterskole, Store Andst Efterskole, Stubbekøbing Efterskole, Tolne Efterskole, Try Efterskole, Ulstrup Efterskole, Vrigsted Efterskole, Ærø Efterskole, Aabæk Efterskole.

Frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er ved lovforslagets fremsættelse følgende skoler: Bøgevangsskolen og Kost- og Tekstilskolen i Rødding.

Til nr. 2

Med forslaget indsættes i loven en ny § 1 b om enkeltfagsprøver på frie fagskolers almene kurser.

Frie fagskoler kan efter gældende lov, jf. § 1 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke selv afholde enkeltfagsprøver i folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøver på de almene kurser. Skolernes almene kurser er kurser, der ud over praktisk betonede fag, tillige inddrager det personlige og eksistentielle perspektiv og den samfundsmæssige og demokratiske udfordring, dvs. almen oplysning om de fælles menneskelige vilkår.

Elever, der ved kursets begyndelse har opfyldt undervisningspligten og ikke er fyldt 25 år, kan på de almene kurser aflægge prøve folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøver som enkeltfag i dansk og matematik for elever. Det er en betingelse, at eleven ikke har aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de to fag svarende til karakterkravene i forbindelse med optagelse på en erhvervsuddannelse.

Skolen skal senest ved kursets begyndelse i samråd med eleven, samt dennes forældre hvis eleven er under 18 år, udarbejde en plan for elevens undervisnings- og prøveforløb i det eller de fag, den unge har behov for at blive opkvalificeret i.

Undervisningsministeriet vil efter en femårig periode evaluere enkeltfagsordningen på de frie fagskoler, herunder i forhold til kvaliteten af forløbene og prøverne og elevernes efterfølgende valg og gennemførelse af uddannelse og beskæftigelse. Ministeriet vil løbende følge ordningen med enkeltfagsprøver på de frie fagskoler og på baggrund heraf tage spørgsmålet om karakterkrav op politisk om tre år. Evalueringen vil ske i samarbejde med foreningen Frie Fagskoler.

Enkeltfagsundervisning og prøveafholdelse efter forslaget skal holdes inden for de rammer for undervisningen, som er fastlagt i § 1, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Undervisning og prøveafholdelse følger de regler, der efter § 2 i lov om efterskoler og frie fagskoler gælder for undervisning af undervisningspligtige elever og elever i 10. klasse.

Frie fagskoler får ikke med lovforslaget ret til at afholde prøver for selvstuderende og privatister. Den frie fagskole må ikke opkræve særskilt deltagerbetaling for deltagelse i enkeltfag og prøver, idet skolens udgifter hertil dækkes af elevens betaling for kurset, jf. § 11 i lov om efterskoler og frie fagskoler og af statens sædvanlige tilskud efter loven.

Til nr. 3

Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev vejledningslovens titel ændret til: »Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.«. Henvisningen til vejledningsloven i § 2, stk. 10, i lov om efterskoler og frie fagskoler konsekvensrettes i overensstemmelse hermed (to steder), således, at i § 2, stk. 10, henvises til vejledingslovens korrekte titel.

Forslaget er derudover en konsekvens af vedtagelsen af den særskilte lov om folkehøjskoler (lov nr. 1605 af 26. december 2013), hvorefter lovreguleringen af folkehøjskoleområdet blev udskilt fra reguleringen af efterskoler og frie fagskoler. Henvisningen til vejledningslovens § 4, stk. 3, i § 2, stk. 10, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler refererer til folkehøjskolerne og foreslås derfor, at denne henvisning udgår.

Til nr. 4

§ 5 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler den dokumentation, som skolerne i henhold til i § 5, stk. 3, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler skal indsende til Undervisningsministeriet, som et led i Undervisningsministeriets særskilte tilsyn med de frie grundskoler. Da det særskilte tilsyn som nævnt er blevet afskaffet, foreslås bestemmelsen derfor ophævet.

Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1350 af 21. december 2012 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler [nu: frie fagskoler] (frie kostskoler) blev det særskilte tilsyn med historieundervisningen på historieprøvefri efterskoler og frie fagskoler, ophævet. Den dokumentation, som skolerne i henhold til bestemmelsen i § 5, stk. 3, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler skal indsende til Undervisningsministeriet, var et led i Undervisningsministeriets særskilte tilsyn med de frie grundskoler. Da det særskilte tilsyn som nævnt er blevet afskaffet, foreslås bestemmelsen derfor ophævet.

Til nr. 5

§ 5 a, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler vedrører efterskoler og fri fagskoler, for hvilke afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med deres værdigrundlag. Med virkning fra skoleåret 2006-07 afholdes der imidlertid ikke længere skriftlig prøve i historie, jf. aftale af 18. januar 2007 mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation om ændring af arbejdstidsaftalen med henblik på at indføre mulighed for en mundtlig udtræksprøve i de humanistiske fag ved folkeskolens afsluttende prøver [nu: 9. -klasseprøver], jf. også bilag 1, pkt. 11.1 i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver. Derfor udgår det af lov om efterskoler og frie fagskoler, at eleverne på en fri grundskole, der har meddelt Undervisningsministeren, at afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag ikke skal aflægge skriftlig prøve i historie, men kan aflægge mundtlig prøve i stedet.

Til nr. 6

Som følge af forslaget om at ophæve § 5 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås stykkehenvisningerne i § 5 a, stk. 5, 2. pkt., konsekvensrettet fra ”stk. 2-4” ændret til: ”stk. 2-3”.

Til nr. 7

Som følge af forslaget om at ophæve § 5 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås stykkehenvisningerne i § 5 a, stk. 6, konsekvensrettet fra ”stk. 1-4” ændret til: ”stk. 1-3”.

Til nr. 8

§ 24 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler kravet om, at skolen i sit årsregnskab særskilt skal redegøre for tilskud ydet af staten efter § 3 a i lov om efterskoler og frie fagskoler. Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskab til ledelsesberetningen i årsrapporten. Det er i ledelsesberetningen, at den særskilte redegørelse for tilskuddenes anvendelse indgår. Endvidere er ordet årsrapport den fælles betegnelse bland andet for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (jf. årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer).

§ 24 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler skoler med et samlet særligt undervisningstilbud og der henvises i denne forbindelse til § 25, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Da nuværende praksis om, at undervisningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud nu er præciseret i lovteksten, jf. § 1, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr.1, forslås henvisningen til § 25, stk. 1, ændret til § 1, stk. 4.

Til nr. 9

Ifølge § 24 b i lov om efterskoler og frie fagskoler yder staten tilskud til efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud i henhold til lovens § 25, stk. 1, om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til støtte til elever med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige undervisningstimer. Som følge af, at forslaget om ny tilskudsordning for skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud for elever omfattet af lovens § 3, stk. 1 (specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand) og § 3 a (inklusion), der foreslåes reguleret i en ny særskilt § 26 og § 26 a, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås § 24 b derfor ophævet.

Til nr. 10

Med forslaget sker der en konsekvensændring af overskriften før § 25, i lov om efterskoler og frie fagskoler så det fremgår, at de bestemmelser, der er omfattet af overskriften (§ 25 i lov om efterskoler og frie fagskoler og de nye foreslåede bestemmelser i § 25 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 11-12 ), omhandler tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Samtidig udgår ordene svært handicappede elever af overskriften, da det med den forslåede ordning ikke længere sondres mellem specialundervisning, jf. den nugældende § 25, stk. 1, og undervisning af svært handicappede elever, jf. den nugældende § 25, stk. 2. Det bemærkes, at § 25 og § 25 a i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.

Til nr. 11

Bestemmelsen nyaffattes.

Forslaget er en konsekvens af, at forslaget om en ny tilskudsordning for skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. den foreslåede § 1, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 1, for elever omfattet af § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler (specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand) og § 3 a (inklusion), fremover foreslås reguleret i en ny særskilt § 26, jf. lovforslagets § 2, nr. 12. Derfor skal disse skoler ikke længere nævnes i § 25, stk. 1, 1. pkt.

Ministerens beføjelse til at også fremover at kunne fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus på en skole, jf. den nugældende § 25, stk. 1, sidste pkt. videreføres uændret. Hjemmelen er ikke udnyttet for efterskoler og frie fagskoler, men foreslås videreført, da den sikrer mulighed for at sikre afgrænsningen til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud og dermed også sidstnævnte skolers karakteristika.

Til nr. 12

Bestemmelserne nyaffattes.

Det foreslås i § 25, stk. 2, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for skoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, ydes med en takst pr. årselev beregnet på grundlag af en kendt historisk specialundervisningsaktivitet.

Det bemærkes, at elever, der hidtil har modtaget tilskud til lærertimer efter den nugældende § 25, stk. 2, fremover vil modtage tilskud efter den forslåede § 25, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 11.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er antallet af en skoles specialundervisningselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Tilskud udbetales på baggrund af takster pr. årselev. For nyoprettede skoler, for skoler som i året, der slutter i året før finansåret ikke har haft specialundervisningsaktivitet og for skoler, der ikke tidligere har haft specialundervisningselever, beregnes tilskuddet individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.

Det er med forslaget en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at eleven har modtaget specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer, og at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen. Det bemærkes, at det ikke er en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.

I modsætning til den gældende tilskudsordning, hvor efterskoler og frie fagskoler skal søge ministeriet om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for hver enkelt elev vedlagt en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, foreslås det, at der fremover blot skal foreligge en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen om eleven på skolen. Udtalelserne fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen vil bl.a. kunne indgå i Kvalitets- og Tilsynsstyrelses [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] tilsyn med skolens specialundervisningsaktiviteter.

Derudover er det en tilskudsbetingelse, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. Planen skal være underskrevet af skolen samt for elever under 18 år af forældre eller værge og for elever over 18 år, af eleven selv.

Skolen skal systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven.

Det foreslås, at skolen får takstbaseret tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på grundlag af skolens revisorattesterede indberetning af antallet af specialundervisningselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Tilskud til specialundervisning i finansåret foreslås betinget af, at skolen i finansåret har et vist minimum af specialundervisningsaktivitet svarende til 0,25 årselev, der opfylder betingelserne i § 25, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 12. Skolen skal i ledelsesberetningen til årsrapporten særskilt redegøre for tilskuddets anvendelse.

Det foreslås i § 25, stk. 6, som er en nyaffattelse af nugældende § 25, stk. 3, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler videreføres med sproglige ændringer. Undervisningsministeren bemyndiges således til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling forskud og tilbagebetaling. Derudover bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, jf. stk. 2, 3. pkt.

Med forslaget udgår 2. pkt. i den nugældende § 25, stk. 3, som omhandler delegation af undervisningsministerens beføjelser til en styrelse under ministerens instruktion. En sådan bestemmelse er retlig overflødig og foreslås derfor ophævet. Ændringen berører ikke undervisningsministerens adgang til at uddelegere administrationen af friskoleloven til en styrelse under Undervisningsministeriet. Det er i dag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet], der varetager alle ministerens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning).

Til nr. 13

Bestemmelsen er nyaffattet.

Der er tale om en videreførelse og justering af de gældende regler om tilskud til praktisk medhjælp og hjælpemidler i den nugældende § 25, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler med sproglige præciseringer.

Med forslaget harmoniseres begrebet praktisk medhjælp med lovens § 3 a til personlig assistance.

Det foreslås, at tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af ministeren, til personlig assistance og hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor fortsat ydes efter ansøgning fra skolen for den enkelte elev. Ordningen foreslås videreført, da der for så vidt angår personlig assistance er tale om få elever med stor spredning i behov, hvorved det ikke skønnes muligt at rumme de meget forskellige behov i en takst. For så vidt angår tilskud til hjælpemidler er spredningen i tilskudsbehov ligeledes stor, fx mellem tilskud til en it-rygsæk til en elev med læsevanskeligheder og tilskud til hjælpemiddelløsninger til svagsynede og hørehæmmede elever.

Bestemmelsen vil også fremover omfatte samme målgruppe som den nugældende § 25, stk. 2, således at den også omfatter elever, der ikke har behov for støtte i 9 ugentlige undervisningstimer eller mere. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til lov nr. 1350 af 26. december 2012.

Forslaget om en videreførelse af den nuværende ordning for tilskud til personlig assistance og hjælpemidler, hvor staten yder tilskud til skolen efter skolens ansøgning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] for den enkelte elev, muliggør endvidere smidige overgange fra fx en efterskole til en ungdomsuddannelse for så vidt angår hjælpemidler, så en elev kan medtage fx en it-rygsæk fra en efterskole til en ungdomsuddannelse.

Formuleringen elever med svære handicap videreføres ikke i den nyaffattede bestemmelse om tilskud til dækning af ekstraudgifter, personlig assistance og hjælpemidler, idet denne formulering ikke var dækkende for hovedparten af de elever, der havde behov for hjælpemidler. Svært handicap-begrebet anvendes således i dag typisk om handicapgrupper med omfattende fysiske og psykiske handicap, hvilket ikke er gældende for eksempelvis gruppen af ordblinde elever. Tilskud til kompenserende hjælpemidler i undervisning, i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor, vil fortsat kunne bevilges i henhold til den nye ordlyd i § 25 a i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det bemærkes, at gruppen er elever, der kan bevilges hjælpemidler er elever, der pga. en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har et særligt behov for hjælpemidler i forbindelse med undervisningen for at kunne gennemføre undervisning på lige fod med de øvrige elever. Hjælpemidler, der typisk bevilges er it-rygsæk/programpakker til ordblinde elever, it-udstyr til svagsynede elever, kommunikations-hjælpemidler til hørehæmmede elever og ergonomiske hjælpemidler til bevægehandicaps. Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et særligt behov, der kan ydes tilskud til, herunder vil der også blive foretaget en vurdering af behovet i relation til skolens undervisningstilbud.

Det forslås indsat en ny overskrift før § 26, som indleder § 26, som omhandler tilskud til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.

Til § 26

Det foreslås, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fremover reguleres i en særskilt bestemmelse.

Tilskuddene foreslås i § 26, stk. 1, ydet efter takster fastsat på de årlige finanslove.

Det foreslås i § 26, stk. 1, og stk. 2, 1.-4. pkt., at til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ydes tilskud med en grundtakst pr. årselev uanset støttebehov, en tillægstakst 1 pr. årselev for elever omfattet af § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, dvs. elever med behov for støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer, samt en tillægstakst 2 pr. årselev for elever med særlig omfattende støttebehov. Det bemærkes, at tillægstakst 2 alene er tiltænkt de elever, der har et særligt behov og som kræver en støtte, der ligger meget over den støtte, som de øvrige specialundervisningselever modtager.

Det bemærkes, at formuleringen tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er brugt her som en samlet betegnelse for de tre typer af tilskud, jf. ovenfor, som skoler godkendt med samlet særligt tilbud kan modtage, om end elever, der alene udløser grundtaksten ikke er at betragte som specialundervisningselever, idet deres ugentlige støttebehov ligger under 9 timer.

Det foreslås i § 26, stk. 2, 5. pkt., at for skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fx skoler som i året, der slutter i året før finansåret ikke har haft specialundervisningsaktivitet og for skoler, der ikke tidligere har haft specialundervisningselever, beregnes tilskuddet individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.

Det er med forslaget en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud efter tillægstakst 1, jf. stk. 3, at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer, og at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. Det bemærkes, at det ikke er en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. De samme tilskudsbetingelser gælder for tillægstakst 2, jf. stk. 6, og derudover skal der foreligge en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om at elevens støttebehov er særligt omfattende.

For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen.

Derudover er det en tilskudsbetingelse, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.

Skolen skal systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven. Skolen skal tillige i ledelsesberetningen i årsrapporten særskilt redegøre for tilskuddets anvendelse.

Det foreslås i § 26, stk. 7, at skoler godkendt med samlet særligt tilbud alene kan modtage tilskud til kurser omfattet af den enkelte skoles godkendelse. Skoler godkendt med samlet særligt undervisningstilbud kan således ikke tilbyde kurser i eksempelvis sommerferien, der henvender sig til en anden målgruppe, end den som skolen normalt henvender sig til. Begrundelsen er, at skoler godkendt med samlet særligt undervisningstilbud modtager en grundtakst for alle elever i det disse skoler henvender sig til elever, der har særlige behov. Grundtaksten skal dække de udgifter som skolerne har fordi de henvender sig til en særlig elevgruppe med særlige behov. Skolerne ville, hvis de tilbød kurser for elever uden særlige behov, stadig modtage grundtaksten, men uden at have udgifter til særlige indsatser.

Derudover foreslås det præciseret, at en skole godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ikke kan modtage tilskud efter bestemmelserne i § 24 a og i § 25, idet tilskuddene i § 24 a og § 25 er tiltænkt en afgrænset gruppe af elever med særlige behov, der skal inkluderes i den almindelige undervisning. Skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud har en anden struktur, hvor alle elever har særlige behov og derfor er der en særlig takstmodel, der er baseret på at alle elever har enten behov for supplerende undervisning/anden faglig støtte eller egentlige specialundervisningsbehov.

Med forslaget bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Til § 26 a

Bestemmelsen er indsat som konsekvens af, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fremover reguleres i en særskilt bestemmelse, jf. § 26.

Der er tale om en videreførelse af de nugældende regler om tilskud til ekstraudgifter til praktisk medhjælp og hjælpemidler i den gældende lovs § 25, stk. 2, med sproglige præciseringer. Der henvises til bemærkninger til § 25 a.

For så vidt angår hjælpemidler på skoler med samlet særligt undervisningstilbud bemærkes det, at eksempelvis skoler, som henvender sig til ordblinde elever som hidtil ikke kan bevilges tilskud til it-rygsække, idet elever på disse skoler i forvejen er kompenseret via det særlige undervisningstilbud, hvortil skolen modtager et særligt tilskud.

Med forslaget bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Til nr. 14

Ved lov nr. 276 af 5. april 2011 om ændring af indkomstgrundlag ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte fik § 33 sin nuværende ordlyd. Ved en fejl blev der i § 33, stk. 1, 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler henvist til § 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service. Der skulle retteligt have været henvist til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service.

Med forslaget ændres nummerhenvisningen, således, at i § 33, stk. 1, 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler henvist til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service.

Til nr. 15

Kapitel 8, herunder § 39 i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler bestemmelser om regnskab og revision mv. § 39, stk. 4, omhandler bl.a. det årsregnskab som skolerne skal indsende til Undervisningsministeriet.

Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskab til årsrapport, idet ordet årsrapport er den fælles betegnelse for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer). Det er i forbindelse med indsendelsen af den samlede årsrapport, at den omhandlede tro og love-erklæring om opfyldelse af betingelserne for medlemskab af bestyrelsen skal afgives.

Til nr. 16 ( § 49 a)

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om efterskoler og frie fagskoler, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor undervisningsministeren har henlagt opgaver efter kostskoleloven til en styrelse under ministerens instruktion.

Alle ministerens administrative opgaver vedrørende lov om efterskoler og frie fagskoler (tilsyn og tilskudsforvaltning) er i dag henlagt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]. Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager over forhold, som kan klages over i henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Det bemærkes, at efterskoler og frie fagskoler er selvejende institutioner. Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] opgave i forhold til efterskoler og frie fagskoler er alene at påse, at lov om efterskoler og frie fagskolers rammebetingelser overholdes. Ministeriet/styrelsen har ikke hjemmel til at gribe ind over for forhold, hvor lovgivningen ikke ses at være tilsidesat.

Den overordnedel ledelse af skolen varetages af skolens bestyrelse, som er ansvarlig over for undervisningsministeren, jf. § 7, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Skolerne træffer selv afgørelser om skolens virksomhed og drift, herunder alle afgørelser i forhold til skolens elever. Disse afgørelser kan ikke påklages til undervisningsministeren. Derimod kan ministeren via sit tilsyn med skolen benytte de sanktionsmuligheder, loven giver, i tilfælde af at skolen overtræder lovgivningen, jf. lovens kapitel 5 c og kapitel 10.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen. Bestemmelsen foreslås indført for at bringe kostskoleloven (og friskoleloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 14) i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets område, jf. § 21 a i lov om produktionsskoler (lov nr. 1379 af 16. december 2014) og § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse (lov nr. 631 af 16. juni 2014).

Til nr. 17 (§ 50)

Med forslaget kan der fremover kun klages over afgørelser truffet af undervisningsministeren i henhold til § 25 a (personlig assistance og hjælpemidler på efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud), § 26 a (personlig assistance og hjælpemidler på efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud), og § 30, stk. 4 (elevstøtte). Klageadgang for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand etableres ikke, idet der med den foreslåede model indføres en taxametermodel, hvorved der ikke længere træffes enkeltafgørelser i styrelsen for så vidt angår tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det bemærkes endvidere, at spørgsmål om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er et anliggende mellem skole og elev, der har krav på at få den specialundervisning m.v., denne har behov for. Skolen har mulighed for at søge om tilskud, jf. §§ 25-26 i lov om efterskoler og frie fagskoler. Spørgsmål om tilskud er derimod et anliggende mellem skole og staten og er eleven uvedkommende, idet denne desuagtet har krav på at få den fornødne specialundervisning mv. Skole skal således yde elever den fornødne specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, disse har behov for, uagtet størrelsen af tilskuddet, herunder om staten yder tilskud hertil.

Se også bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Til nr. 18

Det foreslås, at de gældende muligheder for efterskoler og frie fagskoler til at iværksætte forsøg med hjemmel i lovens § 51 udvides til at omfatte lovens § 5 a, som omhandler folkeskolens 9. -klasseprøver.

Bestemmelsen vil kun være aktuel for de skoler, der i medfør af lovens § 2 optager elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, og som tilbyder undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Tilladelse til forsøg gives til de i § 1, stk. 4, og § 26 i lov om efterskoler og frie fagskoler nævnte efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud jf. den foreslåede § 1, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 26, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 13.

Med indførelse af en forsøgsbestemmelse som den foreslåede kan en skole igangsætte forsøg, hvorefter reglerne om folkeskolens prøver i § 5 a fraviges i en begrænset periode for at give elever med visse særlige behov, herunder elever med funktionsnedsættelser, mulighed for at aflægge prøve i fagene dansk og matematik. Forsøg som her beskrevet kan anvendes af både prøveafholdende som ikke-prøveafholdende skoler.

Hovedsigtet med et sådant forsøg, der iværksættes med hjemmel i § 51, skal være at sikre flere elever en smidig overgang til erhvervsuddannelserne. Med erhvervsuddannelsesreformen er der indført krav om, at en elev kun kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis vedkommende har opnået karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens prøver. Formålet med lovforslagets forsøgsbestemmelse er at give så mange som muligt adgang til erhvervsuddannelserne.

Da tilladelse til forsøg af denne karakter ikke tidligere har været en mulighed, foreslås det, at forsøgene er tidsbegrænset til maksimalt fem år.

Det vil være en forudsætning for opnåelse af tilladelse til forsøg som beskrevet oven for, at den enkelte skole dokumenterer, at en større andel af skolens elever ikke vurderes i stand til at aflægge samtlige folkeskolens prøver.

Det vil endvidere være en betingelse for opnåelse af tilladelse til forsøg som foreslået, at skolen indsender en ansøgning herom til ministeriet, hvori forsøget beskrives nærmere, og at der sker en løbende rapportering til ministeriet om forsøgets fremdrift.

Undervisningsministeriet vil udarbejde retningslinjer for iværksættelse af forsøg som beskrevet i forslaget, samt evaluere forsøgene fem år efter lovens vedtagelse.

Til nr. 19

Bestemmelsen i § 52 a i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler undervisningsministerens adgang til at indhente alle nødvendige oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskaber til årsrapporter, idet ordet årsrapport er den fælles betegnelse for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer). Den i bestemmelsen omhandlede adgang til at indhente oplysninger finder anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens gennemgang af den samlede årsrapport (uddelegeret til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]).

Kilde

Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2015, jf. dog stk. 2-11.

Efter den foreslåede § 3, stk. 2, træder lovforslagets § 1, nr. 11, for så vidt angår § 11 b, stk. 3, nr. 3, i kraft fra skoleåret 2016-17. Forslaget indebærer således, at skoler, der ønsker at blive omfattet af den særlige ordning efter den foreslåede affattelse af § 11 b, stk. 3, indtil den 1. august 2016 kun skal opfylde kravene i nr. 1 og 2 i den foreslåede affattelse af § 11 b, stk. 3.

I den foreslåede § 3, stk. 3, er det klargjort, at lovens § 1, nr. 6 og 12, har virkning for tilskud, der ydes fra den 1. januar 2016. Dette omfatter tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap, jf. den nugældende § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, og invaliderede elever, jf. den nugældende § 17, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Efter den foreslåede § 3, stk. 4, har lovforslaget for så vidt angår § 1, nr. 11 og 15 samt § 2, nr. 9-13 og 17, først virkning for tilskud, som ydes fra den 1. august 2016.

I den foreslåede § 3, stk. 5, er det klargjort, at der i skoleåret 2015-16 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter de hidtil gældende regler.

Efter den foreslåede § 3, stk. 6, beregnes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, for perioden fra den 1. august til den 31. december 2016 således, at den enkelte skoles tilskud svarer til skolens tilskud, der i perioden fra den 1. august til den 31. december 2015 er ydet til lærertimer efter den hidtil gældende § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014 (opregnet til 2016-priser).

Efter den foreslåede § 3, stk. 7, beregnes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud for perioden fra den 1. august til den 31. december 2016, således at den enkelte skoles tilskud svarer til skolens samlede tilskud, der i perioden fra den 1. august til den 31. december 2015 er ydet til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter den hidtil gældende § 25, stk. 1, samt til lærertimer til elever med svære handicap efter den hidtil gældende § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014 (opregnet til 2016-priser).

For finansåret 2016 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand således i perioden fra den 1. januar til og med 31. juli 2016 efter nuværende regler, mens tilskud i perioden fra den 1. august til 31. december 2016 ydes efter en overgangsordning som beskrevet i stk. 6 og stk. 7.

Efter den foreslåede § 3, stk. 8, beregnes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2017, således at den enkelte skoles tilskud svarer til skolens samlede tilskud, der i skoleåret 2015-16, ydes til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter den hidtil gældende § 25, stk. 1, samt til lærertimer efter den hidtil gældende § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014 (opregnet til 2017-priser).

Fra finansåret 2017 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud således efter den foreslåede nye ordning, mens tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ydes efter en overgangsordning som beskrevet i stk. 8.

Bevillingen for henholdsvis efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, fastsættes for finansåret 2017 som skolernes samlede udgifter til lærertimer efter den nugældende § 25, stk. 2, ydet i skoleåret 2015/16 (opregnet til 2017-priser). Efterfølgende reguleres bevillingen med pris- og lønreguleringen på de årlige finanslove.

Fra finansåret 2018 ydes tilskud til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud efter den foreslåede ordning. Bevillingen i finansåret 2018 for henholdsvis efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fastsættes til bevillingen for 2017 (opregnet til 2018-priser). Efterfølgende reguleres bevillingen med pris- og lønreguleringen på de årlige finanslove.

Efter den foreslåede § 3, stk. 9, gælder det, at aktivitetskravet for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler først har virkning fra finansåret 2017.

Efter den foreslåede § 3, stk. 10, kan staten i en 2-årig periode fra den 1. januar 2017 yde et supplerende tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på efterskoler og frie fagskoler. Undervisningsministeren kan fastlægge nærmere regler herom. Med de foreslåede overgangsordninger vurderes det dog, at skolerne får en så lang tilpasningshorisont, at det kun i meget få tilfælde kan vise sig nødvendigt at yde supplerende tilskud for at give den enkelte skole en lempeligere overgang til taxametertilskud. Takstfastsættelsen sker på de årlige finanslove.