Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.) § 2

Til nr. 1 (§ 1, stk. 4)

Bestemmelsen er ny, men svarer til nuværende praksis på området, hvorefter undervisningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud.

Det foreslås i § 1, stk. 4, præciseret i selve loven, at undervisningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendelse foretages på grundlag af skolens indholdsplan, hvilket svarer til nuværende praksis på området, og skal fremgå af skolens vedtægt og skolens hjemmeside.

Efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er godkendt af undervisningsministeren på grundlag af skolens indholdsplan, herunder skolens beskrivelse af fagfordeling, holddannelse m.v. Det fremgår således af § 39, stk. 4, i den for efterskoler og frie fagskoler gældende tilskudsbekendtgørelse, at skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud skal beskrive dette i skolens indholdsplan.

Skoler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er godkendt af undervisningsministeren som skoler med et samlet særligt undervisningstilbud, skal ikke efter lovens ikrafttræden søge om ny godkendelse hertil. Det vil i forhold til allerede godkendte skoler med et samlet særligt undervisningstilbud være tilstrækkeligt, at skolerne ved førstkommende vedtægtsændring får indarbejdet i skolens vedtægter, at skolen er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, og at dette sker i overensstemmelse med proceduren for vedtægtsændringer som beskrevet i skolens gældende vedtægter.

Efterskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er ved lovforslagets fremsættelse følgende skoler: Bork Havn Efterskole, Dybbøl Efterskole, Efterskolen Helle, Efterskolen Solbakken, Efterskolen Waldemarsbo, Efterskolen Østergård, Emmerske Efterskole, Farsø Efterskole, Fenskær Efterskole, Finderup Efterskole, Gylling Efterskole, Gødvad Efterskole, Hjembæk Efterskole, Hobro Efterskole, Holte-Hus Efterskole, Idrætsefterskolen Ulbølle, Karise Efterskole, Klintebjerg Efterskole, Kragelund Efterskole, Lystruphave Efterskole, Magleby Fri- og Efterskole, Mejlby Efterskole, Nislevgård Efterskole, Nørbæk Efterskole, Ryå Efterskole, Rågelund Efterskole, Sdr. Bork Efterskole, Sdr. Feldings Efterskole, Sjørringvold Efterskole, Sofie Rifbjerg Efterskole, Store Andst Efterskole, Stubbekøbing Efterskole, Tolne Efterskole, Try Efterskole, Ulstrup Efterskole, Vrigsted Efterskole, Ærø Efterskole, Aabæk Efterskole.

Frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud er ved lovforslagets fremsættelse følgende skoler: Bøgevangsskolen og Kost- og Tekstilskolen i Rødding.

Til nr. 2

Med forslaget indsættes i loven en ny § 1 b om enkeltfagsprøver på frie fagskolers almene kurser.

Frie fagskoler kan efter gældende lov, jf. § 1 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke selv afholde enkeltfagsprøver i folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøver på de almene kurser. Skolernes almene kurser er kurser, der ud over praktisk betonede fag, tillige inddrager det personlige og eksistentielle perspektiv og den samfundsmæssige og demokratiske udfordring, dvs. almen oplysning om de fælles menneskelige vilkår.

Elever, der ved kursets begyndelse har opfyldt undervisningspligten og ikke er fyldt 25 år, kan på de almene kurser aflægge prøve folkeskolens 9. - og 10. -klasseprøver som enkeltfag i dansk og matematik for elever. Det er en betingelse, at eleven ikke har aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de to fag svarende til karakterkravene i forbindelse med optagelse på en erhvervsuddannelse.

Skolen skal senest ved kursets begyndelse i samråd med eleven, samt dennes forældre hvis eleven er under 18 år, udarbejde en plan for elevens undervisnings- og prøveforløb i det eller de fag, den unge har behov for at blive opkvalificeret i.

Undervisningsministeriet vil efter en femårig periode evaluere enkeltfagsordningen på de frie fagskoler, herunder i forhold til kvaliteten af forløbene og prøverne og elevernes efterfølgende valg og gennemførelse af uddannelse og beskæftigelse. Ministeriet vil løbende følge ordningen med enkeltfagsprøver på de frie fagskoler og på baggrund heraf tage spørgsmålet om karakterkrav op politisk om tre år. Evalueringen vil ske i samarbejde med foreningen Frie Fagskoler.

Enkeltfagsundervisning og prøveafholdelse efter forslaget skal holdes inden for de rammer for undervisningen, som er fastlagt i § 1, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Undervisning og prøveafholdelse følger de regler, der efter § 2 i lov om efterskoler og frie fagskoler gælder for undervisning af undervisningspligtige elever og elever i 10. klasse.

Frie fagskoler får ikke med lovforslaget ret til at afholde prøver for selvstuderende og privatister. Den frie fagskole må ikke opkræve særskilt deltagerbetaling for deltagelse i enkeltfag og prøver, idet skolens udgifter hertil dækkes af elevens betaling for kurset, jf. § 11 i lov om efterskoler og frie fagskoler og af statens sædvanlige tilskud efter loven.

Til nr. 3

Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev vejledningslovens titel ændret til: »Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.«. Henvisningen til vejledningsloven i § 2, stk. 10, i lov om efterskoler og frie fagskoler konsekvensrettes i overensstemmelse hermed (to steder), således, at i § 2, stk. 10, henvises til vejledingslovens korrekte titel.

Forslaget er derudover en konsekvens af vedtagelsen af den særskilte lov om folkehøjskoler (lov nr. 1605 af 26. december 2013), hvorefter lovreguleringen af folkehøjskoleområdet blev udskilt fra reguleringen af efterskoler og frie fagskoler. Henvisningen til vejledningslovens § 4, stk. 3, i § 2, stk. 10, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler refererer til folkehøjskolerne og foreslås derfor, at denne henvisning udgår.

Til nr. 4

§ 5 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler den dokumentation, som skolerne i henhold til i § 5, stk. 3, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler skal indsende til Undervisningsministeriet, som et led i Undervisningsministeriets særskilte tilsyn med de frie grundskoler. Da det særskilte tilsyn som nævnt er blevet afskaffet, foreslås bestemmelsen derfor ophævet.

Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1350 af 21. december 2012 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler [nu: frie fagskoler] (frie kostskoler) blev det særskilte tilsyn med historieundervisningen på historieprøvefri efterskoler og frie fagskoler, ophævet. Den dokumentation, som skolerne i henhold til bestemmelsen i § 5, stk. 3, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler skal indsende til Undervisningsministeriet, var et led i Undervisningsministeriets særskilte tilsyn med de frie grundskoler. Da det særskilte tilsyn som nævnt er blevet afskaffet, foreslås bestemmelsen derfor ophævet.

Til nr. 5

§ 5 a, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler vedrører efterskoler og fri fagskoler, for hvilke afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med deres værdigrundlag. Med virkning fra skoleåret 2006-07 afholdes der imidlertid ikke længere skriftlig prøve i historie, jf. aftale af 18. januar 2007 mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation om ændring af arbejdstidsaftalen med henblik på at indføre mulighed for en mundtlig udtræksprøve i de humanistiske fag ved folkeskolens afsluttende prøver [nu: 9. -klasseprøver], jf. også bilag 1, pkt. 11.1 i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver. Derfor udgår det af lov om efterskoler og frie fagskoler, at eleverne på en fri grundskole, der har meddelt Undervisningsministeren, at afholdelse af skriftlig 9. -klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag ikke skal aflægge skriftlig prøve i historie, men kan aflægge mundtlig prøve i stedet.

Til nr. 6

Som følge af forslaget om at ophæve § 5 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås stykkehenvisningerne i § 5 a, stk. 5, 2. pkt., konsekvensrettet fra ”stk. 2-4” ændret til: ”stk. 2-3”.

Til nr. 7

Som følge af forslaget om at ophæve § 5 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås stykkehenvisningerne i § 5 a, stk. 6, konsekvensrettet fra ”stk. 1-4” ændret til: ”stk. 1-3”.

Til nr. 8

§ 24 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler kravet om, at skolen i sit årsregnskab særskilt skal redegøre for tilskud ydet af staten efter § 3 a i lov om efterskoler og frie fagskoler. Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskab til ledelsesberetningen i årsrapporten. Det er i ledelsesberetningen, at den særskilte redegørelse for tilskuddenes anvendelse indgår. Endvidere er ordet årsrapport den fælles betegnelse bland andet for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (jf. årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer).

§ 24 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler skoler med et samlet særligt undervisningstilbud og der henvises i denne forbindelse til § 25, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Da nuværende praksis om, at undervisningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud nu er præciseret i lovteksten, jf. § 1, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr.1, forslås henvisningen til § 25, stk. 1, ændret til § 1, stk. 4.

Til nr. 9

Ifølge § 24 b i lov om efterskoler og frie fagskoler yder staten tilskud til efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud i henhold til lovens § 25, stk. 1, om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til støtte til elever med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige undervisningstimer. Som følge af, at forslaget om ny tilskudsordning for skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud for elever omfattet af lovens § 3, stk. 1 (specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand) og § 3 a (inklusion), der foreslåes reguleret i en ny særskilt § 26 og § 26 a, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås § 24 b derfor ophævet.

Til nr. 10

Med forslaget sker der en konsekvensændring af overskriften før § 25, i lov om efterskoler og frie fagskoler så det fremgår, at de bestemmelser, der er omfattet af overskriften (§ 25 i lov om efterskoler og frie fagskoler og de nye foreslåede bestemmelser i § 25 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 11-12 ), omhandler tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Samtidig udgår ordene svært handicappede elever af overskriften, da det med den forslåede ordning ikke længere sondres mellem specialundervisning, jf. den nugældende § 25, stk. 1, og undervisning af svært handicappede elever, jf. den nugældende § 25, stk. 2. Det bemærkes, at § 25 og § 25 a i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.

Til nr. 11

Bestemmelsen nyaffattes.

Forslaget er en konsekvens af, at forslaget om en ny tilskudsordning for skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. den foreslåede § 1, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 1, for elever omfattet af § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler (specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand) og § 3 a (inklusion), fremover foreslås reguleret i en ny særskilt § 26, jf. lovforslagets § 2, nr. 12. Derfor skal disse skoler ikke længere nævnes i § 25, stk. 1, 1. pkt.

Ministerens beføjelse til at også fremover at kunne fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus på en skole, jf. den nugældende § 25, stk. 1, sidste pkt. videreføres uændret. Hjemmelen er ikke udnyttet for efterskoler og frie fagskoler, men foreslås videreført, da den sikrer mulighed for at sikre afgrænsningen til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud og dermed også sidstnævnte skolers karakteristika.

Til nr. 12

Bestemmelserne nyaffattes.

Det foreslås i § 25, stk. 2, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for skoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, ydes med en takst pr. årselev beregnet på grundlag af en kendt historisk specialundervisningsaktivitet.

Det bemærkes, at elever, der hidtil har modtaget tilskud til lærertimer efter den nugældende § 25, stk. 2, fremover vil modtage tilskud efter den forslåede § 25, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 11.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er antallet af en skoles specialundervisningselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Tilskud udbetales på baggrund af takster pr. årselev. For nyoprettede skoler, for skoler som i året, der slutter i året før finansåret ikke har haft specialundervisningsaktivitet og for skoler, der ikke tidligere har haft specialundervisningselever, beregnes tilskuddet individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.

Det er med forslaget en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at eleven har modtaget specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer, og at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen. Det bemærkes, at det ikke er en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.

I modsætning til den gældende tilskudsordning, hvor efterskoler og frie fagskoler skal søge ministeriet om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for hver enkelt elev vedlagt en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, foreslås det, at der fremover blot skal foreligge en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen om eleven på skolen. Udtalelserne fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen vil bl.a. kunne indgå i Kvalitets- og Tilsynsstyrelses [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] tilsyn med skolens specialundervisningsaktiviteter.

Derudover er det en tilskudsbetingelse, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. Planen skal være underskrevet af skolen samt for elever under 18 år af forældre eller værge og for elever over 18 år, af eleven selv.

Skolen skal systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven.

Det foreslås, at skolen får takstbaseret tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på grundlag af skolens revisorattesterede indberetning af antallet af specialundervisningselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Tilskud til specialundervisning i finansåret foreslås betinget af, at skolen i finansåret har et vist minimum af specialundervisningsaktivitet svarende til 0,25 årselev, der opfylder betingelserne i § 25, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 12. Skolen skal i ledelsesberetningen til årsrapporten særskilt redegøre for tilskuddets anvendelse.

Det foreslås i § 25, stk. 6, som er en nyaffattelse af nugældende § 25, stk. 3, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler videreføres med sproglige ændringer. Undervisningsministeren bemyndiges således til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling forskud og tilbagebetaling. Derudover bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, jf. stk. 2, 3. pkt.

Med forslaget udgår 2. pkt. i den nugældende § 25, stk. 3, som omhandler delegation af undervisningsministerens beføjelser til en styrelse under ministerens instruktion. En sådan bestemmelse er retlig overflødig og foreslås derfor ophævet. Ændringen berører ikke undervisningsministerens adgang til at uddelegere administrationen af friskoleloven til en styrelse under Undervisningsministeriet. Det er i dag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet], der varetager alle ministerens administrative opgaver vedrørende friskoleloven (tilsyn og tilskudsforvaltning).

Til nr. 13

Bestemmelsen er nyaffattet.

Der er tale om en videreførelse og justering af de gældende regler om tilskud til praktisk medhjælp og hjælpemidler i den nugældende § 25, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler med sproglige præciseringer.

Med forslaget harmoniseres begrebet praktisk medhjælp med lovens § 3 a til personlig assistance.

Det foreslås, at tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af ministeren, til personlig assistance og hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor fortsat ydes efter ansøgning fra skolen for den enkelte elev. Ordningen foreslås videreført, da der for så vidt angår personlig assistance er tale om få elever med stor spredning i behov, hvorved det ikke skønnes muligt at rumme de meget forskellige behov i en takst. For så vidt angår tilskud til hjælpemidler er spredningen i tilskudsbehov ligeledes stor, fx mellem tilskud til en it-rygsæk til en elev med læsevanskeligheder og tilskud til hjælpemiddelløsninger til svagsynede og hørehæmmede elever.

Bestemmelsen vil også fremover omfatte samme målgruppe som den nugældende § 25, stk. 2, således at den også omfatter elever, der ikke har behov for støtte i 9 ugentlige undervisningstimer eller mere. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til lov nr. 1350 af 26. december 2012.

Forslaget om en videreførelse af den nuværende ordning for tilskud til personlig assistance og hjælpemidler, hvor staten yder tilskud til skolen efter skolens ansøgning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] for den enkelte elev, muliggør endvidere smidige overgange fra fx en efterskole til en ungdomsuddannelse for så vidt angår hjælpemidler, så en elev kan medtage fx en it-rygsæk fra en efterskole til en ungdomsuddannelse.

Formuleringen elever med svære handicap videreføres ikke i den nyaffattede bestemmelse om tilskud til dækning af ekstraudgifter, personlig assistance og hjælpemidler, idet denne formulering ikke var dækkende for hovedparten af de elever, der havde behov for hjælpemidler. Svært handicap-begrebet anvendes således i dag typisk om handicapgrupper med omfattende fysiske og psykiske handicap, hvilket ikke er gældende for eksempelvis gruppen af ordblinde elever. Tilskud til kompenserende hjælpemidler i undervisning, i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor, vil fortsat kunne bevilges i henhold til den nye ordlyd i § 25 a i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det bemærkes, at gruppen er elever, der kan bevilges hjælpemidler er elever, der pga. en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har et særligt behov for hjælpemidler i forbindelse med undervisningen for at kunne gennemføre undervisning på lige fod med de øvrige elever. Hjælpemidler, der typisk bevilges er it-rygsæk/programpakker til ordblinde elever, it-udstyr til svagsynede elever, kommunikations-hjælpemidler til hørehæmmede elever og ergonomiske hjælpemidler til bevægehandicaps. Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et særligt behov, der kan ydes tilskud til, herunder vil der også blive foretaget en vurdering af behovet i relation til skolens undervisningstilbud.

Det forslås indsat en ny overskrift før § 26, som indleder § 26, som omhandler tilskud til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.

Til § 26

Det foreslås, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fremover reguleres i en særskilt bestemmelse.

Tilskuddene foreslås i § 26, stk. 1, ydet efter takster fastsat på de årlige finanslove.

Det foreslås i § 26, stk. 1, og stk. 2, 1.-4. pkt., at til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ydes tilskud med en grundtakst pr. årselev uanset støttebehov, en tillægstakst 1 pr. årselev for elever omfattet af § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, dvs. elever med behov for støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer, samt en tillægstakst 2 pr. årselev for elever med særlig omfattende støttebehov. Det bemærkes, at tillægstakst 2 alene er tiltænkt de elever, der har et særligt behov og som kræver en støtte, der ligger meget over den støtte, som de øvrige specialundervisningselever modtager.

Det bemærkes, at formuleringen tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er brugt her som en samlet betegnelse for de tre typer af tilskud, jf. ovenfor, som skoler godkendt med samlet særligt tilbud kan modtage, om end elever, der alene udløser grundtaksten ikke er at betragte som specialundervisningselever, idet deres ugentlige støttebehov ligger under 9 timer.

Det foreslås i § 26, stk. 2, 5. pkt., at for skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fx skoler som i året, der slutter i året før finansåret ikke har haft specialundervisningsaktivitet og for skoler, der ikke tidligere har haft specialundervisningselever, beregnes tilskuddet individuelt. Der kan fastsættes nærmere regler herom.

Det er med forslaget en betingelse for, at en elev indgår i beregningsgrundlaget for tilskud efter tillægstakst 1, jf. stk. 3, at der på skolen foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om, at den pågældende elevs støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer, og at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. Det bemærkes, at det ikke er en tilskudsbetingelse, at udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning specificerer antallet af støttetimer, men blot at behovet er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. De samme tilskudsbetingelser gælder for tillægstakst 2, jf. stk. 6, og derudover skal der foreligge en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning om at elevens støttebehov er særligt omfattende.

For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen.

Derudover er det en tilskudsbetingelse, at skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.

Skolen skal systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven. Skolen skal tillige i ledelsesberetningen i årsrapporten særskilt redegøre for tilskuddets anvendelse.

Det foreslås i § 26, stk. 7, at skoler godkendt med samlet særligt tilbud alene kan modtage tilskud til kurser omfattet af den enkelte skoles godkendelse. Skoler godkendt med samlet særligt undervisningstilbud kan således ikke tilbyde kurser i eksempelvis sommerferien, der henvender sig til en anden målgruppe, end den som skolen normalt henvender sig til. Begrundelsen er, at skoler godkendt med samlet særligt undervisningstilbud modtager en grundtakst for alle elever i det disse skoler henvender sig til elever, der har særlige behov. Grundtaksten skal dække de udgifter som skolerne har fordi de henvender sig til en særlig elevgruppe med særlige behov. Skolerne ville, hvis de tilbød kurser for elever uden særlige behov, stadig modtage grundtaksten, men uden at have udgifter til særlige indsatser.

Derudover foreslås det præciseret, at en skole godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ikke kan modtage tilskud efter bestemmelserne i § 24 a og i § 25, idet tilskuddene i § 24 a og § 25 er tiltænkt en afgrænset gruppe af elever med særlige behov, der skal inkluderes i den almindelige undervisning. Skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud har en anden struktur, hvor alle elever har særlige behov og derfor er der en særlig takstmodel, der er baseret på at alle elever har enten behov for supplerende undervisning/anden faglig støtte eller egentlige specialundervisningsbehov.

Med forslaget bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Til § 26 a

Bestemmelsen er indsat som konsekvens af, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fremover reguleres i en særskilt bestemmelse, jf. § 26.

Der er tale om en videreførelse af de nugældende regler om tilskud til ekstraudgifter til praktisk medhjælp og hjælpemidler i den gældende lovs § 25, stk. 2, med sproglige præciseringer. Der henvises til bemærkninger til § 25 a.

For så vidt angår hjælpemidler på skoler med samlet særligt undervisningstilbud bemærkes det, at eksempelvis skoler, som henvender sig til ordblinde elever som hidtil ikke kan bevilges tilskud til it-rygsække, idet elever på disse skoler i forvejen er kompenseret via det særlige undervisningstilbud, hvortil skolen modtager et særligt tilskud.

Med forslaget bemyndiges undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Til nr. 14

Ved lov nr. 276 af 5. april 2011 om ændring af indkomstgrundlag ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte fik § 33 sin nuværende ordlyd. Ved en fejl blev der i § 33, stk. 1, 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler henvist til § 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service. Der skulle retteligt have været henvist til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service.

Med forslaget ændres nummerhenvisningen, således, at i § 33, stk. 1, 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler henvist til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service.

Til nr. 15

Kapitel 8, herunder § 39 i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler bestemmelser om regnskab og revision mv. § 39, stk. 4, omhandler bl.a. det årsregnskab som skolerne skal indsende til Undervisningsministeriet.

Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskab til årsrapport, idet ordet årsrapport er den fælles betegnelse for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer). Det er i forbindelse med indsendelsen af den samlede årsrapport, at den omhandlede tro og love-erklæring om opfyldelse af betingelserne for medlemskab af bestyrelsen skal afgives.

Til nr. 16 ( § 49 a)

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om efterskoler og frie fagskoler, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor undervisningsministeren har henlagt opgaver efter kostskoleloven til en styrelse under ministerens instruktion.

Alle ministerens administrative opgaver vedrørende lov om efterskoler og frie fagskoler (tilsyn og tilskudsforvaltning) er i dag henlagt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]. Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager over forhold, som kan klages over i henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Det bemærkes, at efterskoler og frie fagskoler er selvejende institutioner. Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet] opgave i forhold til efterskoler og frie fagskoler er alene at påse, at lov om efterskoler og frie fagskolers rammebetingelser overholdes. Ministeriet/styrelsen har ikke hjemmel til at gribe ind over for forhold, hvor lovgivningen ikke ses at være tilsidesat.

Den overordnedel ledelse af skolen varetages af skolens bestyrelse, som er ansvarlig over for undervisningsministeren, jf. § 7, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Skolerne træffer selv afgørelser om skolens virksomhed og drift, herunder alle afgørelser i forhold til skolens elever. Disse afgørelser kan ikke påklages til undervisningsministeren. Derimod kan ministeren via sit tilsyn med skolen benytte de sanktionsmuligheder, loven giver, i tilfælde af at skolen overtræder lovgivningen, jf. lovens kapitel 5 c og kapitel 10.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen. Bestemmelsen foreslås indført for at bringe kostskoleloven (og friskoleloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 14) i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets område, jf. § 21 a i lov om produktionsskoler (lov nr. 1379 af 16. december 2014) og § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse (lov nr. 631 af 16. juni 2014).

Til nr. 17 (§ 50)

Med forslaget kan der fremover kun klages over afgørelser truffet af undervisningsministeren i henhold til § 25 a (personlig assistance og hjælpemidler på efterskoler og frie fagskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud), § 26 a (personlig assistance og hjælpemidler på efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud), og § 30, stk. 4 (elevstøtte). Klageadgang for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand etableres ikke, idet der med den foreslåede model indføres en taxametermodel, hvorved der ikke længere træffes enkeltafgørelser i styrelsen for så vidt angår tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det bemærkes endvidere, at spørgsmål om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er et anliggende mellem skole og elev, der har krav på at få den specialundervisning m.v., denne har behov for. Skolen har mulighed for at søge om tilskud, jf. §§ 25-26 i lov om efterskoler og frie fagskoler. Spørgsmål om tilskud er derimod et anliggende mellem skole og staten og er eleven uvedkommende, idet denne desuagtet har krav på at få den fornødne specialundervisning mv. Skole skal således yde elever den fornødne specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, disse har behov for, uagtet størrelsen af tilskuddet, herunder om staten yder tilskud hertil.

Se også bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Til nr. 18

Det foreslås, at de gældende muligheder for efterskoler og frie fagskoler til at iværksætte forsøg med hjemmel i lovens § 51 udvides til at omfatte lovens § 5 a, som omhandler folkeskolens 9. -klasseprøver.

Bestemmelsen vil kun være aktuel for de skoler, der i medfør af lovens § 2 optager elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, og som tilbyder undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Tilladelse til forsøg gives til de i § 1, stk. 4, og § 26 i lov om efterskoler og frie fagskoler nævnte efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud jf. den foreslåede § 1, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 26, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 13.

Med indførelse af en forsøgsbestemmelse som den foreslåede kan en skole igangsætte forsøg, hvorefter reglerne om folkeskolens prøver i § 5 a fraviges i en begrænset periode for at give elever med visse særlige behov, herunder elever med funktionsnedsættelser, mulighed for at aflægge prøve i fagene dansk og matematik. Forsøg som her beskrevet kan anvendes af både prøveafholdende som ikke-prøveafholdende skoler.

Hovedsigtet med et sådant forsøg, der iværksættes med hjemmel i § 51, skal være at sikre flere elever en smidig overgang til erhvervsuddannelserne. Med erhvervsuddannelsesreformen er der indført krav om, at en elev kun kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis vedkommende har opnået karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens prøver. Formålet med lovforslagets forsøgsbestemmelse er at give så mange som muligt adgang til erhvervsuddannelserne.

Da tilladelse til forsøg af denne karakter ikke tidligere har været en mulighed, foreslås det, at forsøgene er tidsbegrænset til maksimalt fem år.

Det vil være en forudsætning for opnåelse af tilladelse til forsøg som beskrevet oven for, at den enkelte skole dokumenterer, at en større andel af skolens elever ikke vurderes i stand til at aflægge samtlige folkeskolens prøver.

Det vil endvidere være en betingelse for opnåelse af tilladelse til forsøg som foreslået, at skolen indsender en ansøgning herom til ministeriet, hvori forsøget beskrives nærmere, og at der sker en løbende rapportering til ministeriet om forsøgets fremdrift.

Undervisningsministeriet vil udarbejde retningslinjer for iværksættelse af forsøg som beskrevet i forslaget, samt evaluere forsøgene fem år efter lovens vedtagelse.

Til nr. 19

Bestemmelsen i § 52 a i lov om efterskoler og frie fagskoler omhandler undervisningsministerens adgang til at indhente alle nødvendige oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med forslaget ændres betegnelsen årsregnskaber til årsrapporter, idet ordet årsrapport er den fælles betegnelse for årsregnskab, ledelsesberetning og ledelsespåtegning (årsregnskabslovens § 2, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer). Den i bestemmelsen omhandlede adgang til at indhente oplysninger finder anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens gennemgang af den samlede årsrapport (uddelegeret til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen [pr. 1. april 2015: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet]).