Lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. (Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler, forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser, ændringer som følge af ældreloven m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af friplejeboliglovens § 1, stk. 1, at ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service.

Det foreslås, at i § 1, stk. 1, efter »lov om social service« indsættes », ældreloven eller begge love«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på ældreområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvisning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter serviceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 2

Det fremgår af friplejeboliglovens § 5, stk. 2, at certifikationen skal omfatte levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter §§ 83 og 87 i lov om social service.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, nyaffattes således, at certifikationen skal omfatte 1) levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter §§ 83 og 87 i lov om social service eller 2) levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven.

I § 10 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som muliggør en løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for det tildelte forløb i takt med udviklingen i modtagerens ressourcer og behov. Tilbuddet kan gives til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring. Tilbuddet kan også tilbydes til personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre personer over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven.

I § 11 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås, at tilbud efter ældrelovens foreslåede § 10 løbende skal tilrettelægges og udføres på baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og modtageren af hjælpen og ud fra en faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og ressourcer. Tilrettelæggelse og udførelse af tilbud efter § 10 skal gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

I § 14 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås, at beboere i plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre eller personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder tilbydes madordning i form af fuld forplejning.

Forslaget om nyaffattelse af § 5, stk. 2, i friplejeboligloven skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på ældreområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvisning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter serviceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.

Med den foreslåede bestemmelse vil certifikationen skulle afspejle, om målgruppen for friplejeboligen vil være personer, som vil få hjælp efter serviceloven, eller personer, som vil få hjælp efter ældreloven, eller både vil være personer, som vil få hjælp efter serviceloven og personer, som vil få hjælp eller ældreloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 3

Det fremgår af friplejeboliglovens § 8, stk. 1, at friplejeboligleverandøren skal levere de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. serviceloven, og skal varetage formålet med den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om.

Det foreslås i § 8, stk. 1, efter »service« indsættes »og ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på ældreområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvisning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter serviceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.

Det foreslåede vil betyde, at friplejeboligleverandøren også vil skulle levere de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om efter ældreloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 4

Det fremgår af § 11, stk. 2, nr. 1, i lov om friplejeboliger, at social- og boligministeren kan godkende, at en certificeret friplejeboligleverandør kan omdanne eksisterende plejehjem, som er etableret efter servicelovens § 192, og som bebos af personer med et plejebehov, til friplejeboliger, hvis ejendommen er ejet og drevet af private.

Det foreslås i § 11, stk. 2, nr. 1, at ændre § 192 i lov om social service til § 47 i ældreloven.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Bestemmelsen om eksisterende plejehjem foreslås ophævet i serviceloven og videreført uændret som § 47 i ældreloven. Det er derfor nødvendigt at ophæve henvisningen til § 192 i serviceloven og i stedet henvise til § 47 i ældreloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 5

Det fremgår af § 11 a, stk. 1, at social- og boligministeren kan meddele tilsagn om ydelsesstøtte til certificerede friplejeboligleverandører. Det er en betingelse, at boligerne etableres ved nybyggeri eller gennemgribende ombygning af eksisterende ejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte.

Det fremgår af § 11 a, stk. 2, at støtte efter stk. 1 kan gives til højest 225 boliger årligt.

Det foreslås i § 11 a, stk. 2, at 225 ændres til 400, og efter »årligt« indsættes », jf. dog stk. 3«.

Forslaget vil betyde, at der årligt vil kunne meddeles tilsagn om støtte til etablering af op til 400 friplejeboliger i stedet for op til 225 boliger.

Forslaget om at indsætte en henvisning til stk. 3 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvori foreslås, at der i bysamfund højest kan gives tilsagn til 41 boliger årligt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 11 a, stk. 1, at social- og boligministeren kan meddele tilsagn om ydelsesstøtte til certificerede friplejeboligleverandører. Det er en betingelse, at boligerne etableres ved nybyggeri eller gennemgribende ombygning af eksisterende ejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte.

Det fremgår af § 11 a, stk. 2, at støtte efter stk. 1 kan gives til højest 225 boliger årligt.

Det foreslås, at der i § 11 a indsættes et nyt stk. 3, hvorefter der i bysamfund højest kan gives tilsagn til 41 boliger årligt, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4.

Forslaget vil betyde, at i bysamfund vil der alene kunne meddeles tilsagn til 41 friplejeboliger årligt. Begrænsningen på 41 boliger årligt i bysamfund vil gælde, uanset hvor mange friplejeboliger der er meddelt tilsagn om støtte i landområder. Der vil således ikke kunne meddeles tilsagn til flere boliger, selv om den årlige ramme på 400 boliger ikke er udnyttet i helheden.

Omvendt vil den uudnyttede del af de 41 boliger kunne anvendes til at give tilsagn til etablering af friplejeboliger beliggende i landområder.

Bemyndigelsen for social- og boligministeren i friplejeboliglovens § 27 til at fastsætte regler vedr. etablering af friplejeboliger foreslås udvidet, så social- og boligministeren vil kunne definere, hvad der skal forstås ved bysamfund og landområder. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter friplejeboliglovens § 20 kan staten yde garanti for lån efter friplejeboliglovens § 12, stk. 1. Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien kan dog maksimalt udgøre 75 pct. af hovedstolen på lån til finansiering af anskaffelsessummen. Garantien omfatter så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 19 a .

Det foreslås i § 19 a, stk. 1, 1. pkt., at statslig garanti for lån efter § 12, stk. 1, til finansiering af friplejeboliger beliggende i landområder, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4, omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid.

Forslaget vil betyde, at der vil blive indført en ny garantibestemmelse om 100 pct. statsgaranti, som alene vil kunne ydes i landområder. Friplejeboliger, som er beliggende i bysamfund, vil fortsat kunne ydes statsgaranti efter den gældende § 20, hvor garantien dækker den del af lånet, der har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendomsværdien. Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 8. For en nærmere beskrivelse af den geografiske opdeling, henvises der til bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Forslaget vil endvidere betyde, at friplejeboligleverandører, som omfattes af det gældende garantiloft på 75 pct. af hovedstolen vil kunne få udbetalt det fulde lån, jf. friplejeboliglovens § 12, stk. 1, forudsat kreditinstituttet vil yde lånet. Der henvises til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget vil endvidere indebære, at staten vil stille garanti for hele lånet i lånets løbetid. Kreditinstituttet vil derfor ikke have risiko for direkte tab på lånet, hvorfor der ikke skal bindes kapital til selve lånet. Det vil sikre den lavest mulige rente på lånet.

Statens garanti er en selvskyldnerkaution. Det forventes, at der udstedes en kautionserklæring til hvert kreditinstitut, hvoraf det fremgår, at staten indestår for betalingen af restgælden på lån med statsgaranti. I restgælden indregnes forfaldne, ikke betalte terminsydelser inklusive morarenter og omkostninger. Såfremt kautionen alene gøres gældende for en eller flere terminsydelser, udgør statens forpligtelser de forfaldne terminsydelser, inklusive morarenter og omkostninger. Pantekreditor skal forpligtige sig til at underrette staten, når en forfalden terminsydelse trods påkrav ikke betales. Ikke uden særlig aftale med Udbetaling Danmark kan pantekreditor meddele henstand med betaling af terminsydelser ud over seks måneder fra forfaldsdagen. Såfremt staten senest en måned efter at have modtaget oplysning om udebleven betaling af forfaldne ydelser, der er omfattet af garantien, berigtiger den fulde restance med påløbne morarenter m.v., skal kreditor ikke kunne gøre misligholdelsesvirkningen gældende. Kautionsforpligtelsen berøres ikke af et debitorskifte på lånet, hvis den pantsatte ejendom overgår til ny ejer. I den bekendtgørelse, som forventes udstedt, vil der desuden blive fastsat nogle forpligtigelser for kreditinstitutter, som får stillet statsgaranti på 100 pct. Et kreditinstitut skal senest den 20. januar i året sende en oversigt over de kommunale og statslige garantiforpligtigelser på lånene pr. 31. december året før til staten. Hvert år inden den 1. marts skal kreditinstituttet indsende revisorerklæring fra en godkendt revisor efter gældende revisionsstandarder, hvor revisor erklærer sig om de indberettede oplysninger. Disse forpligtigelser forventes fastsat i en kommende bekendtgørelse med hjemmel i friplejeboliglovens § 27. Det er en forudsætning for statsgarantien, at ovennævnte forpligtigelser overholdes.

Det foreslås i § 19 a, stk. 1, 2. pkt., at statslig garanti for lån efter § 12, stk. 1, som er optaget før 1. juli 2025, til finansiering af friplejeboliger beliggende i bysamfund, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4, omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid.

Forslaget vil betyde, at lån til finansiering af støttede friplejeboliger, som er optaget før lovforslagets ikrafttrædelse, og som er beliggende i bysamfund, vil kunne omlægges til lån med 100 pct. statsgaranti i forbindelse med refinansiering. Det vil sige, at lån til friplejeboliger beliggende i bysamfund, som er optaget før 1. juli 2025, også vil kunne finansieres efter den foreslåede finansieringsordning.

Formålet hermed er, at dels staten opnår en besparelse til ydelsesstøtte ved det lavere renteniveau, som er gældende for den foreslåede finansieringsordning, dels at den eksisterende lånevolumen kommer til at indgå i opgørelsen af aflønningsprovisionen, hvilket vil bidrage den ordnings funktion. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 19 a, stk. 2, at det er en betingelse for garantien, at lånet er baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, som udstedes fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvorfra der udelukkende ydes lån til støttede friplejeboliger og almene boliger med fuld statsgaranti i løbetiden.

Betingelsen skal være opfyldt ved udstedelse af garantien, og betingelserne skal være opfyldt løbende i lånets løbetid.

Forslaget vil få den virkning, at staten efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, kun vil garantere for lån, som er udstedt fra kapitalcentre, og som er baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.

Det vil endvidere være en betingelse, at der udelukkende ydes lån til støttede friplejeboliger sammen med lån til almene boliger med fuld statsgaranti fra den serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., som obligationerne udstedes fra.

Lån til finansiering af friplejeboliger foreslås således ydet fra de samme serier m.v., som der ydes lån til almene boliger fra, fordi lånevolumen til friplejeboliger er relativt lille. Der henvises til det samtidig foreslåede § 2, nr. 6.

Forslaget vil indebære, at obligationsejerne vil opnå en meget høj grad af sikkerhed med lån, som alle er garanterede 100 pct. af staten. Den høje grad af sikkerhed vil betyde lave renter på lånene.

Det foreslås i § 19 a, stk. 3, at det er en yderligere betingelse for garantien, at lånet anvendes til finansiering af 1) støttede friplejeboliger, jf. § 11 a, eller 2) refinansiering af rentetilpasningslån, som tidligere er ydet til friplejeboliger tilvejebragt med støtte efter den dagældende § 10 i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse efter denne lovs § 11, stk. 2.

Forslaget vil begrænse de lån, som staten kan garantere efter den foreslåede § 19 a, stk. 1. Staten vil ikke kunne stille garanti til andre lån end de ovenfor nævnte.

Det foreslås i § 19 a, stk. 4, at kreditinstitutter betaler garantiprovision til staten for lån med statsgaranti efter stk. 1.

Forslaget vil få den virkning, at staten vil opkræve en garantiprovision fra kreditinstituttet, hvor der meddeles statsgaranti på 100 pct. Baggrunden for forslaget er, at garantiprovisionen opkræves af kreditinstitutterne som modydelse for de stillede statslige garantier til obligationer og lån og afspejler den lettelse i kapitalomkostninger, som kreditinstitutterne opnår ved statsgarantien på obligationer og lån.

Det foreslås i § 19 a, stk. 5, at kreditinstitutter betaler aflønningsprovision til staten for lån med statsgaranti efter stk. 1 med henblik på at sikre kreditkvaliteten. Staten kan anvende den aflønningsprovision, der er opkrævet hos det enkelte kreditinstitut i et finansår, til dækning af eventuelle tab opstået i samme år på garantier efter stk. 1, som vedrører det pågældende kreditinstitut. Den del af aflønningsprovisionen, der ikke er anvendt til dækning af tab i et finansår, tilbagebetales til kreditinstituttet.

Forslaget vil betyde, at der vil blive indført et økonomisk incitament for kreditinstitutterne til at foretage en grundig kreditvurdering ved udstedelse af lån til friplejeboligleverandører.

Forslaget vil få den virkning, at staten skal have indbetalt aflønningsprovision fra kreditinstitutterne, som kreditinstitutterne vil få tilbage, hvis staten ikke oplever tab i året.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af friplejeboliglovens § 20, 1. pkt., at statslig garanti for lån efter § 12, stk. 1, kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien kan dog maksimalt udgøre 75 pct. af hovedstolen på lån til finansiering af anskaffelsessummen, jf. friplejeboliglovens § 20, 2. pkt. Garantien omfatter så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen, jf. friplejeboliglovens § 20, 3. pkt. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien har panteret forud for den garanterede del af restgælden, jf. friplejeboliglovens § 20, 4. pkt.

Det foreslås, at der i friplejeboliglovens § 20, 1. pkt., efter »§ 12, stk. 1,« indsættes »til finansiering af friplejeboliger beliggende i bysamfund, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4,«.

Forslaget vil begrænse garantiens anvendelsesområde til lån efter § 12, stk. 1, til finansiering af friplejeboliger beliggende i bysamfund, jf. regler udstedt i medfør af § 27, nr. 4.

Forslaget vil betyde, at garanti efter friplejeboliglovens § 20 alene vil kunne ydes til lån til friplejeboliger beliggende i bysamfund. Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 10, for en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved bysamfund.

Lån til finansiering af friplejeboliger med støtte, som er beliggende i landområder, vil i stedet blive ydet garanti efter § 19 a, stk. 1, 1. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter § 128 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., kan staten yde 100 pct. garanti for lån til finansiering af almene boliger, herunder almene plejeboliger ejet af selvejende almene institutioner etableret efter lov om almene boliger m.v., jf. § 143, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Det fremgår af almenboliglovens § 128 a, stk. 2, at det er en betingelse for garantien, at lånet er baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, som udstedes fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvorfra der udelukkende ydes lån til almene boliger med fuld statsgaranti i løbetiden.

Det fremgår af § 11, stk. 2, nr. 3, i friplejeboligloven, at social- og boligministeren kan godkende, at en certificeret friplejeboligleverandør omdanner almene plejeboliger ejet af selvejende almene institutioner, der bebos af personer med plejebehov, til friplejeboliger.

Det foreslås, at der i friplejeboligloven indsættes en ny § 24 b om, at hvis staten har ydet garanti efter § 128 a, i lov om almene boliger m.v., opretholdes garantien på uændrede vilkår ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, nr. 3.

Forslaget vil betyde, at den fulde statsgaranti for lån til almene plejeboliger vil kunne opretholdes efter omdannelse til friplejeboliger. Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 6, hvor det foreslås, at der skal kunne ydes lån fra de relevante serier m.v. til såvel friplejeboliger som almene boliger. Forslaget vil betyde, at støttede lån med garanti efter almenboliglovens § 128 a, kan opretholdes efter omdannelse til friplejeboliger.

Det bemærkes, at den foreslåede garanti efter § 24 b, vil bortfalde ved afhændelse af friplejeboliger efter friplejeboliglovens § 76, stk. 3 og § 77, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af friplejeboliglovens § 27, at social- og boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler bl.a. om 1) kravene til ansøgningerne, 2) ansøgningsproceduren, 3) støttetilsagn og de betingelser, der skal være opfyldt for at få andel i den årlige tilskudsramme, 4) regler om overdragelse af tilsagn, 5) omdannelse af eksisterende ejendomme til friplejeboliger, 6) kapitaludgifter, der indgår i lejen, 7) maksimale anskaffelsessummer, 8) belåning, 9) statslig ydelsesstøtte for boligerne og 10) betingelser for godkendelse af ustøttede friplejeboliger.

Social- og boligministeren har bl.a. med hjemmel i friplejeboliglovens § 27 udstedt bekendtgørelse nr. 1066 af 31. august 2015 om etablering af friplejeboliger.

Det foreslås, at der i § 27 indsættes som nyt nr. 4, at social- og boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler om opdelingen af Danmark i henholdsvis bysamfund og landområder.

Forslaget vil betyde, at social- og boligministeren i ovennævnte bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af en liste over henholdsvis landområder og bysamfund.

Opdelingen af Danmark i henholdsvis bysamfund og landområder skal være udtømmende.

Afgrænsningen af landområder vil få betydning for, hvor i Danmark friplejeboliger skal være beliggende for, at staten yder 100 pct. garanti for lån efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Afgrænsningen af bysamfund vil få betydning for, hvor i Danmark friplejeboliger skal være beliggende for at være omfattet af rammen på 41 boliger årligt for statslig støtte efter den foreslåede § 11 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og statsgaranti for lån efter den gældende § 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Opdelingen i henholdsvis landområder og bysamfund vil skulle tage udgangspunkt i det geografiske områdes karakteristika med relevans i forhold til værdiansættelsen af plejeboligejendomme og mulighederne for at etablere friplejeboliger uden offentlig støtte. Landområder skal være karakteriseret ved, at der er relativt lave værdiansættelser af plejeboligejendomme, og det er vanskeligt at etablere friplejeboliger uden offentlig støtte. Bysamfund vil på den anden side være karakteriseret ved, at værdiansættelsen af plejeboligejendomme er relativ høj, og det er muligt at etablere friplejeboliger uden offentlig støtte.

Danmarks Statistik har fortaget en inddeling af landets kommuner med udgangspunkt i tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. Ud fra disse kriterier inddeles landet kommuner i hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner. Denne opdeling vurderes at være relevant i forhold til opdelingen af Danmark på landområder og bysamfund.

Der er dog behov for at korrigere opdelingen for relativt store byer i landområder. Større byer kan identificeres ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks beskrivelse af byzoner. Danmarks Statistik definerer dog byzonerne ud fra områdernes befolkningstæthed, hvorfor områdernes nøjagtige afgrænsning er vanskelig at anvende direkte. Større byer kan defineres ved at anvende de bedst matchende (overlappende) sogne med byzonerne.

Afgrænsningen af henholdsvis landområder og bysamfund vil kunne ske ved at kombinere kommunernes karakteristika, jf. ovenfor, med beliggenheden af større byer i kommunen.

Det forventes på den baggrund, at landområder vil blive defineret som land- og oplandskommuner efter Danmarks Statistiks inddeling, dog ikke byer med mere end 20.000 indbyggere. Efter Danmarks Statistiks inddeling er der 55 land- og oplandskommuner. Byerne Holbæk, Svendborg, Haderslev, Sønderborg, Skanderborg, Skive, Frederikshavn og Hjørring har mere end 20.000 indbyggere og er beliggende i en land- eller oplandskommune. Geografiske områder, som hører ind under disse byer, vil ikke blive karakteriseret som landområder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af friplejeboliglovens § 32, stk. 1, at friplejeboligleverandøren fastsætter vejledende takster for ydelser efter lov om social service, jf. lovens § 174, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere. Friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visiteret borgeren til en plejebolig eller en lignende boform, jf. § 3, stk. 1, kan med udgangspunkt i de vejledende takster aftale den pris, som kommunalbestyrelsen skal betale for den leverede hjælp og støtte, som borgeren er visiteret til.

Der henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 32, stk. 1 , efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes: Friplejeboligleverandøren fastsætter også vejledende takster for ydelser efter ældreloven, jf. ældrelovens § 40, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere.

I § 40 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås, at den kommunale, regionale eller private leverandør fastsætter vejledende takster for tilbud efter ældreloven, medmindre der er fastsat andre regler herom i anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at både kommunale, regionale og private leverandører, som leverer tilbud efter ældreloven, vil blive forpligtede til at fastsætte vejledende takster for tilbud efter ældreloven, medmindre der er fastsat andre regler herom i anden lovgivning eller regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede ændring af § 32, stk. 1, skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på ældreområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvisning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter serviceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.

Til nr. 12

Det fremgår af friplejeboliglovens § 32, stk. 2, at indgås der ikke en aftale mellem kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren, jf. stk. 1, skal afregningspriserne for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere i henhold til lov om social service, fastsættes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.

Der henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 32, stk. 2 , efter »service« indsættes »og ældreloven«.

Det foreslåede vil betyde, at kommunalbestyrelsen også vil skulle fastsætte afregningspriser efter ældreloven i tilfælde af, at der ikke indgås en aftale mellem kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på ældreområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvisning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter serviceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.

Til nr. 13

Det fremgår af friplejeboliglovens § 32, stk. 2, at indgås der ikke en aftale mellem kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren, jf. stk. 1, skal afregningspriserne for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere i henhold til lov om social service, fastsættes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.

Ældreministeren har i bekendtgørelse nr. 1170 af 30 september 2015 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører, fastsat nærmere regler om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser.

Efter bekendtgørelsens § 3, skal kommunalbestyrelsen beregne afregningsprisen på baggrund af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende kommunale tilbud. Der henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 32, stk. 2 , indsættes som 2. pkt., at afregningspriserne fastsættes ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte afregningsprisen på markedsvilkår i den forstand, at afregningsprisen vil skulle fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere tilsvarende tilbud. Kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at afregningsprisen justeres løbende, når den bliver bekendt med, at omkostningerne ikke længere stemmer overens med afregningsprisen.

De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger vil normalt inkludere både de direkte omkostninger, det vil sige de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende tilbud, som for eksempel råvarer, løn, køb af materialer og tjenesteydelser mv., og de indirekte omkostninger, som for eksempel andel af fællesomkostninger til lokaler, administration m.v. samt afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. De gennemsnitlige langsigtede omkostninger er udtryk for, at udgifterne udjævnes over år.

Kommunalbestyrelsen vil skulle kunne dokumentere, at de tilbud prisen fastsættes på baggrund af, kan levere den hjælp og støtte, som beboerne i de pågældende friplejeboliger, er visiteret til. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse bl.a. skulle kunne dokumentere, hvordan de tilbud, som prisen fastsættes på baggrund af, er tilsvarende for så vidt angår den hjælp og støtte, tilbuddene kan levere, de bygningsmæssige rammer for tilbuddene, tilbuddenes målgruppe, specialiseringsgrad m.v. Kommunalbestyrelsen vil derfor løbende skulle sikre sig, at der er fuld omkostningsdækning for de ydelser, som friplejeboligleverandøren producerer og leverer.

For at sikre den lige konkurrence er det centralt, at de afregningspriser, kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør, er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen heraf. Det indebærer, at der skal være gennemsigtighed omkring afregningspriserne, og at der skal være offentlighed om dokumentationen for, at afregningspriserne er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Dokumentationsforpligtelsen kan generelt opfyldes ved at offentliggøre omkostningsberegningen på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, hvilke omkostninger der er medgået i prisfastsættelsen. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har måttet foretage et skøn til enkelte elementer i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, skal der i dokumentationen indgå en begrundelse for skønnet. Adgangen til beregningsgrundlaget følger de almindelige regler for offentlighed i forvaltningen. Der er ikke nogen særlige krav til offentliggørelse af beregningerne.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre nogen justeringer til kommunernes beregningsmetode for afregningspriser. Formålet med ændringen er at flytte bestemmelsen fra bekendtgørelsesniveau til lov for at skabe klarhed over retstilstanden. Med den samtidig fremsætte forslag til ældrelov fastsættes herudover en lignende bestemmelse om afregningspriser, hvorfor der også ønskes at ensarte lovgivningerne.

Til nr. 14

Efter friplejeboliglovens § 32, stk. 1, fastsætter friplejeboligleverandøren vejledende takster for ydelser efter servicelovens § 174, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere. Friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visiteret borgeren til en plejebolig eller en lignende boform, jf. § 3, stk. 1, kan med udgangspunkt i de vejledende takster aftale den pris, som kommunalbestyrelsen skal betale for den leverede hjælp og støtte, som borgeren er visiteret til.

Det følger af friplejeboliglovens § 32, stk. 2, at indgås der ingen aftale, skal afregningspriserne for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere i henhold til serviceloven, fastsættes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.

Der henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 32 indsættes et nyt stykke stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen skal foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst en gang årligt i forbindelse med årsregnskab.

Det foreslåede vil betyde, at kommuner, der ikke har indgået en aftale med en friplejeboligleverandør og benytter af kommunen fastsatte afregningspriser, hvormed prisen fastsættes uden priskonkurrence, vil skulle foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst en gang årligt i forbindelse med årsregnskab. Efterberegningen vil som minimum skulle finde sted i forbindelse med aflæggelse af kommunens årsregnskab, hvormed beregningen vil skulle tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal. Efterberegningen vil også kunne finde sted løbende. Kommunalbestyrelsen vil skulle justere afregningspriserne, når kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at der er misforhold mellem afregningspriserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for at drive et tilsvarende tilbud.

Det foreslås endvidere, at der i § 32 indsættes et nyt stykke stk. 4 om, at har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.

Det foreslåede vil betyde, at kommunerne vil få pligt til at efterbetale friplejeboligleverandørerne, hvis afregningspriserne har været fastsat lavere end kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud. Kommunalbestyrelsen vil således skulle betale prisdifferencen til den private leverandør.

Det foreslåede vil derudover betyde, at den private friplejeboligleverandør vil få pligt til at efterbetale kommunen, hvis afregningspriserne har været fastsat højere end kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud.

Kommunernes afregningspriser fastsættes på baggrund af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud. De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger vil normalt inkludere både de direkte omkostninger, det vil sige de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende tilbud, som for eksempel råvarer, løn, køb af materialer og tjenesteydelser mv., og de indirekte omkostninger, som for eksempel andel af fællesomkostninger til lokaler, administration m.v. samt afskrivning og forrentning af kapitalapparatet.

Ved faktiske omkostninger forstås de omkostninger, som en kommune senest i forbindelse med regnskabsaflæggelse har efterberegnet, at kommunen har haft ved at levere et tilsvarende tilbud. Pligten til at foretage en efterbetaling indtræder, når kommunalbestyrelsen senest i forbindelse med regnskabsaflæggelse bliver bekendt med, at der er misforhold mellem afregningspriserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved at levere det tilsvarende tilbud.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til nr. 15

Det fremgår af friplejeboliglovens § 32, stk. 3, ældreministeren fastsætter nærmere regler om afregning, herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser i henhold til stk. 2. Ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunalbestyrelsens visitation af borgere, om gennemsigtighed i forhold til indplacering af borgere i kommunens visitationsstruktur og om leverandørernes mulighed for at få indsigt i og få efterprøvet beregningerne.

Det henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 32, stk. 3, der bliver stk. 5, at der efter »i henhold til stk. 2« indsættes »og regler om efterbetaling til brug for afregning af friplejeboligleverandører.«

Det foreslåede vil betyde, at der forventes at blive fastsat regler om, at kommunen skal efterbetale friplejeboligleverandøren senest to måneder efter, at kommunalbestyrelsen er blevet opmærksom på, at kommunens faktiske omkostninger har været højere end den fastsatte afregningspris. Efterbetalingen skal omfatte hele perioden, hvor afregningsprisen har været fastsat for lavt.

Der forventes derudover fastsæt regler om, at kommunen vil skulle indgå en dialog med friplejeboligleverandøren, såfremt kommunens faktiske omkostninger har været lavere end den fastsatte afregningspris, og der således vil være et efterbehandlingskrav til kommunen for den private leverandør. Dialogen vil skulle finde sted med henblik på at finde en hensigtsmæssig tilbagebetalingsmetode, der tager højde for leverandørens økonomiske situation. Kommunen vil eksempelvis kunne indgå en aftale om, at leverandøren betaler i rater over en periode eller modregne det skyldige beløb ved fremtidig betaling til leverandøren.

Til nr. 16

Det fremgår af friplejeboliglovens § 32, stk. 4, at ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om takster for friplejeboligbeboeres betaling for tilbud efter kapitel 16 i lov om social service.

Det henvises til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 32, stk. 4, der bliver til stk. 6, indsættes efter »service«: »og §§ 10 og 14 i ældreloven«.

Det foreslåede vil betyde, at ældreministeren vil få mulighed for også at fastsætte regler om takster for friplejeboligbeboeres betaling for tilbud efter ældreloven.

I § 10 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som muliggør en løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for det tildelte forløb i takt med udviklingen i modtagerens ressourcer og behov. Tilbuddet kan gives til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring. Tilbuddet kan også tilbydes til personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre personer over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven.

I § 14 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås, at beboere i plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre eller personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder tilbydes madordning i form af fuld forplejning.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på ældreområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvisning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter serviceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.

Til nr. 17

Der er ikke i dag regler om fast overheadsats i friplejeboligloven.

Det foreslås, at indsætte et nyt stykke stk. 7 i § 32 om, at ældreministeren efter forhandling med erhvervsministeren fastsætter regler om en fast overheadsats, der anvendes ved afregningen i henhold til stk. 2.

Der forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om en fast overheadsats i beregningsgrundlaget for en ensidigt fastsat afregningspris, der vil skulle anvendes ved afregning af private friplejeboligleverandørers levering af tilbud, hvis afregningsprisen fastsættes på baggrund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Med overheadsats forstås de omkostninger forbundet med tilbuddet, der ikke er identificeret som direkte, eller øvrige indirekte omkostninger. Det kan eksempelvis omfatte ældreplejens ressourcetræk på stabsfunktioner som IT, økonomi og HR samt direktion.

Kommunerne vil fortsat skulle fastsætte prisen ud fra kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at levere tilbuddet, men overheadomkostningerne beregnes som en fast procentdel af de direkte og (øvrige) indirekte omkostninger. Overheadsatsen vil blive fastsat på baggrund af et analysearbejde.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til nr. 18

Det fremgår af § 33 i lov om friplejeboliger, at ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om tidligere opholdskommunes betaling for tilsyn med service, jf. § 151 a og § 151 b i lov om social service, til den kommune, hvor friplejeboligerne ligger. Det fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1245 af 15. december 2008 om takster for egenbetaling og om mellemkommunal refusion for tilsyn med service i friplejeboliger, at beliggenhedskommunen har ret til refusion fra den tidligere opholdskommune for udgifter til tilsyn, som beliggenhedskommunen fører efter §§ 151 a og 151 b i lov om social service, med de ydelser, som friplejeboligleverandøren leverer efter lov om friplejeboliger.

Det foreslås at ophæve overskriften før § 33 og § 33 i lov om friplejeboliger.

Forslaget er en konsekvens af, at beliggenhedskommunens forpligtigelse til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn, jf. § 148, stk. 1 og 2, og § 151, stk. 1, i lov om social service, for lejere og beboere i friplejeboliger, jf. §§ 151 a og 151 b, foreslås ophævet med § 1, nr. 17, i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem).

Den foreslåede ændring vil betyde, at ældreministeren ikke fremover vil kunne fastsætte regler i en bekendtgørelse om den tidligere opholdskommunes betaling for tilsyn med service, jf. § 151 a og § 151 b i lov om social service, til den kommune, hvor friplejeboligerne ligger. Det bemærkes, at regler fastsat i medfør af § 33 i lov om friplejeboliger forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, jf. lovforslagets § 3, stk. 4 og bemærkninger hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af § 35, stk. 1, i friplejeboligloven, at friplejeboliger kun kan udlejes til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kommunen.

Det fremgår af § 35, stk. 2, i friplejeboligloven, at uanset lejelovens § 15 forpligter lejeren sig til at modtage tilbud af friplejeboligleverandøren efter lov om social service, herunder at betale for serviceydelser omfattet af kapitel 16 i serviceloven.

Det foreslås i § 35, stk. 2, at der efter »kapitel 16 i lov om social service« indsættes », og efter §§ 10, 11 og 14 i ældreloven«.

I § 10 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som muliggør en løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for det tildelte forløb i takt med udviklingen i modtagerens ressourcer og behov. Tilbuddet kan gives til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring. Tilbuddet kan også tilbydes til personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre personer over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven.

I § 11 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås, at tilbud efter ældrelovens foreslåede § 10 løbende skal tilrettelægges og udføres på baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og modtageren af hjælpen og ud fra en faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og ressourcer. Tilrettelæggelse og udførelse af tilbud efter § 10 skal gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

I § 14 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås, at beboere i plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre eller personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder tilbydes madordning i form af fuld forplejning.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på ældreområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvisning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter serviceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 20

Det fremgår af § 3, stk. 1, i friplejeboligloven, at en person, som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform, har ret til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør.

Efter § 3, stk. 3, i loven er retten dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere alle de tilbud, som opholdskommunen har truffet afgørelse om, at personen skal tilbydes.

Det fremgå af friplejeboliglovens § 35, stk. 1, at friplejeboliger kan kun udlejes til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kommunen.

Der er ikke fastsat regler, som forhindrer en friplejeboligleverandør i at afvise at udleje en ledig bolig til en borger, som er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kommunen.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 35 a om, at friplejeboligleverandører kun kan afvise at udleje en ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kommunen, hvis 1) personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag, eller 2) friplejeboligleverandøren vurderer ikke at kunne levere de ydelser, som borgeren er visiteret til.

Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør ikke vil kunne afvise af udleje en ledig bolig til en person, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kommunen, medmindre 1) personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag, eller 2) friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visiteret til.

Det foreslås således som en undtagelse, at friplejeboligleverandøren vil kunne afvise at udleje en ledig bolig, hvis personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag.

Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør vil kunne afvise en borger fra en ledig bolig, hvis borgeren ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag. Det er forudsat, at friplejeboligleverandøren har gjort sit værdigrundlag offentligt tilgængeligt, så interesserede borgere har mulighed for på forhånd at orientere sig om friplejeleverandørens værdigrundlag. Hvis værdigrundlaget ikke er offentligt tilgængeligt, vil friplejeboligleverandøren ikke kunne afvise at udleje en ledig bolig med henvisning til, at personen ikke kan tilslutte sig friplejeleverandørens værdigrundlag.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 13 i bekendtgørelse nr. 1169 af 30. september 2015 om certificering af friplejeboligleverandører, hvorefter ansøger (friplejeboligleverandør) skal redegøre for et eventuelt værdigrundlag for virksomheden og for eventuelle overordnede principper, herunder pædagogiske principper, som skal gælde for friplejeboligvirksomheden.

Friplejeboligleverandøren vil f.eks. kunne betinge udlejning af ledige boliger ved at lade værdigrundlaget fremgå af ansøgningsskemaer eller særlige blanketter, hvor ansøgere skriftligt tilslutter sig værdigrundlaget. Friplejeboligleverandøren kan også lade lejerens tilslutning til værdigrundlaget fremgå af et afsnit i lejekontrakten. Der er heller ikke noget til hinder for, at tilslutning til værdigrundlaget sker mundtligt.

Friplejeboligleverandøren skal lægge lejerens tilslutning til værdigrundlaget til grund, og friplejeboligleverandøren kan ikke på anden måde forlange tilslutningen dokumenteret.

Friplejeboligleverandøren må hverken direkte eller indirekte diskriminere borgere med henvisning til deres religion, etnicitet, race, køn, nationalitet, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle finde anvendelse i forbindelse med udlejning af en ledig bolig. Bestemmelsen vil ikke kunne finde anvendelse, hvis en person, som allerede har en lejekontrakt, tilkendegiver, at vedkommende ikke kan tilslutte sig friplejeleverandørens værdigrundlag. Opsigelse af lejekontrakt skal ske i henhold til reglerne herom i lov om leje.

Det foreslås endvidere som en undtagelse, at friplejeboligleverandøren vil kunne afvise at udleje en ledig bolig, hvis friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne tilbyde de ydelser, som borgeren er visiteret til.

Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør vil kunne afvise en borger, hvis friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne tage forsvarligt vare på borgeren. Friplejeboligleverandøren vil skulle begrunde afslaget over for borgeren.

Friplejeboligleverandøren skal begrunde en eventuel afvisning konkret og individuelt overfor borgeren. En afvisning kan f.eks. skyldes, at der allerede bor lejere med meget omfattende plejebehov på friplejehjemmet, og friplejeboligleverandøren ikke har kapacitet til en konkret borger med et stort plejebehov.

En friplejeboligleverandør kan ikke afvise en borger med henvisning til, at vedkommende f.eks. har et bestemt handicap eller lider af demens.

Friplejeboligleverandøren vil heller ikke kunne afvise en borger efter den foreslåede undtagelse, hvis friplejeboligleverandøren er uenig i kommunalbestyrelsens afgørelse om visitation til ydelser. Det kan f.eks. forekomme, at friplejeboligleverandøren mener, at borgeren skal have en anden hjælp, end de ydelser kommunalbestyrelsen har visiteret til. Det kan f.eks. også forekomme, at friplejeboligleverandøren mener, at borgeren skal visiteres til mere omfattende hjælp, end den hjælp kommunalbestyrelsen har visiteret til.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af § 67, stk. 1, i friplejeboligloven, at social- og boligministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til fortsat anvendelse som friplejeboliger.

Det fremgår af § 67, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for social- og boligministerens godkendelse af afhændelse af friplejeboliger til fortsat anvende som friplejeboliger at, hvis afhændelsen sker til en anden friplejeboligleverandør, skal denne mindst være certificeret til at yde service og pleje i samme omfang som den hidtidige friplejeboligleverandør.

Det fremgår af § 67, stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. også finder anvendelse, hvis ejendommen efter afhændelsen udlejes til en friplejeboligleverandør.

Det foreslås, at der i § 67 indsættes et nyt stk. 3 om, at det er en betingelse for godkendelse af afhændelse af friplejeboliger etableret efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, at friplejeboligerne ikke kan afhændes til en anden friplejeboligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat drift som friplejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger.

Forslaget vil omfatte friplejeboligleverandører, som ejer friplejeboligejendomme etableret med støtte efter friplejeboligloven eller friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse. Friplejeboliger etableret ved omdannelse vil være omfattet af forslaget uanset, om de er eller har været støttet efter anden lovgivning eller om de oprindeligt er etableret ved kommunal beslutning, jf. friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2.

Forslaget vil indebære en yderligere betingelse for afhændelse af friplejeboliger til en fysisk eller juridisk person med henblik på udlejning til en anden friplejeboligleverandør. Efter forslaget må friplejeboligerne ikke kunne sælges til en anden friplejeboligleverandør med henblik på fortsat drift som friplejeboliger. Friplejeboligerne må heller ikke kunne sælges til en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat drift som almene ældre- eller plejeboliger.

Såfremt en af parterne – en anden friplejeboligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune – er interesseret at overtage ejendommen, skal afhændelsen i stedet ske til denne part.

Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør, som ønsker at afhænde støttede eller omdannede friplejeboliger, vil skulle undersøge, om andre friplejeboligleverandører eller potentielle ejere af almene ældre- eller plejeboliger er interesserede i at overtage friplejeboligerne.

Friplejeboligleverandøren vil skulle kunne dokumentere sine undersøgelser som betingelse for godkendelse af afhændelse af støttede friplejeboliger til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger. Dokumentation vil f.eks. kunne være, at friplejeboligejendommen har været annonceret til salg som støttede friplejeboliger, eller et svar fra beliggenhedskommunen om, at den ikke er interesseret i, at friplejeboligerne omdannes til almene ældre- eller plejeboliger.

Friplejeboligleverandøren vil fortsat have ret til at afhænde støttede friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør, som opfylder betingelsen i § 67, stk. 2, 1. pkt., eller til en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på anvendelse som almene ældre- eller plejeboliger.

Der vil i bekendtgørelse om drift og afhændelse af friplejeboliger blive fastsat nærmere regler for friplejeboligleverandørens dokumentation for, at en støttet friplejeboligejendom ikke kan afhændes til en anden friplejeboligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat anvendelse som friplejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger. Afgørelse om godkendelse af afhændelse af støttede friplejeboliger vil blive truffet af Social- og Boligstyrelsen. Det bemærkes, at Social- og Boligstyrelsen afgørelser efter § 67 ikke kan påklages til social- og boligministeren eller anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det fremgår af § 67, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at social- og boligministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til fortsat anvendelse som friplejeboliger.

Det fremgår af § 67, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for social- og boligministerens godkendelse af afhændelse af friplejeboliger til fortsat anvende som friplejeboliger at, hvis afhændelsen sker til en anden friplejeboligleverandør, skal denne mindst være certificeret til at yde service og pleje i samme omfang som den hidtidige friplejeboligleverandør.

Det fremgår af § 67, stk. 2, 2. pkt., at ovenstående betingelse også finder anvendelse, hvis ejendommen sælges til en tredje part, som udlejer ejendommen til en friplejeboligleverandør med henblik på at drive friplejeboligvirksomhed.

Det foreslås, at der i § 67 indsættes et nyt stk. 6 om, at en friplejeboligleverandørs afhændelse af friplejeboliger etableret efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til friplejeboligleverandøren til fortsat anvendelse som friplejeboliger, ikke kan godkendes.

Forslaget vil omfatte friplejeboligleverandører, som ejer friplejeboligejendomme etableret med støtte efter friplejeboligloven eller friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse. Friplejeboliger etableret ved omdannelse vil være omfattet af forslaget uanset, om de er eller har været støttet efter anden lovgivning eller om de oprindeligt er etableret ved kommunal beslutning, jf. friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2.

Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør med støttede friplejeboliger ikke vil kunne indgå sale and lease back -aftaler med en investor, som erhverver friplejeboligejendommen med henblik på at udleje ejendommen til sælger.

Forbuddet vil også gælde, hvis sælgeren er forbundet med den senere lejer af friplejeboligejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den sælgende friplejeboligleverandør er gift med eller har nær relation til den senere lejer. Det kan også være tilfældet, hvis den sælgende friplejeboligleverandør er et selskab og den senere lejer er et andet selskab, og begge selskaber er helt eller delvist kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person. Efter omstændighederne vil personsammenfald på ledende poster hos den sælgende friplejeboligleverandør og den senere lejer kunne føre til, at afhændelse af friplejeboligejendommen ikke kan godkendes.

Det bemærkes, at ændringen ikke vil omfatte sale and lease back -aftaler, som er indgået før lovforslagets ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter friplejeboliglovens § 68, stk. 1, fastsættes prisen ved afhændelse af støttede friplejeboliger med henblik på fortsat anvendelse som friplejeboliger. Prisen for friplejeboligerne fastsættes til et beløb svarende til indestående belåning med tillæg af friplejeboligleverandørens kapitalindskud, jf. § 12, stk. 1. Kapitalindskuddet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 1. Indestående belåning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af friplejeboligerne.

Efter friplejeboliglovens § 70, stk. 1, fastsættes prisen ved afhændelse af friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, og hvortil der ydes eller har været ydet offentlig støtte, med henblik på fortsat anvendelse som friplejeboliger. Prisen for friplejeboligerne fastsættes til et beløb svarende til indestående belåning med tillæg af det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere ved omdannelsen. Hvis ejeren oprindeligt har ydet et indskud til finansiering af anskaffelsessummen, tillægges dette indskud prisen. Det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere og det eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af anskaffelsessummen, pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 3. Indestående belåning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af friplejeboligerne.

Det foreslås, at i § 68, stk. 1, 1. pkt. og § 70, stk. 1, 1. pkt. , ændres »efter udbud« til »til en anden friplejeboligleverandør«.

Det forhold, at den gældende bestemmelse om prisfastsættelse af støttede friplejeboliger til fortsat anvendelse som friplejeboliger beskriver ”afhændelse efter udbud” skyldes, at der tidligere har været krav om konkurrenceudsættelse af plejeopgaven hvert 10. år, og bestemmelsen regulerede prisen ved afhændelse til en anden friplejeboligleverandør, som havde vundet udbuddet. Henvisningen til et udbud burde have været udgået af bestemmelsen i forbindelse med ophævelsen af kravet om genudbud hvert 10. år, jf. lov nr. 527 af 29. april 2015. Der henvises til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 68, stk. 1, og § 70, stk. 1, vil blive begrænset til den situation, hvor en friplejeboligleverandør sælger støttede friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør med henblik på, at denne fortsætter driften af boligerne som friplejeboliger.

Det vil betyde, at § 68, stk. 1, og § 70, stk. 1, ikke fremover vil finde anvendelse ved afhændelse af støttede friplejeboliger til en fysisk eller juridisk person med henblik på udlejning til en anden friplejeboligleverandør.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 27, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 24

Efter friplejeboliglovens § 68, stk. 1, fastsættes prisen ved afhændelse af støttede friplejeboliger med henblik på fortsat anvendelse som friplejeboliger. Prisen for friplejeboligerne fastsættes til et beløb svarende til indestående belåning med tillæg af friplejeboligleverandørens kapitalindskud, jf. § 12, stk. 1. Kapitalindskuddet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 1. Indestående belåning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af friplejeboligerne.

Det følger friplejeboliglovens § 68, stk. 2, at prisen i stk. 1 kan fraviges, hvis der er meddelt udgiftskrævende påbud efter § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91, stk. 3, og hvis påbuddet ikke er efterkommet senest på overtagelsesdagen, eller hvis der er truffet afgørelse om tilbagekaldelse af tilsagnet om ydelsesstøtte efter § 93, stk. 3, og hvis der ikke ydes ydelsesstøtte efter overtagelsesdagen.

Det fremgår af friplejeboliglovens § 68, stk. 3, at et beløb svarende til prisnedsættelsen fradrages i indskuddet i stk. 1.

Det foreslås, at i § 68, stk. 1, 1.pkt., efter »§ 12, stk. 1« indsættes », jf. dog stk. 2 og 3«.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at hovedreglen indeholder en henvisning til undtagelserne i stk. 2 og 3.

Hensigten med forslaget er at tydeliggøre, at den pris, som kan opgøres efter § 68, stk. 1, 1. pkt., kan blive fraveget, hvis nogle af de forhold, der er nævnt i § 68, stk. 2, gør sig gældende, og friplejeboligleverandørens indskud efter § 12, stk. 1, fradrages med et beløb svarende til prisnedsættelsen efter § 68, stk. 2.

Til nr. 25

Det fremgår af friplejeboliglovens § 68, stk. 4, at tilsagnet om ydelsesstøtte efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, overføres til den nye friplejeboligleverandør fra overtagelsesdagen, hvis denne ejer ejendommen. Den gældende bestemmelse tager højde for, at køberen kan være en fysisk eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligejendommen til en friplejeboligleverandør. Da friplejeboliger i lejede lokaler kun kan etableres uden offentlig støtte, er det præciseret, at en eventuel løbende støtte kun overføres til den nye friplejeboligleverandør, hvis denne ejer ejendommen.

Det fremgår af friplejeboliglovens § 70, stk. 3, at tilsagn om ydelsesstøtte eller lignende støtte overføres til den nye friplejeboligleverandør fra overtagelsesdagen, hvis denne ejer ejendommen. Den gældende bestemmelse tager højde for, at køberen kan være en fysisk eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligejendommen til en friplejeboligleverandør. Da friplejeboliger i lejede lokaler kun kan etableres uden offentlig støtte, er det præciseret, at en eventuel løbende støtte kun overføres til den nye friplejeboligleverandør, hvis denne ejer ejendommen.

Det foreslås, at i § 68, stk. 4, og § 70, stk. 3, udgår », hvis denne ejer ejendommen«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at anvendelsesområdet, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, for § 68 og § 70 foreslås begrænset til den situation, hvor en friplejeboligleverandør sælger støttede friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør med henblik på, at denne fortsætter driften af boligerne som friplejeboliger. Der vil derfor ikke længere være behov for at tage højde for, at køberen kan være en fysisk eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligejendommen til en anden friplejeboligleverandør, og derfor ikke skal have overført eventuel løbende støtte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 27, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 26

Det fremgår af § 70, stk. 4, i lov om friplejeboliger, at prisen for servicearealer ved afhændelse af friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse, skal fastsættes til den godkendte anskaffelsessum med fradrag af ydet servicearealtilskud. Beløbet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 2. Foreligger der ikke en godkendt anskaffelsessum, skal afhændelses ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering.

Ifølge § 73, stk. 4, skal prisen for servicearealer, som afhændes til anden anvendelse, ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Det fremgår af § 74, stk. 1, at ved afhændelse til anden anvendelse af friplejeboliger etableret med støtte efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, skal prisen fastsættes til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Friplejeboliglovens § 76 regulerer prisen ved afhændelse af friplejeboligejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 3, med henblik på anvendelse som almene ældre- eller plejeboliger eller andet støttet byggeri.

Det fremgår af § 76, stk. 3, at hvis afhændelsen til en almen boligorganisation sker med henblik på ombygning, skal afhændelsesprisen ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Det fremgår af § 76, stk. 8, at prisen for servicearealer, som afhændes til anden anvendelse, skal ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Det fremgår af § 77, stk. 1, at prisen ved afhændelse af friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 3, med henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller plejeboliger eller andet støttet byggeri, skal fastsættes til et beløb, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Det fremgår af § 77, stk. 5, at friplejeboliglovens § 76, stk. 8, også finder anvendelse ved afhændelse med henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller plejeboliger eller andet støttet byggeri.

Friplejeboliglovens § 78 regulerer prisen ved afhændelse af friplejeboligejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 4, til en almen boligorganisation med henblik på anvendelse som almene ældre- eller plejeboliger.

Det fremgår af § 78, stk. 3, at hvis afhændelsen af servicearealer sker med henblik på fortsat anvendelse som servicearealer, så skal afhændelsen ske til den godkendte anskaffelsessum. Foreligger der ikke en godkendt anskaffelsessum, skal afhændelse ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Det fremgår af § 78, stk. 4, at hvis afhændelsen af servicearealer sker med henblik på anden anvendelse, skal afhændelse ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Det fremgår af § 79, stk. 1, at ved afhændelse af friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 4, til anden anvendelse end som almene ældreboliger, jf. § 78, skal afhændelsen ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Friplejeboliglovens § 80 regulerer prisen ved afhændelse af friplejeboligejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 5, til en almen boligorganisation med henblik på anvendelse som almene ældre- eller plejeboliger.

Det fremgår af § 80, stk. 3, at hvis servicearealer afhændes, skal afhændelsen ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Friplejeboliglovens § 80, stk. 3, finder også anvendelse ved afhændelse af servicearealer, som er omdannet efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 5, og som sælges med henblik på anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 81, stk. 4. Friplejeboliglovens § 80, stk. 3, finder endvidere anvendelse ved afhændelse af servicearealer, som er omdannet efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 6, og som sælges med henblik på anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 82, stk. 4.

Det foreslås i § 70, stk. 4, 3. pkt., at »ejendomsværdien ved seneste vurdering« ændres til »markedsprisen« og i § 73, stk. 4, 1. pkt., § 74, stk. 1, § 76, stk. 3, § 76, stk. 8, 1. pkt., § 77, stk. 1, § 78, stk. 3 og 4, § 79, stk. 1, og § 80, stk. 3, at »ejendomsværdien ved seneste vurdering, jf. dog § 87« ændres til »markedsprisen«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der ikke længere ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboliger og servicearealer, i vurderingssystemet.

Forslaget vil betyde, at ved afhændelse af friplejeboliger og servicearealer i de ovenfor beskrevne situationer, skal prisen fastsættes til markedsprisen i stedet for ejendomsværdien ved seneste vurdering. Markedsprisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri handel. Fri handel betyder, at i princippet alle har mulighed for at byde på ejendommen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Efter friplejeboliglovens § 68, stk. 1, fastsættes prisen ved afhændelse af støttede friplejeboliger til en fysisk eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligerne til en friplejeboligleverandør med henblik på fortsat anvendelse som friplejeboliger. Prisen for friplejeboligerne fastsættes til et beløb svarende til indestående belåning med tillæg af friplejeboligleverandørens kapitalindskud, jf. § 12, stk. 1. Kapitalindskuddet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 1. Indestående belåning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af friplejeboligerne.

Efter friplejeboliglovens § 68, stk. 5, fastsættes prisen for servicearealer til den godkendte anskaffelsessum med fradrag af servicearealtilskud. Beløbet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 2.

Efter friplejeboliglovens § 70, stk. 1, fastsættes prisen ved afhændelse af friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse, hvortil der ydes eller har været ydet offentlig støtte, til en fysisk eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligerne til en friplejeboligleverandør med henblik på fortsat anvendelse som friplejeboliger. Prisen for friplejeboligerne fastsættes til et beløb svarende til indestående belåning med tillæg af det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved omdannelsen. Hvis ejeren oprindeligt har ydet et indskud til finansiering af anskaffelsessummen, tillægges dette indskud prisen. Det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere og det eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af anskaffelsessummen, pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 3. Indestående belåning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af friplejeboligerne.

Ifølge § 70, stk. 4, i lov om friplejeboliger skal prisen for servicearealer ved afhændelse af friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse, fastsættes til den godkendte anskaffelsessum med fradrag af ydet servicearealtilskud. Beløbet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 2. Foreligger der ikke en godkendt anskaffelsessum, skal afhændelses ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 71.

Det foreslås i stk. 1, at ved afhændelse af friplejeboliger etableret efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, med tilhørende servicearealer til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, fastsættes prisen for afhændelse af friplejeboliger og servicearealer efter denne lovs § 68, stk. 1 og 5.

Forslaget svarer til gældende regler.

Det foreslås i stk. 2, at er prisen efter stk. 1 lavere end markedsprisen fastsættes prisen dog til markedsprisen og friplejeboligleverandøren indbetaler afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejeboliger, som er nævnt i § 68, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt i 68, stk. 5.

Forslaget vil betyde, at støttede friplejeboliger og servicearealer, som sælges til en fysisk eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligejendommen til en anden friplejeboligleverandør, skal sælges til en pris, der mindst svarer til markedsprisen.

Såfremt prisen efter § 68, stk. 1 og 5, er større end markedsprisen vil forslaget ikke betyde nogen ændring i forhold til gældende regler. Forslaget vil kun få betydning for prisfastsættelsen, når indestående belåning samt friplejeboligleverandøren kapitalindskud (indekseret) er mindre end markedsprisen.

Markedsprisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri handel. Fri handel betyder, at alle i princippet har mulighed for at byde på ejendommen.

Forslaget vil medføre, at når prisen fastsættes til markedsprisen, skal friplejeboligleverandøren indbetale afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejeboliger, som er nævnt i § 68, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt i 68, stk. 5. Det vil betyde, at friplejeboligleverandøren ikke vil opnå en fortjeneste ved, at markedsprisen overstiger prisen fastsat efter § 68, stk. 1 og 5.

Forslaget vil betyde, at det ved godkendelse efter friplejeboliglovens § 67 af afhændelse af friplejeboliger til en fysiske eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligerne til en anden person, skal vurderes, om markedsprisen for friplejeboligejendommen er højere end prisen efter friplejeboliglovens § 68, stk. 1 og 5.

Det foreslås i stk. 3, at ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, hvortil der ydes eller har været ydet offentlig støtte, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, fastsættes prisen for friplejeboliger og servicearealer efter § 70, stk. 1 og 4.

Forslaget svarer til gældende regler.

Det foreslås i stk. 4, at hvis prisen efter stk. 3 er mindre end markedsprisen fastsættes prisen dog til markedsprisen og friplejeboligleverandøren indbetaler afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejeboliger, som er nævnt i § 70, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt i 70, stk. 4.

Forslaget vil betyde, at friplejeboliger og servicearealer, som er etableret ved omdannelse, og som sælges til en fysisk eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligejendommen til en anden friplejeboligleverandør, mindst skal sælges til en pris, der svarer til markedsprisen.

Såfremt prisen efter § 70, stk. 1 og 4, er højere end markedsprisen vil forslaget ikke betyde nogen ændring i forhold til gældende regler. Forslaget vil kun få betydning for prisfastsættelsen, når indestående belåning samt det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere og det eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af anskaffelsessummen (indekseret) er lavere end markedsprisen.

Markedsprisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri handel. Fri handel betyder, at alle i princippet har mulighed for at byde på ejendommen.

Forslaget vil medføre, at når prisen fastsættes til markedsprisen, vil friplejeboligleverandøren skulle indbetale afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejeboliger, som er nævnt i § 70, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt i 70, stk. 4. Det vil betyde, at friplejeboligleverandøren ikke vil opnå en fortjeneste ved, at markedsprisen overstiger prisen fastsat efter § 70, stk. 1 og 4.

Forslaget vil betyde, at det ved godkendelse efter friplejeboliglovens § 67 af afhændelse af friplejeboliger til en fysiske eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligerne til en anden person, vil skulle vurderes, om markedsprisen for friplejeboligejendommen er højere end prisen efter friplejeboliglovens § 70, stk. 1 og 4.

Det foreslås i stk. 5 , at tilsagnet om ydelsesstøtte og statsgarantien efter § 19 a, stk. 1, eller § 20 bortfalder fra overtagelsesdagen.

Forslaget vil betyde, at eventuel ydelsesstøtte og statsgaranti efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, eller § 20 vil bortfalde fra overtagelsesdagen ved afhændelse af støttede friplejeboliger til en fysisk eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligejendommen til en anden friplejeboligleverandør.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Det fremgår af § 72, stk. 1, 1. pkt., i lov om friplejeboliger, at social- og boligministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til anden anvendelse.

Det fremgår af § 72, stk. 1, 2.-4. pkt., at social- og boligministerens godkendelse skal ledsage anmeldelse om afhændelse af friplejeboligerne til tinglysning. Såfremt godkendelsen ikke foreligger, fastsætter retten i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelsen. Ved tinglysning af afhændelsen til anden anvendelse end friplejeboliger kan oplysning om, at ejendommen er omfattet af friplejeboligloven, og at der alene kan gives pant i ejendommen til sikkerhed for lån, der er ydet til opførelse, ombygning, forbedring eller vedligeholdelse af ejendommen, aflyses, jf. friplejeboliglovens § 65 a og 65 b.

Det foreslås, at ophæve § 72, stk. 1 , og at der i stedet indsættes nye stk. 1-3.

Det foreslås med stk. 1 , at social- og boligministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til anden anvendelse.

Forslaget vil betyde, at social- og boligministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til anden anvendelse, herunder når friplejeboliger afhændes med henblik på anvendelse som almene ældre- og plejeboliger. Kravet om godkendelse omfatter alle friplejeboliger, hvad enten de er etableret med eller uden offentlig støtte.

Prisen for ejendommen er ikke reguleret, når der er tale om ustøttede friplejeboliger. Det er prisen derimod, når der er tale om friplejeboligejendomme, som er etableret med støtte efter friplejeboligloven, eller som er støttet efter anden lovgivning og senere omdannet til friplejeboliger.

Ved afhændelse af støttede friplejeboliger med henblik på, at de fremover skal anvendes som almene ældreboliger eller plejeboliger, jf. § 5 i lov om almene boliger m.v., fastsættes prisen efter friplejeboliglovens §§ 73 og 76. Eventuel ydelsesstøtte og offentlige garantier opretholdes efter afhændelse.

Såfremt friplejeboliger med støtte efter friplejeboliglovens § 11 a, stk. 1, eller den tidligere gældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse når 897 af 17. august 2011, sælges til anden anvendelse, og det ikke er som almene ældre- eller plejeboliger, fastsættes prisen efter friplejeboliglovens § 74. Eventuel løbende ydelsesstøtte og offentlige garantier bortfalder fra overtagelsesdagen, jf. friplejeboliglovens § 74, stk. 4.

For friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse, jf. friplejeboliglovens § 11, stk. 2, er der fastsat tilsvarende regler i friplejeboliglovens §§ 77 – 82.

Social- og boligministerens godkendelse har karakter af en legalitetsprøvelse af, at lovens bestemmelser er anvendt korrekt.

Formålet med bestemmelsen er, at ressortministeren har overblik over friplejeboligejendomme i drift. Bestemmelsen svarer til gældende regler, jf. § 72, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås endvidere, at indsætte som stk. 2 , at det er en betingelse for godkendelse af afhændelse af friplejeboliger etableret efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter denne lovs § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter denne lovs § 11, stk. 2, til anden anvendelse end almene ældre- og plejeboliger, at friplejeboligerne ikke kan afhændes til en anden friplejeboligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat drift som friplejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger.

Forslaget vil omfatte friplejeboligleverandører, som ejer friplejeboligejendomme etableret med støtte efter friplejeboligloven eller friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse. Friplejeboliger etableret ved omdannelse er omfattet af forslaget uanset, om de er eller har været støttet efter anden lovgivning eller om de oprindeligt er etableret ved kommunal beslutning, jf. friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2.

Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør med støttede eller omdannede friplejeboliger ikke umiddelbart kan afhænde sine friplejeboliger til anden anvendelse. Anden anvendelse kan f.eks. være privat udlejning eller hotel eller ferieboligudlejning.

Friplejeboligleverandøren skal undersøge, om en anden friplejeboligleverandør er interesseret i at overtage ejendommen med henblik på fortsat drift som friplejeboliger. Det kan f.eks. ske ved at kontakte eksisterende friplejeboligleverandører eller annoncere i relevante medier.

Friplejeboligleverandørens skal endvidere undersøge, om en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune vil overtage ejendommen med henblik på fortsat drift som almene ældre- eller plejeboliger. Det kan ske ved at rette henvendelse til beliggenhedskommunen, som kan tage stilling til, om den selv vil overtage friplejeboligerne eller om den vil lade en almene boligorganisation eller godkende oprettelsen af en selvejende almen ældreboliginstitution overtage friplejeboligerne. Efter § 26 i lov om almene boliger m.v. skal kommunalbestyrelsen godkende en almen boligorganisations erhvervelse af ejendomme.

Det vil efter forslaget være en betingelse for afhændelse af støttede eller omdannede friplejeboliger til anden anvendelse, at ingen af ovennævnte parter vil overtage ejendommen med henblik på fortsat drift som friplejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger. Såfremt en af parterne vil overtage ejendommen skal afhændelsen i stedet ske til denne part.

Der vil i bekendtgørelse om drift og afhændelse af friplejeboliger blive fastsat nærmere regler for friplejeboligleverandørens dokumentation for, at en støttet friplejeboligejendom ikke kan afhændes til en anden friplejeboligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat anvendelse som friplejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger. Afgørelse om godkendelse af afhændelse af støttede friplejeboliger vil blive truffet af Social- og Boligstyrelsen. Det bemærkes, at Social- og Boligstyrelsen afgørelser efter § 72 ikke kan påklages til social- og boligministeren eller anden administrativ myndighed.

Det foreslås endvidere, at indsætte som stk. 3 , at ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af friplejeboliger skal dokumentet være ledsaget af den godkendelse, som er nævnt i stk. 1. Foreligger godkendelsen ikke, fastsætter retten i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelsen. Ved tinglysning af afhændelse til anden anvendelse end friplejeboliger kan den oplysning, der nævnes i § 65 b, stk. 1, aflyses.

Med henblik på at sikre, at social- og boligministerens godkendelse påses ved tinglysning af afhændelsesdokumentet, foreslås det med stk. 3, at godkendelsen skal være vedlagt afhændelsesdokumentet ved dettes anmeldelse til tinglysning. Medsendes godkendelsen ikke, kan tinglysning af afhændelsen kun ske med frist til fremskaffelse af den.

Med forslaget bliver det et krav, at den lovpligtige godkendelse til afhændelse til anden anvendelse end friplejeboliger dokumenteres ved anmeldelse af afhændelsesdokumentet til tinglysning.

I henhold til § 65 b, stk. 1, skal friplejeboligleverandøren lade tinglyse en servitut på ejendommen om, at ejendommen er friplejeboliger og kun kan pantsættes til sikkerhed for lån til opførelse, ombygning, forbedring eller vedligeholdelse af ejendommen. Denne servitut mister sin betydning, når ejendommen er afhændet til anden anvendelse end friplejeboliger, og det foreslås derfor, at den kan aflyses ved tinglysning af afhændelse til anden anvendelse end friplejeboliger.

Denne bestemmelse svarer til den gældende § 72, stk. 1, 2.-4. pkt., i friplejeboligloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Det fremgår af friplejeboliglovens § 73, stk. 2, at tilsagn om støtte efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, overføres til erhververen fra overtagelsesdagen, og statsgarantien efter § 20 overtages af kommunen fra samme tidspunkt ved afhændelse af friplejeboliger med henblik på anvendelse som almene ældreboliger.

I § 73, stk. 2, foreslås det, at », og statsgarantien efter § 20 overtages af kommunen fra samme tidspunkt« udgår.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7 og 30, som vil indebære, at der fremover vil være to slags statslige garantier. Forholdet vedrørende kommunens overtagelse af garanti ydet efter § 20 vil fremover blive reguleret i det foreslåede § 73, stk. 2, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Det fremgår af friplejeboliglovens § 73, stk. 2, at tilsagn om støtte efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, overføres til erhververen fra overtagelsesdagen, og statsgarantien efter § 20 overtages af kommunen fra samme tidspunkt ved afhændelse af friplejeboliger med henblik på anvendelse som almene ældreboliger.

Det foreslås, at der i § 73, stk. 2, indsættes som 2. pkt. , at yder staten garanti efter § 19 a, skal kommunen yde regaranti overfor staten fra overtagelsesdagen efter reglerne i § 127, 2.-4. pkt., i lov om almene boliger m.v.

Forslaget vil betyde, at ved afhændelse af støttede friplejeboliger til en almen boligorganisation, en almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på anvendelse af boligerne som almene ældreboliger skal kommunen yde garanti for lånet til finansiering af den oprindelige anskaffelsessum, jf. § 12, stk. 1.

Garantien skal ydes som en regaranti over for staten, når staten yder garanti efter den foreslåede § 19 a. Garantien opgøres efter reglerne i § 127, 2. – 4. pkt., i lov om almene boliger m.v. Det vil sige, at garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse af pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånet restgæld og eventuelt forfalden terminsydelser, som garantibeløbet udgjorde af hovedstolen ved lånet optagelse. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Det foreslås, at der i § 73, stk. 2, indsættes som 3. pkt., at yder staten garanti efter § 20, overtager kommunen garantien fra overtagelsesdagen.

Forslaget vil betyde, at ved afhændelse af friplejeboliger med henblik på anvendelse af boligerne som almene ældreboliger skal kommunen overtage statens garanti, hvis staten har ydet garanti efter § 20.

Statens garanti efter § 20 opgøres som den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Det svarer til § 127, 2. - 4. pkt. i lov om almene boliger m.v. Herudover er garantien efter friplejeboliglovens § 20 maksimeret til højest at kunne udgøre 75 pct. af hovedstolen for lån til finansiering af anskaffelsessummen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 29. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Det fremgår af § 73, stk. 4, i lov om friplejeboliger, at prisen ved afhændelse af servicearealer til anden anvendelse skal ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87. Friplejeboligleverandøren skal indbetale afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag af differensen mellem den godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet. Differensen mellem den godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 2. Såfremt der opstår et underskud, dækker Landsbyggefonden underskuddet, jf. § 73, stk. 4, 3. pkt.

Friplejeboliglovens § 73, stk. 4, finder også anvendelse ved afhændelse af servicearealer tilknyttede støttede friplejeboliger, som afhændes med henblik på anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 74, stk. 6.

Det foreslås, at § 73, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke vil dække et eventuelt underskud, som kan opstå, hvis differensen mellem den godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet (indekseret) er et større beløb end afhændelsesprisen. Underskuddet vil i stedet skulle dækkes af friplejeboligleverandøren selv.

Det bemærkes, at ændringen vil omfatte servicearealer, som er meddelt tilsagn om støtte efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, stk. 2, til dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

Det fremgår af § 74, stk. 3, i lov om friplejeboliger, at friplejeboligleverandøren skal indbetale et overskud ved afhændelse af støttede friplejeboliger til anden anvendelse til Landsbyggefonden. Friplejeboligleverandøren skal indbetale det beløb, som afhændelsesprisen overstiger indestående belåning, jf. § 68, skt. 1, 2. pkt., med tillæg af de tilbagebetalte beløb efter § 74, stk. 2 og kapitalindskud efter § 12, stk. 1. Indestående belåning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af friplejeboligerne. Det følger af § 74, stk. 2, at lejerne ved afhændelse til anden anvendelse skal have tilbagebetalt den del af beboerindskuddene, der overstiger det beløb, der svarer til det maksimale depositum og den maksimale forudbetalte leje, der ville kunne være opkrævet efter lov om leje. Friplejeboligleverandørens kapitalindskud pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 1.

Det fremgår af friplejeboliglovens § 74, stk. 3, 2. pkt., at Landsbyggefonden dækker et eventuelt underskud, som opstår ved afhændelse af støttede friplejeboliger til anden anvendelse.

Friplejeboliglovens § 74, stk. 3, 2. pkt., finder også anvendelse ved ejerens ibrugtagning af ejendommen til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 84, stk. 2.

Det foreslås, at § 73, stk. 3, 2. pkt., nyaffattes således, at ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., og beløb efter stk. 2, som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.

Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke vil dække friplejeboligleverandørens kapitalindskud, hvis afhændelsesprisen ikke rækker. Forslaget betyder således, at friplejeboligleverandøren risikerer helt eller delvis at tabe sit kapitalindskud.

Landsbyggefonden vil fortsat skulle dække indestående belåning og eventuelle beløb udbetalt til lejerne efter § 74, stk. 2, hvis afhændelsesprisen ikke rækker til at dække disse beløb.

Det bemærkes, at ændringen vil omfatte friplejeboliger, som er meddelt tilsagn efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Det fremgår af § 74, stk. 4, i lov om friplejeboliger, at tilsagnet om ydelsesstøtte og statsgarantien efter § 20 bortfalder fra overtagelsesdagen ved afhændelse af støttede friplejeboliger til anden anvendelse end friplejeboliger eller almene ældreboliger.

Det foreslås i § 74, stk. 4, at efter »efter« indsættes »§ 19 a, stk. 1, eller«.

Forslaget vil betyde, at statsgaranti efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, vil bortfalde fra overtagelsesdagen ved afhændelse af støttede friplejeboliger til anden anvendelse end friplejeboliger eller almene ældreboliger.

Forslaget vil endvidere få virkning ved social- og boligministerens godkendelse af, at friplejeboliger ibrugtages til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 84, stk. 2. Det betyder, at en eventuel statsgaranti efter § 19 a, stk. 1 bortfalder fra det tidspunkt friplejeboligerne tages i brug til anden anvendelse end friplejeboliger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Det fremgår af § 76, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at ved afhændelse af friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 3, til en selvejende almen ældreboliginstitution, en almen boligorganisation eller en kommune med henblik på anvendelse som almene ældreboliger, skal afhændelsen ske til et beløb svarende til indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt. med tillæg af det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved omdannelsen. Hvis ejeren oprindeligt har ydet et indskud til finansiering af anskaffelsessummen, tillægges dette indskud prisen. Det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere og det eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af anskaffelsessummen, pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 3. Indestående belåning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af friplejeboligerne.

Det fremgår af § 76, stk. 3, at hvis afhændelsen til en almen boligorganisation sker med henblik på ombygning, skal afhændelsesprisen ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Det fremgår af § 76, stk. 4, at hvis prisen efter § 76, stk. 3 overstiger prisen efter § 76, stk. 1, skal friplejeboligleverandøren indbetale et overskuddet til Landsbyggefonden.

Det fremgår af friplejeboliglovens § 76, stk. 4, 3. pkt., at Landsbyggefonden dækker et eventuelt underskud, som opstår ved afhændelse af støttede friplejeboliger til anden anvendelse.

Det foreslås, at § 76, stk. 4, 3. pkt., nyaffattes således, at ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 3.

Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke vil dække det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved omdannelsen eller eventuelle indskud til finansiering af anskaffelsessummen (indekseret), hvis afhændelsesprisen ikke rækker. Forslaget betyder således, at friplejeboligleverandøren risikerer helt eller delvis at tabe sit indskud.

Landsbyggefonden vil fortsat skulle dække indestående belåning, hvis afhændelsesprisen ikke rækker til at dække disse beløb.

Det bemærkes, at ændringen vil omfatte friplejeboliger, som er godkendt efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 35

Det fremgår af § 76, stk. 5, i lov om friplejeboliger, at tilsagnet om ydelsesstøtte og statslige garantiforpligtigelser efter § 21, stk. 1 eller 2 og § 24 a, bortfalder fra overtagelsesdagen ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3, til en almen boligorganisation med henblik på ombygning.

Det foreslås i § 76, stk. 5, at efter »garantiforpligtigelser efter« indsættes »§ 19 a, stk. 1,«.

Forslaget vil betyde, at statsgaranti efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, vil bortfalde ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3, til en almen boligorganisation med henblik på ombygning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Friplejeboliglovens § 76 regulerer prisen ved afhændelse af friplejeboligejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 3, med henblik på anvendelse som almene ældre- eller plejeboliger eller andet støttet byggeri.

Det fremgår af § 76, stk. 8, 1. pkt., i lov om friplejeboliger, at prisen ved afhændelse af servicearealer til anden anvendelse skal ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Det fremgår af § 76, stk. 8, 2. pkt., at friplejeboligleverandøren skal indbetale afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag af differensen mellem den godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet. Differensen mellem den godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 2. Såfremt der opstår et underskud, dækker Landsbyggefonden underskuddet, jf. § 76, stk. 8, 3. pkt.

Det fremgår af § 76, stk. 8, 5. pkt., at hvis der ydes eller har været ydet løbende støtte til servicearealerne, skal friplejeboligleverandøren indbetale afhændelsessummen med fradrag af et beløb svarende til den godkendte anskaffelsessum. Den godkendte anskaffelsessum pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 4. Såfremt der opstår et underskud, dækker Landsbyggefonden underskuddet, jf. § 76, stk. 8, 6. pkt.

Friplejeboliglovens § 76, stk. 8, finder også anvendelse ved afhændelse med henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller plejeboliger eller andet støttet byggeri, jf. friplejeboliglovens § 77, stk. 5.

Det foreslås, at § 76, stk. 8, 3. og 6. pkt., ophæves.

Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke vil dække et eventuelt underskud ved afhændelse af servicearealer, som er tilknyttet friplejeboliger etableret efter omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3. For servicearealer, hvortil der er ydet servicearealtilskud, opgøres et eventuelt underskud som differencen mellem afhændelsesprisen for servicearealet og den godkendte anskaffelsessum fratrukket servicearealtilskuddet (indekseret), jf. § 76, stk. 8, 2. pkt. For servicearealer, hvortil der ydes løbende støtte, opgøres et eventuelt underskud som afhændelsesprisen for servicearealet fratrukket den godkendte anskaffelsessum, jf. § 76, stk. 8, 5. pkt. Underskuddet vil i stedet skulle dækkes af friplejeboligleverandøren selv.

Det bemærkes, at ændringen vil omfatte servicearealer, som er godkendt efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, stk. 2, til dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Friplejeboliglovens kapitel 9 indeholder regler om afhændelser af friplejeboliger, herunder særligt regler om prisfastsættelse af friplejeboliger, som er etableret med offentlig støtte og friplejeboliger etableret ved omdannelse og som etableret med støtte efter anden lovgivning.

Det foreslås, at overskriften før § 77 ophæves.

Den foreslåede ophævelse skyldes, at overskriften ikke bidrager til forståelsen af reglerne i friplejeboliglovens kapital 9.

Til nr. 38

Friplejeboliglovens § 77 regulerer prisen ved afhændelse af friplejeboligejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 3, med henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller plejeboliger eller andet støttet byggeri.

Det fremgår af § 77, stk. 2, i lov om friplejeboliger, at friplejeboligleverandøren skal indbetale et overskud ved afhændelse af omdannede friplejeboliger til anden anvendelse til Landsbyggefonden. Friplejeboligleverandøren skal indbetale det beløb, som afhændelsesprisen overstiger indestående belåning, jf. § 68, skt. 1, 2. pkt., med tillæg af det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved omdannelsen. Hvis ejeren oprindeligt har ydet et indskud til finansiering af anskaffelsessummen, tillægges dette indskud også. Det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere og det eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af anskaffelsessummen, pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 3. Indestående belåning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af friplejeboligerne.

Det fremgår af friplejeboliglovens § 77, stk. 2, 3. pkt., at Landsbyggefonden dækker et eventuelt underskud, som opstår ved afhændelse af omdannede friplejeboliger til anden anvendelse.

Friplejeboliglovens § 77, stk. 2, 3. pkt., finder også anvendelse ved ejerens ibrugtagning af ejendommen til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 84, stk. 3.

Det foreslås, at § 77, stk. 2, 3. pkt., nyaffattes således, at ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.

Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden fortsat vil skulle dække indestående belåning efter § 77, stk. 2, hvis afhændelsesprisen ikke kan dække dette beløb.

Landsbyggefonden vil derimod ikke dække friplejeboligleverandørens indskud, hvis afhændelsesprisen efter indfrielse af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., ikke er stor nok til at dække det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt ved omdannelsen, og det eventuelle indskud, som er ydet til finansierings af anskaffelsessummen. Det nævnte beløb indekseres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 3. Forslaget betyder således, at friplejeboligleverandøren risikerer helt eller delvis at tabe sit indskud.

Det bemærkes, at ændringen vil omfatte friplejeboliger, som er godkendt efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, stk. 2, til dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 39

Det fremgår af § 77, stk. 3, i lov om friplejeboliger, at tilsagnet om ydelsesstøtte og statslige garantiforpligtigelser efter § 21, stk. 1 eller 2 og § 24 a, bortfalder fra overtagelsesdagen ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3, til en kommune til anden anvendelse end almene ældreboliger og til andre end almene boligorganisationer og selvejende almene ældreboliginstitutioner.

Det fremgår af § 79, stk. 3, at tilsagnet om ydelsesstøtte og statslige garantiforpligtigelser efter § 22, stk. 1 eller 2 og § 24 a, bortfalder fra overtagelsesdagen ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 4, til anden anvendelse end almene ældreboliger.

Det fremgår af § 81, stk. 2, at tilsagnet om ydelsesstøtte og statslige garantiforpligtigelser efter § 23, stk. 1, 2 eller 3 og § 24 a, bortfalder fra overtagelsesdagen ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 5, til anden anvendelse end almene ældreboliger.

Det fremgår af § 82, stk. 2, at tilsagnet om ydelsesstøtte og statslige garantiforpligtigelser efter § 24 og § 24 a, bortfalder fra overtagelsesdagen ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 6, til anden anvendelse end almene ældreboliger.

Det foreslås i § 77, stk. 3, § 79, stk. 3, § 81, stk. 2 og § 82, stk. 2, at efter »efter« indsættes »§ 19 a, stk. 1,«.

Forslaget vil betyde, at statsgaranti efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, vil bortfalde ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3 - 6, til anden anvendelse end almene ældreboliger.

Forslaget vil endvidere få virkning ved social- og boligministerens godkendelse af, at friplejeboliger ibrugtages til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 84, stk. 3 - 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Friplejeboliglovens § 78 regulerer prisen ved afhændelse af friplejeboligejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 4, til en almen boligorganisation med henblik på anvendelse som almene ældre- eller plejeboliger.

Det fremgår af § 78, stk. 4, i lov om friplejeboliger, at prisen ved afhændelse af servicearealer til anden anvendelse skal ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.

Det fremgår af § 78, stk. 5, 1. pkt., at friplejeboligleverandøren skal indbetale afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag af den godkendte anskaffelsessum. Den godkendte anskaffelsessum pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 4. Såfremt der opstår et underskud, dækker Landsbyggefonden underskuddet, jf. § 78, stk. 5, 2. pkt.

Friplejeboliglovens § 78, stk. 5, finder også anvendelse ved afhændelse med henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller plejeboliger, jf. friplejeboliglovens § 79, stk. 5.

Det foreslås, at § 78, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke vil dække et eventuelt underskud, som kan opstå, hvis afhændelsesprisen for servicearealet er lavere end den godkendte anskaffelsessum. Underskuddet vil i stedet skulle dækkes af friplejeboligleverandøren selv.

Det bemærkes, at ændringen vil omfatte servicearealer, som er godkendt efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, stk. 2, til dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Friplejeboliglovens § 79 regulerer prisen ved afhændelse af friplejeboligejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 4, med henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller plejeboliger.

Det fremgår af § 79, stk. 2, i lov om friplejeboliger, at friplejeboligleverandøren skal indbetale et overskud ved afhændelse af omdannede friplejeboliger til anden anvendelse til Landsbyggefonden. Friplejeboligleverandøren skal indbetale det beløb, som afhændelsesprisen overstiger indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., med tillæg af det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved omdannelsen. Det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere, pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 5. Indestående belåning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af friplejeboligerne.

Det fremgår af friplejeboliglovens § 79, stk. 2, 2. pkt., at Landsbyggefonden dækker et eventuelt underskud, som opstår ved afhændelse af omdannede friplejeboliger til anden anvendelse.

Friplejeboliglovens § 79, stk. 2, finder også anvendelse ved ejerens ibrugtagning af ejendommen til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 84, stk. 4.

Friplejeboliglovens § 79, stk. 2, finder også anvendelse ved afhændelse af friplejeboliger, som er omdannet efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 5, og som sælges med henblik på anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 81, stk. 1, eller som ibrugtages til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 84, stk. 5.

Friplejeboliglovens § 79, stk. 2, finder endvidere anvendelse ved afhændelse af friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 6, med henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller plejeboliger, jf. friplejeboliglovens § 82, stk. 1, eller som ibrugtages til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 84, stk. 6.

Det foreslås, at § 79, stk. 2, 2. pkt., nyaffattes således, at ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.

Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden fortsat vil skulle dække indestående belåning efter § 79, stk. 2, hvis afhændelsesprisen ikke rækker til at dække dette beløb.

Landsbyggefonden vil derimod ikke dække friplejeboligleverandørens indskud, hvis afhændelsesprisen for friplejeboligerne efter indfrielse af indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., ikke er stor nok til at dække det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved omdannelsen. Beløbet indekseres efter friplejeboliglovens § 86, nr. 5. Forslaget betyder således, at friplejeboligleverandøren risikerer helt eller delvis at tabe sit indskud.

Hvis friplejeboliger f.eks. afhændes til en pris på 30 mio. kr. og der er indestående belåning på 25 mio. kr., vil der være 5 mio. kr. til at dække friplejeboligleverandørens indskud. Hvis indskuddet efter indeksering udgør 4 mio. kr., skal friplejeboligleverandøren indbetale 1 mio. kr. til Landsbyggefonden. Hvis det indekserede indskud udgør 7 mio. kr. skal Landsbyggefonden dække underskuddet på 2 mio. kr. (30 – 25 – 7 mio. kr.), så friplejeboligleverandøren samlet får dækket sit kapitalindskud på 7 mio. kr. Efter forslaget vil Landsbyggefonden ikke fremover dække underskuddet på 2 mio. kr. Det betyder, at friplejeboligleverandøren efter afhændelse af friplejeboligerne kun vil få 5 mio. kr. af sit kapitalindskud dækket.

Det bemærkes, at ændringen vil omfatte friplejeboliger, som er godkendt efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Det fremgår af friplejeboliglovens § 87, at hvis prisen, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering, overstiger markedsprisen, kan social- og boligministeren godkende afhændelse og ibrugtagning til anden anvendelse til en lavere pris. Dette gælder dog ikke ved afhændelse efter udbud.

Det foreslås at ophæve § 87 .

Forslaget vil betyde, at social- og boligministeren ikke vil kunne godkende en lavere pris end ejendomsværdien ved den seneste vurdering.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der ikke længere ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, i vurderingssystemet. På den baggrund foreslås prisfastsættelse efter ejendomsværdien ved den seneste vurdering generelt ændret til markedsprisen. Der er derfor ikke længere behov for, at der kan godkendes en lavere pris.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

Det fremgår af § 93, stk. 1, nr. 4, i lov om friplejeboliger, at Sundhedsstyrelsen kan tilbagekalde en certifikation, hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkommer kommunalbestyrelsens påbud, jf. § 151 b, stk. 2, i lov om social service.

Det foreslås at ophæve § 93, stk. 1, nr. 4 , i lov om friplejeboliger.

Forslaget er en konsekvens af, at kommunalbestyrelsens hjemmel til at meddele friplejeboligleverandøren de påbud, som er nødvendige for at sikre, at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen, som er truffet om hjælp efter serviceloven, jf. § 151 b, stk. 2, i lov om social service, foreslås ophævet med § 1, nr. 17 i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem).

Forslaget vil betyde, at Sundhedsstyrelsen fra den 1. juli 2025 ikke kan tilbagekalde en friplejeboligleverandørs certifikation på baggrund af, at friplejeboligleverandøren ikke efterkommer kommunalbestyrelsens påbud, jf. § 151 b, stk. 2, da § 151 b, stk. 2, i lov om social service ophæves. Sundhedsstyrelsen vil fortsat kunne tilbagekalde en certifikation, hvis friplejeboligleverandøren ikke opfylder betingelserne for certifikation, jf. kapital 3 i friplejeboligloven, eller groft eller gentagne gange undlader at efterkomme kravene i friplejeboliglovens § 8, stk. 1 og § 9, jf. § 93, stk. 1, nr. 1 og 2. Sundhedsstyrelsen vil således i praksis fortsat have mulighed for at tilbagekalde en friplejeboligleverandørs certifikation, hvis kommunalbestyrelsen via sit personrettede tilsyn finder, at friplejeboligleverandøren ikke levere de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, eller friplejeboligleverandøren ikke varetager formålet med den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, og indberetter dette for Sundhedsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 44

Det fremgår af § 99 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at Udbetaling Danmark udfører den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsstøtte og statslige garantier efter lov om friplejeboliger. Efter lovens § 99 a, stk. 2, varetager Udbetaling Danmark – når støtten er bevilget og endeligt berigtiget – den efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.

Udbetaling Danmark udfører endvidere administrationen af garanti- og aflønningsprovision samt administrationen af statslige garantier til obligationer, der udstedes til finansiering af alment byggeri. Udbetaling Danmarks administration er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 1496 af 13. december 2019 om statsgaranti, garantiprovision og aflønningsprovision i forbindelse med finansiering af almene boliger.

I henhold til tekstanmærkning nr. 102 til § 42 på finansloven for finansåret 2024 er finansministeren bemyndiget til at stille statsgaranti på 100 pct. til obligationer, der udstedes til finansiering af alment byggeri med statslig støtte og renovering med støtte fra Landsbyggefonden. Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1086 af 24. juni 2020 om statsgaranti for visse obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af alment boliger.

Det forventes, at finansministeren ligeledes vil blive bemyndiget til at stille garanti på 100 pct. til obligationer, der udstedes til finansiering af friplejeboliger, som efterfølgende vil blive udnyttet i en administrativ forskrift.

Det foreslås i § 99 a, stk. 2, at der efter »garantier« indsættes », herunder garanti- og aflønningsprovision, og statsgaranti for visse obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger«.

Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark varetager den efterfølgende administration af garanti- og aflønningsprovision, og statsgaranti for visse obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger.

Udbetaling Danmark varetager allerede efter gældende regler administrationen af tilskud og garantier efter lov om friplejeboliger. Den foreslåede ændring vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle varetage administrationen af garanti- og aflønningsprovision, og statsgaranti for visse obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger.

Der forventes fastsat administrative regler for Udbetaling Danmarks administration vedrørende friplejeboliger, som svarer til de regler, der er fastsat for administrationen af garanti- og aflønningsprovision og statsgaranti for visse obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger. Det drejer sig om regler vedrørende udstedelse af statsgaranti, opkrævning af garanti- og aflønningsprovision efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, og kreditinstitutters oplysningspligt over for Udbetaling Danmark, jf. § 27 og § 99 a, stk. 4, i lov om friplejeboliger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af almenboliglovens § 5, stk. 2, lov om almene boliger m.v. (herefter almenboligloven), at plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, efter »lov om social service« indsættes »og ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på ældreområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvisning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter serviceloven fortsat kan anvises til en almen plejebolig.

Forslaget vil betyde, at det fremgår af almenboligloven, at almene plejeboliger også er for personer med behov for omfattende service og pleje efter den foreslåede ældrelov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af almenboliglovens § 54 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, eller for en plads på plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.

Det foreslås, at i § 54 a, stk. 1, ændres »§ 192 i lov om social service« til »§ 47 i ældreloven«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov.

Bestemmelsen om eksisterende plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, foreslås ophævet i serviceloven og videreført uændret som § 47 i ældreloven. Det er derfor nødvendigt at ophæve henvisningen til § 192 i serviceloven og i stedet henvise til § 47 i ældreloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., at ældre og personer med handicap, der har særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, i lov om almene boliger m.v., kommunale og regionale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 108 og 192, i lov om social service, har ret til frit at vælge sådanne boliger.

Det foreslås, at i § 58 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunale og regionale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 108 og 192 i lov om social service« til »kommunale og regionale botilbud, jf. § 108 i lov om social service, samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. § 47 i ældreloven«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov.

Bestemmelsen om eksisterende plejehjem og beskyttede boliger, jf. § 192, i lov om social service, foreslås ophævet i serviceloven og videreført uændret som § 47 i ældreloven. Det er derfor nødvendigt at ophæve henvisningen til § 192 i serviceloven og i stedet henvise til § 47 i ældreloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 78, stk. 5, i lov om almene boliger m.v., at når midlerne i Landsbyggefondens nybyggerifond ikke er tilstrækkelige til at dække underskud ved afhændelse af friplejeboliger og servicearealer, jf. friplejeboliglovens § 73, stk. 4, § 74, stk. 3, § 76, stk. 4 og 8, § 77, stk. 2, § 78, stk. 5, og § 79, stk. 2, kan Landsbyggefonden med social- og boligministerens godkendelse optage statslån til dækning af underskuddet.

Det fremgår af § 89 b, stk. 1, at Landsbyggefondens nybyggerifond bl.a. har til formål at dække underskud ved afhændelse af friplejeboliger og servicearealer, jf. friplejeboliglovens § 73, stk. 4, § 74, stk. 3, § 76, stk. 4 og 8, § 77, stk. 2, § 78, stk. 5, og § 79, stk. 2.

Det foreslås i § 78, stk. 5, og § 89 b, stk. 1, 2. pkt., at »§ 73, stk. 4,«, » og 8« og »§ 78, stk. 5,« udgår.

Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke fremover vil skulle dække underskud eller kunne optage statslån til at dække underskud ved afhændelse af servicearealer tilknyttet friplejeboliger efter bestemmelserne i friplejeboliglovens § 73, stk. 4, § 76, stk. 8, og § 78, stk. 5. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at Landsbyggefonden ikke fremover vil skulle dække underskud, som opstår ved afhændelse af servicearealer, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, 36 og 40 om Landsbyggefondens forpligtigelse til at dække friplejeboligleverandørens egenfinansiering af anskaffelsessummen for servicearealer.

Det bemærkes, at ændringen vil omfatte servicearealer, som er meddelt tilsagn eller godkendelse efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, stk. 2, til dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 92 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v., at Landsbyggefonden bidrager til statens udgifter til ydelsesstøtte efter § 130 i almenboligloven og § 13 i friplejeboligloven med et beløb, der svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 i almenboligloven og § 11 a i friplejeboligloven.

Det følger af almenboliglovens § 92 a, stk. 2, at Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til ydelsesstøtte opgøres endeligt for en tilsagnsårgang den 1. oktober i det andet år efter tilsagnsåret. Det betyder f.eks., at refusionen for tilsagnsåret 2022 opgøres den 1. oktober 2024. Ved beregning af refusionen anvendes de rente- og inflationsforudsætninger, som har været anvendt ved budgetteringen af udgifterne til ydelsesstøtte i forbindelse med den vedtagne finanslov i opgørelsesåret, i eksemplet på finansloven for 2024.

Det fremgår af § 92 a, stk. 2, 4. pkt., at renteforudsætninger for tilsvarende lån uden statsgaranti på 100 pct. skal anvendes, når Landsbyggefondens refusion af udgifter til ydelsesstøtte til lån med statsgaranti efter § 128 a, stk. 1, fastsættes.

Det foreslås i § 92 a, stk. 2, 4. pkt., at indsætte efter »§ 128 a, stk. 1,«: » eller § 19 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger,«.

Forslaget vil betyde, at Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til ydelsesstøtte til friplejeboliger til lån med 100 pct. statsgaranti, jf. § 1, nr. 7, baseret på obligationer med 100 pct. statsgaranti ikke vil blive beregnet ved den lavere rente, som forventes på denne type lån, men ved renteforudsætninger som almindelige lån uden statsgaranti. Herved sikres, at hele besparelsen ved at anvende lån med 100 pct. statsgaranti opsamles i staten og ikke delvist hos Landsbyggefonden. Ved opgørelse af forskellen i udgifter til ydelsesstøtte sammenlignes en låneportefølje med samme varighed med henholdsvis uden statslige garanti.

For lån med statsgaranti efter § 20, i lov om friplejeboliger, anvendes fortsat de samme renteforudsætninger ved opgørelsen af Landsbyggefondens refusion, som er anvendt ved budgetteringen af finansloven i opgørelsesåret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 128 a, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., at det er en betingelse for garanti efter § 128 a, stk. 1, at lånet er baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, som udstedes fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvorfra der udelukkende ydes lån til almene boliger med fuld statsgaranti i løbetiden.

Det foreslås i § 128 a, stk. 2, efter »almene boliger« at indsætte »eller støttede friplejeboliger«.

Forslaget vil betyde, at der vil kunne ydes lån til støttede friplejeboliger med fuld statsgaranti i løbetiden fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvorfra der i dag ydes lån til almene boliger med fuld statsgaranti.

Ved støttede friplejeboliger forstås friplejeboliger tilvejebragt med støtte efter § 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, eller omdannelse, jf. 11, stk. 2, i lov om friplejeboliger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 161, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lokaler til brug for sociale tilbud efter lov om social service og lov om dag- fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) samt lokaler til brug for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan tilvejebringes ved overenskomst med almene boligorganisationer. Kommunalbestyrelsen kan i passende omfang søge sådanne lokaler til sociale tilbud, herunder målrettet ældre, indrettet i forbindelse med opførelse af alment byggeri, eller de kan indrettes som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst med den almene boligorganisationer.

Det foreslås, at i § 161, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »service« », ældrelov«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Bestemmelsen om tilvejebringelse af lokaler i almene boligbyggerier til brug for sociale tilbud foreslås også at skulle omfatte sociale tilbud for ældre efter den foreslåede ældrelov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 31, 32, 34, 36, 38, 40 og 41, og § 2, nr. 4, ikke finder anvendelse for friplejeboliger, som før lovens ikrafttræden er meddelt tilsagn om støtte efter den dagældende § 10, stk. 1 i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger, eller som er godkendt ved omdannelse efter § 11, stk. 2, i lov om friplejeboliger. For friplejeboligleverandører med sådanne friplejeboligejendomme vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.

Forslaget vil medføre, at friplejeboligleverandører med friplejeboliger, som er meddelt støtte eller godkendt omdannede inden lovens ikrafttræden, fortsat vil være garanteret deres kapitalindskud og egenfinansiering i forhold til servicearealer ved afhændelse af friplejeboligejendomme af Landsbyggefonden, medmindre afhændelse sker ved tvangsauktion.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 22, ikke finder anvendelse for aftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden og med overdragelse inden for 6 måneder. For sådanne aftaler vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Forslaget vil betyde, at friplejeboligleverandører, som har indgået en sale and lease back -aftale om afhændelse af friplejeboliger etableret med støtte eller ved omdannelse til en fysisk eller juridisk person inden lovforslagets ikrafttræden og med overdragelse inden for 6 måneder, vil kunne få godkendt afhændelsen. Forslaget skal ses på baggrund af, at sale and lease back -aftaler vurderes at være en lovlig konstruktion efter den gældende friplejeboligordning. Kravet om, at overdragelsen skal ske inden for 6 måneder fra aftalens indgåelse, er indsat for at undgå, at det foreslåede forbud mod sale and lease back -aftaler kan omgås. Det vurderes at en periode 6 måneder er tilstrækkelig til kunne dække aftaler, som ikke er indgået for at omgå det foreslåede forbud.

Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 32, stk. 3 og 4, og § 33 i lov om friplejeboliger forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.