Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1704 af 30/12/2024

Ældreministeriet

Lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. (Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler, forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser, ændringer som følge af ældreloven m.v.) § 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2. § 1, nr. 31, 32, 34, 36, 38 og 40-42, og § 2, nr. 4, finder ikke anvendelse for friplejeboliger, som før lovens ikrafttræden er meddelt tilsagn om støtte efter den dagældende § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger, eller som er godkendt ved omdannelse af eksisterende ejendomme efter § 11, stk. 2, i lov om friplejeboliger. For friplejeboligleverandører med sådanne friplejeboligejendomme vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.

Stk. 3. Friplejeboligleverandører, som inden den 1. juli 2025 har indgået lejeaftale med personer, som efter den 30. juni 2025 er omfattet af ældreloven, skal senest den 1. januar 2026 være meddelt certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven, efter reglerne i kapitel 3 i lov om friplejeboliger og efter regler udstedt i medfør af § 9 i lov om friplejeboliger.

Stk. 4. Indtil den 1. januar 2026 har en person, der er omfattet af ældreloven, og som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform, ret til frit at vælge at indgå en lejeaftale med en friplejeboligleverandør, der ikke er meddelt certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven. 1. pkt. gælder kun, hvis den valgte friplejeboligleverandør skriftligt har ansøgt Sundhedsstyrelsen om certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven. Den valgte friplejeboligleverandør skal senest den 1. januar 2026 være meddelt certifikation, som omfatter levering af pleje- og omsorgsforløb og madordning efter §§ 10 og 14 i ældreloven, efter reglerne i kapitel 3 i lov om friplejeboliger og efter regler udstedt i medfør af § 9 i lov om friplejeboliger.

Stk. 5. § 1, nr. 22, finder ikke anvendelse for aftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden og med overdragelse inden for 6 måneder. For sådanne aftaler vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 32, stk. 3 og 4, og § 33 i lov om friplejeboliger forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

/ Mette Kierkgaard