Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Ændring af tilladelsesprocessen og VVM-kompetencen for elproducerende anlæg på havet, forkortelse af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Ændring af tilladelsesprocessen og VVM-kompetencen for elproducerende anlæg på havet, forkortelse af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter m.v.) § 2

Til nr. 1

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet, der er omfattet af lovens bilag 2, herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis der er tale om projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13, litra a.

Havområdet omfatter dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Miljøvurderingslovens bilag 2 indeholder en oversigt over de projekttyper, der er screeningspligtige. Et projekt omfattet af bilag 2 må efter miljøvurderingslovens § 16 ikke påbegyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 21.

Miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, indeholder en nærmere opregning af projekttyper inden for energiindustrien, herunder industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1 (bilag 2, nr. 3, litra a), anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi (bilag 2, nr. 3, litra i) samt anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller, bortset fra enkeltstående vindmøller i landzone med en totalhøjde på op til 25 m (husstandsmøller) (bilag 2, nr. 3, litra j).

Det følger af administrativ praksis, at såfremt et solcelleanlæg på land udgør et industrianlæg til fremstilling af elektricitet, vil det være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a. Solcelleanlæg på havområdet, der udgør sådanne industrianlæg, vil ligeledes være omfattet af litra a, da bilaget ikke skelner mellem projekter på land og på havområdet.

Det fremgår af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at ministeren for grøn trepart er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af bilag 1 eller 2, jf. dog stk. 4. Ministeren for grøn trepart er derfor kompetent myndighed til at vurdere projekter, herunder elproduktionsanlæg, omfattet af bl.a. bilag 2, på havområdet, hvor kompetencen ikke er delegeret til klima-, energi- og forsyningsministeren efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 4.

Det følger af VE-lovens kapitel 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelser til forundersøgelser, etablering, drift og nedtagning af elproduktionsanlæg og testanlæg på havområdet, herunder solcelleanlæg, jf. bekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024 af lov om fremme af vedvarende energi med senere ændringer.

Det foreslås i miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2 , at »vand og vind« ændres til »vedvarende energikilder«, at »interne ledningsanlæg« ændres til »elkabler og installationer«, og at »nr. 3, litra i og j« ændres til »nr. 3, litra a, i og j«.

De foreslåede ændringer i miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet, der er omfattet af bilag 2, herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis der er tale om »projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer, omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a, i og j, og nr. 13, litra a.«

Den foreslåede ændring, hvorved ”vind og vand” ændres til ”vedvarende energikilder” vil medføre, at afgrænsningen af hvilke typer af elproduktionsanlæg, der er omfattet af bestemmelsen, udvides.

Derudover foreslås det, at der indsættes en henvisning til miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a. Derved vil også elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, og som udgør industrianlæg til fremstilling af elektricitet, eksempelvis solcelleanlæg, være omfattet af klima-, energi- og forsyningsministerens kompetence på havområdet.

De foreslåede ændringer i § 17, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at det ikke længere alene er elproduktionsanlæg på havet, der udnytter vand og vind, der er omfattet af klima-, energi- og forsyningsministerens kompetence efter § 17, stk. 4, nr. 2, men også elproduktionsanlæg på havet, der udnytter andre vedvarende energikilder, herunder solcelleanlæg, såfremt der er tale om et industrianlæg til fremstilling af elektricitet jf. bilag 2, nr. 3, litra a. Af kendte vedvarende energikilder vil det være solcelleanlæg, der omfattes af Energistyrelsens kompetence, men også øvrige endnu ikke kendte VE-teknologier vil være omfattet.

De foreslåede ændringer vil således medføre, at det vil være den samme myndighed, klima-, energi- og forsyningsministeren, som har kompetence til at meddele tilladelse efter VE-loven til elproduktionsanlæg på havområdet, der udnytter vedvarende energikilder, som vurderer de pågældende anlæg efter miljøvurderingsloven.

De foreslåede ændringer medfører desuden en indskrænkning i ministeren for grøn trepart’s kompetence efter § 17, stk. 3, da ministeren, efter gældende ret, er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af bilag 1 eller 2, som ikke er omfattet af klima-, energi- og forsyningsministerens kompetence efter § 17, stk. 4. Ministeren for grøn trepart vil således ikke længere være kompetent myndighed for vurdering af elproduktionsanlæg på havet, der udnytter vedvarende energikilder, som er omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a.

Endelig foreslås det at ændre »interne ledningsanlæg« til »elkabler og installationer« som følge af den foreslåede præcisering af VE-lovens § 25. Der henvises til pkt. 2.5.3 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 6 .

Til nr. 2

Det følger af miljøvurderingslovens § 35, at den kompetente myndighed skal sikre, at der gennemføres høringer på forskellige trin i miljøvurderingsprocessen. Efter lovens § 35, stk. 3, nr. 3, påhviler det myndigheden at sikre, at offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater ved høring gives mulighed for at afgive kommentarer og stille spørgsmål med hensyn til miljøkonsekvensrapporten, som bygherren har fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse, før der træffes en afgørelse om tilladelse efter § 25.

§ 35, stk. 5, i miljøvurderingsloven fastsætter tidsfrister for høring af offentligheden og berørte myndigheder i forbindelse med høring over miljøkonsekvensrapporten.

Det følger af § 35, stk. 5, 1. pkt., at myndigheden fastsætter en passende tidsfrist for høring af de berørte myndigheder og berørte stater. Fristen skal fastsættes under hensyntagen til projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner samt formålet med miljøvurderingen, jf. § 1, stk. 2.

Efter § 35, stk. 5, 3. pkt., fastsætter myndigheden en passende tidsfrist på mindst 14 dage for høring af offentligheden ved afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold efter § 35, stk. 3, nr. 2.

Af § 35, stk. 5, 4. pkt., følger det, at for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporten efter stk. 3, nr. 3, er høringsfristen mindst 8 uger.

Det foreslås i miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, 4. pkt., at »8 uger« ændres til »30 dage«.

Lovens minimumsfrist for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporten foreslås ændret, så den svarer til minimumsfristen i artikel 6, stk. 7 i VVM-direktivet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at minimumsfristen for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporten i forbindelse med miljøvurderingen forkortes fra 8 uger til 30 dage. Der er tale om en minimumsfrist.

Med den foreslåede ændring vil den kompetente myndighed skulle fastsætte en passende tidsfrist for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporten, som minimum skal være 30 dage. Hermed vil den nedre grænse for tidsfristen fremover svare til den tidsfrist, som følger af artikel 6, stk. 7, i VVM-direktivet. Myndigheden vil som hidtil ved fastsættelse af en passende frist i det konkrete tilfælde skulle tage hensyn til projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner samt formålet med miljøvurdering, ligesom der ved fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til, om høringen finder sted i længere ferieperioder, f.eks. jule- og sommerferie.

Den frist, som myndigheden fastsætter, skal give den berørte offentlighed mulighed for at forberede sig og opnå reel deltagelse i beslutningsproceduren på området.

Ved »30 dage« forstås 30 kalenderdage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring af minimumshøringsfristen vil som følge heraf kræve en ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1. pkt., som indeholder regler om, hvornår der skal afholdes offentligt møde i processen om værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af visse vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk. For nærmere om ændringen i VE-loven henvises til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.