Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.) § 6

Til nr. 1

Den gældende fodnote i lov om fjernkøling indeholder en udtømmende opremsning af de direktiver, som loven gennemfører.

Loven gennemfører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

Det følger af den foreslåede ændring, at fodnoten i loven ændres, således at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af VE II-direktivet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som delvist gennemfører dele af VE II-direktivet, som skal være gennemført i dansk ret senest den 30. juni 2021.

Til nr. 2

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en bestemmelse i loven med en definition af begrebet fjernkøling.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 1, at der ved fjernkøling forstås termisk energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder, der distribueres gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller proceskøling.

Ændringen vil medføre, at begrebet fjernkøling i loven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf skal forstås i overensstemmelse med definitionen i den foreslåede § 1, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse bevirker ikke materielle ændringer i loven, men er alene en præcisering af, hvad der i loven forstås ved fjernkøling.

Definitionen er en delvis gennemførelse af VE II-direktivet art. 2, nr. 19.

Til nr. 3

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om oprindelsesgarantier i lov om fjernkøling.

Det foreslås, at der indsættes et nyt afsnit om oprindelsesgarantier for køling fra vedvarende energikilder.

Det følger af den foreslåede overskrift, at kapitlet omhandler: »Oprindelsesgaranti for køling fra vedvarende energikilder«.

Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning udsteder oprindelsesgarantier med henblik på at garantere oprindelsen af energi til køling fra vedvarende energikilder.

Med køling menes som udgangspunkt fjernkøling, som det er defineret i den foreslåede § 1, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 2. Der udstedes derved som udgangspunkt alene oprindelsesgarantier for køling fra vedvarende energikilder, hvis kølingen er omfattet af dette anvendelsesområde. Det er dog ikke hensigten at begrænse anvendelsen af begrebet køling i bestemmelsen til kun at omfatte fjernkøling. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig at være relevant at udstede oprindelsesgarantier for andre kølingsformer end fjernkøling, vil dette være muligt. I så fald vil der ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler herom.

I forhold til afgrænsningen af, hvem der kan få udstedt oprindelsesgarantier, forudsætter det, at pågældende anmoder klima-, energi- og forsyningsministeren herom og opfylder betingelserne, som er nærmere fastsat ved udmøntningen af bemyndigelsen ved den foreslåede § 6 b, stk. 5, nr. 1, jf. nærmere nedenfor.

Med udstedelse menes at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om en oprindelsesgaranti til den, som anmoder herom, og herefter udsteder ministeren oprindelsesgarantien til anmoder. Anmoderen vil i almindelighed være en producent af energi fra vedvarende energikilder.

Udstedelse af en oprindelsesgaranti vil være en afgørelse baseret på automatisk behandling. Der vil være tale om en afgørelse, som ikke er baseret på skøn, men på om betingelserne for udstedelse af oprindelsesgarantier er til stede. Disse betingelser vil blive nærmere fastsat ved udmøntningen af bemyndigelsen ved den foreslåede § 6 b, stk. 5, nr. 1, jf. nærmere nedenfor.

Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser om udstedelse af oprindelsesgarantier vil overholde de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder om krav til begrundelse, om klagevejledning ved afslag og om partshøring, hvis betingelserne i gældende § 19 og § 20 i forvaltningsloven er opfyldt.

Det bemærkes i øvrigt at udstedelse af oprindelsesgarantier er en afgørelse, som kan påklages til Energiklagenævnet og følger de almindelige regler om klage efter den gældende § 7 i lov om fjernkøling.

Det bemærkes i øvrigt, at oprindelsesgarantisystemet til enhver tid vil skulle overholde de gældende regler om databeskyttelse.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 1, 2 og 6, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren overfører, annullerer og fører tilsyn med oprindelsesgarantier for køling fra vedvarende energikilder.

Med overførsel menes, at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning om overførsel af en oprindelsesgaranti. Der er tale om en processuel beslutning som led i sagens behandling, som ikke er at betragte som en afgørelse. Overførslen vil i almindelighed ske mellem udsteder og producenter af energi fra vedvarende energikilder.

Med annullering menes, at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning om annullering af en oprindelsesgaranti, når oprindelsesgarantien er anvendt. Der er tale om en processuel beslutning som led i sagens behandling, som ikke er at betragte som en afgørelse.

Med anvendt menes, at oprindelsesgarantien dokumenterer forbruget af en specifik mængde køling fra vedvarende energikilder over for en slutkunde, og oprindelsesgarantien annulleres hermed.

Overførsel og annullering af oprindelsesgarantier er en beslutning og dermed ikke en afgørelse, som kan påklages til Energiklagenævnet. Dette følger af, at det kun er afgørelser, som kan påklages efter den gældende § 7, stk. 1.

Med hensyn til tilsyn skal det forstås bredt. Det vil sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal sikre, at rammerne for oprindelsesgarantisystemet generelt er indrettet på en måde, så risikoen for svindel er minimeret, og det skal sikres, at oprindelsesgarantisystemet er transparent. Ministeren skal derudover føre tilsyn med de udstedte oprindelsesgarantier. Tilsynet vil være rettet mod den, der anmoder om udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier. Tilsynet vil tage udgangspunkt i de oplysninger, som fremgår af oprindelsesgarantisystemet, eller som ministeren har hjemmel til at indhente efter den foreslåede § 6 b, stk. 5, nr. 3.

Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren konstaterer ulovlige forhold i forbindelse med tilsynet med oprindelsesgarantier, som er uden for ministerens ressortområdet, er ministeren forpligtet til at orientere den relevante myndighed, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Det bemærkes i øvrigt, at den, der anmoder om udstedelse af en oprindelsesgaranti eller anmoder om overførsel og annulleringen af en oprindelsesgaranti eller som der føres tilsyn i relation til, kan lade sig repræsentere af en fuldmagtstager efter de almindelige aftaleretlige principper. Fuldmagtsgiver kan eksempelvis være en producent af energi fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 5 og 6, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 2, at der ved oprindelsesgaranti forstås et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 2, nr. 12, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 3, at ved køling fra vedvarende energikilder forstås vedvarende energi, som defineret i lov om fremme af vedvarende energikilder.

Den foreslåede definition henviser til definitionen i VE-loven, jf. gældende § 2, stk. 2, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3. Den foreslåede definition skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der foreslås en ændring af definitionen vedvarende energikilder, således at det skal forstås som vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 2, nr. 1, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod regler udstedt i medfør af stk. 5, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angiven frist.

Muligheden for at påbyde forhold bragt i orden kan anvendes af klima-, energi- og forsyningsministeren både i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier og i forbindelse med tilsyn med oprindelsesgarantier.

Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde den, der anmoder om en oprindelsesgaranti, at berigtige oplysninger afgivet i forbindelse med anmodning om en oprindelsesgaranti, hvis ministeren finder, at oplysningerne er urigtige eller vildledende. Endvidere kan ministeren påbyde betaling af manglende dækning af nødvendige omkostninger i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af en oprindelsesgaranti. Endeligt kan ministeren i forbindelse med annullering af en oprindelsesgaranti påbyde, at producenten af vedvarende energikilder oplyser slutkunderne om annulleringen af den pågældende oprindelsesgaranti.

I forbindelse med påbuddet kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte en nærmere angiven frist for at efterkomme påbuddet. Hvis ministeren ikke fastsætter en nærmere angiven frist, skal påbuddet efterkommes straks. Med straks menes uden ugrundet ophold.

Ved en overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 6 b, stk. 5, vil der således først blive udstedt et påbud. Såfremt påbuddet ikke efterkommes uden ugrundet ophold, vil der kunne straffes med bøde. Se mere herom under bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 7.

Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 5, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse, overførsel, annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier for køling fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bemyndigelse kan bredt rumme, hvad der forstås ved udstedelse, overførsel, annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier for køling fra vedvarende energikilder.

Det forventes, at der fastsættes nærmere regler ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse for fjernkøling, da det vurderes, at det på nuværende tidspunkt alene er relevant at udstede oprindelsesgarantier for fjernkøling. Det er dog ikke hensigten at begrænse anvendelsen af begrebet køling i bestemmelsen til kun at omfatte fjernkøling. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig at være relevant at udstede oprindelsesgarantier for andre former for køling end fjernkøling, vil dette være muligt. I så fald vil der ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler herom.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelsen i hele den foreslåede stk. 5 med henblik på at opfylde VE II-direktivet artikel 19, stk. 5 og 6.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at udstedelse, overførsel og annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier sker på et objektivt ikkediskriminerende grundlag.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der skal ske anerkendelse af oprindelsesgarantier, der er udstedt af andre medlemsstater. Oprindelsesgarantier, som er udstedt i overensstemmelse med regler herom i en anden EU-medlemsstat, vil således kunne anvendes i Danmark. Dog vil ministeren meddele et afslag, hvis der er begrundet tvivl om oprindelsesgarantiens nøjagtighed, pålidelighed eller korrekthed. Såfremt en udenlandsk oprindelsesgaranti ikke anerkendes, skal Kommissionen underrettes om afslaget og begrundelse herfor.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at ministeren ikke anerkender oprindelsesgarantier, der er udstedt af et tredjeland. Dette gælder dog ikke, hvis Unionen har indgået en aftale med det pågældende tredjeland om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier udstedt i Unionen og kompatible oprindelsesgarantiordninger, der er etableret i dette tredjeland. Dette gælder kun, hvor energi importeres og eksporteres direkte.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der kun udstedes én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed for køling fra vedvarende energikilder. Energienheden for en oprindelsesgaranti er en standardstørrelse på 1 MWh.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at ministeren udsteder ét elektronisk dokument, som udgør oprindelsesgarantien.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at enhver brug af en oprindelsesgaranti skal finde sted senest 12 måneder efter den kalendermåned, hvori produktionen af den omhandlende køling fra vedvarende energikilder har fundet sted. Det vil være betinget af, at slutkunden efterspørger køling fra vedvarende energikilder, og køleproducenten kan herved bruge oprindelsesgarantien som dokumentation herfor.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at oprindelsesgarantien annulleres, når den er anvendt, eller hvis den ikke er blevet anvendt, annulleres automatisk senest 18 måneder efter produktionen af energienheden. Oprindelsesgarantien betragtes som anvendt, når energileverandøren dokumenterer over for slutkunden, at forbruget af køling kommer fra en vedvarende energikilde. Det skal forstås således, at oprindelsesgarantien anvendes i forbindelse med, at køleproducenten, sælger køling til slutkunden, og i den forbindelse kan producenten over for slutkunden dokumentere, at køling er produceret fra vedvarende energikilder.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tilsyn med oprindelsesgarantier. Det forventes således, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der iværksættes stikprøvekontrolundersøgelser. Det forventes videre, at ministeren fastsætter regler om, at ministeren i kraft af sit tilsyn skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Der er tale om en utvetydig pligt for ministeren, som skal sikre en effektiv håndhævelse af reglerne om oprindelsesgarantier, dog er der valgt en bagatelgrænse således, at ministeren ikke vil være forpligtet til at håndhæve forhold, som har underordnet betydning.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at ministeren ved tilsynet skal sikre, at oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN – EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard, som fastlægger tekniske krav og bidrager til lettelse af standardiseringsprocessen for oprindelsesgarantier i medfør af VE II-direktivet.

Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 6 b, stk. 4, hvoraf det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod regler udstedt i medfør af stk. 5, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angiven frist.

Det er hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren etablerer et enkelt og gennemsigtigt digitalt oprindelsesgarantisystem.

Det bemærkes, at der med dette lovforslag foreslås at indsætte en ny generel bestemmelse om anvendelsen af obligatorisk digital kommunikation. Se mere herom under bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 6. Den nye bestemmelse bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller fastsat i henhold til loven skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system. Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsættes regler om, at der efter anmodning om udstedelse af en oprindelsesgaranti for køling, samt udstedelse, overførsel og annullering, anvendes et digitalt system.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelsesbestemmelse som muliggør gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 2, 3, 5, 6 og 9-11, i dansk ret.

Den foreslåede § 6 b, stk. 5, 2. pkt ., indeholder en liste over de forhold, som klima-, energi- og forsyningsministeren skal fastsætte regler om. Ministeren kan derudover, inden for anvendelsesområdet af den foreslåede § 6 b, stk. 1, fastsætte regler om andre forhold i medfør af den foreslåede § 6 b, stk. 5, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 5, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke betingelser der kan stilles til oprindelsesgarantisystemet generelt. Der vil ikke være tale om betingelser, som er rettet mod konkrete afgørelser om oprindelsesgarantier.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal sikre, at oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN – EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard, som fastlægger tekniske krav og bidrager til lettelse af standardiseringsprocessen for oprindelsesgarantier i medfør af VE II-direktivet.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der ved oprettelse som kontohaver i det digitale system kan stilles krav om sikkerhedsstillelse.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at overførsel kun kan ske til kontohavere, som er oprettet i oprindelsesgarantisystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 6, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 5, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger oprindelsesgarantier skal indeholde.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at selve oprindelsesgarantien vil indeholde oplysninger om den energikilde, fra hvilken køling fra den vedvarende energikilde er produceret, begyndelses- og afslutningsdatoerne for produktionen, henvisning til VE II-direktivet, navn, beliggenhed, type og kapacitet for det anlæg, hvor køling fra den vedvarende energikilde er produceret, om anlægget har fået investeringsstøtte, og om energienheden på anden måde har nydt godt af en national støtteordning, samt støtteordningens art, datoen for, hvornår anlægget blev sat i drift, udsteder, udstedelsesdato og udstedelsesland og entydigt identifikationsnummer. Det forventes, at disse oplysninger skal være i overensstemmelse med oplysninger, som indberettes til Energidata Online, som er Energistyrelsens digitale indberetningssystem for kvotevirksomheder og energiproducenter. Undtagelsesvist kan indberetning foretages på skemaer, som mailes til Energistyrelsen.

De ovenstående krav til oprindelsesgarantiens oplysninger følger direkte af VE II-direktivets artikel 19, stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelsesbestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 7, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 5, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indhentning af nødvendige oplysninger fra den vedvarende energiproducent i forbindelse med tilsyn med oprindelsesgarantier.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at en producent efter anmodning skal meddele ministeren alle oplysninger, som ministeren finder nødvendige vedrørende tilsyn med oprindelsesgarantier. Det kunne f.eks. være økonomiske oplysninger og regnskabsoplysninger med relation til køb og salg af oprindelsesgarantier.

Det følger af den foreslåede § 6 b, stk. 5, nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af nødvendige omkostninger efter stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af nødvendige omkostninger i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier og tilsyn med oprindelsesgarantier.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at ministeren kan opkræve gebyr ved udstedelse, overførsel og annullering af en oprindelsesgaranti over for den, der anmoder herom samt i forbindelse med tilsynet med oprindelsesgarantier. Gebyret skal dække ministerens nødvendige omkostninger i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier samt ministerens nødvendige omkostninger i forbindelse med tilsyn med oprindelsesgarantier.

Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, der kan henføres til klima-, energi- og forsyningsministerens arbejde med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier og tilsyn i forbindelse med ordningen vedrørende oprindelsesgarantier, og som er nødvendige herfor. Ministeren kan herved inddrage samtlige administrative omkostninger forbundet med at udstede, overføre eller annullere den pågældende oprindelsesgaranti.

Formålet er at sikre, at nødvendige omkostninger, som kan henføres til opgaverne med at udstede, overføre og annullere oprindelsesgarantier og opgaverne med tilsyn med oprindelsesgarantier, bliver pålagt den, der anmoder om udstedelse samt i forbindelse med overførsel og annullering af oprindelsesgarantier eller den, som et tilsyn er rettet mod.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at gebyrerne forudsættes fastsat på basis af faste og variable omkostninger, som hidrører fra opgaver i forbindelse med udstedelse, overførsel, annullering og tilsyn efter stk. 1. Det er hensigten, at gebyrerne fastlægges på grundlag af et forudgående budget. Ved årets udgang vil der ske en regulering af gebyrerne, for derved at kunne udligne en eventuel difference, baseret på enhver tid gældende timetakst.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over gældende ret og VE II-direktivet og afsnit 3.2.2 og 3.2.3, som giver et overblik over den foreslåede implementering af direktivet og overvejelserne deromkring.

Til nr. 4

Overskriften til §§ 7 og 8 i lov om fjernkøling er benævnt ved ”Klageadgang m.v.”. Overskriften dækker således over regler vedrørende Energiklagenævnets behandling af klager samt Energiklagenævnets kompetencer og sammensætning i forbindelse med behandling af klager over afgørelser truffet efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Det følger af den foreslåede ændring, at overskriften Klageadgang m.v. ændres til at hedde Klageadgang og administrative bestemmelser m.v.

Den foreslåede ændring af overskriften vil medføre, at overskriften også rummer administrative bestemmelser. Dette er nødvendigt, eftersom det i lovforslagets § 6, nr. 6, er foreslået, at der indsættes en ny administrativ bestemmelse om obligatorisk digital kommunikation og denne bestemmelse foreslås indsat som en ny § 8 a under overskriften.

Til nr. 5

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler i loven om betaling af gebyr ved indbringelse af klage for Energiklagenævnet.

Det følger af den foreslåede § 7, stk. 5, at klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af klage over afgørelser truffet efter den foreslåede § 6 b, stk. 5, om oprindelsesgarantier for Energiklagenævnet.

Der er tale om et omkostningsbestemt gebyr. Det er således hensigten, at gebyret dækker omkostningerne i forbindelse med sagsbehandlingen af klagen. Ved omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af klagen forstås omkostninger, der kan henføres til det administrative arbejde i forbindelse med sagsbehandling. Det er klager, som skal betale omkostningerne i form af gebyret. Det er hensigten, at gebyret fastsættes efter en timesats, som ikke overstiger omkostningerne ved administrationen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 5, er at give hjemmel til at fastsætte regler for opkrævning af gebyr i forbindelse med klage over afgørelser i forhold til udstedelse af oprindelsesgarantier for Energiklagenævnet. Der vil dog som udgangspunkt ikke blive stillet krav om gebyr ved indbringelse af klage fra forbrugere.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med den foreslåede § 6 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 6 nr. 3, hvori det foreslås, at der indsættes regler om, at ministeren kan udstede oprindelsesgarantier. En sådan udstedelse vil udgøre en afgørelse efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Det vil derfor også være muligt at påklage afgørelsen til Energiklagenævnet, jf. lovens § 7, stk. 1.

Til nr. 6

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om obligatorisk digital kommunikation i lov om fjernkøling. Det er således efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger, m.v. til myndighederne på papir, telefonisk eller ved personligt fremmøde i overensstemmelse med gældende regler.

Det følger af den foreslåede ændring af § 8 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren får en generel bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse af regler efter 1. pkt. skal der fastsættes regler om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Det er hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan anvende bestemmelsen til at fastsætte regler om digitale løsninger i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier. Det er endvidere hensigten, at ministeren kan anvende bestemmelsen til at fastætte regler om pligtmæssig brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager m.v. inden for lovens område.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8 a, stk. 1, 1. pkt. vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed efter loven, herunder via bestemte digitale systemer, som f.eks. almindelig e-mail ved f.eks. forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser, indberetninger, og at svaret fra myndigheden sendes digtalt. De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er tillagt kompetencer efter loven. Det er i første omgang Klima, Energi- og Forsyningsministeriet. Endvidere er det Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået tillagt en række af ministerens kompetencer efter lov om fjernkøling.

Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklagenævnet. Energiklagenævnet hører under Erhvervsministeriet, jf. kongelig resolution af 8. juni 2016. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter derfor regler for Energiklagenævnet efter nærmere forhandling med erhvervsministeren. Endvidere omfattes kommunikation til og fra Forsyningstilsynet, i det omfang ministeren fastsætter regler om kommunikation med tilsynet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan anvende bestemmelsen i § 8 a, stk. 1, 2. pkt., til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system inden for lovens område, eksempelvis ved at anvende bestemmelsen til at fastsætte regler om pligtmæssig brug af et digitalt system i ansøgningssager m.v., og at svaret fra myndigheden, sendes digitalt.

Med digitalt system menes, at der kan laves regler om brug af bestemte digitale systemer, herunder selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende.

Klima-, energi- og forsyningsministeren skal efter den foreslåede § 8 a, stk. 1, 3. pkt., fastsætte regler om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder, når der fastsættes regler om digital kommunikation. Fritagelse kan ske, hvis der foreligger særlige forhold. Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes kan borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v., hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning, fritages. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital kommunikation. Tilsvarende vil der også være nogle borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende digital kommunikation, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.

Udover særlige forhold hos borgeren, kan også helt ekstraordinært situationer, såsom IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) eller anden lignende force majeure begivenhed, kunne føre til fritagelse. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning ikke må fastsætte regler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten. I de tilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, og det vurderes at være i strid med EU-retten, vil udenlandske virksomheder og borgere blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske myndigheder.

Med den foreslåede § 8 a, stk. 1, 4. pkt. , gives der mulighed for, at der i forbindelse med fastsættelsen af regler om obligatorisk digital kommunikation kan fastsættes regler om klageadgang, der afviger fra den klagestruktur, der i øvrigt gælder på det enkelte område.

Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at klagen først skal sendes til myndigheden, der har truffet afgørelse, med henblik på, at myndigheden kan vurdere, om afgørelsen skal ændres, eller om afgørelsen skal oversendes til den overordnede myndighed med en udtalelse. Ministeren vil ligeledes efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en underordnet myndighed, herunder afvisning af henvendelser, meddelelser m.v., der ikke er indgivet via den digitale selvbetjeningsordning, ikke kan påklages til anden forvaltningsmyndighed. I et sådan tilfælde vil myndighedens afgørelser være den endelige administrative afgørelse i sagen. Muligheden for at fastsætte særlige klageregler, herunder afskære klageadgangen, knytter sig alene til klager over afgørelser m.v. truffet i medfør af regler udstedt efter den foreslåede § 8 a, stk. 1, 4. pkt., samt den sagsbehandling, der knytter sig dertil. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Det følger af den foreslåede § 8 a, stk. 2 , at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelesen.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed bliver kommunikation i den digitale løsning offentligretligt reguleret og sker med samme retsvirkninger som ved fremsendelse af postomdelte breve, der anses for at være kommet frem, når de er lagt i adressatens fysiske postkasse. Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår forvaltningsakter får de tilsigtede retsvirkninger.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for adressaten på det tidspunkt, hvor adressaten kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem.

En ansøgning, indberetning m.v., der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis kl. 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i myndigheden, og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en ansøgning indberetning m.v. er kommet frem. Hvorvidt fremkomsten er rettidig må bedømmes efter de gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister fastsat i eller i medfør af særlovgivningen. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for at være kommet frem rettidigt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren eller virksomheden til skade, at ansøgningen, indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En sådan bestemmelse er blandt andet relevant i forhold til ansøgningsfrister og forældelse m.v. Der bør fra myndighedens side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte frister en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen for indgivelse af en meddelelse.

Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at en ansøgning, indberetning eller lignende, der indgives til en forkert offentlig myndighed, henvises til den rette myndighed, jf. forvaltningslovens regler herom.

Til nr. 7

Der findes på nuværende tidspunkt ikke regler om straf af bøde for at undlade at efterkomme påbud, da loven ikke indeholder regler om udstedelse af påbud. Det følger af § 9, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at indhente godkendelse efter § 5. Det følger endvidere af stk. 2, at i regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Endelig fremgår det af stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det følger af den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme påbud efter § 6 b, stk. 4, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der ikke, efter påbud, bringer forhold, der strider mod regler udstedt i medfør af § 6 b, stk. 5, i orden straks eller inden for en nærmere angiven frist, kan straffes med bøde.

Ændringen har således sammenhæng med den foreslåede § 6 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 6 nr. 3, hvorefter ministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod regler udstedt i medfør af den foreslåede § 6 b, stk. 5, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angiven frist. Ved en overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 6 b, stk. 5, vil der således først blive udstedt et påbud. Såfremt påbuddet ikke efterkommes uden ugrundet ophold, vil der kunne gives en bødestraf.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 3, for en nærmere redegørelse af kredsen af mulige ansvarssubjekter samt en uddybning af gerningsindholdet, herunder eksempler på hvilken adfærd, der vil kunne udløse et påbud, og dermed en bødestraf, såfremt påbuddet ikke efterkommes.