Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.) § 5

Til nr. 1

Den gældende fodnote i lov om varmeforsyning indeholder en udtømmende opremsning af de direktiver, som lov nr. 1215 af 14. august 2020 om varmeforsyning gennemfører.

Loven gennemfører bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF.

Det følger af den foreslåede ændring, at fodnoten i loven ændres, således at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af VE II-direktivet.

VE II-direktivet erstatter VE I-direktivet. Dette følger af VE II-direktivets artikel 37, hvoraf det fremgår, at VE I-direktivet ophæves med virkning fra den 1. juli 2021. Det foreslås derfor, at fodnoten ikke længere henviser til VE I-direktivet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som delvist gennemfører dele af VE II-direktivet, som skal være gennemført i dansk ret senest den 30. juni 2021.

Til nr. 2

Den gældende formålsbestemmelse i loven stammer hovedsageligt fra lov nr. 258 af 8. juni 1979 (den oprindelige lov om varmeforsyning) og skal afspejle de hovedmålsætninger, der er for dansk energipolitik, nemlig at reducere energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler og bremse væksten i energiforbruget. I 1979-loven fremgik alene olieafhængighed, men alle fossile brændsler er senere tilføjet.

Tilføjelsen i stk. 2 om at fremme samproduktion af varme og elektricitet mest muligt er indsat ved lov nr. 382 af 13. juni 1990 (hovedloven), fordi samproduktion af el og varme på det tidspunkt ville medføre væsentlige

miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i kraft af den mere effektive ressourceudnyttelse.

Med formålsbestemmelsen afgrænses lovens anvendelsesområde og formål til at handle om energianvendelse til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Herved regulerer lov om varmeforsyning ikke energianvendelse til andre formål end rumopvarmning. Det vil sige, at bl.a. såkaldt procesvarme, som udgør varme til brug for virksomheders produktion af produkter og tjenesteydelser, som udgangspunkt ikke er omfattet af loven.

Procesvarme omfatter ikke virksomheders køb af varme til brug for bygningens rumvarme og aftag af almindeligt varmt brugsvand. Dermed er varmeforsyning gennem ledninger til virksomheders og borgeres bygninger til brug for rumopvarmning og varmt brugsvand omfattet af loven, mens varmeforsyning til virksomheders produktion, som udgangspunkt, ikke er omfattet af loven.

I nogle tilfælde produceres og distribueres rumvarme og procesvarme af de samme varmeforsyningsvirksomheder. Det fremgår af Energistyrelsens vejledning til bekendtgørelse nr. 1792 af 27. december 2018 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen), at anlæg, hvis hovedformål er at levere energi til andet end opvarmning af bygninger, f.eks. til fremstilling af industri-, landbrugs- eller gartnerprodukter, ikke er kollektive varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningslovens forstand. Det følger endvidere af vejledningen, at såfremt et anlæg leverer energi både til opvarmning/varmt vand og til procesformål, skal kommunen vurdere, hvad hovedformålet med anlæggets energiproduktion er. Udgangspunktet for kommunens vurdering vil være, til hvilket formål over halvdelen af energiproduktionen går.

Det forslås at indsætte en ny bestemmelse i varmeforsyningslovens § 1, stk. 3 , hvorefter lovens formål endvidere er at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ved varmeproduktion til brug for virksomheders produktion og tjenesteydelser.

Formålet med ændringen er at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder i varme til proces. Behovet for at udvide lovens anvendelsesområde er opstået, fordi den foreslåede definition af fjernvarme i lovforslagets § 5, nr. 3, vil medføre, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder ved varmeproduktion til brug for virksomheders produktion og tjenesteydelser (procesvarme). Se mere herom under bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 3.

Begrebet energi fra vedvarende energikilder skal forstås i overensstemmelse med den foreslåede definition af energi fra vedvarende energikilder og vedvarende energi i lovforslagets § 5, nr. 3, som er en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 2, nr.

1. Se mere herom under bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3.

Ændringen af lovens formålsbestemmelse har sammenhæng med den foreslåede ændring af § 5, nr. 6, om oprindelsesgarantier, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning skal udstede en oprindelsesgaranti med henblik på at garantere oprindelsen af energi til varme fra vedvarende energikilder. Bestemmelsen omfatter også udstedelse af oprindelsesgarantier til fjernvarme. Fjernvarme skal i denne forbindelse forstås i overensstemmelse med den foreslåede definitionen i § 5, nr. 3. Det er hensigten at muliggøre udstedelse af oprindelsesgarantier for al varme, herunder også varme til proces. Idet reglerne om oprindelsesgarantier for varme foreslås indføjet i loven (se mere herom under ændringen til § 5, nr. 6 nedenfor), er det nødvendigt at udvide lovens formålsbestemmelse og anvendelsesområde til også at omfatte procesvarme.

Det er med den foreslåede udvidelse af lovens formålsbestemmelse ikke hensigten at ændre på øvrige dele af loven. Kommunerne skal derfor fortsat vurdere anlæggets hovedformål i forhold til godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Det er dermed ikke hensigten, at der med udvidelsen af lovens formål skal ske godkendelse af anlæg, efter bekendtgørelse nr. 1794 af 2. december 2020 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen), hvis hovedformål er procesvarme.

Til nr. 3

Den gældende varmeforsyningslov indeholder ikke en definitionsbestemmelse.

Det følger af den foreslåede § 1 a, nr. 1, i lov om varmeforsyning, at der ved fjernvarme forstås termisk energi i form af damp eller varmt vand fra centrale eller decentrale produktionssteder, der distribueres gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning.

Formålet med ændringen er at præcisere, hvordan begrebet fjernvarme skal forstås. Den foreslåede definition medfører, at begrebet fjernvarme omfatter energianvendelse til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand (rumopvarmning og varmt brugsvand) og energianvendelse til andre formål end rumopvarmning, herunder varme til brug for virksomheders produktion af produkter og tjenesteydelser (procesopvarmning). Procesopvarmning er ikke omfattet af begrebet kollektive varmeforsyningsanlæg i loven, da reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg ikke har til formål at regulere procesopvarmning.

Det er med den foreslåede definition hensigten at opretholde gældende ret for godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg efter projektbekendtgørelsen. Det er således fortsat kun kollektive varmeforsyningsanlæg, der skal godkendes efter projektbekendtgørelsen.

Det følger af den foreslåede § 1 a, nr. 2, at der ved overskudsvarme skal forstås uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.

Formålet med ændringen er at præcisere, hvad der i gældende ret skal forstås ved begrebet overskudsvarme. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der med overskudsvarme bl.a. menes overskudsvarme fra datacentre, industrielle processer, transformerstationer, supermarkeder, m.v.

Ifølge VE II-direktivets artikel art. 2, nr. 9, omfatter definitionen også overskudsvarme fra kraftvarmeproduktion. Definitionen i den foreslåede § 1 a, nr. 2, adskiller sig herved, da definitionen ikke inkluderer varme fra kraftvarmeproduktion som overskudsvarme. Baggrunden herfor er, at opfattelsen af overskudsvarme i gældende ret ikke indebærer varme fra en kraftvarmeproduktionsproces, da de danske kraftvarmeværker er etableret med det formål både at producere kraft (el) og varme. Definitionen af overskudsvarme i dansk ret kan derfor ikke meningsfuldt defineres præcis efter direktivets ordlyd.

Definitionen af overskudsvarme uden varme fra en kraftvarmeproduktionsproces vedbliver fremadrettet, da der i dansk politik ikke er intentioner om at definere varme fra en kraftvarmeproduktionsproces som overskudsvarme. Det er derfor hensigtsmæssigt at udskille varme fra kraftvarmeproduktionsproces i definitionen på overskudsvarme, da kraftvarme og overskudsvarme er to forskellige varmeprodukter.

Det følger af den foreslåede § 1 a, nr. 3, at der ved energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende energi skal forstås energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Bestemmelsen har sammenhæng med den foreslåede udvidelse af lovens formål i lovforslagets § 5, nr. 2, hvorefter lovens formål endvidere er at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ved varmeproduktion til brug for virksomheders produktion og tjenesteydelser. Definitionen har endvidere sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5, nr. 6 om oprindelsesgaranti for varme fra vedvarende energikilder. Endelig har definitionen sammenhæng med den eksisterende bestemmelse i § 20, b stk. 2, hvorefter klima-, energi, - og forsyningsministeren kan bestemme at en række nærmere definerede anlæg kan indkalkulere et overskud i prisen for en række nærmere bestemte ydelser, såfremt de bl.a. er baseret på vedvarende energi.

Nærværende lovforslag indebærer, at lov om varmeforsyning anvender begreberne energi fra vedvarende energikilder, varme fra vedvarende energikilder og vedvarende energi. Den foreslåede bestemmelse i lovens § 1 a, nr. 3 bevirker, at disse begreber skal forstås i overensstemmelse med den foreslåede definition.

Definitionen er en delvis gennemførelse af VE II-direktivets art. 2, nr. 1.

Den foreslåede definition af energi fra vedvarende energikilder og vedvarende energi bevirker ikke materielle ændringer i loven, men er alene en præcisering af, hvad der i loven forstås ved de to begreber.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning fastsætter, at følgende anlæg anses som kollektive varmeforsyningsanlæg: fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og kraftvarmeanlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder. Bestemmelsen opremser således de varmeproducerende anlæg, som anses som kollektive varmeforsyningsanlæg.

Loven regulerer i dag ikke energianvendelse til andre formål end rumopvarmning, som er levering af energi til bygnings opvarmning og forsyning med varmt brugsvand.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3 , at ordlyden ”Fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder” ændres til ”Varmeproduktionsanlæg, herunder solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v.”, og at ”køling og” i bestemmelsen ændres til ”køling, samt”.

Det betyder, at et kollektivt varmeforsyningsanlæg i § 2, stk. 1, nr. 3 fremadrettet vil omfatte varmeproduktionsanlæg, herunder solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling, samt kraftvarmeanlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.

Ordlyden af oplistningen af varmeproducerende anlæg, som anses som kollektive varmeforsyningsanlæg, foreslås ændret, fordi den gældende bestemmelse anvender ordet fjernvarme i oplistningen. Formålet med ændringen er at konsekvensrette anvendelse af begrebet fjernvarme i loven som følge af den foreslåede ændring af lovens anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, og den foreslåede definition af fjernvarme i lovforslagets § 5, nr. 3, som blandet andet omfatter procesvarme, hvilket ikke tidligere har været omfattet af loven. Se mere herom under lovbemærkningerne til § 5 nr. 2 og 3.

Det er med den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, nr. 3, ikke hensigten at ændre på, hvilke varmeproducerende anlæg, der anses som kollektive varmeforsyningsanlæg. Ændringen skal alene sikre, at de varmeproducerende anlæg nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, ikke anvender ordet fjernvarme, idet den foreslåede definition af fjernvarme i lovforslagets § 5, nr. 3, omfatter procesvarme. Procesvarme er nærmere beskrevet under lovbemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 3, under den foreslåede definition af fjernvarme.

På den baggrund foreslås det, at ordet fjernvarmeforsyningsanlæg udskiftes med ordet varmeproduktionsanlæg. De øvrige sproglige ændringer af bestemmelsen er alene konsekvenser af denne udskiftning af fjernvarmeforsyningsanlæg med varmeproduktionsanlæg.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning vedrører aktiviteter, der kan medvirke til at fremme tilslutningen til fjernvarme, for eksempel iværksættelse af informations- og oplysningskampagner. Det følger således af § 29, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan pålægge virksomheder, der driver et af loven omfattet anlæg, at udføre aktiviteter med henblik på at fremme tilslutningen til fjernvarme, udføre forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for anvendelsen af miljøvenlige produktionsteknologi inden for varmeforsyning, og udføre udredningsopgaver om den fremtidige energianvendelse i forsyningsområderne. Loven regulerer ikke energianvendelse til andre formål end rumopvarmning. Bestemmelsen i § 29, stk., 1, nr. 1, har dermed ikke til hensigt at regulere procesopvarmning.

Det følger af den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, nr. 1, at ”fjernvarme” ændres til ”kollektiv varmeforsyning”. Formålet med ændringen er at konsekvensrette anvendelsen af begrebet fjernvarme i loven som følge af den foreslåede ændring af lovens anvendelsesområde i lovforslagets § 5, nr. 2, og den foreslåede definitionsbestemmelse af fjernvarme i lovforslagets § 5, nr. 3, hvorefter lovens formål og definitionen af fjernvarme omfatter både rum- og procesopvarmning. Se mere herom under lovbemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 2 og 3.

Den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at bestemmelsen omfatter aktiviteter med henblik på at fremme tilslutningen til kollektiv varmeforsyning, som ikke omfatter varme til proces. Det er i øvrigt ikke hensigten at ændre på indholdet af bestemmelsen.

Til nr. 6

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om oprindelsesgarantier i lov om varmeforsyning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 7 a om oprindelsesgaranti for varme fra vedvarende energikilder. Det følger af den foreslåede overskrift, at kapitlet omhandler: »Oprindelsesgaranti for varme fra vedvarende energikilder«.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 1 , 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning udsteder oprindelsesgarantier med henblik på at garantere oprindelsen af energi til varme fra vedvarende energikilder.

Med varme menes som udgangspunkt fjernvarme, herunder rum- og procesvarme, som det er defineret i den foreslåede § 1 a, nr. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 3. Der udstedes derved som udgangspunkt alene oprindelsesgarantier for varme fra vedvarende energikilder, hvis varmen er omfattet af dette anvendelsesområde. Det er dog ikke hensigten at begrænse anvendelsen af begrebet varme i bestemmelsen til kun at omfatte fjernvarme. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig at være relevant at udstede oprindelsesgarantier for andre opvarmningsformer end fjernvarme, vil dette være muligt. I så fald vil der ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler herom.

I forhold til afgrænsningen af, hvem der kan få udstedt oprindelsesgarantier, forudsættes det, at pågældende anmoder klima-, energi- og forsyningsministeren herom og opfylder betingelserne, som er nærmere fastsat ved udmøntningen af bemyndigelsen ved den foreslåede § 30, stk. 5, nr. 1, jf. nærmere nedenfor.

Med udstedelse menes at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om en oprindelsesgaranti til den, som anmoder herom, og herefter udsteder ministeren oprindelsesgarantien til anmoder. Anmoderen vil i almindelighed være en producent af energi fra vedvarende energikilder.

Udstedelse af en oprindelsesgaranti vil være en afgørelse baseret på automatisk behandling. Der vil være tale om en afgørelse, som ikke er baseret på skøn, men på om betingelserne for udstedelse af oprindelsesgarantier er til stede. Disse betingelser vil blive nærmere fastsat ved udmøntningen af bemyndigelsen ved den foreslåede § 30, stk. 5, nr. 1, jf. nærmere nedenfor.

Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser om udstedelse af oprindelsesgarantier vil overholde de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder om krav til begrundelse, om klagevejledning ved afslag og om partshøring, hvis betingelserne i gældende § 19 og § 20 i forvaltningsloven er opfyldt.

Det bemærkes i øvrigt, at udstedelse af oprindelsesgarantier er en afgørelse, som kan påklages til Energiklagenævnet og følger de almindelige regler om klage efter den gældende § 26 i lov om varmeforsyning.

Det bemærkes i øvrigt, at oprindelsesgarantisystemet til enhver tid vil skulle overholde de gældende regler om databeskyttelse.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 1, 2, og 6, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren overfører, annullerer og fører tilsyn med oprindelsesgarantier for varme fra vedvarende energikilder.

Med overførsel menes, at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning om overførsel af en oprindelsesgaranti. Der er tale om en processuel beslutning som led i sagens behandling, som ikke er at betragte som en afgørelse. Overførslen vil i almindelighed ske mellem udsteder og producenter af energi fra vedvarende energikilder.

Med annullering menes, at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning om annullering af en oprindelsesgaranti, når oprindelsesgarantien er anvendt. Der er tale om en processuel beslutning som led i sagens behandling, som ikke er at betragte som en afgørelse.

Med anvendt menes, at oprindelsesgarantien dokumenterer forbruget af en specifik mængde varme fra vedvarende energikilder over for en slutkunde, og oprindelsesgarantien annulleres hermed.

Overførsel og annullering af oprindelsesgarantier er en beslutning og dermed ikke en afgørelse, som kan påklages til Energiklagenævnet. Dette følger af, at det kun er afgørelser, som kan påklages efter den gældende § 26, stk. 1.

Med hensyn til tilsyn skal det forstås bredt. Det vil sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal sikre, at rammerne for oprindelsesgarantisystemet generelt er indrettet på en måde, så risikoen for svindel er minimeret, og det skal sikres, at oprindelsesgarantisystemet er transparent. Ministeren skal derudover føre tilsyn med de udstedte oprindelsesgarantier. Tilsynet vil være rettet mod den, der anmoder om udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier. Tilsynet vil tage udgangspunkt i de oplysninger, som fremgår af oprindelsesgarantisystemet, eller som ministeren har hjemmel til at indhente efter den foreslåede § 30, stk. 5, nr. 3. Såfremt ministeren konstaterer ulovlige forhold i forbindelse med tilsynet med oprindelsesgarantier, som er uden for ministerens ressortområdet, er ministeren forpligtet til at orientere den relevante myndighed, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 30, stk. 4, jf. nærmere nedenfor, hvoraf det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod regler udstedt i medfør af stk. 5, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angiven frist.

Det bemærkes i øvrigt, at den, der anmoder om overførsel og annulleringen af en oprindelsesgaranti eller som der føres tilsyn i relation til, kan lade sig repræsentere af en fuldmagtstager efter de almindelige aftaleretlige principper. Fuldmagtsgiver kan eksempelvis være en producent af energi fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 5 og 6, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 2, at der ved oprindelsesgaranti forstås et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder.

Produktionen af en given andel eller mængde af energi henviser i denne sammenhæng til produktion af varme produceret fra vedvarende kilder.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 2, nr. 12, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 3, at der ved varme fra vedvarende energikilder forstås energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende energi, som defineret i den foreslåede § 1 a, nr. 3, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 4 , at klima, energi-, og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod regler udstedt i medfør af den foreslåede stk. 5, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angiven frist.

Muligheden for at påbyde forhold bragt i orden kan anvendes af klima-, energi- og forsyningsministeren både i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier og i forbindelse med tilsyn med oprindelsesgarantier.

Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde den, der anmoder om en oprindelsesgaranti, at berigtige oplysninger afgivet i forbindelse med anmodning om en oprindelsesgaranti, hvis ministeren finder, at oplysningerne er urigtige eller vildledende. Endvidere kan ministeren påbyde betaling af manglende dækning af nødvendige omkostninger i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af en oprindelsesgaranti. Endeligt kan ministeren i forbindelse med annullering af en oprindelsesgaranti påbyde, at producenten af vedvarende energikilder oplyser slutkunderne om annulleringen af den pågældende oprindelsesgaranti.

I forbindelse med påbuddet kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte en nærmere angiven frist for at efterkomme påbuddet. Hvis ministeren ikke fastsætter en nærmere angiven frist, skal påbuddet efterkommes straks. Ved straks menes uden ugrundet ophold.

Ved en overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 30, stk. 5, vil der således først blive udstedt et påbud. Såfremt påbuddet ikke efterkommes uden ugrundet ophold, vil der kunne straffes med bøde, jf. gældende § 34, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 5, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse, overførsel, annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier for varme fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bemyndigelse kan bredt rumme, hvad der forstås ved udstedelse, overførsel, annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier for varme fra vedvarende energikilder.

Det forventes, at der fastsættes nærmere regler ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse for fjernvarme, da det vurderes, at det på nuværende tidspunkt alene er relevant at udstede oprindelsesgarantier for fjernvarme. Det er dog ikke hensigten at begrænse anvendelsen af begrebet varme i bestemmelsen til kun at omfatte fjernvarme. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig at være relevant at udstede oprindelsesgarantier for andre opvarmningsformer end fjernvarme, vil dette være muligt. I så fald vil der ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler herom.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelsen i hele den foreslåede stk. 5 med henblik på at opfylde VE II-direktivet artikel 19, stk. 5 og 6.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at udstedelse, overførsel, annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier sker på et objektivt ikkediskriminerende grundlag.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der skal ske anerkendelse af oprindelsesgarantier, der er udstedt af andre medlemsstater. Oprindelsesgarantier, som er udstedt i overensstemmelse med regler herom i en anden EU-medlemsstat, vil således kunne anvendes i Danmark. Dog vil ministeren meddele et afslag, hvis der er begrundet tvivl om oprindelsesgarantiens nøjagtighed, pålidelighed eller korrekthed. Såfremt en udenlandsk oprindelsesgaranti ikke anerkendes, skal Kommissionen underrettes om afslaget og begrundelse herfor.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at ministeren ikke anerkender oprindelsesgarantier, der er udstedt af et tredjeland. Dette gælder dog ikke, hvis Unionen har indgået en aftale med det pågældende tredjeland om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier udstedt i Unionen og kompatible oprindelsesgarantiordninger, der er etableret i dette tredjeland. Dette gælder kun, hvor energi importeres og eksporteres direkte.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der kun udstedes én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed for varme fra vedvarende energikilder. Energienheden for en oprindelsesgaranti er en standardstørrelse på 1 MWh.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at ministeren udsteder ét elektronisk dokument, som udgør oprindelsesgarantien.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at enhver brug af en oprindelsesgaranti skal finde sted senest 12 måneder efter den kalendermåned, hvori produktionen af den omhandlende varme fra vedvarende energikilder har fundet sted. Det vil være betinget af, at slutkunden efterspørger varme fra vedvarende energikilder, og varmeproducenten kan herved bruge oprindelsesgarantien som dokumentation herfor.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at oprindelsesgarantien annulleres, når den er anvendt, eller hvis den ikke er blevet anvendt, annulleres automatisk senest 18 måneder efter produktionen af energienheden. Oprindelsesgarantien betragtes som anvendt, når energileverandøren dokumenterer over for slutkunden, at forbruget af varme kommer fra en vedvarende energikilde. Det skal forstås således, at oprindelsesgarantien anvendes i forbindelse med, at varmeproducenten sælger varme til slutkunden, og i den forbindelse kan producenten over for slutkunden dokumentere, at varmen er produceret fra vedvarende energikilder.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tilsyn med oprindelsesgarantier. Det forventes således, at ministeren fastsætter regler om, at der skal iværksættes stikprøvekontrolundersøgelser. Det forventes videre, at ministeren fastsætter regler om, at ministeren i kraft af sit tilsyn skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Der er tale om en utvetydig pligt for ministeren, som skal sikre en effektiv håndhævelse af reglerne om oprindelsesgarantier, dog er der valgt en bagatelgrænse således, at ministeren ikke vil være forpligtet til at håndhæve forhold, som har underordnet betydning.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at ministeren ved tilsynet skal sikre, at oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN – EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard, som fastlægger tekniske krav og bidrager til lettelse af standardiseringsprocessen for oprindelsesgarantier i medfør af VE II-direktivet.

Det er hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren etablerer et enkelt og gennemsigtigt digitalt oprindelsesgarantisystem.

Det bemærkes i den forbindelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af gældende § 25 a, i lov om varmeforsyning, kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller fastsat i henhold til loven skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system. Det er hensigten, at der i medfør af den gældende § 25 a fastsættes regler om, at der efter anmodning om udstedelse af en oprindelsesgaranti for varme, samt udstedelse, overførsel og annullering anvendes et digitalt system.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelsesbestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 2. 3, 5, 6 og 9-11, i dansk ret.

Den foreslåede § 30, stk. 5, 2. pkt ., indeholder en liste over de forhold, som klima-, energi- og forsyningsministeren skal fastsætte regler om. Ministeren kan derudover, inden for anvendelsesområdet af den foreslåede § 30, stk. 1, fastsætte regler om andre forhold i medfør af den foreslåede § 30, stk. 5, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 5, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgarantier.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke betingelser der kan stilles til oprindelsesgarantisystemet generelt. Der vil ikke være tale om betingelser, som er rettet mod konkrete afgørelser om oprindelsesgarantier.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal sikre, at oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN – EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard, som fastlægger tekniske krav og bidrager til lettelse af standardiseringsprocessen for oprindelsesgarantier i medfør af VE II-direktivet.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der ved oprettelse som kontohaver i det digitale system kan stilles krav om sikkerhedsstillelse.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at overførsel kun kan ske til kontohavere, som er oprettet i oprindelsesgarantisystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelsesbestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 6, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 5, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger oprindelsesgarantier skal indeholde.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at selve oprindelsesgarantien vil indeholde oplysninger om den energikilde, fra hvilken varme fra den vedvarende energikilde er produceret, begyndelses- og afslutningsdatoerne for produktionen, henvisning til VE II-direktivet, navn, beliggenhed, type og kapacitet for det anlæg, hvor varme fra den vedvarende energikilde er produceret, om anlægget har fået investeringsstøtte, og om energienheden på anden måde har nydt godt af en national støtteordning, samt støtteordningens art, datoen for, hvornår anlægget blev sat i drift, udsteder, udstedelsesdato og udstedelsesland og entydigt identifikationsnummer. Det forventes, at disse oplysninger skal være i overensstemmelse med oplysninger, som indberettes til Energidata Online, som er Energistyrelsens digitale indberetningssystem for kvotevirksomheder og energiproducenter. Undtagelsesvist kan indberetning foretages på skemaer, som mailes til Energistyrelsen.

De ovenstående krav til oprindelsesgarantiens oplysninger følger direkte af VE II-direktivets artikel 19, stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelsesbestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 7, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 5, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indhentning af nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indhentning af nødvendige oplysninger fra den vedvarende energiproducent i forbindelse med tilsyn med oprindelsesgarantier.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at en producent efter anmodning skal meddele ministeren alle oplysninger, som ministeren finder nødvendige vedrørende tilsyn med oprindelsesgarantier. Det kunne f.eks. være økonomiske oplysninger og regnskabsoplysninger med relation til køb og salg af oprindelsesgarantier.

Det følger af den foreslåede § 30, stk. 5, nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af nødvendige omkostninger efter stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af nødvendige omkostninger i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier og tilsyn med oprindelsesgarantier.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at ministeren kan opkræve gebyr ved udstedelse, overførsel og annullering af en oprindelsesgaranti over for den, der anmoder herom samt i forbindelse med tilsynet med oprindelsesgarantier. Gebyret skal dække ministerens nødvendige omkostninger i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier samt ministerens nødvendige omkostninger i forbindelse med tilsyn med oprindelsesgarantier.

Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, der kan henføres til klima-, energi- og forsyningsministerens arbejde med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier og tilsyn i forbindelse med ordningen vedrørende oprindelsesgarantier, og som er nødvendige herfor. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herved inddrage samtlige administrative omkostninger forbundet med at udstede, overføre eller annullere den pågældende oprindelsesgaranti.

Formålet er at sikre, at nødvendige omkostninger, som kan henføres til opgaverne med at udstede, overføre og annullere oprindelsesgarantier og opgaverne med tilsyn med oprindelsesgarantier, bliver pålagt den, der anmoder om udstedelse samt i forbindelse med overførsel og annullering af oprindelsesgarantier eller den, som et tilsyn er rettet mod.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at gebyrerne fastsættes på basis af faste og variable omkostninger, som hidrører fra opgaver i forbindelse med udstedelse, overførsel, annullering og tilsyn efter stk. 1. Det er hensigten, at gebyrerne fastlægges på grundlag af et forudgående budget. Ved årets udgang vil der ske en regulering af gebyrerne, for derved at kunne udligne en eventuel difference, baseret på enhver tid gældende timetakst.

Det bemærkes i øvrigt, at gældende § 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at andre udgifter og omkostninger end de i § 20, stk. 1, nævnte kan indregnes i de priser, som opkræves hos de tilsluttede forbrugere for levering af rumvarme og varmt brugsvand (varmepriserne). Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2009-2010, tillæg A, side 29, at bemyndigelsen bl.a. indebærer, at der kan fastsættes regler om, at grønne omkostninger kan indregnes i varmeprisen, og at det handler om omkostninger, som et forsyningsselskab foretager til at opnår en »grøn« profil. Det er hensigten, at der med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i § 20, stk. 2, fastsættes regler om, at varmeforsyningsvirksomheders betaling af gebyrer for oprindelsesgarantier kan indregnes i varmepriserne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over gældende ret og VE II-direktivet og afsnit 3.2.2 og 3.2.3, som giver et overblik over den foreslåede implementering af direktivet og overvejelserne deromkring.