Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.) § 3

Til nr. 1

Den gældende fodnote i lov om naturgasforsyning indeholder en udtømmende opremsning af de direktiver, som lov om naturgasforsyning gennemfører.

Lov om naturgasforsyning gennemfører bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF.

Det følger af den foreslåede ændring, at fodnoten i lov om naturgasforsyning ændres, således at det af fodnoten vil fremgå, at lov om naturgasforsyning indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af VE II-direktivet.

Da VE II-direktivet erstatter VE I-direktivet, foreslås det, at fodnoten ikke længere henviser til VE I-direktivet. Dette følger af VE II-direktivets artikel 37, hvoraf det fremgår af VE I-direktivet ophæves med virkning fra den 1. juli 2021.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som delvist gennemfører dele af VE II-direktivet, som skal være gennemført i dansk ret senest den 30. juni 2021.

Til nr. 2

Efter den gældende § 2, stk. 2, i lov om naturgasforsyning finder loven også anvendelse på biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.

Det foreslås at indsætte et andet punktum i § 2. Det følger af den foreslåede § 2, stk. 2, 2. pkt., at loven derudover finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven derudover finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med den foreslåede § 36, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, hvor der foreslås regler om oprindelsesgarantier. Det fremgår af bemærkninger til den foreslåede § 36, at med gas menes som udgangspunkt gas, herunder brint, som er omfattet af lovens anvendelsesområde i gældende § 2. Ved at foreslå en udvidelse af anvendelsesområdet i § 2 vil der derved skabes hjemmel til, at brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet, vil være omfattet af oprindelsesgarantisystemet for gas fra vedvarende energikilder.

Hensigten med den foreslåede ændring er at gennemføre VE II-direktivets artikel 19, stk. 1 og 7. Som det fremgår heraf, skal der tillige etableres et oprindelsesgarantisystem for brint fra vedvarende energikilder. På nuværende tidspunkt omfatter anvendelsesområdet i gældende § 2 ikke brint, som ikke injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet. For at sikre en tilstrækkelig implementering af VE II- direktivet foreslås derfor en udvidelse af naturgasforsyningslovens anvendelsesområde, således at loven også finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36. Dette kan eksempelvis være brint fra vedvarende energikilder, som transporteres på lastbiler.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 1 og 7, i dansk ret.

Til nr. 3

Lov om naturgasforsyning indeholder en række definitioner i § 6.

Begrebet biogas er ikke defineret i lov om naturgasforsyning. Begrebet biogas er i lov om naturgasforsyning hidtil blevet fortolket i overensstemmelse med den gældende definition af begrebet biogas i § 5, nr. 1, i VE-loven, hvorefter begrebet biogas defineres som gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold.

Med lovforslaget foreslås indsat to nye definitioner i naturgasforsyningslovens § 6.

Det følger af den foreslåede indsættelse af et nyt § 6, nr. 1, 1. pkt., at »biogas« i lov om naturgasforsyning vil blive defineret som gasformige brændsler produceret af biomasse.

Den foreslåede definition i 1. pkt., er identisk med VE II-direktivets definition af biogas, jf. artikel 2, nr. 28, og foreslås indsat med henblik på at sikre korrekt implementering af VE II-direktivet. Den foreslåede indsættelse skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 16, hvorved der foreslås indsat en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om overholdelse af bl.a. VE II-direktivets bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner ved anvendelse af biomassebrændsler, herunder biogas, til produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler.

Det følger af den foreslåede indsættelse af nr. 1, 2. pkt., at der ved »biogas« i §§ 35 g og 35 h i lov om naturgasforsyning dog skal forstås gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold.

VE II-direktivets definition af biogas er bredere end den gældende fortolkning og anvendelse af begrebet biogas i lov om naturgasforsyning, hvorefter biogas alene omfatter gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold. VE-II-direktivets definition omfatter også gas fremstillet ved termisk forgasning af biologisk materiale. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at lovens afgrænsning af de pågældende støtteordninger er i overensstemmelse med de statsstøttegodkendelser, der ligger til grund for ordningerne.

Lov om naturgasforsyning definerer ikke begrebet biomasse. Begrebet anvendes i beskrivelsen af lovens anvendelsesområde i § 1, stk. 2.

Det følger af den foreslåede indsættelse af definitionen af »biomasse« i nr. 2, at begrebet biomasse vil skulle forstås som den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse.

Den foreslåede definition af biomasse svarer til VE II-direktivets definition af biomasse. Dog er der efter konsultation mellem Energistyrelsen og Europa-Kommissionen foretaget enkelte præciseringer, da direktivets definition er sproglig og grammatisk upræcis og indebærer risiko for misfortolkning.

Det foreslås at indsætte denne definition i lov om naturgasforsyning, da definitionen af begrebet biogas, som med dette ændringsnummer ligeledes foreslås indsat i loven, jf. bemærkningerne til den foreslåede indsættelse af et nyt § 6, nr. 1, ovenfor, henviser til begrebet biomasse. Såvel begrebet biomasse som begrebet biogas har dermed betydning for afgrænsningen af støtteordningen i § 35 g i lov om naturgasforsyning. Opfyldelse af VE II-direktivets bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner er en forudsætning for opnåelse af støtte til anvendelse af biomassebrændsler til bl.a. produktion af brændsler. Dette vil indebære, at opnåelse af støtte i henhold til § 35 g i lov om naturgasforsyning forudsætter, at den leverede opgraderede eller rensede biogas, der anvendes til produktion af elektricitet, varme og køling, opfylder VE II-direktivets bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Derfor bør definitionen af biomasse i lov om naturgasforsyning svare til VE II-direktivets definition.

Med biologisk nedbrydelighed forstås, at det pågældende produkt eller materiale kan omsættes ved naturlige processer via mikroorganisme, f.eks. bakterier og svampe, og dermed indgå i et naturligt kredsløb.

Med biologisk oprindelse forstås, at der er tale om ikke fossilt organisk materiale, som stammer fra planter eller dyr. Hvis det organiske materiale er lagret i en geologisk formation, er der tale om fossil oprindelse. Eksempler på fossile ressourcer er kul, olie og naturgas.

Kommunalt affald skal forstås som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018. Det følger af direktivets artikel 3, nr. 2 b, at kommunalt affald defineres som a) blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir og pap, glas, metal, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og møbler, og som b) blandet affald og særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med affald fra husholdninger.

Kommunalt affald omfatter ikke affald fra produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge- og nedrivningsaffald.

Denne definition berører ikke fordelingen af ansvaret for affaldshåndtering mellem offentlige og private aktører.

Som følge af den foreslåede ændring vil de gældende § 6, nr. 1-7 herefter blive § 6, nr. 3-9.

Til nr. 4

Lov om naturgasforsyning indeholder en række definitioner i § 6.

Begrebet gas fra vedvarende energikilder er ikke defineret i lov om naturgasforsyning. Begrebet gas fra vedvarende energikilder er i lov om naturgasforsyning hidtil blevet fortolket i overensstemmelse med den gældende definition af begrebet energi fra vedvarende energikilder i § 2, stk. 2, i VE-loven, hvorefter begrebet energi fra vedvarende energikilder forstås bl.a. vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme.

Med lovforslaget foreslås indsat en ny definition om gas fra vedvarende energikilder som nyt nummer i gældende § 6.

Det følger af den foreslåede indsættelse af et nyt § 6, nr. 10, at »gas fra vedvarende energikilder« i lov om naturgasforsyning vil blive defineret som gas, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder, som defineret i VE-loven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gas fra vedvarende energikilder bliver defineret i lov om naturgasforsyning med en henvisning til definition af energi fra vedvarende energikilder i VE-loven.

Den foreslåede definition henviser til definitionen i VE-loven, jf. gældende § 2, stk. 2, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3. Den foreslåede definition skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der foreslås en ændring af definitionen vedvarende energikilder, således at det skal forstås som vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 2, nr. 1, i dansk ret.

Den foreslåede definition af gas fra vedvarende energi vil ikke bevirke materielle ændringer i loven, men vil alene være en præcisering af, hvad der i loven forstås ved vedvarende energikilder.

Som følge af lovforslagets § 3, nr. 3 og den foreslåede ændring vil de gældende § 6, nr. 8-28, herefter blive § 6, nr. 11-31.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 35 d, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om, at krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer eller opgraderer biogas, skal overholdes som betingelse for at modtage pristillæg efter § 35 g.

Det foreslås, at der i § 35 d, stk. 4, efter »producerer« indsættes »renser«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at § 35 d, stk. 4, også omfatter situationer, hvor biogas renses.

Biogas leveret til naturgasnettet opgraderes, mens biogas leveret til bygasnettet omtales som renset. Det bør derfor helt tydeligt fremgå af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 4, at det er hensigten, at også renset biogas leveret til bygasnet er omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 6

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om oprindelsesgarantier i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 6 c om oprindelsesgaranti for gas fra vedvarende energikilder. Det følger af den foreslåede overskrift, at kapitlet omhandler: »Oprindelsesgaranti for gas fra vedvarende energikilder«.

Det følger af den foreslåede § 36, stk. 1 , 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning udsteder oprindelsesgarantier med henblik på at garantere oprindelsen af gas fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning udsteder oprindelsesgarantier med henblik på at garantere oprindelsen af gas fra vedvarende energikilder.

Med gas menes som udgangspunkt gas, herunder brint, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. den gældende § 2, stk. 2. Der udstedes derved som udgangspunkt alene oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende energikilder, hvis gassen, herunder brint, er omfattet af dette anvendelsesområde. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, hvor det foreslås, at loven også finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36.

Ved forståelsen af oprindelsesgaranti henvises til den foreslåede § 36, stk. 2, nedenfor.

I forhold til afgrænsningen af, hvem der kan få udstedt oprindelsesgarantier, forudsættes det, at pågældende anmoder klima-, energi- og forsyningsministeren herom og opfylder betingelserne, som er nærmere fastsat ved udmøntningen af bemyndigelsen ved den foreslåede § 36, stk. 3, nr. 1, jf. nærmere nedenfor.

Med udstedelse menes at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om en oprindelsesgaranti til den, som anmoder herom, og herefter udstedes oprindelsesgarantien til anmoder. Anmoderen vil i almindelighed være en producent af energi fra vedvarende energikilder.

Udstedelse af en oprindelsesgaranti vil være en afgørelse baseret på automatisk behandling. Der vil være tale om en afgørelse, som ikke er baseret på skøn, men om betingelserne for udstedelse af oprindelsesgarantier er til stede, som er nærmere fastsat ved udmøntningen af bemyndigelsen ved den foreslåede § 36, stk. 3, nr. 1, jf. nærmere nedenfor.

Det bemærkes i øvrigt, at oprindelsesgarantisystemet til enhver tid vil skulle overholde de gældende regler om databeskyttelse.

Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser om udstedelse af oprindelsesgarantier vil overholde de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder om krav til begrundelse, om klagevejledning ved afslag, og om partshøring, hvis betingelserne i gældende §§ 19 og 20 i forvaltningsloven er opfyldt.

Det bemærkes i øvrigt, at udstedelse af oprindelsesgarantier er en afgørelse, som kan påklages til Energiklagenævnet og følger de almindelige regler om klage efter den gældende § 51 i lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 1, 2 og 6, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 36, stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren overfører, annullerer og fører tilsyn med oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren overfører, annullerer og fører tilsyn med oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende energikilder.

Med overførsel menes, at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning om overførsel af en oprindelsesgaranti. Der er tale om en processuel beslutning som led i sagens behandling, som ikke er at betragte som en afgørelse. Overførslen vil i almindelighed ske mellem udsteder og producenter af energi fra vedvarende energikilder.

Med annullering menes, at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning om annullering af en oprindelsesgaranti, når oprindelsesgarantien er anvendt. Der er tale om en processuel beslutning som led i sagens behandling, som ikke er at betragte som en afgørelse.

Med anvendt menes, at oprindelsesgarantien dokumenterer forbruget af en specifik mængde gas fra vedvarende energikilder over for en slutkunde, og oprindelsesgarantien annulleres hermed.

Overførsel og annullering af en oprindelsesgaranti er en beslutning, og dermed ikke en afgørelse som kan påklages til Energiklagenævnet. Dette følger af, at det kun er afgørelser, som kan påklages efter den gældende § 51.

Med hensyn til tilsyn skal det forstås bredt. Det vil sige, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal sikre, at rammerne for oprindelsesgarantisystemet generelt er indrettet på en måde, så risikoen for svindel er minimeret, og det skal sikres, at oprindelsesgarantisystemet er transparent. Ministeren skal derudover føre tilsyn med de udstedte oprindelsesgarantier. Tilsynet vil være rettet mod den, der anmoder om udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier. Tilsynet vil tage udgangspunkt i de oplysninger, som fremgår af oprindelsesgarantisystemet, eller som ministeren har hjemmel til at indhente efter gældende § 45.

Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren konstaterer ulovlige forhold i forbindelse med tilsynet med oprindelsesgarantier, som er uden for ministerens ressortområdet, er ministeren forpligtet til at orientere den relevante myndighed, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede et påbud over for forhold, der strider mod regler eller afgørelser i henhold til loven, jf. gældende § 47 b. Ministeren kan pålægge udstederen at berigtige oplysninger i en oprindelsesgaranti, hvis det påvises, at oplysninger, som skal gives efter regler fastsat efter den foreslåede § 36, stk. 3, nr. 2, er urigtige eller vildledende, jf. gældende § 45. Den der undlader at efterkomme et påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, straffes med bøde ifølge gældende § 49, stk. 1, nr. 6.

Det bemærkes i øvrigt, at den, der anmoder om overførsel eller annullering af en oprindelsesgaranti eller som der føres tilsyn i relation til, kan lade sig repræsentere af en fuldmagtstager efter de almindelige aftaleretlige principper. Fuldmagtsgiver kan eksempelvis være en producent af energi fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bestemmelse vil være delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 5 og 6.

Det følger af den foreslåede § 36, stk. 2, at ved oprindelsesgaranti forstås et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oprindelsesgaranti bliver defineret i lov om naturgasforsyning, hvorefter ved oprindelsesgaranti forstås et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis gennemførelse af VE II-direktivets artikel 2, nr. 12, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 36, stk. 3, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse, overførsel, annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en generel bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse, overførsel, annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende energikilder.

Den foreslåede bemyndigelse kan bredt rumme, hvad der forstås ved udstedelse, overførsel, annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende energikilder.

Det forventes, at der ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om gas fra vedvarende energikilder, der injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet, samt brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelsen i hele den foreslåede stk. 3 med henblik på at opfylde VE II-direktivet artikel 19.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at udstedelse, overførsel og annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier sker på et objektivt ikkediskriminerende grundlag.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der skal ske anerkendelse af oprindelsesgarantier, der er udstedt af andre medlemsstater. Oprindelsesgarantier, som er udstedt i overensstemmelse med regler herom i en anden EU-medlemsstat, vil således kunne anvendes i Danmark. Dog vil ministeren meddele et afslag, hvis der er begrundet tvivl om oprindelsesgarantiens nøjagtighed, pålidelighed eller korrekthed. Såfremt en udenlandsk oprindelsesgaranti ikke anerkendes, skal Kommissionen underrettes om afslaget og begrundelse herfor.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at ministeren ikke anerkender oprindelsesgarantier, der er udstedt af et tredjeland. Dette gælder dog ikke, hvis Unionen har indgået en aftale med det pågældende tredjeland om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier udstedt i Unionen og kompatible oprindelsesgarantiordninger, der er etableret i dette tredjeland. Dette gælder kun, hvor energi importeres og eksporteres direkte.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der kun udstedes én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed for gas fra vedvarende energikilder. Energienheden for en oprindelsesgaranti er en standardstørrelse på 1 MWh. Det forudsættes videre, at ministeren udsteder ét elektronisk dokument, som udgør oprindelsesgarantien.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at enhver brug af en oprindelsesgaranti skal finde sted senest 12 måneder efter den kalendermåned, hvori produktionen af den omhandlende gas fra vedvarende energikilder har fundet sted.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at oprindelsesgarantien annulleres, når den er anvendt, eller hvis den ikke er blevet anvendt, annulleres automatisk senest 18 måneder efter produktionen af energienheden. Oprindelsesgarantien betragtes som anvendt, når energileverandøren dokumenterer over for slutkunden, at forbruget af gas kommer fra en vedvarende energikilde. Det skal forstås således, at oprindelsesgarantien anvendes i forbindelse med, at gasproducenten, sælger gas til slutkunden, og i den forbindelse kan gasleverandøren over for slutkunden dokumentere, at gassen er produceret fra vedvarende energikilder.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tilsyn med oprindelsesgarantier. Det forventes således, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der skal iværksattes stikprøvekontrolundersøgelser. Det forventes videre, at ministeren fastsætter regler om, at ministeren i kraft af sit tilsyn skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Der er tale om en utvetydig pligt for ministeren, som skal sikre en effektiv håndhævelse af reglerne om oprindelsesgarantier, dog er der valgt en bagatelgrænse således, at ministeren ikke vil være forpligtet til at håndhæve forhold, som har underordnet betydning.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at ministeren ved tilsynet skal sikre, at oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN – EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard, som fastlægger tekniske krav og bidrager til lettelse af standardiseringsprocessen for oprindelsesgarantier i medfør af VE II-direktivet.

Det er hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren etablerer et enkelt og gennemsigtigt digitalt oprindelsesgarantisystem.

Det bemærkes i øvrigt, at i medfør af gældende § 44 b, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller fastsat i henhold til loven skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system. Det er hensigten, at der i medfør af den gældende § 44 b fastsættes regler om, at der efter anmodning om udstedelse af en oprindelsesgaranti for gas, samt udstedelse, overførsel og annullering anvendes et digitalt system.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelsesbestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 2, 3, 5, 6 og 9-11, i dansk ret.

Den foreslåede § 36, stk. 3, 2. pkt ., indeholder en liste over de forhold, som klima-, energi- og forsyningsministeren skal fastsætte regler om. Ministeren kan derudover, inden for anvendelsesområdet af den foreslåede § 36, stk. 1, fastsætte regler om andre forhold i medfør af den foreslåede § 36, stk. 3, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 36, stk. 3, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke betingelser der kan stilles til oprindelsesgarantisystemet generelt. Der vil ikke være tale om betingelser, som er konkret rettet mod konkrete afgørelser om oprindelsesgarantier.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal sikre, at oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN – EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard, som fastlægger tekniske krav og bidrager til lettelse af standardiseringsprocessen for oprindelsesgarantier i medfør af VE II-direktivet.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der ved oprettelse som kontohaver i det digitale system kan stilles krav om sikkerhedsstillelse.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at overførsel kun kan ske til kontohavere, som er oprettet i oprindelsesgarantisystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelsesbestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 6, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 36, stk. 3, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger oprindelsesgarantier skal indeholde.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger oprindelsesgarantier skal indeholde.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at selve oprindelsesgarantien vil indeholde oplysninger om den energikilde, gassen fra den vedvarende energikilde er produceret, begyndelses- og afslutningsdatoerne for produktionen, henvisning til VE II-direktivet, navn, beliggenhed, type og kapacitet for det anlæg, hvor gassen fra den vedvarende energikilde er produceret, om anlægget har fået investeringsstøtte, og om energienheden på anden måde har nydt godt af en national støtteordning, samt støtteordningens art, datoen for, hvornår anlægget blev sat i drift, udsteder, udstedelsesdato og udstedelsesland og entydigt identifikationsnummer. Det forventes, at disse oplysninger skal være i overensstemmelse med oplysninger, som indberettes til Stamdataregistret.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelsesbestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 7, i dansk ret.

Det følger af den foreslåede § 36, stk. 3, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af nødvendige omkostninger efter stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af nødvendige omkostninger i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier og tilsyn med oprindelsesgarantier.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at ministeren kan opkræve gebyr ved udstedelse, overførsel og annullering af en oprindelsesgaranti over for den, der anmoder herom samt i forbindelse med tilsynet med oprindelsesgarantier. Gebyret skal dække ministerens nødvendige omkostninger i forbindelse med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier samt ministerens nødvendige omkostninger i forbindelse med tilsyn med oprindelsesgarantier.

Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, der kan henføres til ministerens arbejde med udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier og tilsyn i forbindelse med oprindelsesgarantisystemerne, og som er nødvendige herfor. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herved inddrage samtlige administrative omkostninger forbundet med at udstede, overføre eller annullere den pågældende oprindelsesgaranti.

Formålet er at sikre, at nødvendige omkostninger, som kan henføres til opgaverne med at udstede, overføre og annullere oprindelsesgarantier og opgaverne med tilsyn med oprindelsesgarantier, bliver pålagt den, der anmoder om udstedelse samt i forbindelse med overførsel og annullering af oprindelsesgarantier eller den, som et tilsyn er rettet mod.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at gebyrerne forudsættes fastsat på basis af faste og variable omkostninger, som hidrører fra opgaver i forbindelse med udstedelse, overførsel, annullering og tilsyn efter stk. 1. Det er hensigten, at gebyrerne fastlægges på grundlag af et forudgående budget. Ved årets udgang vil der ske en regulering af gebyrerne, for derved at kunne udligne en eventuel difference, baseret på enhver tid gældende timetakst.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over gældende ret og VE II-direktivet og afsnit 3.2.2 og 3.2.3, som giver et overblik over den foreslåede implementering af direktivet og overvejelserne deromkring.