LOV nr 673 af 11/06/2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder til at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler m.v.) § 3
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Energi fra vedvarende energi-kilder forstås som defineret i § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi.«
Krydsreferencer
2 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder til at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler m.v.) § 3
Til nr. 1
I § 2, stk. 3, i lov om energibesparelser i bygninger forstås ”energi fra vedvarende energikilder” som energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, nyaffattes således, at energi fra vedvarende energikilder forstås som defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.
Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af begrebet i VE-loven være umiddelbart gældende i energibesparelsesloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.
Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som fastsætter, at loven har til formål at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder, jf. lovens § 1.
Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEIII-direktivets artikel 2, nr. 1, og vil sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.