§ 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven) indeholder en opregning af de direktiver, som VE-loven helt eller delvist gennemfører.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til VE-lovens titel, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023 .

Den foreslåede nyaffattelse af fodnoten vil indebære, at det fremgå af VE-loven, at der med lovforslaget implementeres nye definitioner i henhold til VEIII-direktivet, samt at der med lovforslaget gives bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at implementere dele af ændringer til VE-direktivet, som følger af VEIII-direktivet.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 2, i VE-loven, at der ved vedvarende energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Osmotisk energi er ikke omfattet af den gældende definition af vedvarende energikilder.

Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, der efter ”Ved vedvarende” indsættes ”energi og vedvarende”, og at der efter ”geotermisk energi” indsættes ”osmotisk energi”.

Med ændringerne vil VEIII-direktivets artikel 2, stk. 2, nr. 1, blive gennemført. Det følger heraf, at ”energi fra vedvarende energikilder” eller ”vedvarende energi” defineres som ”energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas. ”

De foreslåede ændringer vil således medføre, at det bliver præciseret, at der ved vedvarende energi forstås energi fra vedvarende kilder, jf. VE-lovens § 2, stk. 2.

De foreslåede ændringer vil desuden medføre, at osmotisk energi bliver omfattet af VE-lovens definition af vedvarende energi og af vedvarende energikilder.

Til nr. 3

Det fremgår af § 3, stk. 2, i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af VE-loven.

VE-lovens overordnede formål er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Loven skal særlig medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og internationale målsætninger om at forøge andelen af energi, som produceres ved bæredygtig anvendelse af vedvarende energikilder, jf. VE-lovens § 1, stk. 2.

VEII-direktivet fastsætter en fælles ramme for medlemsstaterne for at fremme vedvarende energi og indeholder bl.a. regler, som har til formål at sikre hurtige og strømlinede tilladelsesprocesser for anlæg til produktion af vedvarende energi. Regler om tilladelsesprocessen for opførelse og drift af vedvarende energianlæg, som følger af VEII-direktivets artikel 16, er i dag implementeret med hjemmel i elforsyningslovens § 11 a.

§ 11 a i elforsyningsloven indeholder regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan oprette et kontaktpunkt og fastsætte nærmere regler om krav til tilladelsesprocessen efter elforsyningsloven, herunder krav om en samlet tidsfrist for alle administrative tilladelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan også efter forhandling med relevante ministre fastsætte nærmere regler om tidsfrister for tilladelsesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed og undtagelser herfra, jf. § 11 a, stk. 3.

Det fremgår af lovbemærkningerne til elforsyningslovens § 11 a, at der i de kompetente myndigheders relevante bekendtgørelser blev indsat en henvisning til kontaktpunktbekendtgørelsen, som beskriver nærmere vilkår gældende for denne samlede tidsfrist, herunder at der vil blive koordineret gennem kontaktpunktet om påbegyndelse af den samlede tidsfrist, og at selve tidsfristen ikke vil starte på forskellige tidspunkter hos de ansvarlige myndigheder, men først når alle ansøgninger er modtaget i fyldestgørende stand.

Med implementeringen af VEII-direktivet blev der ikke foretaget ændringer i eksisterende kompetencer til at behandle de tilladelser, der er omfattet af VEII-direktivets artikel 16, eller indholdet af de kompetencer. Kompetencen til at udstede tilladelser ligger fortsat hos de myndigheder, der hidtil har haft denne kompetence.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i dag i medfør af VE-lovens § 3, stk. 2, hjemmel til at fastsætte regler, som implementerer EU-retsakter, men disse er begrænset til regler, der falder inden for VE-lovens anvendelsesområde. En tilsvarende hjemmel fremgår ligeledes af en række af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets øvrige love. Klima-, energi- og forsyningsministeren har imidlertid i dag ikke hjemmel til at fravige regler på andre ministres ressortområder, der gennemfører EU-retsakter på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, med henblik på at gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende energi.

EUs miljø- og naturdirektiver, herunder VVM-direktivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, er implementeret i forskellige regelsæt. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivets regler om område- og artsbeskyttelse er dels gennemført ved regler på Miljøministeriets område, dels ved diverse regler på forskellige sektorområder.

En række anlæg til produktion af vedvarende energi samt anlæg til transport af elektricitet er omfattet af miljøvurderingslovens krav om vurdering af, om projektet kan forventes at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet. Hvis et projekt vurderes at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, vil projektet være omfattet af krav om, at der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, inden der kan meddeles tilladelse til projektet efter miljøvurderingslovens § 25.

Områdebeskyttelsen består i hovedtræk af en beskyttelse af naturtyper og levesteder for bestemte arter i udpegede områder (Natura 2000-områder). Beskyttelsen består dels i en beskyttelse mod forringelse af naturtyper og levesteder, dels i et krav om vurdering af planer og projekter, der kan påvirke et Natura 2000-områdes integritet væsentligt (habitatvurdering). Artsbeskyttelsen gælder for bestemte dyre- og plantearter og alle vilde fugle overalt i EU og består både af en individ- og en levestedsbeskyttelse, der er formuleret som forbudsbestemmelser, som man i et vist omfang kan undgå at overtræde, hvis man iværksætter afhjælpende foranstaltninger.

På energiområdet er dele af område- og artsbeskyttelsen implementeret i elforsyningsloven, VE-loven og bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. Denne bekendtgørelse vedrører habitatvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse dyrearter.

I det omfang områdebeskyttelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, ikke er implementeret i Miljøministeriets regler eller er sektorimplementeret, har direktivet direkte virkning. Artsbeskyttelsesreglerne er kun delvist sektorimplementeret, og i det omfang det ikke er tilfældet, gælder de generelle regler i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 om gældende ret i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 3, stk. 3)

Det foreslås i § 3, stk. 3, at Klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med vedkommende minister fastsætter regler på vedkommende ministers ressortområde med henblik på at gennemføre eller fastsætte supplerende bestemmelser til EU-regler om fremme af vedvarende energi.

Med den foreslåede § 3, stk. 3, vil klima-, energi- og forsyningsministeren blive givet bemyndigelse til at fastsætte regler på andre ministres ressortområder og dermed til at fastsætte regler, der går på tværs af ressortområder, når reglerne har til formål at fremme vedvarende energi, herunder at fremme udbygningen med vedvarende energi og opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende energi og de nationale målsætninger om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre frem mod klimaneutralitet senest i 2050.

Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af regler på andre ministres områder eller med betydning for andre ministres område vil skulle ske efter forhandling med den relevante minister. Med forhandling menes, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal indgå i dialog med den relevante minister, hvor gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi kræver, at der skal fastsætte regler på den respektive ministers område, eller når sådanne regler har betydning for en anden ministers ressortområde.

Regler, som kan få betydning for miljø- og naturbeskyttelsen, vil skulle fastsættes efter dialog med Miljøministeriet. Regler, som kan få betydning for den fysiske planlægning på land, vil skulle fastsættes efter dialog med Ministeriet for Byer og Landdistrikter. Regler, som kan få betydning for andre ressortområders mulighed for at få integreret relevante nationale hensyn tidligt i planlægningsprocessen, skal fastsættes efter orientering af relevante ministre. Dette vil blandt andet inkludere Forsvarsministeren.

Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af sådanne regler efter § 3, stk. 3, ændrer ikke på ressortfordelingen mellem hhv. klima-, energi- og forsyningsministeren, miljøministeren, ministeren for byer og landdistrikter og andre relevante ministre. Miljøministeren vil således fortsat være ressortansvarlig for regler om miljø- og naturbeskyttelse og ministeren for byer og landdistrikter vil fortsat være ansvarlig for regler om fysisk planlægning på land.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 3, vil give Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets mulighed for, at sikre en hurtig implementering af nye retsakter omhandlende fremme og fremskyndelse af vedvarende energi fra EU, som går på tværs af både sektorlove og ressortområder, herunder nødforordningen og VEIII-direktivet, som er vedtaget med øjeblikkelig virkning og med korte implementeringsfrister.

(Til § 3, stk. 4, nr.1)

Det foreslås i § 3, stk. 4, nr. 1, at regler fastsat i medfør af stk. 3 kan vedrøre tilladelsesprocessen for vedvarende energianlæg og netinfrastruktur, herunder regler om tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af afgørelser samt regler om at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som godkendt.

Med den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 1, vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kunne fastsætte regler, der gennemfører EU-regler, som ligger uden for klima-, energi- og forsyningsministerens ressort, herunder de tilladelsesbestemmelser, som følger af VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 5 og artikel 16-16f.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fastsætte regler om tilrettelæggelse og hovedprincipper for tilladelsesprocessen for VE-anlæg i overensstemmelse ved VEIII-direktivet, som ikke tidligere har været omfattet af reglerne, f.eks. tilladelsesprocessen for installation af varmepumper, som ikke er reguleret i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lovgivning. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil også efter forhandling med miljøministeren kunne fastsætte regler om bindende afgrænsningsudtalelser i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af konkrete projekter til vedvarende energi, jf. VEIII-direktivets artikel 16b, stk. 2, og regler om undtagelse af bestemte typer anlæg fra krav om miljøkonsekvensvurdering, jf. bl.a. VEIII-direktivets artikel 16c og 16d.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes endvidere at fastsætte regler om de særlige tilladelsesproducerer, tidsfrister samt regler, der supplerer, undtager og fraviger fra bestemte miljø- og naturbeskyttelsesregler, der skal gælde i områder til fremskyndelse af vedvarende energi og områder til net- og lagringsinfrastruktur, jf. VEIII-direktivets artikel 15e og 16a, herunder om der skal gælde videst mulige undtagelser for sol- og vindprojekter i fremskyndelsesområder i overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 16a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fastsætte regler i overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 5, om, en forenkling af miljøvurderingsprocessen, når der er tale om forstærkning af eksisterende netinfrastruktur uden for et fremskyndelsesområde til netinfrastruktur. Er et sådan projekt omfattet af en afgørelse af om hvorvidt et projekt skal underkastets en miljøkonsekvensvurdering eller af en miljøkonsekvensvurdering efter VVM-direktivets artikel 4, begrænses en sådan afgørelse eller miljøkonsekvensvurdering til den potentielle virkning af ændringen eller udvidelsen i forhold til den oprindelige netinfrastruktur.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fastsætte supplerende bestemmelser omkring anvendelse af nødforordningens artikel 3a.

Fastsættelse af supplerende bestemmelser til forordningens artikel 3a, stk. 1 og 2, vil indebære, at der indføres et midlertidigt bidrag til myndighedens vurdering i forbindelse med anvendelse af naturbeskyttelses- og vandrammedirektivernes fravigelsesbestemmelser. Herefter vil betingelsen om, at der ikke findes tilfredsstillende alternativer være opfyldt, hvis der ikke er en løsning, der kan opfylde samme formål (eks. samme kapacitet), inden for samme eller en lignende tidshorisont og uden væsentligt højere omkostninger. Der vil dog fortsat være tale om en konkret vurdering af, om betingelsen om ingen tilfredsstillende alternativer er opfyldt. Artikel 3a, stk. 1, angår anlæg eller installationer til produktion af vedvarende energi og projektets tilslutning til nettet, mens stk. 2 angår netinfrastrukturprojekter.

Fastsættelse af supplerende bestemmelser til forordningens artikel 3a, stk. 3, vil indebære, at kompensationsforanstaltninger for et VE-projekt, herunder nødvendig netinfrastruktur, kan gennemføres sideløbende med gennemførelse af projektet, medmindre der er klare beviser for uoprettelig påvirkning af økologiske processer.

(Til § 3, stk. 4, nr. 2)

Nødforordningen gælder direkte i dansk ret. Der henvises til punkt 2.1.1.2 om gældende ret og nødforordningen. Det foreslås i § 3, stk. 4, nr. 2 , at regler fastsat i medfør at stk. 3 kan vedrøre særlige områder til vedvarende energianlæg og tilhørende netinfrastruktur.

Med bemyndigelsen i § 3, stk. 4, nr. 2, vil klima-, energi- og forsyningsministeriet kunne fastsætte supplerende nationale regler om nødforordningen, ligesom bemyndigelsen også vil kunne anvendes, hvis der i fremtiden vedtages lignende forordninger, som har til formål at fremskynde anvendelse og udbygningen med vedvarende energi, som kræver supplerende nationale regler for at kunne anvendes.

I forhold til nødforordningen vil de supplerende bestemmelser fastsætte nærmere regler for anvendelsen af særligt artikel 6 vedrørende fremskyndelse af tilladelsesprocessen for projekter om vedvarende energi og for tilhørende netinfrastruktur, som er nødvendig for at integrere vedvarende energi i systemet.

Efter forordningens artikel 6 kan medlemsstaterne beslutte, at projekter om vedvarende energi og nødvendige net- og lagringsprojekter, placeret i særlige områder, skal undtages VVM og artsbeskyttelsesvurderingerne efter henholdsvis VVM- og habitatdirektiverne. Det er her et krav, at der, på baggrund af eksisterende data, kan fastsættes passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger for at sikre bl.a. artsbeskyttelsen, samt at undtagelsen vil fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. Kan disse to betingelser ikke opfyldes, vil der skulle foretages VVM og artsbeskyttelsesvurderinger for projektet. Der skal fastsættes supplerende bestemmelser i bekendtgørelse om anvendelsen i praksis.

De supplerende bestemmelser vil bl.a. kunne omhandle, hvornår der er tale om et særligt område til VE, hvornår forudsætningerne for at anvende de frivillige bestemmelser er til stede samt den nærmere proces for sagsbehandling. Et særligt område vil i bekendtgørelse således eksempelvis kunne blive defineret som et område, udlagt til vedvarende energi eller netinfrastruktur i den fysiske planlægning for området, og hvor planlægningen har været genstand for en strategisk miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 8. Der vil også kunne fastsættes bestemmelser om, at de særlige områder som udgangspunkt ikke vil kunne overlappe med et Natura 2000-område. Overlap mellem de to områdetyper vil dog forudsætte, at det på planniveau er vurderet, at udlæg af området til VE ikke medfører skadelig virkning på Natura 2000-området.

De supplerende bestemmelser vil også kunne omhandle tilladelsesprocessen i et særlige områder. Sådanne regler vil kunne indeholde en mulighed for, at en opstiller af et anlæg til vedvarende energi eller netinfrastruktur vil inden for et særligt område vil kunne anmode den kompetente myndighed om at vurdere, hvorvidt et givent projekt kan undtages for VVM og artsbeskyttelsesvurderinger. Den kompetente myndighed vil herefter skulle vurdere, om betingelserne for undtagelse er opfyldt, herunder om der kan fastsættes passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Det vil også være muligt for kompetente myndighed at foreslå, at der undtages fra de ovennævnte vurderinger. Det vil dog ikke være et krav for opstiller, at denne proces følges. Det vil ikke være muligt for opstiller at betale en økonomisk kompensation i tilfælde af, at der ikke kan fastsættes passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger.

(Til § 3, stk. 4, nr. 3)

Det foreslås i § 3, stk. 4, nr. 3 , at regler fastsat i medfør at stk. 3 kan vedrøre områder til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om udpegning heraf, om afbødende foranstaltninger og om screeningsprocessen af projekter i sådanne områder.

Den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 3, vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. vil kunne fastsætte regler om områder til fremskyndelse af en eller flere typer vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur på land, til gennemførelse af VEIII-direktivets artikel 15c, artikel 15e, og dele af artikel 16a.

Ved identificering og udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur vil der skulle tages hensyn til en række andre nationale interesser, herunder forsvarsinteresser.

Regler om områder til fremskyndelse af vedvarende energi vil blive fastsat i overensstemmelse med betingelserne i VEIII-direktivets artikel 15c. Det er muligt at udelukke biomassefyringsanlæg og vandkraftværker i denne forbindelse. Udpegningen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi vil således skulle ske på baggrund af en følsomhedskortlægning og data, som viser, at VE-anlæggene ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet, på Natura 2000-områder eller på områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet. Vigtige trækruter for fugle og havpattedyr vil som udgangspunkt være udelukket i udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Der forventes således også at blive fastsat regler om, at der i forbindelse med udpegningen skal fastsættes regler for at undgå eller i væsentlig grad reducere skadelige miljøvirkninger, herunder regler om brug af forholdsmæssige afbødende foranstaltninger for at sikre forpligtelser til at sikre område- og artsbeskyttelse i henhold til EU's naturdirektiver samt forpligtelser til at undgå forringelse og opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale i henhold til EU's vandrammedirektiv. Det bemærkes, at der i både VEIII-direktivet og nødforordningen anvendes udtrykket ”afbødende foranstaltninger”. Der er ikke anvendt et lignende udtryk i naturdirektiverne. Sådanne reglerne vil i medfør af artikel 15c skulle være rettet imod de særlige forhold, der gør sig gældende for hvert område, der udpeges som område til fremskyndelse af vedvarende energi, efter den eller de typer teknologi eller teknologier for vedvarende energi, der skal installeres i hvert område, og efter de identificerede indvirkninger på miljøet.

Regler om fremskyndelsesområder til vedvarende energi, vil bl.a. blive fastsat i overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 4, hvorefter der gennemføres et krav om, at de kompetente myndigheder skal screene ansøgninger om anlæg til vedvarende energi i fremskyndelsesområder. En sådan screening har til formål at fastslå, om der er stor sandsynlighed for, at projekterne for vedvarende energi i betragtning af de berørte geografiske områders miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med den miljøvurdering af planen, som udpeger området til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. direktivets artikel 15c, stk. 1. Screeningprocessen vedrørende ansøgninger om nye anlæg til vedvarende energi skal være afsluttet senest 45 dage efter datoen for indgivelse af tilstrækkelige oplysninger, der er nødvendige til dette formål. I tilfælde af ansøgninger om anlæg med en elektrisk kapacitet på mindre end 150 kW og for nye ansøgninger om repowering af kraftværker til vedvarende energi skal screeningprocessenen afsluttes inden for 30 dage.

Efter screeningprocessen godkendes de omhandlede ansøgninger ud fra et miljømæssigt perspektiv, uden at der kræves en udtrykkelig afgørelse fra den kompetente myndighed, og projektet vil herefter kunne gennemføres uden krav om VVM og habitatvurdering, jf. regler, som fastsættes i medfør af § 3, stk. 4, nr. 1, og § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 3. Hvis det i screeningen vurderes at være klar dokumentation for, at der er stor sandsynlighed for, at projektet til få betydelige uforudsete skadelige virkninger, som ikke kan afbødes med de foranstaltninger, der er angivet i planen for udpegning af området, eller som udvikleren af projektet har foreslået, skal der gennemføres VVM og habitatvurdering. Der kan dog i begrundede omstændigheder i overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 5, fastsættes særlige regler for sol- og vindprojekter, hvorefter operatøren kan vedtage forholdsmæssige afbødende foranstaltninger eller, hvis sådanne afbødende foranstaltninger ikke er tilgængelige, kompensationsforanstaltninger, for at imødegå skadelige virkninger. Kompensationsforanstaltninger vil kunne tage form af økonomisk kompensation, hvis der ikke findes andre forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger.

Regler om fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur til udvikling af net- lagringsprojekter, der er nødvendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, vil blive fastsat i overensstemmelse med betingelserne i VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1-4. Det bemærkes, at fremskyndelsesområder til netinfrastruktur både vil kunne rumme jordkabler, luftledninger og stationer. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur kan ske, hvor en sådan udvikling ikke forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Udpegning kan også ske i områder, hvor en sådan indvirkning kan afbødes behørigt eller, hvis det afbødning ikke er muligt, kompenseres. Udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur har til formål at støtte og supplere områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Der skal sikres synergier med udpegningen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur vil kunne ske geografisk uafhængigt af områder til fremskyndelse af vedvarende energi.

For netprojekters vedkommende vil Natura 2000-områder og områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet, skulle undgås, medmindre der på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for netprojekter, ikke findes forholdsmæssige alternativer til etablering af sådanne projekter under hensyntagen til målsætningerne for området. For lagringsprojekter vil Natura 2000-områder og områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet, derimod være udelukket.

I forbindelse med en vurdering af forholdsmæssige alternativer til etablering af netinfrastrukturprojekter i Natura 2000-områder og områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet, bør der ved vurderingen af proportionaliteten dels tages hensyn til behovet for at sikre den økonomiske levedygtighed, dels gennemførligheden og den effektive og fremskyndende gennemførelse af projektet, med henblik på at sikre, at den yderligere kapacitet af vedvarende energi, der anvendes, straks vil kunne integreres i elsystemet. Endvidere bør der tages hensyn til, om der allerede findes infrastrukturprojekter af forskellige typer i det specifikke Natura 2000-område eller beskyttede område, som vil gøre det muligt at samle forskellige infrastrukturprojekter på et område, der medfører lavere miljøpåvirkninger.

Der forventes fastsat regler om, at der skal gennemføres strategisk miljøvurdering af planer for fremskyndelsesområder, og i de tilfælde, hvor et Natura 2000-område kan væsentligt påvirkes af planerne, habitatvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, litra d. Der forventes ligeledes at blive fastsat regler om, at der i planer for fremskyndelsesområder til net- og infrastruktur skal fastsættes passende og forholdsmæssige regler, herunder om forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, for at undgå, eller i væsentlig grad reducere, skadelige miljøvirkninger, der kan opstå, eller, hvis det ikke er muligt, i væsentlig grad reducere dem, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, litra e. I forbindelse med udarbejdelsen af planer for fremskyndelsesområder skal Energinet og relevante netvirksomheder høres.

Endvidere vil der kunne blive fastsat regler om en screeningsproces for net- og lagringsinfrastrukturprojekter inden for fremskyndelsesområderne, i overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 3. Reglerne forventes bl.a. at fastslå, at den kompetente miljømyndighed efter ansøgning fra projektejer skal foretage en screening af projektet til fremskyndelsesområdet. Screeningsprocessen skal afsluttes inden for 30 dage og baseres på eksisterende data fra den strategiske miljøvurdering, der er gennemført for fremskyndelsesområdet. Ansøger vil kunne anmodes om yderligere tilgængelige oplysninger. Formålet med screeningen er at fastslå, om der er stor sandsynlighed for, at det konkrete projekt, i betragtning af fremskyndelsesområdets miljøfølsomhed, vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, som ikke er påpeget i forbindelse med den strategiske miljøvurdering, og, hvor relevant, en habitatvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Viser screeningen en stor sandsynlighed for en sådan uforudset virkning, skal det på grundlag af eksisterende data sikres, at projektet imødegår dette ved at anvende passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt at anvende sådanne afbødende foranstaltninger, skal den kompetente myndighed sikre, at projektet træffer passende kompensationsforanstaltninger for at imødegå disse virkninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4.

Det forventes, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at hvis der med hensyn til passende kompensationsforanstaltninger ikke findes andre forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger, vil sådanne kompensationsforanstaltninger kunne tage form af økonomisk kompensation, der har til formål at sikre eller forbedre den påvirkede naturs bevaringsstatus, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4 og artikel 16a, stk. 5. Herunder vil der med bemyndigelsen kunne fastsættes regler for en sådan økonomisk kompensation, forudsat af en sådanne økonomisk kompensation ikke vil have karakter af en skat eller afgift.

I overensstemmelse med artikel 15e, stk. 2, vil der endvidere kunne fastsættes regler om, at projekter i fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, der på baggrund af screeningsprocessen vurderes til at overholde de regler, som er fastsat for området, vil kunne gennemføres uden krav om VVM eller vurdering efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, jf. regler, som fastsættes i medfør af § 3, stk. 4, nr. 1 og § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 3.

Endelig forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte regler i overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 5, om en forenkling af miljøvurderingsprocessen, når der er tale om forstærkning af eksisterende netinfrastruktur i et fremskyndelsesområde til netinfrastruktur, således at en screeningsproces, der gennemføres i henhold til VEIII-direktivets art. 15e, stk. 3, begrænses til den potentielle virkning af ændringen eller udvidelsen i forhold til den oprindelige netinfrastruktur.

(Til § 3, stk. 5)

Det foreslås i § 3, stk. 5 , at regler fastsat i medfør af stk. 3, jf. stk. 4, kan fravige regler, der gennemfører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.

Med bemyndigelsen i § 3, stk. 5, vil klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med miljøministeren kunne fastsætte regler om fravigelse af miljø- og naturbeskyttelsesregler, når dette er nødvendigt for at gennemføre VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2, og 16a-16f.

Klima-, energi- og forsyningsministeriet vil efter forhandling med miljøministeren kunne gennemføre VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2, om net- og lagringsprojekters fravigelse fra miljø- og naturbeskyttelsesregler i fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Sådanne net- og lagringprojekter, kan under begrundede omstændigheder, herunder hvis det er nødvendigt for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi med henblik på at nå klimamålene og målsætningerne for vedvarende energi, undtages fra krav om miljøkonsekvensvurdering og screening, jf. VVM-direktivets artikel. 2, stk. 1, og artikel. 4, stk. 2, krav om vurdering af indvirkning på Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets artikel. 6, stk. 3, samt vurdering af beskyttelsen af arter, jf. habitatdirektivets artikel. 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5.

Med forhandling menes, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal indgå i dialog med Miljøministeriet, hvor gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi kræver, at der fraviges fra regler på miljøministerens område, eller når sådanne regler har betydning for en miljøministers ressortområde.

I regler om tilladelsesproceduren for projekter inden for områder til fremme af vedvarende energi forventes at blive fastsat undtagelser fra krav om miljøkonsekvensvurdering og habitatvurdering efter habitatreglerne i overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 3, under forudsætning af, at de kompetente myndigheder på baggrund af en screening ikke vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at projektet i betragtning af de berørte geografiske områders miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med miljøvurderingen af planen. Artikel 16a, stk. 5, indeholder en mulighed for medlemsstaterne til at undtage vind- og solcelleprojekter fra miljøkonsekvensvurdering og habitatvurdering efter habitatreglerne, selvom der er stor sandsynlighed for, at projektet vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger. Anvendelsen af denne mulighed forudsætter, at der er tale om begrundede omstændigheder, herunder at det er nødvendigt for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi med henblik på at nå klimamålene og målsætningerne for vedvarende energi.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil ligeledes kunne gennemføre VEIII-direktivets artikel 16c, stk. 3, og artikel 16d, stk. 1, om, at repowering af solcelleanlæg, som ikke kræver yderligere areal, og sol på kunstige konstruktioner undtages fra krav om VVM.

(Til § 3, stk. 6)

Det følger af elforsyningslovens § 11 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med relevante ministre kan fastsætte nærmere regler med henblik på gennemførelse af EU-retsakter om tidsfrister for tilladelsesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed og undtagelser herfra. Denne bestemmelse blev indført i elforsyningsloven som en del af implementeringen af VEII-direktivets artikel 16. Disse tidsfrister er fastsat i kontaktpunktbekendtgørelsen, og der er indsat henvisning til bekendtgørelsen i de kompetente myndigheders relevante bekendtgørelser.

I udvælgelsen af relevante tilladelser i forbindelse med implementeringen af VEII-direktivet tolkes ”relevante administrative tilladelser” omfattet af tilladelsesprocessen som projektrettede tilladelser, der udstedes af en offentlig myndighed, og som et projekt vil skulle have, uanset projektets type, beliggenhed eller omgivelser, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 148, side 121-123, med bemærkninger til § 11 a.

Konkrete projekter kan derudover have behov for supplerende, specifikke tilladelser eller dispensationer på baggrund af projektets beliggenhed eller kontekst. Der kan eksempelvis være tale om en dispensation i medfør af museumsloven eller naturbeskyttelsesloven. Disse specifikke tilladelser og dispensationer vurderes at falde uden for tilladelsesprocessen og tidsfristen i VEII-direktivets artikel 16. Det blev med implementeringen af VEII-direktivets artikel 16 vurderet af Energistyrelsen, at det ikke er muligt at lave en udtømmende liste over eventuelle dispensationer eller særlige tilladelser for specifikke projekter, som ikke er omfattet af tilladelsesprocessen.

Med ændringen af VE-direktivets tilladelsesbestemmelser, herunder udvidelsen af hvilke typer VE-anlæg, der omfattes af direktivet, samt indførelsen af yderligere sagsbehandlingsregler, herunder regler om tidsfrister, offentliggørelse, stiltiende godkendelse og tilladelser efter miljøvurderingsreglerne, der omfattes af bestemmelserne om frister m.v. er der behov for, at andre relevante ministre, herunder miljøministeren, får bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om tilladelsesproceduren for vedvarende energianlæg.

Det følger af den foreslåede § 3 , stk. 6, 1. pkt., at vedkommende minister efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilladelsesproceduren til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg til vedvarende energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato, tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af afgørelser samt regler om, at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som godkendte.

Med forhandling menes, at Miljøministeriet skal indgå i dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi kræver, at der skal fastsætte regler i miljøministerens lovgivning.

Sådanne regler kan fastsættes med henblik på gennemførelse af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser i artikel 16-16d.

Miljøministeriet har udstedt to bekendtgørelser (godkendelsesbekendtgørelsen og spildevandsbekendtgørelsen), der henviser til kontaktpunktbekendtgørelsen med bestemmelser om, at tilladelser er underlagt reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilladelser. Det drejer sig om § 12 i godkendelsesbekendtgørelsen og § 68 i spildevandsbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 89 b. Der er som minimum behov for at kunne fastsætte en lignende regel i miljøvurderingsbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af miljøvurderingsloven, der indeholder en lignende hjemmel i § 44, stk. 3, og i jordvarmebekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Med udvidelsen af indholdet i de bestemmelser, som der forventes fastsat i kontaktpunktbekendtgørelsen som følge af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser, er det usikkert, om de eksisterende hjemmelsbestemmelser er tilstrækkelige til at indsætte en sådan henvisning. Det foreslås derfor, at der indsættes en eksplicit hjemmel til at kunne fastsætte regler bl.a. på Miljøministeriets område, der kan henvise til reglerne i kontaktpunktbekendtgørelsen. En sådan hjemmel vil både kunne anvendes til at ændre i eksisterende bestemmelser og til at indsætte nye bestemmelser på bl.a. Miljøministeriets område, herunder ved at samle disse regler i en bekendtgørelse, der kun gælder for VE-anlæg og for net- og lagringsinfrastruktur i forhold til Miljøministeriets regler.

Henvisningen i den foreslåede § 3, stk. 6, 2. pkt., til bestemmelsens 1. pkt., er indsat for at sikre, at der også er tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte regler om tilladelsesproceduren, som måtte indebære en fravigelse af bestemmelser, der implementerer direktiver på miljø- og naturområdet i national ret. Sådanne regler om tilladelsesprocessen og fravigelse af bestemmelser om tilladelsesprocesser, der implementerer direktiver på miljø- og naturområdet, vil også kunne rumme bestemmelser om afbødende foranstaltninger og kompensationsforanstaltninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4, og 16a, stk. 5.

Miljøministeren forventes at fastsætte regler, der henviser til reglerne i bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen for så vidt angår ansøgning om tilladelser efter Miljøministeriets regler. Disse regler forventes at fastslå, at tilladelser efter miljøvurderingsloven til opførelse, repowering og drift af anlæg til produktion af vedvarende energi er omfattet af sagsbehandlingsreglerne og tidsfristerne m.v. i Energistyrelsens kontaktpunktbekendtgørelse. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at tilladelser efter en række love og regler udstedt af Miljøministeriet, herunder eksempelvis miljøbeskyttelsesloven, til anlæg med henblik på produktion af energi fra vedvarende energikilder og net- og lagringsinfrastruktur, er underlagt reglerne i bekendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilladelser. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse generelt giver de relevante ministre mulighed for at gennemføre EU-retsakter om tilrettelæggelse af VE-tilladelsesprocessen til fremme af vedvarende energi, og at bemyndigelsen derfor ikke er begrænset til allerede vedtagne EU-retsakter.

(Til § 3, stk. 7)

Det foreslås i § 3, stk. 7 , at ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte regler om udpegning af områder på land til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om afbødende foranstaltninger.

Med forhandling menes, at Ministeriet for Byer og Landdistrikter skal indgå i dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi kræver, at der skal fastsætte regler i ministeren for byer og landdistrikters lovgivning.

Der er endnu ikke besluttet en model for udpegning på land af områder til fremskyndelse af vedvarende energi eller udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Hvis der besluttes en model for udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur på land, hvorefter det er ministeren for byer og landdistrikter, der med hjemmel i § 3 i lov om planlægning vil, fastsætte regler i form af et landsplandirektiv og herved samtidig udpege fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur inden for de rammer, der følger af VEIII-direktivet, vil der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, kunne fastsættes supplerende regler, der er nødvendige til en sådan udpegning. Det vil særligt dreje sig om de passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, der skal vedtages i forbindelse med udvikling af net- og lagringsprojekter for at undgå skadelige indvirkninger på miljøet, der kan opstå, eller, hvis det ikke er muligt, i væsentlig grad reducere dem, jf. VEIII-direktivets art. 15e, stk. 1, litra e.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med eksisterende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lovgivning og med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 3 og 4, kunne fastsætte regler om områder til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. I forbindelse hermed kan klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. fastsætte regler om, at et landsplandirektiv efter planlovens § 3 kan medføre en udpegning af et eller flere fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur og retsvirkningen heraf med henblik på gennemførelse af VEIII-direktivets art. 15e, stk. 2.

Hvis der for udpegning af områder til fremme af vedvarende energi besluttes en model, der svarer til modellen beskrevet umiddelbart ovenfor for udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, vil den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, tilsvarende kunne anvendes til at fastsætte supplerende regler til en udpegning af områder til fremme af vedvarende energi ved landsplandirektiv med henblik på gennemførelse af VEIII-direktivets bestemmelser herom.

Hvis det besluttes en model for udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi eller fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, hvorefter det er klima-, energi- og forsyningsministeren, der forestår udpegningen, så vil udpegning og fastsættelse af supplerende regler, der er nødvendige for en udpegning, kunne ske med hjemmel i det foreslåede § 3, stk. 3, samt i medfør eksisterende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lovgivning.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, at der indsættes et nyt nr. 9, hvorefter der ved områder til fremskyndelse af vedvarende energi forstås en bestemt lokalitet eller et bestemt område, enten land-, hav- eller indlandsvandområde, som en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder.

Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 10, at der med osmotisk energi forstås energi produceret ved forskellen i saltkoncentration mellem to væsker, såsom fersk- og saltvand.

Den foreslåede ændring vil gennemføre VEIII-direktivets definitioner af henholdsvis områder til fremskyndelse af vedvarende energi og osmotisk energi.

Til nr. 5

Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 13, at der med solenergiudstyr forstås udstyr, der omdanner energi fra solen til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme- og solcelleudstyr.

Den foreslåede ændring vil gennemføre VEIII-direktivets definition af solenergiudstyr.

Til nr. 6

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal indbetale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje, ved opstilling af følgende:

1. En eller flere vindmøller.

2. Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.

3. Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4. Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4, fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den kapacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 1, at den ikke omfatter vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Har flere kommunalbestyrelser vetoret efter § 22 b, skal opstilleren fordele og indbetale beløbet efter stk. 4, ligeligt mellem de berettigede kommuner. Der skal betales et beløb efter stk. 4, svarende til de vedvarende energiteknologier omfattet af stk. 1-3, som er omfattet af hybridanlægget efter stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at § 14, stk. 3, 2. pkt., ophæves

Med lovforslaget til § 1, nr. 15, forslås det, at § 22 b ophæves, og med den forslåede bestemmelse til en ny § 22 a, stk. 3, forslås det, at nye testprojekter ikke skal være omfattet af blandt andet grøn pulje. Som konsekvens heraf foreslås det derfor med lovforslaget § 1, nr. 6, at § 14, stk. 3, 2. pkt., udgår.

Den foreslåede ændring vil indebære, at testprojekter omfattet af den foreslåede bestemmelse til VE-lovens § 22 a, ikke vil være omfattet af grøn pulje, og dermed hellere ikke vil skulle fordele pengene mellem de kommuner, som er beliggende inden for 15 km fra projektet.

Til nr. 7

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Bestemmelsen indebærer, at der kun kan foretages forundersøgelser og efterfølgende etablering og udnyttelse af energi på havet efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning i et område op til 15 km fra kysten.

Bestemmelsen indebærer, at der i Danmark kan opstilles vedvarende energianlæg på havet på to måder: enten via statslige udbud eller via ansøgning under åben dør-ordningen inden for 15 km fra kysten.

Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlingen under åben dør-ordningen i bero pga. risiko for, at ordningen var i strid med EU-retten.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at meddelelse af nye forundersøgelsestilladelser til projekter under åben dør-ordningen vil indebære ulovlig statsstøtte i strid med EU-retten, dog med undtagelse af testprojekter, jf. punkt 2.5.2 og 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forslås med ændringen af § 22, stk. 2, at »enten« og »eller efter modtagelse af ansøgning i et område op til 15 km fra kysten« udgår.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det efter lovens ikrafttræden ikke længere vil være muligt at ansøge om og opnå forundersøgelsestilladelse til vedvarende energianlæg uden for udbud, dog med undtagelse af muligheden for at opstille testprojekter, jf. den foreslåede bestemmelse til § 1, nr. 14. Se nærmere i de almindelige bemærkninger til punkt 2.5 ovenfor og bemærkninger til den foreslåede § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer for de statslige udbud.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 7, stk. 2, at ansøgninger om forundersøgelsestilladelse til projekter af test af vedvarende energianlæg på havet som Energistyrelsen har modtaget før lovens ikrafttræden, vil skulle behandles efter de på ansøgningspunktet gældende regler.

Til nr. 8

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udpege områder, hvortil der ikke allerede er meddelt tilladelse, som reserveres til statslige udbud af arealer til store havvindmølleparker og kystnære havvindmølleparker.

Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udpege områder, der reserveres til statslige udbud af havvindparker. Formålet med bestemmelsen er at sikre den samfundsmæssige mest hensigtsmæssige udbygning med havvindmøller, ønskede man at reservere arealer, hvor regeringens planlægningsovervejelser viser, at et område synes at være velegnet til opstilling af havvindmøller, f.eks. etablering af store havvindmølleparker, men hvor der endnu ikke er foretaget et udbud.

Det fremgår videre af VE-lovens § 22, stk. 5, at når ministeren har udpeget et område efter stk. 3, kan der ikke indgives ansøgninger uden for udbud, der helt eller delvis omfatter det udpegede område.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan indgives ansøgninger efter åben dør-proceduren, der helt eller delvist overlapper med et statsligt arealreserveret område. Såfremt der modtages ansøgninger i de statslige arealreservationer, skal klima-, energi- og forsyningsministeren afvise ansøgningen.

Det forslås med ændringen af § 22, stk. 5, at »uden for udbud« ændres til »om testprojekter, jf. § 22 a, stk. 1«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen, fortsat vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvarende energianlæg på havet.

Ændringen vil medføre, at der fortsat ikke vil være fri adgang til at imødekomme ansøgninger om test af vedvarende energianlæg på havet i områder, som staten har reserveret til nuværende og kommende statslige havvindmølleudbud.

Ændringen er en følge af, at det med lovforslagets ændring til VE-lovens § 22, stk. 2, foreslås, at der ikke fremover skal være adgang til at søge om og opnå forundersøgelsestilladelse efter den gældende åben dør-ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Såfremt, at der søges om tilladelse til et projekt om test af vedvarende energianlæg på havet i områder, hvor der er en statslig arealreservation, vil Energistyrelsen skulle afvise ansøgningen.

Til nr. 9

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 6, at klager over afslag på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser, jf. stk. 7, er ikke til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesagens afslutning.

Bestemmelsen sikre, at evt. klager om afslag på forundersøgelsestilladelse til åben dør-projekter ikke er til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesagens afslutning.

Det forslås med ændringen af § 22, stk. 6, at »forundersøgelser, jf. stk. 7,« ændres til »efter § 22 a, stk. 1«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen fortsat vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvarende energianlæg på havet, og at klager om afslag på testprojekter ikke fremadrettet vil være til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesagens afslutning.

Den foreslåede ændring er en følge af, at der ikke længere vil kunne ansøges om forundersøgelsestilladelse under åben dør-ordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 10

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant, medmindre væsentlige hensyn afgørende taler imod tilladelsen, herunder væsentlige hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter og overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske forhold. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.

Bestemmelsen indebærer, at der kun kan gives tilladelse til forundersøgelser, hvis en etablering af vedvarende energianlæggene på forhånd ikke må anses for udelukket. Bestemmelsen gælder både for åben dør-projekter og projekter efter statslige udbud. Den anvendes dog reelt kun i praksis i forbindelse med sagsbehandlingen af åben dør-projekterne, da der i forbindelse med udpegningen af området forud for de statslige udbud bliver foretaget en relevansvurdering af områderne, hvorefter der alene udbydes områder, som anses for relevante til udnyttelse af energi. At et område er relevant betyder ikke, at der ikke senere i forbindelse med evt. forundersøgelser eller udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten kan vises sig, at være miljø- eller naturhensyn, som medvirker til, at der ikke kan meddeles en etableringstilladelse.

Det foreslås, at § 22, stk. 7, ophæves.

Den foreslåede ændring, skal ses i lyset af, at bestemmelsen reelt kun i praksis anvendes på åben dør-projekter, samt at der med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås, at det ikke længere vil skulle være muligt at ansøge om ny forundersøgelsestilladelser under åben dør-ordningen.

Til nr. 11

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2, 7 og 8.

Det foreslås med ændringen i § 22, stk. 9, der bliver stk. 8, at »stk. 2, 7 og 8« ændres til: »stk. 2 og 7«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 22, stk. 7, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 12

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 10, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant, herunder fastsætte en mindsteafstand fra kysten, jf. stk. 7.

Bemyndigelsen i VE-lovens § 22, stk. 10, er ikke blevet udmøntet.

Det foreslås, at § 22, stk. 10, ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 22, stk. 7, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 13

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 8, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, om tilsyn og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lignende.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 8.

Det foreslås med ændringen af § 22, stk. 11, som bliver stk. 9, at »stk. 8« ændres til: »stk. 7«.

Der er tale om en konsekvensrettelse affødt af ændringerne til lovforslagets § 1, nr. 10 og 12.

Til nr. 14

Den fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Bestemmelsen indebærer blandt andet, at der kan foretages forundersøgelser af havarealer med henblik på senere, at kunne etablere forskellige vedvarende energianlæg på havet, herunder testprojekter af f.eks. flydende solcelleanlæg og bølgekraft.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.

Bestemmelsen indebærer, at der kan søges om forundersøgelsestilladelse til forskellige vedvarende energiteknologier på havet, herunder solceller, bølgekraft eller andet vedvarende energiteknologi på forsøgsstadiet.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår projekter, der planlægges placeret i et område op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk. 2.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 2, at nedlægger en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse. Er der ansøgt om en forundersøgelsestilladelse på en kyststrækning, der berører flere kommuner, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag, hvis en af de berørte kommunalbestyrelser nedlægger veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22.

Den kommunale vetoret i VE-lovens § 22 b, indebærer, at kommuner kan nedlægge veto mod forundersøgelser, og dermed opførelse af en havvindmøllepark, der er placeret op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Den kommunale vetoret skal udnyttes i forbindelse med myndighedshøringen forud for udstedelsen af forundersøgelsestilladelsen, jf. VE-lovens § 23, stk. 4, jf. § 22.

Det fremgår af VE-lovens § 25, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter VE på havet med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Bestemmelsen indebærer blandt andet, at der ikke kan etableres elproduktionsanlæg, der udnytter VE på havet, herunder at der kan etableres testprojekter, som tester nye vedvarende energiteknologier på havet, f.eks. nye former for havvindmøller, flydende solceller eller bølgekraft, før der er givet tilladelse hertil.

Bestemmelserne i VE-lovens § 22 og § 25 blev med lov nr. 804 af 7. juni 2022 gjort teknologineutral. Forud for lovændringen var det kun muligt at ansøge om forundersøgelsestilladelse og etableringstilladelse til projekter, producerede energi fra vind eller vand, f.eks. vindmølle og bølgekraftanlæg. Med lovændringen blev der blandt andet åbnet for muligheden for at kunne ansøge om forundersøgelsestilladelse til flydende solceller og efterfølgende søge om etableringstilladelse.

Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje er fire gældende ordninger i VE-lovens, som er reguleret i VE-lovens §§ 6-14 a. Ordningerne har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale accept af sådanne nye anlægsprojekter. Der henvises i øvrigt til punkt 3.5.1 i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår vedvarende energianlæg på havet omfattet af åben dør-ordningen er værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje gældende for vindmøller større end 25 meter, solcelleanlæg og vandkraftværker, såfremt et vandkraftværk har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d. Værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen gælder desuden for bølgekraftanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d.

Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger i punkt 2.5.1 ovenfor.

Energistyrelsen har de seneste år givet forundersøgelsestilladelse til et par testprojekter om året, herunder i særlig grad til test af bølgekraftanlæg.

Der er endvidere givet etableringstilladelse til test af en række bølgekraftanlæg. Disse har haft en testperiode over et par år, og er derefter taget i land igen. Energistyrelsen sagsbehandler i øjeblikket enkelte ansøgninger om test af f.eks. flydende solceller og bølgekraft.

Det foreslås, at bestemmelserne vedr. testprojekter på havet samles i en ny § 22 a .

Det foreslås i § 22 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet, med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, teknologier og processer i et område på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år.

Bestemmelsen vil træde i stedet for den gældende hjemmel om forundersøgelsestilladelse i § 23, stk. 4, jf. § 22.

Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne udstede tilladelse til test af vedvarende energianlæg i et område på op til 15 km fra kyststrækningen, og at projekterne kan være beliggende i området i et tidsrum af op til 3 år. Det indebærer bl.a., at forberedelsen, herunder miljø- og forundersøgelserne forud for etableringen, kan foretages forud for de op til tre år, hvor projekterne kan være realiseret. Det betyder, bl.a. projektansøgere i ansøgningen skal redegøre for, hvornår det forventes, at projekterne realiseres, og at tidsbegrænsningen i tilladelserne vil blive fastsat til realiseringsperioden og ikke til forberedelsesperioden.

Forslaget vil endvidere indebære, at der vil kunne tilvejebringes en ny og mere smidig tilladelsesproces for test af vedvarende energianlæg på havet således, at der ikke fremover skal ansøges om både forundersøgelsestilladelse, etableringstilladelse og elproduktionstilladelse, men alene én tilladelse til at teste vedvarende energianlæg på havet efter den foreslåede bestemmelse i § 22 a, hvorefter der kan forundersøges, etableres og anlægget kan tages i drift. Det forventes med den foreslåede bestemmelse, at adgangen til test af vedvarende energianlæg på havet vil blive lettere og mindre administrativ.

Forslagets vil derudover indebære, at der alene kan gives tilladelse efter ansøgning til test af vedvarende energianlæg på havet med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, teknologier og processer i et område på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år

Med forskning, udvikling og demonstration menes aktiviteter, der har som mål at udvikle nye eller forbedre eksisterende energiteknologier og systemer eller forskning med henblik på at opnå ny viden med det formål at udvikle nye, eller væsentligt forbedre eksisterende, energiteknologier og -systemer. Med forskning, udvikling og demonstration menes endvidere testprojekter, hvor teknologien/systemet endnu ikke er komplet og færdigudviklet til kommercielt niveau.

Et testprojekt kunne f.eks. være test af vindmøller, der er de første eksemplarer af en ny mølle med henblik på validering af prototyper, møller til demonstration, der opstilles med henblik på indsamling af f.eks. driftserfaring, møller, der opstilles i forbindelse med forskningsprojekter, fyldende solceller eller bølgekraftanlæg, m.v. med henblik på at forberede eller understøtte demonstration.

Det er ansøgere, som vil skulle kunne dokumentere, at projektet vil være et testprojekt med henblik på forskning, udvikling eller demonstration.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at testprojekterne alene vil kunne etableres i områder inden for 15 km fra kysten og i en varighed af maksimalt 3 år.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at testprojekterne ikke anlægges med henblik på kommercielt udnyttelse, men alene med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, teknologier og processer.

Den faktiske udnyttelse af muligheden for at søge om tilladelse til et projekt om test af vedvarende energianlæg forudsætter, at testprojekter lever op til den relevante lovgivning herunder for miljø og havplanen med videre.

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser at Energistyrelsen udøver beføjelser på ministerens vegne i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Det betyder blandt andet, at Energistyrelsen i henhold til. miljøvurderingslovens § 21, skal træffe afgørelse om, hvorvidt et projekt, der er omfattet af bilag 2, på grund af dets art, dimensioner eller placering er omfattet af krav om miljøvurdering. Energistyrelsens screeningafgørelse skal i myndighedshøring og kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Er et projekt om test af vedvarende energi på havet omfattet af en miljøvurdering, skal et projekt følge processen i miljøvurderingsloven hvorefter, der blandt andet skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet, som skal i offentlig høring, inden der kan gives en etableringstilladelse.

Ved udstedelsen af tilladelse efter VE-lovens § 22 a, stk. 1, vil tilladelsesindehavere kunne forundersøge, etablere og tage anlægget i drift inden for de rammer, der stilles i tilladelsen. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, jf. den foreslåede bestemmelse til § 22 a, stk. 2.

Det foreslås i § 22 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om det i nr. 1-6, oplistet.

Det foreslås i nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om blandt andet projekternes kapacitet

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om en kapacitetsgrænse for projekterne. Det forventes, at kapacitetsgrænsen vil bliver fastsat under hensyn til markedsudviklingen for testprojekter, og under hensyn til overholdelse af EU’s statsstøtteregler. Vurderingen af størrelsen på kapacitetsgrænsen vil kunne ændres over tid, såfremt markedssituationen over tid ændrer sig, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte kapacitetsgrænsen på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås i nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om krav til oplysninger i ansøgningen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgningerne skal indsende til Energistyrelsen, som foretager sagsbehandlingen og træffer afgørelse. Det forventes ydermere, at der vil kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger ansøgeren skal indsende i forbindelse med ansøgningen, herunder hvornår projekterne forventes realiseret, dokumentation for, at ansøgeren har den tekniske og finansielle kapacitet til at opfylde samtlige forpligtigelser i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af ansøgningen, projektbeskrivelse, herunder beskrivelse af, hvad der ønskes testet, og om det er med henblik på forsknings, udvikling eller demonstration, de geografiske koordinater, den forventede varighed af projektet, samt planer for nedtagning og afvikling af aktiviteter omfattet af ansøgningen.

Det foreslås i nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tildelingskriterier for tilladelsen og om myndighedshøring.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgningen sendes i myndighedshøring, regler om tildelingskriterier samt regler om håndtering, såfremt Energistyrelsen modtager flere ansøgninger på samme område. Dette kunne eksempelvis være regler om, at tilladelsen gives til den ansøgning, som først er fuldt oplyst.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at tilladelsen til test af vedvarende energianlæg på havet kun kan gives til områder, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant, medmindre væsentlige hensyn afgørende taler imod tilladelsen, herunder væsentlige hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter og overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske forhold.

Det foreslås i nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om vilkår for tilladelsen.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, om tilsyn og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav, om fremdrift, om krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og om sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, herunder om ophold, om pligt til at sikre overholdelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, om pligt til indrapportering, m.v. Listen vil ikke være udtømmende, og der vil kunne stilles øvrige vilkår, hvis det vurderes nødvendigt. Der vil f.eks. også kunne være vilkår om tilsyn, således, at det sikres, at vilkårene i tilladelsen overholdes. Det forventes endvidere, at der vil kunne fastsætte vilkår om fremdrift. Det forventes f.eks., at der i tilladelserne kan fastsættes vilkår om, hvornår forundersøgelserne og miljøundersøgelserne skal være fuldført, samt hvornår testprojekterne skal begynde at realisere. Det skal bl.a. være med til at sikre, at arealerne ikke reserveres af aktører uden at blive anvendt. Hvis aktørerne ikke anvender områderne, forventes det, at der kan fastsættes vilkår om, at tilladelsen tilbagetrækkes, således området kan sættes frit for andre. Det bemærkes, i den forbindelse at de tre år i § 22 a, relatere sig til realiseringsperioden, hvorfor der findes behov for, at der stilles vilkår om fremdrift i projekterne øvrige periode.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, som har baggrund i f.eks. forsvarsformål, skibsfart, luftfart, m.v.

Det foreslås i nr. 5 , at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af meddelte tilladelser og projektbeskrivelse.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at Energistyrelsen kan offentliggøre meddelte tilladelser, herunder beskrivelser af det tilladte projekt.

Bemyndigelsen har til formål at sikre at gennemsigtighed og åbenhed om kommende vedvarende energiprojekter på havet.

Det er ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at rammerne for, at testprojekter af vedvarende energianlæg på havet, tilrettelægges og udmøntes på en sådan måde, at der ikke gives afkald på statsmidler i TEUF art. 107, stk. 1’s forstand, og som derfor ikke er omfattet af EU´s statsstøtteregler.

Det foreslås i nr. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om ansøgninger og afgørelser sendes digitalt.

Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat regler om, at ansøgningen skal indsendes digitalt til Energistyrelsen, pr. mail og at Energistyrelsen vil fremsende afgørelser til tilladelseshaverne digitalt, pr. mail.

Det foreslås i § 22 a, stk. 3, at §§ 6-14 a og regler fastsat i medfør af § 6, stk. 7, § 6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14, stk. 6 og § 14 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på de i stk. 1, nævnte projekter.

Det foreslåede vil medføre, at værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje ikke vil være gældende for testprojekter, som fremadrettet vil være omfattet af den foreslåede § 22 a.

Den foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 15

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår projekter, der planlægges placeret i et område op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk. 2.

Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 22 b, stk. 1, indebærer, at hvis en enkelt kommune nedlægger veto mod forundersøgelsestilladelse til et projekt i et område beliggende op til 15 km fra kommunens kyststrækning, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgningen om forundersøgelsestilladelse.

Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

Formålet med bestemmelsen er, at kommunalbestyrelsen kan tage stilling til, om den ønsker et vedvarende energianlæg i det ansøgte område på baggrund af opstillers overordnede projektbeskrivelse, hvori opstiller endnu ikke har taget endelig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møllernes fundamenter og deres placering.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen skal benytte sin vetoret inden der meddeles tilladelse til at foretage forundersøgelser.

Det fremgår videre af VE-lovens § 22 b, stk. 2, at nedlægger en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse. Er der ansøgt om en forundersøgelsestilladelse på en kyststrækning, der berører flere kommuner, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag, hvis én af de berørte kommunalbestyrelser nedlægger veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22.

Bestemmelsen indebærer, at der kun kan etableres nye projekter i områder inden for en afstandsbegrænsning på 15 km fra kyststrækningen, idet kommunerne har mulighed for at nedlægge veto mod, at der meddeles forundersøgelsestilladelse.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at i de tilfælde, hvor et vedvarende energianlæg planlægges placeret op til 15 km fra en kyststrækning, som består af flere kommuner, er det tilstrækkeligt, at en kommunalbestyrelse på kyststrækningen nedlægger veto. En kommunalbestyrelse har således et absolut veto, og det er uden betydning, om der i øvrigt er flertal for projektet blandt andre berørte kommunalbestyrelser. Nedlægger en kommunalbestyrelse veto mod et projekt, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til projektet.

Det foreslås, at § 22 b ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvarende energianlæg på havet

Den foreslåede ændring skal ses som konsekvens af, at der ikke længere vil kunne ansøges om forundersøgelsestilladelse under åben dør-ordningen.

Til nr. 16

Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 4, at ved ansøgning uden for udbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor.

Ved vurderingen af om et område er relevant, kan klima-, energi- og forsyningsministeren inddrage en bredere kreds af kriterier, herunder overordnede planmæssige hensyn og regler om mindsteafstand fra kysten.

Ved tildeling af tilladelser uden for udbud indebærer kravet om teknisk og finansiel kapacitet, at ansøgeren skal kunne sandsynliggøre, at man kan leve op til de krav, som stilles til gennemførelse af en forundersøgelse.

Det forslås, at § 1, nr. 8, at § 23, stk. 4, ophæves.

Ophævelsen har således den konsekvens, at det fremadrettet ikke vil være muligt at udstede nye forundersøgelsestilladelser til projekter, som før lovens ikrafttrædelse endnu ikke har modtaget en forundersøgelsestilladelse.

Ændringen af § 23, stk. 4, har således den konsekvens, at det fremadrettet alene vil være muligt at modtage forundersøgelsestilladelse som følge af et statsligt udbud, jf. VE-lovens § 22, stk. 2, eller efter den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 22 a, der finder anvendelse for projekter om test af vedvarende energianlæg på havet, jf. lovforslaget § 1, nr. 14.

Ansøgninger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 4, der har ansøgt om før 1. juli 2024, vil skulle behandles efter de hidtil gældende regler. Se i øvrigt bemærkninger til lovforslagets § 7, stk. 2.

Til nr. 17

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår endvidere af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Bestemmelsen i stk. 1, indebærer, at der kun kan meddeles etableringstilladelse til elproduktionsanlæg på havet, hvis ansøgerne har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter VE-lovens § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Det forslås med ændringen af § 25, stk. 1, at der efter »klima-, energi- og forsyningsministeren« indsættes », jf. dog § 22 a«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der ud over de i § 25, stk. 2, nævnte tilfælde, også vil kunne gives etableringstilladelse til testprojekter af vedvarende energi på havet, som følger tilladelsesprocessen efter den foreslåede bestemmelse til VE-lovens § 22 a. Der henvises i øvrige til bemærkningerne til § 22 a, ovenfor.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, at der indsættes hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede tilladelse til testprojekter af vedvarende energianlæg på havet.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 14, vil indebære, at testprojekter af vedvarende energianlæg på havet vil skulle følge en anden tilladelsesproces end den nuværende tilladelsesproces for den gældende åben dør-ordning og for statslige udbud.

Til nr. 18

Det fremgår af § 27, stk. 1, i VE-loven, at med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområderes integritet skal anlægsprojekter efter VE-lovens § 25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 2, at der kun kan gives tilladelse til anlægsprojekter efter § 25, efter høring af berørte parter, og såfremt sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.

Det fremgår VE-lovens § 27, stk. 3, at når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), træffer klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter dækkes af projektansøgeren og klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til EU-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 4, at såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter VE-lovens § 25 til projekter omfattet af VE-lovens § 27, stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), såfremt dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Tilladelser, der gives med henvisning til andre væsentlige samfundsinteresser, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra EU-Kommissionen, jf. VE-lovens § 27, stk. 5.

Det fremgår endvidere af VE-lovens § 27, stk. 6, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b, i lov om elforsyning, og i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b, i lov om elforsyning kan opstille vilkår, herunder passende kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 27, at klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter §§ 22 a, stk. 1 og 25 i VE-loven.

Den foreslåede nyaffattelse af § 27 vil medføre, at ministeren fastsætter nærmere regler med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet, herunder regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter §§ 22 a, stk. 1 og 25 i VE-loven kan meddeles.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmelsen fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af vurderinger om projekters virkninger på internationale naturbeskyttelsesområder, om ansøgning om og meddelelse af tilladelser for de omfattede projekter, om muligheden for at anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser, om hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, om høring af offentligheden, om fastsættelse af vilkår, om kompensationsforanstaltninger samt om påbud.

Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttelsesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-, energi- og forsyningsministerens område ved en samlet bekendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove, for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelsesloven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer. For så vidt angår tilføjelsen af § 22 a, bemærkes at testprojekter tidligere har være omfattet af samme tilladelsessystem som øvrige projekter efter VE-lovens kapitel 3, herunder krav om etableringstilladelse efter VE-lovens § 25. Tilføjelsen medfører således ikke indholdsmæssige ændringer i retstilstanden, da testprojekter fortsat vil være omfattet af krav om vurdering efter naturbeskyttelsesdirektiverne, dog nu efter en ny særkilt bestemmelse, i den foreslåede nye § 22 a.

Reglerne forventes at blive indsat ved en ændring af bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturbeskyttelsesdirektiverne på klima-, energi- og forsyningsministerens område, således fremadrettet blive videreført i denne bekendtgørelse.

Der henvises til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 5.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at elproduktionsanlæg på havet først kan tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når der er givet tilladelse hertil.

Det foreslås med ændringen af § 29, stk. 1 1. pkt. , at der efter » jf. dog stk. 5« indsættes », og § 22 a, stk. 1«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at testprojekter, som følger tilladelsesprocessen efter den foreslåede bestemmelse til VE-lovens § 22 a, kan tages i drift med henblik på, at udnyttelse af energi uden at der også skal ansøges om, og udstedes en tilladelse efter § 29, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 22 a ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at der indsættes hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede tilladelse til testprojekter af vedvarende energianlæg på havet.

Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i sammenhæng med, det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at testprojekter af vedvarende energianlæg på havet vil skulle følge en anden tilladelsesproces end den nuværende tilladelsesproces for den gældende åben dør-ordning og for statslige udbud.

Til nr. 20

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelser kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel udbudsrunde er opfyldt.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 4, at der i tilladelsen kan stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), om tilsyn og om tilladelseshavers tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.

Det følger af den foreslåede ændring i § 29, stk. 3 og 4, at ”27 og 28 og” ændres til ”28, regler udstedt i medfør af § 27 eller”. Ændringen er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 18, og medfører igen indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af den glædende bestemmelse til VE-lovens § 58, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29, stk. 1.

Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-loven, indebærer, at virksomheder, som meddeles tilladelse efter VE-lovens bestemmelser, skal betale omkostningerne til sagsbehandlingen af ansøgningerne og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelsen. Bemyndigelsen er udmøntet ved § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, at der indsættes en ny bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nye regler om test af vedvarende energianlæg på havet.

Det foreslås med ændringen af § 58, stk. 1, nr. 1, at der efter »§ 22, stk. 1, « indsættes »§ 22 a, stk. 1,«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilladelsesindehaveren, som meddeles tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet, jf. den foreslåede nye bestemmelse til VE-lovens § 22 a, ligeledes skal betale til dækning af omkostningerne ved sagsbehandlingen af ansøgningerne og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelsen.

Til nr. 22

Det fremgår af VE-lovens § 67, stk. 1, at enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Det foreslås med ændringen af § 67, stk. 1, at »§ 25« ændres til: »§ 22 a, stk. 1 og § 25« og »§§ 27 og 28 og« ændres til: »§ 28, regler udstedt i medfør af § 27 eller«.

Det følger af den foreslåede ændring i § 67, stk. 1, at enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 22 a og § 25, hvis afgørelserne tillige er truffet efter regler fastsat i medfør af § 27, og omfattet af § 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Den foreslåede ændring af § 67, stk. 1, medfører ingen indholdsmæssige ændringer, idet der dels er tale om konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 27, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelse efter disse regler kan meddeles efter § 25, i VE-loven, og dels er tale om en konsekvensændring som følge af, at testprojekter på havet fremadrettet får tilladelse efter § 22 a, i stedet for § 25, som hidtil.

Der henvises til punkt 2.3 og 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det fremgår af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 4, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 eller 29 uden tilladelse.

Bestemmelsen indebærer, at aktører, som etablerer og driver et vedvarende energianlæg på havet uden forundersøgelsestilladelse, etableringstilladelse eller elproduktionstilladelse kan straffe med bøde.

Det foreslås med ændringen af § 72, stk. 1, nr. 4 , at der efter »22,« indsættes »22 a«.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aktører, som etablerer eller driver et testprojekt om vedvarende energianlæg på havet uden tilladelse hertil efter den foreslåede bestemmelse til lovforslagets § 1, nr. 14, kan straffes med bøde.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede nye bestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter der foreslås indsat en ny hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede tilladelse til test af energianlæg på havet.

§ 2

Til nr. 1

I § 2, nr. 16, i biobrændstofloven er ”vedvarende energikilder” defineret som vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Det foreslås, at nyaffatte § 2, nr. 16, således, at Vedvarende energi og vedvarende energikilder forstås, som defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.

Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af begrebet i VE-loven være umiddelbart gældende i biobrændstofloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som fastsætter, at loven har til formål at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport, VE-brændstoffer og brændstoffer med et lavt drivhusgasaftryk med henblik på at integrere vedvarende energi og reducere vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra transport og bidrage til opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser.

Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEII-direktivets artikel 2, nr. 1, og vil ikke bevirke materielle ændringer i loven, men vil blot sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

§ 3

Til nr. 1

I § 2, stk. 3, i lov om energibesparelser i bygninger forstås ”energi fra vedvarende energikilder” som energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Det foreslås, at § 2, stk. 3, nyaffattes således, at energi fra vedvarende energikilder forstås som defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.

Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af begrebet i VE-loven være umiddelbart gældende i energibesparelsesloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som fastsætter, at loven har til formål at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder, jf. lovens § 1.

Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEIII-direktivets artikel 2, nr. 1, og vil sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

§ 4

Til nr. 1

I § 1 a, nr. 3, i lov om varmeforsyning er energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende energi defineret som energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Det foreslås, at § 1 a, nr. 3, nyaffattes således, at vedvarende energi eller energi fra vedvarende energikilder forstås som energi, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder som defineret § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi.

Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af begrebet i VE-loven være umiddelbart gældende i varmeforsyningsloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som fastsætter, at loven har til formål at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ved varmeproduktion til brug for virksomheders produktion og tjenesteydelser.

Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEIII-direktivet artikel 2, nr. 1, og vil ikke bevirke materielle ændringer i loven, men vil blot sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

Opremsningen af energikilder i VE-lovens definition er udtømmende. Andre energikilder kan ikke betragtes som vedvarende.

Al biomasse kan efter den gældende definition anses som vedvarende, uanset om biomassen er produceret i overensstemmelse med bæredygtighedskravene.

§ 5

Til nr. 1

Det fremgår af elforsyningslovens § 22 b, at anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de regler, der er nævnt i § 27 i lov om fremme af vedvarende energi for vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 27, stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende energi. Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 22 b, stk. 1 , at klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 22 a, stk. 1, i lov om elforsyning.

Den foreslåede nyaffattelse af § 22 b, stk. 1, vil medføre, at ministeren vil fastsætte nærmere regler med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet, herunder regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser kan meddeles efter § 22 a, stk. 1, i lov om elforsyning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmelsen fastsætte nærmere regler, herunder om indhold og omfang af vurderinger om projekters virkninger på internationale naturbeskyttelsesområder, ansøgning om og meddelelse af tilladelser for de omfattede projekter, muligheden for at anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser samt hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, høring af offentligheden, fastsættelse af vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud.

Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttelsesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-, energi- og forsyningsministerens område ved en samlet bekendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove, for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelsesloven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Reglerne forventes at vil blive indsat ved en ændring af bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturdirektiverne på klima-, energi- og forsyningsministerens område, således fremadrettet blive videreført i denne bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

Til nr. 2

Efter den gældende § 51 a, stk. 2, i lov om elforsyning, skal virksomheder, som meddeles tilladelse efter bl.a. §§ 22 a og 22 b betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelsen, og skal efter stk. 3 betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelse udstedt efter §§ 22 a og 22 b.

Det foreslås i § 51 a, stk. 2 og 3, at »§§ 22 a og 22 b« ændres til: »§ 22 a, regler udstedet i medfør af § 22 b«.

Det følger af den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 2, at virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 22 a og regler udstedet i medfør af § 22 b skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse. Det følger endvidere af den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 3, at virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 22 a og regler udstedt i medfør af § 22 b, skal betale omkostninger til tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelse udstedt efter § 22 a og regler udstedt i medfør af § 22 b.

Den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 2 og 3 vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 22 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 22 b i lov om elforsyning (jf. bemærkninger til § 5, nr. 1).

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

§ 6

Til nr. 1

§ 4 b i lov om Energinet, fastsætter regler for, hvornår der kan gives tilladelse vedrørende projekter efter § 4 a på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, når sådanne projekter kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområders integritet væsentligt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen og kan i tilladelser til projekter efter § 4 a i lov om Energinet stille vilkår, inklusiv kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne. Der henvises i øvrigt til punkt 2.7.1.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 4 b , at klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet.

Den foreslåede nyaffattelse af § 4 b vil medføre, at ministeren vil fastsætte nærmere regler med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet, herunder regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godkendelser kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den foreslåede bestemmelse fastsætte nærmere regler, herunder om indhold og omfang af vurderinger om projekters virkninger på internationale naturbeskyttelsesområder, ansøgning om og meddelelse af tilladelser for de omfattede projekter, muligheden for at anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser samt hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, høring af offentligheden, fastsættelse af vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud.

Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttelsesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-, energi- og forsyningsministerens område ved en samlet bekendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove, for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelsesloven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Reglerne forventes at vil blive indsat ved en ændring af bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturbeskyttelsesdirektiverne på klima-, energi- og forsyningsministerens områder, således fremadrettet blive videreført i denne bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 4 d, stk. 1, nr. 4, at Energinet skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.

Det foreslås i § 4 d, stk. 1, nr. 4, at Energinet skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter § 4 a og regler udstedet i medfør af § 4 b og tilsyn hermed.

Den foreslåede ændring i § 4 d, stk. 1, nr. 4, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse af § 4 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet, jf. bemærkninger til § 6, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

Til nr. 3

Det fremgår af § 24 a, stk. 2 nr. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, hvis de tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4, stk. 4.

Der foreslås i § 24 a, stk. 1, nr. 2, at der efter »§ 4, stk. 4,« indsættes: »eller«.

Den foreslåede ændring i 24 a, stk. 1, nr. 2, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 24 a, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 4, som følge af den foreslåede nyaffattelse af § 4 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet, jf. bemærkninger til § 6, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

Til nr. 4

Det fremgår af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse, eller tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b.

Det foreslås i 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at bestemmelserne ophæves.

Den foreslåede ændring i 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse af § 4 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet, jf. bemærkninger til § 6, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

§ 7

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 6-19, finder ikke anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, som Energistyrelsen har modtaget før lovens ikrafttræden eller på projekter, hvor der er udstedt forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, før lovens ikrafttræden. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil for det første indebære, at ansøgninger om forundersøgelsestilladelse modtaget før den 1. juli 2024, fortsat vil skulle behandles efter hidtidige gældende regler. Det indebærer, at ansøgninger indkommet før den 1. juli 2022 skal behandles efter de regler, som var gældende i medfør af VE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 804 af 7. juni. 2022. Dette vil ligeledes indebære, at ansøgninger indkommet efter 1. juli 2022 og inden 1. juli 2024 skal behandles efter de regler, som er gældende i medfør af VE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024. Det vil blandt andet indebære, at der for ansøgninger om testprojekter skal udstedes både forundersøgelsestilladelse, etableringstillade og elproduktionstilladelse som hidtil, før projekterne kan tages i drift.

Endvidere vil disse projekter være omfattet af de gældende regler om grøn pulje, værditabsordning, salgsoptionsordning og VE-bonusordning. Derudover vil projekterne være omfattet af hhv. indsigelsesretten og vetoretten.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil for det andet indebære, at projekter, hvor der er udstedt forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 3, i VE-loven før 1. juli 2024, fortsat vil skulle behandles efter hidtidige gældende regler.

Dette vil indebære, at der vil skulle ansøges om og tildeles etableringstilladelse efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten, før etableringen af projekterne vil kunne påbegynde. Det betyder endvidere, at der vil skulle ansøges om og tildeles elproduktionstilladelse før projekterne vil kunne tages i drift med henblik på udnyttelse af energi.

Det forslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 22, stk. 11, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 06. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 22, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1, nr. 12.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil indebære, at bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet udstedt i medfør af VE-lovens § 22, stk. 11, fortsat vil være gældende, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 22, stk. 9.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi de berørte love ikke er gældende for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft herfor, jf. VE-lovens § 77, elforsyningslovens § 107, lov om energinet § 29, biobrændstoflovens § 10, stk. 3, varmeforsyningslovens § 36 og energibesparelseslovens § 40.