LOV nr 736 af 20/06/2025
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) § 5
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret senest ved § 25 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 for så vidt angår forbedring af udformningen af Unionens elektricitetsmarked, EU-Tidende, L af 26. juni 2024 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. I loven er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (omarbejdning), EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 54. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«
2. I § 20 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissions- og netvirksomheders anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres netplanlægning, netudvikling og større investeringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn.«
Forarbejder til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) § 5
Til nr. 1
Den gældende 1. fodnote til titlen til elforsyningsloven indeholder en henvisning til, at loven gennemfører direktivforpligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.
Det foreslås, at fodnoten til elforsyningslovens titel nyaffattes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Til nr. 2
Det følger af § 1 i elforsyningsloven, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensyn til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi. Loven skal i overensstemmelse med nævnte hensyn blandt andet fremme effektiv energianvendelse og sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer.
Efter § 20, stk. 1, i elforsyningsloven, skal transmission- og netvirksomheder sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser.
Transmissionsvirksomhed udøves i Danmark alene af den selvstændige offentlige virksomhed Energinet i medfør af § 5, nr. 33, i elforsyningsloven og § 2, stk. 2, i lov om Energinet.
En netvirksomhed er en virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet, jf. § 5, nr. 26, i elforsyningsloven.
Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 5 og 7, i elforsyningsloven, at en netvirksomhed skal sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser og basere udviklingen af nettet i netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudviklingsplan, som netvirksomheden skal offentliggøre hvert andet år.
Det specificeres i § 20 i netvirksomhedsbekendtgørelsen, at netudviklingsplanen skal indeholde en opgørelse af det forventede behov for alternative løsninger til netinvesteringer såsom fleksibelt elforbrug eller energieffektivitet.
Efter § 19, stk. 1 og 2, i netvirksomhedsbekendtgørelsen skal netudviklingsplanerne indeholde en behovsvurdering i forhold til, at udvidelser eller opgraderinger skal være målrettet de forventede udfordringer i relation til netinfrastrukturen, såsom kapacitetsbegrænsninger eller spændingsregulering med særlig vægt på spændingsniveauer på eller over 50 kV. Såfremt netvirksomheden har forventning om relevante udfordringer i relation til netinfrastrukturen, såsom kapacitetsbegrænsninger eller spændingsregulering, på spændingsniveauer under 50 kV, skal disse desuden fremgå. Relevante udfordringer er situationer, der potentielt kan løses varigt eller midlertidigt ved anvendelse af alternative løsninger til netinvesteringer såsom anskaffelse af fleksibilitetsydelser eller energieffektivitetsforanstaltninger, jf. bestemmelsens stk. 2.
Kapitel 11 i netvirksomhedsbekendtgørelsen indeholder regler angående fleksibilitetsydelser, som skal være med til at sikre optimal udnyttelse af ressourcer og garantere sikker og effektiv drift af det sammenhængende elforsyningsnet.
Det fremgår af § 28, stk. 1, i elforsyningsloven, at Energinet skal udføre opgaver, der blandt andet sikrer, at der udføres forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet.
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene for eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet.
Princippet om energieffektivitet først defineres efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsforordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således: ”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og princippet om energieffektivitet først er således gældende ret.
Den gældende elforsyningslov indeholder ikke bestemmelser, som bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler for, hvordan transmissionsvirksomheder, herunder Energinet og netvirksomheder skal anvende princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres netplanlægning, netudvikling og investeringsbeslutninger i henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv eller i forbindelse med den regulerende myndigheds (Forsyningstilsynets) afgørelser m.v. i forhold til, om markedets aktører har anvendt princippet korrekt i deres opgavevaretagelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1.2. i de almindelige bemærkninger om gældende ret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 20, stk. 6, i elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissions- og netvirksomheders anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres netplanlægning, netudvikling og større investeringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissionsvirksomheders, Energinets, netvirksomhedernes og Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet først i beslutninger, godkendelser, kontrol og overvågning vedrørende udformningen og driften af elinfrastrukturen. Ministeren kan fastsætte regler om Energinet- og netvirksomhedernes anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres langsigtede udviklingsplan og netudviklingsplaner og desuden større investeringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000 EUR. Senest den 11. oktober foretager Europa-Kommissionen en vurdering af tærsklerne med henblik på nedjustering, idet der tages hensyn til den mulige udvikling i økonomien og på energimarkedet.
Ministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om cost-benefit-analyser, herunder indhold, retningslinjer og metoderne for disse. Endvidere kan der fastsættes regler om hvilke aktører og projekter, der kræver en cost-benefit-analyse, samt hvilken myndighed der er omfattet af kravet om vurdering af energieffektivitetsløsninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give ministeren adgang til at udstede regler om overvågning og opgørelse af nettab og indberetning af foranstaltninger, der forbedrer neteffektiviteten.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.