Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder en henvisning til, at loven gennemfører dele af det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås at fodnoten til titlen til lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion nyaffattes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats. Det fremgår endvidere, at ministeren udpeger formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets forretningsorden, samt at medlemmerne skal repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.

Det foreslås at ophæve § 5, stk. 2, og i stedet indsætte en ny § 5, stk. 2, hvoraf det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som skal rådgive regeringen om energieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herunder om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde prioriteres. Ministeren udpeger rådets forperson, sagkyndige medlemmer og deltagende organisationer samt fastsætter rådets forretningsorden.

Forslaget vil medføre, at Rådet for Energieffektiv Omstilling videreføres, men får tilføjet nye opgaver, og at der foretages ændringer i proceduren for udpegning af visse rådsmedlemmer.

Rådet for Energieffektiv Omstilling vil fortsat skulle rådgive regeringen om energibesparelser, dog ikke længere om koordineringen af energispareindsatsen. I stedet vil rådets rådgivning også skulle omfatte energieffektivitet. Energieffektivitet vil skulle forstås i bredest mulige forstand og kan f.eks. omfatte teknologiske, økonomiske, adfærdsmæssige og organisatoriske tiltag.

Rådet for Energieffektiv Omstilling vil med forslaget også blive pålagt at rådgive om emner, hvor der er en kobling til energieffektivitet, f.eks. indeklimamæssige og socioøkonomiske konsekvenser af energieffektivitetsaktiviteter, energibesparelser hos sårbare grupper, informationskampagner m.v.

Med forslaget vil Rådet for Energieffektiv Omstilling skulle yde rådgivning om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde prioriteres, hvilket sammen med forslaget til § 5, stk. 3, jf. nedenfor, vil muliggøre implementering af artikel 24, stk. 4, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

På baggrund af den foreslåede bemyndigelse i § 14 c, stk. 1, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. § 1, nr. 13, forventes der fastsat en definition af lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, og denne definition vil skulle anvendes i rådets rådgivning.

Aktiviteter skal forstås bredt og kan f.eks. omfatte støtte, information, teknisk bistand og andre understøttende foranstaltninger.

De nærmere rammer for rådgivningen vil blive fastlagt i forbindelse med fastsættelse af rådets forretningsorden, og det forventes, at rådgivningen vil blive afgrænset af rammerne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Se nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde« og ”energifattigdom” under pkt. 2. i de almindelige bemærkninger.

Med forslaget vil Rådet for Energieffektiv Omstilling fortsat skulle rådgive regeringen, herunder særligt klima-, energi- og forsyningsministeren, og rådgivningen kan f.eks. bestå i at udarbejde analyser og anbefalinger samt forslag til handleplaner, strategier, politikker og initiativer. Rådgivning vil kunne ske efter direkte anmodning af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af rådets egen drift. Rådgivningen er faglig og blandt andet baseret på data, forskning og økonomiske modeller. Klima-, energi-, og forsyningsministeren forpligtes ikke af rådets rådgivning, og beslutningskompetencen påhviler således alene klima-, energi- og forsyningsministeren. Rammerne for rådets rådgivning vil blive fastsat i rådets forretningsorden. Rådgivningen forventes primært at omfatte danske forhold, men vil også kunne omfatte internationale forhold, herunder særligt i relation til samarbejdet i den Europæiske Union. Energistyrelsen vil fortsat varetage sekretariatsbetjening af rådet.

Forslaget vil medføre en ny og forenklet proces for udpegning af visse rådsmedlemmer. I dag udpeger klima-, energi- og forsyningsministeren således alle medlemmer af rådet, men med forslaget vil klima-, energi- og forsyningsministeren alene skulle udpege rådets forperson samt de organisationer, som deltager i rådet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil også kunne udpege personer med særlig sagkyndig kompetence til at deltage i rådet. Organisationer skal forstås bredt og kan f.eks. omfatte brancheorganisationer, universiteter og interesseorganisationer. Organisationerne vil selv skulle indstille det konkrete medlem, som skal repræsentere organisationen. Det indstillede medlem vil formelt skulle godkendes og udpeges af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Denne proces forventes at ske administrativt i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Med de gældende regler omtales den person, som står i spidsen for rådet, som »formanden«. Forslaget vil indebære, at denne person i stedet omtales »forpersonen«. Der vil fortsat alene blive ydet honorar til forpersonen.

Med forslaget vil rådets forretningsorden fortsat blive fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren, og de nærmere forhold omkring mødefrekvens, mødeformat, antallet af medlemmer, rådets sammensætning, opgaver, beskikkelsesperiode, adgang til genbeskikkelse m.v., vil fremgå af forretningsordenen.

Det foreslås at indsætte en ny § 5, stk. 3 , hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge rådet, jf. stk. 2, at rådgive nationale, regionale og lokale beslutningstagere om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde prioriteres.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne pålægge Rådet for Energieffektiv Omstilling at yde rådgivning til f.eks. offentlige myndigheder, lokalråd, ledelsen i forsyningsselskaber, ledelsen i lokale energifællesskaber m.fl. om aktiviteter om energieffektivitet, hvorved lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde prioriteres. Aktiviteter skal forstås bredt og kan f.eks. omfattet støtte, information, teknisk bistand og andre understøttende foranstaltninger.

Rådgivningen vil f.eks. kunne omfatte analyser og anbefalinger samt forslag til handleplaner, strategier, politikker og initiativer for at støtte gennemførelse af aktiviteter til forbedring af energieffektiviteten hos lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte de nærmere rammer for rådgivningen i rådets forretningsorden, og det forventes, at rådgivningen vil blive afgrænset af rammerne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Se nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde« og ”energifattigdom” under pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Bemyndigelsen vil sammen med forslaget til nyaffattelse af § 5, stk. 2, jf. ovenfor, muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 24, stk. 4. Der vil ikke med bemyndigelsen kunne fastsættes forpligtelser, som går videre end minimumsforpligtelserne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes ved senere ændringer eller justeringer af artikel 24, stk. 4, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. § 2 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Til nr. 3

Efter den gældende § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til forbrugsoplysninger, herunder regler til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.

Bemyndigelsen gennemfører kravene i artikel 10 og 11 i det tidligere energieffektivitetsdirektiv i forhold til slutkunder af el, gas, fjernkøling, varmt vand og varme, hvis forbrug bliver målt med en fordelingsmåler, og som derfor ikke kan påberåbe sig de rettigheder til fakturerings- og forbrugsoplysninger, som el-, naturgas-, fjernkølings- og varmeforsyningslovgivningen sikrer slutkunder med et direkte kundeforhold til energivirksomheden.

Bemyndigelsen er udmøntet i energioplysningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen regulerer blandt andet, hvilke oplysninger om forbrug af fjernvarme og fjernkøling slutkunder og slutbrugere har ret til i forbindelse med deres fakturering. Det fremgår blandt andet af energioplysningsbekendtgørelsens § 8, at den faktureringsansvarlige skal sikre, at slutkunder og slutbrugere modtager en faktura for varmeforbrug på grundlag af det faktiske forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere mindst én gang årligt. For slutbrugere er den faktureringsansvarlige bygningsejeren med direkte kundeforhold til energileverandøren, jf. energioplysningsbekendtgørelsens § 2, nr. 12, 2. pkt.

Det foreslås, at der i § 6, stk. 3, efter »forbrugsoplysninger« indsættes »og øvrige forbrugerrelaterede oplysninger«.

Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om adgang til øvrige forbrugerrelaterede oplysninger for forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere.

Forslaget muliggør implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21, stk. 1, hvor medlemsstaterne skal fastsætte regler, der sikrer, at slutbrugeren tildeles de relevante rettigheder, jf. artikel 21, stk. 2-9, herunder blandt andet om resumé af de vigtigste kontraktbetingelser, priser og tariffer, standardvilkår og betingelser m.v. Forslaget vil muliggøre implementeringen af de konkrete krav, der følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21 om forbrugerrettigheder for slutbrugere.

I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 53, er begrebet ”slutbruger” defineret som en fysisk eller juridisk person, der køber opvarmning, køling eller varmt brugsvand til eget brug, eller en fysisk eller juridisk person, der bebor en individuel bygning eller enhed i en ejendom med flere lejligheder eller bygninger til flere formål, som forsynes med opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra en central kilde, når en sådan person ikke har en direkte eller individuel kontrakt med energileverandøren.

Lovens afgrænsning af forbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, svarer til slutbrugere i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs forstand.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes bredt til at sikre de rettigheder, som forbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, får tildelt i medfør af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Slutbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, har ikke et direkte kundeforhold til energileverandøren, men vil ofte via en fordelingsnøgle betale til den, der er registreret som direkte kunde hos energivirksomheden, typisk et boligfællesskab eller en bygningsejer, ejerforening eller udlejer, for den del af regningen, der svarer til slutbrugerens eget forbrug. Der vil derfor være en fysisk eller en juridisk person, f.eks. en bygningsejer eller en udlejer, som er i et kundeforhold med f.eks. en varmedistributionsvirksomhed eller en fjernkølingsvirksomhed, som vil blive omfattet af de forbrugererettigheder, der foreslås i henholdsvis varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7 og 8, og § 3, nr. 6 og 7, om kontraktlige rettigheder for fjernkølingskunder og varmeforbrugere, der er i direkte kundeforhold med henholdsvis fjernkølingsvirksomheden eller varmedistributionsvirksomheden.

Det forventes derfor, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at f.eks. bygningsejere, ejerforeninger m.v. skal videregive øvrige forbrugerrelaterede oplysninger til forbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere. Dette vil være i lighed med energioplysningsbekendtgørelsen, hvorefter det påhviler bygningsejeren med direkte kundeforhold til energileverandøren at sikre slutbrugeren relevante forbrugs- og faktureringsoplysninger.

Ved »øvrige forbrugerrelaterede oplysninger« vil blandt andet skulle forstås oplysninger, som er relevante for en forbruger, der ikke er i direkte kundeforhold med f.eks. en varmedistributionsvirksomhed eller en fjernkølingsvirksomhed, men som får målt deres forbrug med fordelingsmålere. Det vil kunne være – men vil ikke være begrænset til – oplysninger om priser, vilkår og betingelser m.v.

Det er forventningen, at ministeren blandt andet vil fastsætte regler om, at centrale oplysninger om kontraktforholdet mellem blandt andet varmedistributionsvirksomheder eller fjernkølingsvirksomheder og f.eks. bygningsejeren, herunder blandt andet oplysninger om priser, vil skulle videregives til forbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger forbrugeren med fordelingsmåler har ret til efter anmodning. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om generelle vilkår og betingelser, der er knyttet til leveringen af fjernkøling, varme og varmt vand m.v.

Den foreslåede bemyndigelse vil i øvrigt kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvornår forbrugeren med fordelingsmåler skal have adgang til sådanne øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, herunder om det er efter anmodning eller i forbindelse med væsentlige ændringer af vilkår m.v.

Det er i første omgang hensigten, at de regler, der udstedes om øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, alene vil vedrøre forbrugere af fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug ved hjælp af fordelingsmålere. Bemyndigelsen vil dog kunne blive anvendt til at fastsætte lignende regler om forbrugerrelaterede oplysninger for forbrugere af el og gas, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 21, hvorefter der foreslås en ny § 21 a, der blandt andet giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, samt regler om meddelelse af påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3.

Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med § 2, nr. 7 og 8, og § 3, nr. 6 og 7, om kontraktlige rettigheder for fjernkølingskunder og varmeforbrugere, der er i direkte kundeforhold med henholdsvis fjernkølingsvirksomheden eller varmedistributionsvirksomheden.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. om forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med § 7, stk. 1-3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om støtte til aktiviteter med henblik på opfyldelse af lovens formål.

De eksisterende bemyndigelser i § 7, stk. 1-3, kan anvendes til at fastsætte aktiviteter, som indeholder et støtteelement, f.eks. støttepuljer og tilskud til teknisk rådgivning. Såfremt der er et ønske om at fastsætte aktiviteter, hvori der ikke er et støtteelement, såsom at et eksisterende råd eller netværk får mulighed for at rådgive eller udarbejde materiale om energieffektivitet, eller at offentlige myndigheder kan yde rådgivning og information om energieffektivitet, så vil § 7, stk. 1-3, alene finde begrænset anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at indsætte en ny § 7, stk. 4, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter, som ikke er omfattet af stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren får fleksibilitet til også at kunne fastsætte aktiviteter uden et støtteelement, således at ministeren får fleksibilitet til at kunne fastsætte de bedst egnede og omkostningseffektive aktiviteter med henblik på at implementere artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Baggrunden for forslaget er, at medlemsstaterne med artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forpligtes til at fastsætte en række finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til fremme af energieffektivitet.

Aktiviteter skal forstås bredt og kan omfatte alle finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter, forudsat at disse har til formål at fremme energieffektivitet.

Der eksisterer allerede en række aktiviteter, såsom Varmepumpepuljen, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2024 om tilskud til konverteringer til varmepumper i bygninger til helårsbeboelse, som vurderes helt eller delvis at opfylde forpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9. Den endelige fortolkning af forpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, ligger dog endnu ikke fast, og der pågår stadig dialog med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater om fortolkningen og rækkevidden af forpligtelserne. Det er dog nødvendigt at fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen 2024/2025, såfremt der skal ske rettidig implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, som har implementeringsfrist den 11. oktober 2025.

Den foreslåede bemyndigelse i § 7, stk. 4, vil alene kunne anvendes, såfremt eksisterende aktiviteter ikke vurderes som tilstrækkelige til at opfylde de nye direktivkrav, eller såfremt eksisterende aktiviteter senere ændres eller afvikles, og det derfor bliver nødvendigt at fastsætte kompenserende aktiviteter, således at de EU-retlige forpligtelser er opfyldt.

Adgangen til at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsen vil blive afgrænset af rammerne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, og bemyndigelsen er alene beregnet på implementering i dansk ret af minimumsforpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, og der vil således ikke med bemyndigelsen kunne fastsættes aktiviteter ud over minimumsforpligtelserne. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes ved senere ændringer eller justeringer af artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. nærmere i § 2 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 7, stk. 4, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 5

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. som afgrænset i lovens § 14 skal udføre energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer, herunder om at fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse.

Bemyndigelsen er afgrænset til den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. lovens § 14, stk. 1. Ministeren kan dog efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren udvide kredsen med virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse, jf. lovens § 14, stk. 2. Ministeren kan også fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i lovens § 13, jf. § 14, stk. 3.

Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som afgrænset i lovens § 22, stk. 1, skal overholde en række nærmere oplistede forhold, jf. § 21, stk. 1. Det omfatter blandt andet mulighed for at fastsætte regler om, at der ved lejeaftale for bygninger skal sikres, at det pågældende lejemål opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 7, at der ved køb af bygninger inden for den statslige forvaltning skal sikres, at disse bygninger opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 8, og at der ved køb af bygninger ellers skal tilskyndes til at sikre, at bygningerne opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 9. Ministeren kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav fastsat i regler i medfør af § 21, stk. 1-4, , jf. § 21, stk. 5.

Bemyndigelsen er afgrænset til 1) den offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse, jf. lovens § 22, stk. 1.

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsforordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således: ”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og princippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås, at der før § 13 i kapitel 4 indsættes en ny § 12, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved deres køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder på følgende områder:

1. Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.

2. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

3. Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.

4. Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).

De foreslåede bemyndigelser i § 12 vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud.

De foreslåede bemyndigelser vil muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7 om energieffektivitetskrav m.v. målrettet ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ved deres køb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder samt indgåelse af lejeaftale om bygninger.

Ordregivende myndighed vil skulle afgrænses med henvisning til definitioner i EU's udbudsregulering. Der henvises således i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 14, til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU, artikel 2, nr. 1, i direktiv 2014/24/EU og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU. Ordregivende enhed afgrænses ligeledes med henvisning til definitioner i EU's udbudsregulering. Der henvises i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 15, til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU og artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. ved ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, og artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, 2. pkt., sammenholdt med direktivets bilag IV om energieffektivitetskrav m.v. i forbindelse med offentlige udbud.

I overensstemmelse med direktivet forventes det, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes regler om de konkrete energikrav m.v., som købet eller lejeaftalen vil skulle overholde.

Ved køb af produkter omfattet af energimærkning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger eller af en relateret gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen forventes det at ville medføre krav om overholdelse af visse energiklasser.

Ved køb af produkter, som ikke er omfattet af energimærkning, som beskrevet ovenfor, men af en gennemførelsesforanstaltning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, forventes der fastsat regler med krav om kun at købe produkter, der opfylder gennemførelsesforanstaltningens referenceværdier for energieffektivitet.

Ved køb af produkter eller tjenester, som er omfattet af EU's kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier, forventes det yderligere at ville medføre krav om at skulle tage hensyn til sådanne kriterier. Det forventes at ville medføre krav om, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder vil skulle gøre deres bedste for kun at købe produkter og tjenester, der som minimum overholder de tekniske specifikationer, der er fastsat på ”centralt” niveau i de relevante EU-kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier med relevans for produktets eller tjenestens energieffektivitet.

Ved køb af dæk forventes det at ville medføre krav om som udgangspunkt kun at købe dæk, der opfylder kriterierne for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk, for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre.

Ved udbud af tjenestekontrakter forventes det at ville medføre krav om, at tjenesteleverandørerne ved deres køb af nye produkter med henblik på levering i den pågældende tjeneste kun bruger produkter, der opfylder ovenstående krav om energimærkning, referenceværdier til energieffektivitet og krav til dæk.

Ved køb af bygninger eller indgåelse af nye lejeaftaler for bygninger forventes det som udgangspunkt at ville medføre krav om som minimum at opfylde det næsten energineutrale niveau.

Kravene forventes primært afgrænset til energikrav, men vil undtagelsesvist kunne være bredere. Det vil afhænge af, hvorvidt der i EU-retsakter eller i EU-kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier, som kravene vil tage udgangspunkt i, vil fremgå et bredere anvendelsesområde.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 2, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet først i offentlige udbud ved ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 1, 2. afsnit, om anvendelse af princippet om energieffektivitet først i offentlige udbud.

Bestemmelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer, hvoraf det kan udledes, at princippet om energieffektivitet først vil skulle betragtes som et grundlæggende princip, der vil skulle finde anvendelse fra den indledende fase af udbudsprocessen, når der træffes afgørelse om, hvordan et projekt skal udformes, til de efterfølgende faser, hvor der tages stilling til de varer, bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og bygninger, der vil blive udbudt. I udbudsproceduren kan princippet om energieffektivitet først indgå i tildelingskriterierne eller i den tekniske specifikation.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 3, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 3, om vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser.

Ved udmøntende regler vil der skulle tages udgangspunkt i den afgrænsning af kontrakter om energimæssig ydeevne, som følger af direktivet, jf. direktivets artikel 2, nr. 33. Reglerne vil således skulle tage udgangspunkt i en kontraktlig ordning mellem modtageren og leverandøren af en foranstaltning til forbedring af energieffektiviteten, som kontrolleres og overvåges under hele kontraktens løbetid, hvor bygge- og anlægsarbejder, leverancerne eller tjenesterne i den samme foranstaltning bliver betalt i forhold til en aftalt grad af forbedring af energieffektiviteten eller et andet aftalt kriterium for den energimæssige ydeevne, f.eks. økonomiske besparelser.

Tjenesteydelseskontrakter med et betydeligt energiindhold vil f.eks. være tjenesteydelseskontrakter om levering af varme- eller transporttjenester, tjenesteydelseskontrakter om vedligeholdelse af bygninger eller gadebelysning eller tjenesteydelseskontrakter om forvaltning af energiforbrugende faciliteter.

I udmøntende regler vil det kunne fastsættes, at vurderingen enten vil skulle foretages individuelt eller inden for rammerne af en bredere vurdering for hvert udbud af sådanne kontrakter, hvis de har et betydeligt energiindhold.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 4, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i TED ved ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, om offentliggørelse af oplysninger om kontrakternes energieffektivitetsvirkning.

Det forventes, at der i overensstemmelse med direktivet vil skulle fastsættes regler om, at oplysningerne vil skulle oplyses i de respektive udbudsbekendtgørelser i TED i overensstemmelse med de krav, der følger af EU's udbudsregulering. Det fremgår af artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, at oplysningerne i de respektive udbudsbekendtgørelser vil skulle offentliggøres på Tenders Electronic Daily (TED) i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1780.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i forbindelse med bemyndigelsernes udmøntning kunne fastsætte regler om undtagelse, herunder hel eller delvis undtagelse af visse ordregivende myndigheder og ordregivende enheder fra krav i regler fastsat i medfør af den foreslåede § 12.

Dette vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne afgrænse de krav, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede § 12 i overensstemmelse med de afgrænsninger og undtagelser, som fremgår af artikel 7 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Det vil for det første indebære, at de energieffektivitetskrav m.v., som vil kunne fastsættes i henhold til § 12, vil kunne afgrænses, således at de vil finde anvendelse ved kontrakter og koncessioner med en værdi, der svarer til eller overstiger de tærskelværdier, der er fastsat i EU's udbudsregulering. I direktivets artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, henvises der til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud, og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.

For det andet vil det indebære, at der vil kunne fastsættes undtagelse for indkøb, hvor overholdelse ikke vurderes at være teknisk muligt, jf. direktivets artikel 7, stk. 1, 1. afsnit. Et krav vil kunne vurderes teknisk umuligt, når det er umuligt at anvende kravene ud fra et teknisk synspunkt, dvs. når kravene ikke kan anvendes på grund af installationens tekniske karakteristika, jf. Kommissionens henstilling (EU) 2024/1716 af 19. juni 2024 om retningslinjer for fortolkningen af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791, for så vidt angår energiforbruget i den offentlige sektor, renovering af offentlige bygninger og offentlige udbud, afsnit 6.1.

For det tredje vil det indebære, at udbudskravene vil kunne afgrænses, således at de ikke vil finde anvendelse, hvis de vil underminere den offentlige sikkerhed eller være til gene for reaktioner på folkesundhedsmæssige krisesituationer, jf. direktivets artikel 7, stk. 2, 1. pkt.

For det fjerde vil det indebære, at udbudskravene vil kunne afgrænses, således at de finder anvendelse på væbnede styrkers kontrakter, i det omfang deres anvendelse ikke skaber nogen konflikt med arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter, jf. direktivets artikel 7, stk. 2, 2. pkt. Hertil vil der kunne fastsættes en afgrænsning, således at kravene ikke vil finde anvendelse på kontrakter om levering af militært materiel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, jf. direktivets artikel 7, stk. 2, 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. om energieffektivitetsdirektivet i lovforslagets almindelige bemærkninger om energieffektivitetsdirektivet.

Der vil ved implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs bestemmelser om offentlige udbud blive anlagt en minimumstilgang, hvorefter der ikke vil blive fastsat regler ud over, hvad som vurderes nødvendigt for at implementere direktivets forpligtelser. Bemyndigelsen vil dog også kunne anvendes ved eventuelle revisioner af direktivets bestemmelser om energieffektivitet i offentlige udbud.

Herudover vil den foreslåede bemyndigelse i § 12 kunne rumme de bemyndigelser, som foreslås at udgå ved lovforslagets § 1, nr. 7, henholdsvis blive ophævet ved lovforslagets § 4, nr. 3, dog således at der for disse forhold vil blive fastsat et bredere anvendelsesområde.

Med hensyn til lovforslagets § 1, nr. 7, vil det indebære, at ministerens bemyndigelse i lovens § 13, stk. 2, nr. 3, for så vidt angår fastsættelse af regler om fremme af energibesparelser ved indkøb og tjenesteydelser over for offentlige institutioner m.v. som afgrænset i lovens § 14, vil rummes inden for den foreslåede § 12. Anvendelsesområdet for den foreslåede bemyndigelse i § 12 vil dog være ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Den ændrede begrebsanvendelse fra ”tjenesteydelser” til ” tjenester” vil ikke have indholdsmæssig betydning, men er udtryk for en sproglig ensretning med direktivets ordlyd.

Med hensyn til lovforslagets § 4, nr. 3, vil det indebære, at ministerens bemyndigelse i § 21, stk. 1, nr. 7-9, for så vidt angår fastsættelse af regler om energikrav ved indgåelse af lejemål og køb af bygninger over for den statslige forvaltning og statslige institutioner m.v. som afgrænset i lovens § 22, stk. 1, vil rummes inden for den foreslåede § 12. Anvendelsesområdet for den foreslåede bemyndigelse i § 12 vil dog være ordregivende myndigheder og ordregivende enheder.

Med den foreslåede bemyndigelse vil afgrænsningen således være ordregivende myndigheder og ordregivende enheder som afgrænset efter EU's udbudsregulering. De udmøntende regler, som vil kunne fastsættes efter den foreslåede § 12, vil dog også kunne fastsættes for en mindre kreds.

Den foreslåede bemyndigelse vil således muliggøre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fortsat vil kunne fastsættes nationale krav, herunder til offentlige indkøb for en mindre kreds, end bemyndigelsen giver mulighed for, f.eks. afgrænset til statslige institutioner og indkøb under de udbudsretlige beløbstærskler. Tiltag under den nationale strategi for offentlige grønne indkøb, hvorefter der er fastsat regler målrettet statslige institutioner om overholdelse af energieffektivitetskrav ved køb af belysningskilder, vil således kunne videreføres med den foreslåede hjemmel.

Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21 a. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder med regler fastsat efter den foreslåede § 12 om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige udbud, samt at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og meddele påbud.

Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for bemyndigelserne i den foreslåede § 12.

De foreslåede bemyndigelser i § 12, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om energieffektivitetskrav m.v. til offentlige udbud, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner forventes ophævet og de samlede forpligtelser i artikel 7 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forventes gennemført ved bekendtgørelse.

Til nr. 6

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan forhandle med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræsenterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller lejer.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer: 1) udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid.

De nævnte offentlige institutioner m.v. i § 14 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion omfatter den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne. Efter lovens § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 også skal gælde for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse. Efter lovens § 14, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i § 13.

Bemyndigelserne i § 13, stk. 1 og 2, er afgrænset til bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller lejer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at indsætte », bruger« efter »ejer« i § 13, stk. 1 og 2 .

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne forhandle med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræsenterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ikke kun ejer eller lejer, men også bruger. Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1, vil medføre, at bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne m.v. ikke ejer eller lejer, men alene bruger, også vil omfattes af bemyndigelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset udvidelse af bemyndigelserne i § 13, stk. 1. Udvidelsen antages at have begrænset virkning, da omfanget af bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne m.v. bruger, men ikke ejer eller lejer, forventes at være af mindre omfang.

Det forventes, at § 13, stk. 1, vil kunne blive anvendt ved klima-, energi- og forsyningsministerens forhandling med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisationer, som repræsenterer institutionerne, om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de offentlige institutioner m.v. ejer, bruger eller lejer.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 2, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ikke kun ejer eller lejer, men også bruger: 1) Udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid. Den foreslåede ændring i § 13, stk. 2, vil medføre, at bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne m.v. ikke ejer eller lejer, men alene bruger, også vil omfattes af bemyndigelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset udvidelse af bemyndigelserne i § 13, stk. 2. Udvidelsen antages at have begrænset virkning, da omfanget af bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne m.v. bruger, men ikke ejer eller lejer, forventes at være af mindre omfang.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1 og 2, vil indebære, at der opnås klarere sammenhæng mellem klima-, energi- og forsyningsministerens forhandlingsrum om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen og fastsættelse af regler om udførelsen af energibesparelsesaktiviteter for offentlige institutioners m.v. bygninger, anlæg, udstyr og lign og det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs bredere sigte om, hvor der kan opnås energibesparelser ved de offentlige organer.

Det forventes, at § 13, stk. 1 og 2, vil kunne blive anvendt, såfremt det vurderes nødvendigt ved implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs forpligtelser i artikel 5, stk. 1, om offentlige organers opnåelse af årlige energibesparelser.

Efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 1, stilles der krav om, at energibesparelserne skal opnås i offentlige organers slutforbrug af energi. Dette omfatter også slutforbrug i ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og lign. Medlemsstaterne kan vælge at undtage offentlig transport og de væbnede styrker fra forpligtelsen i direktivets artikel 5, stk. 1. Slutforbrug af energi er ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 6, er defineret som al energi leveret til industri, til transport, herunder energiforbrug i den internationale luftfart, til husholdninger, til offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i forbindelse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions- og distributionstab.

Ved de omfattede ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og lign. skal forstås bygninger, anlæg, udstyr og lign., hvor en offentlig institution m.v. bruger bygninger, anlæg, udstyr og lign, uden at den offentlige institution m.v. ejer eller lejer bygningen, anlægget, udstyret og lign. De ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og lign. omfatter, bygninger, anlæg, udstyr, f.eks. bygninger og anlæg, hvor en offentlig institution har fået brugsretten af bygningen uden at skulle betale leje for brugen af bygningen. De ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og lign. omfatter f.eks. ikke bygninger, hvor en offentlig institution eller virksomhed m.v. har gennemført et udbud, og en leverandør herefter opbevarer den offentlige institutions og virksomheds m.v. materiale i en bygning, som ikke er ejet eller lejet af offentlig institution m.v.

Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forpligter til, da definitionen af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 12.

Kredsen som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for, er den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. § 14, stk. 1. Efter § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse.

Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5 og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv målrettes, forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige organer forventes således afgrænset til nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommerciel karakter.

Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.

Den foreslåede ændring i bemyndigelsen i § 13, stk. 2, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21 a. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder med regler som fastsat efter den foreslåede ændring i § 13, stk. 2, samt at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og meddele påbud.

Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for de foreslåede ændringer i bemyndigelserne.

Bemyndigelserne i § 13, stk. 1 og 2, forventes fortsat at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 7

Det fremgår af § 13, stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v., som afgrænset i lovens § 14, skal udføre energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer. Af bestemmelsen følger blandt andet, at ministeren kan fastsætte regler om at fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 2, nr. 3, således at »indkøb,« og », tjenesteydelser« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsen i lovens § 13, stk. 2, nr. 3, ikke længere vil omfatte indkøb og tjenesteydelser. Bemyndigelsen om at kunne fastsætte regler om fremme af energibesparelser i forbindelse med indkøb og tjenesteydelser vil dog indholdsmæssigt kunne rummes inden for den foreslåede § 12 i lovforslagets § 1, nr. 5. Den foreslåede ændring vil således ikke have nogen indholdsmæssig betydning, idet de hjemler, som foreslås at skulle udgå, vil blive rummet inden for de bemyndigelser, som foreslås i § 1, nr. 5.

Bestemmelserne om energieffektivitet i offentlige udbud vil med den foreslåede ændring blive samlet ét sted i loven og derved undgås overlap mellem lovens forskellige bestemmelser om indkøb m.v., der er målrettet det offentlige.

Til nr. 8

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger. Stk. 1 indeholder ikke nr. 1 og 2, og henvisningen til stk. 1 er en fejl. Den korrekte henvisning er til stk. 2.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 3, hvorefter henvisningen til stk. 1 ændres til stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen til stk. 1 rettes, således at det af bestemmelsen korrekt vil fremgå, at der henvises til stk. 2.

Til nr. 9

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer: 1) Udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid.

Af lovens § 13, stk. 3, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger.

Bemyndigelserne i § 13 er afgrænset til den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. § 14, stk.

1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren udvide kredsen med virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse, jf. lovens § 14, stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i 13, jf. § 14, stk. 3.

Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om at offentlige institutioner m.v. skal tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter og afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper. Endvidere findes der ikke i gældende ret regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal gennemføre høring over planer og fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer, uden at planerne er afgrænset til energibesparelsesaktiviteter i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de offentlige institutioner m.v. ejer eller lejer. Derudover eksisterer der ikke gældende regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om energi- og vandforbrug, uden at dette indgår i et grønt regnskab.

Endvidere vil offentliggørelse af oplysninger om energi- og vandforbrug efter gældende 13, stk. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre energi- og vandforbrug, være afhængig af, at energi- og vandforbrugsoplysningerne indgår i indsendt grønt regnskab efter § 13, stk. 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter. Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 1, vil muliggøre implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 8, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal tilskynde offentlige organer til at tage hensyn til CO2-emissioner over hele livscyklussen samt de økonomiske og sociale fordele for deres offentlige organers investeringer og politiske aktiviteter.

Det forventes, at der som minimum vil blive fastsat regler for offentlige organer om tilskyndelse til at tage hensyn til CO2-emissioner ved investeringer og politiske aktiviteter.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for offentlige institutioner m.v. om fastsættelse af energieffektivitetsforanstaltninger i planer.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af en del af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 6, 1. afsnit, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal sikre, at de regionale og lokale myndigheder fastsætter specifikke energieffektivitetsforanstaltninger i deres langsigtede planlægningsværktøjer såsom dekarboniseringsplaner eller planer for bæredygtig energi.

Bemyndigelsen forventes anvendt således, at der kan stilles krav til kommuner og regioner om, at der skal indgå specifikke energieffektivitetsforanstaltninger, dvs. klare og afgrænsede energieffektivitetsforanstaltninger i deres langsigtede planer, hvor der indgår energieffektivitetsforanstaltninger. Dette kan f.eks. være lokalplaner, varmeplaner og andre planer, hvis planerne indeholder energieffektivitetsforanstaltninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal gennemføre høring over planer, der indeholder energieffektivitetsforanstaltninger.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 3, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for offentlige institutioner m.v. om, at de skal gennemføre høring over planer, der indeholder energieffektivitetsforanstaltninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af del af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 6,

1. afsnit, om høring. Af forpligtelsen i direktivet følger, at medlemsstaterne skal sikre, at regioner og kommuner fastsætter specifikke energieffektivitetsforanstaltninger i deres langsigtede planlægningsværktøjer såsom dekarboniseringsplaner eller planer for bæredygtig energi efter høring af relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, energimyndigheder og offentligheden, herunder navnlig sårbare grupper, som er i risiko for at blive berørt af energifattigdom, eller som er mere udsatte over for virkningerne heraf.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler for regioner og kommuner om gennemførelse af høring over langsigtede planer indeholdende energieffektivitetsforanstaltninger, herunder om høring af de i § 14 c, stk. 1 nævnte grupper.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 4, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal afbøde væsentlige negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i §14 c, stk. 1, nævnte grupper.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 4, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for offentlige institutioner m.v. om, at de skal afbøde væsentlige negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af artikel 5, stk. 6, 2. afsnit, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal sikre, at kompetente myndigheder træffer foranstaltninger til at afbøde væsentlige negative direkte eller indirekte virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger på energifattige, lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper, når de udformer og gennemfører energieffektivitetsforanstaltninger.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om det vil være nødvendigt at fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper. Der er uafklarede forhold vedrørende nødvendigheden af fastsættelsen af indikatorer og definitioner angående de nævnte grupper ved lovforslagets § 14 c. For at kunne sikre rettidig gennemførelse af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv i dansk ret foreslås bemyndigelsen fastsat nu. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger om de nævnte grupper samt bemærkningerne til den foreslåede § 14 c.

Det foreslås at indsættes et nyt § 13, stk. 4, nr. 5, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 5, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal indberette oplysninger om energi- og vandforbrug, uden at det skal være som led i en energibesparelsesaktivet for bygninger, anlæg, udstyr og lignende.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre en effektiv og fleksibel implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 1, 2 og 5, hvoraf det følger, at offentlige organers faktiske slutforbrug skal kunne opgøres og rapporteres til Europa-kommissionen. Derudover vil bemyndigelsen kunne bidrage til at muliggøre implementering af direktivets artikel 6, stk. 5, hvoraf det blandt andet følger, at medlemsstaterne skal udarbejde en fortegnelse. Fortegnelsen skal løbende ajourføres, og mindst hvert andet år skal det årlige målte energiforbrug af varme, køling, elektricitet og varmt vand for offentlige organers ejede, lejede og ibrugtagne og opvarmede bygninger over 250 m2 opdateres.

Ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv anvendes en arealopgørelse af bygninger ud fra definitionen af samlet nytteetageareal, som fremgår af artikel. 2, nr. 13. Samlet nytteareal defineres i direktivet som etageareal i en bygning eller del af en bygning, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. Arealopgørelsen, som er anvendt til gennemførelse af det tidligere direktiv, har ikke anvendt denne definition, men den almindeligt anvendte arealopgørelse ved BBR-registreret, hvor arealet opmåles fra yderside af ydervæg. Arealopgørelse ved BBR-registret forventes fortsat at blive anvendt frem for direktivets opgørelse af areal, da en ny opgørelse af arealer forventes at medføre væsentlige omkostninger. Den fortsatte anvendelse af arealopgørelse ved BBR-registeret kan medføre, at der kan være bygninger med et mindre areal over 250 m2, eks. bygninger med et areal på 260 m2, som omfattes. Sådanne bygninger vil muligvis kunne undtages, hvis der foretages ændringer i arealanvendelsen. Omfattede bygninger med et mindre areal over 250 m2, som måske kunne være undtaget, forventes at udgøre et yderst begrænset omfang.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om indberetning af oplysninger om offentlige organers faktiske energi- og vandbrug, såfremt der ikke effektivt kan indhentes tilstrækkelige oplysninger fra allerede tilgængelige datakilder, eks. ved BBR-registreret.

Regler om indberetning vil kunne fastsættes, så det er en overordnet enhed, som indberetter oplysninger, f.eks. ved at et ministerium indberetter energi- og vandforbrug for alle ministeriets underliggende organer.

Det forventes, at oplysningerne vil svare til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs definitionen af slutforbrug af energi, som fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 6. Ved slutforbrug af energi forstås efter direktivet al energi leveret til industri, til transport, herunder energiforbrug i den internationale luftfart, til husholdninger, til offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i forbindelse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions- og distributionstab (som defineret i bilag A til forordning (EF) nr. 1099/2008).

Det fremgår af § 14, stk. 1, at § 13 gælder for den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne. Efter § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse.

Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forpligter, da definitionen af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 12.

Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5 og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv målrettes, forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige organer forventes således afgrænset til nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommerciel karakter.

Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.

Det er ikke hensigten, at der vil blive fastsat regler for en større kreds, end forudsat i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, medmindre der indgås politisk aftale herom, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13 stk. 4, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21 a. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder med regler som fastsat efter den foreslåede § 13, stk. 4, samt at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og meddele påbud.

Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for regler udstedt i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4.

Det foreslås at indsætte et ny § 13, stk. 5, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af de i § 13, stk. 4, nr. 5, indberettede oplysninger.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 5, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmisteren kan fastsætte regler om, at indberettede oplysninger og indhentede oplysninger offentliggøres, uden at det indberettede energi- og vandforbrug skal indgå i udførelse af energibesparelsesaktivet om offentlige institutioners m.v. udarbejdelse af grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser eller kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser efter § 13, stk. 2, nr. 1 og 2.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 5, vil kunne bidrage til implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne er forpligtede til at oprette, ajourføre og offentliggøre en fortegnelse over offentlige organers ejede og benyttede bygninger.

Det forventes, at der vil blive udstedt regler om offentliggørelse af energi- og vandforbrug for offentlige organers ejede, ibrugtagne og lejede og opvarmede og nedkølede bygninger på over 250 m2. De offentliggjorte oplysninger vil som minimum omfatte det, som er forudsat i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5. Bygningens etageareal, årligt målt energiforbrug af varme, køling, el og varmt vand samt energimærke vil blive offentliggjort. Oplysningerne vil løbende blive ajourført. For arealopgørelse henvises der til bemærkningerne til § 13, stk. 4.

Indhentning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger vil skulle ske under hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter og af hensyn til behandling af energi- vandforbrugsoplysninger, der kan henføres til en person. Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Ved indhentning og indberetning af oplysninger vil det være hensigten, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at oplysningerne skal indberettes digitalt ved den eksisterende adgang på sparenergi.dk, såfremt tilstrækkelige oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige datakilder. Det vil i den forbindelse være hensigten at udarbejde en vejledning. Vejledningen vil blive offentliggjort på ordningens hjemmeside.

Den foreslåede indsættelse af nyt stk. 4, nr. 5, og stk. 5, og de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 4, nr. 2, om ændring af stk. 1, nr. 5, i § 21, § 4, nr. 4, om ændring af stk. 4, i § 21, og § 4, nr. 5, om indsættelse af nyt stk. 6 og 7, i § 21, vil sammen med de gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, samt gældende § 6, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.

De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 vil bidrage til, at der kan foretages en fleksibel implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5 og 6. Der kan ved udmøntning af reglerne fastsættes regler for en bredere kreds af offentlige enheder, end direktivet forudsætter. Det er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en større kreds, end forudsat i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, medmindre der indgås politisk aftale herom, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.

Cirkulære om energibesparelser i statens institutioner forventes ophævet, og de samlede forpligtelser ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv artikel 5 og 6 forventes gennemført ved bekendtgørelse.

De foreslåede bemyndigelser i § 13, stk. 4 og 5, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 10

Lov om effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion kapitel 4 a indeholder bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v. Overskriften til kapitel 4 a er »Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 a nyaffattes til »Foranstaltninger til fremme af energieffektivitet« .

Den foreslåede nye overskrift vil tydeliggøre, at lovens kapitel 4 a vil indeholde bestemmelser om foranstaltninger til fremme af energieffektivitet.

Forslaget om nyaffattelse af kapitlets overskriften skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter det foreslås, at overskriften »Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne« indsættes til § 14 a, samt lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter det foreslås at indsætte nye bemyndigelser i § 14 b om princippet om energieffektivitet først og i § 14 c om sårbare grupper i kapitel 4 a.

Til nr. 11

Det følger af § 14 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne. Der er ikke nogen særskilt overskrift til § 14 a ud over overskriften til kapitel 4a.

Det foreslås før § 14 a i kapitel 4 a at indsætte følgende overskrift »Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne«.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 14 a vedrører indberetning og offentliggørelse af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne.

Forslaget om at indsætte en overskrift før § 14 a skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter det foreslås, at overskriften til lovens kapitel 4 a ændres fra udelukkende at omhandle regler vedrørende datacentre til at omfatte foranstaltninger til fremme af energieffektivitet, og lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 14 b om princippet om energieffektivitets først og i § 14 c om sårbare grupper i kapitel 4 a.

Til nr. 12

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 14 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne. Af lovens § 14 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1. Af lovens § 14 a, stk. 2, 2. pkt., fremgår endvidere, at ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet til at føre tilsyn med de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1. Yderligere fremgår af lovens § 14 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Det foreslås, at § 14 a, stk. 2 og 3, ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20, hvorefter det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a i loven, der vil samle en del af lovens gældende bemyndigelsesbestemmelser og de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser om tilsyn og påbud. De bestemmelser, som foreslås ophævet, vil således blive videreført uden indholdsmæssige ændringer i den foreslåede § 21 a.

Til nr. 13

(Til § 14 b)

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsforordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således: ”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og princippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

Det foreslås, at der efter § 14 a indsættes en overskrift »Energieffektivitet først« før den foreslåede § 14 b, jf. nedenfor. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 14 b omhandler regler om princippet om energieffektivitet først.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der i forbindelse med planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger skal foretages vurdering af energieffektivitetsløsninger i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffektivtiet først i forbindelse med visse typer af planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af artikel 3 om princippet om energieffektivitet først i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Bemyndigelsen vil ikke kunne benyttes til at fastsætte regler udover, hvad der vurderes nødvendigt for at kunne overholde forpligtelserne i artikel 3. Bemyndigelsen vil dog kunne anvendes ved eventuelle fremtidige revisioner af direktivets artikel 3.

Ved planlægning og politikker vil der f.eks. forstås, kommune- og lokalplaner, havplanen etc.

I henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, skal princippet anvendes ved større investeringsbeslutninger med en værdi på mere end ca. 0,75 mia. kr., dog ca. 1,3 mia. kr. for transportinfrastrukturprojekter. Tærsklen for princippets anvendelse, for så vidt angår planer og politikker, skal ses ved beslutninger, der enten omfatter energisektoren eller andre sektorer, der har en vis indvirkning på energiforbruget. I Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021 om energieffektivitet først angives en tærskelværdi for, hvornår beslutninger har en vis indvirkning på energiforbruget. Denne tærskel sættes her til 1 % af sektorens energiforbrug.

Regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle afgrænses i overensstemmelse med definitionen af princippet om energieffektivitet først. Princippet defineres i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen således, at der i forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang tænkes i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektiv, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås, jf. forordningens artikel 2, nr. 18.

De udmøntende regler vil blandt andet kunne omhandle afgrænsning af, hvilke aktører, herunder offentlige myndigheder eller projektejere, og hvilke sektorer og projekter der vil være omfattet af krav om at foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger, hvilke metoder som vil skulle anvendes til vurderingen, og undtagelser fra krav om vurdering af energieffektivitetsløsninger. Afgrænsningen vil kunne fastsættes med udgangspunkt i direktivets artikel 3, stk. 1, samt Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021 som beskrevet ovenfor.

Bemyndigelsens anvendelse vil skulle begrænses til, hvad som vurderes nødvendigt for at overholde forpligtelserne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, hvor direktivets præambelbetragtning nr. 21 navnlig vil blive lagt til grund. Udmøntende bestemmelser vil således være baseret på, at princippet om energieffektivitet først vil skulle anvendes ud fra en rimelighedsbetragtning, og at de forpligtelser, som fremgår af direktivet, ikke vil skulle føre til overlappende eller modstridende forpligtelser, hvis anvendelsen af princippet sikres direkte af anden lovgivning.

I det omfang princippet om energieffektivitet først allerede sikres af anden lovgivning, vil benyttelse af den foreslåede bestemmelse således ikke være aktuel. Det kunne f.eks. være i sektorlovgivning, hvor der stilles konkrete krav til aktører om at vælge energieffektive alternativer. Det kunne muligvis være i bygningssektoren, hvor der blandt andet stilles krav om energieffektivitet, på produktområdet, hvor der stilles krav til produkters energimæssige ydeevne, og med hensyn til offentlige udbud, hvor der vil udbredes krav om energieffektivitet. Dog kan der være områder, hvor der muligvis kan opstå behov for at benytte bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse om princippets anvendelse m.v.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren, i det omfang det vurderes relevant, vil kunne fastsætte regler efter den foreslåede bemyndigelse om, at aktører, der udarbejder planer, politikker eller forbereder større investeringsbeslutninger med en indvirkning på energiforbruget, kan blive underlagt krav om vurdering af energieffektivitetsløsninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte en anden afgrænsning end de ovenfor nævnte, hvis der senere vedtages ændringer af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, der eksempelvis ændrer grænserne for, hvornår en investeringsbeslutning eller et transportinfrastrukturprojekt er omfattet af krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere muliggøre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af cost-benefit-metoder til vurdering af energieffektivitetsløsninger i forbindelse med princippet om energieffektivitet først. Regler, som vil omhandle anvendelse af sådanne cost-benefit-metoder, vil afgrænses i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 3, stk. 5, litra a, om krav til cost-benefit-metoder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herunder kunne fastsætte regler om, at de omfattede aktører vil skulle anvende cost-benefit-metoder med henblik på at foretage en korrekt vurdering af de generelle fordele ved energieffektivitetsløsninger, hvor det er relevant, under hensyntagen til hele livscyklussen og det langsigtede perspektiv, system- og omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed og kvantificering ud fra et samfundsmæssigt, sundhedsmæssigt, økonomisk og klimaneutralt perspektiv samt principperne om bæredygtighed og cirkulær økonomi i omstillingen til klimaneutralitet.

Der vil efter den foreslåede bemyndigelse endvidere kunne fastsættes regler om undtagelse fra krav om vurdering af energieffektivitetsløsninger. Regler, som vil omhandle sådanne undtagelser, vil muliggøre, at der fastsættes en afgrænsning af anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i overensstemmelse med direktivets artikel 3. Der vil således kunne fastsættes undtagelser for krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet først i tilfælde, hvor der f.eks. i anden lovgivning følger overlappende eller modstridende forpligtelser.

Den foreslåede bemyndigelse vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 21. I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 14 b i lovens § 21, stk. 1, hvorefter aktører, som vil omfattes af et eventuelt krav om at vurdere energieffektivitetsløsninger vil kunne pålægges at udarbejde og meddele oplysninger om vurderingen, såfremt det vurderes nødvendigt. Bestemmelsen vil som led i overvågningen af overholdelse af krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, i det omfang det vurderes relevant, kunne benyttes til at pålægge aktører at fremsende oplysninger om vurderingen.

Med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21 a foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder med regler som fastsat efter den foreslåede § 14 b om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, samt at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og meddele påbud.

Der vil i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes i henhold til loven, kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for den foreslåede i bemyndigelse.

Den foreslåede bemyndigelse i § 14 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bemyndigelse om anvendelse af princippet om energieffektivitet først vil endvidere skulle ses i sammenhæng med udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser i § 1, nr. 5, om indsættelse af en ny § 12. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner, herunder om anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

(Til § 14 c)

Der eksisterer ikke i dansk ret adgang til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om identificering af sårbare grupper eller til at fastsætte aktiviteter om energieffektivitet, der prioriterer sårbare grupper.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift »Sårbare grupper« før forslaget til § 14 c, jf. nedenfor. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 14 c omhandler nærmere regler om sårbare grupper.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 c, stk. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om definitioner og indikatorer for lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i alment boligbyggeri.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om definitioner og indikatorer for lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i alment boligbyggeri. Identificering af disse grupper og dermed også afgrænsning, er nødvendig for, at ministeren vil kunne fastsætte regler om aktiviteter om energieffektivitet, hvori disse grupper prioriteres, jf. § 14 c, stk. 2, nedenfor.

Forslaget til § 14 c, stk. 1, vil sammen med forslaget til § 14 c, stk. 2, muliggøre implementering af forpligtelserne i artikel 24, stk. 1-3, og artikel 2, nr. 52, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Se nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde« og »energifattigdom« under pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger. I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 24, stk. 1-3, omtales endvidere ”socialt boligbyggeri”, men i en dansk kontekst vurderes det mest hensigtsmæssigt at omtale dette som »alment boligbyggeri«.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte indikatorer og en definition af lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, jf. artikel 2, nr. 52, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Det er endnu ikke afklaret, om det vil blive nødvendigt at fastsætte definitioner og indikatorer om sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, der bor i alment boligbyggeri, da dette vil afhænge af udfaldet af dialogen med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater om implementeringen af artikel 24 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

I Danmark er der adgang til registerbaseret data af høj kvalitet. Ved fastsættelse af definitioner og indikatorer forventes det derfor, at der vil blive taget udgangspunkt i disse registerdata, f.eks. data fra Danmarks Statistik. Dette vil også muliggøre en effektiv opgørelse af effekten af iværksatte aktiviteter og give indblik i udviklingen af antal personer og husholdninger i grupperne over tid, og det vil give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for løbende at justere indikatorer og eventuelt definitioner i takt med samfundsudviklingen.

Adgangen til at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsen vil skulle afgrænses af rammerne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, og bemyndigelsen er alene beregnet på implementering i dansk ret af minimumsforpligtelserne i artikel 24, stk. 1-3, og artikel 2, nr. 52, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Der vil således ikke med bemyndigelsen kunne fastsættes definitioner og indikatorer, som går længere end minimumsforpligtelserne. Bemyndigelsen vil kunne anvendes ved senere ændringer eller justeringer af artikel 24, stk. 1-3, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. nærmere i § 2 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 14 c, stk. 1, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 c, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om aktiviteter til fremme af energieffektivitet, hvorved de i stk. 1 nævnte grupper prioriteres.

Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om aktiviteter til fremme af energieffektivitet, hvori lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i alment boligbyggeri prioriteres. Se nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde« og ”energifattigdom” under pkt. 2.1.

Aktiviteter skal forstås bredt, og med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om teknisk bistand, såsom telefon- eller internet-hotlines, rådgiverbesøg, one-stop-shopper og lignende. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om forbruger- og informationsaktiviteter, herunder f.eks. informationskampagner via tv og internet, fysisk materiale, der oplyser om fordelene ved energieffektivitet, offentliggørelse af data om energiforbrug, energikilder og energieffektivitet eller krav til detaljeret information om energiregninger. Ministeren vil også kunne fastsætte aktiviteter om støttefinansiering og andre finansielle redskaber, herunder offentligt tilskud til husholdninger til gennemførelse af energieffektiviseringsforanstaltninger, offentlige garantiordninger, der reducerer risikoen for finansielle institutioner ved at yde lån til energieffektivitetsprojekter, samt støtte til pilotprojekter, der tester og demonstrerer nye løsninger inden for energieffektivitet. Endelig vil ministeren kunne fastsætte regler om aktiviteter, hvor der f.eks. ydes tilskud eller lån på betingelse af, at der opnås et minimum af energigevinster, dokumenteret via energimærker.

Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om alle dele af en aktivitet, så længe aktiviteten prioriterer sårbare grupper og ikke går videre end minimumsforpligtelserne i energieffektivitetsdirektivet, jf. nedenfor. Der vil således f.eks. kunne fastsættes nærmere regler om kriterier for tildeling af støtte, ansøgerkreds, ansøgningsproces, betingelser, vilkår, administration, beregning af støtte, tilbagebetaling af støtte, klageadgang og samkøring og indhentning af nødvendig data. Aktiviteterne vil kunne forankres hos forsyningsselskaber, offentlige myndigheder, forbrugerorganisationer og finansielle institutioner m.fl. En aktivitet behøver ikke være prioriteret for alle de nævnte grupper, men kan være prioriteret for én eller flere grupper.

Der er allerede en række støtteordninger m.v. i kraft, som samlet set helt eller delvis vil kunne opfylde direktivets artikel 24, stk. 1-3. Dette er f.eks. tiltag såsom ordningen om varmepumper på abonnement, jf. bekendtgørelse nr. 1074 af 25. oktober 2019 om tilskud til varmepumper der installeres af energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges, eller regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, jf. § 95, stk. 1, i lov om almene boliger. Hvorvidt det vil blive nødvendigt at fastsætte nye særskilte aktiviteter eller udvide eksisterende aktiviteter for at implementere artikel 24, stk. 1-3, er endnu uafklaret og vil afhænge af udfaldet af den verserende dialog med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater.

Såfremt eksisterende aktiviteter ændres eller udløber, vil den foreslåede bemyndigelse give adgang til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nye eller supplerende tiltag, således at forpligtelserne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 24, stk.1-3, er opfyldt, og Folketinget ikke skal involveres ved ændringer. Det kan endvidere blive nødvendigt at fastsætte afbødende aktiviteter for at afbøde fordelingsmæssige virkninger af andre foranstaltninger.

Forslaget til § 14 c, stk. 2, vil sammen med forslaget til § 14 c, stk. 1, muliggøre implementering af artikel 24, stk. 1-3, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Forslaget er alene beregnet til gennemførelse i dansk ret af minimumsindholdet i artikel 24, stk. 1-3, og der vil således ikke med § 14 c, stk. 2, kunne fastsættes aktiviteter udover, hvad der vurderes at være minimumsindholdet i artikel 24, stk. 1-3. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes ved senere ændringer eller justeringer af artikel 24, stk. 1-3, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. nærmere i § 2 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 14 c, stk. 2, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 14

Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder i § 17 bestemmelser om en godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn. Af lovens § 17, stk. 1, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Af lovens § 17, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at ændre »§ 17 b, stk. 2« til »§ 21 b, stk. 2«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen til § 17 b, stk. 2, ændres til § 21 b, stk. 2.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvor der foreslås indsat en ny § 21 b, med samme indhold som den gældende § 17 b, stk. 2, men placeret i et nyt kapitel 7 a, hvor bestemmelser om tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v. vil blive samlet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21, og indebærer ikke en materiel ændring.

Til nr. 15

Overskriften til § 17 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion er »Tilsyn og påbud«.

Det fremgår af lovens § 17 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Af lovens § 17 a, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Af lovens § 17 a, stk. 3, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 1, og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 2.

Lovens § 17 b har overskriften »Gebyr«.

Det fremgår af lovens § 17 b, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 17 a.

Af lovens § 17 b, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 17.

Det foreslås, at overskriften før § 17 a og § 17 a og 17 b, ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at overskriften og §§ 17 a og 17 b ophæves og ikke længere vil indgå i kapitel 5.

De bestemmelser, som foreslås ophævet, vil blive videreført med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 21. Ændringerne forventes at føre til, at lovens struktur tydeliggøres.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvor det foreslås at indsætte en ny § 21 a og en ny 21 b med samme indhold som den gældende §§ 17 a og 17 b, men placeret i et nyt kapitel 7 a, hvor bestemmelser om tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v. vil blive samlet.

Til nr. 16

Overskriften til kapitel 7 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion er »Klager, oplysningspligt og straf m.v.«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 nyaffattes til: »Administrative bestemmelser m.v.«

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at overskriften ændres til det mere generiske »Administrative bestemmelser m.v.«, der vil afspejle indholdet i kapitel 7.

Den foreslåede nyaffattelse af overskriften til kapitel 7 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 19, hvor der indsættes overskrifter om klager og oplysningspligt til de relevante bestemmelser. Den foreslåede kapiteloverskrift vil overordnet afspejle indholdet i kapitlet. Endvidere vil den skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvor der blandt andet indsættes et nyt kapitel 7 a, herunder med en ny overskrift, som vil omfatte tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v. Kapitel 7 og den nye overskrift vil omfatte §§ 18 a-21.

Til nr. 17

§ 20 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder regler om klager over afgørelser truffet efter loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Det foreslås før § 20 at indsætte overskriften »Klager«.

Den foreslåede overskrift skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 16, hvor det foreslås at erstatte overskriften til kapitel 7 med en mere generisk overskrift, hvor ”klager” vil udgå. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at lovens § 20 vedrører klager. Den vil vedrøre strukturen i loven og vil ikke indebære en materiel ændring.

Til nr. 18

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 20, stk. 4, nr. 2, at afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller en anden myndighed, som ministeren i medfør af § 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås i § 20, stk. 4, nr. 2, at ændre »§ 17 a, stk. 3 og § 19, stk. 1« til »§ 19 og § 21 a, stk. 3«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås at ophæve blandt andet lovens § 17 a, stk. 3, og at der i lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås at indsætte en ny § 21 a, stk. 3, i loven, der blandt andet vil videreføre den gældende § 17 a, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt henvisning til § 21 a, stk. 3, og vil ikke indebære en materiel ændring. Ændringen i henvisningen til § 19 indføres af lovtekniske årsager. Ændringen fra at henvise til § 19, stk. 1, til nu alene at henvise til § 19 har ikke materiel betydning, da der alene er et stykke i bestemmelsen.

Til nr. 19

§ 21 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder regler om oplysningsforpligtelser, herunder om klima-, energi- og forsyningsministerens adgang til at pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, støttemodtagere, virksomheder, institutioner eller organisationer at udarbejde og meddele oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, jf. lovens § 21, stk. 1. Af lovens § 21, stk. 2-4, fremgår bemyndigelser om fastsættelse af, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles, samt om fastsættelse af regler om digital kommunikation.

Det foreslås før § 21 at indsætte overskriften »Oplysningsforpligtelser m.v.«.

Den foreslåede overskrift skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor det foreslås at erstatte overskriften til kapitel 7 med en mere generisk overskrift, hvor »oplysningspligt« vil udgå.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 21 vedrører bestemmelser om oplysningsforpligtelser m.v.

Til nr. 20

Det følger af § 21, stk. 1, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, støttemodtagere omfattet af lovens kapitel 3, datacentre omfattet af lovens kapitel 4 a, virksomheder omfattet af lovens kapitel 5 og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er nævnt i lovens § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven. Af lovens § 21, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles.

Det foreslås i § 21, stk. 1, efter »datacentre« at indsætte »og aktører, der skal foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger, jf. § 14 b,«.

Tilføjelsen til § 21, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne pålægge aktører, som vil blive omfattet af regler om at foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger efter den foreslåede § 14 b, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af om et forhold er omfattet af loven.

Bestemmelsen vil muliggøre implementering af artikel 3, stk. 4, om overvågning af anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Bestemmelsen vil i overensstemmelse med direktivet kunne benyttes til at pålægge aktører at fremsende oplysninger om vurderingen i det omfang det findes nødvendigt.

Det bemærkes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i lovens § 21, stk. 3, kan fastsætte regler om, at kommunikation, som Energistyrelsen, Energiklagenævnet eller klima-, energi- og forsyningsministeren modtager efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt. Ministeren kan endvidere i medfør af lovens § 21, stk. 4, fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 4, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20 stk. 4, nr. 2.

Meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelse af at afgive oplysninger som omhandlet af lovens § 21 vil kunne straffe med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovens § 22, stk. 1, nr. 1. Dette vil således også gælde for den foreslåede tilføjelse.

Til nr. 21

(Til § 21 a)

Det følger af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til forbrugsoplysninger, herunder regler til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.

Bemyndigelsen er udmøntet i energioplysningsbekendtgørelsen, hvor der bl.a. er fastsat regler om, at Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne.

Det følger af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i medfør af lovens § 14 a, stk. 1, om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne. Ministeren kan endvidere bemyndige en institution under ministeriet til at føre tilsyn med de regler, der er udstedt i medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Af lovens § 14 a, stk. 3, fremgår yderligere, at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler fastsat i medfør af lovens § 14, stk. 1.

Bemyndigelserne i lovens § 14 a er udmøntet i bekendtgørelse nr. 926 af 9. juli 2024 om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne (datacenterbekendtgørelsen).

Det følger af lovens § 17 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, om energiledelsessystemer og energisyn, og § 16, stk. 1, om klimasyn. Af lovens § 17 a, stk. 2, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Endvidere fremgår af lovens § 17 a, stk. 3, at ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. § 17 a, stk. 1, og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.

Bemyndigelserne i lovens §§ 15-17 a er udmøntet i bekendtgørelse nr. 761 af 11. juni 2024 om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder (EEK-bekendtgørelsen).

Der er i gældende ret ingen regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om tilsyn og påbud med hensyn til regler fastsat efter lovens § 13, stk. 2-4, og § 14, stk. 2 og 3.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 7 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion med overskriften »Tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v.«.

Den foreslåede overskrift til kapitel 7 a skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, hvor overskriften til kapitel 7 nyaffattes til »Administrative bestemmelser m.v.«.

Den foreslåede kapiteloverskrift vil overordnet afspejle indholdet i kapitlet og medføre en tydeliggørelse af lovens struktur, hvor bestemmelser om tekniske specifikationer, klager og oplysningsforpligtelser m.v. vil indgå i kapitel 7, medens bestemmelser vedrørende tilsyn, påbud, gebyr og straf samles i kapitel 7a.

Det foreslås at indsætte følgende overskrift før den foreslåede § 21 a »Tilsyn og påbud«.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at der i den foreslåede § 21 a samles bemyndigelser på en række af lovens områder, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a, stk. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelser om fastsættelse af regler om tilsyn på en række områder i loven samles i én fælles bestemmelse, hvortil der også tilføjes nye bemyndigelser om tilsyn.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det første medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelsen af de regler om øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, der foreslås tilføjet i § 6, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Samtidig sikrer forslaget, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilsyn med de regler, der i øvrigt udstedes i medfør af den gældende § 6, stk. 3, bliver tydelig og placeret sammen med lovens øvrige bemyndigelser til at fastsætte regler om tilsyn.

Det forventes, at der til regler, udmøntet efter § 6, stk. 3, vil blive fastsat regler om tilsyn. Der forventes ikke indholdsmæssige ændringer i det tilsyn, som Energistyrelsen fører, jf. energioplysningsbekendtgørelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat nye regler om tilsyn med, om slutbrugerne får de øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det andet medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede § 12 om energieffektivitetskrav m.v. til offentlige udbud. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud.

Det forventes, at der til regler udmøntet efter den foreslåede § 12 vil blive fastsat regler om tilsyn. Det forventes, at tilsynsopgaven vil kunne varetages ud fra en tilgang, hvor der tages hensyn til det, der vurderes nødvendigt for at gennemføre en omkostnings- og måleffektiv kontrol. Endvidere forventes, at tilsynsmyndigheden i vidt omfang vil kunne føre tilsyn med overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud med udgangspunkt i offentliggjort information i udbudsdatabasen TED. Den foreslåede bemyndigelse vil dog også kunne benyttes til at fastsætte regler om anmodning om oplysninger fra ordregivende myndigheder og ordregivende enheder.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det tredje medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fastsættes for de i lovens § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. i medfør af de gældende bemyndigelser i lovens § 13 stk. 2 og 3, og § 14 stk. 2 og 3. Det vil også omfatte regler, der vil kunne fastsattes i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, om energibesparelsesaktiviteter, hensyntagen til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter, høring over planer, der indeholder energieffektivitetsforanstaltninger, afbødning af negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i lovens § 14 c nævnte grupper samt om indberetning af oplysninger om energi- og vandforbrug.

Det forventes, at der til regler udmøntet efter den foreslåede § 13, stk. 2-4, vil blive fastsat regler om tilsyn. Det forventes, at der blandt andet ud fra de foreslåede bemyndigelser i lovens § 13, stk. 4, vil kunne stilles krav til kommuner og regioner om at gennemføre høring over planer samt om offentlige organers indberetning af energi- og vandforbrugsoplysninger, såfremt disse oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige datakilder. Det forventes, at der vil blive ført tilsyn, hvis Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver opmærksom på manglende overholdelse af regler, hvilket eventuelt kan blive suppleret med stikprøvekontrol. Det nærmere indhold af tilsynet vil blive fastlagt, når kravene for offentlige organer fastlægges.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det fjerde medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fastsættes for datacentre i medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 2, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 1.

Der føres tilsyn med datacentrene, herunder hvis Energistyrelsen bliver opmærksom på, at operatøren af et datacenter, som umiddelbart er omfattet af reglerne, ikke har indberettet oplysninger, eller de indberettede oplysninger er mangelfulde eller misvisende. Tilsynet vil også kunne omfatte, at det efterses, om oplysninger, som er markeret som fortrolige af virksomheden i forbindelse med indberetningen, også af Energistyrelsen vurderes som omfattet af regler om fortrolighed. Det vil også kunne vise sig relevant at foretage stikprøvekontrol for at verificere oplysninger og korrekt brug af de tekniske specifikationer, der påkræves som led i indberetningen. Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der føres tilsyn med, om de omfattede ejere og operatører af datacentre indberetter oplysninger, om de korrekte oplysninger indberettes, om de indberettede oplysninger er mangelfulde eller misvisende, og om tidsfrister for indberetning overholdes.

Bemyndigelsen om tilsyn i lovens § 14 a, stk. 2, er udmøntet i datacenterbekendtgørelsen. Af de udmøntende regler følger, at de omfattede datacentre skal indsende de påkrævede oplysninger til en fælles europæisk database over datacentre. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har adgang til databasen, og disse oplysninger forventes dermed at kunne danne grundlag for tilsyn med, om de påkrævede oplysninger er indberettet. Oplysninger fra databasen vil kunne blive gjort tilgængelige for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet efter første indberetning af oplysninger 15. september 2024, men inden anden indberetning 15. maj 2025.

Regler som fremgår af datacenterbekendtgørelsen, om at Energistyrelsen kan føre tilsyn med omfattet datacentre, forventes videreført.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det femte medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af de regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 14 b om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Det nærmere indhold af tilsynet vil blive fastlagt, når forpligtelserne for aktørerne er fastlagt.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det sjette medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fastsættes vedrørende energiledelsessystemer samt energisyn og klimasyn i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet § 17 a, stk. 1, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 1.

Der føres tilsyn med energiledelsessystemer samt energisyn og klimasyn, herunder hvis Energistyrelsen bliver opmærksom på, at virksomheder, som umiddelbart er omfattet af reglerne, ikke har efterlevet forpligtelserne. Tilsynet vil også kunne omfatte verificering af oplysninger og korrekt brug af de tekniske specifikationer, der påkræves som led i indberetningerne. Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der føres tilsyn med, om de omfattede virksomheder indberetter oplysninger, om de korrekte oplysninger indberettes, om de indberettede oplysninger er mangelfulde eller misvisende, og om tidsfrister for indberetning overholdes.

Bemyndigelsen om tilsyn i lovens § 17 a, stk. 1 og 3, er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen. Der bliver i medfør af EEK-bekendtgørelsen ført tilsyn med de omfattede virksomheder. De omfattede virksomheder vil skulle indføre energiledelsessystemer eller gennemføre energisyn og afhængigt af deres energiforbrug gennemføre klimasyn samt indberette disse til Energistyrelsen.

Regler, som fremgår af EEK-bekendtgørelsen om, at Energistyrelsen kan føre tilsyn med omfattede virksomheder, forventes videreført.

De foreslåede bemyndigelser i § 21 a, stk. 1, til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelser til at fastsætte regler om påbud på en række områder samles i én bestemmelse, hvortil der også tilføjes nye bemyndigelser om påbud.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det første medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud ved overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af § 6, stk. 3, om forbrugs- og faktureringsoplysninger, som med forslaget til § 1, nr. 3, udvides til også at omfatte øvrige forbrugerrelaterede oplysninger.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, ikke overholdes. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om påbud.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det andet medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud ved overtrædelse af regler, der kan fastsættes over for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder i medfør af den foreslåede § 12 om energieffektivitetskrav m.v. til offentlige udbud. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige udbud.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af § 12 ikke overholdes. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om påbud.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det tredje medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud ved overtrædelse af de regler, der kan fastsættes for offentlige institutioner m.v. i henhold til lovens § 13, stk. 2-3. Det vil også omfatte regler, der vil kunne fastsattes i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, om energibesparelsesaktiviteter, hensyntagen til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter, høring over planer, der indeholder energieffektivitetsforanstaltninger, afbødning af negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i lovens § 14 c nævnte grupper samt om indberetning af oplysninger om energi- og vandforbrug.

Det vil eksempelvis kunne være regler om påbud om overholdelse af krav om regioner og kommuners gennemførelse af høring eller krav til offentlige organers indberetning af energi- og vandforbrug, som vil implementere forpligtelser i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det fjerde medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud om overholdelse af regler, der kan fastsættes for datacentre i medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 3, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 2.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af § 14 a, stk. 1, som med lovforslaget bliver § 14 a, ikke overholdes.

Regler som fremgår af datacenterbekendtgørelsen, om at Energistyrelsen kan udstede påbud om, at forpligtede aktører skal efterleve krav som fastsat i datacenterbekendtgørelsen, herunder indberette de relevante oplysninger inden for en af Energistyrelsen fastsat frist, forventes videreført. Påbud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis der ikke er indberettet oplysninger i medfør af reglerne, selvom Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at det pågældende datacenter er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil Energistyrelsen kontakte ejeren og operatøren af et potentielt forpligtet datacenter med henblik på at afklare, om datacentret er omfattet af forpligtelsen.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det femte medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud om overholdelse af de regler, der kan fastsættes om princippet om energieffektivitet først i medfør af den foreslåede § 14 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

For det sjette vil den foreslåede bemyndigelse medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud om overholdelse af de regler, der kan fastsættes vedrørende energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet § 17 a, stk. 2, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 2.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, ikke overholdes.

Lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, samt § 17 a, stk. 2, vedrørende påbud er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen og forventes videreført. Endvidere forventes regler, som fremgår af EEK-bekendtgørelsen om, at virksomheder er forpligtet til at efterleve forpligtelserne i EEK-bekendtgørelsen inden for en af Energistyrelsen fastsat frist, videreført. Påbud kan eksempelvis anvendes, hvis der ikke er indberettet oplysninger i medfør af reglerne, selvom Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at den pågældende virksomhed er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil Energistyrelsen kontakte virksomheden med henblik på at afklare omfanget af deres forpligtelser i medfør af EEK-bekendtgørelsen.

Den foreslåede bemyndigelse i § 21 a, stk. 2, hvorefter der vil kunne fastsættes regler om påbud, skal ses i lyset af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 32, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktivet.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Påbud vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 4, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20 stk. 4, nr. 2.

Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsynsmyndighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Af lovens § 22, stk. 2, fremgår, at der i regler, der udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for den foreslåede bemyndigelse. Det vil endvidere svare til den tilgang, der fremgår af datacenterbekendtgørelsen og EEK-bekendtgørelsen, hvorefter undladelse af at efterkomme et påbud kan straffes med bøde. De gældende regler om straf i disse bekendtgørelser forventes videreført.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a, stk. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele eller dele af den forventede tilsyn til en anden offentlig myndighed og tydeliggøre muligheden for delegation til en institution under ministeriet.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser til at bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og til at meddele påbud på en række områder, samles i én bestemmelse, hvortil der også tilføjes nye beføjelser.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn med og til at meddele påbud om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 2, 2. pkt., og lovforslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet § 17 a, stk. 3, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 3. Den foreslåede bemyndigelse skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 3, 5, 9 og 13. Yderligere vil den skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6-8, hvor § 13 foreslås ændret.

Det er forventningen, at Energistyrelsen fortsat vil skulle varetage tilsynsopgaven med forbrugs- og faktureringsoplysninger, jf. § 6, stk. 3, og energioplysningsbekendtgørelsen. Det er også forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrelsen skal varetage tilsynet med de regler, der forventes udstedt om øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Med hensyn til regler, der vil kunne fastsættes i medfør af § 12 og § 13, stk. 2-4, jf. § 14, stk. 2 og 3, forventes tilsynsopgaven ligeledes at skulle varetages af Energistyrelsen.

Tilsynsopgaven forventes fortsat at skulle varetages af Energistyrelsen med hensyn til regler om datacentre og påbud herom, jf. lovens § 14 a, stk. 2, 2. pkt., og energiledelsessystemer og energisyn, jf. lovens § 15, stk. 1, og klimasyn, jf. § 16, stk. 1.

Med hensyn til regler, der vil kunne fastsættes i medfør af § 14 b, vil varetagelsen af tilsynsopgaven blive fastlagt i forbindelse med bemyndigelsernes udmøntning.

(Til § 21 b)

Det følger af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 17 b, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 17 a.

Af lovens § 17 a, stk. 1, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Af lovens § 17 a, stk. 2, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Endelig fremgår af lovens § 17 a, stk. 3, at ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. § 17 a, stk. 1, og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.

Af lovens § 17 b, stk. 2, følger, at ministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 17 om godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn.

Af lovens § 17, stk. 1, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for godkendelse og om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen. Af lovens § 17, stk. 2, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2. Endelig fremgår af lovens § 17, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.

Bemyndigelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen.

Det foreslås før § 21 b at indsætte overskriften »Gebyrer«.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at der i den foreslåede § 21 b samles bemyndigelser på en række af lovens område, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer.

Det foreslås at indsætte en ny § 21 b, stk. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 21 a, stk. 1-3, om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gældende bestemmelser i § 17 b, stk. 1, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, uden indholdsmæssige ændringer vil blive videreført. Bestemmelsen foreslås ophævet og videreført i den foreslåede § 21 b, stk. 1, med henblik på at tydeliggøre lovens struktur.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 21 a om tilsyn, påbud og delegation, som viderefører § 17 a, som foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 15.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de virksomheder, der i medfør af regler udstedt med hjemmel i lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, forpligtes til at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn eller klimasyn, vil skulle betale for myndighedsbehandlingen ved tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 21 a, i forbindelse med rapportering af gennemført energisyn eller klimasyn og indført energiledelsessystem, herunder fysiske tilsyn.

De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil være opgaver, som Energistyrelsen vil have i forbindelse med tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af § 21 a, jf. § 15, stk. 1, og § 16, stk.

1. Det er blandt andet tilsyn med, om de forpligtede virksomheder overholder de ved bekendtgørelse fastsatte regler om energisyn, klimasyn og energiledelsessystemer, herunder om rapporteringen er fyldestgørende og om oplysningerne indberettes korrekt.

Formålet med hjemlen er at give mulighed for, at dette tilsyn kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de virksomheder, der forpligtes til at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energisyn eller klimasyn, som vil skulle betale omkostningerne efter en timesats, som ikke overstiger omkostningerne ved administrationen og tilsynet. Gebyret vil blive efterreguleret efter regnskabsårets afslutning for at sikre balance mellem gebyrindtægterne og de faktiske omkostninger til myndighedsbehandlingen. Dermed sikres det, at hver virksomhed betaler de omkostninger, som er forbundet med behandling af den enkelte aktørs sag, og der er således ikke tale om et fiskalt gebyr. Der tilstræbes fuld dækning af omkostningerne forbundet med det gebyrbelagte tilsyn i overensstemmelse med budgetvejledningen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bankoverførsel.

Bestemmelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen. Regler, som fremgår af bekendtgørelsen om, at Energistyrelsen fører tilsyn med virksomheder underlagt forpligtelser om at indføre et energiledelsessystem, gennemføre energisyn og gennemføre klimasyn, jf. § 18, stk. 3, samt at Energistyrelsen kan opkræve gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med tilsynet, jf. § 18, stk. 4, og § 22, forventes videreført.

Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer, forventes ikke at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven kan påklages til Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 4, nr. 1.

Det foreslås at indsætte en ny § 21 b, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gældende bestemmelser i § 17 b, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, uden indholdsmæssige ændringer vil blive videreført. Bestemmelsen foreslås ophævet og videreført i den foreslåede § 21 b, stk. 2, med henblik på at tydeliggøre lovens struktur.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvor der i en ny § 21 a foreslås at fastsætte regler om tilsyn, påbud og delegation.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 1-3, herunder om bemyndigelse af en anden myndighed eller privat part, og at denne kan opkræve gebyr. Energistyrelsen har for indeværende ordning delegeret godkendelsesopgaven til Teknologisk Institut.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at der vil kunne fastsættes regler om, at de enheder, der ansøger om godkendelse som energi- og klimasynsudførende enheder, vil skulle betale et gebyr for de omkostninger, som er forbundet med Energistyrelsens, eller den der bemyndiges hertil, jf. § 17, stk. 2, opgaver i relation til eksperternes godkendelse, herunder fornyet godkendelse, tilsyn, inddragelse af godkendelse, registrering og kontrol med de energi- og klimasynsudførende enheder, kvalitetssikring, drift af eventuelle registre og andre IT-systemer samt anden administration vedrørende godkendelsesordningen.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om, at enheder, der ønsker at blive godkendt som energi- og klimasynsudførende enheder, vil skulle betale et myndighedsgebyr for behandlingen af ansøgningen. Gebyret vil kunne blive fastsat på en måde, så det helt eller delvist dækker omkostninger forbundet med administration af ordningen, samt sikrer at den fornødne mængde aktører på markedet for eksperter, der udfører energisyn og klimasyn, ikke begrænses grundet høje økonomiske markedsbarrierer.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at gebyret vil skulle betales over fire år, hvoraf det største gebyr vil blive opkrævet ved godkendelsen, og et mindre beløb vil blive opkrævet som årligt gebyr. Det forventes, at energi- og klimasynsudførende enheder vil skulle have fornyet deres godkendelse hvert fjerde år, og at virksomheder også vil skulle betale et gebyr for denne godkendelse.

Regnskabsperioden forventes at løbe fra 1. januar til 31. december, hvor gebyrernes størrelse ved afslutningen af hver regnskabsperiode vil kunne reguleres. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område vil skulle tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bankoverførsel.

Bestemmelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen. Regler, som fremgår af EEK-bekendtgørelsen om, at Energistyrelsen fører tilsyn med virksomheder godkendt som energi- og klimasynsudførende enheder, jf. § 18, stk. 1 og 2, og at Energistyrelsen kan opkræve gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med tilsynet, jf. § 18, stk. 4, sammenholdt med § 22, samt Teknologisk Institut for opgaver, de har fået delegeret til administration af godkendelsesordningen, jf. § 19, stk. 2, sammenholdt med § 22, forventes videreført.

Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer, forventes ikke at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven kan påklages til Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 4, nr. 1.

Til nr. 22

§ 22 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder regler om straf.

Det foreslås før § 22 at indsætte overskriften »Straf«.

Den foreslåede indsættelse vil tydeliggøre, hvor i loven reglerne vedrørende straf fremgår.

Kilde

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til fjernkølingsloven indeholder en henvisning til, at loven gennemfører direktivforpligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås, at fodnoten til fjernkølingslovens titel nyaffattes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Det følger af fjernkølingslovens § 1, stk. 4, at der ved effektiv fjernkøling skal forstås et fjernkølingssystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan energi og varme.

Det foreslås, at fjernkølingslovens § 1, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen på effektiv fjernkøling ikke længere vil fremgå af § 1, stk. 4.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i fjernkølingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt.

Den foreslåede ændring vil således ikke have nogen retlig betydning, idet indholdet vil indgå i regler fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i den foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Fjernkølingsloven indeholder ikke regler, som pålægger kommunalbestyrelsen at udarbejde planer for køleforsyningen i kommunen.

Det foreslås efter § 1 a og før overskriften før § 2 i fjernkølingsloven at indsætte en ny § 1 b med overskriften »Kommunale planer for køleforsyning«.

Den foreslåede overskrift tydeliggør, at der indføres et nyt emne i loven om udarbejdelsen af kommunale planer for køleforsyningen.

Det foreslås i § 1 b, stk. 1, at det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udarbejde en plan for køleforsyningen i kommunen.

Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, vil medføre, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter vil skulle udføre en planlægning for køleforsyningen i kommunen.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at regionale og lokale myndigheder udarbejder planer for køleforsyningen.

Med bestemmelsen vil kommunalbestyrelserne blive forpligtet til at tage aktiv stilling til den kommunale køleforsyning, således at det belyses, hvor og om der foreligger potentielle synergier, der med fordel kan udnyttes med henblik på at forbedre energieffektiviteten.

»En plan for køleforsyningen« vil skulle forstås som en strategisk plan, som indeholder initiativer herunder køleprojekter, som kommunen enten vil gennemføre eller i øvrigt vurderer kunne være hensigtsmæssige at gennemføre på sigt.

Planer for køleforsyningen i kommunen vil i praksis skulle udføres i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter og koordineres med den fysiske planlægning og anden sektorplanlægning.

»Andre berørte« parter vil blandt andet kunne omfatte virksomheder med særligt energi- eller kølebehov, lokale eldistributions- og eltransmissionsselskaber, relevante lokale foreninger og omkringliggende kommuner. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at flere kommuner vil kunne samarbejde om at udarbejde planer, der sammentænker køleforsyningen på tværs af de deltagende kommuner. Planen vil kunne omfatte al køleforsyning, herunder individuel køling, fjernkøling og proceskøling.

Det vil være kommunalbestyrelsen, som vil have ansvaret for planlægningen, men den er forpligtet til at inddrage forsyningsselskaber og andre berørte parter forud for, at en endelig plan for køleforsyningen vedtages. Herudover vil kommunen dog selv kunne bestemme omfanget og karakteren af samarbejdet, således at det passer med forholdene i den enkelte kommune.

Det forventes, at Energistyrelsen vil udarbejde en vejledning med anbefalinger til kommunerne om, hvad der som minimum bør indgå i en kommunal plan for køleforsyning. Det er forventningen, at Energistyrelsens anbefalinger vil tage udgangspunkt i punkterne oplistet i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, litra a-l.

Det fremgår af litra a-l, at kommunale planer for køleforsyningen bør:

”a) være baseret på oplysningerne og dataene i de omfattende vurderinger, der er foretaget i henhold til stk. 1, og anslå og kortlægge potentialet for at øge dels energieffektiviteten, herunder gennem lavtemperatur-fjernvarmeberedskab, højeffektiv kraftvarmeproduktion, og genvinding af spildvarme, og dels vedvarende energi til opvarmning og køling i det pågældende område

b) overholde princippet om energieffektivitet først

c) indeholde en strategi for udnyttelse af det afdækkede potentiale i henhold til litra a)

d) udarbejdes under medvirken af alle relevante regionale eller lokale interessenter, og sikre den brede offentligheds deltagelse, herunder operatører af lokal energiinfrastruktur

e) tage hensyn til den relevante eksisterende energiinfrastruktur

f) tage hensyn til lokalsamfundenes og talrige lokale eller regionale administrative enheders eller regioners fælles behov

g) vurdere betydningen af energifællesskaber og andre forbrugerledede initiativer, der aktivt kan bidrage til gennemførelse af lokale varme- og køleprojekter

h) omfatte en analyse af varme- og køleapparater i lokale bygningsmasser, som tager hensyn til det områdespecifikke potentiale for energieffektivitetsforanstaltninger og håndterer bygninger med den dårligste ydeevne og sårbare husholdningers behov

i) vurdere mulighederne for finansiering af gennemførelsen af politikker og foranstaltninger og identificere finansielle mekanismer, der giver forbrugere mulighed for at skifte til opvarmning og køling ved hjælp af vedvarende energikilder

j) omfatte en forløbskurve med henblik på opnåelse af planens mål i overensstemmelse med klimaneutralitet og overvågning af fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af de udpegede politikker og foranstaltninger

k) sigte mod at udskifte gamle og ineffektive varme- og køleapparater i offentlige organer med højeffektive alternativer med det formål at udfase fossile brændsler

l) vurdere mulige synergier med planerne hos regionale eller lokale myndigheder i naboområder for at tilskynde til fælles investeringer og omkostningseffektivitet. ”

Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelse i § 1 b, stk. 2.

Det foreslås i § 1 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om planer, jf. stk. 1, herunder regler om indhold, interessentinddragelse, påbud og andre gennemførelsesforanstaltninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der regulerer rammerne for kommunernes udarbejdelse af kommunale planer for køleforsyning. Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at det kun er kommuner med mere end 45.000 indbyggere, der skal udarbejde en plan for den kommunale køleforsyning. Det vil omfatte ca. halvdelen af Danmarks 98 kommuner.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at der kan udarbejdes planer for køleforsyning på tværs af flere kommuner, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt som følge af administrative, geografiske eller lignende forhold m.v. Det forventes således, at kommunerne vil få mulighed for at samarbejde om planer vedrørende større projekter eller områder.

Den foreslåede bemyndigelse i § 1 b, stk. 2, vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte krav til indholdet af kommunale planer for køleforsyning. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til blandt andet at fastsætte regler om, hvilke oplysninger kommunale planer for køleforsyning kan indeholde, hvilke data der skal ligge til grund for eventuelle beregninger, og hvilke analyser der kan foretages. Det forventes dog, at der i første omgang alene vil blive udarbejdet anbefalinger om, hvad en kommunal plan for køleforsyningen bør indeholde. Det er forventningen, at anbefalingerne vil blive udarbejdet af Energistyrelsen. Det kan dog ikke udelukkes, at det på sigt vil vise sig nødvendigt med regler om indholdet i kommunale planer for køleforsyning, f.eks. som følge af senere direktivændringer.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om interessentinddragelse. Forslaget vil muliggøre implementeringen af kravet i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at alle relevante parter, herunder offentlige og relevante private interessenter, inddrages. Der vil her være tale om en bredere kreds af interessenter end den kreds, som er omfattet af den foreslåede § 1 b, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således blandt andet kunne fastsætte regler om høring i forbindelse med udarbejdelsen af planer for køleforsyning, der sikrer den nødvendige inddragelse af relevante interessenter, herunder f.eks. borgere og virksomheder, som ikke har deltaget i samarbejdet om udarbejdelsen af planen for køleforsyningen i kommunen, men dog stadig er direkte eller indirekte påvirket af køleplanen.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsesforanstaltninger, som kommunalbestyrelsen kan få brug for at anvende for at sikre opfyldelsen af kravene i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6. Det vil f.eks. kunne være regler om, at kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om at gennemføre et godkendt fjernkølingsprojekt inden en given frist, hvis dette på baggrund af køleplanen vurderes at være relevant og hensigtsmæssigt.

Det følger af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der i regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 1 b, stk. 2. Det forventes ikke, at der ved udmøntning af bemyndigelsen vil blive fastsat regler om straf af bøde.

Det foreslås i § 1 b, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund ved udarbejdelsen af planer, jf. stk. 1, og i den forbindelse inddrage overordnede samfunds-, klima- og miljømæssige hensyn.

Den foreslåede bestemmelse vil bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at udstede regler om nærmere angivne retningslinjer, som vil skulle lægges til grund ved udarbejdelsen af planer for køleforsyning i kommunerne, såvel som forudsætninger som skal lægges til grund for behandlingen af projektforslag vedrørende køleforsyningen i kommunen. Bestemmelsen vil give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at sikre, at udarbejdelsen af planer for køleforsyningen i kommunerne tager hensyn til overordnede samfunds-, klima- og miljømæssige hensyn. Ministeren vil dermed kunne angive forudsætninger for køleplanlægningen, herunder f.eks. rammer og kriterier for indholdet af planerne m.v.

Til nr. 4

Efter den gældende § 1, stk. 4, i fjernkølingsloven forstås ved »effektiv fjernkøling« et fjernkølingsystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan energi og varme.

Det foreslås efter fjernkølingslovens § 4 og før overskriften før § 5 at indsætte overskriften »Energieffektive systemer«.

Den foreslåede overskrift medfører, at det tydeligt fremgår, at der indføres et nyt emne i loven om energieffektive systemer.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a. Det foreslås i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler, der muliggør implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f, om, hvilken andel af vedvarende energi, der skal tilføjes et fjernkølingssystem, før det kan anses for at være effektivt.

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f, fremgår, at frem til den 31. december 2027 skal et system anvende mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af energi og varme af den nævnte art, for at det kan anses for at være effektivt. Herefter vil ministeren skærpe kravene i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f. Således vil et fjernkølingssystem efter den 1. januar 2050 kun kunne anses for effektivt, hvis det enten udelukkende anvender vedvarende energi, udelukkende anvender spildvarme eller udelukkende en kombination af vedvarende energi og spildvarme.

Ved »fjernkølingssystem« vil skulle forstås et system til produktion, distribution, såvel som transmission af termisk energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til brug for rum- eller proceskøling. Det forventes, at et fjernkølingssystem efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle systemer uanset ejerforhold, det vil sige uanset om der er tale om fjernkølingssystemer, der er privat eller kommunalt ejede.

Begrebet ”vedvarende energi” vil skulle forstås, som vedvarende energi fra ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas, jf. den til enhver tid gældende definition i lov om fremme af vedvarende energi.

Ved ”spildvarme” vil skulle forstås overskudsvarme, som defineret i den til enhver tid gældende varmeforsyningslov. Det følger af § 1 a, nr. 2, i varmeforsyningsloven, at der ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.

Ved ”kraftvarme” vil skulle forstås kraftvarmeanlæg, som er anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at fjernkølingssystemer vil skulle opfylde kriterierne for energieffektivitet, når de opføres eller får foretaget en omfattende renovering, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 4, litra a og b.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 50, vil fastsætte regler om, at der ved omfattende renovering skal forstås en renovering, hvis omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med den gældende bestemmelse i fjernkølingslovens § 6, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af sager efter § 5 og om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for godkendelse af projekter efter § 5.

Det er forventningen, at den gældende bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at det vil være en forudsætning for godkendelse af et projektforslag vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende fjernkølingsanlæg efter fjernkølingslovens § 5, at anlæggets fjernkølingssystem opfylder de effektivitetskriterier, der finder anvendelse på det tidspunkt, hvor systemet idriftsættes eller fortsætter driften efter renoveringen.

Det er ligeledes forventningen, at den gældende bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at det vil være en forudsætning for projektforslagets godkendelse, at der ikke sker en stigning i anvendelsen af andre fossile brændsler end naturgas i eksisterende kølekilder sammenholdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre kalenderår med fuld drift forud for renoveringen, og at eventuelle nye kølekilder i dette system ikke anvender andre fossile brændsler end naturgas, hvis det opføres eller der foretages en omfattende renovering heraf indtil 2030.

Det er endelig forventningen, at ansøgninger om godkendelse af projektforslag efter § 5, som er indgivet forud for lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet, vil skulle overholde de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at både godkendelsesmyndigheder og fjernkølingsvirksomheder får klare rammer for, hvad der vil skulle forstås ved effektiv fjernkøling og dermed et redskab til at vurdere, hvornår et fjernkølingsprojekt opfylder betingelsen om at fremme effektiv fjernkøling, herunder ved en godkendelse af projekter for fjernkøling efter fjernkølingslovens § 5 og regler udstedt i medfør af fjernkølingslovens § 6.

Der kan i medfør af lovens § 9, stk. 2, i regler, der udfærdiges i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde for regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af direktivets krav.

Det foreslås i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af planen m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at operatører af fjernkølingssystemer, der ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan med henblik på, at fjernkølingssystemet bliver effektivt. Den foreslåede bestemmelse kan også medføre, at der vil blive fastsat regler om, at planen vil skulle godkendes.

Ved »operatører af fjernkølingssystemer« vil skulle forstås virksomheder, der ejer og driver et fjernkølingssystem uanset ejerskab. Operatøren af et fjernkølingssystem vil således være en fjernkølingsvirksomhed, som er driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribution af termisk energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller proceskøling.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at operatører af fjernkølingssystemer med en samlet køleproduktion på mere end 5 MW, der ikke er effektive, vil skulle udarbejde en plan, der beskriver hvilke tiltag, der kan gennemføres med henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi, for at reducere distributionstab og for at øge andelen af vedvarende energi i køleforsyningen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at planen vil skulle tage udgangspunkt i de kriterier for effektivitet, der finder anvendelse på tidspunktet for udarbejdelsen af planen, i henhold til regler udstedt i medfør af den foreslåede § 4 a, 1. pkt.

Det forventes, at der i planen blandt andet vil skulle redegøres for relevante foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at fjernkølingssystemet opfylder effektivitetskriterierne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1. Relevante foranstaltninger vil f.eks. kunne være foranstaltninger til bedre udnyttelse af overskudsvarme eller -kulde, integration af lager, såvel som integration af mere vedvarende energi m.v. De nævnte eksempler på relevante foranstaltninger er ikke udtryk for en udtømmende liste.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at planen skal godkendes af en relevant myndighed, f.eks. kommunalbestyrelsen, herunder at myndigheden i den forbindelse vil skulle kontrollere, at de formelle krav til planen er opfyldt. Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende myndighed vil skulle efterprøve planens materielle indhold.

Der forventes ikke i første omgang at blive fastsat regler om, hvornår foranstaltningerne i planen vil skulle gennemføres.

Det forventes dog, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der fortsat ikke efterlever kriterierne for et effektivt fjernkølingssystem 5 år efter den godkendende myndigheds godkendelse af planen, vil skulle udarbejde en ny plan, som igen vil skulle godkendes af myndigheden.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at pligten til at udarbejde en plan for, hvordan et fjernkølingssystem kan overholde kriterierne og dermed blive effektivt, vil gælde for fjernkølingssystemer med en samlet køleproduktion på 5 MW eller mere, uanset hvornår det er opført.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at den pågældende plan vil skulle udarbejdes hvert femte år. Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 5, at intervallet skal regnes fra den 1. januar 2025.

Der kan i medfør af lovens § 9, stk. 2, i regler, der udfærdiges i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde for regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 a, stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at der vil alene blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for at sikre håndhævelsen af direktivet.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve den gældende definition af effektiv fjernkøling i fjernkølingslovens § 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at der i fjernkølingsloven indsættes en ny § 4 b . Det foreslås i § 4 b, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold og godkendelse.

Ved »cost-benefit-analyser« vil i denne sammenhæng skulle forstås analyser, hvorved det vurderes, om et projekt eller en investering kan betale sig på baggrund af projektets eller investeringens samlede omkostninger og gevinster. Der findes forskellige fremgangsmåder efter hvilke en cost-benefit-analyse kan udføres, herunder hvad den kan indeholde og kan tage stilling til. I det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er den overordnede fremgangsmåde beskrevet i direktivets bilag XI.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der for visse anlæg, forud for, at anlægget planlægges opført eller får foretaget en omfattende renovering, skal udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på en vurdering af udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om indhold og godkendelse af analysen.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at kravet om at udarbejde cost-benefit-analyser vil gælde for de anlæg, som nævnes i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, litra b-d. De typer af anlæg, som vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse, er industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter over 7 MW og datacentre over 1 MW.

Ved ”industrianlæg over 8 MW” vil skulle forstås termiske anlæg med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 8 MW, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det vil sige en industriel virksomhed, som afbrænder et eller flere brændsler til at generere varme, der bruges som led i virksomhedens produktionskæde. Dette kan f.eks. være en industriel virksomhed, der producerer cement, da selve cementproduktionen kræver varme ved meget høje temperaturer, som typisk opnås ved afbrænding af brændsler.

Ved ”servicefacilitet over 7 MW” vil skulle forstås anlæg med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 7 MW, som yder en service, som ikke vedrører bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det kan eksempelvis være en stor erhvervsbygning, spildevandsrensningsanlæg, krematorie, elektrisk transformerstation eller et indkøbscenter.

Ved ”datacentre over 1 MW” vil skulle forstås anlæg med en samlet maksimal el-kapacitet på over 1 MW, som er en bygning eller gruppe af bygninger, som f.eks. anvendes til at rumme, forbinde og drive computersystemer, servere og dertil hørende udstyr til lagring, såvel som behandling, distribution af data og dertil knyttede aktiviteter. Et datacenter kan foretage et eller flere af de pågældende aktiviteter.

Det er forventningen, at der med forslaget vil blive fastsat regler om, at cost-benefit-analyserne skal foretages på anlægsniveau. Herved forstås, at en cost-benefit-analyse vedrørende industrianlæg, servicefaciliteter eller datacentre, alene vil skulle vedrøre forholdene på eller umiddelbart omkring det pågældende anlæg. Det vil f.eks. kunne være forhold om anlæggets varme- eller kølekilde, herunder anlæg til genvinding af overskudsvarme, og eventuelle hensigtsmæssige, eksisterende eller potentielle varme- eller kølebehovspunkter, som anlægget kan forsyne under hensyntagen til, hvad der er teknisk og økonomisk gennemførligt. Cost-benefit-analysen vil således ikke skulle indeholde en bredere analyse af fjernkølingssystemet i dets helhed.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at cost-benefit-analysen vil skulle gennemføres af virksomheden, der har ansvaret for driften af anlægget. Det betyder, at virksomheden, som har ansvaret for driften af faciliteten, også vil have ansvaret for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen, herunder ansvaret for, at den er korrekt og tilstrækkelig. Det vil også gælde i tilfælde, hvor den ansvarlige virksomhed ansætter en ekstern konsulent til at udarbejde cost-benefit-analysen for virksomheden.

Det er endvidere forventningen, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at visse anlæg vil kunne fritages fra at udarbejde en cost-benefit-analyse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om udarbejdelsen og indholdet af cost-benefit-analysen.

I henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, skal cost-benefit-analysen udarbejdes i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs bilag XI, som fastlægger rammerne og forudsætningerne for cost-benefit-analyser.

Analysen vil skulle baseres på en beskrivelse af det planlagte anlæg og de anlæg, det sammenlignes med, og den kan f.eks. omfatte eventuel varmekapacitet, brændselstype, planlagt anvendelse, antallet af planlagte driftstimer pr. år, beliggenhed og varmebehov. Ved vurdering af udnyttelse af overskudsvarme skal analysen tage hensyn til, om det er hensigtsmæssigt at udnytte overskudsvarmen direkte, eller om en opgradering heraf til højere temperaturer er nødvendig eller begge dele. Analysen vil også skulle indeholde en finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransaktioner som følge af investeringer i og drift af de enkelte anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at cost-benefit-analysen skal godkendes, herunder om hvilke forudsætninger, der skal lægges til grund for godkendelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrelsen godkender cost-benefit-analyser. Det forventes ikke, at der vil blive fastsat regler om en materiel efterprøvelse af cost-benefit-analysens indhold.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med de gældende regler om projektgodkendelse i henholdsvis projektbekendtgørelsen, og industri- og køleprojektbekendtgørelsen. Bekendtgørelserne er blandt andet udstedt med hjemmel i henholdsvis varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens § 6.

Det er forventningen, at der i medfør af gældende bemyndigelse i varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens § 6 vil blive fastsat regler om, at et projektforslag omfattet af enten varmeforsyningsloven eller fjernkølingsloven om udnyttelse af overskudsvarme fra industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter over 7 MW eller datacentre over 1 MW, vil skulle ledsages af en godkendt cost-benefit-analyse.

Det vil således være den myndighed, der behandler det konkrete projektforslag, jf. fjernkølingslovens § 5 og varmeforsyningslovens § 4, der vil skulle sikre, at projektforslaget er ledsaget af en godkendt cost-benefit-analyse.

Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den relevante myndighed vil skulle efterprøve cost-benefit-analysens materielle indhold i forbindelse med godkendelsen af et projektforslag efter fjernkølingsloven eller varmeforsyningsloven.

Den foreslåede bemyndigelse vil desuden kunne anvendes til at implementere eventuelle fremtidige ændringer i direktivet, såvel som den vil kunne anvendes til at foretage ændringer i ordningen inden for rammerne af bemyndigelsen.

Det er endelig forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgninger om godkendelse af projektforslag efter fjernkølingslovens § 5 og varmeforsyningslovens § 4, som er indgivet forud for lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet, vil skulle overholde de regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 1, i fjernkølingsloven, eller den foreslåede § 23 q, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Der kan i medfør af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, i regler, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Dette vil således også gælde for regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 b, stk. 1. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf, i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af direktivet.

Det foreslås i § 4 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i forslaget til stk. 1. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte driftstimer pr. år, geografisk beliggenhed, såvel som anden relevant data. Indsamlingen vil blandt andet ske med henblik på afrapportering til Europa-Kommissionen samt en kortlægning af overskudsvarmepotentialet fra de oplistede typer af anlæg herunder oplysninger om temperatur.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at de pågældende data offentliggøres under behørig hensyntagen til deres potentielle følsomhed.

Det følger af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der i regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i fjernkølingslovens § 4 b, stk. 2. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for at sikre håndhævelsen af direktivet.

De foreslåede bemyndigelser i § 4 a og § 4 b vil desuden kunne anvendes til at implementere eventuelle fremtidige ændringer i direktivet, såvel som den vil kunne anvendes til at foretage ændringer i ordningen inden for rammerne af direktivet.

De foreslåede bemyndigelser i §§ 4 a og 4 b til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 5

Det fremgår af § 5, stk. 1, i fjernkølingsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på over 20 MW.

Der er ikke i fjernkølingsloven regler om godkendelse af private fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20 MW eller derunder.

Det fremgår af fjernkølingslovens § 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af sager og nærmere angivne forudsætninger, der skal lægges til grund for godkendelse af projekter efter § 5. Bemyndigelsen er udmøntet i industri- og køleprojektbekendtgørelsen. Det følger af industri- og køleprojektbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 6, at Energistyrelsens godkendelse af projekter efter fjernkølingslovens § 5, stk. 1, forudsætter, at projektansøgningen ledsages af en cost-benefit-analyse.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at ændre »fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på over 20 MW« til »kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på over 20 MW og private fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt«.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fremover vil skulle godkende alle projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende private fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt. Forslaget vil også medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle godkende projekter vedrørende kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 4 a om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt. Se herfor bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Det er forventningen, at der i medfør af forslaget til en ny § 4 a, sammenholdt med den gældende bemyndigelse i § 6, vil blive fastsat regler om, at det vil være en forudsætning for godkendelsen af projekter vedrørende opførelse eller omfattende renovering af fjernkølingsanlæg efter den foreslåede § 5, stk. 1, at projektet opfylder de krav, som vil blive fastsat i regler med hjemmel i den forslåede § 4 a.

Det er forventningen, at det fortsat vil være en forudsætning for godkendelse af projektforslag efter den foreslåede § 5, stk. 1, at der vedlægges en cost-benefit-analyse, jf. den foreslåede § 4 b. Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende myndighed skal tage stilling til cost-benefit-analysens indhold. For yderligere se lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 6

Det fremgår af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen godkender projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20 MW eller derunder.

Det foreslås i fjernkølingslovens § 5, stk. 2 , 1. pkt., at ændre »kølekapacitet« til »indfyret effekt«.

Den foreslåede ændring skyldes, at der ved »kølekapacitet« henvises til anlæggets produktion (output), mens der ved »indfyret effekt« henvises til anlæggets forbrug af energi (input). Da direktivet indeholder en afgrænsning af projekter baseret på anlæggets input og ikke output, foreslås det at ændre bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., vil omfatte fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derunder. Den foreslåede ændring vil teoretisk medføre, at kommunalbestyrelsen fremadrettet vil skulle godkende flere projekter for etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg. Da der er meget få store fjernkølingsanlæg, vurderes det at få begrænset betydning i praksis.

Regler, der fastsættes i medfør af forslaget til en ny § 4 a, sammenholdt med den gældende bemyndigelse i § 6, vil være relevante for godkendelser efter § 5, stk. 2. Se herfor bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5.

Det er forventningen, at det fortsat vil være en forudsætning for godkendelse af projektforslag efter den forslåede § 5, stk. 1, at der vedlægges en cost-benefit-analyse, jf. den foreslåede § 4 b. Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende myndighed skal tage stilling til cost-benefit-analysens indhold. For yderligere se lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 7

Den gældende overskrift til § 6 a i fjernkølingsloven er »Faktureringsoplysninger m.v. til fjernkølingskunder«. Bestemmelsen i § 6 a omhandler faktureringsoplysninger. Fjernkølingsloven indeholder ikke i øvrigt regler om fjernkølingskunders forbrugerrettigheder.

Det foreslås i overskriften før § 6 a efter »Faktureringsoplysninger« at indsætte », kontrakter«.

Forslaget vil medføre, at det tydeliggøres, at der indsættes regler om et nyt emne om kontrakter i § 6 a i fjernkølingsloven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 6 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Det fremgår af § 6 a, stk. 1, i fjernkølingsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.

Det følger af § 6 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Det følger af § 6 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om indhentning af nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsyn.

Bemyndigelserne er udmøntet i energioplysningsbekendtgørelsen, hvor det blandt andet fremgår, at Energistyrelsen fører tilsyn med om slutkunder og slutbrugere får de i bekendtgørelsen fastsatte oplysninger om forbrug. Fjernkølingsloven indeholder ikke i øvrigt regler om fjernkølingskundernes forbrugerrettigheder.

Det foreslås, at der i fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om fjernkølingskunders ret til en kontrakt med deres fjernkølingsleverandør, herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte regler, der sikrer, at slutkunder og, hvis de nævnes eksplicit, slutbrugere tildeles de i artiklens stk. 2-9 fastsatte rettigheder. Den foreslåede bestemmelse vil således sikre, at de konkrete krav, der følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21 om forbrugerrettigheder, implementeres i fjernkølingsloven. For slutbrugerne henvises til den foreslåede ændring af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.

I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 28, er begrebet "slutkunde" defineret som en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler, der nærmere angiver, hvilke rettigheder fjernkølingskunden har ved kontraktindgåelse med deres fjernkølingsleverandør, og hvad kontrakten nærmere skal indeholde. Forslaget vil endvidere indebære, at der vil blive fastsat regler om salgs- og betalingsmetoder.

Ved »fjernkølingskunder« forstås, jf. fjernkølingslovens § 1, stk. 3, fysiske eller juridiske personer, der køber fjernkøling til eget brug, og som har et direkte kundeforhold til fjernkølingsleverandøren. Denne definition vurderes at være i overensstemmelse med definitionen af begrebet "slutkunde" i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, stk. 1, nr. 28, som den må forstås i relation til fjernkølingsområdet.

Ved »fjernkølingsleverandør« forstås en virksomhed, som leverer fjernkøling fra et fjernkølingsanlæg til en fjernkølingskunde.

Det er forventningen, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte krav om, hvad kontrakten som minimum skal indeholde, og at fjernkølingskunder skal modtage et resumé af de vigtigste betingelser i kontrakten. Kontrakten vil blandt andet skulle indeholde oplysninger om leverandørens navn og adresse, hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, hvilke typer vedligeholdelsesservicer, der indgår i kontrakten, hvordan aktuel information om gældende priser m.v. kan indhentes, kontraktens løbetid, betingelser for fornyelse og afslutning af kontrakten m.v., jf. direktivets artikel 21, stk. 2, litra a-i.

Det er forventningen, at de regler, som vil blive udmøntet i medfør af den foreslåede bemyndigelse, alene vil supplere den generelle forbrugerlovgivning, som blandt andet omfatter aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven, markedsføringsloven m.v.

Forslaget indebærer, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om fjernkølingsleverandørens pligt til at underrette fjernkølingskunder med et passende varsel, hvis leverandøren planlægger at ændre kontraktbetingelserne, jf. direktivets artikel 21, stk. 3.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om, at fjernkølingskunderne skal tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder, jf. direktivets artikel 21, stk. 4. Det kan f.eks. være betaling via betalingsservice, girokort, dankort, m.v.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at husholdningskunder, som har adgang til forudbetalingssystemer, ikke må stilles mindre fordelagtigt som følge af forudbetalingssystemerne, jf. direktivets artikel 21, stk. 5. Direktivet indeholder ikke en definition på husholdningskunder, men det forventes, at begrebet vil blive defineret, som en fjernkølingskunde, der køber fjernkøling til eget eller hovedsagelig til egen husholdnings forbrug.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at fjernkølingskunden skal tilbydes rimelige og gennemsigtige vilkår og beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder. Endvidere vil den foreslåede bemyndigelse kunne anvendes til at fastsætte krav om, at kunder med handicap gives alle relevante oplysninger om deres kontrakt med deres leverandør i tilgængelige formater, jf. direktivets artikel 21, stk. 6.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler, om vilkår vedrørende standarden af de leverede ydelser og ret til behandling af klager på en enkel, retfærdig og hurtig måde, jf. direktivets artikel 21, stk. 7.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler, om vilkår for varsling af fjernkølingskunder i forbindelse med planlagt afbrydelse, jf. direktivets artikel 21, stk. 9.

Den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., vil kunne anvendes til at fastsætte regler om kontrakten for de aftaleforhold, som er etableret før reglernes ikrafttræden. Direktivets artikel 21, stk. 2, angiver ikke på hvilket tidspunkt fjernkølingskunden skal have kontrakten, når der allerede er etableret et aftaleforhold. Den foreslåede bestemmelse vil derfor kunne anvendes til at fastsætte regler om, at det f.eks. først er i forbindelse med væsentlige ændringer i et eksisterende aftaleforhold, at fjernkølingsleverandøren har pligt til at fremsende et resumé og en kontrakt til dets fjernkølingskunder, som opfylder kravene fastlagt i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt. Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om, at fjernkølingsleverandøren efter anmodning fra fjernkølingskunderne, vil skulle udlevere de oplysninger, der som minimum skal indgå i en kontrakt mellem fjernkølingskunden og leverandøren. Der vil i udmøntningen af reglerne skulle foretages en afvejning af kravene i direktivet overfor byrden for de omfattede fjernkølingsleverandører.

Forslaget vil indebære, at de regler, der forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., vil være omfattet af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn efter § 6 a, stk. 2. Ministeren vil således have bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsynet, jf. § 6 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle føre tilsyn med, at fjernkølingsvirksomheder overholder regler om, at der skal indgås en kontrakt med fjernkølingskunder, såvel som øvrige regler om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder, som fastsættes i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler udfærdiget i medfør af loven. Dette vil således også gælde regler fastsat i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for at håndhæve rettighederne i direktivet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 6 a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om påbud, jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Det forventes således, at der vil blive fastsat regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelsen af regler udstedt i medfør af fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 9.

De foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 9

Der er ikke i dag regler i fjernkølingsloven om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6 a, stk. 1, som giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.

Det foreslås, at det i § 6 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt ., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud til en fjernkølingsvirksomhed, når denne ikke overholder de regler, som ministeren udsteder om fakturering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.

Ministeren vil envidere kunne fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud i tilfælde af, at en fjernkølingsvirksomhed ikke overholder regler, der måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., herunder regler om ansvar, indhold, vilkår og deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.

Med forslaget sikres det, at klima-, energi- og forsyningsministeren har hjemmel til at meddele påbud som led i tilsynet med overholdelsen af regler i § 6 a, stk. 1.

Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsynsmyndighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, fremgår, at der i regler, der udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Dette vil således også gælde for den med forslaget udvidede bemyndigelse i § 6 a, stk. 3.

Det er forventningen at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om meddelelse af påbud. Det forventes alene, at der vil blive fastsat regler om straf af bøde i henhold til fjernkølingslovens § 9, stk. 2, i det omfang det er nødvendigt for at håndhæve rettighederne i direktivet.

Forslaget skal ses i lyset af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 32, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktivet.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-, energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. fjernkølingslovens § 7.

Kilde

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til varmeforsyningsloven indeholder en henvisning til, at loven gennemfører direktivforpligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås, at fodnoten til varmeforsyningslovens titel nyaffattes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv og dele af direktivet om vedvarende energi som ændret ved direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023.

Til nr. 2

Det følger af varmeforsyningslovens § 4 a, at klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på at fremme udnyttelse af overskudsvarme godkender projekter vedrørende etablering af nye anlæg og omfattende renovering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og har en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Det foreslås, at § 4 a ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 4 a vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke længere vil skulle godkende projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og har en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 23 q om cost-benefit-analyser, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det følger af varmeforsyningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med de kommunale organisationer kan fastsætte regler om planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager efter §§ 4 og 4 a.

Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§§ 4 og 4 a« til »§ 4«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til § 4 a udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, vil klima-, energi- og forsyningsministeren ikke længere skulle godkende projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, 1. pkt., vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren alene vil kunne anvende bemyndigelsen i varmeforsyningslovens § 5, stk. 1, til at fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af § 4.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Det følger af varmeforsyningslovens § 15, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes beslutninger efter §§ 4, 4 a og 14 skal meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses på de pågældende ejendomme.

Det foreslås i § 15, at », 4 a« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til § 4 a udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, vil klima-, energi- og forsyningsministeren ikke længere skulle godkende projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring af § 15 vil indebære, at det fremover alene vil være beslutninger efter §§ 4 og 14 i varmeforsyningsloven, som vil være omfattet af bemyndigelsen i varmeforsyningslovens § 15.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Det følger af varmeforsyningslovens § 15 a, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning om godkendelse efter § 4, stk. 2, og § 4 a og tilsyn med overholdelse af vilkår i sådanne godkendelser.

Det foreslås i § 15 a, at »og § 4 a« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til § 4 a udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, vil klima-, energi- og forsyningsministeren ikke længere skulle godkende projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring af § 15 a vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren alene vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning om godkendelse af projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg efter § 4, stk. 2, og tilsyn med overholdelse af vilkår i sådanne godkendelser.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Det følger af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 1, at varmedistributionsvirksomheder skal stille deres ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Bestemmelsen indeholder det såkaldte gennemsigtighedskrav, som sikrer forbrugerne adgang til grundlaget for varmedistributionsvirksomhedernes tarifering. Bestemmelsen er kun relevant i forhold til varmeforbrugere, der anvender varme til eget forbrug, og derfor er anvendelsesområdet begrænset til varmedistributionsvirksomheder.

Det følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug for blandt andet varmt vand ske i et direkte kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Det foreslås, at der i § 20 d, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt., om, at varmedistributionsvirksomheder skal indgå kontrakt med forbrugerne.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte regler, der sikrer, at slutkunder og, hvis de nævnes eksplicit, slutbrugere tildeles de i artiklens stk. 2-9 fastsatte rettigheder, herunder at forbrugerne har ret til en kontrakt. Den foreslåede bestemmelse vil således sikre, at de konkrete krav, der følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21 om forbrugerrettigheder, implementeres i varmeforsyningsloven. For slutbrugerne henvises til den foreslåede ændring af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.

Ved »forbrugerne« vil skulle forstås slutkunder, som er defineret som en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 28.

Ved »varmedistributionsvirksomhed« forstås virksomheder, som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand, jf. varmeforsyningslovens § 28 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 20 d, stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at varmedistributionsvirksomheder vil have en pligt til at udarbejde og indgå en kontrakt med de forbrugere, hvor der er etableret et direkte kundeforhold.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny § 20 d, stk. 2, 3, pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om forbrugerens ret til kontrakt, herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

For tilsyn med varmedistributionsvirksomhedernes overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., henvises til den foreslåede bestemmelse i § 24 c, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder. Det fremgår af § 20 d, stk. 2, 2. pkt., i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1. Bemyndigelserne er på nuværende tidspunkt ikke udnyttet.

Det foreslås, at der i § 20 d, stk. 2, indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om forbrugernes ret til en kontrakt, jf. stk. 1, 2. pkt., herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte regler, der sikrer, at slutkunder tildeles de i artiklens stk. 2-9 fastsatte rettigheder. Den foreslåede bestemmelse vil således muliggøre implementeringen af de konkrete krav, der følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21 om forbrugerrettigheder.

I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 28, er "slutkunde" defineret som en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler, der angiver, hvilke rettigheder forbrugeren har ved kontraktindgåelse med en varmedistributionsvirksomhed, og hvad kontrakten nærmere skal indeholde. Forslaget vil endvidere indebære, at der vil blive fastsat regler om salgs- og betalingsmetoder.

De regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil udstede efter forslaget, vil vedrøre rettigheder for de forbrugere, der er i direkte kundeforhold med en varmedistributionsvirksomhed, og som anvender varme til eget forbrug. Dette vurderes at være i overensstemmelse med definitionen af begrebet »slutkunde« i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, stk. 1, nr. 28, som det må forstås i relation til fjernvarmeområdet.

Ved »varmedistributionsvirksomhed« forstås virksomheder, som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand, jf. varmeforsyningslovens § 28 a, stk. 2.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte krav om, hvad kontrakten som minimum skal indeholde, og at slutkunderne skal modtage et resumé af de vigtigste betingelser i kontrakten. Kontrakten vil blandt andet skulle indeholde oplysninger om leverandørens navn og adresse, hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, hvilke typer vedligeholdelsesservicer, der indgår i kontrakten, hvordan aktuel information om gældende priser m.v. kan indhentes, kontraktens løbetid, betingelser for fornyelse og afslutning af kontrakten m.v., jf. direktivets artikel 21, stk. 2, litra a-i.

Det forventes, at de regler, som vil blive udmøntet i medfør af den foreslåede bemyndigelse, alene vil supplere den generelle forbrugerlovgivning, som blandt andet omfatter aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven og markedsføringsloven.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om varmedistributionsvirksomhedernes pligt til at underrette slutkunderne med et passende varsel, hvis virksomheden planlægger at ændre kontraktbetingelserne, jf. direktivets artikel 21, stk. 3.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om rettigheder, som ikke allerede er omfattet af den gældende bemyndigelse i varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, 2. pkt., i henhold til hvilken klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1. Eventuelle regler om rettigheder, som er omfattet af § 20 d, stk. 2, 2. pkt., vil således blive udmøntet i medfør af den bestemmelse og ikke i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 20 d, stk. 2, 3. pkt.

Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at slutkunderne skal tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder, jf. direktivets artikel 21, stk. 4. Det vil f.eks. kunne være betaling via betalingsservice, girokort, dankort, m.v.

Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at husholdningskunder, som har adgang til forudbetalingssystemer, ikke må stilles mindre fordelagtigt som følge af forudbetalingssystemerne, jf. direktivets artikel 21, stk. 5. Direktivet indeholder ikke en definition på husholdningskunder. Det forventes, at en husholdningskunde vil blive defineret som en slutkunde, der køber varme eller varmt brugsvand til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.

Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at slutkunden skal tilbydes rimelige og gennemsigtige vilkår og beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder, og at forbrugere med handicap gives alle relevante oplysninger om deres kontrakt med deres varmedistributionsvirksomhed i tilgængelige formater, jf. direktivets artikel 21, stk. 6.

Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om vilkår vedrørende standarden af de leverede ydelser og ret til behandling af klager på en enkel, retfærdig og hurtig måde, jf. direktivets artikel 21, stk. 7.

Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om kontrakten for de aftaleforhold, som er etableret før lovens ikrafttræden. Direktivets artikel 21, stk. 2, angiver ikke på hvilket tidspunkt slutkunden skal have kontrakten, når der allerede er etableret et aftaleforhold. Den foreslåede bestemmelse vil derfor kunne anvendes til at fastsætte regler om, at det f.eks. først er i forbindelse med væsentlige ændringer i et eksisterende aftaleforhold, at varmedistributionsvirksomheden vil have pligt til at fremsende et resumé og en kontrakt til dets slutkunder, som opfylder kravene fastlagt i medfør af den foreslåede § 20 d, stk. 2, 3 pkt. Forslaget vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om, at varmedistributionsvirksomheden, efter anmodning fra slutkunderne, skal udlevere de oplysninger, der som minimum skal indgå i en kontrakt mellem slutkunden og virksomheden. Der vil i udmøntningen af reglerne skulle foretages en afvejning af kravene i direktivet overfor byrden for de omfattede varmedistributionsvirksomheder.

For tilsyn med varmedistributionsvirksomhedernes overholdelse af regler udstedt i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt., henvises til den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 1. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om påbud i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 3. Se herfor lovforslaget § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Det følger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, at der i forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der vil således kunne fastsættes regler om straf af bøde, for overtrædelse af de regler der udfærdiges i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 20 d, stk. 2, 3. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af direktivet.

Til nr. 8

Den gældende overskrift til varmeforsyningslovens kapitel 4 c er ”Energieffektivitetsordning for overskudsvarme”. Kapitlet indeholder bestemmelsen i § 23 o, der regulerer energieffektivitetsordningen for overskudsvarme.

Det foreslås, at der i overskriften til kapitel 4 c efter »overskudsvarme« indsættes »m.v.«

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 4 c vil sikre sammenhæng til de nye bestemmelser, der foreslås indsat som §§ 23 p, 23 q og 23 r i varmeforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om effektive fjernvarmesystemer, udarbejdelse af cost-benefit-analyser og om datacentres udnyttelse eller andre former for genvinding af overskudsvarme.

Der henvises til de enkelte bestemmelser i §§ 23 p, 23 q og 23 r, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9

Det følger af formålsbestemmelsen i varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, at lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Det følger af § 1, stk. 2, at tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal ske i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 o, at virksomheder, der er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven), kan ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om at indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme. Energieffektiviseringsordningen skal omfatte energigennemgange med henblik på at identificere mulige energieffektiviseringer af virksomhedens overskudsvarme og gennemførelse af disse.

Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke regler om, at der skal udarbejdes cost-benefit-analyser med henblik på vurdering af udnyttelse af overskudsvarme, eller regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for genvinding af overskudsvarme. Varmeforsyningsloven indeholder heller ikke regler om, hvornår et fjernvarmesystem anses for at være effektivt.

Det foreslås, at der efter varmeforsyningslovens § 23 o indsættes tre nye bestemmelser.

Det foreslås i § 23 p, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernvarmesystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 23 p, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler, der muliggør implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f, om, hvilken andel af vedvarende energi der skal tilføjes et fjernvarmesystem, før det kan anses for at være effektivt.

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f, fremgår, at frem til den 31. december 2027 skal et system anvende mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af energi og varme af den nævnte art for, at det kan anses for at være effektivt. Herefter vil ministeren skærpe kravene i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f. Således vil et fjernvarmesystem efter den 1. januar 2050 kun kunne anses for effektivt, hvis det udelukkende anvender vedvarende energi, udelukkende anvender spildvarme eller udelukkende en kombination af vedvarende energi og spildvarme.

Ved »fjernvarmesystem« vil skulle forstås et system til produktion, distribution eller transmission af termisk energi i form af damp eller opvarmet vand fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til brug for opvarmning. Det forventes, at fjernvarmesystem efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle systemer uanset ejerforhold, uanset om der er tale om fjernvarmesystemer, der er privat eller kommunalt ejede.

Ved ”vedvarende energi” vil skulle forstås vedvarende energi fra ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas, jf. den til enhver tid gældende definition i lov om fremme af vedvarende energi.

Ved ”spildvarme” vil skulle forstås overskudsvarme som defineret i den til enhver tid gældende varmeforsyningslov. Det følger af den gældende bestemmelse i varmeforsyningslovens § 1 a, nr. 2, at der ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.

Ved ”kraftvarme” vil skulle forstås kraftvarmeanlæg, som er anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse i § 23 p, stk. 1, 1. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at et fjernvarmesystem vil skulle overholde kriterierne for energieffektivitet, når de opføres eller får foretaget en omfattende renovering, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 4, litra a og b.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 50, vil fastsætte regler om, at der ved omfattende renovering skal forstås en renovering, hvis omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at det vil være en forudsætning for godkendelse af et projektforslag vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens § 4, at anlæggets fjernvarmesystem overholder de effektivitetskriterier, der finder anvendelse på det tidspunkt, hvor systemet idriftsættes eller fortsætter driften efter renoveringen. Det vurderes i den forbindelse, at det vil være en forsvindende lille andel fjernvarmesystemer, hvor leveringen af fjernvarme primært er til procesformål, hvorfor de ikke vil være omfattet af reglerne om projektgodkendelse efter varmeforsyningslovens § 4.

Der forventes ligeledes fastsat regler om, at det vil være en forudsætning for et projektforslags godkendelse, at der ikke sker en stigning i anvendelsen af andre fossile brændsler end naturgas i eksisterende varmekilder sammenholdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre kalenderår med fuld drift forud for renoveringen, og at eventuelle nye varmekilder i dette system ikke anvender andre fossile brændsler end naturgas, hvis det opføres, eller der foretages en omfattende renovering heraf indtil 2030.

Det er forventningen, at ansøgninger om godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg, der godkendes efter varmeforsyningslovens § 4, som er indgivet forud for lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet, vil skulle overholde de regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 23 p, stk. 1, 1. pkt.

Et eksempel på konsekvensen ved manglende efterlevelse af kriterierne for et effektivt fjernvarmesystem kan ses i reglerne om fjernvarmepuljen i bekendtgørelsen nr. 1210 af 25. september 2024 om tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet, hvorefter det er en forudsætning for tilsagn om tilskud til et projekt, at fjernvarmesystemet, som projektet vedrører, udgør energieffektiv fjernvarme, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at både myndigheder og varmeforsyningsvirksomheder får klare rammer for, hvad der vil skulle forstås ved effektiv fjernvarme, og dermed et redskab til at vurdere, hvornår et fjernvarmesystem overholder betingelsen om effektiv fjernvarme, herunder ved en godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens § 4 og regler udstedt i medfør af § 5.

Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af regler i forskrifterne. Dette vil således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede § 23 p, stk. 1, 1. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af reglerne i direktivet.

Det foreslås i § 23 p, stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at operatører af fjernvarmessystemer, der ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af planen m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes krav om, at operatører af fjernvarmesystemer, der ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan med henblik på, at fjernvarmesystemet bliver effektivt. Den foreslåede bestemmelse kan endvidere medføre, at der vil blive fastsat regler om, at planen vil skulle godkendes.

Ved »operatører af fjernvarmesystemer« vil skulle forstås virksomheder, der driver et fjernvarmesystem uanset ejerskab. Operatøren af et fjernvarmesystem vil således være en varmeforsyningsvirksomhed, som er driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribution af varme, uanset om virksomheden er med privat-, forbruger- eller kommunalt ejerskab.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at operatører af fjernvarmesystemer med en samlet varmeproduktion på mere end 5 MW, der ikke er effektive, vil skulle udarbejde en plan, der beskriver, hvilke tiltag der kan gennemføres med henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi for at reducere distributionstab og for at øge andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at planen vil skulle tage udgangspunkt i de kriterier for effektivitet, der er gældende på tidspunktet for udarbejdelsen af planen, efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 23 p, stk. 1, 1. pkt.

Det forventes, at der i planen blandt andet vil skulle redegøres for relevante foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at fjernvarmesystemet overholder effektivitetskriterierne i det omarbejde energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1. Relevante foranstaltninger vil f.eks. kunne være foranstaltninger til bedre udnyttelse af overskudsvarme, integration af lager, såvel som integration af mere vedvarende energi m.v. De nævnte eksempler på relevante foranstaltninger er ikke udtryk for en udtømmende liste.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at planen vil skulle godkendes af den sædvanlige godkendelsesmyndighed, herunder at myndigheden i den forbindelse vil skulle kontrollere, at de formelle krav til planen er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være kommunalbestyrelsen, som efter de gældende regler i varmeforsyningsloven har ansvaret for at godkende projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende myndighed vil skulle efterprøve planens materielle indhold.

Der forventes ikke i første omgang at blive fastsat regler om, hvornår foranstaltningerne i planen vil skulle gennemføres.

Det forventes dog, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at en operatør af et fjernvarmesystem, der fortsat ikke overholder kriterierne for et effektivt fjernvarmesystem 5 år efter den godkendende myndigheds godkendelse af planen, vil skulle udarbejde en ny plan, som igen vil skulle godkendes af myndigheden.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at pligten til at udarbejde en plan for, hvordan et fjernvarmesystem kan overholde kriterierne og dermed blive effektivt, vil gælde for fjernvarmesystemer med en samlet varmeproduktion på mere end 5 MW, uanset hvornår det er opført.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at den pågældende plan vil skulle udarbejdes hvert femte år. Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 5, at intervallet skal regnes fra den 1. januar 2025.

Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af regler i forskrifterne. Dette vil således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede § 23 p, stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af reglerne i direktivet.

Det foreslås i § 23 q , stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold og godkendelse.

Ved »cost-benefit-analyse« vil skulle forstås en analyse, som har til formål at vurdere, om et projekt eller en investering er økonomisk fordelagtig på baggrund af projektets eller investeringens samlede omkostninger og gevinster. Der findes forskellige fremgangsmåder til, hvordan en cost-benefit-analyse kan udføres, herunder hvad den kan indeholde og kan tage stilling til. I det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er den overordnede fremgangsmåde beskrevet i direktivets bilag XI.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der for visse anlæg, forud for at anlægget planlægges opført eller får foretaget en omfattende renovering, skal udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på en vurdering af udnyttelsen af overskudsvarme, herunder regler om indhold og godkendelse af analysen.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at kravet om at udarbejde cost-benefit-analyser vil gælde for de anlæg, som nævnes i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, litra b-d. De typer af anlæg, som vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse, er industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter over 7 MW og datacentre over 1 MW.

Ved ”industrianlæg over 8 MW” vil skulle forstås termiske anlæg med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 8 MW, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Et industrianlæg vil skulle forstås som en industriel virksomhed, som afbrænder et eller flere brændsler til at generere varme, der bruges som led i virksomhedens produktionskæde. Det vil f.eks. kunne være en industriel virksomhed, der producerer cement, da selve cementproduktionen kræver varme ved meget høje temperaturer, som typisk opnås ved afbrænding af brændsler.

Ved ”servicefacilitet over 7 MW” vil skulle forstås anlæg med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 7 MW, som yder en service andet end til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det vil f.eks. kunne være et spildevandsrensningsanlæg, krematorie, transformerstation eller et indkøbscenter.

Ved ”datacentre over 1 MW” vil skulle forstås anlæg med en samlet maksimal el-kapacitet på over 1 MW, som er en bygning eller gruppe af bygninger, som f.eks. anvendes til at rumme, forbinde og drive computersystemer, servere og dertilhørende udstyr til lagring, såvel som behandling, distribution af data og dertilknyttede aktiviteter. Et datacenter kan foretage et eller flere af de pågældende aktiviteter.

Det forventes, at der med forslaget vil blive fastsat regler om, at cost-benefit-analyserne skal foretages på anlægsniveau. Herved forstås, at en cost-benefit-analyse vedrørende industrianlæg, servicefaciliteter eller datacentre, alene vil skulle vedrøre forholdene på eller umiddelbart omkring det pågældende anlæg. Det vil f.eks. kunne være forhold omkring anlæggets varmekilde, herunder anlæg til genvinding af overskudsvarme, og eventuelle hensigtsmæssige, eksisterende eller potentielle varmebehovspunkter, som anlægget kan forsyne under hensyntagen til, hvad der er teknisk og økonomisk gennemførligt. Cost-benefit-analysen vil således ikke skulle indeholde en bredere analyse af fjernvarmesystemet i dets helhed.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at cost-benefit-analysen vil skulle gennemføres af den virksomhed, der har ansvaret for driften af anlægget. Det betyder, at virksomheden, som har ansvaret for driften af faciliteten, også vil have ansvaret for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen, herunder ansvaret for at den er korrekt og tilstrækkelig. Det vil også gælde i tilfælde, hvor den ansvarlige virksomhed ansætter en ekstern konsulent til at udarbejde cost-benefit-analysen for virksomheden.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at visse anlæg vil kunne fritages for at skulle udarbejde en cost-benefit-analyse. Det vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor et anlæg allerede anvender overskudsvarme i et fjernvarmenet eller direkte til rumopvarmning eller i tilfælde, hvor anlægget ligger så langt væk fra et fjernvarmenet, at varmen ikke kan udnyttes uden for store varmetab.

I henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, skal cost-benefit-analysen udarbejdes i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs bilag XI, som fastlægger rammerne og forudsætningerne for cost-benefit-analyser.

Analysen vil skulle baseres på en beskrivelse af det planlagte anlæg og de anlæg, det sammenlignes med, og den kan f.eks. omfatte eventuel varmekapacitet, brændselstype, planlagt anvendelse, antallet af planlagte driftstimer pr. år, beliggenhed og varmebehov. Analysen vil også skulle indeholde en finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransaktioner som følge af investeringer i og drift af de enkelte anlæg. Ved vurdering af udnyttelse af overskudsvarme vil analysen skulle tage hensyn til, om det er hensigtsmæssigt at udnytte overskudsvarmen direkte, eller om en opgradering heraf til højere temperaturer er nødvendig eller begge dele.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at cost-benefit-analysen skal godkendes, herunder om hvilke forudsætninger, der skal lægges til grund for godkendelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrelsen godkender cost-benefit-analyserne. Det forventes ikke, at der vil blive fastsat regler om en materiel efterprøvelse af cost-benefit-analysens indhold.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med de gældende regler om projektgodkendelse i henholdsvis projektbekendtgørelsen, og industri- og køleprojektbekendtgørelsen. Bekendtgørelserne er blandt andet udstedt med hjemmel i varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens § 6.

Det er forventningen, at der i medfør af gældende bemyndigelse i varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens § 6 vil blive fastsat regler om, at et projektforslag omfattet af varmeforsyningsloven eller fjernkølingsloven, om udnyttelse af overskudsvarme fra industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter over 7 MW eller datacentre over 1 MW, vil skulle ledsages af en godkendt cost-benefit-analyse.

Det vil således være den myndighed, der behandler det konkrete projektforslag, jf. fjernkølingslovens § 5 eller varmeforsyningslovens § 4, der vil skulle sikre, at projektforslaget er ledsaget af en godkendt cost-benefit-analyse.

Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den relevante myndighed vil skulle efterprøve cost-benefit-analysens materielle indhold i forbindelse med godkendelsen af et projektforslag efter fjernkølingsloven eller varmeforsyningsloven.

Den foreslåede bemyndigelse vil desuden kunne anvendes til at implementere eventuelle fremtidige ændringer i direktivet, såvel som den vil kunne anvendes til at foretage ændringer i ordningen inden for rammerne af bemyndigelsen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgninger om godkendelse af projektforslag vedrørende kollektive varmeforsyningsanlæg, der godkendes efter varmeforsyningslovens § 4, som er indgivet forud for lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet, vil skulle overholde de regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 23 q, stk. 1.

Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, i foreskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af regler i foreskrifterne. Dette vil således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede § 23 q, stk. 1. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af reglerne i direktivet.

Det foreslås i § 23 q, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte driftstimer pr. år, geografiske beliggenhed, såvel som anden relevant data. Indsamlingen vil blandt andet ske med henblik på afrapportering til Europa-Kommissionen, samt en kortlægning af overskudsvarmepotentialet fra de oplistede typer af anlæg herunder oplysninger om temperatur.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at de pågældende data offentliggøres under behørig hensyntagen til deres potentielle følsomhed.

Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af regler i foreskrifterne. Dette vil således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede § 23 q, stk. 2. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af direktivets krav.

Det foreslås i § 23 r, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for genvinding af overskudsvarme.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvordan datacentre vil skulle udnytte overskudsvarme eller genvinde overskudsvarmen på anden vis.

Det er hensigten, at ministeren ved en første udmøntning fastsætter regler om, at et datacenter med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW vil skulle udnytte overskudsvarmen eller vil skulle anvende andre former for genvinding af overskudsvarme.

Med ”samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW” vil skulle forstås maksimal el-kapacitet på over 1 MW.

Med ”andre former for genvinding af overskudsvarme” vil skulle forstås, at alle muligheder for at udnytte overskudsvarme vil skulle undersøges, herunder både genvinding til eget forbrug eller til udnyttelse i et nærliggende fjernvarmesystem. Det vil ligeledes skulle undersøges, om overskudsvarmen både kan udnyttes direkte i systemet eller indirekte via en varmepumpe.

Det er endvidere hensigten, at ministeren ved en første udmøntning fastsætter regler om, at et datacenter med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW og derover vil skulle udnytte overskudsvarme, medmindre datacentret kan påvise, at det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt efter reglerne om cost-benefit-analyser, der foreslås indsat i § 23 q.

Med ”økonomisk gennemførlighed” vil skulle forstås, at indtægterne ved salg af overskudsvarme skal være højere end udgifterne forbundet med at udnytte overskudsvarmen. Det vil f.eks. kunne være, hvor summen af tilbagediskonterede indtægter i den økonomiske og finansielle analyse overstiger summen af tilbagediskonterede omkostninger.

Med ”teknisk gennemførlighed” vil skulle forstås, at det teknisk er muligt at udnytte overskudsvarmen. Det indebærer f.eks., at temperaturen på overskudsvarmen ikke må være for lav til, at det ikke vil være energieffektivt at udnytte varmen, eller at der er for langt til det nærmeste fjernvarmenet, og hvor varmetabet vil være for stort.

De foreslåede bemyndigelser i §§ 23 p, 23 q og 23 r, til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 10

Regler om administration og tilsyn m.v. i henhold til bestemmelser i varmeforsyningsloven fremgår af lovens kapitel 5.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at føre tilsyn med, at varmedistributionsvirksomheder, der er omfattet af kravet om kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 20 d, stk. 1, 2. pkt., overholder dette krav, herunder overholder de regler, der måtte blive udstedt i medfør af den foreslåede § 20 d, stk. 2, 3. pkt.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 32, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktivet.

Det foreslås i § 24 c, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med, at varmedistributionsvirksomheder overholder § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle føre tilsyn med, at varmedistributionsvirksomhederne overholder kravet om, at der skal indgås en kontrakt med forbrugerne i medfør af den foreslåede § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og tilsyn med varmedistributionsvirksomhedernes overholdelse af regler om eksempelvis kontrakternes indhold, hvis der fastsættes regler i medfør af den foreslåede § 20 d, stk. 2, 3. pkt.

Den foreslåede opgave, som vil skulle varetages af klima-, energi- og forsyningsministeren, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås i § 24 c, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn efter stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvorledes tilsynet med varmeforsyningsvirksomhedernes overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt., vil skulle udføres. Det vil f.eks. kunne være regler for, hvornår tilsynet vil skulle udføres, og på hvilken måde.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås i § 24 c, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om påbud med henblik på overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud til en varmedistributionsvirksomhed. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at der vil kunne meddeles påbud, hvis det i forbindelse med tilsyn konstateres, at en varmedistributionsvirksomhed ikke overholder kravet om, at der skal indgås en kontrakt med varmeforbrugerne, jf. den foreslåede § 20 d, stk. 1, 2. pkt. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om at der vil kunne meddeles påbud i tilfælde af, at en varmedistributionsvirksomhed ikke overholder regler, der måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede § 20 d, stk. 2, 3. pkt., herunder regler om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 6 og 7, og bemærkningerne hertil.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om meddelelse af påbud, udnyttes.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Energistyrelsens afgørelser om påbud vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 1. Der vil dog være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 26 a, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 26 a, nr. 2.

Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsynsmyndighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Det følger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, at der i forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der vil således kunne fastsættes regler om straf af bøde i forskrifter, der udfærdiges i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 24 c, stk. 3. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af direktivets rettigheder.

Til nr. 11

Det følger af varmeforsyningslovens § 28 a, stk. 1, at varmedistributionsvirksomheder skal sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for varmebesparelser, give den enkelte varmeforbruger informationer om sit faktiske varmeforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt og kortlægge det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet. Data fra kortlægningen skal offentliggøres eller på begæring stilles til rådighed. Det følger af § 28 a, stk. 2, at der ved varmedistributionsvirksomheder forstås virksomheder, som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand. Det følger af § 28 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr. Bemyndigelsen er udmøntet i energioplysningsbekendtgørelsen, hvor det blandt andet fremgår, at Energistyrelsen fører tilsyn med om slutkunder og slutbrugere får de i bekendtgørelsen fastsatte oplysninger om forbrug.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 28 a, stk. 3, indeholder ikke hjemmel for ministeren til at kunne fastsætte regler om meddelelse af påbud, hvis det konstateres, at varmedistributionsvirksomhederne ikke overholder de regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre § 28 a, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 28 a, stk. 3, efter »gebyr« indsættes », samt om tilsyn og meddelelse af påbud«.

Den foreslåede ændring vil tydeliggøre klima-, energi- og forsyningsministerens eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med overholdelsen af de regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre § 28 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil derudover udvide bemyndigelsen til, at klima-, energi- og forsyningsministeren også kan fastsætte regler om meddelelse af påbud.

Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren får en tydelig hjemmel til at fastsætte regler om, hvorledes tilsynet med varmedistributionsvirksomhedernes overholdelse af regler udstedt i medfør af § 28 a, stk. 1, vil skulle udføres. Det vil f.eks. kunne være regler for, hvornår tilsynet vil skulle udføres, og på hvilken måde.

Det er forventningen at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud til en varmedistributionsvirksomhed.

Ministeren vil kunne fastsætte regler om, at der vil kunne meddeles påbud, hvis det i forbindelse med tilsyn konstateres, at en varmedistributionsvirksomhed ikke overholder regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre § 28 a, stk. 1.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om meddelelse af påbud, udnyttes.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima, energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 1. Der vil dog være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 26 a, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 26 a, nr. 2.

Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsynsmyndighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Det følger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, at der i forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der vil således kunne fastsættes regler om straf af bøde i forskrifter, der udfærdiges i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 28 a, stk. 3, med henblik på håndhævelsen af direktivets rettigheder. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af direktivets rettigheder.

Til nr. 12

Det følger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at den, der etablerer nye kollektive varmeforsyningsanlæg efter § 4 eller nye anlæg efter § 4 a eller udfører større ændringer i eksisterende sådanne anlæg uden godkendelse, kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 34, stk. 1, nr. 1, at »eller nye anlæg efter § 4 a« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til nye anlæg efter § 4 a udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Med lovforslagets § 3, stk. 2, vil klima-, energi- og forsyningsministeren ikke længere skulle godkende projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring af § 34, stk. 1, nr. 1, vil indebære, at det alene vil kunne straffes med bøde, hvis der etableres nye kollektive varmeforsyningsanlæg efter § 4 eller udføres større ændringer i eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Kilde

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder en henvisning til, at loven gennemfører direktivforpligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås, at fodnoten til titlen til lov om fremme af energibesparelser i bygninger nyaffattes, således at det blandt andet fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder i kapitel 8 regler om supplerende krav til offentlige bygninger.

Det fremgår af lovens § 21, stk. 1, nr. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i lovens § 22, stk. 1, skal foretage indberetning af overordnede forbrugstal vedrørende bygningers energi- og vandforbrug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at ændre § 21, stk. 1, nr. 5, således at »overordnede« udgår, og at der efter »vandforbrug« indsættes »og oplysninger om bygninger, eksempelvis om renoveringer af bygninger«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning af faktiske forbrugstal vedrørende energi- og vandforbrug for bygninger, eksempelvis om årligt forbrug af olie til opvarmning af en bygning, samt regler om indberetning af oplysninger om bygninger, eksempelvis om renoveringer af bygninger for offentlige institutioner og virksomheder m.v. Ændringen indebærer også, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning af f.eks. omkostningerne ved renoveringer af bygninger.

Den forslåede bemyndigelse vil give mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning af energi- og vandforbrug og om bygningers oplysninger for de i § 22, stk. 1, nævnte offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er; 1) den offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne, 3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse. Efter lovens § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i medfør af § 21, stk. 1-4.

Den foreslåede ændring, hvor »overordnede« udgår, vil medføre klarhed over udvidelsen af rækkevidden af bemyndigelsen, så klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt indberetning skal være for den enkelte bygning, hvor ofte offentlige institutioner og virksomheder m.v. skal indberette oplysninger, og for hvilken periode oplysningerne skal omfatte.

Den foreslåede ændring vil bidrage til at muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 1, med hensyn til opgørelse og rapportering af årlige renoveringer af offentlige organers ejede bygninger til EU-kommissionen samt bidrage til fortegnelsen over offentlige organers ejede, lejede og ibrugtagne bygninger, jf. artikel 6, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne er forpligtede til at oprette, ajourføre og offentliggøre en fortegnelse over offentlige organers ejede og benyttede bygninger. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om energieffektivitetsdirektivet.

Det forventes, at der efter den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes regler målrettet offentlige organer om indberetning af oplysninger om energi- og vandforbrug og bygninger, såfremt tilstrækkelige oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige datakilder, eksempelvis fra BBR-registret eller energimærkningsdatabasen.

Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forpligter til, da definitionen af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter, jf. det omarbejdede direktivs artikel 2, nr. 12.

Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5 og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er målrettet, forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige organer forventes således afgrænset til nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommerciel karakter.

Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder vil definitionen af offentlige organer blive udfoldet nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.

Det er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en større kreds, end forudsat i det omarbejdede direktiv, medmindre der indgås politisk aftale herom, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.

Behandling af indberettede oplysninger vil ske under hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter og behandling af personoplysninger. Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Den foreslåede ændring og de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 9, om nyt stk. 4 og 5, i § 13 i lov om fremme af effektiv energianvendelse, lovforslagets § 4, nr. 4, om ændring af stk. 4, i § 21, og § 4, nr. 5, om indsættelse af nyt stk. 6 og 7 i § 21 vil sammen med de gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, samt gældende § 6, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af lovens § 31 a påbyde, at den, der har handlet i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, bringer forholdet i orden inden for en angiven frist, og i medfør af lovens § 32 med bøde straffe den, der undlader at efterkomme påbud udstedt i medfør af § 31 a. Den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 21, stk. 1, nr. 5, vil være omfattet af lovens regler om påbud og straf.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-, energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 3

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder i kapitel 8 regler om supplerende krav til offentlige bygninger.

Det fremgår af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som afgrænset i lovens § 22, stk. 1, skal overholde en række nærmere oplistede forhold, jf. § 21, stk. 1. Det omfatter blandt andet mulighed for at fastsætte regler om, at der ved lejeaftale for bygninger skal sikres, at det pågældende lejemål opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 7, at der ved køb af bygninger inden for den statslige forvaltning skal sikres, at disse bygninger opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 8, og at der ved køb af bygninger uden for den statslige forvaltning skal tilskyndes til at sikre, at bygningerne opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 9. Ministeren kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav i regler, som fastsættes efter § 21, stk. 1-4, jf. § 21, stk. 5.

Bemyndigelsen er i lovens § 22, stk. 1, afgrænset til 1) den offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås, at § 21, stk. 1, nr. 7-9, ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås at indsætte en ny § 12 om offentlige udbud i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at bemyndigelserne i § 21, stk. 1, nr. 7-9, om fastsættelse af energikrav, som vil finde anvendelse ved indgåelse af lejeaftale eller køb af bygninger, vil udgå.

Bemyndigelserne vil indholdsmæssigt blive rummet inden for den foreslåede § 12 i lovforslagets § 1, nr. 4, således at disse bestemmelser om energieffektivitet i offentlige udbud samles i én lov. Den foreslåede ændring vil således ikke have nogen indholdsmæssig betydning.

§ 21, stk. 1, nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 7 og 8.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 21, stk. 2, nr. 10 og 11, der bliver nr. 7 og 8, er en lovteknisk konsekvens af, at nr. 7-9 ophæves.

Til nr. 4

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder i kapitel 8 regler om supplerende krav til offentlige bygninger.

Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som nævnt i lovens § 22, stk. 1, skal gennemføre en række tiltag i forbindelse med deres bygninger, blandt andet om gennemførelse af rentable energibesparelser, energieffektiv drift og indberetning af energi- og vandforbrug. Efter lovens stk. 2 kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, i det omfang de indgår aftale med en bygningsejer om at varetage en bygnings drift, ved indgåelsen af aftalen skal sikre, at forpligtelser i medfør af stk. 1 opfyldes. Efter stk. 3 kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om indhold og gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, samt administration i forbindelse hermed. Efter stk. 4 kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at regler udstedt i medfør af stk. 1-3 i nærmere angivet omfang finder tilsvarende anvendelse for bygninger, som er lejet af offentlige institutioner og virksomheder m.v., der er nævnt i § 22.

Efter lovens § 22, stk. 1, kan reglerne fastsættes for følgende offentlige institutioner og virksomheder m.v.: 1) Den offentlige forvaltning. 2) Institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne. 3) Virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse. Efter § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i medfør af stk. 1-4.

Det foreslås i § 21, stk. 4, at indsætte »eller bruges« efter »lejet«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at regler udstedt i medfør af § 21, stk. 1-3, i nærmere angivet omfang finder tilsvarende anvendelse for bygninger, som institutionerne og virksomheder m.v. ikke kun ejer eller lejer, men også bruger. Ændringen foreslås indsat i § 21, stk. 4, således at bemyndigelsen følger lovens systematik.

Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at regler, der udstedes i medfør af § 21, stk. 1-3, i nærmere angivet omfang, vil finde tilsvarende anvendelse for bygninger, som bruges af offentlige institutioner og virksomheder m.v., der er nævnt i § 22. Den foreslåede ændring vil udvide bemyndigelsen, således at dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5, kan gennemføres ved fastsættelse af regler for institutioner og virksomheder m.v. om indberetning af energi- og vandforbrug for bygninger, der bruges, men ikke er ejet eller lejet af en offentlig institution eller virksomhed m.v.

Ved bygninger, som de offentlige institutioner og virksomheder bruger, skal forstås bygninger, hvor en offentlig institution og virksomhed m.v. bruger bygninger, anlæg, udstyr og lign, uden at den offentlige institution og virksomhed m.v. ejer eller lejer bygningen, anlægget, udstyret og lign. De ibrugtagne bygninger omfatter f.eks. bygninger og anlæg, hvor en offentlig institution og virksomhed m.v. har fået brugsretten af bygningen uden at skulle betale leje for brugen af bygningen. De ibrugtagne bygninger omfatter f.eks. ikke bygninger, hvor en offentlig institution eller virksomhed m.v. har gennemført et udbud, og en leverandør herefter opbevarer den offentlige institutions og virksomheds m.v. materiale i en bygning, som ikke er ejet eller lejet af offentlig institution m.v.

Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forpligter til, da definitionen af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter, jf. det omarbejdede direktivs artikel 2, nr. 12.

Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5 og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er målrettet, forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige organer forventes således afgrænset til nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommerciel karakter.

Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.

Det er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en større kreds, end forudsat i det omarbejdede direktiv, medmindre der indgås politisk aftale herom, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.

Den foreslåede ændring og de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 9, om nyt stk. 4 og 5, i § 13 i lov om fremme af effektiv energianvendelse, lovforslagets § 4, nr. 2, om ændring af stk. 1 i § 21, og § 4, nr. 5, om indsættelse af nyt stk. 6 og 7 i § 21 vil sammen med de gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, samt gældende § 6, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af lovens § 31 a påbyde den, der har handlet i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, at bringe forholdet i orden inden for en angiven frist og i medfør af lovens § 32 med bøde straffe den, der undlader at efterkomme påbud udstedt i medfør af § 31 a. Den foreslåede ændring vil være omfattet af lovens regler om påbud og straf.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-, energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 5

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder ikke bestemmelser, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om indhentning af oplysninger om bygninger, som ejes, lejes eller bruges af offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1. Loven indeholder heller ingen bestemmelser, der giver ministeren mulighed for at offentliggøre oplysninger om energi- og vandforbrug og offentliggøre oplysninger om bygninger, som ejes, lejes eller bruges af de offentlige institutioner og virksomheder m.v. Efter den foreslåede ændring i § 21, stk. 1, nr. 5, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler for offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, om indberetning af energi- og vandforbrug og oplysninger om bygninger, eksempelvis om renoveringer.

Det foreslås at indsætte et nyt § 21, stk. 6, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhentning af oplysninger om bygninger m.v., som ejes, lejes eller bruges af de offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhentning af oplysninger om offentlige institutioners og virksomheders m.v. ejede, lejede eller ibrugtagne bygninger uden institutionernes og virksomhedernes m.v. involvering. Det kan f.eks. være for enheder, som har data om bygningens energiforbrug, uden at dataene allerede er tilgængelige for klima-, energi- og forsyningsministeren. Bemyndigelsen er foreslået af hensyn til fleksibilitet til at kunne indhente tilstrækkelige oplysninger til efterlevelse af det omarbejdede direktivs forpligtelser om opgørelser af offentlige organers bygningsmasse og bygningers energi- og vandforbrug. Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til at indhente andre oplysninger om offentlige institutioners og virksomheders mv. bygninger, f.eks. om renoveringer og omkostning af renoveringer af bygningerne.

Den nye bemyndigelse vil bidrage til at muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 1, med hensyn til opgørelse og rapportering af årlige renoveringer til EU-kommissionen samt bidrage til fortegnelsen over offentlige organers bygninger, jf. artikel 6, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at oprette, ajourføre og offentliggøre en fortegnelse over offentlige organers ejede og benyttede bygninger. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om energieffektivitetsdirektivet.

Den foreslåede bemyndigelse udgør sammen med gældende § 6, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 og de foreslåede bemyndigelser i § 13, stk. 4, nr. 5, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og i § 21, stk. 1, nr. 5, og § 21, stk. 6, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger rammen for gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt, såfremt der ikke kan indhentes tilstrækkelige oplysninger om offentlige organers bygninger ud fra allerede tilgængelige datakilder, f.eks. ved BBR-registret eller energimærkningsordningen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af lovens § 31 a påbyde den, der har handlet i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, at bringe forholdet i orden inden for en angiven frist og i medfør af lovens § 32 med bøde straffe den, der undlader at efterkomme påbud udsted i medfør af § 31 a. Den foreslåede § 21, stk. 6, vil være omfattet af lovens regler om påbud og straf.

Det foreslås at indsætte nyt § 21, stk. 7 , hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger omfattet af § 21, stk. 1, nr. 5, og stk. 6.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af indberettede oplysninger efter stk. 1, nr. 5, om energi- og vandforbrug og om bygninger, eksempelvis om renoveringer og indhentede oplysninger efter § 21, stk. 6, om bygninger. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger om renoveringer og energi- og vandforbrug for bygninger, som ejes, lejes og bruges af offentlige organer.

Den foreslåede indsættelse af nyt stk. 6 og 7, og de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 9, om nyt stk. 4 og 5 i § 13 i lov om fremme af effektiv energianvendelse, lovforslagets § 4, nr. 2, om ændring af stk. 1, nr. 5, i § 21, § 4, nr. 4, om ændring af stk. 4 i § 21 vil sammen med de gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger samt gældende § 6, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.

Indhentning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger vil ske under hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter og af hensyn til behandling af energi- og vandforbrugsoplysninger, der kan henføres til en person. Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det er ikke hensigten, at der vil blive offentliggjort flere oplysninger, end hvad det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv kræver, medmindre der indgås politisk aftale herom.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-, energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Kilde

Til nr. 1

Den gældende 1. fodnote til titlen til elforsyningsloven indeholder en henvisning til, at loven gennemfører direktivforpligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås, at fodnoten til elforsyningslovens titel nyaffattes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Det følger af § 1 i elforsyningsloven, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensyn til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi. Loven skal i overensstemmelse med nævnte hensyn blandt andet fremme effektiv energianvendelse og sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer.

Efter § 20, stk. 1, i elforsyningsloven, skal transmission- og netvirksomheder sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser.

Transmissionsvirksomhed udøves i Danmark alene af den selvstændige offentlige virksomhed Energinet i medfør af § 5, nr. 33, i elforsyningsloven og § 2, stk. 2, i lov om Energinet.

En netvirksomhed er en virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet, jf. § 5, nr. 26, i elforsyningsloven.

Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 5 og 7, i elforsyningsloven, at en netvirksomhed skal sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser og basere udviklingen af nettet i netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudviklingsplan, som netvirksomheden skal offentliggøre hvert andet år.

Det specificeres i § 20 i netvirksomhedsbekendtgørelsen, at netudviklingsplanen skal indeholde en opgørelse af det forventede behov for alternative løsninger til netinvesteringer såsom fleksibelt elforbrug eller energieffektivitet.

Efter § 19, stk. 1 og 2, i netvirksomhedsbekendtgørelsen skal netudviklingsplanerne indeholde en behovsvurdering i forhold til, at udvidelser eller opgraderinger skal være målrettet de forventede udfordringer i relation til netinfrastrukturen, såsom kapacitetsbegrænsninger eller spændingsregulering med særlig vægt på spændingsniveauer på eller over 50 kV. Såfremt netvirksomheden har forventning om relevante udfordringer i relation til netinfrastrukturen, såsom kapacitetsbegrænsninger eller spændingsregulering, på spændingsniveauer under 50 kV, skal disse desuden fremgå. Relevante udfordringer er situationer, der potentielt kan løses varigt eller midlertidigt ved anvendelse af alternative løsninger til netinvesteringer såsom anskaffelse af fleksibilitetsydelser eller energieffektivitetsforanstaltninger, jf. bestemmelsens stk. 2.

Kapitel 11 i netvirksomhedsbekendtgørelsen indeholder regler angående fleksibilitetsydelser, som skal være med til at sikre optimal udnyttelse af ressourcer og garantere sikker og effektiv drift af det sammenhængende elforsyningsnet.

Det fremgår af § 28, stk. 1, i elforsyningsloven, at Energinet skal udføre opgaver, der blandt andet sikrer, at der udføres forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet.

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene for eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet.

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsforordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således: ”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og princippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Den gældende elforsyningslov indeholder ikke bestemmelser, som bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler for, hvordan transmissionsvirksomheder, herunder Energinet og netvirksomheder skal anvende princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres netplanlægning, netudvikling og investeringsbeslutninger i henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv eller i forbindelse med den regulerende myndigheds (Forsyningstilsynets) afgørelser m.v. i forhold til, om markedets aktører har anvendt princippet korrekt i deres opgavevaretagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1.2. i de almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 20, stk. 6, i elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissions- og netvirksomheders anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres netplanlægning, netudvikling og større investeringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissionsvirksomheders, Energinets, netvirksomhedernes og Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet først i beslutninger, godkendelser, kontrol og overvågning vedrørende udformningen og driften af elinfrastrukturen. Ministeren kan fastsætte regler om Energinet- og netvirksomhedernes anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres langsigtede udviklingsplan og netudviklingsplaner og desuden større investeringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000 EUR. Senest den 11. oktober foretager Europa-Kommissionen en vurdering af tærsklerne med henblik på nedjustering, idet der tages hensyn til den mulige udvikling i økonomien og på energimarkedet.

Ministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om cost-benefit-analyser, herunder indhold, retningslinjer og metoderne for disse. Endvidere kan der fastsættes regler om hvilke aktører og projekter, der kræver en cost-benefit-analyse, samt hvilken myndighed der er omfattet af kravet om vurdering af energieffektivitetsløsninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give ministeren adgang til at udstede regler om overvågning og opgørelse af nettab og indberetning af foranstaltninger, der forbedrer neteffektiviteten.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Kilde

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til gasforsyningsloven indeholder en udtømmende opremsning af de direktiver, som loven gennemfører eller delvis gennemfører.

Det foreslås, at fodnoten til gasforsyningslovens titel nyaffattes, således at det fremgår, at gasforsyningsloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EF-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Det følger af gasforsyningslovens § 1, at lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.

Gasforsyningsloven skal i overensstemmelse med de nævnte hensyn blandt andet fremme bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer.

Det fremgår af gasforsyningslovens § 11, stk. 1, at transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med tilhørende ydelser i egne systemer, herunder opretholde den fysiske balance i systemet, stille fornøden transportkapacitet til rådighed, sikre måling af levering og aftag af gas i systemet og give systembrugerne og sammenkoblede selskaber nødvendige oplysninger om måling af gas, der transporteres gennem systemet.

Det fremgår af gasforsyningslovens § 11, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i § 11, stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne.

Det fremgår af § 7 i systemansvarsbekendtgørelsen, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som skal give et samlet overblik over den planlagte udbygning af gastransmissionssystemet på kort sigt og det langsigtede behov for udviklingen af gastransmissionssystemet for en 20-årig periode. Energinet skal offentliggøre planen hvert andet år.

Det specificeres i § 18 i systemansvarsbekendtgørelsen, at denne udviklingsplan skal indeholde en opgørelse af det forventede behov for alternative løsninger til systeminvesteringer.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen om distributionsselskabers planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, at et distributionsselskab skal udarbejde én fælles plan for det fremtidige behov for distributionskapacitet og udvikling af det eksisterende gasdistributionssystem og det kommende system til distribution af brint af behørig gaskvalitet. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at udvikling skal forstås som forpligtelsen for et infrastrukturselskab til at tilrettelægge sin forretningsførelse over sin infrastruktur mest hensigtsmæssigt. Det indebærer, at alternative løsninger til fysisk infrastruktur overvejes og medregnes i infrastrukturselskabets muligheder i løsningskataloget.

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsforordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således: ”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og princippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Gasforsyningsloven indeholder ikke bestemmelser, som bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler for, hvordan transmissions- og distributionsselskaber, herunder Energinet og Evida skal anvende princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres systemplanlægning, systemudvikling og investeringsbeslutninger i henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv – eller i forbindelse med den regulerende myndigheds (Forsyningstilsynet) afgørelser m.v. i forhold til, om markedets aktører har anvendt princippet korrekt i deres opgavevaretagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1.3 i de almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11, stk. 4, i gasforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissionsselskabers, systemoperatørers og distributionsselskabers anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres systemplanlægning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn.

Den foreslåede bemyndigelse giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte mere detaljerede regler om, hvorledes energieffektivitet først princippet skal anvendes i forbindelse med transmissions- og distributionsselskabernes systemplanlægning, systemudvikling og konkrete investeringsbeslutninger samt i forbindelse med Forsyningstilsynets afgørelser vedrørende driften af gasinfrastrukturen, herunder afgørelser om tarifstrukturer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissionsselskabers, systemoperatørers og distributionsselskabers anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres systemplanlægning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om Energinets og Evidas anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres langsigtede udviklingsplaner og udviklingsplaner og desuden større investeringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000 EUR. Senest den 11. oktober foretager Europa-Kommissionen en vurdering af tærsklerne med henblik på nedjustering, idet der tages hensyn til den mulige udvikling i økonomien og på energimarkedet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om cost-benefit-analyser, herunder indhold, retningslinjer og metoderne for disse. Endvidere kan der fastsættes regler om, hvilke aktører og projekter-, der kræver en cost-benefit-analyse samt vurdering af energieffektivitetsløsninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til at udstede regler om overvågning og opgørelse af nettab og indberetning af foranstaltninger, der forbedrer systemeffektiviteten.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Kilde

Til nr. 1

Af LER-lovens § 27, stk. 1, nr. 2, fremgår, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at forespørge om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret, jf. § 8, stk. 1. Formålet med § 27, stk. 1, nr. 2, er at strafbelægge en graveaktørs manglende overholdelse af forundersøgelsespligten.

Det foreslås at ændre § 27, stk. 1, nr. 2 , hvorefter henvisning til § 8, stk. 1, ændres til § 7, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den forkerte henvisning til § 8, stk. 1, rettes, så der på korrekt vis henvises til § 7, stk. 1. Forundersøgelsespligten er reguleret i LER-lovens § 7, stk. 1, og ikke i § 8, stk. 1. Herefter vil det fremgå, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at forespørge om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret, jf. § 7, stk. 1.

Bødestraf vil for eksempel kunne komme på tale i situationer, hvor en graveaktør graver uden at have forespurgt om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret. Dette kan for eksempel være fordi, at graveaktøren ikke vil vente på at få ledningsoplysningerne udleveret, før gravearbejdet sættes i gang, og der ikke er tale om uopsættelige reparationsarbejder.

En ledningsejer, der opdager, at en graveaktør ikke har forespurgt om ledningsoplysninger før et gravearbejde, vil kunne anmelde graveaktøren til politiet, som skal tage stilling til, om graveaktøren kan straffes.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil medføre, at lovforslagets § 7 vil træde i kraft den 1. juli 2025 i overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Den foreslåede ændring er ikke en del af de bestemmelser, som vil muliggøre implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv og er dermed ikke omfattet af direktivets implementeringsfrist.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets §§ 1-6 træder i kraft den 11. oktober 2025.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil medføre, at lovforslagets §§ 1-6 vil træde i kraft i overensstemmelse med implementeringsfristen for det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Dette vil indebære en afvigelse fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2, nr. 3, § 14 a, stk. 2 og 3, og §§ 17 a og 17 b i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024, og § 21, stk. 1, nr. 7-9, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §§ 12, 21 a og 21 b i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 20.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af de nævnte bemyndigelser, opretholdes, efter at bemyndigelserne videreføres i andre bestemmelser i loven. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 5, 7, 9, 12, 14, 15, 18 og 20, og § 4, nr. 3.

Det foreslås i stk. 4, at regler udstedt i medfør af §§ 5 og 15 i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 23 q i lov om varmeforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af varmeforsyningslovens §§ 5 og 15, opretholdes, selv om henvisningerne til § 4 a foreslås at udgå, jf. lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, og de konkrete bemyndigelser, der vedrører § 4 a flyttes til en anden placering i loven.

Efter forslaget opretholdes reglerne, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, som fastsættes efter varmeforsyningsloven, som den foreslås ændret ved dette lovforslag.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2, 3, 4 og 9.

Ingen af de love, der med lovforslaget foreslås ændret, gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer vil derfor heller ikke gælde for Færøerne eller Grønland.