Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) § 2

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til fjernkølingsloven indeholder en henvisning til, at loven gennemfører direktivforpligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås, at fodnoten til fjernkølingslovens titel nyaffattes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Det følger af fjernkølingslovens § 1, stk. 4, at der ved effektiv fjernkøling skal forstås et fjernkølingssystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan energi og varme.

Det foreslås, at fjernkølingslovens § 1, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen på effektiv fjernkøling ikke længere vil fremgå af § 1, stk. 4.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i fjernkølingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt.

Den foreslåede ændring vil således ikke have nogen retlig betydning, idet indholdet vil indgå i regler fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i den foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Fjernkølingsloven indeholder ikke regler, som pålægger kommunalbestyrelsen at udarbejde planer for køleforsyningen i kommunen.

Det foreslås efter § 1 a og før overskriften før § 2 i fjernkølingsloven at indsætte en ny § 1 b med overskriften »Kommunale planer for køleforsyning«.

Den foreslåede overskrift tydeliggør, at der indføres et nyt emne i loven om udarbejdelsen af kommunale planer for køleforsyningen.

Det foreslås i § 1 b, stk. 1, at det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udarbejde en plan for køleforsyningen i kommunen.

Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, vil medføre, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter vil skulle udføre en planlægning for køleforsyningen i kommunen.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at regionale og lokale myndigheder udarbejder planer for køleforsyningen.

Med bestemmelsen vil kommunalbestyrelserne blive forpligtet til at tage aktiv stilling til den kommunale køleforsyning, således at det belyses, hvor og om der foreligger potentielle synergier, der med fordel kan udnyttes med henblik på at forbedre energieffektiviteten.

»En plan for køleforsyningen« vil skulle forstås som en strategisk plan, som indeholder initiativer herunder køleprojekter, som kommunen enten vil gennemføre eller i øvrigt vurderer kunne være hensigtsmæssige at gennemføre på sigt.

Planer for køleforsyningen i kommunen vil i praksis skulle udføres i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter og koordineres med den fysiske planlægning og anden sektorplanlægning.

»Andre berørte« parter vil blandt andet kunne omfatte virksomheder med særligt energi- eller kølebehov, lokale eldistributions- og eltransmissionsselskaber, relevante lokale foreninger og omkringliggende kommuner. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at flere kommuner vil kunne samarbejde om at udarbejde planer, der sammentænker køleforsyningen på tværs af de deltagende kommuner. Planen vil kunne omfatte al køleforsyning, herunder individuel køling, fjernkøling og proceskøling.

Det vil være kommunalbestyrelsen, som vil have ansvaret for planlægningen, men den er forpligtet til at inddrage forsyningsselskaber og andre berørte parter forud for, at en endelig plan for køleforsyningen vedtages. Herudover vil kommunen dog selv kunne bestemme omfanget og karakteren af samarbejdet, således at det passer med forholdene i den enkelte kommune.

Det forventes, at Energistyrelsen vil udarbejde en vejledning med anbefalinger til kommunerne om, hvad der som minimum bør indgå i en kommunal plan for køleforsyning. Det er forventningen, at Energistyrelsens anbefalinger vil tage udgangspunkt i punkterne oplistet i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, litra a-l.

Det fremgår af litra a-l, at kommunale planer for køleforsyningen bør:

”a) være baseret på oplysningerne og dataene i de omfattende vurderinger, der er foretaget i henhold til stk. 1, og anslå og kortlægge potentialet for at øge dels energieffektiviteten, herunder gennem lavtemperatur-fjernvarmeberedskab, højeffektiv kraftvarmeproduktion, og genvinding af spildvarme, og dels vedvarende energi til opvarmning og køling i det pågældende område

b) overholde princippet om energieffektivitet først

c) indeholde en strategi for udnyttelse af det afdækkede potentiale i henhold til litra a)

d) udarbejdes under medvirken af alle relevante regionale eller lokale interessenter, og sikre den brede offentligheds deltagelse, herunder operatører af lokal energiinfrastruktur

e) tage hensyn til den relevante eksisterende energiinfrastruktur

f) tage hensyn til lokalsamfundenes og talrige lokale eller regionale administrative enheders eller regioners fælles behov

g) vurdere betydningen af energifællesskaber og andre forbrugerledede initiativer, der aktivt kan bidrage til gennemførelse af lokale varme- og køleprojekter

h) omfatte en analyse af varme- og køleapparater i lokale bygningsmasser, som tager hensyn til det områdespecifikke potentiale for energieffektivitetsforanstaltninger og håndterer bygninger med den dårligste ydeevne og sårbare husholdningers behov

i) vurdere mulighederne for finansiering af gennemførelsen af politikker og foranstaltninger og identificere finansielle mekanismer, der giver forbrugere mulighed for at skifte til opvarmning og køling ved hjælp af vedvarende energikilder

j) omfatte en forløbskurve med henblik på opnåelse af planens mål i overensstemmelse med klimaneutralitet og overvågning af fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af de udpegede politikker og foranstaltninger

k) sigte mod at udskifte gamle og ineffektive varme- og køleapparater i offentlige organer med højeffektive alternativer med det formål at udfase fossile brændsler

l) vurdere mulige synergier med planerne hos regionale eller lokale myndigheder i naboområder for at tilskynde til fælles investeringer og omkostningseffektivitet. ”

Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelse i § 1 b, stk. 2.

Det foreslås i § 1 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om planer, jf. stk. 1, herunder regler om indhold, interessentinddragelse, påbud og andre gennemførelsesforanstaltninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der regulerer rammerne for kommunernes udarbejdelse af kommunale planer for køleforsyning. Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at det kun er kommuner med mere end 45.000 indbyggere, der skal udarbejde en plan for den kommunale køleforsyning. Det vil omfatte ca. halvdelen af Danmarks 98 kommuner.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at der kan udarbejdes planer for køleforsyning på tværs af flere kommuner, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt som følge af administrative, geografiske eller lignende forhold m.v. Det forventes således, at kommunerne vil få mulighed for at samarbejde om planer vedrørende større projekter eller områder.

Den foreslåede bemyndigelse i § 1 b, stk. 2, vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte krav til indholdet af kommunale planer for køleforsyning. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til blandt andet at fastsætte regler om, hvilke oplysninger kommunale planer for køleforsyning kan indeholde, hvilke data der skal ligge til grund for eventuelle beregninger, og hvilke analyser der kan foretages. Det forventes dog, at der i første omgang alene vil blive udarbejdet anbefalinger om, hvad en kommunal plan for køleforsyningen bør indeholde. Det er forventningen, at anbefalingerne vil blive udarbejdet af Energistyrelsen. Det kan dog ikke udelukkes, at det på sigt vil vise sig nødvendigt med regler om indholdet i kommunale planer for køleforsyning, f.eks. som følge af senere direktivændringer.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om interessentinddragelse. Forslaget vil muliggøre implementeringen af kravet i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at alle relevante parter, herunder offentlige og relevante private interessenter, inddrages. Der vil her være tale om en bredere kreds af interessenter end den kreds, som er omfattet af den foreslåede § 1 b, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således blandt andet kunne fastsætte regler om høring i forbindelse med udarbejdelsen af planer for køleforsyning, der sikrer den nødvendige inddragelse af relevante interessenter, herunder f.eks. borgere og virksomheder, som ikke har deltaget i samarbejdet om udarbejdelsen af planen for køleforsyningen i kommunen, men dog stadig er direkte eller indirekte påvirket af køleplanen.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsesforanstaltninger, som kommunalbestyrelsen kan få brug for at anvende for at sikre opfyldelsen af kravene i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6. Det vil f.eks. kunne være regler om, at kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om at gennemføre et godkendt fjernkølingsprojekt inden en given frist, hvis dette på baggrund af køleplanen vurderes at være relevant og hensigtsmæssigt.

Det følger af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der i regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 1 b, stk. 2. Det forventes ikke, at der ved udmøntning af bemyndigelsen vil blive fastsat regler om straf af bøde.

Det foreslås i § 1 b, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund ved udarbejdelsen af planer, jf. stk. 1, og i den forbindelse inddrage overordnede samfunds-, klima- og miljømæssige hensyn.

Den foreslåede bestemmelse vil bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at udstede regler om nærmere angivne retningslinjer, som vil skulle lægges til grund ved udarbejdelsen af planer for køleforsyning i kommunerne, såvel som forudsætninger som skal lægges til grund for behandlingen af projektforslag vedrørende køleforsyningen i kommunen. Bestemmelsen vil give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at sikre, at udarbejdelsen af planer for køleforsyningen i kommunerne tager hensyn til overordnede samfunds-, klima- og miljømæssige hensyn. Ministeren vil dermed kunne angive forudsætninger for køleplanlægningen, herunder f.eks. rammer og kriterier for indholdet af planerne m.v.

Til nr. 4

Efter den gældende § 1, stk. 4, i fjernkølingsloven forstås ved »effektiv fjernkøling« et fjernkølingsystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan energi og varme.

Det foreslås efter fjernkølingslovens § 4 og før overskriften før § 5 at indsætte overskriften »Energieffektive systemer«.

Den foreslåede overskrift medfører, at det tydeligt fremgår, at der indføres et nyt emne i loven om energieffektive systemer.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a. Det foreslås i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler, der muliggør implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f, om, hvilken andel af vedvarende energi, der skal tilføjes et fjernkølingssystem, før det kan anses for at være effektivt.

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f, fremgår, at frem til den 31. december 2027 skal et system anvende mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af energi og varme af den nævnte art, for at det kan anses for at være effektivt. Herefter vil ministeren skærpe kravene i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f. Således vil et fjernkølingssystem efter den 1. januar 2050 kun kunne anses for effektivt, hvis det enten udelukkende anvender vedvarende energi, udelukkende anvender spildvarme eller udelukkende en kombination af vedvarende energi og spildvarme.

Ved »fjernkølingssystem« vil skulle forstås et system til produktion, distribution, såvel som transmission af termisk energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til brug for rum- eller proceskøling. Det forventes, at et fjernkølingssystem efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle systemer uanset ejerforhold, det vil sige uanset om der er tale om fjernkølingssystemer, der er privat eller kommunalt ejede.

Begrebet ”vedvarende energi” vil skulle forstås, som vedvarende energi fra ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas, jf. den til enhver tid gældende definition i lov om fremme af vedvarende energi.

Ved ”spildvarme” vil skulle forstås overskudsvarme, som defineret i den til enhver tid gældende varmeforsyningslov. Det følger af § 1 a, nr. 2, i varmeforsyningsloven, at der ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.

Ved ”kraftvarme” vil skulle forstås kraftvarmeanlæg, som er anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at fjernkølingssystemer vil skulle opfylde kriterierne for energieffektivitet, når de opføres eller får foretaget en omfattende renovering, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 4, litra a og b.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 50, vil fastsætte regler om, at der ved omfattende renovering skal forstås en renovering, hvis omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med den gældende bestemmelse i fjernkølingslovens § 6, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af sager efter § 5 og om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for godkendelse af projekter efter § 5.

Det er forventningen, at den gældende bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at det vil være en forudsætning for godkendelse af et projektforslag vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende fjernkølingsanlæg efter fjernkølingslovens § 5, at anlæggets fjernkølingssystem opfylder de effektivitetskriterier, der finder anvendelse på det tidspunkt, hvor systemet idriftsættes eller fortsætter driften efter renoveringen.

Det er ligeledes forventningen, at den gældende bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at det vil være en forudsætning for projektforslagets godkendelse, at der ikke sker en stigning i anvendelsen af andre fossile brændsler end naturgas i eksisterende kølekilder sammenholdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre kalenderår med fuld drift forud for renoveringen, og at eventuelle nye kølekilder i dette system ikke anvender andre fossile brændsler end naturgas, hvis det opføres eller der foretages en omfattende renovering heraf indtil 2030.

Det er endelig forventningen, at ansøgninger om godkendelse af projektforslag efter § 5, som er indgivet forud for lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet, vil skulle overholde de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at både godkendelsesmyndigheder og fjernkølingsvirksomheder får klare rammer for, hvad der vil skulle forstås ved effektiv fjernkøling og dermed et redskab til at vurdere, hvornår et fjernkølingsprojekt opfylder betingelsen om at fremme effektiv fjernkøling, herunder ved en godkendelse af projekter for fjernkøling efter fjernkølingslovens § 5 og regler udstedt i medfør af fjernkølingslovens § 6.

Der kan i medfør af lovens § 9, stk. 2, i regler, der udfærdiges i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde for regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af direktivets krav.

Det foreslås i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af planen m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at operatører af fjernkølingssystemer, der ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan med henblik på, at fjernkølingssystemet bliver effektivt. Den foreslåede bestemmelse kan også medføre, at der vil blive fastsat regler om, at planen vil skulle godkendes.

Ved »operatører af fjernkølingssystemer« vil skulle forstås virksomheder, der ejer og driver et fjernkølingssystem uanset ejerskab. Operatøren af et fjernkølingssystem vil således være en fjernkølingsvirksomhed, som er driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribution af termisk energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller proceskøling.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at operatører af fjernkølingssystemer med en samlet køleproduktion på mere end 5 MW, der ikke er effektive, vil skulle udarbejde en plan, der beskriver hvilke tiltag, der kan gennemføres med henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi, for at reducere distributionstab og for at øge andelen af vedvarende energi i køleforsyningen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at planen vil skulle tage udgangspunkt i de kriterier for effektivitet, der finder anvendelse på tidspunktet for udarbejdelsen af planen, i henhold til regler udstedt i medfør af den foreslåede § 4 a, 1. pkt.

Det forventes, at der i planen blandt andet vil skulle redegøres for relevante foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at fjernkølingssystemet opfylder effektivitetskriterierne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1. Relevante foranstaltninger vil f.eks. kunne være foranstaltninger til bedre udnyttelse af overskudsvarme eller -kulde, integration af lager, såvel som integration af mere vedvarende energi m.v. De nævnte eksempler på relevante foranstaltninger er ikke udtryk for en udtømmende liste.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at planen skal godkendes af en relevant myndighed, f.eks. kommunalbestyrelsen, herunder at myndigheden i den forbindelse vil skulle kontrollere, at de formelle krav til planen er opfyldt. Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende myndighed vil skulle efterprøve planens materielle indhold.

Der forventes ikke i første omgang at blive fastsat regler om, hvornår foranstaltningerne i planen vil skulle gennemføres.

Det forventes dog, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der fortsat ikke efterlever kriterierne for et effektivt fjernkølingssystem 5 år efter den godkendende myndigheds godkendelse af planen, vil skulle udarbejde en ny plan, som igen vil skulle godkendes af myndigheden.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at pligten til at udarbejde en plan for, hvordan et fjernkølingssystem kan overholde kriterierne og dermed blive effektivt, vil gælde for fjernkølingssystemer med en samlet køleproduktion på 5 MW eller mere, uanset hvornår det er opført.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at den pågældende plan vil skulle udarbejdes hvert femte år. Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 5, at intervallet skal regnes fra den 1. januar 2025.

Der kan i medfør af lovens § 9, stk. 2, i regler, der udfærdiges i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde for regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 a, stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at der vil alene blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for at sikre håndhævelsen af direktivet.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve den gældende definition af effektiv fjernkøling i fjernkølingslovens § 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at der i fjernkølingsloven indsættes en ny § 4 b . Det foreslås i § 4 b, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold og godkendelse.

Ved »cost-benefit-analyser« vil i denne sammenhæng skulle forstås analyser, hvorved det vurderes, om et projekt eller en investering kan betale sig på baggrund af projektets eller investeringens samlede omkostninger og gevinster. Der findes forskellige fremgangsmåder efter hvilke en cost-benefit-analyse kan udføres, herunder hvad den kan indeholde og kan tage stilling til. I det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er den overordnede fremgangsmåde beskrevet i direktivets bilag XI.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der for visse anlæg, forud for, at anlægget planlægges opført eller får foretaget en omfattende renovering, skal udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på en vurdering af udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om indhold og godkendelse af analysen.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at kravet om at udarbejde cost-benefit-analyser vil gælde for de anlæg, som nævnes i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, litra b-d. De typer af anlæg, som vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse, er industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter over 7 MW og datacentre over 1 MW.

Ved ”industrianlæg over 8 MW” vil skulle forstås termiske anlæg med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 8 MW, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det vil sige en industriel virksomhed, som afbrænder et eller flere brændsler til at generere varme, der bruges som led i virksomhedens produktionskæde. Dette kan f.eks. være en industriel virksomhed, der producerer cement, da selve cementproduktionen kræver varme ved meget høje temperaturer, som typisk opnås ved afbrænding af brændsler.

Ved ”servicefacilitet over 7 MW” vil skulle forstås anlæg med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 7 MW, som yder en service, som ikke vedrører bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det kan eksempelvis være en stor erhvervsbygning, spildevandsrensningsanlæg, krematorie, elektrisk transformerstation eller et indkøbscenter.

Ved ”datacentre over 1 MW” vil skulle forstås anlæg med en samlet maksimal el-kapacitet på over 1 MW, som er en bygning eller gruppe af bygninger, som f.eks. anvendes til at rumme, forbinde og drive computersystemer, servere og dertil hørende udstyr til lagring, såvel som behandling, distribution af data og dertil knyttede aktiviteter. Et datacenter kan foretage et eller flere af de pågældende aktiviteter.

Det er forventningen, at der med forslaget vil blive fastsat regler om, at cost-benefit-analyserne skal foretages på anlægsniveau. Herved forstås, at en cost-benefit-analyse vedrørende industrianlæg, servicefaciliteter eller datacentre, alene vil skulle vedrøre forholdene på eller umiddelbart omkring det pågældende anlæg. Det vil f.eks. kunne være forhold om anlæggets varme- eller kølekilde, herunder anlæg til genvinding af overskudsvarme, og eventuelle hensigtsmæssige, eksisterende eller potentielle varme- eller kølebehovspunkter, som anlægget kan forsyne under hensyntagen til, hvad der er teknisk og økonomisk gennemførligt. Cost-benefit-analysen vil således ikke skulle indeholde en bredere analyse af fjernkølingssystemet i dets helhed.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at cost-benefit-analysen vil skulle gennemføres af virksomheden, der har ansvaret for driften af anlægget. Det betyder, at virksomheden, som har ansvaret for driften af faciliteten, også vil have ansvaret for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen, herunder ansvaret for, at den er korrekt og tilstrækkelig. Det vil også gælde i tilfælde, hvor den ansvarlige virksomhed ansætter en ekstern konsulent til at udarbejde cost-benefit-analysen for virksomheden.

Det er endvidere forventningen, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at visse anlæg vil kunne fritages fra at udarbejde en cost-benefit-analyse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om udarbejdelsen og indholdet af cost-benefit-analysen.

I henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, skal cost-benefit-analysen udarbejdes i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs bilag XI, som fastlægger rammerne og forudsætningerne for cost-benefit-analyser.

Analysen vil skulle baseres på en beskrivelse af det planlagte anlæg og de anlæg, det sammenlignes med, og den kan f.eks. omfatte eventuel varmekapacitet, brændselstype, planlagt anvendelse, antallet af planlagte driftstimer pr. år, beliggenhed og varmebehov. Ved vurdering af udnyttelse af overskudsvarme skal analysen tage hensyn til, om det er hensigtsmæssigt at udnytte overskudsvarmen direkte, eller om en opgradering heraf til højere temperaturer er nødvendig eller begge dele. Analysen vil også skulle indeholde en finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransaktioner som følge af investeringer i og drift af de enkelte anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at cost-benefit-analysen skal godkendes, herunder om hvilke forudsætninger, der skal lægges til grund for godkendelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrelsen godkender cost-benefit-analyser. Det forventes ikke, at der vil blive fastsat regler om en materiel efterprøvelse af cost-benefit-analysens indhold.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med de gældende regler om projektgodkendelse i henholdsvis projektbekendtgørelsen, og industri- og køleprojektbekendtgørelsen. Bekendtgørelserne er blandt andet udstedt med hjemmel i henholdsvis varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens § 6.

Det er forventningen, at der i medfør af gældende bemyndigelse i varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens § 6 vil blive fastsat regler om, at et projektforslag omfattet af enten varmeforsyningsloven eller fjernkølingsloven om udnyttelse af overskudsvarme fra industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter over 7 MW eller datacentre over 1 MW, vil skulle ledsages af en godkendt cost-benefit-analyse.

Det vil således være den myndighed, der behandler det konkrete projektforslag, jf. fjernkølingslovens § 5 og varmeforsyningslovens § 4, der vil skulle sikre, at projektforslaget er ledsaget af en godkendt cost-benefit-analyse.

Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den relevante myndighed vil skulle efterprøve cost-benefit-analysens materielle indhold i forbindelse med godkendelsen af et projektforslag efter fjernkølingsloven eller varmeforsyningsloven.

Den foreslåede bemyndigelse vil desuden kunne anvendes til at implementere eventuelle fremtidige ændringer i direktivet, såvel som den vil kunne anvendes til at foretage ændringer i ordningen inden for rammerne af bemyndigelsen.

Det er endelig forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgninger om godkendelse af projektforslag efter fjernkølingslovens § 5 og varmeforsyningslovens § 4, som er indgivet forud for lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet, vil skulle overholde de regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 1, i fjernkølingsloven, eller den foreslåede § 23 q, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Der kan i medfør af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, i regler, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Dette vil således også gælde for regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 b, stk. 1. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf, i det omfang det er nødvendigt for håndhævelsen af direktivet.

Det foreslås i § 4 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i forslaget til stk. 1. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte driftstimer pr. år, geografisk beliggenhed, såvel som anden relevant data. Indsamlingen vil blandt andet ske med henblik på afrapportering til Europa-Kommissionen samt en kortlægning af overskudsvarmepotentialet fra de oplistede typer af anlæg herunder oplysninger om temperatur.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at de pågældende data offentliggøres under behørig hensyntagen til deres potentielle følsomhed.

Det følger af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der i regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i fjernkølingslovens § 4 b, stk. 2. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for at sikre håndhævelsen af direktivet.

De foreslåede bemyndigelser i § 4 a og § 4 b vil desuden kunne anvendes til at implementere eventuelle fremtidige ændringer i direktivet, såvel som den vil kunne anvendes til at foretage ændringer i ordningen inden for rammerne af direktivet.

De foreslåede bemyndigelser i §§ 4 a og 4 b til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 5

Det fremgår af § 5, stk. 1, i fjernkølingsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på over 20 MW.

Der er ikke i fjernkølingsloven regler om godkendelse af private fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20 MW eller derunder.

Det fremgår af fjernkølingslovens § 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af sager og nærmere angivne forudsætninger, der skal lægges til grund for godkendelse af projekter efter § 5. Bemyndigelsen er udmøntet i industri- og køleprojektbekendtgørelsen. Det følger af industri- og køleprojektbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 6, at Energistyrelsens godkendelse af projekter efter fjernkølingslovens § 5, stk. 1, forudsætter, at projektansøgningen ledsages af en cost-benefit-analyse.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at ændre »fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på over 20 MW« til »kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på over 20 MW og private fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt«.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fremover vil skulle godkende alle projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende private fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt. Forslaget vil også medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle godkende projekter vedrørende kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 4 a om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt. Se herfor bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Det er forventningen, at der i medfør af forslaget til en ny § 4 a, sammenholdt med den gældende bemyndigelse i § 6, vil blive fastsat regler om, at det vil være en forudsætning for godkendelsen af projekter vedrørende opførelse eller omfattende renovering af fjernkølingsanlæg efter den foreslåede § 5, stk. 1, at projektet opfylder de krav, som vil blive fastsat i regler med hjemmel i den forslåede § 4 a.

Det er forventningen, at det fortsat vil være en forudsætning for godkendelse af projektforslag efter den foreslåede § 5, stk. 1, at der vedlægges en cost-benefit-analyse, jf. den foreslåede § 4 b. Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende myndighed skal tage stilling til cost-benefit-analysens indhold. For yderligere se lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 6

Det fremgår af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen godkender projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20 MW eller derunder.

Det foreslås i fjernkølingslovens § 5, stk. 2 , 1. pkt., at ændre »kølekapacitet« til »indfyret effekt«.

Den foreslåede ændring skyldes, at der ved »kølekapacitet« henvises til anlæggets produktion (output), mens der ved »indfyret effekt« henvises til anlæggets forbrug af energi (input). Da direktivet indeholder en afgrænsning af projekter baseret på anlæggets input og ikke output, foreslås det at ændre bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., vil omfatte fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derunder. Den foreslåede ændring vil teoretisk medføre, at kommunalbestyrelsen fremadrettet vil skulle godkende flere projekter for etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg. Da der er meget få store fjernkølingsanlæg, vurderes det at få begrænset betydning i praksis.

Regler, der fastsættes i medfør af forslaget til en ny § 4 a, sammenholdt med den gældende bemyndigelse i § 6, vil være relevante for godkendelser efter § 5, stk. 2. Se herfor bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5.

Det er forventningen, at det fortsat vil være en forudsætning for godkendelse af projektforslag efter den forslåede § 5, stk. 1, at der vedlægges en cost-benefit-analyse, jf. den foreslåede § 4 b. Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende myndighed skal tage stilling til cost-benefit-analysens indhold. For yderligere se lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 7

Den gældende overskrift til § 6 a i fjernkølingsloven er »Faktureringsoplysninger m.v. til fjernkølingskunder«. Bestemmelsen i § 6 a omhandler faktureringsoplysninger. Fjernkølingsloven indeholder ikke i øvrigt regler om fjernkølingskunders forbrugerrettigheder.

Det foreslås i overskriften før § 6 a efter »Faktureringsoplysninger« at indsætte », kontrakter«.

Forslaget vil medføre, at det tydeliggøres, at der indsættes regler om et nyt emne om kontrakter i § 6 a i fjernkølingsloven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 6 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Det fremgår af § 6 a, stk. 1, i fjernkølingsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.

Det følger af § 6 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Det følger af § 6 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om indhentning af nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsyn.

Bemyndigelserne er udmøntet i energioplysningsbekendtgørelsen, hvor det blandt andet fremgår, at Energistyrelsen fører tilsyn med om slutkunder og slutbrugere får de i bekendtgørelsen fastsatte oplysninger om forbrug. Fjernkølingsloven indeholder ikke i øvrigt regler om fjernkølingskundernes forbrugerrettigheder.

Det foreslås, at der i fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om fjernkølingskunders ret til en kontrakt med deres fjernkølingsleverandør, herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte regler, der sikrer, at slutkunder og, hvis de nævnes eksplicit, slutbrugere tildeles de i artiklens stk. 2-9 fastsatte rettigheder. Den foreslåede bestemmelse vil således sikre, at de konkrete krav, der følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21 om forbrugerrettigheder, implementeres i fjernkølingsloven. For slutbrugerne henvises til den foreslåede ændring af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.

I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 28, er begrebet "slutkunde" defineret som en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler, der nærmere angiver, hvilke rettigheder fjernkølingskunden har ved kontraktindgåelse med deres fjernkølingsleverandør, og hvad kontrakten nærmere skal indeholde. Forslaget vil endvidere indebære, at der vil blive fastsat regler om salgs- og betalingsmetoder.

Ved »fjernkølingskunder« forstås, jf. fjernkølingslovens § 1, stk. 3, fysiske eller juridiske personer, der køber fjernkøling til eget brug, og som har et direkte kundeforhold til fjernkølingsleverandøren. Denne definition vurderes at være i overensstemmelse med definitionen af begrebet "slutkunde" i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, stk. 1, nr. 28, som den må forstås i relation til fjernkølingsområdet.

Ved »fjernkølingsleverandør« forstås en virksomhed, som leverer fjernkøling fra et fjernkølingsanlæg til en fjernkølingskunde.

Det er forventningen, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte krav om, hvad kontrakten som minimum skal indeholde, og at fjernkølingskunder skal modtage et resumé af de vigtigste betingelser i kontrakten. Kontrakten vil blandt andet skulle indeholde oplysninger om leverandørens navn og adresse, hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, hvilke typer vedligeholdelsesservicer, der indgår i kontrakten, hvordan aktuel information om gældende priser m.v. kan indhentes, kontraktens løbetid, betingelser for fornyelse og afslutning af kontrakten m.v., jf. direktivets artikel 21, stk. 2, litra a-i.

Det er forventningen, at de regler, som vil blive udmøntet i medfør af den foreslåede bemyndigelse, alene vil supplere den generelle forbrugerlovgivning, som blandt andet omfatter aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven, markedsføringsloven m.v.

Forslaget indebærer, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om fjernkølingsleverandørens pligt til at underrette fjernkølingskunder med et passende varsel, hvis leverandøren planlægger at ændre kontraktbetingelserne, jf. direktivets artikel 21, stk. 3.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om, at fjernkølingskunderne skal tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder, jf. direktivets artikel 21, stk. 4. Det kan f.eks. være betaling via betalingsservice, girokort, dankort, m.v.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at husholdningskunder, som har adgang til forudbetalingssystemer, ikke må stilles mindre fordelagtigt som følge af forudbetalingssystemerne, jf. direktivets artikel 21, stk. 5. Direktivet indeholder ikke en definition på husholdningskunder, men det forventes, at begrebet vil blive defineret, som en fjernkølingskunde, der køber fjernkøling til eget eller hovedsagelig til egen husholdnings forbrug.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at fjernkølingskunden skal tilbydes rimelige og gennemsigtige vilkår og beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder. Endvidere vil den foreslåede bemyndigelse kunne anvendes til at fastsætte krav om, at kunder med handicap gives alle relevante oplysninger om deres kontrakt med deres leverandør i tilgængelige formater, jf. direktivets artikel 21, stk. 6.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler, om vilkår vedrørende standarden af de leverede ydelser og ret til behandling af klager på en enkel, retfærdig og hurtig måde, jf. direktivets artikel 21, stk. 7.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler, om vilkår for varsling af fjernkølingskunder i forbindelse med planlagt afbrydelse, jf. direktivets artikel 21, stk. 9.

Den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., vil kunne anvendes til at fastsætte regler om kontrakten for de aftaleforhold, som er etableret før reglernes ikrafttræden. Direktivets artikel 21, stk. 2, angiver ikke på hvilket tidspunkt fjernkølingskunden skal have kontrakten, når der allerede er etableret et aftaleforhold. Den foreslåede bestemmelse vil derfor kunne anvendes til at fastsætte regler om, at det f.eks. først er i forbindelse med væsentlige ændringer i et eksisterende aftaleforhold, at fjernkølingsleverandøren har pligt til at fremsende et resumé og en kontrakt til dets fjernkølingskunder, som opfylder kravene fastlagt i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt. Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om, at fjernkølingsleverandøren efter anmodning fra fjernkølingskunderne, vil skulle udlevere de oplysninger, der som minimum skal indgå i en kontrakt mellem fjernkølingskunden og leverandøren. Der vil i udmøntningen af reglerne skulle foretages en afvejning af kravene i direktivet overfor byrden for de omfattede fjernkølingsleverandører.

Forslaget vil indebære, at de regler, der forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., vil være omfattet af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn efter § 6 a, stk. 2. Ministeren vil således have bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsynet, jf. § 6 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle føre tilsyn med, at fjernkølingsvirksomheder overholder regler om, at der skal indgås en kontrakt med fjernkølingskunder, såvel som øvrige regler om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder, som fastsættes i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler udfærdiget i medfør af loven. Dette vil således også gælde regler fastsat i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for at håndhæve rettighederne i direktivet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 6 a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om påbud, jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Det forventes således, at der vil blive fastsat regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelsen af regler udstedt i medfør af fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 9.

De foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 9

Der er ikke i dag regler i fjernkølingsloven om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6 a, stk. 1, som giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.

Det foreslås, at det i § 6 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt ., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud til en fjernkølingsvirksomhed, når denne ikke overholder de regler, som ministeren udsteder om fakturering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.

Ministeren vil envidere kunne fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud i tilfælde af, at en fjernkølingsvirksomhed ikke overholder regler, der måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., herunder regler om ansvar, indhold, vilkår og deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.

Med forslaget sikres det, at klima-, energi- og forsyningsministeren har hjemmel til at meddele påbud som led i tilsynet med overholdelsen af regler i § 6 a, stk. 1.

Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsynsmyndighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, fremgår, at der i regler, der udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Dette vil således også gælde for den med forslaget udvidede bemyndigelse i § 6 a, stk. 3.

Det er forventningen at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om meddelelse af påbud. Det forventes alene, at der vil blive fastsat regler om straf af bøde i henhold til fjernkølingslovens § 9, stk. 2, i det omfang det er nødvendigt for at håndhæve rettighederne i direktivet.

Forslaget skal ses i lyset af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 32, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktivet.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-, energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. fjernkølingslovens § 7.