Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder en henvisning til, at loven gennemfører dele af det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås at fodnoten til titlen til lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion nyaffattes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats. Det fremgår endvidere, at ministeren udpeger formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets forretningsorden, samt at medlemmerne skal repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.

Det foreslås at ophæve § 5, stk. 2, og i stedet indsætte en ny § 5, stk. 2, hvoraf det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som skal rådgive regeringen om energieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herunder om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde prioriteres. Ministeren udpeger rådets forperson, sagkyndige medlemmer og deltagende organisationer samt fastsætter rådets forretningsorden.

Forslaget vil medføre, at Rådet for Energieffektiv Omstilling videreføres, men får tilføjet nye opgaver, og at der foretages ændringer i proceduren for udpegning af visse rådsmedlemmer.

Rådet for Energieffektiv Omstilling vil fortsat skulle rådgive regeringen om energibesparelser, dog ikke længere om koordineringen af energispareindsatsen. I stedet vil rådets rådgivning også skulle omfatte energieffektivitet. Energieffektivitet vil skulle forstås i bredest mulige forstand og kan f.eks. omfatte teknologiske, økonomiske, adfærdsmæssige og organisatoriske tiltag.

Rådet for Energieffektiv Omstilling vil med forslaget også blive pålagt at rådgive om emner, hvor der er en kobling til energieffektivitet, f.eks. indeklimamæssige og socioøkonomiske konsekvenser af energieffektivitetsaktiviteter, energibesparelser hos sårbare grupper, informationskampagner m.v.

Med forslaget vil Rådet for Energieffektiv Omstilling skulle yde rådgivning om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde prioriteres, hvilket sammen med forslaget til § 5, stk. 3, jf. nedenfor, vil muliggøre implementering af artikel 24, stk. 4, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

På baggrund af den foreslåede bemyndigelse i § 14 c, stk. 1, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. § 1, nr. 13, forventes der fastsat en definition af lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, og denne definition vil skulle anvendes i rådets rådgivning.

Aktiviteter skal forstås bredt og kan f.eks. omfatte støtte, information, teknisk bistand og andre understøttende foranstaltninger.

De nærmere rammer for rådgivningen vil blive fastlagt i forbindelse med fastsættelse af rådets forretningsorden, og det forventes, at rådgivningen vil blive afgrænset af rammerne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Se nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde« og ”energifattigdom” under pkt. 2. i de almindelige bemærkninger.

Med forslaget vil Rådet for Energieffektiv Omstilling fortsat skulle rådgive regeringen, herunder særligt klima-, energi- og forsyningsministeren, og rådgivningen kan f.eks. bestå i at udarbejde analyser og anbefalinger samt forslag til handleplaner, strategier, politikker og initiativer. Rådgivning vil kunne ske efter direkte anmodning af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af rådets egen drift. Rådgivningen er faglig og blandt andet baseret på data, forskning og økonomiske modeller. Klima-, energi-, og forsyningsministeren forpligtes ikke af rådets rådgivning, og beslutningskompetencen påhviler således alene klima-, energi- og forsyningsministeren. Rammerne for rådets rådgivning vil blive fastsat i rådets forretningsorden. Rådgivningen forventes primært at omfatte danske forhold, men vil også kunne omfatte internationale forhold, herunder særligt i relation til samarbejdet i den Europæiske Union. Energistyrelsen vil fortsat varetage sekretariatsbetjening af rådet.

Forslaget vil medføre en ny og forenklet proces for udpegning af visse rådsmedlemmer. I dag udpeger klima-, energi- og forsyningsministeren således alle medlemmer af rådet, men med forslaget vil klima-, energi- og forsyningsministeren alene skulle udpege rådets forperson samt de organisationer, som deltager i rådet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil også kunne udpege personer med særlig sagkyndig kompetence til at deltage i rådet. Organisationer skal forstås bredt og kan f.eks. omfatte brancheorganisationer, universiteter og interesseorganisationer. Organisationerne vil selv skulle indstille det konkrete medlem, som skal repræsentere organisationen. Det indstillede medlem vil formelt skulle godkendes og udpeges af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Denne proces forventes at ske administrativt i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Med de gældende regler omtales den person, som står i spidsen for rådet, som »formanden«. Forslaget vil indebære, at denne person i stedet omtales »forpersonen«. Der vil fortsat alene blive ydet honorar til forpersonen.

Med forslaget vil rådets forretningsorden fortsat blive fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren, og de nærmere forhold omkring mødefrekvens, mødeformat, antallet af medlemmer, rådets sammensætning, opgaver, beskikkelsesperiode, adgang til genbeskikkelse m.v., vil fremgå af forretningsordenen.

Det foreslås at indsætte en ny § 5, stk. 3 , hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge rådet, jf. stk. 2, at rådgive nationale, regionale og lokale beslutningstagere om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde prioriteres.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne pålægge Rådet for Energieffektiv Omstilling at yde rådgivning til f.eks. offentlige myndigheder, lokalråd, ledelsen i forsyningsselskaber, ledelsen i lokale energifællesskaber m.fl. om aktiviteter om energieffektivitet, hvorved lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde prioriteres. Aktiviteter skal forstås bredt og kan f.eks. omfattet støtte, information, teknisk bistand og andre understøttende foranstaltninger.

Rådgivningen vil f.eks. kunne omfatte analyser og anbefalinger samt forslag til handleplaner, strategier, politikker og initiativer for at støtte gennemførelse af aktiviteter til forbedring af energieffektiviteten hos lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte de nærmere rammer for rådgivningen i rådets forretningsorden, og det forventes, at rådgivningen vil blive afgrænset af rammerne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Se nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde« og ”energifattigdom” under pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Bemyndigelsen vil sammen med forslaget til nyaffattelse af § 5, stk. 2, jf. ovenfor, muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 24, stk. 4. Der vil ikke med bemyndigelsen kunne fastsættes forpligtelser, som går videre end minimumsforpligtelserne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes ved senere ændringer eller justeringer af artikel 24, stk. 4, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. § 2 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Til nr. 3

Efter den gældende § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til forbrugsoplysninger, herunder regler til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.

Bemyndigelsen gennemfører kravene i artikel 10 og 11 i det tidligere energieffektivitetsdirektiv i forhold til slutkunder af el, gas, fjernkøling, varmt vand og varme, hvis forbrug bliver målt med en fordelingsmåler, og som derfor ikke kan påberåbe sig de rettigheder til fakturerings- og forbrugsoplysninger, som el-, naturgas-, fjernkølings- og varmeforsyningslovgivningen sikrer slutkunder med et direkte kundeforhold til energivirksomheden.

Bemyndigelsen er udmøntet i energioplysningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen regulerer blandt andet, hvilke oplysninger om forbrug af fjernvarme og fjernkøling slutkunder og slutbrugere har ret til i forbindelse med deres fakturering. Det fremgår blandt andet af energioplysningsbekendtgørelsens § 8, at den faktureringsansvarlige skal sikre, at slutkunder og slutbrugere modtager en faktura for varmeforbrug på grundlag af det faktiske forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere mindst én gang årligt. For slutbrugere er den faktureringsansvarlige bygningsejeren med direkte kundeforhold til energileverandøren, jf. energioplysningsbekendtgørelsens § 2, nr. 12, 2. pkt.

Det foreslås, at der i § 6, stk. 3, efter »forbrugsoplysninger« indsættes »og øvrige forbrugerrelaterede oplysninger«.

Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om adgang til øvrige forbrugerrelaterede oplysninger for forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere.

Forslaget muliggør implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21, stk. 1, hvor medlemsstaterne skal fastsætte regler, der sikrer, at slutbrugeren tildeles de relevante rettigheder, jf. artikel 21, stk. 2-9, herunder blandt andet om resumé af de vigtigste kontraktbetingelser, priser og tariffer, standardvilkår og betingelser m.v. Forslaget vil muliggøre implementeringen af de konkrete krav, der følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21 om forbrugerrettigheder for slutbrugere.

I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 53, er begrebet ”slutbruger” defineret som en fysisk eller juridisk person, der køber opvarmning, køling eller varmt brugsvand til eget brug, eller en fysisk eller juridisk person, der bebor en individuel bygning eller enhed i en ejendom med flere lejligheder eller bygninger til flere formål, som forsynes med opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra en central kilde, når en sådan person ikke har en direkte eller individuel kontrakt med energileverandøren.

Lovens afgrænsning af forbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, svarer til slutbrugere i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs forstand.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes bredt til at sikre de rettigheder, som forbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, får tildelt i medfør af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Slutbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, har ikke et direkte kundeforhold til energileverandøren, men vil ofte via en fordelingsnøgle betale til den, der er registreret som direkte kunde hos energivirksomheden, typisk et boligfællesskab eller en bygningsejer, ejerforening eller udlejer, for den del af regningen, der svarer til slutbrugerens eget forbrug. Der vil derfor være en fysisk eller en juridisk person, f.eks. en bygningsejer eller en udlejer, som er i et kundeforhold med f.eks. en varmedistributionsvirksomhed eller en fjernkølingsvirksomhed, som vil blive omfattet af de forbrugererettigheder, der foreslås i henholdsvis varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7 og 8, og § 3, nr. 6 og 7, om kontraktlige rettigheder for fjernkølingskunder og varmeforbrugere, der er i direkte kundeforhold med henholdsvis fjernkølingsvirksomheden eller varmedistributionsvirksomheden.

Det forventes derfor, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at f.eks. bygningsejere, ejerforeninger m.v. skal videregive øvrige forbrugerrelaterede oplysninger til forbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere. Dette vil være i lighed med energioplysningsbekendtgørelsen, hvorefter det påhviler bygningsejeren med direkte kundeforhold til energileverandøren at sikre slutbrugeren relevante forbrugs- og faktureringsoplysninger.

Ved »øvrige forbrugerrelaterede oplysninger« vil blandt andet skulle forstås oplysninger, som er relevante for en forbruger, der ikke er i direkte kundeforhold med f.eks. en varmedistributionsvirksomhed eller en fjernkølingsvirksomhed, men som får målt deres forbrug med fordelingsmålere. Det vil kunne være – men vil ikke være begrænset til – oplysninger om priser, vilkår og betingelser m.v.

Det er forventningen, at ministeren blandt andet vil fastsætte regler om, at centrale oplysninger om kontraktforholdet mellem blandt andet varmedistributionsvirksomheder eller fjernkølingsvirksomheder og f.eks. bygningsejeren, herunder blandt andet oplysninger om priser, vil skulle videregives til forbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger forbrugeren med fordelingsmåler har ret til efter anmodning. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om generelle vilkår og betingelser, der er knyttet til leveringen af fjernkøling, varme og varmt vand m.v.

Den foreslåede bemyndigelse vil i øvrigt kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvornår forbrugeren med fordelingsmåler skal have adgang til sådanne øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, herunder om det er efter anmodning eller i forbindelse med væsentlige ændringer af vilkår m.v.

Det er i første omgang hensigten, at de regler, der udstedes om øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, alene vil vedrøre forbrugere af fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug ved hjælp af fordelingsmålere. Bemyndigelsen vil dog kunne blive anvendt til at fastsætte lignende regler om forbrugerrelaterede oplysninger for forbrugere af el og gas, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 21, hvorefter der foreslås en ny § 21 a, der blandt andet giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, samt regler om meddelelse af påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3.

Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med § 2, nr. 7 og 8, og § 3, nr. 6 og 7, om kontraktlige rettigheder for fjernkølingskunder og varmeforbrugere, der er i direkte kundeforhold med henholdsvis fjernkølingsvirksomheden eller varmedistributionsvirksomheden.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. om forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med § 7, stk. 1-3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om støtte til aktiviteter med henblik på opfyldelse af lovens formål.

De eksisterende bemyndigelser i § 7, stk. 1-3, kan anvendes til at fastsætte aktiviteter, som indeholder et støtteelement, f.eks. støttepuljer og tilskud til teknisk rådgivning. Såfremt der er et ønske om at fastsætte aktiviteter, hvori der ikke er et støtteelement, såsom at et eksisterende råd eller netværk får mulighed for at rådgive eller udarbejde materiale om energieffektivitet, eller at offentlige myndigheder kan yde rådgivning og information om energieffektivitet, så vil § 7, stk. 1-3, alene finde begrænset anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at indsætte en ny § 7, stk. 4, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter, som ikke er omfattet af stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren får fleksibilitet til også at kunne fastsætte aktiviteter uden et støtteelement, således at ministeren får fleksibilitet til at kunne fastsætte de bedst egnede og omkostningseffektive aktiviteter med henblik på at implementere artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Baggrunden for forslaget er, at medlemsstaterne med artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forpligtes til at fastsætte en række finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til fremme af energieffektivitet.

Aktiviteter skal forstås bredt og kan omfatte alle finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter, forudsat at disse har til formål at fremme energieffektivitet.

Der eksisterer allerede en række aktiviteter, såsom Varmepumpepuljen, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2024 om tilskud til konverteringer til varmepumper i bygninger til helårsbeboelse, som vurderes helt eller delvis at opfylde forpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9. Den endelige fortolkning af forpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, ligger dog endnu ikke fast, og der pågår stadig dialog med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater om fortolkningen og rækkevidden af forpligtelserne. Det er dog nødvendigt at fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen 2024/2025, såfremt der skal ske rettidig implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, som har implementeringsfrist den 11. oktober 2025.

Den foreslåede bemyndigelse i § 7, stk. 4, vil alene kunne anvendes, såfremt eksisterende aktiviteter ikke vurderes som tilstrækkelige til at opfylde de nye direktivkrav, eller såfremt eksisterende aktiviteter senere ændres eller afvikles, og det derfor bliver nødvendigt at fastsætte kompenserende aktiviteter, således at de EU-retlige forpligtelser er opfyldt.

Adgangen til at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsen vil blive afgrænset af rammerne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, og bemyndigelsen er alene beregnet på implementering i dansk ret af minimumsforpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, og der vil således ikke med bemyndigelsen kunne fastsættes aktiviteter ud over minimumsforpligtelserne. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes ved senere ændringer eller justeringer af artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. nærmere i § 2 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 7, stk. 4, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 5

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. som afgrænset i lovens § 14 skal udføre energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer, herunder om at fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse.

Bemyndigelsen er afgrænset til den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. lovens § 14, stk. 1. Ministeren kan dog efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren udvide kredsen med virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse, jf. lovens § 14, stk. 2. Ministeren kan også fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i lovens § 13, jf. § 14, stk. 3.

Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som afgrænset i lovens § 22, stk. 1, skal overholde en række nærmere oplistede forhold, jf. § 21, stk. 1. Det omfatter blandt andet mulighed for at fastsætte regler om, at der ved lejeaftale for bygninger skal sikres, at det pågældende lejemål opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 7, at der ved køb af bygninger inden for den statslige forvaltning skal sikres, at disse bygninger opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 8, og at der ved køb af bygninger ellers skal tilskyndes til at sikre, at bygningerne opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 9. Ministeren kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav fastsat i regler i medfør af § 21, stk. 1-4, , jf. § 21, stk. 5.

Bemyndigelsen er afgrænset til 1) den offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse, jf. lovens § 22, stk. 1.

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsforordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således: ”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og princippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås, at der før § 13 i kapitel 4 indsættes en ny § 12, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved deres køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder på følgende områder:

1. Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.

2. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

3. Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.

4. Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).

De foreslåede bemyndigelser i § 12 vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud.

De foreslåede bemyndigelser vil muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7 om energieffektivitetskrav m.v. målrettet ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ved deres køb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder samt indgåelse af lejeaftale om bygninger.

Ordregivende myndighed vil skulle afgrænses med henvisning til definitioner i EU's udbudsregulering. Der henvises således i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 14, til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU, artikel 2, nr. 1, i direktiv 2014/24/EU og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU. Ordregivende enhed afgrænses ligeledes med henvisning til definitioner i EU's udbudsregulering. Der henvises i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 15, til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU og artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. ved ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, og artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, 2. pkt., sammenholdt med direktivets bilag IV om energieffektivitetskrav m.v. i forbindelse med offentlige udbud.

I overensstemmelse med direktivet forventes det, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes regler om de konkrete energikrav m.v., som købet eller lejeaftalen vil skulle overholde.

Ved køb af produkter omfattet af energimærkning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger eller af en relateret gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen forventes det at ville medføre krav om overholdelse af visse energiklasser.

Ved køb af produkter, som ikke er omfattet af energimærkning, som beskrevet ovenfor, men af en gennemførelsesforanstaltning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, forventes der fastsat regler med krav om kun at købe produkter, der opfylder gennemførelsesforanstaltningens referenceværdier for energieffektivitet.

Ved køb af produkter eller tjenester, som er omfattet af EU's kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier, forventes det yderligere at ville medføre krav om at skulle tage hensyn til sådanne kriterier. Det forventes at ville medføre krav om, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder vil skulle gøre deres bedste for kun at købe produkter og tjenester, der som minimum overholder de tekniske specifikationer, der er fastsat på ”centralt” niveau i de relevante EU-kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier med relevans for produktets eller tjenestens energieffektivitet.

Ved køb af dæk forventes det at ville medføre krav om som udgangspunkt kun at købe dæk, der opfylder kriterierne for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk, for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre.

Ved udbud af tjenestekontrakter forventes det at ville medføre krav om, at tjenesteleverandørerne ved deres køb af nye produkter med henblik på levering i den pågældende tjeneste kun bruger produkter, der opfylder ovenstående krav om energimærkning, referenceværdier til energieffektivitet og krav til dæk.

Ved køb af bygninger eller indgåelse af nye lejeaftaler for bygninger forventes det som udgangspunkt at ville medføre krav om som minimum at opfylde det næsten energineutrale niveau.

Kravene forventes primært afgrænset til energikrav, men vil undtagelsesvist kunne være bredere. Det vil afhænge af, hvorvidt der i EU-retsakter eller i EU-kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier, som kravene vil tage udgangspunkt i, vil fremgå et bredere anvendelsesområde.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 2, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet først i offentlige udbud ved ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 1, 2. afsnit, om anvendelse af princippet om energieffektivitet først i offentlige udbud.

Bestemmelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer, hvoraf det kan udledes, at princippet om energieffektivitet først vil skulle betragtes som et grundlæggende princip, der vil skulle finde anvendelse fra den indledende fase af udbudsprocessen, når der træffes afgørelse om, hvordan et projekt skal udformes, til de efterfølgende faser, hvor der tages stilling til de varer, bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og bygninger, der vil blive udbudt. I udbudsproceduren kan princippet om energieffektivitet først indgå i tildelingskriterierne eller i den tekniske specifikation.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 3, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 3, om vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser.

Ved udmøntende regler vil der skulle tages udgangspunkt i den afgrænsning af kontrakter om energimæssig ydeevne, som følger af direktivet, jf. direktivets artikel 2, nr. 33. Reglerne vil således skulle tage udgangspunkt i en kontraktlig ordning mellem modtageren og leverandøren af en foranstaltning til forbedring af energieffektiviteten, som kontrolleres og overvåges under hele kontraktens løbetid, hvor bygge- og anlægsarbejder, leverancerne eller tjenesterne i den samme foranstaltning bliver betalt i forhold til en aftalt grad af forbedring af energieffektiviteten eller et andet aftalt kriterium for den energimæssige ydeevne, f.eks. økonomiske besparelser.

Tjenesteydelseskontrakter med et betydeligt energiindhold vil f.eks. være tjenesteydelseskontrakter om levering af varme- eller transporttjenester, tjenesteydelseskontrakter om vedligeholdelse af bygninger eller gadebelysning eller tjenesteydelseskontrakter om forvaltning af energiforbrugende faciliteter.

I udmøntende regler vil det kunne fastsættes, at vurderingen enten vil skulle foretages individuelt eller inden for rammerne af en bredere vurdering for hvert udbud af sådanne kontrakter, hvis de har et betydeligt energiindhold.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 4, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i TED ved ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, om offentliggørelse af oplysninger om kontrakternes energieffektivitetsvirkning.

Det forventes, at der i overensstemmelse med direktivet vil skulle fastsættes regler om, at oplysningerne vil skulle oplyses i de respektive udbudsbekendtgørelser i TED i overensstemmelse med de krav, der følger af EU's udbudsregulering. Det fremgår af artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, at oplysningerne i de respektive udbudsbekendtgørelser vil skulle offentliggøres på Tenders Electronic Daily (TED) i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1780.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i forbindelse med bemyndigelsernes udmøntning kunne fastsætte regler om undtagelse, herunder hel eller delvis undtagelse af visse ordregivende myndigheder og ordregivende enheder fra krav i regler fastsat i medfør af den foreslåede § 12.

Dette vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne afgrænse de krav, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede § 12 i overensstemmelse med de afgrænsninger og undtagelser, som fremgår af artikel 7 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Det vil for det første indebære, at de energieffektivitetskrav m.v., som vil kunne fastsættes i henhold til § 12, vil kunne afgrænses, således at de vil finde anvendelse ved kontrakter og koncessioner med en værdi, der svarer til eller overstiger de tærskelværdier, der er fastsat i EU's udbudsregulering. I direktivets artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, henvises der til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud, og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.

For det andet vil det indebære, at der vil kunne fastsættes undtagelse for indkøb, hvor overholdelse ikke vurderes at være teknisk muligt, jf. direktivets artikel 7, stk. 1, 1. afsnit. Et krav vil kunne vurderes teknisk umuligt, når det er umuligt at anvende kravene ud fra et teknisk synspunkt, dvs. når kravene ikke kan anvendes på grund af installationens tekniske karakteristika, jf. Kommissionens henstilling (EU) 2024/1716 af 19. juni 2024 om retningslinjer for fortolkningen af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791, for så vidt angår energiforbruget i den offentlige sektor, renovering af offentlige bygninger og offentlige udbud, afsnit 6.1.

For det tredje vil det indebære, at udbudskravene vil kunne afgrænses, således at de ikke vil finde anvendelse, hvis de vil underminere den offentlige sikkerhed eller være til gene for reaktioner på folkesundhedsmæssige krisesituationer, jf. direktivets artikel 7, stk. 2, 1. pkt.

For det fjerde vil det indebære, at udbudskravene vil kunne afgrænses, således at de finder anvendelse på væbnede styrkers kontrakter, i det omfang deres anvendelse ikke skaber nogen konflikt med arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter, jf. direktivets artikel 7, stk. 2, 2. pkt. Hertil vil der kunne fastsættes en afgrænsning, således at kravene ikke vil finde anvendelse på kontrakter om levering af militært materiel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, jf. direktivets artikel 7, stk. 2, 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. om energieffektivitetsdirektivet i lovforslagets almindelige bemærkninger om energieffektivitetsdirektivet.

Der vil ved implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs bestemmelser om offentlige udbud blive anlagt en minimumstilgang, hvorefter der ikke vil blive fastsat regler ud over, hvad som vurderes nødvendigt for at implementere direktivets forpligtelser. Bemyndigelsen vil dog også kunne anvendes ved eventuelle revisioner af direktivets bestemmelser om energieffektivitet i offentlige udbud.

Herudover vil den foreslåede bemyndigelse i § 12 kunne rumme de bemyndigelser, som foreslås at udgå ved lovforslagets § 1, nr. 7, henholdsvis blive ophævet ved lovforslagets § 4, nr. 3, dog således at der for disse forhold vil blive fastsat et bredere anvendelsesområde.

Med hensyn til lovforslagets § 1, nr. 7, vil det indebære, at ministerens bemyndigelse i lovens § 13, stk. 2, nr. 3, for så vidt angår fastsættelse af regler om fremme af energibesparelser ved indkøb og tjenesteydelser over for offentlige institutioner m.v. som afgrænset i lovens § 14, vil rummes inden for den foreslåede § 12. Anvendelsesområdet for den foreslåede bemyndigelse i § 12 vil dog være ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Den ændrede begrebsanvendelse fra ”tjenesteydelser” til ” tjenester” vil ikke have indholdsmæssig betydning, men er udtryk for en sproglig ensretning med direktivets ordlyd.

Med hensyn til lovforslagets § 4, nr. 3, vil det indebære, at ministerens bemyndigelse i § 21, stk. 1, nr. 7-9, for så vidt angår fastsættelse af regler om energikrav ved indgåelse af lejemål og køb af bygninger over for den statslige forvaltning og statslige institutioner m.v. som afgrænset i lovens § 22, stk. 1, vil rummes inden for den foreslåede § 12. Anvendelsesområdet for den foreslåede bemyndigelse i § 12 vil dog være ordregivende myndigheder og ordregivende enheder.

Med den foreslåede bemyndigelse vil afgrænsningen således være ordregivende myndigheder og ordregivende enheder som afgrænset efter EU's udbudsregulering. De udmøntende regler, som vil kunne fastsættes efter den foreslåede § 12, vil dog også kunne fastsættes for en mindre kreds.

Den foreslåede bemyndigelse vil således muliggøre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fortsat vil kunne fastsættes nationale krav, herunder til offentlige indkøb for en mindre kreds, end bemyndigelsen giver mulighed for, f.eks. afgrænset til statslige institutioner og indkøb under de udbudsretlige beløbstærskler. Tiltag under den nationale strategi for offentlige grønne indkøb, hvorefter der er fastsat regler målrettet statslige institutioner om overholdelse af energieffektivitetskrav ved køb af belysningskilder, vil således kunne videreføres med den foreslåede hjemmel.

Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21 a. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder med regler fastsat efter den foreslåede § 12 om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige udbud, samt at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og meddele påbud.

Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for bemyndigelserne i den foreslåede § 12.

De foreslåede bemyndigelser i § 12, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om energieffektivitetskrav m.v. til offentlige udbud, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner forventes ophævet og de samlede forpligtelser i artikel 7 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forventes gennemført ved bekendtgørelse.

Til nr. 6

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan forhandle med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræsenterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller lejer.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer: 1) udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid.

De nævnte offentlige institutioner m.v. i § 14 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion omfatter den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne. Efter lovens § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 også skal gælde for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse. Efter lovens § 14, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i § 13.

Bemyndigelserne i § 13, stk. 1 og 2, er afgrænset til bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller lejer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at indsætte », bruger« efter »ejer« i § 13, stk. 1 og 2 .

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne forhandle med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræsenterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ikke kun ejer eller lejer, men også bruger. Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1, vil medføre, at bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne m.v. ikke ejer eller lejer, men alene bruger, også vil omfattes af bemyndigelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset udvidelse af bemyndigelserne i § 13, stk. 1. Udvidelsen antages at have begrænset virkning, da omfanget af bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne m.v. bruger, men ikke ejer eller lejer, forventes at være af mindre omfang.

Det forventes, at § 13, stk. 1, vil kunne blive anvendt ved klima-, energi- og forsyningsministerens forhandling med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisationer, som repræsenterer institutionerne, om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de offentlige institutioner m.v. ejer, bruger eller lejer.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 2, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ikke kun ejer eller lejer, men også bruger: 1) Udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid. Den foreslåede ændring i § 13, stk. 2, vil medføre, at bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne m.v. ikke ejer eller lejer, men alene bruger, også vil omfattes af bemyndigelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset udvidelse af bemyndigelserne i § 13, stk. 2. Udvidelsen antages at have begrænset virkning, da omfanget af bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne m.v. bruger, men ikke ejer eller lejer, forventes at være af mindre omfang.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1 og 2, vil indebære, at der opnås klarere sammenhæng mellem klima-, energi- og forsyningsministerens forhandlingsrum om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen og fastsættelse af regler om udførelsen af energibesparelsesaktiviteter for offentlige institutioners m.v. bygninger, anlæg, udstyr og lign og det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs bredere sigte om, hvor der kan opnås energibesparelser ved de offentlige organer.

Det forventes, at § 13, stk. 1 og 2, vil kunne blive anvendt, såfremt det vurderes nødvendigt ved implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs forpligtelser i artikel 5, stk. 1, om offentlige organers opnåelse af årlige energibesparelser.

Efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 1, stilles der krav om, at energibesparelserne skal opnås i offentlige organers slutforbrug af energi. Dette omfatter også slutforbrug i ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og lign. Medlemsstaterne kan vælge at undtage offentlig transport og de væbnede styrker fra forpligtelsen i direktivets artikel 5, stk. 1. Slutforbrug af energi er ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 6, er defineret som al energi leveret til industri, til transport, herunder energiforbrug i den internationale luftfart, til husholdninger, til offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i forbindelse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions- og distributionstab.

Ved de omfattede ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og lign. skal forstås bygninger, anlæg, udstyr og lign., hvor en offentlig institution m.v. bruger bygninger, anlæg, udstyr og lign, uden at den offentlige institution m.v. ejer eller lejer bygningen, anlægget, udstyret og lign. De ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og lign. omfatter, bygninger, anlæg, udstyr, f.eks. bygninger og anlæg, hvor en offentlig institution har fået brugsretten af bygningen uden at skulle betale leje for brugen af bygningen. De ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og lign. omfatter f.eks. ikke bygninger, hvor en offentlig institution eller virksomhed m.v. har gennemført et udbud, og en leverandør herefter opbevarer den offentlige institutions og virksomheds m.v. materiale i en bygning, som ikke er ejet eller lejet af offentlig institution m.v.

Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forpligter til, da definitionen af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 12.

Kredsen som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for, er den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. § 14, stk. 1. Efter § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse.

Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5 og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv målrettes, forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige organer forventes således afgrænset til nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommerciel karakter.

Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.

Den foreslåede ændring i bemyndigelsen i § 13, stk. 2, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21 a. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder med regler som fastsat efter den foreslåede ændring i § 13, stk. 2, samt at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og meddele påbud.

Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for de foreslåede ændringer i bemyndigelserne.

Bemyndigelserne i § 13, stk. 1 og 2, forventes fortsat at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 7

Det fremgår af § 13, stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v., som afgrænset i lovens § 14, skal udføre energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer. Af bestemmelsen følger blandt andet, at ministeren kan fastsætte regler om at fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 2, nr. 3, således at »indkøb,« og », tjenesteydelser« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsen i lovens § 13, stk. 2, nr. 3, ikke længere vil omfatte indkøb og tjenesteydelser. Bemyndigelsen om at kunne fastsætte regler om fremme af energibesparelser i forbindelse med indkøb og tjenesteydelser vil dog indholdsmæssigt kunne rummes inden for den foreslåede § 12 i lovforslagets § 1, nr. 5. Den foreslåede ændring vil således ikke have nogen indholdsmæssig betydning, idet de hjemler, som foreslås at skulle udgå, vil blive rummet inden for de bemyndigelser, som foreslås i § 1, nr. 5.

Bestemmelserne om energieffektivitet i offentlige udbud vil med den foreslåede ændring blive samlet ét sted i loven og derved undgås overlap mellem lovens forskellige bestemmelser om indkøb m.v., der er målrettet det offentlige.

Til nr. 8

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger. Stk. 1 indeholder ikke nr. 1 og 2, og henvisningen til stk. 1 er en fejl. Den korrekte henvisning er til stk. 2.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 3, hvorefter henvisningen til stk. 1 ændres til stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen til stk. 1 rettes, således at det af bestemmelsen korrekt vil fremgå, at der henvises til stk. 2.

Til nr. 9

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer: 1) Udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid.

Af lovens § 13, stk. 3, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger.

Bemyndigelserne i § 13 er afgrænset til den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. § 14, stk.

1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren udvide kredsen med virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse, jf. lovens § 14, stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i 13, jf. § 14, stk. 3.

Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om at offentlige institutioner m.v. skal tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter og afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper. Endvidere findes der ikke i gældende ret regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal gennemføre høring over planer og fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer, uden at planerne er afgrænset til energibesparelsesaktiviteter i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de offentlige institutioner m.v. ejer eller lejer. Derudover eksisterer der ikke gældende regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om energi- og vandforbrug, uden at dette indgår i et grønt regnskab.

Endvidere vil offentliggørelse af oplysninger om energi- og vandforbrug efter gældende 13, stk. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre energi- og vandforbrug, være afhængig af, at energi- og vandforbrugsoplysningerne indgår i indsendt grønt regnskab efter § 13, stk. 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter. Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 1, vil muliggøre implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 8, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal tilskynde offentlige organer til at tage hensyn til CO2-emissioner over hele livscyklussen samt de økonomiske og sociale fordele for deres offentlige organers investeringer og politiske aktiviteter.

Det forventes, at der som minimum vil blive fastsat regler for offentlige organer om tilskyndelse til at tage hensyn til CO2-emissioner ved investeringer og politiske aktiviteter.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for offentlige institutioner m.v. om fastsættelse af energieffektivitetsforanstaltninger i planer.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af en del af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 6, 1. afsnit, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal sikre, at de regionale og lokale myndigheder fastsætter specifikke energieffektivitetsforanstaltninger i deres langsigtede planlægningsværktøjer såsom dekarboniseringsplaner eller planer for bæredygtig energi.

Bemyndigelsen forventes anvendt således, at der kan stilles krav til kommuner og regioner om, at der skal indgå specifikke energieffektivitetsforanstaltninger, dvs. klare og afgrænsede energieffektivitetsforanstaltninger i deres langsigtede planer, hvor der indgår energieffektivitetsforanstaltninger. Dette kan f.eks. være lokalplaner, varmeplaner og andre planer, hvis planerne indeholder energieffektivitetsforanstaltninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal gennemføre høring over planer, der indeholder energieffektivitetsforanstaltninger.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 3, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for offentlige institutioner m.v. om, at de skal gennemføre høring over planer, der indeholder energieffektivitetsforanstaltninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af del af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 6,

1. afsnit, om høring. Af forpligtelsen i direktivet følger, at medlemsstaterne skal sikre, at regioner og kommuner fastsætter specifikke energieffektivitetsforanstaltninger i deres langsigtede planlægningsværktøjer såsom dekarboniseringsplaner eller planer for bæredygtig energi efter høring af relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, energimyndigheder og offentligheden, herunder navnlig sårbare grupper, som er i risiko for at blive berørt af energifattigdom, eller som er mere udsatte over for virkningerne heraf.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler for regioner og kommuner om gennemførelse af høring over langsigtede planer indeholdende energieffektivitetsforanstaltninger, herunder om høring af de i § 14 c, stk. 1 nævnte grupper.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 4, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal afbøde væsentlige negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i §14 c, stk. 1, nævnte grupper.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 4, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for offentlige institutioner m.v. om, at de skal afbøde væsentlige negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af artikel 5, stk. 6, 2. afsnit, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal sikre, at kompetente myndigheder træffer foranstaltninger til at afbøde væsentlige negative direkte eller indirekte virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger på energifattige, lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper, når de udformer og gennemfører energieffektivitetsforanstaltninger.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om det vil være nødvendigt at fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper. Der er uafklarede forhold vedrørende nødvendigheden af fastsættelsen af indikatorer og definitioner angående de nævnte grupper ved lovforslagets § 14 c. For at kunne sikre rettidig gennemførelse af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv i dansk ret foreslås bemyndigelsen fastsat nu. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger om de nævnte grupper samt bemærkningerne til den foreslåede § 14 c.

Det foreslås at indsættes et nyt § 13, stk. 4, nr. 5, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 5, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal indberette oplysninger om energi- og vandforbrug, uden at det skal være som led i en energibesparelsesaktivet for bygninger, anlæg, udstyr og lignende.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre en effektiv og fleksibel implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 1, 2 og 5, hvoraf det følger, at offentlige organers faktiske slutforbrug skal kunne opgøres og rapporteres til Europa-kommissionen. Derudover vil bemyndigelsen kunne bidrage til at muliggøre implementering af direktivets artikel 6, stk. 5, hvoraf det blandt andet følger, at medlemsstaterne skal udarbejde en fortegnelse. Fortegnelsen skal løbende ajourføres, og mindst hvert andet år skal det årlige målte energiforbrug af varme, køling, elektricitet og varmt vand for offentlige organers ejede, lejede og ibrugtagne og opvarmede bygninger over 250 m2 opdateres.

Ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv anvendes en arealopgørelse af bygninger ud fra definitionen af samlet nytteetageareal, som fremgår af artikel. 2, nr. 13. Samlet nytteareal defineres i direktivet som etageareal i en bygning eller del af en bygning, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. Arealopgørelsen, som er anvendt til gennemførelse af det tidligere direktiv, har ikke anvendt denne definition, men den almindeligt anvendte arealopgørelse ved BBR-registreret, hvor arealet opmåles fra yderside af ydervæg. Arealopgørelse ved BBR-registret forventes fortsat at blive anvendt frem for direktivets opgørelse af areal, da en ny opgørelse af arealer forventes at medføre væsentlige omkostninger. Den fortsatte anvendelse af arealopgørelse ved BBR-registeret kan medføre, at der kan være bygninger med et mindre areal over 250 m2, eks. bygninger med et areal på 260 m2, som omfattes. Sådanne bygninger vil muligvis kunne undtages, hvis der foretages ændringer i arealanvendelsen. Omfattede bygninger med et mindre areal over 250 m2, som måske kunne være undtaget, forventes at udgøre et yderst begrænset omfang.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om indberetning af oplysninger om offentlige organers faktiske energi- og vandbrug, såfremt der ikke effektivt kan indhentes tilstrækkelige oplysninger fra allerede tilgængelige datakilder, eks. ved BBR-registreret.

Regler om indberetning vil kunne fastsættes, så det er en overordnet enhed, som indberetter oplysninger, f.eks. ved at et ministerium indberetter energi- og vandforbrug for alle ministeriets underliggende organer.

Det forventes, at oplysningerne vil svare til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs definitionen af slutforbrug af energi, som fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 6. Ved slutforbrug af energi forstås efter direktivet al energi leveret til industri, til transport, herunder energiforbrug i den internationale luftfart, til husholdninger, til offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i forbindelse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions- og distributionstab (som defineret i bilag A til forordning (EF) nr. 1099/2008).

Det fremgår af § 14, stk. 1, at § 13 gælder for den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne. Efter § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse.

Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forpligter, da definitionen af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 12.

Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5 og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv målrettes, forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige organer forventes således afgrænset til nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommerciel karakter.

Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.

Det er ikke hensigten, at der vil blive fastsat regler for en større kreds, end forudsat i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, medmindre der indgås politisk aftale herom, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13 stk. 4, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21 a. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder med regler som fastsat efter den foreslåede § 13, stk. 4, samt at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og meddele påbud.

Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for regler udstedt i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4.

Det foreslås at indsætte et ny § 13, stk. 5, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af de i § 13, stk. 4, nr. 5, indberettede oplysninger.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 5, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmisteren kan fastsætte regler om, at indberettede oplysninger og indhentede oplysninger offentliggøres, uden at det indberettede energi- og vandforbrug skal indgå i udførelse af energibesparelsesaktivet om offentlige institutioners m.v. udarbejdelse af grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser eller kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser efter § 13, stk. 2, nr. 1 og 2.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 5, vil kunne bidrage til implementeringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne er forpligtede til at oprette, ajourføre og offentliggøre en fortegnelse over offentlige organers ejede og benyttede bygninger.

Det forventes, at der vil blive udstedt regler om offentliggørelse af energi- og vandforbrug for offentlige organers ejede, ibrugtagne og lejede og opvarmede og nedkølede bygninger på over 250 m2. De offentliggjorte oplysninger vil som minimum omfatte det, som er forudsat i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5. Bygningens etageareal, årligt målt energiforbrug af varme, køling, el og varmt vand samt energimærke vil blive offentliggjort. Oplysningerne vil løbende blive ajourført. For arealopgørelse henvises der til bemærkningerne til § 13, stk. 4.

Indhentning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger vil skulle ske under hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter og af hensyn til behandling af energi- vandforbrugsoplysninger, der kan henføres til en person. Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Ved indhentning og indberetning af oplysninger vil det være hensigten, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at oplysningerne skal indberettes digitalt ved den eksisterende adgang på sparenergi.dk, såfremt tilstrækkelige oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige datakilder. Det vil i den forbindelse være hensigten at udarbejde en vejledning. Vejledningen vil blive offentliggjort på ordningens hjemmeside.

Den foreslåede indsættelse af nyt stk. 4, nr. 5, og stk. 5, og de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 4, nr. 2, om ændring af stk. 1, nr. 5, i § 21, § 4, nr. 4, om ændring af stk. 4, i § 21, og § 4, nr. 5, om indsættelse af nyt stk. 6 og 7, i § 21, vil sammen med de gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, samt gældende § 6, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.

De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 vil bidrage til, at der kan foretages en fleksibel implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5 og 6. Der kan ved udmøntning af reglerne fastsættes regler for en bredere kreds af offentlige enheder, end direktivet forudsætter. Det er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en større kreds, end forudsat i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, medmindre der indgås politisk aftale herom, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.

Cirkulære om energibesparelser i statens institutioner forventes ophævet, og de samlede forpligtelser ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv artikel 5 og 6 forventes gennemført ved bekendtgørelse.

De foreslåede bemyndigelser i § 13, stk. 4 og 5, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 10

Lov om effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion kapitel 4 a indeholder bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v. Overskriften til kapitel 4 a er »Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 a nyaffattes til »Foranstaltninger til fremme af energieffektivitet« .

Den foreslåede nye overskrift vil tydeliggøre, at lovens kapitel 4 a vil indeholde bestemmelser om foranstaltninger til fremme af energieffektivitet.

Forslaget om nyaffattelse af kapitlets overskriften skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter det foreslås, at overskriften »Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne« indsættes til § 14 a, samt lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter det foreslås at indsætte nye bemyndigelser i § 14 b om princippet om energieffektivitet først og i § 14 c om sårbare grupper i kapitel 4 a.

Til nr. 11

Det følger af § 14 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne. Der er ikke nogen særskilt overskrift til § 14 a ud over overskriften til kapitel 4a.

Det foreslås før § 14 a i kapitel 4 a at indsætte følgende overskrift »Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne«.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 14 a vedrører indberetning og offentliggørelse af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne.

Forslaget om at indsætte en overskrift før § 14 a skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter det foreslås, at overskriften til lovens kapitel 4 a ændres fra udelukkende at omhandle regler vedrørende datacentre til at omfatte foranstaltninger til fremme af energieffektivitet, og lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 14 b om princippet om energieffektivitets først og i § 14 c om sårbare grupper i kapitel 4 a.

Til nr. 12

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 14 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne. Af lovens § 14 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1. Af lovens § 14 a, stk. 2, 2. pkt., fremgår endvidere, at ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet til at føre tilsyn med de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1. Yderligere fremgår af lovens § 14 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Det foreslås, at § 14 a, stk. 2 og 3, ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20, hvorefter det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a i loven, der vil samle en del af lovens gældende bemyndigelsesbestemmelser og de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser om tilsyn og påbud. De bestemmelser, som foreslås ophævet, vil således blive videreført uden indholdsmæssige ændringer i den foreslåede § 21 a.

Til nr. 13

(Til § 14 b)

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsforordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således: ”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og princippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

Det foreslås, at der efter § 14 a indsættes en overskrift »Energieffektivitet først« før den foreslåede § 14 b, jf. nedenfor. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 14 b omhandler regler om princippet om energieffektivitet først.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der i forbindelse med planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger skal foretages vurdering af energieffektivitetsløsninger i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffektivtiet først i forbindelse med visse typer af planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af artikel 3 om princippet om energieffektivitet først i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Bemyndigelsen vil ikke kunne benyttes til at fastsætte regler udover, hvad der vurderes nødvendigt for at kunne overholde forpligtelserne i artikel 3. Bemyndigelsen vil dog kunne anvendes ved eventuelle fremtidige revisioner af direktivets artikel 3.

Ved planlægning og politikker vil der f.eks. forstås, kommune- og lokalplaner, havplanen etc.

I henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, skal princippet anvendes ved større investeringsbeslutninger med en værdi på mere end ca. 0,75 mia. kr., dog ca. 1,3 mia. kr. for transportinfrastrukturprojekter. Tærsklen for princippets anvendelse, for så vidt angår planer og politikker, skal ses ved beslutninger, der enten omfatter energisektoren eller andre sektorer, der har en vis indvirkning på energiforbruget. I Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021 om energieffektivitet først angives en tærskelværdi for, hvornår beslutninger har en vis indvirkning på energiforbruget. Denne tærskel sættes her til 1 % af sektorens energiforbrug.

Regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle afgrænses i overensstemmelse med definitionen af princippet om energieffektivitet først. Princippet defineres i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen således, at der i forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang tænkes i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektiv, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås, jf. forordningens artikel 2, nr. 18.

De udmøntende regler vil blandt andet kunne omhandle afgrænsning af, hvilke aktører, herunder offentlige myndigheder eller projektejere, og hvilke sektorer og projekter der vil være omfattet af krav om at foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger, hvilke metoder som vil skulle anvendes til vurderingen, og undtagelser fra krav om vurdering af energieffektivitetsløsninger. Afgrænsningen vil kunne fastsættes med udgangspunkt i direktivets artikel 3, stk. 1, samt Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021 som beskrevet ovenfor.

Bemyndigelsens anvendelse vil skulle begrænses til, hvad som vurderes nødvendigt for at overholde forpligtelserne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, hvor direktivets præambelbetragtning nr. 21 navnlig vil blive lagt til grund. Udmøntende bestemmelser vil således være baseret på, at princippet om energieffektivitet først vil skulle anvendes ud fra en rimelighedsbetragtning, og at de forpligtelser, som fremgår af direktivet, ikke vil skulle føre til overlappende eller modstridende forpligtelser, hvis anvendelsen af princippet sikres direkte af anden lovgivning.

I det omfang princippet om energieffektivitet først allerede sikres af anden lovgivning, vil benyttelse af den foreslåede bestemmelse således ikke være aktuel. Det kunne f.eks. være i sektorlovgivning, hvor der stilles konkrete krav til aktører om at vælge energieffektive alternativer. Det kunne muligvis være i bygningssektoren, hvor der blandt andet stilles krav om energieffektivitet, på produktområdet, hvor der stilles krav til produkters energimæssige ydeevne, og med hensyn til offentlige udbud, hvor der vil udbredes krav om energieffektivitet. Dog kan der være områder, hvor der muligvis kan opstå behov for at benytte bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse om princippets anvendelse m.v.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren, i det omfang det vurderes relevant, vil kunne fastsætte regler efter den foreslåede bemyndigelse om, at aktører, der udarbejder planer, politikker eller forbereder større investeringsbeslutninger med en indvirkning på energiforbruget, kan blive underlagt krav om vurdering af energieffektivitetsløsninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte en anden afgrænsning end de ovenfor nævnte, hvis der senere vedtages ændringer af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, der eksempelvis ændrer grænserne for, hvornår en investeringsbeslutning eller et transportinfrastrukturprojekt er omfattet af krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere muliggøre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af cost-benefit-metoder til vurdering af energieffektivitetsløsninger i forbindelse med princippet om energieffektivitet først. Regler, som vil omhandle anvendelse af sådanne cost-benefit-metoder, vil afgrænses i overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 3, stk. 5, litra a, om krav til cost-benefit-metoder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herunder kunne fastsætte regler om, at de omfattede aktører vil skulle anvende cost-benefit-metoder med henblik på at foretage en korrekt vurdering af de generelle fordele ved energieffektivitetsløsninger, hvor det er relevant, under hensyntagen til hele livscyklussen og det langsigtede perspektiv, system- og omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed og kvantificering ud fra et samfundsmæssigt, sundhedsmæssigt, økonomisk og klimaneutralt perspektiv samt principperne om bæredygtighed og cirkulær økonomi i omstillingen til klimaneutralitet.

Der vil efter den foreslåede bemyndigelse endvidere kunne fastsættes regler om undtagelse fra krav om vurdering af energieffektivitetsløsninger. Regler, som vil omhandle sådanne undtagelser, vil muliggøre, at der fastsættes en afgrænsning af anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i overensstemmelse med direktivets artikel 3. Der vil således kunne fastsættes undtagelser for krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet først i tilfælde, hvor der f.eks. i anden lovgivning følger overlappende eller modstridende forpligtelser.

Den foreslåede bemyndigelse vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 21. I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 14 b i lovens § 21, stk. 1, hvorefter aktører, som vil omfattes af et eventuelt krav om at vurdere energieffektivitetsløsninger vil kunne pålægges at udarbejde og meddele oplysninger om vurderingen, såfremt det vurderes nødvendigt. Bestemmelsen vil som led i overvågningen af overholdelse af krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, i det omfang det vurderes relevant, kunne benyttes til at pålægge aktører at fremsende oplysninger om vurderingen.

Med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21 a foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder med regler som fastsat efter den foreslåede § 14 b om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, samt at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og meddele påbud.

Der vil i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes i henhold til loven, kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for den foreslåede i bemyndigelse.

Den foreslåede bemyndigelse i § 14 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bemyndigelse om anvendelse af princippet om energieffektivitet først vil endvidere skulle ses i sammenhæng med udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser i § 1, nr. 5, om indsættelse af en ny § 12. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner, herunder om anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

(Til § 14 c)

Der eksisterer ikke i dansk ret adgang til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om identificering af sårbare grupper eller til at fastsætte aktiviteter om energieffektivitet, der prioriterer sårbare grupper.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift »Sårbare grupper« før forslaget til § 14 c, jf. nedenfor. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 14 c omhandler nærmere regler om sårbare grupper.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 c, stk. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om definitioner og indikatorer for lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i alment boligbyggeri.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om definitioner og indikatorer for lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i alment boligbyggeri. Identificering af disse grupper og dermed også afgrænsning, er nødvendig for, at ministeren vil kunne fastsætte regler om aktiviteter om energieffektivitet, hvori disse grupper prioriteres, jf. § 14 c, stk. 2, nedenfor.

Forslaget til § 14 c, stk. 1, vil sammen med forslaget til § 14 c, stk. 2, muliggøre implementering af forpligtelserne i artikel 24, stk. 1-3, og artikel 2, nr. 52, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Se nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde« og »energifattigdom« under pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger. I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 24, stk. 1-3, omtales endvidere ”socialt boligbyggeri”, men i en dansk kontekst vurderes det mest hensigtsmæssigt at omtale dette som »alment boligbyggeri«.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte indikatorer og en definition af lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, jf. artikel 2, nr. 52, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Det er endnu ikke afklaret, om det vil blive nødvendigt at fastsætte definitioner og indikatorer om sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, der bor i alment boligbyggeri, da dette vil afhænge af udfaldet af dialogen med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater om implementeringen af artikel 24 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

I Danmark er der adgang til registerbaseret data af høj kvalitet. Ved fastsættelse af definitioner og indikatorer forventes det derfor, at der vil blive taget udgangspunkt i disse registerdata, f.eks. data fra Danmarks Statistik. Dette vil også muliggøre en effektiv opgørelse af effekten af iværksatte aktiviteter og give indblik i udviklingen af antal personer og husholdninger i grupperne over tid, og det vil give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for løbende at justere indikatorer og eventuelt definitioner i takt med samfundsudviklingen.

Adgangen til at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsen vil skulle afgrænses af rammerne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, og bemyndigelsen er alene beregnet på implementering i dansk ret af minimumsforpligtelserne i artikel 24, stk. 1-3, og artikel 2, nr. 52, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Der vil således ikke med bemyndigelsen kunne fastsættes definitioner og indikatorer, som går længere end minimumsforpligtelserne. Bemyndigelsen vil kunne anvendes ved senere ændringer eller justeringer af artikel 24, stk. 1-3, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. nærmere i § 2 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 14 c, stk. 1, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 c, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om aktiviteter til fremme af energieffektivitet, hvorved de i stk. 1 nævnte grupper prioriteres.

Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om aktiviteter til fremme af energieffektivitet, hvori lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i alment boligbyggeri prioriteres. Se nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde« og ”energifattigdom” under pkt. 2.1.

Aktiviteter skal forstås bredt, og med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om teknisk bistand, såsom telefon- eller internet-hotlines, rådgiverbesøg, one-stop-shopper og lignende. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om forbruger- og informationsaktiviteter, herunder f.eks. informationskampagner via tv og internet, fysisk materiale, der oplyser om fordelene ved energieffektivitet, offentliggørelse af data om energiforbrug, energikilder og energieffektivitet eller krav til detaljeret information om energiregninger. Ministeren vil også kunne fastsætte aktiviteter om støttefinansiering og andre finansielle redskaber, herunder offentligt tilskud til husholdninger til gennemførelse af energieffektiviseringsforanstaltninger, offentlige garantiordninger, der reducerer risikoen for finansielle institutioner ved at yde lån til energieffektivitetsprojekter, samt støtte til pilotprojekter, der tester og demonstrerer nye løsninger inden for energieffektivitet. Endelig vil ministeren kunne fastsætte regler om aktiviteter, hvor der f.eks. ydes tilskud eller lån på betingelse af, at der opnås et minimum af energigevinster, dokumenteret via energimærker.

Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om alle dele af en aktivitet, så længe aktiviteten prioriterer sårbare grupper og ikke går videre end minimumsforpligtelserne i energieffektivitetsdirektivet, jf. nedenfor. Der vil således f.eks. kunne fastsættes nærmere regler om kriterier for tildeling af støtte, ansøgerkreds, ansøgningsproces, betingelser, vilkår, administration, beregning af støtte, tilbagebetaling af støtte, klageadgang og samkøring og indhentning af nødvendig data. Aktiviteterne vil kunne forankres hos forsyningsselskaber, offentlige myndigheder, forbrugerorganisationer og finansielle institutioner m.fl. En aktivitet behøver ikke være prioriteret for alle de nævnte grupper, men kan være prioriteret for én eller flere grupper.

Der er allerede en række støtteordninger m.v. i kraft, som samlet set helt eller delvis vil kunne opfylde direktivets artikel 24, stk. 1-3. Dette er f.eks. tiltag såsom ordningen om varmepumper på abonnement, jf. bekendtgørelse nr. 1074 af 25. oktober 2019 om tilskud til varmepumper der installeres af energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges, eller regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, jf. § 95, stk. 1, i lov om almene boliger. Hvorvidt det vil blive nødvendigt at fastsætte nye særskilte aktiviteter eller udvide eksisterende aktiviteter for at implementere artikel 24, stk. 1-3, er endnu uafklaret og vil afhænge af udfaldet af den verserende dialog med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater.

Såfremt eksisterende aktiviteter ændres eller udløber, vil den foreslåede bemyndigelse give adgang til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nye eller supplerende tiltag, således at forpligtelserne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 24, stk.1-3, er opfyldt, og Folketinget ikke skal involveres ved ændringer. Det kan endvidere blive nødvendigt at fastsætte afbødende aktiviteter for at afbøde fordelingsmæssige virkninger af andre foranstaltninger.

Forslaget til § 14 c, stk. 2, vil sammen med forslaget til § 14 c, stk. 1, muliggøre implementering af artikel 24, stk. 1-3, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Forslaget er alene beregnet til gennemførelse i dansk ret af minimumsindholdet i artikel 24, stk. 1-3, og der vil således ikke med § 14 c, stk. 2, kunne fastsættes aktiviteter udover, hvad der vurderes at være minimumsindholdet i artikel 24, stk. 1-3. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes ved senere ændringer eller justeringer af artikel 24, stk. 1-3, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. nærmere i § 2 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 14 c, stk. 2, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 14

Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder i § 17 bestemmelser om en godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn. Af lovens § 17, stk. 1, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Af lovens § 17, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at ændre »§ 17 b, stk. 2« til »§ 21 b, stk. 2«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen til § 17 b, stk. 2, ændres til § 21 b, stk. 2.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvor der foreslås indsat en ny § 21 b, med samme indhold som den gældende § 17 b, stk. 2, men placeret i et nyt kapitel 7 a, hvor bestemmelser om tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v. vil blive samlet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21, og indebærer ikke en materiel ændring.

Til nr. 15

Overskriften til § 17 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion er »Tilsyn og påbud«.

Det fremgår af lovens § 17 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Af lovens § 17 a, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Af lovens § 17 a, stk. 3, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 1, og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 2.

Lovens § 17 b har overskriften »Gebyr«.

Det fremgår af lovens § 17 b, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 17 a.

Af lovens § 17 b, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 17.

Det foreslås, at overskriften før § 17 a og § 17 a og 17 b, ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at overskriften og §§ 17 a og 17 b ophæves og ikke længere vil indgå i kapitel 5.

De bestemmelser, som foreslås ophævet, vil blive videreført med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 21. Ændringerne forventes at føre til, at lovens struktur tydeliggøres.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvor det foreslås at indsætte en ny § 21 a og en ny 21 b med samme indhold som den gældende §§ 17 a og 17 b, men placeret i et nyt kapitel 7 a, hvor bestemmelser om tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v. vil blive samlet.

Til nr. 16

Overskriften til kapitel 7 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion er »Klager, oplysningspligt og straf m.v.«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 nyaffattes til: »Administrative bestemmelser m.v.«

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at overskriften ændres til det mere generiske »Administrative bestemmelser m.v.«, der vil afspejle indholdet i kapitel 7.

Den foreslåede nyaffattelse af overskriften til kapitel 7 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 19, hvor der indsættes overskrifter om klager og oplysningspligt til de relevante bestemmelser. Den foreslåede kapiteloverskrift vil overordnet afspejle indholdet i kapitlet. Endvidere vil den skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvor der blandt andet indsættes et nyt kapitel 7 a, herunder med en ny overskrift, som vil omfatte tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v. Kapitel 7 og den nye overskrift vil omfatte §§ 18 a-21.

Til nr. 17

§ 20 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder regler om klager over afgørelser truffet efter loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Det foreslås før § 20 at indsætte overskriften »Klager«.

Den foreslåede overskrift skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 16, hvor det foreslås at erstatte overskriften til kapitel 7 med en mere generisk overskrift, hvor ”klager” vil udgå. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at lovens § 20 vedrører klager. Den vil vedrøre strukturen i loven og vil ikke indebære en materiel ændring.

Til nr. 18

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 20, stk. 4, nr. 2, at afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller en anden myndighed, som ministeren i medfør af § 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås i § 20, stk. 4, nr. 2, at ændre »§ 17 a, stk. 3 og § 19, stk. 1« til »§ 19 og § 21 a, stk. 3«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås at ophæve blandt andet lovens § 17 a, stk. 3, og at der i lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås at indsætte en ny § 21 a, stk. 3, i loven, der blandt andet vil videreføre den gældende § 17 a, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt henvisning til § 21 a, stk. 3, og vil ikke indebære en materiel ændring. Ændringen i henvisningen til § 19 indføres af lovtekniske årsager. Ændringen fra at henvise til § 19, stk. 1, til nu alene at henvise til § 19 har ikke materiel betydning, da der alene er et stykke i bestemmelsen.

Til nr. 19

§ 21 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder regler om oplysningsforpligtelser, herunder om klima-, energi- og forsyningsministerens adgang til at pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, støttemodtagere, virksomheder, institutioner eller organisationer at udarbejde og meddele oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, jf. lovens § 21, stk. 1. Af lovens § 21, stk. 2-4, fremgår bemyndigelser om fastsættelse af, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles, samt om fastsættelse af regler om digital kommunikation.

Det foreslås før § 21 at indsætte overskriften »Oplysningsforpligtelser m.v.«.

Den foreslåede overskrift skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor det foreslås at erstatte overskriften til kapitel 7 med en mere generisk overskrift, hvor »oplysningspligt« vil udgå.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 21 vedrører bestemmelser om oplysningsforpligtelser m.v.

Til nr. 20

Det følger af § 21, stk. 1, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, støttemodtagere omfattet af lovens kapitel 3, datacentre omfattet af lovens kapitel 4 a, virksomheder omfattet af lovens kapitel 5 og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er nævnt i lovens § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven. Af lovens § 21, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles.

Det foreslås i § 21, stk. 1, efter »datacentre« at indsætte »og aktører, der skal foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger, jf. § 14 b,«.

Tilføjelsen til § 21, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne pålægge aktører, som vil blive omfattet af regler om at foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger efter den foreslåede § 14 b, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af om et forhold er omfattet af loven.

Bestemmelsen vil muliggøre implementering af artikel 3, stk. 4, om overvågning af anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Bestemmelsen vil i overensstemmelse med direktivet kunne benyttes til at pålægge aktører at fremsende oplysninger om vurderingen i det omfang det findes nødvendigt.

Det bemærkes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i lovens § 21, stk. 3, kan fastsætte regler om, at kommunikation, som Energistyrelsen, Energiklagenævnet eller klima-, energi- og forsyningsministeren modtager efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt. Ministeren kan endvidere i medfør af lovens § 21, stk. 4, fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 4, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20 stk. 4, nr. 2.

Meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelse af at afgive oplysninger som omhandlet af lovens § 21 vil kunne straffe med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovens § 22, stk. 1, nr. 1. Dette vil således også gælde for den foreslåede tilføjelse.

Til nr. 21

(Til § 21 a)

Det følger af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til forbrugsoplysninger, herunder regler til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.

Bemyndigelsen er udmøntet i energioplysningsbekendtgørelsen, hvor der bl.a. er fastsat regler om, at Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne.

Det følger af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i medfør af lovens § 14 a, stk. 1, om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne. Ministeren kan endvidere bemyndige en institution under ministeriet til at føre tilsyn med de regler, der er udstedt i medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Af lovens § 14 a, stk. 3, fremgår yderligere, at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler fastsat i medfør af lovens § 14, stk. 1.

Bemyndigelserne i lovens § 14 a er udmøntet i bekendtgørelse nr. 926 af 9. juli 2024 om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne (datacenterbekendtgørelsen).

Det følger af lovens § 17 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, om energiledelsessystemer og energisyn, og § 16, stk. 1, om klimasyn. Af lovens § 17 a, stk. 2, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Endvidere fremgår af lovens § 17 a, stk. 3, at ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. § 17 a, stk. 1, og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.

Bemyndigelserne i lovens §§ 15-17 a er udmøntet i bekendtgørelse nr. 761 af 11. juni 2024 om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder (EEK-bekendtgørelsen).

Der er i gældende ret ingen regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om tilsyn og påbud med hensyn til regler fastsat efter lovens § 13, stk. 2-4, og § 14, stk. 2 og 3.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 7 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion med overskriften »Tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v.«.

Den foreslåede overskrift til kapitel 7 a skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, hvor overskriften til kapitel 7 nyaffattes til »Administrative bestemmelser m.v.«.

Den foreslåede kapiteloverskrift vil overordnet afspejle indholdet i kapitlet og medføre en tydeliggørelse af lovens struktur, hvor bestemmelser om tekniske specifikationer, klager og oplysningsforpligtelser m.v. vil indgå i kapitel 7, medens bestemmelser vedrørende tilsyn, påbud, gebyr og straf samles i kapitel 7a.

Det foreslås at indsætte følgende overskrift før den foreslåede § 21 a »Tilsyn og påbud«.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at der i den foreslåede § 21 a samles bemyndigelser på en række af lovens områder, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a, stk. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelser om fastsættelse af regler om tilsyn på en række områder i loven samles i én fælles bestemmelse, hvortil der også tilføjes nye bemyndigelser om tilsyn.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det første medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelsen af de regler om øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, der foreslås tilføjet i § 6, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Samtidig sikrer forslaget, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilsyn med de regler, der i øvrigt udstedes i medfør af den gældende § 6, stk. 3, bliver tydelig og placeret sammen med lovens øvrige bemyndigelser til at fastsætte regler om tilsyn.

Det forventes, at der til regler, udmøntet efter § 6, stk. 3, vil blive fastsat regler om tilsyn. Der forventes ikke indholdsmæssige ændringer i det tilsyn, som Energistyrelsen fører, jf. energioplysningsbekendtgørelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat nye regler om tilsyn med, om slutbrugerne får de øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det andet medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede § 12 om energieffektivitetskrav m.v. til offentlige udbud. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud.

Det forventes, at der til regler udmøntet efter den foreslåede § 12 vil blive fastsat regler om tilsyn. Det forventes, at tilsynsopgaven vil kunne varetages ud fra en tilgang, hvor der tages hensyn til det, der vurderes nødvendigt for at gennemføre en omkostnings- og måleffektiv kontrol. Endvidere forventes, at tilsynsmyndigheden i vidt omfang vil kunne føre tilsyn med overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud med udgangspunkt i offentliggjort information i udbudsdatabasen TED. Den foreslåede bemyndigelse vil dog også kunne benyttes til at fastsætte regler om anmodning om oplysninger fra ordregivende myndigheder og ordregivende enheder.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det tredje medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fastsættes for de i lovens § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. i medfør af de gældende bemyndigelser i lovens § 13 stk. 2 og 3, og § 14 stk. 2 og 3. Det vil også omfatte regler, der vil kunne fastsattes i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, om energibesparelsesaktiviteter, hensyntagen til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter, høring over planer, der indeholder energieffektivitetsforanstaltninger, afbødning af negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i lovens § 14 c nævnte grupper samt om indberetning af oplysninger om energi- og vandforbrug.

Det forventes, at der til regler udmøntet efter den foreslåede § 13, stk. 2-4, vil blive fastsat regler om tilsyn. Det forventes, at der blandt andet ud fra de foreslåede bemyndigelser i lovens § 13, stk. 4, vil kunne stilles krav til kommuner og regioner om at gennemføre høring over planer samt om offentlige organers indberetning af energi- og vandforbrugsoplysninger, såfremt disse oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige datakilder. Det forventes, at der vil blive ført tilsyn, hvis Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver opmærksom på manglende overholdelse af regler, hvilket eventuelt kan blive suppleret med stikprøvekontrol. Det nærmere indhold af tilsynet vil blive fastlagt, når kravene for offentlige organer fastlægges.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det fjerde medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fastsættes for datacentre i medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 2, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 1.

Der føres tilsyn med datacentrene, herunder hvis Energistyrelsen bliver opmærksom på, at operatøren af et datacenter, som umiddelbart er omfattet af reglerne, ikke har indberettet oplysninger, eller de indberettede oplysninger er mangelfulde eller misvisende. Tilsynet vil også kunne omfatte, at det efterses, om oplysninger, som er markeret som fortrolige af virksomheden i forbindelse med indberetningen, også af Energistyrelsen vurderes som omfattet af regler om fortrolighed. Det vil også kunne vise sig relevant at foretage stikprøvekontrol for at verificere oplysninger og korrekt brug af de tekniske specifikationer, der påkræves som led i indberetningen. Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der føres tilsyn med, om de omfattede ejere og operatører af datacentre indberetter oplysninger, om de korrekte oplysninger indberettes, om de indberettede oplysninger er mangelfulde eller misvisende, og om tidsfrister for indberetning overholdes.

Bemyndigelsen om tilsyn i lovens § 14 a, stk. 2, er udmøntet i datacenterbekendtgørelsen. Af de udmøntende regler følger, at de omfattede datacentre skal indsende de påkrævede oplysninger til en fælles europæisk database over datacentre. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har adgang til databasen, og disse oplysninger forventes dermed at kunne danne grundlag for tilsyn med, om de påkrævede oplysninger er indberettet. Oplysninger fra databasen vil kunne blive gjort tilgængelige for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet efter første indberetning af oplysninger 15. september 2024, men inden anden indberetning 15. maj 2025.

Regler som fremgår af datacenterbekendtgørelsen, om at Energistyrelsen kan føre tilsyn med omfattet datacentre, forventes videreført.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det femte medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af de regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 14 b om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Det nærmere indhold af tilsynet vil blive fastlagt, når forpligtelserne for aktørerne er fastlagt.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det sjette medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fastsættes vedrørende energiledelsessystemer samt energisyn og klimasyn i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet § 17 a, stk. 1, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 1.

Der føres tilsyn med energiledelsessystemer samt energisyn og klimasyn, herunder hvis Energistyrelsen bliver opmærksom på, at virksomheder, som umiddelbart er omfattet af reglerne, ikke har efterlevet forpligtelserne. Tilsynet vil også kunne omfatte verificering af oplysninger og korrekt brug af de tekniske specifikationer, der påkræves som led i indberetningerne. Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der føres tilsyn med, om de omfattede virksomheder indberetter oplysninger, om de korrekte oplysninger indberettes, om de indberettede oplysninger er mangelfulde eller misvisende, og om tidsfrister for indberetning overholdes.

Bemyndigelsen om tilsyn i lovens § 17 a, stk. 1 og 3, er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen. Der bliver i medfør af EEK-bekendtgørelsen ført tilsyn med de omfattede virksomheder. De omfattede virksomheder vil skulle indføre energiledelsessystemer eller gennemføre energisyn og afhængigt af deres energiforbrug gennemføre klimasyn samt indberette disse til Energistyrelsen.

Regler, som fremgår af EEK-bekendtgørelsen om, at Energistyrelsen kan føre tilsyn med omfattede virksomheder, forventes videreført.

De foreslåede bemyndigelser i § 21 a, stk. 1, til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelser til at fastsætte regler om påbud på en række områder samles i én bestemmelse, hvortil der også tilføjes nye bemyndigelser om påbud.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det første medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud ved overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af § 6, stk. 3, om forbrugs- og faktureringsoplysninger, som med forslaget til § 1, nr. 3, udvides til også at omfatte øvrige forbrugerrelaterede oplysninger.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, ikke overholdes. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om påbud.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det andet medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud ved overtrædelse af regler, der kan fastsættes over for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder i medfør af den foreslåede § 12 om energieffektivitetskrav m.v. til offentlige udbud. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige udbud.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af § 12 ikke overholdes. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om påbud.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det tredje medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud ved overtrædelse af de regler, der kan fastsættes for offentlige institutioner m.v. i henhold til lovens § 13, stk. 2-3. Det vil også omfatte regler, der vil kunne fastsattes i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, om energibesparelsesaktiviteter, hensyntagen til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter, høring over planer, der indeholder energieffektivitetsforanstaltninger, afbødning af negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i lovens § 14 c nævnte grupper samt om indberetning af oplysninger om energi- og vandforbrug.

Det vil eksempelvis kunne være regler om påbud om overholdelse af krav om regioner og kommuners gennemførelse af høring eller krav til offentlige organers indberetning af energi- og vandforbrug, som vil implementere forpligtelser i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det fjerde medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud om overholdelse af regler, der kan fastsættes for datacentre i medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 3, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 2.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af § 14 a, stk. 1, som med lovforslaget bliver § 14 a, ikke overholdes.

Regler som fremgår af datacenterbekendtgørelsen, om at Energistyrelsen kan udstede påbud om, at forpligtede aktører skal efterleve krav som fastsat i datacenterbekendtgørelsen, herunder indberette de relevante oplysninger inden for en af Energistyrelsen fastsat frist, forventes videreført. Påbud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis der ikke er indberettet oplysninger i medfør af reglerne, selvom Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at det pågældende datacenter er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil Energistyrelsen kontakte ejeren og operatøren af et potentielt forpligtet datacenter med henblik på at afklare, om datacentret er omfattet af forpligtelsen.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det femte medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud om overholdelse af de regler, der kan fastsættes om princippet om energieffektivitet først i medfør af den foreslåede § 14 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

For det sjette vil den foreslåede bemyndigelse medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud om overholdelse af de regler, der kan fastsættes vedrørende energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet § 17 a, stk. 2, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 2.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, ikke overholdes.

Lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, samt § 17 a, stk. 2, vedrørende påbud er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen og forventes videreført. Endvidere forventes regler, som fremgår af EEK-bekendtgørelsen om, at virksomheder er forpligtet til at efterleve forpligtelserne i EEK-bekendtgørelsen inden for en af Energistyrelsen fastsat frist, videreført. Påbud kan eksempelvis anvendes, hvis der ikke er indberettet oplysninger i medfør af reglerne, selvom Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at den pågældende virksomhed er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil Energistyrelsen kontakte virksomheden med henblik på at afklare omfanget af deres forpligtelser i medfør af EEK-bekendtgørelsen.

Den foreslåede bemyndigelse i § 21 a, stk. 2, hvorefter der vil kunne fastsættes regler om påbud, skal ses i lyset af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 32, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktivet.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Påbud vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 4, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20 stk. 4, nr. 2.

Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsynsmyndighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Af lovens § 22, stk. 2, fremgår, at der i regler, der udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for den foreslåede bemyndigelse. Det vil endvidere svare til den tilgang, der fremgår af datacenterbekendtgørelsen og EEK-bekendtgørelsen, hvorefter undladelse af at efterkomme et påbud kan straffes med bøde. De gældende regler om straf i disse bekendtgørelser forventes videreført.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a, stk. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele eller dele af den forventede tilsyn til en anden offentlig myndighed og tydeliggøre muligheden for delegation til en institution under ministeriet.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser til at bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og til at meddele påbud på en række områder, samles i én bestemmelse, hvortil der også tilføjes nye beføjelser.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn med og til at meddele påbud om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 2, 2. pkt., og lovforslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet § 17 a, stk. 3, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 3. Den foreslåede bemyndigelse skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 3, 5, 9 og 13. Yderligere vil den skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6-8, hvor § 13 foreslås ændret.

Det er forventningen, at Energistyrelsen fortsat vil skulle varetage tilsynsopgaven med forbrugs- og faktureringsoplysninger, jf. § 6, stk. 3, og energioplysningsbekendtgørelsen. Det er også forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrelsen skal varetage tilsynet med de regler, der forventes udstedt om øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Med hensyn til regler, der vil kunne fastsættes i medfør af § 12 og § 13, stk. 2-4, jf. § 14, stk. 2 og 3, forventes tilsynsopgaven ligeledes at skulle varetages af Energistyrelsen.

Tilsynsopgaven forventes fortsat at skulle varetages af Energistyrelsen med hensyn til regler om datacentre og påbud herom, jf. lovens § 14 a, stk. 2, 2. pkt., og energiledelsessystemer og energisyn, jf. lovens § 15, stk. 1, og klimasyn, jf. § 16, stk. 1.

Med hensyn til regler, der vil kunne fastsættes i medfør af § 14 b, vil varetagelsen af tilsynsopgaven blive fastlagt i forbindelse med bemyndigelsernes udmøntning.

(Til § 21 b)

Det følger af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 17 b, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 17 a.

Af lovens § 17 a, stk. 1, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Af lovens § 17 a, stk. 2, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Endelig fremgår af lovens § 17 a, stk. 3, at ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. § 17 a, stk. 1, og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.

Af lovens § 17 b, stk. 2, følger, at ministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 17 om godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn.

Af lovens § 17, stk. 1, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for godkendelse og om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen. Af lovens § 17, stk. 2, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2. Endelig fremgår af lovens § 17, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.

Bemyndigelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen.

Det foreslås før § 21 b at indsætte overskriften »Gebyrer«.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at der i den foreslåede § 21 b samles bemyndigelser på en række af lovens område, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer.

Det foreslås at indsætte en ny § 21 b, stk. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 21 a, stk. 1-3, om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gældende bestemmelser i § 17 b, stk. 1, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, uden indholdsmæssige ændringer vil blive videreført. Bestemmelsen foreslås ophævet og videreført i den foreslåede § 21 b, stk. 1, med henblik på at tydeliggøre lovens struktur.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 21 a om tilsyn, påbud og delegation, som viderefører § 17 a, som foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 15.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de virksomheder, der i medfør af regler udstedt med hjemmel i lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, forpligtes til at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn eller klimasyn, vil skulle betale for myndighedsbehandlingen ved tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 21 a, i forbindelse med rapportering af gennemført energisyn eller klimasyn og indført energiledelsessystem, herunder fysiske tilsyn.

De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil være opgaver, som Energistyrelsen vil have i forbindelse med tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af § 21 a, jf. § 15, stk. 1, og § 16, stk.

1. Det er blandt andet tilsyn med, om de forpligtede virksomheder overholder de ved bekendtgørelse fastsatte regler om energisyn, klimasyn og energiledelsessystemer, herunder om rapporteringen er fyldestgørende og om oplysningerne indberettes korrekt.

Formålet med hjemlen er at give mulighed for, at dette tilsyn kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de virksomheder, der forpligtes til at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energisyn eller klimasyn, som vil skulle betale omkostningerne efter en timesats, som ikke overstiger omkostningerne ved administrationen og tilsynet. Gebyret vil blive efterreguleret efter regnskabsårets afslutning for at sikre balance mellem gebyrindtægterne og de faktiske omkostninger til myndighedsbehandlingen. Dermed sikres det, at hver virksomhed betaler de omkostninger, som er forbundet med behandling af den enkelte aktørs sag, og der er således ikke tale om et fiskalt gebyr. Der tilstræbes fuld dækning af omkostningerne forbundet med det gebyrbelagte tilsyn i overensstemmelse med budgetvejledningen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bankoverførsel.

Bestemmelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen. Regler, som fremgår af bekendtgørelsen om, at Energistyrelsen fører tilsyn med virksomheder underlagt forpligtelser om at indføre et energiledelsessystem, gennemføre energisyn og gennemføre klimasyn, jf. § 18, stk. 3, samt at Energistyrelsen kan opkræve gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med tilsynet, jf. § 18, stk. 4, og § 22, forventes videreført.

Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer, forventes ikke at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven kan påklages til Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 4, nr. 1.

Det foreslås at indsætte en ny § 21 b, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gældende bestemmelser i § 17 b, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, uden indholdsmæssige ændringer vil blive videreført. Bestemmelsen foreslås ophævet og videreført i den foreslåede § 21 b, stk. 2, med henblik på at tydeliggøre lovens struktur.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvor der i en ny § 21 a foreslås at fastsætte regler om tilsyn, påbud og delegation.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 1-3, herunder om bemyndigelse af en anden myndighed eller privat part, og at denne kan opkræve gebyr. Energistyrelsen har for indeværende ordning delegeret godkendelsesopgaven til Teknologisk Institut.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at der vil kunne fastsættes regler om, at de enheder, der ansøger om godkendelse som energi- og klimasynsudførende enheder, vil skulle betale et gebyr for de omkostninger, som er forbundet med Energistyrelsens, eller den der bemyndiges hertil, jf. § 17, stk. 2, opgaver i relation til eksperternes godkendelse, herunder fornyet godkendelse, tilsyn, inddragelse af godkendelse, registrering og kontrol med de energi- og klimasynsudførende enheder, kvalitetssikring, drift af eventuelle registre og andre IT-systemer samt anden administration vedrørende godkendelsesordningen.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om, at enheder, der ønsker at blive godkendt som energi- og klimasynsudførende enheder, vil skulle betale et myndighedsgebyr for behandlingen af ansøgningen. Gebyret vil kunne blive fastsat på en måde, så det helt eller delvist dækker omkostninger forbundet med administration af ordningen, samt sikrer at den fornødne mængde aktører på markedet for eksperter, der udfører energisyn og klimasyn, ikke begrænses grundet høje økonomiske markedsbarrierer.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at gebyret vil skulle betales over fire år, hvoraf det største gebyr vil blive opkrævet ved godkendelsen, og et mindre beløb vil blive opkrævet som årligt gebyr. Det forventes, at energi- og klimasynsudførende enheder vil skulle have fornyet deres godkendelse hvert fjerde år, og at virksomheder også vil skulle betale et gebyr for denne godkendelse.

Regnskabsperioden forventes at løbe fra 1. januar til 31. december, hvor gebyrernes størrelse ved afslutningen af hver regnskabsperiode vil kunne reguleres. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område vil skulle tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bankoverførsel.

Bestemmelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen. Regler, som fremgår af EEK-bekendtgørelsen om, at Energistyrelsen fører tilsyn med virksomheder godkendt som energi- og klimasynsudførende enheder, jf. § 18, stk. 1 og 2, og at Energistyrelsen kan opkræve gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med tilsynet, jf. § 18, stk. 4, sammenholdt med § 22, samt Teknologisk Institut for opgaver, de har fået delegeret til administration af godkendelsesordningen, jf. § 19, stk. 2, sammenholdt med § 22, forventes videreført.

Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer, forventes ikke at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven kan påklages til Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 4, nr. 1.

Til nr. 22

§ 22 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder regler om straf.

Det foreslås før § 22 at indsætte overskriften »Straf«.

Den foreslåede indsættelse vil tydeliggøre, hvor i loven reglerne vedrørende straf fremgår.