Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 2071 af 21/12/2020

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning) § 4

I lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 26. august 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, indsættes efter »Tobaksvarer«: », tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »eller tygges« til: », tygges eller på anden måde indtages«.

3. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) Varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer omfattet af nr. 1.«

4. I § 1 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Ved tobakssurrogat forstås i denne lov et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, og udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produktet.

Stk. 4. Ved urtebaseret rygeprodukt forstås i denne lov et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.«

5. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«.

6. Tre steder i § 2 a, stk. 4, udgår »tobaksvarer og«, og »stk. 1-3« ændres til: »stk. 2 og 3«.

7. I § 2 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Skilte med information om, at salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter kun kan finde sted ved kundens forevisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden opfylder aldersgrænserne for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, jf. stk. 1, udarbejdes af Sundhedsstyrelsen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

8. I § 2 b, stk. 1 og 2, ændres »§ 2 a, stk. 5« til: »§ 2 a, stk. 6«.

9. I § 2 b, stk. 3, indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater«.

10. To steder i § 5, stk. 1, ændres »§§ 1-2 a« til: »§ 1, § 2 eller § 2 a«, og to steder ændres »§ 2 a, stk. 5« til: »§ 2 a, stk. 6«.

11. I § 5, stk. 2, ændres »kan der ske fratagelse af« til: »fratages«.