Kilde

Til nr. 1

I § 1, § 2, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, § 3, stk. 1 og § 3, stk. 2, nr. 6, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., er der henvist til, at bestemmelserne gælder for tobaksvarer.

Det foreslås, at der i § 1, § 2, nr. 1-4, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 4 efter »tobaksvarer« indsættes »tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«.

Det betyder, at lovens anvendelsesområde udvides til også at gælde for tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Hvad der nærmere forstås ved tobakssurrogat og urtebaseredet rygeprodukt fastsættes i § 1, nr. 3 og 4, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Ved tobakssurrogater forstås således produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås således rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvori det foreslås, at anvendelsesområdet for lov om tobaksvarer m.v. udvides til også at omfatte tobakssurrogater. Det bemærkes i den forbindelse, at lov om tobaksvarer m.v. allerede indeholder regler om urtebaserede rygeprodukter. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 1, hvori det foreslås, at anvendelsesområdet for lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år også skal omfatte tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Dermed er anvendelsesområdet for de tre love sammenfaldende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 1 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at loven finder anvendelse på tobaksvarer, hvorved forstås 1) varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt eller delvist er fremstillet af tobak og 2) varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.

Det foreslås, at »eller tygges« ændres til: », tygges eller på anden måde indtages«.

Det betyder, at der ved tobaksvarer efter § 1, nr. 1, forstås varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, hvis de helt eller delvist er fremstillet af tobak.

Dermed præciseres det, at alle former for tobaksvarer er omfattet af loven, uanset på hvilken måde de indtages. Dette fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3027, men bliver nu fastsat i selve bestemmelsen. Således sikres klarhed over, at også nye produkter, der kommer på markedet, er omfattet af bestemmelsen, uanset om de indtages på andre og nye måder, f. eks. ved indånding af dampe fra opvarmet tobak.

Til nr. 3

Det følger af § 1 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at loven finder anvendelse på tobaksvarer, hvorved forstås 1) varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt eller delvist er fremstillet af tobak og 2) varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.

Det foreslås, at § 1, nr. 3 , nyaffattes, hvorefter bestemmelsen omfatter varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer omfattet af nr. 1.

Det betyder, at lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, der helt eller delvist er fremstillet af tobak.

Der skal være tale om varer, der er beregnet til at blive benyttet specifikt i forbindelse med tobaksvarer. Det afgørende hensyn er, at det ikke må medvirke til at have en reklameeffekt for selve tobaksproduktet. Det bemærkes, at disse produkter som følge af § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om forbud om tobaksreklame m.v. ikke må påføres varemærker og lignende, som kan give dem reklameeffekt i forhold til selve tobaksproduktet. F.eks. vil systemer, der anvendes til opvarmede tobaksprodukter, være omfattede. Produkter, der har et mere generelt anvendelsesformål, som f.eks. lightere, tændstikker, piberensere eller askebægere, vil ikke være omfattet af bestemmelsen, med mindre de specifikt er designet eller markedsført med reference til tobaksvarer.

Til nr. 4

Efter § 1 i lov om forbud mod tobaksreklame finder loven anvendelse på tobaksvarer, hvorved forstås 1) varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de, helt eller delvis, er fremstillet af tobak og 2) varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.

Det foreslås, at der i lovens § 1 som nr. 3 og 4 indsættes en definition på henholdsvis tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Det betyder, at loven finder anvendelse på tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, hvorved forstås:

1. varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, hvis de helt eller delvist er fremstillet af tobak,

2. varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer omfattet af nr. 1,

3. produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, og

4. rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 1, hvortil der henvises, foreslås, at loven fremadrettet også skal finde anvendelse på såkaldte tobakssurrogater og på urtebaserede rygeprodukter.

Den foreslåede bestemmelse skal derudover ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvori der foreslås indsat en tilsvarende definition af tobakssurrogater i lov om tobaksvarer m.v. Det bemærkes, at der i lov om tobaksvarer allerede er en tilsvarende definition på urtebaserede rygeprodukter. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 4, hvori der foreslås en tilsvarende definition på tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at der ved reklame i denne lov forstås enhver handling i erhvervsøjemed, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, nyaffattes, hvorefter der ved reklame forstås enhver handling i erhvervsøjemed, som har til formål at fremme salget af en tobaksvare, tobakssurrogat eller urtebaseret rygeprodukt, eller med dette som en direkte eller indirekte virkning.

Ved tobaksvarer forstås varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, hvis de helt eller delvist er fremstillet af tobak, samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer omfattet af nr. 1.

Ved tobakssurrogater forstås således produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås således rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Forslaget indebærer, at forbuddet også vil komme til at omfatte de situationer, hvor enhver handling i erhvervsøjemed har den direkte eller indirekte virkning at fremme salget. Dermed tydeliggøres det også, at eksempel uddeling af tobakskuponer ikke er tilladt.

Ved indirekte virkning forstås bl.a. tilfælde, hvor en tobaksvarer f.eks. benyttes i reklame for andre varer og tjenesteydelser.

Forslaget indebærer endvidere, at forbuddet mod reklame både vil gælde for tobaksvarer såvel som for tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Det er uden betydning, om handlingen i erhvervsøjemed er mundtlig, skriftlig, formidlet via presse, film (herunder product placement), internet m.v. Opremsningen er ikke udtømmende. Også andre og fremtidige former for massekommunikation med markedet vil være omfattet af bestemmelsen. Det afgørende vil være, om handlingen fremmer afsætningen af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter, uanset om dette kan siges at være formålet hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 2, stk. 3, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at der ved sponsorering i denne lov forstås ethvert økonomisk bidrag til en aktivitet, et arrangement m.v. med sigte på at fremme afsætningen af en tobaksvare. Efter § 4 er sponsorering til fordel for tobaksvarer forbudt.

Det foreslås, at § 2, stk. 3 , nyaffattes, hvorefter der ved sponsorering i denne lov forstås enhver form for offentligt eller privat bidrag til et arrangement, en aktivitet eller en enkeltperson med det formål at fremme salget af tobaksvarer, tobakssurogater eller urtebaserede rygeprodukter eller med dette som en direkte eller indirekte virkning.

Med den foreslåede bestemmelse skærpes forbuddet i forhold til gældende ret, således at forbuddet også omfatter de situationer, hvor et offentligt eller privat bidrag til et arrangement, en aktivitet eller en enkeltperson blot har den indirekte virkning at fremme salget af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter.

Ved ”offentligt eller privat bidrag” forstås ikke kun penge, men ethvert direkte som indirekte bidrag, som f.eks. sponsorering, gaver, prisfordele, støtte, udlevering af prøver, gratis butiksindretningsinventar, lån af lokaler, oplæring, kurser eller lignende.

Som eksempel vil det med den foreslåede bestemmelse ikke være tilladt, hvis en tobaksvirksomhed yder et årligt økonomisk bidrag til eksempelvis en festival, selvom tobaksproducentens navn, logo, andre kendetegn m.v. ikke nævnes eller vises, såfremt det har den indirekte virkning, at salget af tobaksvarer fremmes.

Ved ”et arrangement, en aktivitet eller en enkeltperson” forstås enhver form for, arrangementer, enkeltpersoner, aktiviteter, eller lignende, herunder fx medieproduktioner.

Forslaget betyder også, at reglerne om sponsorering til fordel for tobaksprodukter, som fremgår af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., vil flugte med reglerne om sponsorering til fordel for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, som fremgår af lov om elektroniske cigaretter m.v., hvorefter også støtte med det formål eller direkte eller indirekte virkning at fremme salget af disse produkter er forbudt.

EU-Kommissionen har i forbindelse med notifikationen af nærværende lovforslag bemærket, at definitionen på sponsorering i lov om forbud mod tobaksreklame m.v. bør være i overensstemmelse med definitionen i tobaksreklamedirektivets artikel 2, litra c. Dette sikres med ovennævnte forslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 2, stk. 4, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at der ved tobaksudsalgssted forstås ethvert sted, hvor tobaksvarer udbydes til salg.

Det foreslås, at »tobaksudsalgssted« i § 2, stk. 4 , ændres til »salgssted« og efter »tobaksvarer« indsættes: », tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvortil der henvises, og hvori det foreslås at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Som konsekvens heraf er det nødvendigt at ændre lovens § 2, stk. 4, så definitionen ikke er afgrænset til et tobaksudsalgssted, men et salgssted, hvorved fortsat forstås ethvert sted, hvor tobaksvarer – og med lovforslaget nu også tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter – udbydes til salg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at alle former for reklame for tobaksvarer er forbudt.

Det fremgår imidlertid af lovens § 3, stk. 2, nr. 1, at forbuddet ikke gælder meddelelser, der udelukkende henvender sig til fagfolk inden for branchen.

Det følger af artkel 3 i tobaksreklamedirektivet, at reklame i pressen og andre trykte publikationer begrænses til publikationer, der udelukkende henvender sig til fagfolk i tobaksbranchen, og publikationer, der trykkes og udgives i tredjelande, såfremt de ikke hovedsagelig er bestemt for Fællesskabets marked.

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes, hvorefter forbuddet ikke gælder reklame i pressen og andre trykte publikationer, der udelukkende henvender sig til fagfolk i branchen for tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, og publikationer, der trykkes og udgives i tredjelande, såfremt de ikke hovedsagelig er bestemt for EU´s marked.

Der er tale om en teknisk ændring som følge af, at EU-Kommissionen i forbindelse med notifikationen af nærværende lovforslag har bemærket, at bestemmelsen bør overholde artikel 3 i tobakreklamedirektivet. Sundheds- og Ældreministeriet anser ikke retstilstanden ændret som følge heraf.

Til nr. 9

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at alle former for reklame for tobaksvarer er forbudt.

Det fremgår imidlertid af lovens § 3, stk. 2, at forbuddet ikke gælder:

1. meddelelser, der udelukkende henvender sig til fagfolk inden for branchen,

2. prisskilte for tobaksvarer på tobaksudsalgssteder,

3. skilte i tilknytning til tobaksudsalgssteder med teksten »Tobak«,

4. reklame rettet mod køberen på salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer, med undtagelse af salg på internettet,

5. brug af et navn, der før den 13. december 2000 har været anvendt både for tobaksvarer og andre varer eller tjenesteydelser, til reklame for disse andre produkter, såfremt navnet fremtræder i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra navnets udseende på tobaksvaren og

6. brug af et navn, der er kendt fra tobaksvarer, i reklame for andre varer og tjenesteydelser, hvis den anden vare eller tjenesteydelse kun markedsføres i et begrænset geografisk område.

Det foreslås, at § 3, stk. 2, nr. 2-4 , ophæves.

Den foreslåede ophævelse af lovens § 3, stk. 2, nr. 2-4, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvortil der henvises, og hvori det forslås, at al synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt. Dette betyder, at det heller ikke længere skal være muligt at have prisskilte for tobaksvarer på tobaksudsalgssteder eller skilte i tilknytning til tobaksudsalgssteder med teksten »Tobak«, hvorfor lovens § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, foreslås ophævet. Desuden vil butikker, hvor man er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer blive omfattet af den foreslåede § 5 a, stk. 2 og 4, hvorefter disse undtages fra det generelle forbud mod anbringelse af fremvisning af tobaksvarer, og der kan fastsættes regler om reklame hos disse steder.

Der henvises til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til de specielle bemærkninger i lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 10

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at alle former for reklame for tobaksvarer er forbudt.

Det følger imidlertid af lovens § 3, stk. 2, at forbuddet ikke gælder:

1. meddelelser, der udelukkende henvender sig til fagfolk inden for branchen,

2. prisskilte for tobaksvarer på tobaksudsalgssteder,

3. skilte i tilknytning til tobaksudsalgssteder med teksten »Tobak«,

4. reklame rettet mod køberen på salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer, med undtagelse af salg på internettet,

5. brug af et navn, der før den 13. december 2000 har været anvendt både for tobaksvarer og andre varer eller tjenesteydelser, til reklame for disse andre produkter, såfremt navnet fremtræder i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra navnets udseende på tobaksvaren og

6. brug af et navn, der er kendt fra tobaksvarer, i reklame for andre varer og tjenesteydelser, hvis den anden vare eller tjenesteydelse kun markedsføres i et begrænset geografisk område.

Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., gælder forbuddet desuden ikke en neutral anbringelse af tobaksvarer i forbindelse med betalingskasser, barer og lignende. Efter § 3, stk. 3, 2. pkt., må tobaksvarer kun placeres:

1. på hylder og i skabe bag ved eller under kassen, disken, baren eller lignende steder,

2. i bokse, der hænger over kassen, over baren eller lignende steder eller

3. i specielle automater, hvortil benyttes kort, der kun forefindes og betales ved kasserne.

Det fremgår endvidere af § 3, stk. 4, at hylderne, skabene og boksene ikke må få en størrelse eller udformning, som giver en reklameeffekt.

Det foreslås, at § 3, stk. 3 og 4, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af lovens § 3, stk. 3 og 4, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvortil der henvises, og hvori det foreslås, at al synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på udsalgssteder, herunder på internettet, er forbudt. Dette betyder, at det heller ikke længere skal være muligt neutral at anbringe tobaksvarer i forbindelse med betalingskasser, barer og lignende eller regulere størrelse eller udformning af hylder, skabe og bokse, hvorfor lovens § 3, stk. 3 og 4, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af § 5 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at enhver form for uddeling, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer, er forbudt.

Det foreslås, at der i lovens § 5 efter »tobaksvarer,« indsættes »tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, eller som har dette som direkte eller indirekte virkning,«.

Dette bertyder, at enhver form for uddeling, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, eller som har dette som direkte eller indirekte virkning, er forbudt.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Forslaget indebærer, at forbuddet mod uddeling udvides til også at gælde forbud mod uddeling, der har den indirekte virkning at fremme afsætningen af både tobaksprodukter såvel som tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Det afgørende vil være, om uddelingen fremmer afsætningen af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter, uanset om dette kan siges at være formålet hermed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvori det foreslås at udvide forbuddet mod reklame for tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter til også at omfatte forbud mod reklame, der har som den indirekte virkning at fremme salget.

Med den foreslåede bestemmelse vil det ikke længere være muligt for fagfolk i forbindelse med almindeligt salgsarbejde at udlevere vareprøver til salgssteder m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af § 2, stk. 1 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v. at der ved reklame forstås enhver handling i erhvervsøjemed, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at alle former for reklame er forbudt.

Imidlertid fremgår det af § 3, stk. 2, nr. 1-6, at forbuddet ikke gælder:

1. meddelelser, der udelukkende henvender sig til fagfolk inden for branchen,

2. prisskilte for tobaksvarer på tobaksudsalgssteder,

3. skilte i tilknytning til tobaksudsalgssteder med teksten »Tobak«,

4. reklame rettet mod køberen på salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer, med undtagelse af salg på internettet,

5. brug af et navn, der før den 13. december 2000 har været anvendt både for tobaksvarer og andre varer eller tjenesteydelser, til reklame for disse andre produkter, såfremt navnet fremtræder i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra navnets udseende på tobaksvaren og

6. brug af et navn, der er kendt fra tobaksvarer, i reklame for andre varer og tjenesteydelser, hvis den anden vare eller tjenesteydelse kun markedsføres i et begrænset geografisk område.

Forbuddet gælder ikke neutral anbringelse af tobaksvarer i forbindelse med betalingskasser, barer og lignende, jf. § 3, stk. 3. Tobaksvarer må således kun placeres:

1. på hylder og i skabe bag ved eller under kassen, disken, baren eller lignende steder,

2. i bokse, der hænger over kassen, over baren eller lignende steder eller

3. i specielle automater, hvortil benyttes kort, der kun forefindes og betales ved kasserne.

I forlængelse heraf fremgår det af § 3, stk. 4, at hylderne, skabene og boksene ikke må få en størrelse eller udformning, som giver en reklameeffekt.

Det foreslås, at der efter § 5 i kapitel 2 indsættes en § 5 a indeholdende stk. 1-4.

Efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, er synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på salgssteder, herunder på internettet, forbudt.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det herved forbudt for salgssteder at anbringe og fremvise tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i forbindelse med betalingskasser, barer, automater m.v. Forbuddet gælder for detailhandel og ikke i forbindelse med engroshandel.

Ved tobaksvarer forstås varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, hvis de helt eller delvist er fremstillet af tobak, samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer omfattet af nr. 1.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Det vil være op til den enkelte detailforhandler, om den pågældende vil skjule varerne i skabe, ved eller under betalingskasser, bag forhæng eller skydedøre, i særlige automater m.v. Ved salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i fysiske butikker gives der således den enkelte forhandler metodefrihed til at bestemme, hvordan varerne kan skjules.

Det afgørende vil være, at varerne reelt fremstår som skjulte på salgsstedet. I praksis betyder det eksempelvis, at hvis en forhandler skjuler tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter bag et forhæng, må forhænget kun trækkes fra i forbindelse med, at forhandleren rækker ud efter den vare, som skal sælges til køberne. I forbindelse med selve betalingen vil forhænget således skulle været trukket for, så varerne ikke fremstår som synlige.

Forhandlere, der vælger at bruge en automatisk skydedør til at skjule varerne, vil skulle sørge for at indrette døren sådan, at en eventuel synlighed i forbindelse med, at forhandleren rækker ud efter den pågældende vare, der skal sælges, er så kortvarig som mulig. I forlængelse heraf er det et krav, at skydedøren skjuler varerne i forbindelse med selve betalingen.

Fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter må dog gerne ske ved visning af sortimentet til en kunde på forudgående anmodning, ved genopfyldning af varer, ved vedligeholdelse og rengøring af opbevaringsenheden og i forbindelse med oplæring af personale, der skal sælge de pågældende produkter.

Forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på salgssteder vil også gælde i forbindelse med internethandel. Det gælder dog ikke for salg af piber, jf. den foreslåede § 5 a, stk. 2. Undtagelsen gælder alene traditionelle piber til brug med pibetobak. Salg på internettet vil i denne forbindelse også dække salg via app-funktioner.

Det betyder i praksis, at der ved internetsalg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ikke må vises billeder af varerne. Forbuddet mod visning af varerne på internettet er absolut og vil således gælde både i forbindelse med en mere generel fremvisning af udvalget af varerne på hjemmesiden, herunder på sociale medier, såvel som i forbindelse med en egentlig købe-funktion, hvor forbrugeren kan lægge den pågældende vare i en kurv og betale for varen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 2, at forbuddet ikke gælder for salg af piber på internettet og salg af piber, pibetobak og cigarer på fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af disse produkter.

Lovens forbud mod synlig anbringelse og fremvisning vil således ikke gælde salg af piber på internettet. Således vurderes det, at piber ikke er særligt appellerende til børn og unge, og at disse derfor kan undtages forbuddet. Herudover vil forslaget sikre, at der ikke utilsigtet sker forhindringer i det internationale salg af piber, som har karakter af kunsthåndværk.

Herudover vil lovens forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på salgssteder ikke finde anvendelse på salg af piber, pibetobak og cigarer på fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i disse varegrupper, der ikke specielt appellerer til unge mennesker.

Undtagelsen vil også gælde, hvis sådanne specialforretninger er placeret i stormagasiner, forretningscentre og lignende. Den vil derimod ikke gælde for specielle stande eller diske i dagligvarebutikker, supermarkeder og lignende.

Et salgssted anses for at være specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer, når stedet udelukkende eller hovedsageligt sælger piber, pibetobak eller cigarer. Udtrykket ”hovedsageligt” vil skulle fortolkes snævert og vil kun give mulighed for, at specialforretningen i meget begrænset omfang kan sælge andre varer. Sælger butikken andre tobaksvarer eller elektroniske cigaretter i meget begrænset omfang, er disse varer omfattet af forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning. En almindelig kiosk eller butik med bredere sortiment vil ikke være at betragte som en specialbutik.

Undtagelsesbestemmelsen vil ikke give forhandleren mulighed for synligt at anbringe og fremvise varerne andre steder end på salgsstedet, at reklamere for de pågældende varer, uddele annonceblade, at uddele gratis varer m.v.

Undtagelsesbestemmelsen for salgssteder, der er specialiseret i piber, pibetobak og cigarer, vil kun gælde i fysiske butikker. Det vil således ikke være muligt at fremvise billeder af pibetobak og cigarer i forbindelse med internethandel.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 3, at salgssteder, herunder på internettet, efter anmodning fra køberen kan give køberen en liste med neutrale oplysninger om, hvilke tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter der sælges på salgsstedet og varernes pris. På fysiske salgssteder kan listen med de neutrale oplysninger opsættes ved en ekspedientbetjent salgskasse.

Forhandleren skal give de neutrale oplysninger på købers anmodning og ikke af egen drift oplyse herom, dog således at listen med neutrale oplysninger på fysiske salgssteder kan opsættes ved en ekspedientbetjent salgskasse.

Der henvises til bemærkninger til § 5 a, stk. 4, for nærmere beskrivelse af, hvordan salgsstedet må fremvise neutrale oplysninger om, hvilke tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter der sælges på salgsstedet og til hvilke priser, varerne sælges.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 4 , at s undheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om forbuddet efter stk. 1, om hvilke produkter og salgssteder, der er omfattet af stk. 2, reklame hos disse salgssteder, samt regler om salgsstedets fremvisning af neutrale oplysninger efter stk. 3.

Salgssteder har metodefrihed i forhold til at efterleve forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning, hvorfor reglerne, som sundheds- og ældreministeren kan fastsætte efter § 5 a, stk. 4, alene vil kunne sætte rammerne for, hvordan forbuddet efter stk. 1 skal forstås. Det vil således være op til salgsstederne, hvordan de vil skjule produkterne – f.eks. under disken, i et baglokale, bag et forhæng eller låge m.v. – så længe løsningen effektivt sikrer, at produkterne er skjult mellem køb. Den valgte løsning må dog ikke bruges til direkte eller indirekte at reklamere for eller oplyse om, at der sælges tobak, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på salgsstedet.

Herudover kan sundheds- og ældreministeren efter den foreslåede § 5 a, stk. 4, fastsætte regler om, hvilke produkter og salgssteder, der er omfattet af stk. 2, samt reklame hos disse salgssteder.

Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at der med de foreslåede forskelle mellem specialforretninger og øvrige salgssteder kan blive behov for at præcisere afgrænsningen heraf inden for det bærende hensyn til at sikre, at børn og unge ikke konfronteres med varerne. Derfor foreslås det, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om denne afgrænsning.

Desuden bemyndiges ministeren til at kunne fastsætte regler om, hvilke produkter, der falder ind under betegnelsen piber, pibetobak og cigarer. Bemyndigelsen vil kunne anvendes, såfremt udviklingen i markedet tyder på, at visse af produkttyper begynder at appellere til børn og unge.

Sundheds- og ældreministeren vil herudover kunne fastsætte regler om, hvordan fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer, må reklamere i butikken og på facaden.

Endelig kan sundheds- og ældreministeren efter den foreslåede § 5 a, stk. 4, fastsætte regler om de neutrale oplysninger, som salgsstedet må fremvise. Det kan eksempelvis være regler om oplysningernes skrifttype, skriftstørrelse, farve, brug af numeriske værdier, andre kendetegn m.v. Oplysningerne kan også angå den måde, hvorpå oplysningerne præsenteres. Eksempelvis, at oplysningerne kun må fremgå af papir i en bestemt størrelse m.v.

Oplysningerne kan tillige angå den rækkefølge, som udvalget af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, der sælges på udsalgsstedet, oplistes på. Eksempelvis, at rækkefølgen af det oplistede udvalg skal fremgå alfabetisk eller på en lignende objektiv måde, således alle forhandlere, der markedsfører tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i Danmark, har oplistet oplysningerne på samme måde.

Sundheds- og ældreministeren vil desuden fastsætte regler om, at aldersgrænsen for salg af produkterne skal fremgå af den neutrale liste, og at skiltning udarbejdet af Sundhedsstyrelsen skal benyttes.

Sundheds- og ældreministeren vil herudover kunne fastsætte regler om, at der skal stilles særlige krav til de neutrale oplysninger – ud over de allerede nævnte eksempler – når oplysningerne fremgår på internettet, herunder via en app-funktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at overtrædelse af lovens §§ 3, 4 og 5 straffes med bøde.

Forarbejderne til lov om forbud mod tobaksreklame mv. tager ikke stilling til bødeniveauet for overtrædelse af lovens §§ 3, 4 og 5. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3030. Efter lovens § 6, 2. pkt., føres tilsynet med loven efter markedsføringslovens regler, hvorfor der ved overtrædelse af lov om forbud mod tobaksreklame m.v. skal tages udgangspunkt i principperne efter markedsføringsloven og praksis i lignende sager. Bøder for overtrædelse af markedsføringsloven fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør desuden straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til strafbestemmelsen i markedsføringslovens § 37 (Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 40 som fremsat). Bødeniveauet for overtrædelse af lov om forbud mod tobaksreklame m.v. spænder vidt i praksis.

Det foreslås, at »og 5« i § 7, stk. 1, ændres til », 5 og 5 a, stk. 1,«.

Det betyder, at overtrædelse af §§ 3, 4, 5 og 5 a, stk. 1, straffes med bøde.

Således forslås det, at overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 1, om forbud mod synlig fremvisning og anbringelse af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på salgssteder, herunder på internettet, vil kunne straffes med bøde.

Med tilføjelse af den foreslåede § 5 a, stk. 1, til den gældende straffebestemmelse i lovens § 7, stk. 1, tilføjes den foreslåede § 5 a, stk. 1, i rækken af bestemmelser, der er strafpålagt. Bødeniveauet for overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 1, forudsættes at ville blive vurderet efter den nuværende praksis for overtrædelse af lov om forbud mod tobaksreklame m.v.

Generelt bør det i forbindelse med udmålingen af bødestraf tilsigtes, at bøden, af hensyn til de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser anvendelse af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter kan medføre, får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et kraftigt signal om, at forbuddet mod synlig fremvisning skal iagttages. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestrafskal stå i et passende forhold til den situation, som overtrædelsen har medført eller potentielt kunne have medført.

Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at overtrædelse af lovens §§ 3, 4 og 5 straffes med bøde.

Det foreslås, at der i § 7 efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2.

Det betyder, at der at i regler, der fastsættes i medfør af § 5 a, stk. 4, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Bødeniveauet for overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 4, forudsættes at ville blive vurderet efter den nuværende praksis for overtrædelse af lov om forbud mod tobaksreklame m.v.

Generelt bør det i forbindelse med udmålingen af bødestraf tilsigtes, at bøden, af hensyn til de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser anvendelse af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter kan medføre, får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et kraftigt signal om, at forbuddet mod synlig fremvisning skal iagttages. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestrafskal stå i et passende forhold til den situation, som overtrædelsen har medført eller potentielt kunne have medført.

Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 1 i lov om tobaksvarer m.v., at loven finder anvendelse på tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der fremstilles eller markedsføres her i landet.

Det foreslås, at der i § 1 efter »tobaksvarer« indsættes »tobakssurrogater«, hvorefter denne lov gælder for tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, der fremstilles eller markedsføres her i landet.

Dermed udvides anvendelsesområdet for lov om tobaksvarer m.v. til også at omfatte tobakssurrogater. Hvad der nærmere forstås hermed fastsættes i § 2, nr. 25, i lov om tobaksvarer m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Herefter forstås tobakssurrogater som produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvori det foreslås, at anvendelsesområdet for lov om forbud mod tobaksreklame m.v. udvides til også at omfatte tobakssurrogater. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 1, hvori det foreslås, at også anvendelsesområdet for lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år udvides med tobakssurrogater.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 1 i lov om tobaksvarer m.v., at loven finder anvendelse på tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der fremstilles eller markedsføres her i landet.

Det følger af § 2, nr. 11, i lov om tobaksvarer m.v., at der i loven ved kendetegnende aroma forstås: En fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som duftes eller smages før eller under forbruget af tobaksvaren.

Det foreslås, at der i lovens § 2, nr. 11 , efter »tobaksvaren« indsættes »eller det urtebaserede rygeprodukt«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 6, hvortil der henvises, hvori det foreslås, at der indsættes en ny § 14, stk. 3, hvorefter tobaksvarer, som ikke er omfattet af stk. 1, og urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende aroma end tobak og mentol ikke må markedsføres her i landet. Det gælder dog ikke pibetobak og cigarer. Disse produkter må således fortsat markedsføres med alle typer af kendetegnende aromaer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 1 i lov om tobaksvarer m.v., at loven finder anvendelse på tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der fremstilles eller markedsføres her i landet.

Det foreslås, at der i forlængelse heraf i lovens § 2 som nr. 25 indsættes en definition på tobakssurrogater.

Efter den foreslåede nr. 25 forstås ved tobakssurrogat et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. nr. 2, eller elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produktet. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvortil der henvises, hvori det foreslås, at loven fremadrettet også skal finde anvendelse på såkaldte tobakssurrogater.

Den foreslåede bestemmelse skal herudover ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvormed det foreslås, at tobakssurrogater defineres på samme vis i lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 4, hvori der foreslås en tilsvarende definition på tobakssurrogater i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Derudover foreslås det, at der i lovens § 2 som nr. 26-30 indsættes definitioner på pibetobak, tobak, der indtages nasalt, cigar, cigarillo og vandpibetobak.

Efter den foreslåede nr. 26 forstås ved pibetobak tobak, der kan forbruges via en forbrændingsproces, og som udelukkende er bestemt til brug i en pibe.

Efter den foreslåede nr. 27 forstås ved tobak, der indtages nasalt, en røgfri tobaksvare, som kan forbruges via næsen.

Efter den foreslåede nr. 28 forstås ved cigar en tobaksrulle, som kan forbruges via en forbrændingsproces og er nærmere defineret i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2011/64/EU.

Efter den foreslåede nr. 29 forstås ved cigarillo en lille type cigar, nærmere defineret i artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 2007/74/EF.

Efter den foreslåede nr. 30 forstås ved vandpibetobak en tobaksvare, der kan anvendes i en vandpibe. I denne lov anses vandpibetobak for at være røgtobak. Hvis et produkt kan anvendes både gennem vandpiber og som rulletobak, anses det som rulletobak.

Med forslaget defineres pibetobak, tobak, der indtages nasalt, cigar, cigarillo og vandpibetobak, som hidtil ikke har været defineret i lov om tobaksvarer m.v., men som er defineret i tobaksvaredirektivet. Hermed sikres overensstemmelse mellem definitionerne i tobaksvaredirektivet og lov om tobaksvarer m.v.

Til nr. 4

Kapitel 2 i lov om tobaksvarer m.v. har overskriften ”Indberetning af oplysninger om tobaksvarer til Sikkerhedsstyrelsen og Europa-Kommissionen”.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 bliver affattet således: »Indberetning af oplysninger om tobaksvarer og tobakssurrogater til Sikkerhedsstyrelsen og Europa-Kommissionen«.

Dermed bliver det sikret, at kapiteloverskriften kommer til at afspejle, at der i kapitlet forslås nye bestemmelser om indberetning af oplysninger om tobakssurrogater, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, hvortil der henvises. Herefter forstås tobakssurrogater som produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Det følger af lovforslagets § 7, stk. 5, at erhvervsministeren kan bestemme, hvornår denne ændring træder i kraft.

Til nr. 5

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at fabrikanter og importører af tobaksvarer, der markedsføres her i landet, for hver tobaksvare opdelt efter handelsnavn og type skal indberette en række oplysninger til Sikkerhedsstyrelsen.

Der er i gældende ret ikke regler om indberetning af tobakssurrogater til Sikkerhedsstyrelsen.

Det foreslås, at der efter § 3 indsættes en ny § 3 a, stk. 1 og 2 .

Det foreslås i § 3 a, stk. 1, at fabrikanter og importører af tobakssurrogater, der markedsføres her i landet, for hvert tobakssurrogat opdelt efter handelsnavn skal indberette oplysninger om produktet, herunder om ingredienser.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Tobakssurrogater kan blandt andet adskille sig fra hinanden i kraft af navn, varemærke og fabrikant, ingredienssammensætning, nikotinstyrke og smag m.v.

Med den foreslåede bestemmelse vil der være en indberetningspligt til Sikkerhedsstyrelsen for fabrikanter og importører af tobakssurrogater. Denne indberetningspligt skal ses i lyset af, at tobakssurrogaterne med dette lovforslag omfattes af loven og af Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgave.

Det vil således ikke være lovligt at markedsføre tobakssurrogater i Danmark, uden at disse er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen skal blandt andet bruge de registrerede oplysninger til at planlægge markedsovervågningen, udtage til test og følge udviklingen af tobakssurrogater.

Det foreslås i § 3 a, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetninger efter stk. 1, herunder om de oplysninger, der skal indberettes, hvornår og i hvilken form der skal ske indberetning, samt oplysninger ved ændring af tobakssurrogaters sammensætning og indhold.

Bemyndigelsen skal blandt andet anvendes til at fastsætte nærmere regler om et standardformat til brug ved indberetning og tilgængeliggørelse af oplysninger m.v. Herudover skal der kunne fastsættes bestemmelser om, at fabrikanter og importører skal underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis sammensætningen af et produkt ændres på en måde, der påvirker de oplysninger, der fremlægges efter den foreslåede § 3 a, stk. 1. Det forventes at indberetningen af tobakssurrogater ligestilles i videst muligt omfang, med den indberetningsforpligtelse der er for tobaksvarer.

Det følger af lovforslagets § 7, stk. 5, at erhvervsministeren kan bestemme, hvornår § 3 a, stk. 1 og 2, træder i kraft.

Til nr. 6

Det følger af § 14, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v. at cigaretter og rulletobak med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet. Bestemmelsen gennemfører artikel 7, stk. 1, i tobaksvaredirektivet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med definitionen på »kendetegnende aroma« i lovens § 2, nr. 1, hvorefter der ved en kendetegnende aroma forstås en fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder blandt andet frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som bemærkes før eller under forbruget af tobaksvaren. Denne definition er i overensstemmelse med definitionen i tobaksvaredirektivets artikel 2, nr. 25.

I en overgangsperiode har kendetegnende aroma med smag af mentol været tilladt, men fra den 20. maj 2020 bliver mentolsmag også forbudt, jf. § 46, stk. 4, i lov om tobaksvarer m.v.

Efter § 14, stk. 2, i lov om tobaksvarer m.v. kan Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, og om grænseværdier for indholdet i cigaretter og rulletobak af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.

Det foreslås, at der i lovens § 14 indsættes nye stk. 3-4 .

Det foreslås således, at der indsættes en ny § 14, stk. 3, hvorefter tobaksvarer, som ikke er omfattet af stk. 1, og urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende aroma end tobak og mentol ikke må markedsføres her i landet. Det gælder dog ikke pibetobak og cigarer. Disse produkter må således fortsat markedsføres med alle typer af kendetegnende aromaer.

Bestemmelsen vil omfatte de tobaksvarer, som ikke er omfattet af stk. 1, hvilket vil sige alle tobaksvarer, som ikke er cigaretter og rulletobak, eksempelvis tyggetobak og vandpibetobak. Derudover vil bestemmelsen omfatte urtebaserede rygeprodukter, hvorved forstås rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces. Bestemmelsen vil ikke omfatte pibetobak og cigarer.

Det betyder, at kendetegnende aroma ikke kan sløre smagen af tobak og erstatte den med smage, som appellerer til flere, hvilket kan være med til gøre anvendelse af tobaksvarer mere tiltrækkende – særligt for børn og unge, for hvem der er en særlig beskyttelsesinteresse.

Herudover foreslås det, at der indsættes en ny § 14, stk. 4, hvorefter Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 3, herunder regler om, hvorvidt en konkret tobaksvare eller urtebaseret rygeprodukt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for indholdet i tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.

Bestemmelsen vil svare til den gældende bestemmelse i lovens § 14, stk. 2 for så vidt angår cigaretter og rulletobak. Denne gældende bestemmelse er ikke udnyttet, men det findes hensigtsmæssigt, at der foreslås en tilsvarende bestemmelse for andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak samt for urtebaserede rygeprodukter for at sikre mulighed for at skabe klarhed om afgrænsningen af forbuddet i den foreslåede § 14, stk. 3, hvis det skulle vise sig nødvendigt af hensyn til forhandlernes mulighed for med sikkerhed at kunne overholde den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 3.

Da det skal sikres, at et forbud mod smagsstoffer i andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak er i overensstemmelse med tobaksvaredirektivet, foreslås det med lovforslagets § 7, stk. 6, at sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af smagsforbuddet. Se nærmere herom afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 15 i lov om tobaksvarer m.v., at cigaretter og rulletobak, der indeholder aromastoffer i deres bestanddele, såsom filtre, papir, emballage, kapsler eller enhver teknisk funktion, der gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet, ikke må markedsføres her i landet.

Det foreslås, at der i loven indsættes en ny § 15 a, hvorefter udstyr, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet, ikke må markedsføres her i landet.

Det betyder, at hverken tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter må tilsættes aromastoffer eller tilsætningsstoffer, der medfører en kendetegnende aroma, i det udstyr, der benyttes i forbindelse med produkterne. Derved sikres det, at forbuddet i den foreslåede § 14, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, mod visse kendetegnende aromaer ikke forsøges omgået ved, at aromastofferne tilføres det udstyr, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter frem for direkte i produkterne eller deres bestanddele.

Ved udstyr forstås eksempelvis filtre, papir, emballage, kapsler eller enhver anden teknisk funktion der gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers og urtebaserede rygeprodukters duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Kapitel 5 i lov om tobaksvarer m.v. har overskriften ”Sundhedsadvarsler på tobaksvarer m.v.”.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 affattes således: »Sundhedsadvarsler på tobaksvarer, tobakssurrogater m.v.«.

Dermed vil det blive sikret, at kapiteloverskriften afspejler, at reglerne i kapitlet foreslås udvidet til også at omfatte sundhedsadvarsler på tobakssurrogater, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 19, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v. at den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage er forsynet med sundhedsadvarsler på dansk. Efter lovens § 19, stk. 2, fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om:

1. antallet og typen af sundhedsadvarsler, som den enkelte kategori af tobaksvarer skal være forsynet med,

2. sundhedsadvarslernes form, affattelse, layout, placering og størrelse og

3. forbud mod helt eller delvis at skjule eller bryde sundhedsadvarsler, når tobaksvaren markedsføres. Der er fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 669 af 30. maj 2016 om grænseværdier, sundhedsadvarsler og alderskontrolsystem m.v. af tobaksvarer m.v.

Efter § 9, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. skal fabrikanter og importører, der har indgivet anmeldelse efter lovens § 5, stk. 1, sikre, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, som de markedsfører, er forsynet med en sundhedsadvarsel, jf. stk. 2. Efter lovens § 9, stk. 2, fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen.

Der er i gældende ret ingen regler om sikkerhedsadvarsler på tobakssurrogater.

Det forslås, at der efter § 19 i kapitel 5 i lov om tobaksvarer m.v. indsættes en § 19 a, stk. 1- 2.

Den foreslåede § 19 a svarer til § 9 i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Det foreslås i en ny § 19 a, stk. 1, at fabrikanter og importører af tobakssurrogater skal sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører, er forsynet med en sundhedsadvarsel.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

For fabrikanter vil forslaget betyde, at de ved fremstillingen af produktet skal påføre sundhedsadvarslen. For importører vil det betyde, at de ikke må bringe produkterne videre i omsætningskæden, hvis produkterne ikke er påført en sundhedsadvarsel.

Sundhedsadvarslen skal sikre, at forbrugerne gøres bekendt med produktets sundhedsskadelige virkning.

Det foreslås i en ny § 19 a, stk. 2 , at sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen.

Der kan i medfør af den foreslåede bemyndigelse bl.a. blive fastsat regler om, hvordan sundhedsadvarslen skal affattes.

Der kan desuden bl.a. blive fastsat regler om, at advarslen skal være trykt med bestemt skrifttype på bestemt baggrund. Der kan herudover bl.a. blive fastsat regler om skrifttypens størrelse med det formål at sikre, at den størst mulige andel af det areal, der er forbeholdt sundhedsadvarslen, bliver udfyldt af advarselsteksten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Kapitel 6 i lov om tobaksvarer m.v. har overskriften ”Mærkning og emballage på tobaksvarer m.v.”.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 affattes således: »Mærkning og emballage på tobaksvarer, tobakssurrogater m.v.”.

Dermed vil det blive sikret, at kapiteloverskriften afspejler, at der i kapitlet forslås nye bestemmelser om mærkning på tobakssurrogater, jf. lovforslagets § 2, nr. 12, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

I lov om tobaksvarer m.v., stilles der en række krav til tobaksvarers enkeltpakning og eventuel ydre emballage, herunder billedadvarsler, tekstadvarsler og angivelse af telefonnummer til Stoplinjen.

Det følger af lovens § 19, stk. 1, at den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage er forsynet med sundhedsadvarsler på dansk.

Efter lovens § 20, stk. 1, skal den, der markedsfører en tobaksvare her i landet endvidere sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage ikke indeholder elementer eller træk, som:

1. fremmer en tobaksvare eller opfordrer til brug af den ved at give et fejlagtigt indtryk af produkternes karakteristika, virkninger, risici eller emissioner,

2. giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare er mindre skadelig end andre eller har til formål at reducere virkningen af bestemte skadelige bestanddele i røgen,

3. giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har vitaliserende, energigivende, helbredende, foryngende, naturlige, økologiske egenskaber eller andre positive formål eller andre positive sundheds- eller livsstilsmæssige virkninger,

4. henviser til smag, duft, aromastoffer eller andre tilsætningsstoffer eller oplyser, at produktet ikke indeholder sådanne,

5. får produktet til at ligne en fødevare eller et kosmetisk produkt eller

6. giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har en forbedret biologisk nedbrydelighed eller andre miljømæssige fordele.

Efter lovens § 20, stk. 2, skal den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, sikre, at en enkeltpakning og en eventuel ydre emballage ikke mærkes med oplysninger om tobaksvarens indhold af nikotin, tjære og kulilte.

Efter lovens § 21 fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler om krav til størrelse, form, funktionalitet og bestanddele i forhold til enkeltpakninger af cigaretter og rulletobak.

Det er ydermere et krav, at den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage ikke indeholder kuponer, der tilbyder rabatter, gratis uddeling, to for en-tilbud eller andre lignende tilbud, jf. lovens § 22.

Den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, skal desuden sikre, at hver enkeltpakning med tobaksvarer er påført et entydigt identitetsmærke udstedt af den danske id-udsteder, jf. loven § 22 a, stk. 1. Det følger herudover, at for tobaksvarer fremstillet uden for EU gælder kravene for entydige identitetsmærker kun for produkter, der er bestemt for eller markedsføres i Danmark, jf. lovens § 22 a, stk. 2, samt at entydige identitetsmærker skal være påtrykt eller anbragt på en sådan måde, at de ikke kan fjernes eller slettes, og de må ikke være skjult eller brudt, jf. lovens § 22 a, stk. 3. Endelig skal den, der markedsfører tobaksvarer her i landet sikre, at hver enkeltpakning med tobaksvarer er påført et sikkerhedsstempelmærke efter § 22 b, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v.

Der stilles således en række krav til tobaksvarers emballage og eventuelle ydre emballage, men producenter m.fl. har stadig mulighed for at påføre deres navn, logo, farve, andre kendetegn m.v. på emballagen og den eventuelle ydre emballage.

Det foreslås, at der efter § 21 indsættes § 21 a, stk. 1-2.

Efter den foreslåede § 21 a, stk. 1, skal den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning. Det gælder dog ikke cigarer, pibetobak og piber.

Forslaget om standardisering indebærer, at pakkerne ikke må have logoer eller andre former for brandingelementer, men kun mærkenavn, produktnavn, producentnavn og de øvrige elementer, herunder sundhedsadvarsler, der følger af lovgivningen. Alle pakkerne vil således skulle have samme farve og samme standardskrifttype.

Kravet om standardiseret udformning af tobaksvarer gælder ikke for cigarer, pibetobak og piber. Dette skyldes, at disse produkter ikke i særlig høj grad appellerer til særligt børn og unge, som forslaget med standardiseret udformning i høj grad er målrettet mod.

Det foreslås i § 21 a, stk. 2 , at sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning.

Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler om farve, form, udseende, tekst, materiale og mærkning. Reglerne forventes inspireret af allerede eksisterende løsninger fra lande, der har indført standardiserede pakninger.

Det bemærkes, at standardiseringen med lovforslagets § 7, hvortil der henvises, foreslås indført således, at der gives rimelig tid til afvikling af varelager hos forhandlerne. Således foreslås det, at for tobaksvarer, der er fremstillet før den 1. april 2021, har reglerne om standardisering af pakkerne virkning først virkning fra den 1. april 2022.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkninger lovforslagets § 7.

Til nr. 12

I kapitel 6 i lov om tobaksvarer m.v. er der fastsat detaljerede regler om krav til mærkning, identitetsmærker og sikkerhedsstempler i §§ 20 – 22 b.

Efter § 8 i lov om elektroniske cigaretter m.v. fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om mærkning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, herunder regler om forbud mod at benytte elementer eller træk i mærkningen, der kan give et fejlagtigt billede af produkternes formål, anvendelse eller virkninger. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016 om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v.

Der er i gældende ret ingen regler om mærkning af tobakssurrogater.

Det foreslås, at der efter lovens § 22 b i kapitel 6 indsættes en § 22 c , hvorefter sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om mærkning af og emballage på tobakssurrogater, herunder regler om forbud mod at benytte elementer eller træk i mærkningen, der kan give et fejlagtigt billede af produkternes formål, anvendelse eller virkninger.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Der forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enkeltpakninger af tobakssurrogater er påført oplysninger om bl.a. kontraindikationer, advarsler henvendt til særlige risikogrupper, f.eks. gravide, mulige skadelige virkninger, afhængighedsskabende egenskaber og toksicitet. Der forventes desuden at blive fastsat regler om, at enkeltpakninger af tobakssurrogater og en eventuelt ydre emballage er påført oplysninger om alle de ingredienser, der indgår i produktet, en angivelse af produktets nikotinindhold, batchnummer og en anbefaling om, at de opbevares utilgængeligt for børn.

Herudover forventes det, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at enkeltpakninger og en eventuel ydre emballage ikke må indeholde elementer eller træk f.eks. i form af billeder, tekst og lignende, der fremmer eller opfordrer til brug af tobakssurrogater ved at give et fejlagtigt indtryk af produktets karakteristika, sundhedsmæssige virkning, risici eller emissioner. Endelig forventes der fastsat regler om, at det ikke er tilladt at give enkeltpakninger og en eventuel ydre emballage træk, der giver indtryk af, at tobakssurrogater er mindre skadelige end andre produkter med nikotin, for eksempel betegnelsen light eller mild, eller give indtryk af, at produkterne har positive sundheds-, livsstils- eller miljømæssige egenskaber. Efter de regler, der vil blive udstedt efter den foreslåede bemyndigelse, vil det heller ikke være tilladt at tilføre tobakssurrogater træk, der får produkterne til at ligne en fødevare eller et kosmetisk produkt. Der vil også blive fastsat krav om, at produkternes mærkning skal være på dansk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Overskriften til kapitel 7 i lov om tobaksvarer m.v. er ”Fjernsalg på tværs af grænser”.

Det foreslås, at overskriften affattes således: »Fjernsalg«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 14, hvortil der henvises, og hvor det foreslås, at alderskontrolsystemet udvides til at gælde for alle detailforhandlere, der markedsfører via fjernsalg – og ikke alene fjernslag på tværs af grænser.

Til nr. 14

Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at detailforhandlere af tobaksvarer, der er registreret efter § 23, stk. 1, skal drive et alderskontrolsystem.

Det forslås, at det i lovens § 24, stk. 1, efter »tobaksvarer« indsættes », tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter« og at », der er registreret efter § 23, stk. 1,« udgår.

Det betyder, at detailforhandlere af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter skal drive et alderskontrolsystem.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

En pligt til at drive et alderskontrolsystem vil således efter den foreslåede bestemmelse fremover påhvile alle detailforhandlere af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, der markedsfører via fjernsalg, og ikke kun dem, der markedsfører via fjernslag over landegrænser.

Alderskontrolsystemet skal benyttes ved handel over internettet, herunder via en app-funktion, og skal sikre, at der stilles krav til forhandlerne om at sikre et system, der effektivt verificerer køberens alder.

Det skal sikres, at den rette tilgængelige løsning til et alderskontrolsystem kan implementeres hos forhandlerne, inden kravet sættes i kraft. Derfor er det med lovforslagets § 7, stk. 6, foreslået, at sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af kravet om alderskontrol.

Med udbredelsen af alderskontrolsystemet sikres myndighederne bedre muligheder for at håndhæve aldersgrænsen for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 og 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter § 30, stk. 1, i lov om tobaksvarer skal den, der markedsfører et urtebaseret rygeprodukt her i landet, sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage er forsynet med en sundhedsadvarsel på dansk. Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om sundhedsadvarslens affattelse, placering og størrelse.

Efter lovens § 31, stk. 1, skal den, der markedsfører et urtebaseret rygeprodukt her i landet, sikre, at enkeltpakninger og eventuel ydre emballage ikke er forsynet med angivelser af, at produktet er uden tilsætningsstoffer, aromastoffer, nikotin, tjære eller kulilte eller indeholder elementer eller træk, som:

1. fremmer et urtebaseret rygeprodukt eller opfordrer til brug af det ved at give et fejlagtigt indtryk af produkternes karakteristika, virkninger, risici eller emissioner,

2. giver indtryk af, at et bestemt urtebaseret rygeprodukt er mindre skadeligt end andre eller har til formål at reducere virkningen af bestemte skadelige bestanddele i røgen,

3. giver indtryk af, at et bestemt urtebaseret rygeprodukt har vitaliserende, energigivende, helbredende, foryngende, naturlige eller økologiske egenskaber eller andre positive formål eller andre positive sundheds- eller livsstilsmæssige virkninger, eller

4. får produktet til at ligne en fødevare eller et kosmetisk produkt.

Efter § 31, stk. 2, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om de krav, der er nævnt i stk. 1, til mærkning af urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås, at der efter § 30 i loven indsættes en ny bestemmelse i § 30 a, stk. 1 , hvorefter den, der markedsfører urtebaserede rygeprodukter her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Forslaget vil medføre, at pakkerne ikke må have logoer eller andre former for brandingelementer, men kun mærkenavn, produktnavn, producentnavn og sundhedsadvarsler. Alle pakkerne vil således skulle have samme farve og samme standardskrifttype.

Forslaget om standardisering af urtebaserede rygeprodukter er særligt målrettet ikke allerede faste forbrugere, såsom børn og unge. Standardiserede urtebaserede rygeprodukter er således ikke målrettet de personer, der allerede er forbrugere, men derimod særligt børn og unge, som endnu ikke har brugt produkterne og derved er mere følsomme over for brandingelementer, kendetegn m.v.

Det foreslås i § 30 a, stk. 2 , at sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om standardiseringens udformning.

Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler om farve, form, udseende, tekst, materiale og mærkning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkninger lovforslagets § 7.

Til nr. 16

Det følger af § 36, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis produktet ikke opfylder kravene i § 10, § 19, stk. 1, eller § 20, stk. 1 og 2, § 22 a, eller regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, eller § 21.

Det foreslås, at der i § 36, nr. 1, indsættes efter » § 20, stk. 1 og 2,«: »§ 21 a, stk. 1,«, og »eller § 21« ændres til: »§ 21 eller § 21 a, stk. 3«.

Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen efter den foreslåede ændring skal kunne forbyde markedsføring af tobaksvarer, der ikke opfylder kravene om standardiserede pakker i den foreslåede § 21 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 11.

Det samme er tilfældet, hvis de pågældende produkter ikke opfylder de krav, som kan fastsættes til standardiserede pakker efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 21 a, stk. 3.

Til nr. 17

Det følger af § 36, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis produktet ikke opfylder kravene i § 10, § 19, stk. 1, eller § 20, stk. 1 og 2, § 22 a, eller regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, eller § 21. Det følger endvidere af lovens § 36 nr. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsførings af tobaksvarer, hvis der ikke er sket indberetning til Sikkerhedsstyrelsen efter lovens § 3 stk. 1.

Det foreslås, at der i § 36, indsættes et nyt stk. 2, nr. 1 , hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af tobakssurrogater, hvis produktet ikke opfylder kravene om i § 19 a, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør af § 19 a, stk. 2.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen efter den foreslåede ændring skal kunne forbyde markedsføring af tobakssurrogater, der ikke opfylder kravene til sundhedsadvarsler i den foreslåede § 19 a, stk.1, jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Det samme er tilfældet, hvis de pågældende produkter ikke opfylder de krav, som kan fastsættes til sundhedsadvarslerne efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 19 a, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at der i § 36, indsættes et nyt stk. 2 nr. 2 , hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af tobakssurrogater, hvis der ikke er sket indberetning § 3 a stk. 1.

Efter den foreslåede § 3 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2 nr. 5, skal fabrikanter og importører af tobakssurrogater, der markedsføres her i landet, for hvert tobakssurrogat opdelt efter handelsnavn indberette oplysninger om produktet, herunder om ingredienser.

Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne forbyde markedsføring af tobakssurrogater, der ikke er indberettet til Sikkerhedsstyrelsen efter den foreslåede § 3 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2 nr. 5. Dette betyder også, at der kan meddeles et markedsføringsforbud, hvis indberetningen er mangelful, eksempelvis hvis der ikke er indberettet oplysninger om produkternes ingredienser til Sikkerhedsstyrelsen.

Til nr. 18

Det følger af § 37 i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af urtebaserede rygeprodukter, hvis produkterne ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, eller § 31, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 30, stk. 2, eller § 31, stk. 2, eller hvis der ikke er sket indberetning efter § 28, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 37 indsættes efter »§ 30, stk. 1,«: »§ 30 a, stk. 1,«, og efter »§ 30, stk. 2,« indsættes: »§ 30 a, stk. 2,«.

Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af urtebaserede rygeprodukter, hvis produkterne ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, § 31, stk. 1, eller § 31 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 30, stk. 2, § 31, stk. 2, eller § 31 a, stk. 2, eller hvis der ikke er sket indberetning efter § 28, stk. 1.

Sikkerhedsstyrelsen vil efter den foreslåede ændring kunne forbyde markedsføring af urtebaserede rygeprodukter, der ikke opfylder kravene til standardiserede pakker i den foreslåede § 30 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 15. Det samme er tilfældet, hvis de pågældende produkter ikke opfylder de krav, som kan fastsættes til standardiserede pakker efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 30 a, stk. 2.

Til nr. 19

Det følger af § 38 i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen i de tilfælde, der fremgår af § 36, nr. 1-3 og 5, eller § 37, eller såfremt styrelsen i øvrigt måtte vurdere, at produkterne udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed, kan påbyde fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter at trække sådanne varer og produkter tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem fra forbrugerne.

Det foreslås, at »§ 36, nr. 1-3 og 5,« i § 38 ændres til: »§ 36, stk. 1, nr. 1-3 og 5, § 36, stk. 2, eller § 37,« og efter »tobaksvarer« indsættes: », tobakssurrogater«.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 17, hvormed det foreslås, at der i § 36, indsættes et nyt stk. 2, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af tobakssurrogater, hvis 1) produktet ikke opfylder kravene om i § 19 a, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør af § 19 a, stk. 2, eller hvis 2) der ikke er sket indberetning til Sikkerhedsstyrelsen efter den foreslåede § 3 a, jf. lovforslagets § 2 nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det følger af § 39, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse offentligheden om risikoen ved tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, når der er meddelt et forbud eller påbud efter §§ 36, 37 eller 38.

Det foreslås, at der i § 39, stk. 1, indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater«.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 17, hvormed det foreslås, at der i § 36, indsættes et nyt stk. 2, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af tobakssurrogater, hvis produktet ikke opfylder kravene om i § 19 a, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør af § 19 a, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 22 a, § 28, stk. 2, eller § 30, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 45, stk. 1, nr. 1, ændres følgende: »§ 14, stk. 1,« ændres til: »§ 14, stk. 1 og 3,«, efter »§ 19, stk. 1,« indsættes: »§ 19 a, stk. 1,«, efter »§ 20, stk. 1 og 2,« indsættes: »§ 21 a, stk. 1,«, efter »§ 22 a,« indsættes: »§ 24, stk. 1,«, og »eller § 30, stk. 1« ændres til: »§ 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1«. Således kan der efter § 45, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1 og 3, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det betyder, at den der overtræder de foreslåede bestemmelser i lovens § 14, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, lovens § 19 a, stk. 1, jf. lovforslaget § 2, nr. 9, lovens § 21 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, lovens § 24, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 14, og lovens § 30 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, kan straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Den, der overtræder de øvrige bestemmelser, der er nævnt i § 45, stk. 1, nr. 1, det vil sige § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 22 a, § 28, stk. 2, eller § 30, stk. 1, vil fortsat kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Lovforslaget ændrer ikke herpå.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at overtrædelse af det nye forbud mod markedsføring af visse tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter med kendetegnende aromaer ud over smag af tobak og mentol i den foreslåede § 14, stk. 3, jf. lovslagets § 2, nr. 5, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås bl.a. strafpålagt med henblik på at sikre, at kendetegnende aromaer ikke kan påvirke forbrugsmønstrene af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter i en negativ retning, set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 14, stk. 3, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at overtrædelse af kravet om sundhedsadvarsler på tobakssurrogater i den foreslåede § 19 a, stk. 1, jf. lovslagets § 2, nr. 8, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre, at forbrugere er oplyste om de sundhedsrisici, der ved at anvende tobakssurrogater, som indeholder sundhedsskadelig nikotin, og for at sikre, at forbrugere ikke bliver tilskyndet til at forbruge tobakssurrogater ud fra den overbevisning, at de er sundere end nikotinholdige tobaksvarer.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 19 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Desuden finder Sundheds- og Ældreministeriet, at overtrædelse af kravet om standardiseret udformning af tobaksvarer og tobaksudstyr samt urtebaserede rygeprodukter i henholdsvis den foreslåede § 21 a, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, jf. henholdsvis lovslagets § 2, nr. 10 og 14, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 21 a, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Derudover finder Sundheds- og Ældreministeriet, at overtrædelse af kravet om at drive et effektivt alderskontrolsystem i den foreslåede § 24, stk. 1, jf. lovslagets § 2, nr. 13, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre effektiv håndhævelse af aldersgrænsen for salg til personer under 18 år og dermed også sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne. Bestemmelsen i lovens § 24, stk. 1, har ikke tidligere været strafpålagt, men med dette forslag sikres parallelitet til tilsvarende regel om alderskontrolsystem i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvor tilsvarende bestemmelse er strafpålagt efter gældende ret.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 24, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 25.000 kr. og i andengangstilfælde 40.000 kr. Som efter de gældende regler, bør det i forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse af de tilføjede bestemmelser til § 45, stk. 1, nr. 1, tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.

Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.

Til nr. 22

Det følger af § 45, stk. 2, i lov om tobaksvarer m.v., at der i regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 21 eller § 30, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Det foreslås, at der i § 45, stk. 2, ændres følgende: Efter »§ 9, stk. 2,« indsættes: »§ 19 a, stk. 2,«, efter »§ 21« indsættes:», § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2,«, og »eller § 30, stk. 2« ændres til: »§ 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2«.

Det betyder, at der i regler, der fastsættes i medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, vil kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Det betyder, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af de nye foreslåede bestemmelser fastsat i medfør af § 19 a, stk. 2, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, og § 30 a, stk. 2. Der vil fortsat i regler, der er fastsat i medfør af de øvrige bestemmelser, der er nævnt i den gældende § 45, stk. 2, det vil sige § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 21 eller § 30, stk. 2, kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Lovforslaget ændrer ikke herpå.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at der i regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen på tobakssurrogater fastsat i medfør af den foreslåede § 19 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, skal kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre, at forbrugere er oplyste om de sundhedsrisici, der ved at anvende tobakssurrogater, som indeholder sundhedsskadelig nikotin, og for at sikre, at forbrugere ikke bliver tilskyndet til at forbruge tobakssurrogater ud fra den overbevisning, at de er sundere end nikotinholdige tobaksvarer.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 19 a, stk. 2, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Derudover finder Sundheds- og Ældreministeriet, at der i reglerne om standardiseret udformning af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter fastsat i medfør af henholdsvis den foreslåede § 21 a, stk. 2, og § 30 a, stk. 2, jf. henholdsvis lovslagets § 2, nr. 10 og 14, skal kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 21 a, stk. 2, og § 30 a, stk. 2, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Desuden finder Sundheds- og Ældreministeriet, at der i regler om krav til alderskontrolsystemet udsted i medfør af § 24, stk. 2, i lov om tobaksvarer m.v. skal kunne fastsættes straf af bøde over overtrædelse af reglerne. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre effektiv håndhævelse af aldersgrænsen for salg til personer under 18 år og dermed også sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne. Bestemmelsen i lovens § 24, stk. 2, har ikke tidligere været strafpålagt, men med dette forslag sikres parallelitet til tilsvarende regel om alderskontrolsystem i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvor tilsvarende bestemmelse er strafpålagt efter gældende ret.

Det forudsættes, at bøden for overtrædelse af den foreslåede § 24, stk. 2, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 25.000 kr. og i andengangstilfælde 40.000 kr.

Endelig finder Sundheds- og Ældreministeriet, at der i reglerne om regler om mærkning af tobakssurrogater, herunder regler om forbud mod at benytte elementer eller træk i mærkningen, der kan give et fejlagtigt billede af produkternes formål, anvendelse eller virkninger fastsat i medfør af den foreslåede § 22 c, jf. lovslagets § 2, nr. 11, skal kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre, at forbrugere er oplyste om de sundhedsrisici, der ved at anvende tobakssurrogater, som indeholder sundhedsskadelig nikotin, og for at sikre, at forbrugere ikke bliver tilskyndet til at forbruge tobakssurrogater ud fra den overbevisning, at de er sundere end nikotinholdige tobaksvarer.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 22 c, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Som efter de gældende regler, bør det i forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse af de tilføjede bestemmelser til § 45, stk. 2, tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.

Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.

Kilde

Til nr. 1

Der er i § 2, nr. 1- 10, i lov om elektroniske cigaretter m.v. indsat en række definitioner.

Det foreslås, at der i lovens § 2 som nr. 5 indsættes en definition på kendetegnende aroma.

Efter den foreslåede nr. 5 forstås ved kendetegnende aroma en fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som duftes eller smages før eller under forbruget af en elektronisk cigaret med og uden nikotin.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 13, hvortil der henvises, hvori det foreslås, at elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet. Forbuddet gælder dog ikke for kendetegnende aroma af mentol eller tobak.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 3, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås, at i § 3, stk. 1, nr. 1, udgår »treårige gymnasiale«.

Det betyder, at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2 og 3.

Bestemmelsen vil således fremover ikke være begrænset til treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, men omfatte alle institutioner med udbud af ungdomsuddannelser. Erhvervsskoler og institutioner med forberedende grunduddannelse (FGU) vil eksempelvis blive omfattet af kravet, om at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på matriklen, som de treårige gymnasiale uddannelser allerede er det efter gældende ret. Lærere, elever og andre må således efter forslaget fremover ikke anvende elektroniske cigaretter på ungdomsuddannelsers område, uanset om der er tale om en treårig gymnasial ungdomsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse.

Forbuddet vil omfatte alle, der færdes på institutionens område. Forbuddet vil således også omfatte ansatte, herunder lærere, undervisere, pædagoger m.v., samt forældre og alle andre, der længere eller kortvarigt færdes eller opholder sig på institutionens område, herunder ved fx gennemgang.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 3, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 3 at indsætte et nyt stk. 7 , hvorefter sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1.

Dermed vil ministeren få mulighed for, inden for lovens rammer, at præcisere, hvilke skoler m.v., der er omfattet af bestemmelsen. Der er ikke tale om, at ministeren kan lade andre skoler end de nævnte blive omfattet af den nye foreslåede § 3, stk. 1, men at ministeren ved fortolkningstvivl kan afgøre, om en skole falder inden for disse kategorier.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås, at alle ungdomsuddannelser og således ikke kun de 3-årige gymnasiale uddannelser skal være omfattet af forbuddet.

Det er hensigten, at det er de samme skoler, der skal omfattes af bestemmelsen, som også vil blive omfattet af den foreslåede § 3 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til nr. 4

Det følger af § 3, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2 og 3.

Det er således ikke tilladt for elever på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign.at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på skolens m.v. områder. Der er ikke regler om, at elever ikke må anvende de elektroniske cigaretter i skoletiden.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås, at alle ungdomsuddannelser og således ikke kun de 3-årige gymnasiale uddannelser skal være omfattet af forbuddet.

Det foreslås, at der i lov om elektroniske cigaretter m.v. efter § 3 indsættes nye §§ 3 a-3 c.

Efter den foreslåede § 3 a, stk. 1 , må elever på skoler, kostskoler og efterskoler, der har optaget børn og unge under 18 år, ikke anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i skoletiden. Det foreslås samtidig at indsætte en tilsvarende bestemmelse i § 3 b, stk. 1 , for så vidt angår ungdomsuddannelser, hvorefter elever på ungdomsuddannelser ikke må anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i skoletiden. De to store hovedgrupper af ungdomsuddannelser er erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Herudover omfattes tilsvarende uddannelser med optage af børn og unge under 18 år.

Skoletiden omfatter ud over undervisning også skemalagte eller på anden vis fastlagte aktiviteter som f.eks. også fjernundervisning, ekskursioner, brobygning, introduktionskurser m.v.

For elever på skoler med kosttilbud, efterskoler m.v. vil kravet gælde selve skoletiden, mens det overlades til lokal beslutning at fastsætte eventuelle regler for rygning i elevernes fritid uden for skolen. Det overlades ligeledes til lokal beslutning, hvorvidt lærere og andre medarbejdere eventuelt skal omfattes af kravet. Skoletid på efterskoler og frie fagskoler forstås som undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær inklusive pauser på eller uden for matriklen.

I forberedende grunduddannelse (FGU) vil skoletiden ikke omfatte, når en elev er i virksomhedspraktik eller i erhvervstræning. Hvis en elev er i virksomhedspraktik på FGU-institutionen, vil eleven være omfattet af forbuddet på lige fod med de andre elever.

Virksomhedspraktik tilrettelægges på baggrund af en praktikaftale mellem elev og virksomhed, der fastsætter elevens løn og arbejdsforhold. Erhvervstræning tilrettelægges med henblik på, at eleven under arbejdspladslignende vilkår får erfaring med dagligdagen i en privat eller offentlig virksomhed.

I kombinationsforløb vil eleven følge reglerne for den pågældende uddannelsesinstitution. Kombinationsforløb kan indeholde elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og folkehøjskoler.

På erhvervsuddannelser vil skoletiden omfatte undervisning og aktiviteter m.v., der foregår under elevernes skoleperioder og under perioder med praktikuddannelse på erhvervsskolen. Praktikuddannelse i virksomheder på baggrund af en uddannelsesaftale vil ikke være omfattet.

Det vil lokalt være muligt at træffe beslutning om at lade lærere og medarbejdere på de omfattede skoler omfattes af forbuddet.

Efter den foreslåede § 3 a, stk. 2 , skal lederen af en skole, kostskole eller efterskole omfattet af stk. 1 på skolen oplyse om forbuddet efter stk. 1, herunder om konsekvenser af overtrædelse heraf. Det foreslås samtidig at indsætte en tilsvarende bestemmelse i § 3 b, stk. 2 , for så vidt angår ungdomsuddannelser, hvorefter lederen på en uddannelsesinstitution, der udbyder ungdomsuddannelse, på uddannelsesstedet skal oplyse om forbuddet efter stk. 1, herunder om konsekvenser af overtrædelse heraf.

Lederen skal således oplyse om, at det ikke er tilladt for elever at anvende elektroniske cigaretter i skoletiden samt oplysning om konsekvenserne af overtrædelse heraf. Oplyser lederen ikke herom, kan der ifaldes ansvar efter de almindelige tilsynsregler for skoler.

Det vil være op til den enkelte leder at bestemme, hvordan oplysningerne skal fremkomme så længe det sikres, at alle elever er bekendte hermed. Lederen bør inddrage eleverne i processen i forhold oplysning om forbuddet, så de får ejerskab herfor. Det er erfaringen, at en involverende proces fører til bedre efterlevelse af reglerne. I tilfælde, hvor lovgivningen foreskriver, at der skal udarbejdes lokale ordensregler eller studie- og ordensregler, vil forbuddet skulle omtales dér.

Forslaget skal være med til at sikre, at kravet om skoletid uden anvendelse af elektroniske cigaretter bliver udmøntet på den enkelte skole eller uddannelsessted.

Efter den foreslåede § 3 a, stk. 3, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, kostskoler og efterskoler der er omfattet af stk. 1.

Dermed får ministeren mulighed for, inden for lovens rammer, at præcisere, hvilke skoler, kostskoler og efterskoler der er omfattet af bestemmelsen. Der foreslås samtidig at indsætte en tilsvarende bestemmelse i § 3 b, stk. 3, for så vidt angår ungdomsuddannelser, hvorefter sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ungdomsuddannelser der er omfattet af stk. 1.

Det er hensigten, at det er de samme skoler, kostskoler og efterskoler, der skal omfattes af den foreslåede § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, som er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 med den ændring, der følger af lovforslagets § 3, nr. 2.

Efter den foreslåede § 3 c er det ikke skal være tilladt at sælge elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på skoler omfattet af § 3 a, stk. 1, og på ungdomsuddannelser omfattet af § 3 b, stk. 1.

Det betyder, at det ikke vil være tilladt at sælge elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på skoler og ungdomsuddannelser, og dermed undgås det, at elever konfronteres d produkterne disse steder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Overskriften til kapitel 3 i lov om elektroniske cigaretter m.v. er »Markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin«.

Det foreslås, at overskriften affattes således: »Markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 6, hvortil der henvises, og hvor det blandt andet foreslås, at den, der vil fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen samt, at genopfyldningsbeholdere uden nikotin kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.

Til nr. 6

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at den, der vil markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin til forbrugere her i landet eller i et andet EU-/EØS-land ved fjernsalg på tværs af grænser, inden markedsføringen påbegyndes, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Markedsføringen må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.

Det foreslås, at der efter § 5 indsættes en ny § 5 a, stk. 1-6, samt § 5 b, stk. 1-3.

Det foreslås i § 5 a, stk. 1 , at den, der vil fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Ved registreringen skal oplyses identifikationsnummer, navn eller firmanavn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor den pågældende fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. I tilfælde af ændringer i de registrerede forhold er der pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for 14 dage.

Det betyder, at der skal ske en registrering af de nævnte oplysninger om identifikationsnummer, navn eller firmanavn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor den pågældende fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin før der lovligt kan fremstilles, oplagres eller markedsføres elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Det er et krav for registreringen, at der oplyses om identifikationsnummer. Det relevante identifikationsnummer afhænger af, hvilken fysisk eller juridisk person, der ønsker at blive registreret. Således kan et identifikationsnummer f.eks. være et cvr-nummer, p-nummer, cpr-nummer eller et andet dansk eller udenlandsk nummer, som entydigt identificerer den pågældende fysiske eller juridiske person.

Derudover skal navn eller firmanavn og eventuel hjemmesideadresse oplyses. Hvert enkelt fysisk sted, hvor der fremstilles, oplagres eller markedsføres elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin skal registreres. Adressen, der skal opgives i forbindelse med oplysninger om stedet hvor der fremstilles, oplagres eller markedsføres elektroniske cigaretter eller genopfyldnings beholdere med eller uden nikotin, er den fysiske adresse, hvorfra der fremstilles, oplagres eller markedsføres elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Derudover skal hver hjemmeside, hvorfra den registrerede markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin til danske forbrugere registreres.

Den registrerede har pligt til at opdatere de registrerede oplysninger, hvis der sker ændringer heri. Opdateringen skal ske inden for 14 dage. Det betyder, at hvis der sker ændringer i de registrerede forhold, har den registrerede pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for maksimalt 14 dage. Det kan f.eks. være oplysninger om et nyt udsalgssted, ny hjemmeside, ændring af adresse, afmelding fra registeret m.v. Afmelding vil forekomme i de tilfælde, hvor en registreret ikke længere fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.

Med lovforslagets § 3, nr. 16, forslås det at ændre § 33, stk. 1, nr. 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v., således at den der overtræder den foreslåede registreringspligt i § 5 a, stk. 1, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov.

Det foreslås i § 5 a stk. 2 , at det ikke er tilladt at fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet fra et sted, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Fremstilling, oplagring og markedsføring må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.

Det betyder, at lovlig fremstilling, oplagring og markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin først kan ske, når der er sket registrering hos Sikkerhedsstyrelsen i overensstemmelse med stk. 1, og når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted. Enhver fysisk eller juridisk person, der ønsker at fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin er ansvarlig for, at oplysninger efter stk. 1 er korrekt registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Kravet gælder også for hjemmesider, markedsføring over online platforme m.v.

Det foreslås i § 5 a, stk. 3 , at Sikkerhedsstyrelsen opretter et register med oplysninger over personer, virksomheder og steder, der er registreret efter stk. 1.

Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen forpligtes til at oprette et register over virksomheder og steder, der er registreret efter bestemmelsens stk. 1. Registeret vil danne grundlag for Sikkerhedsstyrelsens risikobaserede datadrevne tilsynsordning.

Det foreslås i § 5 a, stk. 4 , at Sikkerhedsstyrelsen offentliggør oplysninger fra registeret om, hvorfra der markedsføres elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin til forbrugere.

Det betyder, at der på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside vil blive offentliggjort en liste lignende den liste, som allerede offentliggøres efter § 6 i lov om elektroniske cigaretter for produkter registreret efter § 5 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Forbrugeren vil med denne liste have mulighed for at se, om et konkret salgssted er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.

Med offentliggørelsen af en liste vil forbrugere få mulighed for at orientere sig om, hvilke salssteder, der lovligt kan markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Forbrugeren vil hermed få hjælp til aktivt at kunne fravælge salgssteder og hjemmesider, der ikke har opfyldt registreringskravet, og som derfor ikke lovligt kan markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.

Det foreslås i § 5 a, stk. 5 , at Sikkerhedsstyrelsen kan afregistrere enhver, der ikke fyldestgørende oplyser eller opdaterer de påkrævede oplysninger efter stk. 1 og overskrider den heri nævnte frist.

Herved sikres, at de oplysninger, der offentliggøres efter stk. 4, er retvisende for forbrugeren.

Afregistrering giver Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at sikre opretholdelse af et retvisende register over, hvem der må fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Med henvisning til bemærkningerne til § 5 a, stk. 4, så understøtter afregistreringsmuligheden tillige, at forbrugeren altid kan træffe sit valg på et retvisende grundlag.

Afregistrering vil typisk kunne forekomme i de tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med markedsovervågning finder, at en registreret ikke er registreret korrekt, ikke har registreret ændringer til de registrerede oplysninger, ikke har afregistreret sig efter ophør med fremstilling, oplagring eller markedsføring eller lignende situationer.

Det foreslås i § 5 a stk. 6 , at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om registreringsordningen, herunder regler om de oplysninger, der skal ledsage en registrering efter stk. 1 og for fremstilling, oplagring og markedsføring fra en ikke fast eller midlertidig lokalitet.

Erhvervsministeren vil efter bestemmelsen eksempelvis kunne fastsætte nærmere regler om registrering for fremstilling, oplagring eller markedsføring fra en ikke fast eller midlertidig lokalitet, herunder reglerne for de oplysninger, der skal registreres hos Sikkerhedsstyrelsen efter stk. 1. Bestemmelsen er ikke begrænset til de oplysninger, der er angivet i stk. 1, hvorfor ministeren kan fastsætte regler om registrering af yderligere oplysninger. Oplysningerne i stk. 1 er oplysninger om identifikationsnummer, navn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor den pågældende fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.

Erhvervsministeren vil derudover bl.a. kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der gælder til registreringen ved deltagelse på messer, festivaler, markedspladser o. lign., hvorfra der midlertidigt fremstilles, oplagres eller markedsføres elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Ved midlertidig lokalitet forstås desuden situationer, hvor en registreret med en fast lokalitet af særlige grunde midlertidigt har behov for eksempelvis at markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fra en anden lokalitet. Det kunne være i tilfælde hvor eksempelvis lagerplads eller butikslokaler er udsat for skader, der bevirker, at lagerplads eller butikslokaler ikke kan anvendes i en periode, indtil lokalerne igen er brugbare. I disse tilfælde skal der ligeledes registreres en midlertidig lokalitet.

Ved uden fast lokalitet forstås eksempelvis, når elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremstilles, oplagres eller markedsføres fra en lokalitet, der ikke er statisk. Det vil eksempelvis være, hvor markedsføring finder sted fra mobile salgssteder, der løbende skifter lokalitet.

Det foreslås i § 5 b, stk. 1, at genopfyldningsbeholdere uden nikotin kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.

Der er i gældende ret ikke regler for indberetning af genopfyldningsbeholdere uden nikotin. Der er derimod regler for indberetning m.v. for genopfyldningsbeholdere med nikotin, jf. § 5 i lov om elektroniske cigaretter. Det er hensigten med det foreslåede § 5 b, stk. 1, i videst muligt omfang, at ligestille genopfyldningsbeholdere med nikotin og genopfyldningsbeholdere uden nikotin i forhold til indberetningsforpligtelsen.

Genopfyldningsbeholdere uden nikotin har været på det danske marked længe, men har ikke skulle registreres ved Sikkerhedsstyrelsen, og det foreslås derfor at udvide registreringskravet til genopfyldningsbeholdere uden nikotin. Dette betyder, at genopfyldningsbeholdere uden nikotin også ville skulle anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen, forinden de lovligt kan markedsføres. Sikkerhedsstyrelsen skal bruge oplysningerne om produkter for at kunne føre et effektiv tilsyn med disse. Tilføjelsen af en registreringsforpligtelse for disse produkter skal ses i lyset af lovforslagets udvidelse af reguleringen af dem.

Genopfyldningsbeholdere uden nikotin, indeholder e-væske som ikke indeholder nikotin. Typisk anvendes disse nikotinfrie e-væsker sammen med en e-væske, som indeholder nikotin. E-væsken med nikotin vil typisk være smagsneutral, hvorimod e-væsken uden nikotin vil indeholde en aroma, eksempelvis af slik, kaffe eller frugt. E-væskerne blandes herefter, for at opnå en e-væske med både nikotin og en ønsket aroma.

Det foreslås i § 5 b, stk. 2 , at anmeldelsen skal indgives af fabrikanter og importører, der ønsker at markedsføre genopfyldningsbeholdere uden nikotin, senest 6 måneder før den påtænkte markedsføring. Markedsføring må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen hat bekræftet, at der er foretaget korrekt anmeldelse.

Efter den foreslåede stk. 2 vil den i stk. 1 foreslåede anmeldelse skulle indgives af enhver fabrikant eller importør, der ønsker at markedsføre genopfyldningsbeholdere uden nikotin her i landet. Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at opfylde anmeldelsespligten i stk. 1, at en anden fabrikant eller importør har anmeldt en konkret genopfyldningsbeholder til Sikkerhedsstyrelsen.

Det foreslås, at anmeldelsen til Sikkerhedsstyrelsen skal indgives senest 6 måneder før den pågældende fabrikant eller importør påtænker at påbegynde markedsføringen af produktet. Det giver bl.a. Sikkerhedsstyrelsen tid til at vurdere, om der kan være behov for at anmode anmelderen om supplerende oplysninger om produktet, inden det bringes på markedet, og undersøge, om produktet tidligere er blevet forbudt. Fristen på de 6 måneder er udtryk for den maksimale sagsbehandlingstid hos Sikkerhedsstyrelsen fra modtagelse af en anmeldelse med fyldestgørende dokumentation. Sagsbehandlingstiden kan således være mindre end 6 måneder, og markedsføringen kan ske, når der foreligger en bekræftelse fra Sikkerhedsstyrelsen på, at der er foretaget korrekt anmeldelse.

Det foreslås i § 5 b, stk. 3 , at erhvervsministeren fastsætter regler om de oplysninger og erklæringer, der skal ledsage en anmeldelse efter stk. 2, Sikkerhedsstyrelsens behandling af anmeldelse, og hvilke produktændringer der kræver, at der angives en ny anmeldelse.

Ministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsætte regler om, at anmeldelsen blandt andet skal ledsages af oplysninger om navn og kontaktoplysninger på anmelderen.

Herudover kan erhvervsministeren fastlægge kriterier for produktændringer til allerede anmeldte produkter, der kan medføre en så væsentlig ændring af produktet, at produktet skal anmeldes på ny. Produktændringer, der kræver, at der indgives en ny anmeldelse, skal anmeldes efter det foreslåede stk. 1, hvilket bl.a. indebærer, at det ændrede produkt først må bringes på markedet 6 måneder efter, at anmeldelsen er indgivet. Med en væsentlig ændring forstås en ændring af mængden eller sammensætningen af elektroniske væsker.

Det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at omfanget af genopfyldningsbeholdere uden nikotin på markedet vil være ganske beskedent, særligt som følge af lovforslagets forslag om forbud mod andre kendetegnende aromaer end mentol og tobak i elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Sikkerhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på en evaluering af gebyrniveauet for øvrige produkter omfattet af anmeldelsespligten til jf. § 5 i lov om elektroniske cigaretter. Sikkerhedsstyrelsen vil i denne forbindelse også vurdere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at pålægge gebyrer på registrering af genopfyldningsbeholdere uden nikotin. Det vil i givet fald forudsætte en lovændring.

Det følger af lovforslagets § 7, stk. 5, at erhvervsministeren kan bestemme, hvornår § 5 a og § 5 b træder i kraft.

Til nr. 7

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.

Det følger af lovens § 8, at sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om mærkning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, herunder regler om forbud mod at benytte elementer eller træk i mærkningen, der kan give et fejlagtigt billede af produkternes formål, anvendelse eller virkninger.

Det følger herudover af lovens § 9, stk. 1, at fabrikanter og importører, der har indgivet anmeldelse efter § 5, stk. 1, skal sikre, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, som de markedsfører, er forsynet med en sundhedsadvarsel. Efter § 9, stk. 2, fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om affattelse, form og placering for sundhedsadvarslen. Ministeren har i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016 om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. fastsat regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen.

Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 599 af 3. juni 2016 om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere, at fabrikanter og importører skal forsyne hvert enkelt produkt, der skal anmeldes efter § 5 stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter, med et e-cigaret-ID (EC-ID). Der er ikke et krav, at hver enkeltpakning og eventuelt ydre emballage skal påføres dette EC-ID, når der sker markedsføring. Efter § 6 i lov om elektroniske cigaretter offentliggøres en liste over de registrerede produkter, og i den forbindelse offentliggøres hvert enkelt produkts EC-ID. Ved offentliggørelse anvendes betegnelsen produkt-ID.

Der stilles således en række krav til elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotins emballage og eventuelle ydre emballage, men producenter m.fl. har stadig mulighed for at påføre deres navn, logo, farve, andre kendetegn m.v. på emballagen og den eventuelle ydre emballage.

Det foreslås, at der efter § 9 indsættes i kapitel 3 en ny § 9 a, stk. 1-3 .

Det foreslås i § 9 a, stk. 1 , at den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning.

Forslaget om standardisering betyder, at produkterne ikke må have logoer eller andre former for brandingelementer på enkeltpakker og eventuel ydre emballage, men kun fastsatte oplysninger som mærkenavn, produktnavn, producentnavn og øvrige lovbestemte elementer, herunder sundhedsadvarsler. Alle produkterne vil således skulle have samme farve og samme standardskrifttype.

Det foreslås i § 9 a. stk. 2, at den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage påføres et produkt-ID.

Ved produkt-ID skal forstås det unikke ID, hvert produkt påføres efter § 5 i bekendtgørelse nr. 599 af 3. juni 2016 om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v., her benævnt e-cigaret-id (EC-ID).

Med den foreslåede stk. 2 vil det være et krav, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage skal påføres et produkt-ID (EC-ID). Med dette unikke nummer for hvert produkt vil det være muligt at identificere produktet utvetydigt på den offentliggjorte liste over lovlige produkter, jf. § 6 i lov om elektroniske cigaretter. Kravet om påføring af et produkt-ID (EC-ID) vil gælde for alle produkter omfattet af registreringspligten efter § 5 i lov om elektroniske cigaretter. Kravet vil således også gælde f.eks. mundstykker og batterier.

Det påførte produkt-ID (EC-ID) skal påføres hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage på en sådan måde, at den er menneskeligt læsbar. Ved markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin over internettet skal produkt-ID’et (EC-ID’et) præsenteres på en sådan måde, at en forbruger med lethed kan identificere produkt-ID’et (EC-ID’et). Dette kan eksempelvis ske ved, at produkt-ID’et (EC-ID’et) placeres umiddelbart ved siden af oplysningen om produktets pris.

Det forslås i § 9 a, stk. 3 , at sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning efter stk. 1 og påføring af produkt-ID efter stk. 2.

Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i forhold til standardiseringens udformning kunne fastsætte regler om bl.a. farve, form, udseende, tekst, materiale og mærkning samt om evt. tilladte yderligere produktoplysninger på pakken.

Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i forhold til påføring af produkt-ID kunne fastsætte regler om bl.a. tekst, farve og placering af produkt-ID’et.

Det bemærkes, at standardiseringen og krav om produkt-ID med lovforslagets § 7, hvortil der henvises, foreslås indført således, at der gives rimelig tid til afvikling af varelager hos forhandlerne. Standardiseringen og kravet om produkt-ID foreslås indført således, at der gives rimelig tid til afvikling af varelager hos forhandlerne. Således foreslås det, at for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der er fremstillet før den 1. oktober 2021, har reglerne om standardisering af og produkt-ID på pakkerne først virkning fra den 1. oktober 2022.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at den, der vil markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin til forbrugere her i landet eller i et andet EU-/EØS-land ved fjernsalg på tværs af grænser, inden markedsføringen påbegyndes, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Markedsføringen må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.

Det følger af § 15, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin over for personer under 18 år. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der er registreret efter § 13, stk. 1, skal drive et alderskontrolsystem, jf. stk. 3. Af stk. 3 fremgår det, at sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om alderskontrolsystemet, herunder om krav til systemet og om detailforhandlerens pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse.

Det foreslås, at det i § 15, stk. 2, lov om elektroniske cigaretter m.v. efter »efter« indsættes »§ 5 a, stk. 1, eller«.

Det betyder, at detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der er registreret efter § 5 a, stk. 1 eller § 13, stk. 1, skal drive et alderskontrolsystem.

En pligt til at drive et alderskontrolsystem vil således fremover påhvile alle detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Alderskontrolsystemet skal benyttes ved handel over internettet, herunder via en app-funktion, og skal sikre, at der stilles krav til forhandlerne om at sikre et system, der effektivt verificerer køberens alder.

Det skal sikres, at den rette tilgængelige løsning til et alderskontrolsystem kan implementeres hos forhandlerne, inden kravet sættes i kraft. Derfor foreslås det med lovforslagets § 7, stk. 6, at sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af kravet om alderskontrol efter lovforslagets § 3, nr. 8.

Udbredelsen af alderskontrolsystemet er udtryk for, at myndighederne skal have de bedste muligheder for at håndhæve aldersgrænsen for salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 17 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at der ikke må ydes økonomisk eller anden støtte til radioprogrammer, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremmes.

Det foreslås i § 17 at ændre »radioprogrammer« til »medieproduktion«, hvorefter der ikke må ydes økonomisk eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremmes.

Ændringen er alene udtryk for sproglig modernisering, hvorefter der må ikke ydes økonomisk eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter fremmes.

Den foreslåede ændring medfører herudover ingen ændringer i bestemmelsen eller administrationen heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Reglerne om reklame for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin fremgår af kapitel 7 i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Det følger af lovens § 16, at der ikke må reklameres for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin over for offentligheden. Ved reklame forstås enhver handling i erhvervsøjemed, som har til formål at fremme salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, eller som har dette som en direkte eller indirekte virkning. Ved offentligheden forstås alle borgere med undtagelse af personer, der beskæftiger sig erhvervsmæssigt med produktion, import eller salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.

Herudover følger det af lovens § 17, at der ikke må ydes økonomisk eller anden støtte til radioprogrammer, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremmes. Det bemærkes i den forbindelse, at det med lovforslagets § 3, nr. 9, foreslås, at radioprogrammer ændres til medieproduktion.

Efter lovens § 18 fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere regler om reklame m.v. for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Disse regler er udmøntet i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016 om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. Heraf fremgår det af § 16, stk. 4, at forbuddet mod reklame for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin ikke gælder en neutral anbringelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere i forbindelse med betalingskasser, barer og lignende. Elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere må kun placeres 1) på hylder og i skabe bag ved eller under kassen, disken, baren eller lignende steder, 2) i bokse, der hænger over kassen, over baren eller lignende steder, eller 3) i specielle automater, hvortil benyttes kort, der kun forefindes og betales ved kasserne.

Det foreslås, at efter § 18 i kapitel 7 indsættes § 18 a, stk. 1-4 .

Det foreslås i § 18 a, stk. 1, at synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt. Det samme gælder varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter.

Med forslaget vil det således heller ikke som hidtil være tilladt for salgssteder at anbringe og fremvise elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i forbindelse med betalingskasser, barer, automater m.v. Forbuddet gælder for detailhandel og ikke i forbindelse med engroshandel.

Ved salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, i fysiske butikker vil den enkelte detailforhandler få metodefrihed til at bestemme, hvordan varerne kan skjules. Det er derfor op til den enkelte forhandler, om den pågældende vil skjule varerne i skabe, ved eller under betalingskasser, bag forhæng eller skydedøre, i særlige automater m.v.

Det afgørende vil være, at varerne reelt fremstår som skjulte på salgsstedet. I praksis betyder det eksempelvis, at hvis en forhandler skjuler elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, bag et forhæng, må forhænget kun trækkes fra i forbindelse med, at forhandleren rækker ud efter den vare, som skal sælges til køberne. I forbindelse med selve betalingen skal forhænget således været trukket for, så varerne ikke fremstår som synlige.

Forhandlere, der vælger at bruge en automatisk skydedør eller anden automatisk lukkemekanisme til at skjule varerne, vil skulle sørge for at indrette døren sådan, at en eventuel synlighed i forbindelse med, at forhandleren rækker ud efter den pågældende vare, der skal sælges, er så kortvarig som mulig. I forlængelse heraf vil det være et krav, at skydedøren skal skjule varerne i forbindelse med selve betalingen.

Fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, må dog gerne ske ved visning af sortimentet til en kunde, ved genopfyldning af varer, ved vedligeholdelse og rengøring af opbevaringsenheden og i forbindelse med træning af personale.

Forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, på salgssteder vil også gælde i forbindelse med internethandel. Salg på internettet vil i denne forbindelse også dække salg via app-funktioner.

Dette betyder i praksis, at der ved salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, ikke må fremvises billeder af produkterne. Forbuddet mod fremvisning af varerne på internettet, herunder på app-funktioner, vil være absolut og vil således gælde både i forbindelse med en mere generel fremvisning af udvalget af varerne på hjemmesiden, såvel som i forbindelse med en egentlig købe-funktion, hvor forbrugeren kan lægge den pågældende vare i en kurv og betale for varen.

Det forslås i § 18 a, stk. 2, at forbuddet ikke gælder salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, på fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af disse produkter.

Forslaget om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, hos salgssteder vil således ikke at finde anvendelse på fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Undtagelsen vil også gælde, hvis sådanne specialforretninger er placeret i stormagasiner, forretningscentre og lignende. Den gælder derimod ikke for specielle stande eller diske i dagligvarebutikker, supermarkeder og lignende.

Et salgssted anses for at være specialiseret i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, når stedet udelukkende eller hovedsageligt sælger elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Specialbutikker, der eksempelvis har et vareudbud af cigaretter, opvarmet tobak eller andre nye tobaksvarer vil således ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Udtrykket ”hovedsageligt” vil skulle fortolkes snævert og vil kun give mulighed for, at specialforretningen i meget begrænset omfang kan sælge andre varer end elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Sælger butikken tobaksvarer i meget begrænset omfang, er disse varer omfattet af forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning. En almindelig kiosk eller butik med bredere sortiment vil ikke være at betragte som en specialbutik.

Undtagelsesbestemmelsen vil desuden kun give en ret for disse specialbutikker til synligt at anbringe og fremvise elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, på salgsstedet. Det vil derimod ikke give forhandleren mulighed for synligt at anbringe og fremvise varerne andre steder, at reklamere for de pågældende varer, at uddele annonceblade m.v.

Undtagelsesbestemmelsen for salgssteder, der er specialiseret i elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, vil kun gælde i fysiske butikker. Det vil således ikke være muligt at fremvise billeder af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, i forbindelse med internethandel.

Det foreslås i § 18 a, stk. 3, at salgssteder, herunder på internettet, kan give køberen en liste med neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin der sælges på salgsstedet og varernes pris.

Forhandleren vil efter bestemmelsen kunne give de neutrale oplysninger på købers anmodning og kan således ikke af egen drift oplyse herom, dog således at listen med neutrale oplysninger på fysiske salgssteder kan opsættes ved en ekspedientbetjent salgskasse.

Det bemærkes, at sundheds- og ældreministeren foreslås bemyndiget til at kunne fastsætte regler om, hvordan salgsstedet må fremvise neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin der sælges på udsalgsstedet og til hvilke priser, varerne sælges for, jf. bemærkningerne til § 18 a, stk. 5 nedenfor.

Det foreslås i § 18 a, stk. 4, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om forbuddet efter stk. 1, om hvilke produkter og salgssteder, der er omfattet af stk. 2, reklame hos disse salgssteder, samt regler om salgsstedets fremvisning af neutrale oplysninger efter stk. 3.

Salgssteder har metodefrihed i forhold til at efterleve forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning, hvorfor reglerne, som sundheds- og ældreministeren kan fastsætte efter § 5 a, stk. 4, alene vil kunne sætte rammerne for, hvordan forbuddet efter stk. 1 skal forstås. Det vil således være op til salgsstederne, hvordan de vil skjule produkterne – fx under disken, i et baglokale, bag et forhæng eller låge m.v. – så længe løsningen effektivt sikrer, at produkterne er skjult mellem køb. Den valgte løsning må dog ikke bruges til direkte eller indirekte at reklamere for eller oplyse om, at der sælges elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgsstedet.

Herudover kan sundheds- og ældreministeren efter den foreslåede § 5 a, stk. 4, fastsætte regler om, hvilke produkter og salgssteder, der er omfattet af stk. 2, samt reklame hos disse salgssteder.

Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at der med de foreslåede forskelle mellem specialforretninger og øvrige salgssteder kan blive behov for at præcisere afgrænsningen heraf inden for det bærende hensyn til at sikre, at børn og unge ikke konfronteres med varerne. Derfor foreslås det, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om denne afgrænsning. Desuden bemyndiges ministeren til at kunne fastsætte regler om, hvilke produkter, der falder ind under betegnelsen elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Sundheds- og ældreministeren vil også kunne fastsætte regler om reklame på salgssteder, der har specialiseret sig i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Det forventes, at der efter denne bemyndigelse bl.a. blive fastsat regler om, at fysiske specialbutikker for elektroniske cigaretter ikke må reklamere på salgsstedet, i butiksvinduet og på facaden. Navnet på specialbutikken vil dog kunne fremgå i neutral udformning uden at lyse op eller have reklameeffekt. Produkterne vil skulle være placeret neutralt, det vil sige på hylder, i bokse eller kasser, der i udformningen ikke har en reklameeffekt. Det forventes således, at der fastsættes regler om, at der i praksis ikke må være elementer, herunder rundt om produkterne, som kan give reklameeffekt, for eksempel særlig belysning eller effekter, der på anden måde fremhæver produkterne.

Endelig kan sundheds- og ældreministeren efter den foreslåede § 5 a, stk. 4, fastsætte regler om de neutrale oplysninger, som salgsstedet må fremvise. Det kan eksempelvis være regler om oplysningernes skrifttype, skriftstørrelse, farve, brug af numeriske værdier, andre kendetegn m.v. samt at aldersgrænsen for salg af produkterne fremgår.

Oplysningerne kan også angå den måde, hvorpå oplysningerne præsenteres. Eksempelvis, at oplysningerne kun må fremgå af papir i en bestemt størrelse m.v.

Oplysningerne kan tillige angå den rækkefølge, som udvalget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der sælges på udsalgsstedet, oplistes på. Eksempelvis, at rækkefølgen af det oplistede udvalg skal fremgå alfabetisk eller på en lignende objektiv måde, således alle forhandlere, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i Danmark, har oplistet oplysningerne på samme måde.

Sundheds- og ældreministeren vil herudover kunne fastsætte regler om, at der skal stilles særlige krav til de neutrale oplysninger – ud over de allerede nævnte eksempler – når oplysningerne fremgår på internettet, herunder via en app-funktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af § 25 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, hvis 1) produkterne markedsføres her i landet uden at være anmeldt efter § 5, stk. 1, 2) produkterne ikke opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2, § 8 eller § 9, stk. 2, eller 3) der ikke er sket indberetning efter § 12, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 25, nr. 1, efter »§ 5, stk. 1,«: indsættes »eller § 5 b, stk. 1,«, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af genopfyldningsbeholdere uden nikotin, hvis produkterne ikke er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen efter § 5 b stk. 1.

Efter den foreslåede § 5 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, skal må genopfyldningsbeholdere uden nikotin markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.

Det betyder, Sikkerhedsstyrelsen vil kunne forbyde markedsføring af genopfyldningsbeholdere uden nikotin, der ikke er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen efter den foreslåede § 5 b. Bestemmelsen kan således anvendes i tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen som led i sin kontrolvirksomhed bliver opmærksom på genopfyldningsbeholdere uden nikotin, der markedsføres til forbrugere her i landet uden at være anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen efter den foreslåede § 5 b, stk. 1. I en sådan situation vil Sikkerhedsstyrelsen i medfør af den foreslåede ændring af § 25, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., kunne forbyde markedsføringen af produktet. Sikkerhedsstyrelsen kan således forhindre fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere i at fortsætte markedsføringen af disse produkter og hindre, at der kommer yderligere produkter på markedet, der ikke lever op til kravene.

Til nr. 12

Det følger af § 25 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, hvis 1) produkterne markedsføres her i landet uden at være anmeldt efter § 5, stk. 1, 2) produkterne ikke opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2, § 8 eller § 9, stk. 2, eller 3) der ikke er sket indberetning efter § 12, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 25, nr. 2, efter »§ 9, stk. 1,« indsættes »§ 9 a, stk. 1 og 2,«, og at »eller § 9, stk. 2,« ændres til », § 9, stk. 2, eller § 9 a, stk. 3,« hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, hvis produkterne ikke opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, eller i regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, eller § 9 a, stk. 3.

Af den foreslåede § 9 a, stk. 1, fremgår, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin skal have standardiserede pakninger. Desuden fremgår det af den foreslåede § 9 a, stk. 2, at den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage påføres et produkt-ID.

Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen skal kunne forbyde markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der ikke opfylder kravene til standardiserede pakker i den foreslåede § 9 a, stk. 1, og kravet om påføring af produkt-ID i den foreslåede § 9 a, stk. 2. Det samme er tilfældet, hvis de pågældende produkter ikke opfylder de krav, som kan fastsættes hertil efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 9 a, stk. 3.

Til nr. 13

Reglerne om forbud mod markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin er fastsat i §§ 25-29 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Der er ikke i gældende ret regler om forbud mod markedsføring af elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma.

Det foreslås efter § 25 at indsætte en ny § 25 a, stk. 1-3, i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Det foreslås i stk. 1 , at elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet. Forbuddet gælder dog ikke for kendetegnende aroma af mentol eller tobak.

Det betyder, at det fremadrettet bliver forbudt at markedsføre elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma her i landet.

Efter omstændighederne vil smagsstoffer, der ikke eksplicit markedsføres til brug i elektroniske cigaretter, kunne falde under forbuddet. Det kan fx gælde, hvis smagsstoffet markedsføres på et salgssted, som sælger elektroniske cigaretter, navnlig specialforretninger, og hvor det vurderes, at køberne af sammenhængen bibringes den forståelse, at smagsstoffet kan bruges i elektroniske cigaretter.

Det vil dog fortsat være tilladt at markedsføre elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma med smag af mentol eller tobak.

Herudover foreslås det i stk. 2, at udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter, der gør det muligt at ændre de pågældende elektroniske cigaretters duft eller smag, ikke må markedsføres her i landet.

Det betyder, at det ikke alene vil være forbudt at markedsføre elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma, jf. den foreslåede § 25 a, stk. 1, men også udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter, der gør det muligt at ændre produkternes duft eller smag.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at forbuddet i den foreslåede § 25 a, stk. 1, mod visse kendetegnende aromaer ikke forsøges omgået ved, at aromastofferne tilføres det udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter frem for direkte i produkterne eller deres bestanddele.

Begrebet udstyr skal forstås bredt, og kan således for eksempel omfatte breve med smag til at lægge ved produkterne m.v.

Det foreslåede forbud indebærer, at der vil være produkter, der markedsføres i Danmark i dag, som ikke længere vil kunne markedsføres lovligt, og som derfor skal tages af markedet.

Endelig foreslås det i stk. 3, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt et konkret produkt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for indholdet i produkter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.

Sundhedsstyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om bl.a. hvorvidt konkrete produkter er omfattet af forbuddet i stk. 1, og grænseværdier for tilsætningsstoffer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkninger lovforslagets § 7.

Til nr. 14

Det følger af § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, eller § 17.

Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 9, stk. 1,«: »§ 9 a, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at den, der overtræder den foreslåede bestemmelse i lovens § 9 a, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, vil kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Den, der overtræder de øvrige bestemmelser, der er nævnt i den gældende § 33, stk. 1, nr. 1, det vil sige § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, eller § 17, vil fortsat kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Lovforslagets § 3, nr. 14, vil ikke ændre herpå.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at overtrædelse af kravet om standardiseret udformning af og produkt-ID på elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i den foreslåede § 9 a, stk. 1 og 2, jf. lovslagets § 3, nr. 5, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 9 a, stk. 1 og 2, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Til nr. 15

Det følger af § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, eller § 17.

Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 15, stk. 1 og 2,«: »§ 15 a, stk. 1,«, og »eller § 17« ændres til: »§ 17, § 18 a, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1«.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at den, der overtræder de foreslåede bestemmelser i lovens § 15 a, stk. 2, jf. lovforslaget § 3, nr. 8, lovens § 18 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og lovens § 25 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 13, vil kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Den, der overtræder de øvrige bestemmelser, der er nævnt i den gældende § 33, stk. 1, nr. 1, det vil sige § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, eller § 17, vil fortsat kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Lovforslagets § 3, nr. 15, vil ikke ændre herpå.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at overtrædelse af kravet om, at detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, ved internethandel skal drive et effektivt alderskontrolsystem i den foreslåede § 15 a, stk. 1, jf. lovslagets § 3, nr. 6, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin til unge under 18 år og dermed forebygge alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 15 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 25.000 kr. og i andengangstilfælde 40.000 kr.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at overtrædelse af forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i den foreslåede § 18 a, stk. 1, jf. lovslagets § 3, nr. 8, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af overtrædelse af forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i den foreslåede § 18 a, stk. 1.

Der er endnu ikke praksis fra sager om overtrædelse af forbuddet mod at reklamere for elektroniske cigaretter. Ifølge bemærkningerne til loven (Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144 som fremsat) bør bødeudmålingen tage udgangspunkt i principperne i markedsføringsloven, som det også er tilfældet ved overtrædelse af forbuddet mod tobaksreklamer efter lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Bøder for overtrædelse af markedsføringsloven fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør desuden straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til strafbestemmelsen i markedsføringslovens § 37 (Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 40 som fremsat).

Endelig finder Sundheds- og Ældreministeriet, at overtrædelse af forbuddet mod markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin med kendetegnende aroma medmindre den kendetegnende aroma har smag af tobak eller nikotin i den foreslåede § 25 a, stk. 1, jf. lovslagets § 3, nr. 11, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre, at kendetegnende aromaer ikke kan påvirke forbrugsmønstrene af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i en negativ retning, set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 25 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Som efter de gældende regler, bør det i forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse af de tilføjede bestemmelser til § 33, stk. 1, nr. 1, tilsigtes, at bøden, på baggrund af de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser anvendelse af elektroniske cigaretter har, får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.

Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.

Til nr. 16

Det følger af § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der underlader at efterkomme sin registreringspligt efter § 5 stk. 1 og 2.

Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, nr. 3, efter »registreringspligten i« indsættes »§ 5 a, stk. 1, eller«.

Det betyder, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der underlader at efterkomme anmeldelsespligten i § 5 a, stk. 1, eller § 5, stk. 1 og 2.

Det betyder, at den, der overtræder den foreslåede § 5 a, jf. lovforslagets § 3 nr. 6, om registreringspligt kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov. Efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, skal den, der vil fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet, inden markedsføringen påbegyndes, lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Ved registreringen skal oplyses cvr-nummer, firmanavn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor den pågældende fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholder med eller uden nikotin. Ejeren af den registrerede virksomhed har pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for 14 dage, hvis der sker ændringer i de registrerede forhold.

Det forudsættes, at bøden for overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Det bør i forbindelse med udmålingen af bødestraffen tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at der føres et effektivt tilsyn med alderskontrolsystem efter den foreslåede § 15 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 8. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.

Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.

Overtrædelse af bestemmelserne foreslås bl.a. strafbelagt med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af registreringspligten i den foreslåede § 5 a.

Til nr. 17

Det følger af § 33, stk. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at der i regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 3, og § 18, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Det foreslås, at der i § 33, stk. 2, efter »§ 9, stk. 2,« indsættes »§ 9 a, stk. 3,«.

Det betyder, at det vil blive muligt at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelse fastsat i medfør af § 9 a, stk. 3, om standardiseret udformning elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Der vil fortsat i regler, der er fastsat i medfør af de øvrige bestemmelser, der er nævnt i den gældende § 33, stk. 2, det vil sige § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 3, og § 18, kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Lovforslagets § 3, nr. 17, vil ikke ændre herpå.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at der i reglerne om standardiseret udformning elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin fastsat i medfør af henholdsvis den foreslåede § 9 a, stk. 3 jf. lovslagets § 3, nr. 5, skal kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 9 a, stk. 3, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Til nr. 18

Det følger af § 33, stk. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at der i regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 3, og § 18, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Det foreslås, at der i § 33, stk. 2, efter »og § 18« indsættes »§ 15 a, stk. 2, § 18 og § 18 a, stk. 4«.

Det betyder, at det vil blive muligt at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelse fastsat i medfør af § 18 a, stk. 4, om reklame hos salgssteder specialiseret i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, og om at salgssteder, herunder på internettet, kan give køberen neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der sælges på salgsstedet og til hvilke priser, varerne sælges for.

Der vil fortsat i regler, der er fastsat i medfør af de øvrige bestemmelser, der er nævnt i den gældende § 33, stk. 2, det vil sige § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 3, og § 18, kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Lovforslagets § 3, nr. 18, vil ikke ændre herpå.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at der i reglerne om reklame hos salgssteder specialiseret i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, og i reglerne om at salgssteder, herunder på internettet, kan give køberen neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der sælges på salgsstedet og til hvilke priser, varerne sælges for, fastsat i medfør af den foreslåede § 18 a, stk. 4, jf. lovslagets § 3, nr. 7, skal kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre, at der gives et klart signal om, at det er vigtigt effektivt at kunne håndhæve overtrædelse af de foreslåede regler om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Der er endnu ikke praksis fra sager om overtrædelse af forbuddet mod at reklamere for elektroniske cigaretter. Ifølge bemærkningerne til loven (Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144 som fremsat) bør bødeudmålingen tage udgangspunkt i principperne i markedsføringsloven, som det også er tilfældet ved overtrædelse af forbuddet mod tobaksreklamer efter lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Bøder for overtrædelse af markedsføringsloven fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør desuden straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til strafbestemmelsen i markedsføringslovens § 37 (Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 40 som fremsat).

Som efter de gældende regler, bør det i forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse af de tilføjede bestemmelser til § 33, stk. 2, tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.

Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer ikke må sælges til personer under 18 år.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer ikke må indføres fra andre EU-lande af personer under 18 år.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, efter »Tobaksvarer« indsættes »tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Dermed udvides lovens anvendelsesområde til også at gælde tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, således at sådanne produkter heller ikke må sælges til personer under 18 år eller indføres fra andre EU-lande af personer under 18 år. For så vidt angår hvad der nærmere forstås ved tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter fastsættes, henvises til § 1, stk. 3 og 4, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovforslagets § 4, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvori det foreslås, at anvendelsesområdet for lov om tobaksvarer m.v., der allerede regulerer urtebaserede rygeprodukter udvides med tobakssurrogater. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 2 nr. 1, hvori det foreslås, at anvendelsesområdet for lov om tobaksvarer m.v. også omfatter tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer ikke må sælges til personer under 18 år. Ved tobaksvarer forstås efter stk. 2, 1) varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt eller delvis er fremstillet af tobak, og 2) varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, nr. 1, ændres »eller tygges« ændres til: », tygges eller på anden måde indtages«.

Det betyder, at der ved tobaksvarer efter § 1, stk. 2, nr. 1, forstås varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, hvis de helt eller delvist er fremstillet af tobak.

Dermed præciseres det, at alle former for tobaksvarer er omfattet af loven, uanset på hvilken måde de indtages. Således sikres klarhed over, at også nye produkter, der kommer på markedet er omfattet af bestemmelsen uanset om de indtages på andre og nye måder, f. eks. ved indånding af dampe fra opvarmet tobak.

Til nr. 3

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer ikke må sælges til personer under 18 år. Ved tobaksvarer forstås efter stk. 2, 1) varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt eller delvis er fremstillet af tobak, og 2) varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.

Det foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 2 , nyaffattes, hvorefter bestemmelsen omfatter varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer omfattet af nr. 1.

Det betyder, at lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, der helt eller delvist er fremstillet af tobak.

Der skal være tale om varer, der benyttes specifikt i forbindelse med tobaksvarer. Det afgørende hensyn er, at det ikke må medvirke til at have en reklameeffekt for selve tobaksproduktet. Det bemærkes, at disse produkter som følge af § 2, stk. 2, nr. 2, i lov for forbud mod tobaksreklame m.v. ikke må påføres varemærker og lignende, som kan give dem reklameeffekt i forhold til selve tobaksproduktet. Produkter, der har et mere generelt anvendelsesformål, som f.eks. lightere, tændstikker, piberensere eller askebægere, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 4

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer ikke må sælges til personer under 18 år. Ved tobaksvarer forstås efter stk. 2, 1) varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt eller delvis er fremstillet af tobak, og 2) varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.

Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år regulerer ikke efter gældende ret urtebaserede rygeprodukter, men det foreslås med lovforslagets § 4, nr. 1, hvortil der henvises, at loven fremadrettet også skal finde anvendelse på såkaldte tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der i lovens § 1 som stk. 3 og stk. 4 indsættes en definition på henholdsvis tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Efter den foreslåede stk. 3 forstås ved tobakssurrogat i denne lov et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvori der foreslås indsat en tilsvarende definition af tobakssurrogater i lov om tobaksvarer. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvori der bl.a. foreslås en tilsvarende definition på tobakssurrogater i lov om forbud mod tobaksreklame m.v.

Efter den foreslåede stk. 4 forstås ved urtebaseret rygeprodukt i denne lov et rygeprodukt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvori der foreslås en tilsvarende definition på tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Det bemærkes, at der i lov om tobaksvarer allerede er en tilsvarende definition på urtebaserede rygeprodukter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 2 a, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at den der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år.

Det foreslås, at der i § 2 a, stk. 1, efter »tobaksvarer« indsættes »tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Det betyder, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år.

Det betyder, at pligten til at efterspørge billedlegitimation ved tvivl om, hvorvidt kunden er fyldt 18 år, bliver udvidet til også at gælde ved salg af tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Det er butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v., og butikspersonalet, som skal sikre, at der ikke sælges tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter til børn og unge under 18 år i strid med reglerne i §§ 1 og 2.

Det kan være vanskeligt at bedømme en ung persons alder, det vil sige om kunden er 18 år, 16 år eller yngre, hvorfor den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter og tobakssurrogater, i tilfælde af tvivl om, hvorvidt kunden opfylder lovens aldersgrænser, efter lovforslaget skal forlange at få fremvist gyldig billedlegitimation.

Sælger skal efter lovforslaget ved den mindste usikkerhed om, hvorvidt kunden er over 18 år, afkræve legitimation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 og 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 2 a, stk. 4, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at butikker, hvor der foregår detailsalg af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer, ved synlig skiltning, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, skal informere om, at salg af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer kun kan finde sted ved kundens forevisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden opfylder aldersgrænserne for salg af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer, jf. stk. 1-3.

Det foreslås, at der tre steder i § 2 a, stk. 4, udgår: »tobaksvarer og«, og »stk. 1-3« ændres til: »stk. 2-3«.

Det betyder, at butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, ved skiltning, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, skal informere om, at salg alkoholholdige drikkevarer kun kan finde sted ved kundens forevisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden opfylder aldersgrænserne for salg af alkoholholdige drikkevarer, jf. stk. 2-3.

Det medfører, at bestemmelsen om synlig skiltning fremadrettet alene vil gælde i forbindelse med salg af alkoholholdige drikkevarer.

Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 1, nr. 12, hvorefter der foreslås et forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Det vil således ikke stemme overens med dette forbud, hvis butikkerne samtidig ved synlig skiltning skulle informere om salg af tobaksvarer.

Såfremt et salgssted gerne vil have mulighed for at kunne vise et skilt med aldersgrænse for køb af tobaksvarer, er dette muligt i de tilfælde, hvor en køber har anmodet om køb. Der skal i givet fald være tale om aldersskilte udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, jf. lovforslagets § 4, nr. 7.

Desuden vil sundheds- og ældreministeren efter den foreslåede § 5 a, stk. 4, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12, kunne fastsætte regler om de neutrale oplysninger, som salgsstedet må fremvise. Der vil blive fastsat regler om, at aldersgrænsen for salg af produkterne skal fremgå af den neutrale liste, og at aldersskiltning udarbejdet af Sundhedsstyrelsen skal benyttes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 2 a, stk. 4, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at butikker, hvor der foregår detailsalg af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer, ved synlig skiltning, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, skal informere om, at salg af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer kun kan finde sted ved kundens forevisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden opfylder aldersgrænserne for salg af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer, jf. stk. 1-3.

Med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås det, at krav om synlig skiltning fremover alene skal gælde for salg af alkoholdige drikkevarer, og der dermed ikke længere må være synlige skiltning for salg af tobaksvarer. Det vil derimod være muligt for et salgssted at skilte med aldersgrænsen for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i de tilfælde, hvor en køber har anmodet om køb.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes efter stk. 4 , hvorefter skilte med information om at salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter kun kan finde sted ved kundens forevisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden opfylder aldersgrænserne for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, jf. stk. 1, udarbejdes af Sundhedsstyrelsen.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor et salgssted har valgt at skilte med aldersgrænse for køb af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ved købers anmodning om køb, skal der benyttes skilte udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Til nr. 8

Det følger af § 2 b, stk. 3, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter mod behørig legitimation og uden retskendelse kan kræve at få meddelt alle oplysninger fra detailforhandlere og købere af alkohol, tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er nødvendige for kontrollen efter stk. 1.

Det foreslås i § 2 b, stk. 3, at der efter »tobaksvarer« indsættes »tobakssurrogater«, «

Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter mod behørig legitimation og uden retskendelse kan kræve at få meddelt alle oplysninger fra detailforhandlere og købere af alkohol, tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, der er nødvendige for kontrollen efter stk. 1.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Det medfører, at Sikkerhedsstyrelsen kan afkræve tilsvarende oplysninger fra detailforhandlere og købere af tobakssurrogater som af detailforhandlere og købere af alkohol, tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det på trods af ordlyden i den gældende § 2 b, stk. 3, ikke har været muligt for Sikkerhedsstyrelsen at afkræve de nævnte oplysninger fra detailforhandlere og købere af urtebaserede rygeprodukter, idet loven ikke før har omfattet sådanne produkter. Med den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde vil dette fremover blive muligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer ikke må sælges til personer under 18 år. Det følger endvidere af § 2 a, stk. 1, at den der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. straffes med bøde for overtrædelse af lovens §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 5. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 5, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.

Det foreslås, at § 5, stk. 1, ændres »§§ 1-2 a« til: § 1, § 2 eller § 2 a«. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.

For yderligere at anspore til øget efterlevelse af forbuddet mod salg af tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år forudsættes det, at bødestørrelserne ved overtrædelse af loven vil blive skærpet. Således skal bødestørrelserne fremover være henholdsvis 25.000 kr. for førstegangstilfælde og 40.000 kr. ved andengangstilfælde. Ved efterfølgende overtrædelser vil bødestørrelsen bero på en konkret vurdering, som vil være afhængig af forsætlighed m.v. Ved særligt grove eller gentagne overtrædelser herefter fratages retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i minimum 6 måneder, jf. lovforslagets § 4, nr. 10.

Ved udmåling af den enkelte bøde skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er af grov eller gentagen karakter. Der må således ved bødeudmålingen lægges vægt på, om overtrædelsen af forbuddet har fundet sted gentagende gange. Tilsvarende må der lægges vægt på, om der er sket overtrædelse af flere forhold til samtidig pådømmelse, eller om forholdet i øvrigt kan betegnes som værende af grov karakter. I sådanne situationer vil bøden som udgangspunkt skulle udmåles til et højere beløb end de nævnte strafpositioner. I tilfælde af en ny sag mod samme person vil de anførte strafpositioner på ny gælde, dog således at overtrædelse af grov eller gentagen karakter også i andengangstilfælde som udgangspunkt vil betyde en forhøjelse af bøden i forhold til de anførte strafpositioner.

Fastsættelsen af straffen for overtrædelse, herunder fratagelse af retten til at markedsføre fratagelse efter den foreslåede bestemmelse af retten til at markedsføre tobak, vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer ikke må sælges til personer under 18 år. Det følger endvidere af § 2 a, stk. 1, at den der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. for overtrædelse af lovens §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 5, straffes med bøde. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 5, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.

Herudover fremgår det af lovens § 5, stk. 2, at der ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af §§ 1 og 2 a kan ske fratagelse af retten til at markedsføre tobak i en periode.

Det foreslås der i § 5, stk. 2, ændres »kan der ske fratagelse af« til »fratages«.

Det betyder, at der ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af §§ 1 og 2 a fratages retten til at markedsføre tobak i en periode.

Det betyder, at retten til at markedsføre tobak fratages i særligt grove gentagelsestilfælde i en periode, hvis der sker salg af tobak til personer under 18 år. Der er således tale om en skærpelse af bestemmelsen i forhold til gældende ret, idet der lægges op til, at perioden for fratagelse efter den foreslåede bestemmelse af retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter bliver på minimum 6 måneder.

Det er en forudsætning for den midlertidige fratagelse af retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, at forhandleren to gange tidligere har solgt produkterne til mindreårige. Herudover forudsættes, at tredje gang der sker overtrædelse, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak i minimum 6 måneder, såfremt det er mindre end 2 år siden, at den første forseelse blev begået. Det forudsættes, at hvis der sker overtrædelse for fjerde gang, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i otte måneder, såfremt det er mindre end 1 år siden, at den sidste karantæneperiode et udløbet. Det forudsættes endelig, at hvis der sker overtrædelse for femte gang, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i tolv måneder, såfremt det er mindre end 1 år siden, at den sidste karantæneperiode udløb.

Frakendelse af retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter vil kun gælde for dét salgssted, der har overtrådt forbuddet, også selvom indehaveren heraf har flere salgssteder. Hvis salgsstedet er en del af en butikskæde, vil frakendelse af retten således ikke rette sig mod hele butikskæden, men kun det salgssted, der har overtrådt forbuddet.

Det bemærkes, at retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter vil i øvrigt efter omstændighederne tillige vil kunne frakendes den pågældende i medfør af straffelovens § 79. Betingelserne for at anvende straffelovens § 79 er imidlertid strengere, end det er tilfældet efter den foreslåede bestemmelse, idet anvendelsen af straffelovens § 79 forudsætter, at vedkommende dømmes for et forsætligt strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, og at der endvidere er særlige omstændigheder, der taler for frakendelsen.

Er betingelserne for frakendelse efter straffelovens § 79 opfyldt, bør denne bestemmelse bringes i anvendelse.

Det bemærkes, at det med lovforslaget foreslås, at tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter omfattes af loven. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om røgfri miljøer, at formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Det foreslås, at der i lovens § 1, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt. hvorefter formålet med loven er at sikre, at børn og unge i skoletiden ikke konfronteres med rygning eller anden brug af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter. For definitioner herpå henvises til bemærkninger til lovforslaget § 5, nr. 2.

Det betyder, at lovens formål udvides med henblik på at sikre, at børn og unge ikke konfronteres med rygning eller anden brug af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i løbet af skoledagen, hverken på skolens område eller fra skolekammerater i skoletiden uden for skolens område, idet børn og unge er særligt sårbare over for skadevirkningerne af tobak og andre nikotinprodukter.

Med udvidelsen af lovens formål sikres, at lovens formål er i overensstemmelse med de foreslåede ændringer, der følger af lovforslagets § 5, nr. 3–6, hvortil der henvises, om, at kravet til røgfri matrikel udvides til alle ungdomsuddannelser og et krav om røgfri skoletid på skoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser, der har optaget børn og unge under 18 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om røgfri miljøer, at formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Det foreslås, at der som konsekvens heraf i lovens § 1 indsættes stk. 3-5 indeholdende definitioner på henholdsvis tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås, at formålet med loven udvides til også at sikre, at børn og unge i skoletiden ikke konfronteres med rygning eller anden brug af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås i stk. 3 , at ved tobaksvarer forstås i denne lov et produkt, som kan anvendes og som helt eller delvist består af tobak, uanset om tobakken er generisk modificeret.

Det foreslås i stk. 4 , at ved tobakssurrogater forstås i denne lov et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produktet. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Det foreslås i stk. 5 , at ved urtebaserede rygeprodukter forstås i denne lov et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.«

Til nr. 3

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om røgfri miljøer, at det på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, ikke er tilladt at ryge på institutionens område, jf. dog stk. 4-6.

Det foreslås, at i § 7, stk. 1, udgår »treårige gymnasiale« og »fortrinsvis«, og efter »ikke tilladt at ryge« indsættes »eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter«, og »stk. 4-6« ændres til: »stk. 2-4«.

Det betyder, at det på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, ikke er tilladt at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på institutionens område, jf. dog stk. 2-4.

Ved tobakssurrogater forstås produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Tobakssurrogater omfatter blandt andet såkaldte nikotinposer eller ”pouches” med indhold af nikotin.

Ved urtebaserede rygeprodukter forstås rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Bestemmelsen vil således fremover ikke være begrænset til treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, men omfatte alle institutioner med udbud af ungdomsuddannelser. Erhvervsskoler og institutioner med forberedende grunduddannelse (FGU) vil eksempelvis blive omfattet af kravet, om at det ikke er tilladt at ryge på matriklen, som de treårige gymnasiale uddannelser allerede er det efter gældende ret. Lærere, elever og andre må således efter forslaget fremover ikke ryge på ungdomsuddannelsers område, uanset om der er tale om en treårig gymnasial ungdomsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse.

Forbuddet vil omfatte alle, der færdes på institutionens område. Forbuddet vil således også omfatte ansatte, herunder lærere, undervisere, pædagoger m.v., samt forældre og alle andre, der længere eller kortvarigt færdes eller opholder sig på institutionens område, herunder ved fx gennemgang.

Forbuddet har til formål, at børn og unge ikke konfronteres med rygning eller anvendelse af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på institutionen, skolens m.v. område. Forbuddet vil derfor gælde for hele institutionens område og gælde for alle de uddannelsestilbud, der udbydes på den pågældende lokalitet. Forbuddet vil derimod ikke gælde uden for det pågældende geografiske område, som institutionen, skolen m.v. er beliggende på. Det betyder også, at på en institution, skole m.v., der organisatorisk er placeret på flere geografiske lokationer, er hver enkelt lokation omfattet af forbuddet, såfremt denne selvstændige lokation er omfattet af § 7, stk. 1.

Forslaget om ændring af henvisning til stk. 2-4 og ikke stk. 4-6, er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 4, hvorefter det foreslås, at § 7, stk. 2 og 3, ophæves i lov om røgfri miljøer, hvorefter stk. 4-6 bliver til stk. 2-4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 7, stk. 2, i lov om røgfri miljøer, at institutioner m.v., der både udbyder en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, der fortrinsvis har optaget personer under 18 år, jf. stk. 1, og en uddannelse, der fortrinsvis har optaget personer over 18 år, er omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 3. Efter § 7, stk. 3 er geografisk selvstændige afdelinger på de i stk. 2 nævnte institutioner, som fortrinsvis har optaget personer over 18 år, ikke omfattet af forbuddet i stk. 1.

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om røgfri miljøer, at geografisk selvstændige afdelinger på de i stk. 2 nævnte institutioner, som fortrinsvis har optaget personer over 18 år, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 1.

Det foreslås, at, at § 7, stk. 2 og 3, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af lovens § 7, stk. 2 og 3, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 3, hvorefter det i børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, ikke er tilladt at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på institutionens område.

Forslaget gør lovens § 7, stk. 2 og 3, overflødige. Det fremgår herefter af bemærkningerne til den foreslåede § 7, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 3, at Forbuddet mod at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter vil gælde for hele institutionens område og gælde for alle de uddannelsestilbud, der udbydes på den pågældende lokalitet. Forbuddet vil derimod ikke gælde uden for det pågældende geografiske område, som institutionen, skolen m.v. er beliggende på. Det betyder også, at på en institution, skole m.v., der organisatorisk er placeret på flere geografiske lokationer, er hver enkelt lokation omfattet af forbuddet, såfremt denne selvstændige lokation er omfattet af § 7, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om røgfri miljøer, at det på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, ikke er tilladt at ryge på institutionens område, jf. dog stk. 4-6.

Med lovforslagets § 5, nr. 3, foreslås det at ændre bestemmelsen i § 7, stk. 1, således at det fremover på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, ikke er tilladt at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på institutionens område, jf. dog stk. 2-4.

Det foreslås i § 7 at indsætte et nyt stk. 7 , hvorefter sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, efterskoler, kostskoler og ungdomsuddannelser der er omfattet af stk. 1.

Dermed vil ministeren få mulighed for, inden for lovens rammer, at præcisere, hvilke skoler, efterskoler, kostskoler og ungdomsuddannelser, der er omfattet af bestemmelsen. Der er ikke tale om, at ministeren kan lade andre skoler end de nævnte blive omfattet af den nye foreslåede § 7, stk. 1, men at ministeren ved fortolkningstvivl kan afgøre, om en skole falder inden for disse kategorier.

Det er hensigten, at det er de samme skoler, der skal omfattes af bestemmelsen, som også vil blive omfattet af den foreslåede § 7 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 6, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om røgfri miljøer, at det på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, ikke tilladt at ryge på institutionens område, jf. dog stk. 4-6.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov om røgfri miljøer, at institutioner m.v., der både udbyder en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, der fortrinsvis har optaget personer under 18 år, jf. stk. 1, og en uddannelse, der fortrinsvis har optaget personer over 18 år, er omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 3. Efter § 7, stk. 3 er geografisk selvstændige afdelinger på de i stk. 2 nævnte institutioner, som har optaget personer over 18 år, ikke omfattet af forbuddet i stk. 1.

Det bemærkes, at der med lovforslagets § 5, nr. 3 og 4, foreslås, at »treårige gymnasiale« udgår af bestemmelserne, således at disse fremover vil omfatte alle ungdomsuddannelser.

Der er ikke fastsat regler om, at elever ikke må ryge i skoletiden.

Det foreslås at der efter § 7 indsættes en §§ 7 a-7c .

Det foreslås i § 7 a, stk. 1 , at på skoler, kostskoler og efterskoler, der har optaget børn og unge under 18 år, er det ikke tilladt for elever at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden. Det foreslås samtidig at indsætte en tilsvarende bestemmelse i § 7 b, stk. 1 , for så vidt angår ungdomsuddannelser, hvorefter det for elever på ungdomsuddannelser ikke er tilladt for elever at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden. De to store hovedgrupper af ungdomsuddannelser er erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Herudover omfattes tilsvarende uddannelser med optage af børn og unge under 18 år.

Skoletiden omfatter ud over undervisning også skemalagte eller på anden vis fastlagte aktiviteter som f.eks. også fjernundervisning, ekskursioner, brobygning, introduktionskurserne m.v.

For elever på skoler med kosttilbud, efterskoler m.v. vil kravet gælde selve skoletiden, mens det overlades til lokal beslutning at fastsætte eventuelle regler for rygning i elevernes fritid uden for skolen. Det overlades ligeledes til lokal beslutning, hvorvidt lærerne og medarbejdere eventuelt skal omfattes af kravet. Skoletid på efterskoler og frie fagskoler forstås som undervisning og pædagogiske tilrettelagt samvær inkl. pauser på eller uden for matriklen.

I forberedende grunduddannelse (FGU) vil skoletiden ikke omfatte, når en elev er i virksomhedspraktik eller i erhvervstræning. Hvis en elev er i virksomhedspraktik på FGU-institutionen, vil eleven være omfattet af forbuddet på lige fod med de andre elever.

Virksomhedspraktik tilrettelægges på baggrund af en praktikaftale mellem elev og virksomhed, der fastsætter elevens løn og arbejdsforhold. Erhvervstræning tilrettelægges med henblik på, at eleven under arbejdspladslignende vilkår får erfaring med dagligdagen i en privat eller offentlig virksomhed.

I kombinationsforløb vil eleven følge tobaksreglerne for den pågældende uddannelsesinstitution. Kombinationsforløb kan indeholde elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og folkehøjskoler.

Med hensyn til erhvervsuddannelserne vil skoletiden omfatte undervisning og aktiviteter m.v., der foregår under elevernes skoleperioder og under perioder med praktikuddannelse på erhvervsskolerne som skolepraktik i praktikcentre. Praktikuddannelse i virksomheder på baggrund af en uddannelsesaftale vil ikke være omfattet.

Det forslås i § 7 a, stk. 2 , at lederen af en skole, kostskole eller efterskole omfattet af stk. 1, på skolen skal oplyse om forbuddet efter stk. 1, herunder om konsekvenser af overtrædelse heraf. Det foreslås samtidig at indsætte en tilsvarende bestemmelse i § 7 b, stk. 2 , for så vidt angår ungdomsuddannelser, hvorefter lederen af en uddannelsesinstitution, der udbyder ungdomsuddannelse, på uddannelsesstedet skal oplyse om forbuddet efter stk. 1, herunder om konsekvenser af overtrædelse heraf.

Lederen skal således efter den foreslåede bestemmelse oplyse om, at det ikke er tilladt for elever at ryge i skoletiden samt oplysning om konsekvenserne af overtrædelse heraf. Oplyser lederen ikke herom, kan der ifaldes ansvar efter de almindelige tilsynsregler for skoler. I tilfælde, hvor lovgivningen foreskriver, at der skal udarbejdes lokale ordensregler eller studie- og ordensregler, vil forbuddet skulle omtales dér.

Det vil være op til lederen at bestemme, hvordan oplysningerne skal fremkomme, så længe det sikres, at alle elever er bekendte hermed. Lederen bør inddrage eleverne i processen i forhold til oplysning om forbuddet, så de får ejerskab herfor. Det er erfaringen, at en involverende proces fører til bedre efterlevelse af reglerne.

Forslaget skal være med til at sikre, at kravet om røgfri skoletid bliver udmøntet på den enkelte skole eller uddannelsessted.

Det foreslås i § 7 a, stk. 3 , at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, kostskoler og efterskoler, der er omfattet af stk. 1.

Dermed får ministeren mulighed for, inden for lovens rammer, at præcisere, hvilke skoler, kostskoler og efterskoler der er omfattet af bestemmelsen.

Der foreslås samtidig at indsætte en tilsvarende bestemmelse i § 7 b, stk. 3, for så vidt angår ungdomsuddannelser, hvorefter sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ungdomsuddannelser der er omfattet af stk. 1.

Det er hensigten, at de er de samme skoler, kostskoler og efterskoler der skal omfattes af den foreslåede § 7 a, stk. 1, og § 7 b, stk. 1, som foreslås omfattet af den foreslåede § 7, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.

Det foreslås i § 7 c , at det ikke er tilladt at sælge tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på skoler, kostskoler og efterskoler omfattet af § 7 a, stk. 1, og på uddannelsessteder omfattet af § 7 b, stk. 1.

Det betyder, at, det ikke vil være tilladt at sælge tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på skoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser, og at det dermed undgå, at elever konfronteres med produkterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 22, stk. 1, i lov om røgfri miljøer, at det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, der har 1) alkoholbevilling, 2) hvor der ikke serveres egentlig mad, 3) hvor serveringsarealet er under 40 m2, og 4) hvor der er borde og stole på serveringsstedet.

Det fremgår af bemærkningerne til § 22, stk. stk. 1, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6815, at små indendørs værtshuse og udskænkningssteder for eksempel kan være bodegaer og krostuer. Kravet om, at stedet skal have alkoholbevilling, er medtaget for at præcisere, at kaffebarer og lignende ikke skal være omfattet af bestemmelsen om små værtshuse. Kravet om, at der skal være borde og stole på serveringsarealet er medtaget, fordi det ikke er tanken, at nyere koncepter, som f.eks. cocktailbarer, vinbarer, dj-barer og lignende, skal være omfattet af bestemmelsen om små værtshuse.

Sundheds- og Ældreministeriet har fortolket bestemmelsen og bemærkningerne således, at den omfatter værtshuse eller udskænkningssteder i traditionel forstand, som f.eks. værtshuse og bodegaer, og dermed ikke omfatter nyere koncepter. Denne fortolkning ligger også til grund for Arbejdstilsynets kontrol.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, efter »små« indsættes », traditionelle«, hvorefter det kan besluttes, at rygning er tilladt på små, traditionelle værtshuse og udskænkningssteder, der opfylder betingelserne i nr. 1-4.

Det bliver dermed præciseret, at det er et krav for, at det kan besluttes, at rygning kan tillades indendørs, at der er tale om et traditionelt værtshus eller udskænkningssted, som f.eks. bodegaer. Der vil herefter ikke kunne opstå tvivl herom.

Forslaget betyder for eksempel, at det slås fast, at vandpibecafeer ikke anses for at være traditionelle, små værtshuse eller udskænkningssteder, og det dermed ikke kan besluttes, at rygning på vandpibecafeer kan tillades indendørs.

Til nr. 8

Det følger af § 22, stk. 2, i lov om røgfri miljøer, at små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 2, efter »Små« indsættes », traditionelle«.

Det betyder, at små, traditionelle værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus. Ved at indsætte »traditionelle« præciseres det, at der er tale om traditionelle værtshuse eller udskænkningssteder, som f.eks. bodegaer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslagets § 5, nr. 7, foreslås at indsætte samme ændring i § 22, stk. 1. Der henvises således til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 7.

Til nr. 9

Det følger af § 22, stk. 1, i lov om røgfri miljøer, at det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, der har 1) alkoholbevilling, 2) hvor der ikke serveres egentlig mad, 3) hvor serveringsarealet er under 40 m2, og 4) hvor der er borde og stole på serveringsstedet. Efter stk. 2, er små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 5, nr. 7 og 8, foreslås, at de små værtshuse og udskænkningssteder omfattet af § 22, stk. 1 og 2, skal være traditionelle.

Det foreslås, at der i § 22 indsættes et stk. 3 , hvorefter sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af små, traditionelle værtshuse og udskænkningssteder.

Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse kunne præcisere, hvad der efter gældende ret er omfattet af bestemmelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at sundheds- og ældreministeren efter bestemmelsen ikke vil have mulighed for at udvide området for lovens § 22.

Til nr. 10

Det følger af § 26, stk. 2, i lov om røgfri miljøer, at den arbejdsgiver, indehaver, restauratør, bestyrer og forpagter, der tillader rygning i strid med reglerne i denne lov straffes med bøde.

Det foreslås, at ændre »der« til »som« i § 26, stk. 2 . Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.

Det forudsættes med forslaget, at bødestraffen til den arbejdsgiver, indehaver, restauratør, bestyrer og forpagter, der tillader rygning i strid med reglerne i denne lov fordobles i forhold til det hidtidige strafniveau. Således forudsættes, at bøden efter § 26, stk. 2, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Det vil være en skærpende omstændighed i forbindelse med udmåling af bødestraffen, at en arbejdsgiver, indehaver, restauratør, bestyrer og forpagter har markedsført sig på, at rygning er tilladt på det pågældende sted.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

De angivne straffeniveauer er således vejledende og kan fraviges af domstolene i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger formildende eller skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 67, stk. 1, 1. pkt., i lægemiddelloven, at der til offentligheden ikke vederlagsfrit må udleveres lægemidler. I bestemmelsens 2. pkt. fremgår, at Lægemiddelstyrelsen kan give tilladelse til vederlagsfri udlevering af lægemidler, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed.

Det foreslås, at der i § 67, stk. 1, 1. pkt., efter ”lægemidler” indsættes ”, jf. dog stk. 2 og 3”, og at 2. pkt. ophæves, hvorefter der til offentligheden må udleveres lægemidler, jf. dog stk. 2 og 3.

Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 6, nr. 2, hvormed det foreslås, at forbuddet i § 67, stk. 1, 1. pkt. , modificeres således, at der i § 67 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelser vedlagsfrit kan udlevere rygestoplægemidler til offentligheden, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed. Se nærmere herom pkt. 2.10.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslags § 6, nr. 2

Den foreslåede ophævelse af § 67, stk. 1, 2. pkt ., sker alene af lovtekniske årsager, idet bestemmelsen efter lovforslagets § 6, nr. 2, foreslås flyttes til § 67, stk. 3, og indholdet forbliver uændret. Den nuværende mulighed for Lægemiddelstyrelsen til at kunne give tilladelse til vederlagsfri udlevering af lægemidler til offentligheden, og de kriterier der ligger til grund for afgørelsen og Lægemiddelstyrelsens praksis på området, fastholdes. Se nærmere herom bemærkningerne til § 6, nr. 2.

Til nr. 2

Det følger af § 67, stk. 1, 1. pkt., i lægemiddelloven, at der til offentligheden ikke vederlagsfrit må udleveres lægemidler. I bestemmelsens 2. pkt., fremgår, at Lægemiddelstyrelsen kan give tilladelse til vederlagsfri udlevering af lægemidler, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed.

Det foreslås, at der i § 67 efter stk. 1 som nye stykker indsættes et stk. 2 og 3 .

Det foreslås i stk. 2 , at kommunalbestyrelser vederlagsfrit kan udlevere rygestoplægemidler til offentligheden, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed.

Det betyder, at kommunalbestyrelser ikke længere skal ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til vederlagsfrit at udlevere rygestoplægemidler, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed. Der er tale om en specifik afgrænset undtagelse fra hovedreglen om, at der ikke må ske vederlagsfri udlevering af lægemidler til offentligheden, der alene gælder kommunalbestyrelser og for rygestoplægemidler.

Rygestoplægemidler dækker over håndkøbslægemidler og receptpligtige lægemidler, som er godkendt til det formål. For håndkøbspræparater er der typisk tale om nikotinsubstitution, som skal mindske kroppens abstinenssymptomer og gøre det lettere at stoppe med at ryge. Dette kan eksempelvis være tyggegummi, plastre, eller spray. Receptpligtige lægemidler til rygestop findes som tabletter og har andre aktive stoffer end nikotin, hvorfor dette kan være et alternativ til håndkøbslægemidlerne.

Offentligheden skal forstås som alle andre personer end de sundhedspersoner, som vederlagsfrit må modtage lægemiddelprøver efter § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1244 af 12. december 2005 om udlevering af lægemiddelprøver. Disse sundhedspersoner er læger, tandlæger og dyrlæger.

Lægemiddelstyrelsen har i sin praksis tidligere været varsom med at tillade vederlagsfri udlevering og har alene givet tilladelse, når udlevering er sket i informationsøjemed eller med opdragende karakter til en afgrænset målgruppe

Lægemiddelstyrelsens praksis for udstedelse af dispensationer er dog i de senere år udvidet betragteligt for så vidt angår dispensationer til kommunalbestyrelsers udlevering af rygestoplægemidler. Praksis kan derfor ikke længere betragtes som værende specielt afgrænset til enkeltstående tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse skal således ses på baggrund heraf. Herudover viser en evaluering af de satspuljemidler, som blev uddelt i 2017-2019 som en del af Kræftpakke IV, der skulle muliggøre, at flere kunne deltage i et kommunalt rygestopforløb, at kommunerne finder det vanskeligt at søge Lægemiddelstyrelsen om dispensationerne.

Med forslaget lettes kommunerne derfor i administrationen, idet kommunerne ikke længere behøver at indsende dispensationsansøgninger til Lægemiddelstyrelsen, som på den anden side får en mindre administrativ lettelse ved ikke at skulle behandle sådanne ansøgninger.

Når en kommunalbestyrelse tilbyder vederlagsfri udlevering af rygestoplægemidler, skal produktvalget være frit og ikke være afgrænset til en specifik producents produkter. Kommunalbestyrelsen må således ikke modtage sponsorater, rabatter, vareprøver eller på anden måde modtage nogen økonomisk fordel fra lægemiddelproducenter med henblik på at kunne tilbyde borgerne vederlagsfrie rygestoplægemidler.

Kommunalbestyrelserne får med forslaget mulighed for at afholde udgifterne til rygestoplægemidlerne, men der ændres ikke på, hvor disse kan udleveres. Det er således Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det ikke er afgørende for forventningerne til effekterne af en fremtidig ordning, hvorfra de gratis rygestoplægemidler i praksis udleveres til borgerne. Der lægges efter lovforslaget derfor op til en model, hvor der lokalt kan træffes beslutning om, hvor udleveringen af de gratis rygestoplægemidler skal ske.

Det bemærkes, at Sundheds- og Ældreministeriet har overvejet, om den foreslåede undtagelse fra forbuddet mod vederlagsfri udlevering af lægemidler skal indsnævres, så den alene skal gælde for en afgrænset målgruppe af rygere. Til brug for den overvejelse har ministeriet lagt vægt på, at Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen af kommunale ansøgninger har modtaget adskillige anmodninger fra kommuner til en udvidet målgruppe, og et ønske om at kunne tilbyde udlevering af rygestoplægemidler til samtlige rygere uagtet deres økonomiske eller sociale forhold. Ministeriet er derfor af den opfattelse, at der ikke ud fra nogle af de beskyttelseshensyn, som Lægemiddelstyrelsen varetager, ses et større behov for en meget afgrænset gruppe af modtagere af gratis rygestoplægemidler, såfremt produktvalget er frit for modtageren, og udleveringen og produktvalget ikke anses for at være i reklameøjemed. Der foreslås derfor ikke at fastsætte regler for modtagerkredsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3 , at Lægemiddelstyrelsen kan give tilladelse til vederlagsfri udlevering af lægemidler til offentligheden, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i lægemiddellovens § 67, stk. 1. 2. pkt., og er alene af lovtekniske årsager flyttet til det nye foreslåede stk. 3. Der kan henvises til Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 37.

Heraf fremgår det bl.a., at Lægemiddelstyrelsen efter bestemmelsen vil kunne tillade vederlagsfri udlevering af lægemidler til offentligheden i informationsøjemed. Lægemiddelstyrelsen skal efter bestemmelsen være særdeles varsom med at give tilladelser hertil. Ved vurdering af ansøgninger om vederlagsfri udlevering træffer Lægemiddelstyrelsen således fortsat en skønsmæssig afgørelse på baggrund af den konkrete ansøgning. Ved vurdering af ansøgninger om dispensation skal Lægemiddelstyrelsen lægge sig op ad den nuværende praksis, hvorefter der primært lægges vægt på, om patientens behov for og brug af det vederlagsfrie lægemiddel er velbegrundet, om der er tale om en veldefineret og afgrænset målgruppe eller modtagerkreds, om udleveringen sker i reklameøjemed, og om der i ansøgningen er dokumenteret særlige forhold, der støtter en fravigelse fra hovedreglen om, at gratis udlevering ikke må finde sted. Endvidere skal der lægges vægt på, om udleveringen tjener et anerkendelsesværdigt formål, om patientsikkerhedsmæssige grunde taler imod gratis udlevering, om gratis udlevering kan stimulere et uønsket overforbrug, og om patienten må antages at ville afstå eller miste muligheden for behandling, såfremt lægemidlerne ikke udleveres gratis.

Til nr. 3

Det fremgår af lægemiddellovens § 68, stk. 4, at Sundhedsstyrelsen kan påbyde udlevering af alle nødvendige oplysninger med henblik på at kontrollere, at reklame for lægemidler, rabatter og andre ydelser eller fremgangsmåder, som kan have tilsvarende virkning, er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel, herunder med regler fastsat i medfør af § 67, stk. 2 og 3, eller § 70, stk. 1.

Det foreslås, at henvisningen i § 68, stk. 4, til stk. 2 og 3 ændres til stk. 4 og 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslaget § 6, nr. 2, hvorved der indsættes to nye stykker i § 67.

Til nr. 4

Det fremgår af lægemiddellovens § 69, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen kan kræve, at reklame, som er i strid med §§ 63-68 eller med regler fastsat i medfør af § 67, stk. 2, og § 70, stk. 1, bringes til ophør.

Det foreslås, at henvisningen i § 69, stk. 1, til stk. 2 ændres til stk. 4.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 2, hvorved der indsættes to nye stykker i § 67.

Til nr. 5

Det fremgår af lægemiddellovens § 104, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der 1) overtræder § 7, stk. 2, § 20, § 21, § 26, § 40 a, stk. 2 eller 3, § 41, stk. 1, § 41 b, stk. 1, § 42, stk. 1 eller 2, § 43 a, § 50, stk. 3, § 50 a, stk. 1, § 50 d, § 53, stk. 1, § 54, § 58, stk. 3, § 59, stk. 1, § 59 a, stk. 2 og 3, § 59 b, stk. 1, § 60, stk. 1, § 62, stk. 2, § 63, § 64, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, § 71 a, § 71 b, stk. 1, 2 eller 4 eller stk. 5, 1. pkt., § 83, stk. 1, 1. pkt., § 85, stk. 1, § 88, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., eller stk. 5, § 92, stk. 1, 1. pkt., § 92 b, stk. 1, 2 og 4, § 92 c, stk. 1 og 2, § 92 d, § 93, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2 eller 3, § 94, stk. 2, 1. pkt., eller EF-forordninger om lægemidler og lægemiddelvirksomheder.

Det foreslås, at henvisningen i § 104, stk. 1, nr. 1, til § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres til § 67, stk. 1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 1, hvorved 2. pkt. i § 67, stk. 1, ophæves.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2-6.

Det betyder, at ændringerne af lægemiddelloven, jf. lovforslagets § 6, der vil lette adgangen for kommunerne til at udlevere gratis rygestoplægemidler, vil træde i kraft den 1. januar 2021. Det betyder, at kommunerne fra 1. januar 2021 i overensstemmelse med reglerne ikke skal ansøge Lægemiddelstyrelsen om dispensation til at kunne udlevere gratis rygestoplægemidler til borgere.

Det betyder også, at § 3 a i lov om elektroniske cigaretter m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4, og § 7 a i lov om røgfri miljøer, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2021.

Det betyder, at skoler, kostskoler og efterskoler fra den 1. januar 2021 omfattes af kravet om, at elever ikke må ryge eller anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, § 2, nr. 1-3 og 7-12 og 15-22, § 3, nr. 1, 9-13, 15 og 18, § 4 og § 5, nr. 1, 2 og 7-10, træder i kraft den 1. april 2021.

Det betyder, at skærpelsen af forbuddet mod tobaksreklame, forbuddet mod sponsorering og uddeling samt forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og elektroniske cigaretter træder i kraft den 1. april 2021.

Derudover betyder det, at den foreslåede regulering af tobakssurrogater træder i kraft samme dag.

Desuden betyder det, at kravet om standardiserede pakker for tobaksvarer (undtaget cigarer, pibetobak og piber) og urtebaserede rygeprodukter og forbud mod smagsstoffer med kendetegnende aroma andre end mentol og tobak for elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter også træder i kraft den 1. april 2021. Også forbuddet mod udstyr, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers og urtebaserede rygeprodukters duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet, træder i kraft den 1. april 2021.

Endelig betyder det, at skærpelsen af strafniveau for overtrædelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og for overtrædelsen af lov om røgfri miljøer træder i kraft den 1. april 2021.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 3, nr. 2 og 3, § 5, nr. 3-5, § 3 b og c i lov om elektroniske cigaretter m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4, og § 7 b og c i lov om røgfri miljøer, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 6, træder i kraft den 31. juli 2021.

Det betyder, at alle ungdomsuddannelser fra den 31. juli 2021 bliver omfattet af kravet om røgfri matrikel. Det betyder endvidere, at ungdomsuddannelser fra den 31. juli 2021 omfattes af kravet om, at elever ikke må ryge eller anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden. Det vurderes hensigtsmæssigt med ikrafttræden i tilknytning til starten af et nyt skoleår. Det betyder også, at forbuddet mod salg af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og elektroniske cigaretter på skoler og ungdomsuddannelser træder i kraft den 31. juli 2021.

Det foreslås i stk. 4 , at lovens § 3, nr. 7, 14 og 17 træder i kraft den 1. oktober 2021.

Det betyder det, at kravet om standardiserede pakker for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt muligheden for at straffepålægge overtrædelser af reglerne herom, træder i kraft den 1. oktober 2021.

Det foreslås i stk. 5 , at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 4 og 5, og § 3, nr. 5-6 og 16

Det betyder, at registreringsordningen for forhandlere af elektroniske cigaretter og registreringsordningerne for genopfyldningsbeholdere uden nikotin og tobakssurrogater, træder i kraft, når erhvervsministeren bestemmer det. Det forventes, at erhvervsministeren tidligt vil sætte bestemmelserne i kraft den 1. april 2021.

Det foreslås i stk. 6 , at sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 6, 13 og 14, og § 3, nr. 8.

Det betyder, at det foreslåede forbud mod at markedsføre tobaksvarer, som ikke er cigaretter, rulletobak, pibetobak og cigarer, samt urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende aroma end tobak og mentol her i landet, træder i kraft, når sundheds- og ældreministeren fastsætter det. Sundheds- og ældreministeren vil sætte bestemmelsen i kraft, når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads, dog således at producenter gives en frist på 6 måneder til at omstille deres produktionsapparat. Se nærmere herom i pkt. 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det betyder herudover, at det foreslåede krav om, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin ved internethandel, skal drive et effektivt alderskontrolsystem, træder i kraft, når sundheds- og ældreministeren bestemmer det. Det forventes, at sundheds- og ældreministeren vil sætte bestemmelsen i kraft, når et effektivt system til håndtering kan implementeres hos forhandlerne.

Det foreslås i stk. 7, at for udstyr, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er fremstillet før den 1. april 2021, har lovens § 2, nr. 7, virkning fra den 1. april 2022.

Det betyder, at det ikke vil være lovligt at fremstille udstyr, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers og urtebaserede rygeprodukters duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet til det danske marked efter den 1. april 2021, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2022.

Det foreslås i stk. 8 , at for tobakssurrogater, der er fremstillet før den 1. april 2021, har lovens § 2, nr. 9, virkning fra den 1. april 2022.

Det betyder, at det ikke vil være lovligt at fremstille tobakssurrogater uden sundhedsadvarsler til det danske marked efter den 1. april 2021, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2022. Dermed gives relevante parter mulighed for at sælge ud af restlager af tobakssurrogater, der er fremstillet før den 1. april 2021.

Det foreslås i stk. 9, at for tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er fremstillet før den 1. april 2021, har lovens § 2, nr. 11 og 15, virkning fra den 1. april 2022.

Det betyder, at det ikke vil være lovligt at fremstille tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter uden standardiseret pakning til det danske marked efter den 1. april 2021, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2022. Dermed gives relevante parter mulighed for at sælge ud af restlager af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er fremstillet før 1. april 2021.

Det foreslås i stk. 10, at for elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma, der er fremstillet før den 1. april 2021, har lovens § 3, nr. 13, virkning fra den 1. april 2022.

Det betyder, at det ikke vil være lovligt at fremstille elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med smag af andre kendetegnende aromaer end mentol og tobak til det danske marked efter den 1. april 2021, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2022. På tilsvarende vis vil det ikke være lovligt at fremstille udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter, der gør det muligt at ændre de pågældende elektroniske cigaretters duft eller smag, til det danske marked efter den 1. april 2021, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2022. Dermed gives relevante parter mulighed for at sælge ud af restlager af elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer samt udstyr og bestanddele hertil, der er fremstillet før 1. april 2021.

Det foreslås i stk. 11, at for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der er fremstillet før den 1. oktober 2021, har lovens § 3, nr. 7, virkning fra den 1. oktober 2022.

Det betyder, at det ikke vil være lovligt at fremstille elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin uden standardiseret pakning og produkt-ID til det danske marked efter den 1. oktober 2021, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. oktober 2022. Dermed gives relevante parter mulighed for at sælge ud af restlager af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der er fremstillet før 1. oktober 2021.

Det foreslås i stk. 12 , at erhvervsministeren i forbindelse med ikrafttrædelsen af § 5 b i lov om elekroniske cigaretter m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, kan fastsætte en overgangsordning for indgivelse af anmeldelse af de eksisterende genopfyldningsbeholdere uden nikotin på markedet.

Efter den foreslåede § 5 b, stk. 1, må genopfyldningsbeholdere uden nikotin kun markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.

Det betyder, at erhvervsministeren i forbindelse med, at den foreslåede § 5 b sættes i kraft, kan fastsætte en overgangsordning således, at fabrikanter og importører, der på det tidspunkt allerede markedsfører genopfyldningsbeholdere uden nikotin, inden en given dato skal indgive anmeldelse om produkterne til Sikkerhedsstyrelsen efter § 5 b, stk. 1. Denne dato forventes at ligge 6 måneder efter, at bestemmelsen træder i kraft.

Det foreslås i stk. 13, at sundheds- og ældreministeren i forbindelse ikrafttræden af § 14, stk. 3 og 4, i lov om tobaksvarer m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6, fastsætter en overgangsordning på 12 måneder for tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter med kendetegnende aroma, der er fremstillet før bestemmelsen træder i kraft.

Efter den foreslåede § 14, stk. 3, må tobaksvarer, som ikke er omfattet af stk. 1, og urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende aroma end tobak og mentol ikke markedsføres her i landet. Det gælder dog ikke pibetobak og cigarer. Efter den foreslåede § 14, stk. 4, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 3, herunder regler om, hvorvidt en konkret tobaksvare eller urtebaseret rygeprodukt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for indholdet i tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.

Det betyder, at sundheds- og ældreministeren i forbindelse med, at den foreslåede § 14, stk. 3 og 4, sættes i kraft, skal fastsætte en overgangsordning på 12 måneder således, at tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter med kendetegnende aroma, der er fremstillet før bestemmelsen træder i kraft efterfølgende fortsat kan markedsføres på det danske marked i 12 måneder.

Det fremgår af § 9 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 49 i lov om tobaksvarer m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 42 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 7 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 34 i lov om røgfri miljøer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 110 i lov om lægemidler, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det betyder, at loven i overensstemmelse med territorialbestemmelserne i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., i lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v., i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, i lov om røgfri miljøer og i lov om lægemidler ikke gælder for Færøerne og Grønland og ej heller vil kunne sættes i kraft for disse landsdele.