LOV nr 2071 af 21/12/2020
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning) § 3
I lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske cigaretter m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1558 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Kendetegnende aroma: En fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som dufter eller kan smages før eller under forbruget af en elektronisk cigaret med og uden nikotin.«
Nr. 5-10 bliver herefter nr. 6-11.
2. I § 3, stk. 1, nr. 1, udgår »3-årige gymnasiale«.
3. I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1.«
4. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. På skoler, kostskoler og efterskoler, der har optaget børn og unge under 18 år, må elever ikke anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i skoletiden.
Stk. 2. Lederen af en skole, kostskole eller efterskole omfattet af stk. 1 skal på skolen oplyse om forbuddet efter stk. 1, herunder om konsekvenser af overtrædelse heraf.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, kostskoler og efterskoler der er omfattet af stk. 1.
§ 3 b. På ungdomsuddannelser må elever ikke anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i skoletiden.
Stk. 2. Lederen af en uddannelsesinstitution, der udbyder ungdomsuddannelse, skal på uddannelsesstedet oplyse om forbuddet efter stk. 1, herunder om konsekvenser af overtrædelse heraf.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ungdomsuddannelser der er omfattet af stk. 1.
§ 3 c. Det er ikke tilladt at sælge elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på skoler, kostskoler og efterskoler omfattet af § 3 a, stk. 1, og på uddannelsessteder omfattet af § 3 b, stk. 1.«
5. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
6. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. Den, der vil fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Ved registreringen skal oplyses identifikationsnummer, navn eller firmanavn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor den pågældende fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. I tilfælde af ændringer i de registrerede forhold skal registreringerne opdateres inden for en frist på 14 dage fra det tidspunkt, hvor en ændring er indtruffet.
Stk. 2. Det er ikke tilladt at fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet fra et sted, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Fremstilling, oplagring og markedsføring må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen opretter et register, som indeholder oplysninger om personer, virksomheder og steder, der er registreret efter stk. 1.
Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen offentliggør oplysninger fra registeret om, hvorfra der markedsføres elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin til forbrugere.
Stk. 5. Sikkerhedsstyrelsen kan afregistrere enhver, der ikke fyldestgørende oplyser eller opdaterer de påkrævede oplysninger efter stk. 1 og overskrider den heri nævnte frist.
Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om registreringsordningen, herunder regler om fremstilling, oplagring og markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fra en ikke fast eller midlertidig lokalitet.
§ 5 b. Genopfyldningsbeholdere uden nikotin må kun markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indgives af fabrikanter og importører, der ønsker at markedsføre genopfyldningsbeholdere uden nikotin, senest 6 måneder før den påtænkte markedsføring. Markedsføring må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at der er foretaget korrekt anmeldelse.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om de oplysninger og erklæringer, der skal ledsage en anmeldelse efter stk. 2, Sikkerhedsstyrelsens behandling af anmeldelsen, og hvilke produktændringer der kræver, at der indgives en ny anmeldelse.«
7. Efter § 9 indsættes i kapitel 3:
»§ 9 a. Den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning.
Stk. 2. Den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage påføres et produkt-id.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning efter stk. 1 og påføring af produkt-id efter stk. 2.«
8. I § 15, stk. 2, indsættes efter »efter«: »§ 5 a, stk. 1, eller«.
9. I § 17 ændres »radioprogrammer« til: »medieproduktion«.
10. Efter § 18 indsættes i kapitel 7:
»§ 18 a. Synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt. Det samme gælder varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter.
Stk. 2. Forbuddet gælder ikke salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, på fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af disse produkter.
Stk. 3. Salgssteder, herunder på internettet, kan efter anmodning fra køberen give køberen en liste med neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin der sælges på salgsstedet, og varernes pris. På fysiske salgssteder kan listen med neutrale oplysninger opsættes ved en ekspedientbetjent salgskasse.
Stk. 4. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om forbuddet efter stk. 1, om, hvilke produkter og salgssteder der er omfattet af stk. 2, om reklame på disse salgssteder og om salgsstedets fremvisning af neutrale oplysninger efter stk. 3.«
11. I § 25, nr. 1, indsættes efter »§ 5, stk. 1,«: »eller § 5 b, stk. 1,«.
12. I § 25, nr. 2, indsættes efter »§ 9, stk. 1,«: »eller § 9 a, stk. 1 og 2,«, og »eller § 9, stk. 2,« ændres til: », § 9, stk. 2, eller § 9 a, stk. 3,«.
13. Efter § 25 indsættes:
»§ 25 a. Elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma må ikke markedsføres her i landet. Forbuddet gælder dog ikke for kendetegnende aroma af mentol eller tobak.
Stk. 2. Udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter, der gør det muligt at ændre de pågældende elektroniske cigaretters duft eller smag, må ikke markedsføres her i landet.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt et konkret produkt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for indholdet i produkter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.«
14. I § 33, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 9, stk. 1,«: »§ 9 a, stk. 1 og 2,«.
15. I § 33, stk. 1, nr. 1, ændres »eller § 17« til: »§ 17, § 18 a, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1«.
16. I § 33, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »registreringspligten i«: »§ 5 a, stk. 1, eller«.
17. I § 33, stk. 2, indsættes efter »§ 9, stk. 2,«: »§ 9 a, stk. 3,«.
18. I § 33, stk. 2, ændres »og § 18« til: »§ 18 og § 18 a, stk. 4«.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning) § 3
Til nr. 1
Der er i § 2, nr. 1- 10, i lov om elektroniske cigaretter m.v. indsat en række definitioner.
Det foreslås, at der i lovens § 2 som nr. 5 indsættes en definition på kendetegnende aroma.
Efter den foreslåede nr. 5 forstås ved kendetegnende aroma en fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som duftes eller smages før eller under forbruget af en elektronisk cigaret med og uden nikotin.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 13, hvortil der henvises, hvori det foreslås, at elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet. Forbuddet gælder dog ikke for kendetegnende aroma af mentol eller tobak.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 3, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås, at i § 3, stk. 1, nr. 1, udgår »treårige gymnasiale«.
Det betyder, at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2 og 3.
Bestemmelsen vil således fremover ikke være begrænset til treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, men omfatte alle institutioner med udbud af ungdomsuddannelser. Erhvervsskoler og institutioner med forberedende grunduddannelse (FGU) vil eksempelvis blive omfattet af kravet, om at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på matriklen, som de treårige gymnasiale uddannelser allerede er det efter gældende ret. Lærere, elever og andre må således efter forslaget fremover ikke anvende elektroniske cigaretter på ungdomsuddannelsers område, uanset om der er tale om en treårig gymnasial ungdomsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse.
Forbuddet vil omfatte alle, der færdes på institutionens område. Forbuddet vil således også omfatte ansatte, herunder lærere, undervisere, pædagoger m.v., samt forældre og alle andre, der længere eller kortvarigt færdes eller opholder sig på institutionens område, herunder ved fx gennemgang.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 3, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i § 3 at indsætte et nyt stk. 7 , hvorefter sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1.
Dermed vil ministeren få mulighed for, inden for lovens rammer, at præcisere, hvilke skoler m.v., der er omfattet af bestemmelsen. Der er ikke tale om, at ministeren kan lade andre skoler end de nævnte blive omfattet af den nye foreslåede § 3, stk. 1, men at ministeren ved fortolkningstvivl kan afgøre, om en skole falder inden for disse kategorier.
Det bemærkes, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås, at alle ungdomsuddannelser og således ikke kun de 3-årige gymnasiale uddannelser skal være omfattet af forbuddet.
Det er hensigten, at det er de samme skoler, der skal omfattes af bestemmelsen, som også vil blive omfattet af den foreslåede § 3 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, hvortil der henvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til nr. 4
Det følger af § 3, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2 og 3.
Det er således ikke tilladt for elever på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign.at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på skolens m.v. områder. Der er ikke regler om, at elever ikke må anvende de elektroniske cigaretter i skoletiden.
Det bemærkes, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås, at alle ungdomsuddannelser og således ikke kun de 3-årige gymnasiale uddannelser skal være omfattet af forbuddet.
Det foreslås, at der i lov om elektroniske cigaretter m.v. efter § 3 indsættes nye §§ 3 a-3 c.
Efter den foreslåede § 3 a, stk. 1 , må elever på skoler, kostskoler og efterskoler, der har optaget børn og unge under 18 år, ikke anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i skoletiden. Det foreslås samtidig at indsætte en tilsvarende bestemmelse i § 3 b, stk. 1 , for så vidt angår ungdomsuddannelser, hvorefter elever på ungdomsuddannelser ikke må anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i skoletiden. De to store hovedgrupper af ungdomsuddannelser er erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Herudover omfattes tilsvarende uddannelser med optage af børn og unge under 18 år.
Skoletiden omfatter ud over undervisning også skemalagte eller på anden vis fastlagte aktiviteter som f.eks. også fjernundervisning, ekskursioner, brobygning, introduktionskurser m.v.
For elever på skoler med kosttilbud, efterskoler m.v. vil kravet gælde selve skoletiden, mens det overlades til lokal beslutning at fastsætte eventuelle regler for rygning i elevernes fritid uden for skolen. Det overlades ligeledes til lokal beslutning, hvorvidt lærere og andre medarbejdere eventuelt skal omfattes af kravet. Skoletid på efterskoler og frie fagskoler forstås som undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær inklusive pauser på eller uden for matriklen.
I forberedende grunduddannelse (FGU) vil skoletiden ikke omfatte, når en elev er i virksomhedspraktik eller i erhvervstræning. Hvis en elev er i virksomhedspraktik på FGU-institutionen, vil eleven være omfattet af forbuddet på lige fod med de andre elever.
Virksomhedspraktik tilrettelægges på baggrund af en praktikaftale mellem elev og virksomhed, der fastsætter elevens løn og arbejdsforhold. Erhvervstræning tilrettelægges med henblik på, at eleven under arbejdspladslignende vilkår får erfaring med dagligdagen i en privat eller offentlig virksomhed.
I kombinationsforløb vil eleven følge reglerne for den pågældende uddannelsesinstitution. Kombinationsforløb kan indeholde elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og folkehøjskoler.
På erhvervsuddannelser vil skoletiden omfatte undervisning og aktiviteter m.v., der foregår under elevernes skoleperioder og under perioder med praktikuddannelse på erhvervsskolen. Praktikuddannelse i virksomheder på baggrund af en uddannelsesaftale vil ikke være omfattet.
Det vil lokalt være muligt at træffe beslutning om at lade lærere og medarbejdere på de omfattede skoler omfattes af forbuddet.
Efter den foreslåede § 3 a, stk. 2 , skal lederen af en skole, kostskole eller efterskole omfattet af stk. 1 på skolen oplyse om forbuddet efter stk. 1, herunder om konsekvenser af overtrædelse heraf. Det foreslås samtidig at indsætte en tilsvarende bestemmelse i § 3 b, stk. 2 , for så vidt angår ungdomsuddannelser, hvorefter lederen på en uddannelsesinstitution, der udbyder ungdomsuddannelse, på uddannelsesstedet skal oplyse om forbuddet efter stk. 1, herunder om konsekvenser af overtrædelse heraf.
Lederen skal således oplyse om, at det ikke er tilladt for elever at anvende elektroniske cigaretter i skoletiden samt oplysning om konsekvenserne af overtrædelse heraf. Oplyser lederen ikke herom, kan der ifaldes ansvar efter de almindelige tilsynsregler for skoler.
Det vil være op til den enkelte leder at bestemme, hvordan oplysningerne skal fremkomme så længe det sikres, at alle elever er bekendte hermed. Lederen bør inddrage eleverne i processen i forhold oplysning om forbuddet, så de får ejerskab herfor. Det er erfaringen, at en involverende proces fører til bedre efterlevelse af reglerne. I tilfælde, hvor lovgivningen foreskriver, at der skal udarbejdes lokale ordensregler eller studie- og ordensregler, vil forbuddet skulle omtales dér.
Forslaget skal være med til at sikre, at kravet om skoletid uden anvendelse af elektroniske cigaretter bliver udmøntet på den enkelte skole eller uddannelsessted.
Efter den foreslåede § 3 a, stk. 3, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, kostskoler og efterskoler der er omfattet af stk. 1.
Dermed får ministeren mulighed for, inden for lovens rammer, at præcisere, hvilke skoler, kostskoler og efterskoler der er omfattet af bestemmelsen. Der foreslås samtidig at indsætte en tilsvarende bestemmelse i § 3 b, stk. 3, for så vidt angår ungdomsuddannelser, hvorefter sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ungdomsuddannelser der er omfattet af stk. 1.
Det er hensigten, at det er de samme skoler, kostskoler og efterskoler, der skal omfattes af den foreslåede § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, som er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 med den ændring, der følger af lovforslagets § 3, nr. 2.
Efter den foreslåede § 3 c er det ikke skal være tilladt at sælge elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på skoler omfattet af § 3 a, stk. 1, og på ungdomsuddannelser omfattet af § 3 b, stk. 1.
Det betyder, at det ikke vil være tilladt at sælge elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på skoler og ungdomsuddannelser, og dermed undgås det, at elever konfronteres d produkterne disse steder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Overskriften til kapitel 3 i lov om elektroniske cigaretter m.v. er »Markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin«.
Det foreslås, at overskriften affattes således: »Markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin«.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 6, hvortil der henvises, og hvor det blandt andet foreslås, at den, der vil fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen samt, at genopfyldningsbeholdere uden nikotin kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.
Til nr. 6
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at den, der vil markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin til forbrugere her i landet eller i et andet EU-/EØS-land ved fjernsalg på tværs af grænser, inden markedsføringen påbegyndes, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Markedsføringen må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.
Det foreslås, at der efter § 5 indsættes en ny § 5 a, stk. 1-6, samt § 5 b, stk. 1-3.
Det foreslås i § 5 a, stk. 1 , at den, der vil fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Ved registreringen skal oplyses identifikationsnummer, navn eller firmanavn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor den pågældende fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. I tilfælde af ændringer i de registrerede forhold er der pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for 14 dage.
Det betyder, at der skal ske en registrering af de nævnte oplysninger om identifikationsnummer, navn eller firmanavn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor den pågældende fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin før der lovligt kan fremstilles, oplagres eller markedsføres elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Det er et krav for registreringen, at der oplyses om identifikationsnummer. Det relevante identifikationsnummer afhænger af, hvilken fysisk eller juridisk person, der ønsker at blive registreret. Således kan et identifikationsnummer f.eks. være et cvr-nummer, p-nummer, cpr-nummer eller et andet dansk eller udenlandsk nummer, som entydigt identificerer den pågældende fysiske eller juridiske person.
Derudover skal navn eller firmanavn og eventuel hjemmesideadresse oplyses. Hvert enkelt fysisk sted, hvor der fremstilles, oplagres eller markedsføres elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin skal registreres. Adressen, der skal opgives i forbindelse med oplysninger om stedet hvor der fremstilles, oplagres eller markedsføres elektroniske cigaretter eller genopfyldnings beholdere med eller uden nikotin, er den fysiske adresse, hvorfra der fremstilles, oplagres eller markedsføres elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Derudover skal hver hjemmeside, hvorfra den registrerede markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin til danske forbrugere registreres.
Den registrerede har pligt til at opdatere de registrerede oplysninger, hvis der sker ændringer heri. Opdateringen skal ske inden for 14 dage. Det betyder, at hvis der sker ændringer i de registrerede forhold, har den registrerede pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for maksimalt 14 dage. Det kan f.eks. være oplysninger om et nyt udsalgssted, ny hjemmeside, ændring af adresse, afmelding fra registeret m.v. Afmelding vil forekomme i de tilfælde, hvor en registreret ikke længere fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.
Med lovforslagets § 3, nr. 16, forslås det at ændre § 33, stk. 1, nr. 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v., således at den der overtræder den foreslåede registreringspligt i § 5 a, stk. 1, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov.
Det foreslås i § 5 a stk. 2 , at det ikke er tilladt at fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet fra et sted, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Fremstilling, oplagring og markedsføring må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.
Det betyder, at lovlig fremstilling, oplagring og markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin først kan ske, når der er sket registrering hos Sikkerhedsstyrelsen i overensstemmelse med stk. 1, og når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted. Enhver fysisk eller juridisk person, der ønsker at fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin er ansvarlig for, at oplysninger efter stk. 1 er korrekt registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Kravet gælder også for hjemmesider, markedsføring over online platforme m.v.
Det foreslås i § 5 a, stk. 3 , at Sikkerhedsstyrelsen opretter et register med oplysninger over personer, virksomheder og steder, der er registreret efter stk. 1.
Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen forpligtes til at oprette et register over virksomheder og steder, der er registreret efter bestemmelsens stk. 1. Registeret vil danne grundlag for Sikkerhedsstyrelsens risikobaserede datadrevne tilsynsordning.
Det foreslås i § 5 a, stk. 4 , at Sikkerhedsstyrelsen offentliggør oplysninger fra registeret om, hvorfra der markedsføres elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin til forbrugere.
Det betyder, at der på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside vil blive offentliggjort en liste lignende den liste, som allerede offentliggøres efter § 6 i lov om elektroniske cigaretter for produkter registreret efter § 5 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Forbrugeren vil med denne liste have mulighed for at se, om et konkret salgssted er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.
Med offentliggørelsen af en liste vil forbrugere få mulighed for at orientere sig om, hvilke salssteder, der lovligt kan markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Forbrugeren vil hermed få hjælp til aktivt at kunne fravælge salgssteder og hjemmesider, der ikke har opfyldt registreringskravet, og som derfor ikke lovligt kan markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.
Det foreslås i § 5 a, stk. 5 , at Sikkerhedsstyrelsen kan afregistrere enhver, der ikke fyldestgørende oplyser eller opdaterer de påkrævede oplysninger efter stk. 1 og overskrider den heri nævnte frist.
Herved sikres, at de oplysninger, der offentliggøres efter stk. 4, er retvisende for forbrugeren.
Afregistrering giver Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at sikre opretholdelse af et retvisende register over, hvem der må fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Med henvisning til bemærkningerne til § 5 a, stk. 4, så understøtter afregistreringsmuligheden tillige, at forbrugeren altid kan træffe sit valg på et retvisende grundlag.
Afregistrering vil typisk kunne forekomme i de tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med markedsovervågning finder, at en registreret ikke er registreret korrekt, ikke har registreret ændringer til de registrerede oplysninger, ikke har afregistreret sig efter ophør med fremstilling, oplagring eller markedsføring eller lignende situationer.
Det foreslås i § 5 a stk. 6 , at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om registreringsordningen, herunder regler om de oplysninger, der skal ledsage en registrering efter stk. 1 og for fremstilling, oplagring og markedsføring fra en ikke fast eller midlertidig lokalitet.
Erhvervsministeren vil efter bestemmelsen eksempelvis kunne fastsætte nærmere regler om registrering for fremstilling, oplagring eller markedsføring fra en ikke fast eller midlertidig lokalitet, herunder reglerne for de oplysninger, der skal registreres hos Sikkerhedsstyrelsen efter stk. 1. Bestemmelsen er ikke begrænset til de oplysninger, der er angivet i stk. 1, hvorfor ministeren kan fastsætte regler om registrering af yderligere oplysninger. Oplysningerne i stk. 1 er oplysninger om identifikationsnummer, navn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor den pågældende fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.
Erhvervsministeren vil derudover bl.a. kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der gælder til registreringen ved deltagelse på messer, festivaler, markedspladser o. lign., hvorfra der midlertidigt fremstilles, oplagres eller markedsføres elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. Ved midlertidig lokalitet forstås desuden situationer, hvor en registreret med en fast lokalitet af særlige grunde midlertidigt har behov for eksempelvis at markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fra en anden lokalitet. Det kunne være i tilfælde hvor eksempelvis lagerplads eller butikslokaler er udsat for skader, der bevirker, at lagerplads eller butikslokaler ikke kan anvendes i en periode, indtil lokalerne igen er brugbare. I disse tilfælde skal der ligeledes registreres en midlertidig lokalitet.
Ved uden fast lokalitet forstås eksempelvis, når elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremstilles, oplagres eller markedsføres fra en lokalitet, der ikke er statisk. Det vil eksempelvis være, hvor markedsføring finder sted fra mobile salgssteder, der løbende skifter lokalitet.
Det foreslås i § 5 b, stk. 1, at genopfyldningsbeholdere uden nikotin kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.
Der er i gældende ret ikke regler for indberetning af genopfyldningsbeholdere uden nikotin. Der er derimod regler for indberetning m.v. for genopfyldningsbeholdere med nikotin, jf. § 5 i lov om elektroniske cigaretter. Det er hensigten med det foreslåede § 5 b, stk. 1, i videst muligt omfang, at ligestille genopfyldningsbeholdere med nikotin og genopfyldningsbeholdere uden nikotin i forhold til indberetningsforpligtelsen.
Genopfyldningsbeholdere uden nikotin har været på det danske marked længe, men har ikke skulle registreres ved Sikkerhedsstyrelsen, og det foreslås derfor at udvide registreringskravet til genopfyldningsbeholdere uden nikotin. Dette betyder, at genopfyldningsbeholdere uden nikotin også ville skulle anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen, forinden de lovligt kan markedsføres. Sikkerhedsstyrelsen skal bruge oplysningerne om produkter for at kunne føre et effektiv tilsyn med disse. Tilføjelsen af en registreringsforpligtelse for disse produkter skal ses i lyset af lovforslagets udvidelse af reguleringen af dem.
Genopfyldningsbeholdere uden nikotin, indeholder e-væske som ikke indeholder nikotin. Typisk anvendes disse nikotinfrie e-væsker sammen med en e-væske, som indeholder nikotin. E-væsken med nikotin vil typisk være smagsneutral, hvorimod e-væsken uden nikotin vil indeholde en aroma, eksempelvis af slik, kaffe eller frugt. E-væskerne blandes herefter, for at opnå en e-væske med både nikotin og en ønsket aroma.
Det foreslås i § 5 b, stk. 2 , at anmeldelsen skal indgives af fabrikanter og importører, der ønsker at markedsføre genopfyldningsbeholdere uden nikotin, senest 6 måneder før den påtænkte markedsføring. Markedsføring må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen hat bekræftet, at der er foretaget korrekt anmeldelse.
Efter den foreslåede stk. 2 vil den i stk. 1 foreslåede anmeldelse skulle indgives af enhver fabrikant eller importør, der ønsker at markedsføre genopfyldningsbeholdere uden nikotin her i landet. Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at opfylde anmeldelsespligten i stk. 1, at en anden fabrikant eller importør har anmeldt en konkret genopfyldningsbeholder til Sikkerhedsstyrelsen.
Det foreslås, at anmeldelsen til Sikkerhedsstyrelsen skal indgives senest 6 måneder før den pågældende fabrikant eller importør påtænker at påbegynde markedsføringen af produktet. Det giver bl.a. Sikkerhedsstyrelsen tid til at vurdere, om der kan være behov for at anmode anmelderen om supplerende oplysninger om produktet, inden det bringes på markedet, og undersøge, om produktet tidligere er blevet forbudt. Fristen på de 6 måneder er udtryk for den maksimale sagsbehandlingstid hos Sikkerhedsstyrelsen fra modtagelse af en anmeldelse med fyldestgørende dokumentation. Sagsbehandlingstiden kan således være mindre end 6 måneder, og markedsføringen kan ske, når der foreligger en bekræftelse fra Sikkerhedsstyrelsen på, at der er foretaget korrekt anmeldelse.
Det foreslås i § 5 b, stk. 3 , at erhvervsministeren fastsætter regler om de oplysninger og erklæringer, der skal ledsage en anmeldelse efter stk. 2, Sikkerhedsstyrelsens behandling af anmeldelse, og hvilke produktændringer der kræver, at der angives en ny anmeldelse.
Ministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsætte regler om, at anmeldelsen blandt andet skal ledsages af oplysninger om navn og kontaktoplysninger på anmelderen.
Herudover kan erhvervsministeren fastlægge kriterier for produktændringer til allerede anmeldte produkter, der kan medføre en så væsentlig ændring af produktet, at produktet skal anmeldes på ny. Produktændringer, der kræver, at der indgives en ny anmeldelse, skal anmeldes efter det foreslåede stk. 1, hvilket bl.a. indebærer, at det ændrede produkt først må bringes på markedet 6 måneder efter, at anmeldelsen er indgivet. Med en væsentlig ændring forstås en ændring af mængden eller sammensætningen af elektroniske væsker.
Det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at omfanget af genopfyldningsbeholdere uden nikotin på markedet vil være ganske beskedent, særligt som følge af lovforslagets forslag om forbud mod andre kendetegnende aromaer end mentol og tobak i elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Sikkerhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på en evaluering af gebyrniveauet for øvrige produkter omfattet af anmeldelsespligten til jf. § 5 i lov om elektroniske cigaretter. Sikkerhedsstyrelsen vil i denne forbindelse også vurdere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at pålægge gebyrer på registrering af genopfyldningsbeholdere uden nikotin. Det vil i givet fald forudsætte en lovændring.
Det følger af lovforslagets § 7, stk. 5, at erhvervsministeren kan bestemme, hvornår § 5 a og § 5 b træder i kraft.
Til nr. 7
Det følger af § 5, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.
Det følger af lovens § 8, at sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om mærkning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, herunder regler om forbud mod at benytte elementer eller træk i mærkningen, der kan give et fejlagtigt billede af produkternes formål, anvendelse eller virkninger.
Det følger herudover af lovens § 9, stk. 1, at fabrikanter og importører, der har indgivet anmeldelse efter § 5, stk. 1, skal sikre, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, som de markedsfører, er forsynet med en sundhedsadvarsel. Efter § 9, stk. 2, fastsætter sundheds- og ældreministeren regler om affattelse, form og placering for sundhedsadvarslen. Ministeren har i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016 om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. fastsat regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen.
Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 599 af 3. juni 2016 om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere, at fabrikanter og importører skal forsyne hvert enkelt produkt, der skal anmeldes efter § 5 stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter, med et e-cigaret-ID (EC-ID). Der er ikke et krav, at hver enkeltpakning og eventuelt ydre emballage skal påføres dette EC-ID, når der sker markedsføring. Efter § 6 i lov om elektroniske cigaretter offentliggøres en liste over de registrerede produkter, og i den forbindelse offentliggøres hvert enkelt produkts EC-ID. Ved offentliggørelse anvendes betegnelsen produkt-ID.
Der stilles således en række krav til elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotins emballage og eventuelle ydre emballage, men producenter m.fl. har stadig mulighed for at påføre deres navn, logo, farve, andre kendetegn m.v. på emballagen og den eventuelle ydre emballage.
Det foreslås, at der efter § 9 indsættes i kapitel 3 en ny § 9 a, stk. 1-3 .
Det foreslås i § 9 a, stk. 1 , at den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning.
Forslaget om standardisering betyder, at produkterne ikke må have logoer eller andre former for brandingelementer på enkeltpakker og eventuel ydre emballage, men kun fastsatte oplysninger som mærkenavn, produktnavn, producentnavn og øvrige lovbestemte elementer, herunder sundhedsadvarsler. Alle produkterne vil således skulle have samme farve og samme standardskrifttype.
Det foreslås i § 9 a. stk. 2, at den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage påføres et produkt-ID.
Ved produkt-ID skal forstås det unikke ID, hvert produkt påføres efter § 5 i bekendtgørelse nr. 599 af 3. juni 2016 om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v., her benævnt e-cigaret-id (EC-ID).
Med den foreslåede stk. 2 vil det være et krav, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage skal påføres et produkt-ID (EC-ID). Med dette unikke nummer for hvert produkt vil det være muligt at identificere produktet utvetydigt på den offentliggjorte liste over lovlige produkter, jf. § 6 i lov om elektroniske cigaretter. Kravet om påføring af et produkt-ID (EC-ID) vil gælde for alle produkter omfattet af registreringspligten efter § 5 i lov om elektroniske cigaretter. Kravet vil således også gælde f.eks. mundstykker og batterier.
Det påførte produkt-ID (EC-ID) skal påføres hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage på en sådan måde, at den er menneskeligt læsbar. Ved markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin over internettet skal produkt-ID’et (EC-ID’et) præsenteres på en sådan måde, at en forbruger med lethed kan identificere produkt-ID’et (EC-ID’et). Dette kan eksempelvis ske ved, at produkt-ID’et (EC-ID’et) placeres umiddelbart ved siden af oplysningen om produktets pris.
Det forslås i § 9 a, stk. 3 , at sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning efter stk. 1 og påføring af produkt-ID efter stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i forhold til standardiseringens udformning kunne fastsætte regler om bl.a. farve, form, udseende, tekst, materiale og mærkning samt om evt. tilladte yderligere produktoplysninger på pakken.
Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i forhold til påføring af produkt-ID kunne fastsætte regler om bl.a. tekst, farve og placering af produkt-ID’et.
Det bemærkes, at standardiseringen og krav om produkt-ID med lovforslagets § 7, hvortil der henvises, foreslås indført således, at der gives rimelig tid til afvikling af varelager hos forhandlerne. Standardiseringen og kravet om produkt-ID foreslås indført således, at der gives rimelig tid til afvikling af varelager hos forhandlerne. Således foreslås det, at for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der er fremstillet før den 1. oktober 2021, har reglerne om standardisering af og produkt-ID på pakkerne først virkning fra den 1. oktober 2022.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at den, der vil markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin til forbrugere her i landet eller i et andet EU-/EØS-land ved fjernsalg på tværs af grænser, inden markedsføringen påbegyndes, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Markedsføringen må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin over for personer under 18 år. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der er registreret efter § 13, stk. 1, skal drive et alderskontrolsystem, jf. stk. 3. Af stk. 3 fremgår det, at sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om alderskontrolsystemet, herunder om krav til systemet og om detailforhandlerens pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse.
Det foreslås, at det i § 15, stk. 2, lov om elektroniske cigaretter m.v. efter »efter« indsættes »§ 5 a, stk. 1, eller«.
Det betyder, at detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der er registreret efter § 5 a, stk. 1 eller § 13, stk. 1, skal drive et alderskontrolsystem.
En pligt til at drive et alderskontrolsystem vil således fremover påhvile alle detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Alderskontrolsystemet skal benyttes ved handel over internettet, herunder via en app-funktion, og skal sikre, at der stilles krav til forhandlerne om at sikre et system, der effektivt verificerer køberens alder.
Det skal sikres, at den rette tilgængelige løsning til et alderskontrolsystem kan implementeres hos forhandlerne, inden kravet sættes i kraft. Derfor foreslås det med lovforslagets § 7, stk. 6, at sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af kravet om alderskontrol efter lovforslagets § 3, nr. 8.
Udbredelsen af alderskontrolsystemet er udtryk for, at myndighederne skal have de bedste muligheder for at håndhæve aldersgrænsen for salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af § 17 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at der ikke må ydes økonomisk eller anden støtte til radioprogrammer, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremmes.
Det foreslås i § 17 at ændre »radioprogrammer« til »medieproduktion«, hvorefter der ikke må ydes økonomisk eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremmes.
Ændringen er alene udtryk for sproglig modernisering, hvorefter der må ikke ydes økonomisk eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter fremmes.
Den foreslåede ændring medfører herudover ingen ændringer i bestemmelsen eller administrationen heraf.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Reglerne om reklame for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin fremgår af kapitel 7 i lov om elektroniske cigaretter m.v.
Det følger af lovens § 16, at der ikke må reklameres for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin over for offentligheden. Ved reklame forstås enhver handling i erhvervsøjemed, som har til formål at fremme salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, eller som har dette som en direkte eller indirekte virkning. Ved offentligheden forstås alle borgere med undtagelse af personer, der beskæftiger sig erhvervsmæssigt med produktion, import eller salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.
Herudover følger det af lovens § 17, at der ikke må ydes økonomisk eller anden støtte til radioprogrammer, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremmes. Det bemærkes i den forbindelse, at det med lovforslagets § 3, nr. 9, foreslås, at radioprogrammer ændres til medieproduktion.
Efter lovens § 18 fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere regler om reklame m.v. for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Disse regler er udmøntet i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016 om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. Heraf fremgår det af § 16, stk. 4, at forbuddet mod reklame for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin ikke gælder en neutral anbringelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere i forbindelse med betalingskasser, barer og lignende. Elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere må kun placeres 1) på hylder og i skabe bag ved eller under kassen, disken, baren eller lignende steder, 2) i bokse, der hænger over kassen, over baren eller lignende steder, eller 3) i specielle automater, hvortil benyttes kort, der kun forefindes og betales ved kasserne.
Det foreslås, at efter § 18 i kapitel 7 indsættes § 18 a, stk. 1-4 .
Det foreslås i § 18 a, stk. 1, at synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt. Det samme gælder varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter.
Med forslaget vil det således heller ikke som hidtil være tilladt for salgssteder at anbringe og fremvise elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i forbindelse med betalingskasser, barer, automater m.v. Forbuddet gælder for detailhandel og ikke i forbindelse med engroshandel.
Ved salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, i fysiske butikker vil den enkelte detailforhandler få metodefrihed til at bestemme, hvordan varerne kan skjules. Det er derfor op til den enkelte forhandler, om den pågældende vil skjule varerne i skabe, ved eller under betalingskasser, bag forhæng eller skydedøre, i særlige automater m.v.
Det afgørende vil være, at varerne reelt fremstår som skjulte på salgsstedet. I praksis betyder det eksempelvis, at hvis en forhandler skjuler elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, bag et forhæng, må forhænget kun trækkes fra i forbindelse med, at forhandleren rækker ud efter den vare, som skal sælges til køberne. I forbindelse med selve betalingen skal forhænget således været trukket for, så varerne ikke fremstår som synlige.
Forhandlere, der vælger at bruge en automatisk skydedør eller anden automatisk lukkemekanisme til at skjule varerne, vil skulle sørge for at indrette døren sådan, at en eventuel synlighed i forbindelse med, at forhandleren rækker ud efter den pågældende vare, der skal sælges, er så kortvarig som mulig. I forlængelse heraf vil det være et krav, at skydedøren skal skjule varerne i forbindelse med selve betalingen.
Fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, må dog gerne ske ved visning af sortimentet til en kunde, ved genopfyldning af varer, ved vedligeholdelse og rengøring af opbevaringsenheden og i forbindelse med træning af personale.
Forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, på salgssteder vil også gælde i forbindelse med internethandel. Salg på internettet vil i denne forbindelse også dække salg via app-funktioner.
Dette betyder i praksis, at der ved salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, ikke må fremvises billeder af produkterne. Forbuddet mod fremvisning af varerne på internettet, herunder på app-funktioner, vil være absolut og vil således gælde både i forbindelse med en mere generel fremvisning af udvalget af varerne på hjemmesiden, såvel som i forbindelse med en egentlig købe-funktion, hvor forbrugeren kan lægge den pågældende vare i en kurv og betale for varen.
Det forslås i § 18 a, stk. 2, at forbuddet ikke gælder salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, på fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af disse produkter.
Forslaget om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, hos salgssteder vil således ikke at finde anvendelse på fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Undtagelsen vil også gælde, hvis sådanne specialforretninger er placeret i stormagasiner, forretningscentre og lignende. Den gælder derimod ikke for specielle stande eller diske i dagligvarebutikker, supermarkeder og lignende.
Et salgssted anses for at være specialiseret i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, når stedet udelukkende eller hovedsageligt sælger elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Specialbutikker, der eksempelvis har et vareudbud af cigaretter, opvarmet tobak eller andre nye tobaksvarer vil således ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen.
Udtrykket ”hovedsageligt” vil skulle fortolkes snævert og vil kun give mulighed for, at specialforretningen i meget begrænset omfang kan sælge andre varer end elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Sælger butikken tobaksvarer i meget begrænset omfang, er disse varer omfattet af forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning. En almindelig kiosk eller butik med bredere sortiment vil ikke være at betragte som en specialbutik.
Undtagelsesbestemmelsen vil desuden kun give en ret for disse specialbutikker til synligt at anbringe og fremvise elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, på salgsstedet. Det vil derimod ikke give forhandleren mulighed for synligt at anbringe og fremvise varerne andre steder, at reklamere for de pågældende varer, at uddele annonceblade m.v.
Undtagelsesbestemmelsen for salgssteder, der er specialiseret i elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, vil kun gælde i fysiske butikker. Det vil således ikke være muligt at fremvise billeder af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, i forbindelse med internethandel.
Det foreslås i § 18 a, stk. 3, at salgssteder, herunder på internettet, kan give køberen en liste med neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin der sælges på salgsstedet og varernes pris.
Forhandleren vil efter bestemmelsen kunne give de neutrale oplysninger på købers anmodning og kan således ikke af egen drift oplyse herom, dog således at listen med neutrale oplysninger på fysiske salgssteder kan opsættes ved en ekspedientbetjent salgskasse.
Det bemærkes, at sundheds- og ældreministeren foreslås bemyndiget til at kunne fastsætte regler om, hvordan salgsstedet må fremvise neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin der sælges på udsalgsstedet og til hvilke priser, varerne sælges for, jf. bemærkningerne til § 18 a, stk. 5 nedenfor.
Det foreslås i § 18 a, stk. 4, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om forbuddet efter stk. 1, om hvilke produkter og salgssteder, der er omfattet af stk. 2, reklame hos disse salgssteder, samt regler om salgsstedets fremvisning af neutrale oplysninger efter stk. 3.
Salgssteder har metodefrihed i forhold til at efterleve forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning, hvorfor reglerne, som sundheds- og ældreministeren kan fastsætte efter § 5 a, stk. 4, alene vil kunne sætte rammerne for, hvordan forbuddet efter stk. 1 skal forstås. Det vil således være op til salgsstederne, hvordan de vil skjule produkterne – fx under disken, i et baglokale, bag et forhæng eller låge m.v. – så længe løsningen effektivt sikrer, at produkterne er skjult mellem køb. Den valgte løsning må dog ikke bruges til direkte eller indirekte at reklamere for eller oplyse om, at der sælges elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgsstedet.
Herudover kan sundheds- og ældreministeren efter den foreslåede § 5 a, stk. 4, fastsætte regler om, hvilke produkter og salgssteder, der er omfattet af stk. 2, samt reklame hos disse salgssteder.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at der med de foreslåede forskelle mellem specialforretninger og øvrige salgssteder kan blive behov for at præcisere afgrænsningen heraf inden for det bærende hensyn til at sikre, at børn og unge ikke konfronteres med varerne. Derfor foreslås det, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om denne afgrænsning. Desuden bemyndiges ministeren til at kunne fastsætte regler om, hvilke produkter, der falder ind under betegnelsen elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Sundheds- og ældreministeren vil også kunne fastsætte regler om reklame på salgssteder, der har specialiseret sig i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Det forventes, at der efter denne bemyndigelse bl.a. blive fastsat regler om, at fysiske specialbutikker for elektroniske cigaretter ikke må reklamere på salgsstedet, i butiksvinduet og på facaden. Navnet på specialbutikken vil dog kunne fremgå i neutral udformning uden at lyse op eller have reklameeffekt. Produkterne vil skulle være placeret neutralt, det vil sige på hylder, i bokse eller kasser, der i udformningen ikke har en reklameeffekt. Det forventes således, at der fastsættes regler om, at der i praksis ikke må være elementer, herunder rundt om produkterne, som kan give reklameeffekt, for eksempel særlig belysning eller effekter, der på anden måde fremhæver produkterne.
Endelig kan sundheds- og ældreministeren efter den foreslåede § 5 a, stk. 4, fastsætte regler om de neutrale oplysninger, som salgsstedet må fremvise. Det kan eksempelvis være regler om oplysningernes skrifttype, skriftstørrelse, farve, brug af numeriske værdier, andre kendetegn m.v. samt at aldersgrænsen for salg af produkterne fremgår.
Oplysningerne kan også angå den måde, hvorpå oplysningerne præsenteres. Eksempelvis, at oplysningerne kun må fremgå af papir i en bestemt størrelse m.v.
Oplysningerne kan tillige angå den rækkefølge, som udvalget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der sælges på udsalgsstedet, oplistes på. Eksempelvis, at rækkefølgen af det oplistede udvalg skal fremgå alfabetisk eller på en lignende objektiv måde, således alle forhandlere, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i Danmark, har oplistet oplysningerne på samme måde.
Sundheds- og ældreministeren vil herudover kunne fastsætte regler om, at der skal stilles særlige krav til de neutrale oplysninger – ud over de allerede nævnte eksempler – når oplysningerne fremgår på internettet, herunder via en app-funktion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af § 25 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, hvis 1) produkterne markedsføres her i landet uden at være anmeldt efter § 5, stk. 1, 2) produkterne ikke opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2, § 8 eller § 9, stk. 2, eller 3) der ikke er sket indberetning efter § 12, stk. 1.
Det foreslås, at der i § 25, nr. 1, efter »§ 5, stk. 1,«: indsættes »eller § 5 b, stk. 1,«, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af genopfyldningsbeholdere uden nikotin, hvis produkterne ikke er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen efter § 5 b stk. 1.
Efter den foreslåede § 5 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, skal må genopfyldningsbeholdere uden nikotin markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.
Det betyder, Sikkerhedsstyrelsen vil kunne forbyde markedsføring af genopfyldningsbeholdere uden nikotin, der ikke er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen efter den foreslåede § 5 b. Bestemmelsen kan således anvendes i tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen som led i sin kontrolvirksomhed bliver opmærksom på genopfyldningsbeholdere uden nikotin, der markedsføres til forbrugere her i landet uden at være anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen efter den foreslåede § 5 b, stk. 1. I en sådan situation vil Sikkerhedsstyrelsen i medfør af den foreslåede ændring af § 25, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., kunne forbyde markedsføringen af produktet. Sikkerhedsstyrelsen kan således forhindre fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere i at fortsætte markedsføringen af disse produkter og hindre, at der kommer yderligere produkter på markedet, der ikke lever op til kravene.
Til nr. 12
Det følger af § 25 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, hvis 1) produkterne markedsføres her i landet uden at være anmeldt efter § 5, stk. 1, 2) produkterne ikke opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2, § 8 eller § 9, stk. 2, eller 3) der ikke er sket indberetning efter § 12, stk. 1.
Det foreslås, at der i § 25, nr. 2, efter »§ 9, stk. 1,« indsættes »§ 9 a, stk. 1 og 2,«, og at »eller § 9, stk. 2,« ændres til », § 9, stk. 2, eller § 9 a, stk. 3,« hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, hvis produkterne ikke opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, eller i regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, eller § 9 a, stk. 3.
Af den foreslåede § 9 a, stk. 1, fremgår, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin skal have standardiserede pakninger. Desuden fremgår det af den foreslåede § 9 a, stk. 2, at den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage påføres et produkt-ID.
Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen skal kunne forbyde markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der ikke opfylder kravene til standardiserede pakker i den foreslåede § 9 a, stk. 1, og kravet om påføring af produkt-ID i den foreslåede § 9 a, stk. 2. Det samme er tilfældet, hvis de pågældende produkter ikke opfylder de krav, som kan fastsættes hertil efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 9 a, stk. 3.
Til nr. 13
Reglerne om forbud mod markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin er fastsat i §§ 25-29 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Der er ikke i gældende ret regler om forbud mod markedsføring af elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma.
Det foreslås efter § 25 at indsætte en ny § 25 a, stk. 1-3, i lov om elektroniske cigaretter m.v.
Det foreslås i stk. 1 , at elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet. Forbuddet gælder dog ikke for kendetegnende aroma af mentol eller tobak.
Det betyder, at det fremadrettet bliver forbudt at markedsføre elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma her i landet.
Efter omstændighederne vil smagsstoffer, der ikke eksplicit markedsføres til brug i elektroniske cigaretter, kunne falde under forbuddet. Det kan fx gælde, hvis smagsstoffet markedsføres på et salgssted, som sælger elektroniske cigaretter, navnlig specialforretninger, og hvor det vurderes, at køberne af sammenhængen bibringes den forståelse, at smagsstoffet kan bruges i elektroniske cigaretter.
Det vil dog fortsat være tilladt at markedsføre elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma med smag af mentol eller tobak.
Herudover foreslås det i stk. 2, at udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter, der gør det muligt at ændre de pågældende elektroniske cigaretters duft eller smag, ikke må markedsføres her i landet.
Det betyder, at det ikke alene vil være forbudt at markedsføre elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma, jf. den foreslåede § 25 a, stk. 1, men også udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter, der gør det muligt at ændre produkternes duft eller smag.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at forbuddet i den foreslåede § 25 a, stk. 1, mod visse kendetegnende aromaer ikke forsøges omgået ved, at aromastofferne tilføres det udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter frem for direkte i produkterne eller deres bestanddele.
Begrebet udstyr skal forstås bredt, og kan således for eksempel omfatte breve med smag til at lægge ved produkterne m.v.
Det foreslåede forbud indebærer, at der vil være produkter, der markedsføres i Danmark i dag, som ikke længere vil kunne markedsføres lovligt, og som derfor skal tages af markedet.
Endelig foreslås det i stk. 3, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt et konkret produkt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for indholdet i produkter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.
Sundhedsstyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om bl.a. hvorvidt konkrete produkter er omfattet af forbuddet i stk. 1, og grænseværdier for tilsætningsstoffer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkninger lovforslagets § 7.
Til nr. 14
Det følger af § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, eller § 17.
Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 9, stk. 1,«: »§ 9 a, stk. 1 og 2,«.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at den, der overtræder den foreslåede bestemmelse i lovens § 9 a, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, vil kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Den, der overtræder de øvrige bestemmelser, der er nævnt i den gældende § 33, stk. 1, nr. 1, det vil sige § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, eller § 17, vil fortsat kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Lovforslagets § 3, nr. 14, vil ikke ændre herpå.
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at overtrædelse af kravet om standardiseret udformning af og produkt-ID på elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i den foreslåede § 9 a, stk. 1 og 2, jf. lovslagets § 3, nr. 5, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.
Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 9 a, stk. 1 og 2, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.
Til nr. 15
Det følger af § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, eller § 17.
Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 15, stk. 1 og 2,«: »§ 15 a, stk. 1,«, og »eller § 17« ændres til: »§ 17, § 18 a, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1«.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at den, der overtræder de foreslåede bestemmelser i lovens § 15 a, stk. 2, jf. lovforslaget § 3, nr. 8, lovens § 18 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og lovens § 25 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 13, vil kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Den, der overtræder de øvrige bestemmelser, der er nævnt i den gældende § 33, stk. 1, nr. 1, det vil sige § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, eller § 17, vil fortsat kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Lovforslagets § 3, nr. 15, vil ikke ændre herpå.
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at overtrædelse af kravet om, at detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, ved internethandel skal drive et effektivt alderskontrolsystem i den foreslåede § 15 a, stk. 1, jf. lovslagets § 3, nr. 6, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin til unge under 18 år og dermed forebygge alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.
Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 15 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 25.000 kr. og i andengangstilfælde 40.000 kr.
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at overtrædelse af forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i den foreslåede § 18 a, stk. 1, jf. lovslagets § 3, nr. 8, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af overtrædelse af forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i den foreslåede § 18 a, stk. 1.
Der er endnu ikke praksis fra sager om overtrædelse af forbuddet mod at reklamere for elektroniske cigaretter. Ifølge bemærkningerne til loven (Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144 som fremsat) bør bødeudmålingen tage udgangspunkt i principperne i markedsføringsloven, som det også er tilfældet ved overtrædelse af forbuddet mod tobaksreklamer efter lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Bøder for overtrædelse af markedsføringsloven fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør desuden straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til strafbestemmelsen i markedsføringslovens § 37 (Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 40 som fremsat).
Endelig finder Sundheds- og Ældreministeriet, at overtrædelse af forbuddet mod markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin med kendetegnende aroma medmindre den kendetegnende aroma har smag af tobak eller nikotin i den foreslåede § 25 a, stk. 1, jf. lovslagets § 3, nr. 11, skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre, at kendetegnende aromaer ikke kan påvirke forbrugsmønstrene af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i en negativ retning, set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.
Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 25 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Som efter de gældende regler, bør det i forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse af de tilføjede bestemmelser til § 33, stk. 1, nr. 1, tilsigtes, at bøden, på baggrund af de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser anvendelse af elektroniske cigaretter har, får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.
Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Til nr. 16
Det følger af § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der underlader at efterkomme sin registreringspligt efter § 5 stk. 1 og 2.
Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, nr. 3, efter »registreringspligten i« indsættes »§ 5 a, stk. 1, eller«.
Det betyder, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der underlader at efterkomme anmeldelsespligten i § 5 a, stk. 1, eller § 5, stk. 1 og 2.
Det betyder, at den, der overtræder den foreslåede § 5 a, jf. lovforslagets § 3 nr. 6, om registreringspligt kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov. Efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, skal den, der vil fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet, inden markedsføringen påbegyndes, lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Ved registreringen skal oplyses cvr-nummer, firmanavn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor den pågældende fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholder med eller uden nikotin. Ejeren af den registrerede virksomhed har pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for 14 dage, hvis der sker ændringer i de registrerede forhold.
Det forudsættes, at bøden for overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.
Det bør i forbindelse med udmålingen af bødestraffen tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at der føres et effektivt tilsyn med alderskontrolsystem efter den foreslåede § 15 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 8. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.
Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Overtrædelse af bestemmelserne foreslås bl.a. strafbelagt med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af registreringspligten i den foreslåede § 5 a.
Til nr. 17
Det følger af § 33, stk. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at der i regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 3, og § 18, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Det foreslås, at der i § 33, stk. 2, efter »§ 9, stk. 2,« indsættes »§ 9 a, stk. 3,«.
Det betyder, at det vil blive muligt at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelse fastsat i medfør af § 9 a, stk. 3, om standardiseret udformning elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Der vil fortsat i regler, der er fastsat i medfør af de øvrige bestemmelser, der er nævnt i den gældende § 33, stk. 2, det vil sige § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 3, og § 18, kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Lovforslagets § 3, nr. 17, vil ikke ændre herpå.
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at der i reglerne om standardiseret udformning elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin fastsat i medfør af henholdsvis den foreslåede § 9 a, stk. 3 jf. lovslagets § 3, nr. 5, skal kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.
Det forudsættes, at overtrædelse af den foreslåede § 9 a, stk. 3, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.
Til nr. 18
Det følger af § 33, stk. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at der i regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 3, og § 18, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Det foreslås, at der i § 33, stk. 2, efter »og § 18« indsættes »§ 15 a, stk. 2, § 18 og § 18 a, stk. 4«.
Det betyder, at det vil blive muligt at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelse fastsat i medfør af § 18 a, stk. 4, om reklame hos salgssteder specialiseret i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, og om at salgssteder, herunder på internettet, kan give køberen neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der sælges på salgsstedet og til hvilke priser, varerne sælges for.
Der vil fortsat i regler, der er fastsat i medfør af de øvrige bestemmelser, der er nævnt i den gældende § 33, stk. 2, det vil sige § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 3, og § 18, kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Lovforslagets § 3, nr. 18, vil ikke ændre herpå.
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at der i reglerne om reklame hos salgssteder specialiseret i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, og i reglerne om at salgssteder, herunder på internettet, kan give køberen neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der sælges på salgsstedet og til hvilke priser, varerne sælges for, fastsat i medfør af den foreslåede § 18 a, stk. 4, jf. lovslagets § 3, nr. 7, skal kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre, at der gives et klart signal om, at det er vigtigt effektivt at kunne håndhæve overtrædelse af de foreslåede regler om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.
Der er endnu ikke praksis fra sager om overtrædelse af forbuddet mod at reklamere for elektroniske cigaretter. Ifølge bemærkningerne til loven (Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144 som fremsat) bør bødeudmålingen tage udgangspunkt i principperne i markedsføringsloven, som det også er tilfældet ved overtrædelse af forbuddet mod tobaksreklamer efter lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Bøder for overtrædelse af markedsføringsloven fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør desuden straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til strafbestemmelsen i markedsføringslovens § 37 (Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 40 som fremsat).
Som efter de gældende regler, bør det i forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse af de tilføjede bestemmelser til § 33, stk. 2, tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.
Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.