LOV nr 359 af 04/04/2020
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og forskellige andre love (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) § 7
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 12 d, stk. 2, og § 13, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 d, stk. 3, eller § 13, stk. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 12 og 13.
Stk. 3. § 49 a i lov om leje af erhvervslokaler m.v., § 43 a i lov om leje, § 56 a i lov om leje af almene boliger, § 44, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, ophæves den 1. marts 2021.
Stk. 4. Transportministeren kan i forbindelse med ophævelsen af § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, jf. stk. 3, fastsætte overgangsregler om håndtering af genindtrædelsen af frister, der efter regler fastsat i medfør af § 3 a har været suspenderet.